ERINDRING AF INA CHRISTENSEN OG DORTHE THOMSEN ERINDRING ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

Transkript

1 ERINDRING AF INA CHRISTENSEN OG DORTHE THOMSEN ERINDRING 22 PSYKOLOG NYT Nr ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

2 OG LIVSHISTORIE Erindringer kan bidrage til at strukturere livshistorien ved at indfange de situationer, hvor centrale mål og værdier er på spil Inden for ter. Herefter fik de stillet nogle spørgsmål som dog ikke vil blive gennemgået nærmere her. Selvbiografisk hukommelse Selvbiografisk hukommelse defineres af Brewer (1986) som hukommelse for information relateret til selvet. Dette kan dreje sig om både faktuelle oplysninger om selvet, fx hvor man er født, generel viden om selvet, fx hvilken slags situationer man bliver genert i, og det, der kaldes erindringer, dvs. oplevelser, der kan lokaliseres til et bestemt tidspunkt i livet, eksempelvis at man husker den dag, man fik sit speciale tilbage. Erindringer er kendetegnet ved deres genoplevelseskvaliteter, der fænomenologisk kan optræde som et lille filmklip i den indre biograf. Det er dog en almindelig antagelse i kognitionspsykologien, at selvbiografiske erindringer ikke nødvendigvis er akkurate gengivelser af, hvad der faktisk skete der er altså tale om i større eller mindre grad konstruerede erindringer (Conway, 2005). Desuden er det almindeligt anerkendt, at mens vi sagtens kan have relativt neutrale erindringer om, hvad der hændte os i dag, så er de erindringer, der huskes gennem længere tid, ofte karakteriseret de sidste ti år er livshistorien blevet et centralt begreb inden for både selvbiografisk hukommelse og personlighedspsykologien (Bluck & Habermas, 2000; McAdams, 2001). I livshistorien mødes fortid og fremtid, og erindringer om det, vi har oplevet, flettes sammen med vores fremtidige mål og forhåbninger (McAdams, 2001). Selv om nogle teoretikere primært betragter narrativer som et sprogligt fænomen, antages det inden for den selvbiografiske litteratur, at den fortalte livshistorie har udgangspunkt i en dynamisk indre struktur, der organiserer og til dels udgøres af vores erindringer. Det er dette perspektiv, der belyses i denne artikel. Den konkrete anledning er et igangværende forskningsprojekt ved Psykologisk Institut, Aarhus Univer sitet. Projektet undersøger rollen af erindringer i livshistorien nærmere. I undersøgelsen er 33 ældre blevet interviewet. For at få bedst muligt indblik i livshistorien blev deltagerne bedt om at fortælle deres livshistorie, uden at intervieweren stillede spørgsmål. Det var op til deltagerne selv, hvordan de ville fortælle, og hvad de ville inddrage, og det er vores indtryk, at de fleste deltagere talte frit fra leveren i minutved følelsesmæssig involvering, vigtige konsekvenser eller usædvanlighed. Erindringer, narrativer og identitet Erindringer er foreslået at være organiseret på flere niveauer (Barsalou, 1988; Bluck & Habermas, 2000; Conway & Pleydell-Pearce, 2000). I forhold til den narrative organisering antages erindringer at indgå mini-historier, fx min ferie til Paris samt forlængede tidslinjer, fx mit første job (Conway & Pleydell- Pearce, 2000). Det er desuden blevet foreslået, at livshistorien udgør det højeste niveau af organisation i den selvbiografiske hukommelse (Bluck & Habermas, 2000; Conway, 2005), hvor ministories eller forlængede tidslinjer udgør underkapitler. Den narrative organisation af erindringer forstås af flere teoretikere også med relation til individet som rettet mod bestemte mål (Conway, 2005; Robinson, 1992). Det vil sige, at når individet er rettet mod et bestemt mål, fx at blive en god psykolog, så organiseres erindringer, der har betydning for dette mål (fx den første dag på Psykologisk Institut) inden for den samme narrative struktur. Situationer, der har betydning for dette mål, er ifølge denne forståelse også Nr PSYKOLOG NYT 23

3 Baggrund Artiklen præsenterer den teoretiske baggrund for projektet: Erindringer, livshistorie, identitet og emotionel velvære: En interviewundersøgelse af ældre. Interview og analyser foretages i samarbejde med cand.psych. Lise Olsen og stud.psych. Line Hansen. Projektet afvikles på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og løber frem til udgangen af Statens Humanistiske Forskningsråd har støttet projektet. mere tilbøjelige til at blive husket i længere tid og indgå som en del af narrativet. Stadig er det dog vigtigt at holde sig for øje, at sammenhængen mellem mål, erindringer og narrativer er dynamisk og dermed ikke henviser til en fasttømret indre struktur. Inden for personlighedspsykologien har især McAdams (2001) bidraget til at give livshistorien en central status og betragter livshistorien som individets identitet. Denne antagelse finder støtte i reminiscence bumpet, dvs. det almindelige fund, at individer over 50 år genkalder mange erindringer fra perioden mellem år og netop denne periode betragtes af mange som central for identitetsdannelsen og livshistorien (Fitzgerald, 1988). Spørgsmålet er, om nogle erindringer har en særlig rolle i forhold til vores livshistorie og identitet? Spiller nogle erindringer en særlig rolle? Erindringer antages altså at være organiseret i narrative strukturer, og Robinson (1992) har argumenteret for, at en særlig type af erindringer, nemlig førstegangsoplevelser, spiller en central rolle i denne organisering. Førstegangsoplevelser så at sige markerer starten på et nyt kapitel i den selvbiografiske historie, man er fx blevet cand.psych. og er dermed nået et skridt videre mod et værdifuldt mål, samt har fået forandret sin rolle og status. Denne form for erindringer kan således være med til at skabe struktur i livshistorien, ved at man via førstegangsoplevelserne får en indikation på vigtige overgange i livet. Dette er i overensstemmelse med Pillemer (2001), som skriver, at særligt mange erindringer er lokaliseret omkring det, han kalder overgangspunkter (transition points). Dermed struktureres livshistorien på en måde, så man både mentalt, men også når man fortæller den til andre, kan bevæge sig fra en specifik erindring til en anden, idet disse repræsenterer de vigtige livsovergange. Hos Pillemer (2001) beskrives det, hvordan de erindringer, man inkluderer i sin livshistorie, kan have form som en af de fire følgende funktionelle kategorier (der dog ikke nødvendigvis er klart afgrænsede fra hinanden eller udtømmende): Originating event: En begivenhed, der markerer starten på en bestemt livsvej, og som har sammenhæng med mål og handlinger på lang sigt. Som denne 79- årige mand, der beskriver begyndelsen på en tilværelse, hvor det at udvikle ideer og skabe dem håndværksmæssigt har været en stor del af hans identitet: En gang hvor jeg kedede mig, havde vi lavet en pistol af et stykke bambusrør, men min storebror lavede selv patroner, så han havde noget krudt stående, og så gjorde jeg det, at jeg borede et bette hul ned i sådan en bambus og satte en tændstik i med svovlet nedefter. Og så puttede jeg noget krudt og lidt avis og lidt hagl i den der, og så skulle jeg så prøve, om den kunne skyde. Og det kunne den! Det sagde et stort FLOP, og dette her vandfad, jeg havde sigtet efter, det skraldede, så det var vældigt. Og de andre kom, og de skældte lidt ud, men ikke ret meget for de var lidt duperede over, at jeg kunne finde på det der. Turning point: En begivenhed, der opfattes som grunden til at mål og livsplaner forandres. En 74-årige mand fortæller om sit tidligere arbejdsliv, at han efter en uoverensstemmelse med ledelsen uventet bliver afskediget. Han be- 24 PSYKOLOG NYT Nr

4 ler de værdier man lever efter. Som denne 78-årige mand, der stod uden arbejde efter et længere ophold i Australien. Han beskriver her en oplevelse med, at det er ordet mellem mennesker, der stoler på hinanden, der er det afgørende: Så ser han [chefen] lige pludselig i et blad, hvor der står: Viborg Kommune søger kontorassistent. Og så ringer de Så ringer A.P. op til J.J. og siger: J.J., du har en stilling ledig til en kontorassistent. Jeg har en, der sidder lige her over for mig, han er lige kommet hjem fra Australien og har ikke noget arbejde ham kan jeg godt anbefale dig. Han kan begynde den 1. december. Jeg mødte i Viborg den 1. december. Jeg var ikke til samtale det var ordet; altså dem, der var gode venner, når de anbefalede noget, så var det rigtigt. tragter dog dette som et vendepunkt i sin tilværelse, der åbnede op for nye muligheder: Så kom jeg op til [chefen], så siger han: ja, du har jo skrevet til mig nogle gang, og bedt mig om at få et svar på de der ting. Ja. Ja, så kan jeg godt sige, at du er afskediget. Der havde jeg haft 25-års jubilæum. Så sagde jeg, det var da i hvert fald et svar, jeg kunne forstå, og så gik jeg hjem. Og så siger min kone: Hvad blev det så til. Tja, siger jeg, jeg blev afskediget, og min datter sad deroppe, og de himlede op. Så sagde jeg: Sådan er det bare. [ ] Så gik jeg op på fortovet med min kone og min datter, og så sagde jeg: Kan du se den vej? Ja, sagde hun. Kan du se den vej. Ja. Det er hele min verden, nu skal jeg bare i gang. Anchoring event: En begivenhed, der danner grundlag for noget, man tror på, el- Analogous event: En begivenhed, der er model for, hvordan man siden hen har handlet. Førnævnte 78-årige mand kommer med et godt eksempel på denne type erindringer, når han med to erindringer beskriver udgangspunktet for sit forhold til at møde på arbejde til tiden: Jeg boede på sådan et værelse, og så går jeg ned Jeg havde været hjemme i Ribe, og så trækker jeg uret op tror jeg og næste morgen vågner jeg, da klokken er kvart over ti. Så kom jeg jo ned til regnskabschefen og banker pænt på: Undskyld at jeg kommer for sent jeg har gjort sådan og sådan. Så sagde han: H., det vil jeg sige Dem: Her i Viborg møder vi kl. 8, specielt efter en ferie. Det var i forbindelse med min søsters første barns barnedåb, jeg var fadder ovre på Fyn, og så var jeg kommet Nr PSYKOLOG NYT 25

5 sent hjem. Og som et kuriosum til det der med at møde til tiden, den skal jeg fortælle, fordi den lærte mig også noget om at møde til tiden. Regnskabschefen der, han var i Round Table. Og så havde vi besøg af Kommunernes Revisionsafdeling [ ] og så kommer de i lystigt lag med de der Round Table-folk, og dagen efter havde den ene revisor det i hvert fald ikke godt [ ]. Men J.J. var jo også kommet sent hjem, og næste dag kom konen med ham under armen og gik ind på hans kontor, så han var der kl. 8. Og ét minut over 8 løftede hun ham op en gang til, og så gik de ud af kontoret, og så kørte hun ham hjem. Han havde været der kl. 8. Og det der med at møde kl. 8 fulgte mig faktisk hele mit liv. Her kan man se, hvordan to erindringer kædes sammen i forhold til at understøtte en bestemt værdi og handlemåde at møde til tiden. Disse typer af erindringer kan bidrage til at skabe kausal og tematisk sammenhæng i livshistorien ved at tjene som forklaringer for bestemte mål og værdier og vise, hvorledes disse er gennemgående over tid. Narrative processer Erindringer er en vigtig del af livshistorien, men ifølge Habermas og Bluck (2000) spiller selvbiografisk ræsonnement en vigtig rolle i forhold til at etablere sammenhænge i livshistorien. På det helt grundlæggende niveau kan man tale om to former for sammenhæng, som udgør, hvad man kunne kalde livshistoriens skelet. For det første skal livshistorien være temporalt sammenhængende; begivenhederne i livshistorien skal være tidsligt relaterede til hinanden. Eksemplerne på temporal sammenhæng er mange, fordi det er så grundlæggende for overhovedet at kunne fortælle en livshistorie. Men et eksempel er et uddrag fra denne 85-årige kvindes beretning om sin barndom og ungdom: Så flyttede vi som sagt til For så blev min far noget ungdomssekretær i et par år, og så flyttede vi til Odense, for der boede min bedstefar, og jeg havde en onkel og tante der. Der gik jeg i en dejlig, ny realskole mellemrealskole, tror jeg, at det hed. Det var jeg også glad for. Så blev min far præst i hovedstaden, og der har jeg så boet i 21 år og også haft det godt en dejlig ungdom, hvor jeg sad i Undervisningsministeriet Jeg tog realeksamen, og så kom jeg i Undervisningsministeriet, og der havde jeg nogle meget dejlige år. Som den anden helt grundlæggende form for sammenhæng skal livshistorien være i overensstemmelse med kulturens begreb om, hvad en biografi skal indeholde. Det vil sige, at visse begivenheder forventes inkluderet, fx typisk rolleovergange som at blive far eller mor. Et eksempel er denne 77-årige mands erindring om den første gang, han blev far: Uha Det kan jeg tydeligt huske. Jeg var godt nok på arbejde det gjorde man jo dengang. Men jeg gik da og ventede en hel dag. Han kom først sidst om aftenen. Det var mens vi Ja, vi var lige flyttet til byen. Men vi havde jo ikke telefon derude, så jeg boede ovre hos min moster den dag, for så kunne der blive ringet efter mig. Jeg kan huske, at man gik og ventede hele dagen inde på [arbejde], og så kørte man hjem, og så da klokken var 10 om aftenen, og man spurgte, hvordan det gik. Altså, den klinik man kommer derover om morgenen og afleverer konen og så tager hun tasken ude på trappen og siger: Så kan De godt gå hjem og sove videre! Og så tog hun konen i hånden og gik ind. Og det var den førstefødte, så skete der jo det gik langsomt. Så da klokken var 10 om aftenen, måske halv elleve, så ringede jeg over på klinikken og spurgte, hvordan de gik. Så fortalte J. senere, at [de havde sagt til hende]: Ja, jeg skal hilse fra Deres mand nu gik han i seng. Der var hun i gang med fødslen! 26 PSYKOLOG NYT Nr

6 Berntsen og Rubin (2004) har foreslået, at disse kulturelt forventede begivenheder og deres timing internaliseres som et life script, der dog i nogen grad favoriserer positive begivenheder. Desuden har kulturen nogle bestemte modeller for historier genrer hvilket muligvis også kan påvirke, hvad vi inkluderer, og hvordan vi fortæller livshistorier. Livshistorien er dermed på én og samme tid med til at definere os som medlem af en bestemt kultur samt gøre os til unikke individer. Kausal og tematisk sammenhæng er i højere grad den enkeltes personligt skabte sammenhæng, om end kulturen også kan tænkes at have indflydelse på, hvad der accepteres som kausal og tematisk sammenhæng. Disse former for sammenhæng er tæt knyttet til individets mål, fx kan et turning point være med til kausalt at begrunde, hvorfor der pludselig sker en forandring i individets mål eller måden, hvorpå disse søges indfriet, og en originating event være med til at begrunde forfølgelsen af bestemte mål, som kommer til at udgøre mere stabile temaer i livshistorien (jf. ovenfor). Disse mål og temaer kan samtidig ses som individets udtryk for grundformer af motivationel rettethed, såsom samhørighed og mestring (Tønnesvang, 2005), og undersøgelser har vist sammenhænge mellem livshistorie-erindringers tematiske indhold og motiver omkring agency og communion (McAdams, 2001). Kausal og tematisk sammenhæng kan også være med til at forklare, hvilke begivenheder der genkaldes og fortælles, og hvilke der ikke gør. Det synes fx sandsynligt, at erindringer i overensstemmelse med de overordnede temaer i højere grad vil indgå i livshistorien end erindringer, der ikke gør (Habermas & Bluck, 2000). Andre funktioner? Ud over den strukturerende rolle for livshistorien, som erindringer har, kan de også tænkes at have en kommunikativ funktion, idet de øger tilhørerens opmærksomhed (Pillemer, 2001). Studier har vist, at livshistorier, der er rige på erindringer, svarende til eksemplerne ovenfor, og som rummer detaljer om personen sanse- og oplevelsesmæssige indtryk, øger tilhørerens emotionelle indlevelse og gør historien mere troværdig (Pillemer, 2001). I nærværende projekt fortalte deltagerne livshistorier, hvor de overordnede temaer uddannelse-arbejde og parforhold-familie-kærlighed spillede en fremtrædende rolle. Erindringer om disse temaer indfanger blandt andet situa- Nr PSYKOLOG NYT 27

7 tioner, der kan være vigtige for at opnå bestemte mål. En 79-årig kvindes erindring i forbindelse med mandens krav om skilsmisse illustrerer et eksempel på en erindring, der synes at indfange, hvordan et mål omkring at bevare ægteskabet ikke opnås: [ ] Så lånte jeg naboens telefon gik ind til naboen, der var sådan en gammel mand på 72, som jeg var blevet gode venner med, i al ærbarhed selvfølgelig. Så lånte jeg hans telefon og ringede til ham. Og [min mand] han var meget grov i telefonen og sagde, at han ikke kunne se, hvad han skulle komme for, vi havde ikke noget at tale om, han ville altså skilles der var ikke noget at tale om. Og jeg sagde, at jamen, så er der jo netop en del at tale om hvis vi skal skilles. Jamen, det kunne han ikke se, for med hensyn til børnene, så havde han tænkt sig at beholde dem. Og med hensyn til det økonomiske, så lå det nok fast. Så der var ikke noget at tale om. - Det er der da! Jeg kan jo ikke sidde her i Åbenrå, og du sidder der, det er jo noget pjat du må komme herned. Selv om mange af erindringerne omhandler uddannelse-arbejde eller parforhold-familie-kærlighed og dermed kan bidrage til at skabe tidsmæssig, kulturel og kausal sammenhæng inden for disse overordnede temaer, så er indholdet af erindringerne unikt for den enkelte. Samtidig er det ikke alle erindringer i deltagernes livshistorier, der umiddelbart lader sig kategorisere under disse overordnede temaer. Et eksempel på en sådan erindring er denne 76-årige mands oplevelse under et ophold i Afrika sammen med sin kone: [ ] Og min kone havde medbragt nogle løgblomsterfrø fra Danmark, da vi flyttede derned, og så havde hun sået dem der, og vi kunne ikke rigtig forstå, for da vi vågnede om morgenen, så var alle de blomster, de var knust, og vi satte nye, men de var også knust, så sagde vi: Hvem er det, der går og vader rundt, driller og sådan noget lignende. Så måtte vi på vagt, og kl. 5 om morgenen der så vi en flodhest komme op og vælte sig i det der. Så det var altså årsagen. Erindringen kan ses som et eksempel på, at ikke alle erindringer synes at indfange episoder, der relaterer sig specifik til at opnå mål og skabe sammenhæng i livshistorien inden for de overordnede temaer omkring arbejde og familie. En anden mulig funktion, erindringer kan have, er at være små videnspakker, der indeholder information om verden, som ikke umiddelbart er tilgængelig i andre hukommelsesstrukturer, fx schemata (Pillemer, 2004). Og der er sikkert ikke mange af os, hvis generelle viden om havebrug indbefatter flodheste! Afslutning Meget af den viden, som påvirker vores tanker, følelser og adfærd, er repræsenteret som generel viden i schemata eller er lagret i procedural hukommelsen som kropslige og kognitive færdigheder. Men erindringer kan tjene nogle særlige funktioner: Bidrage til at skabe sammenhæng i livshistorien, gøre den mere fængslende for tilhøreren og indfange ny og uventet information om en selv og verden. Når klienter fortæller om erindringer, kan man overveje, hvilke forklaringer på problemer de giver ved at genkalde og fortælle om denne erindring? Hvilke værdier og leveregler ligger der i erindringen? Hvilke mål og motiver er på spil i erindringen? Erindringer kan på den måde tjene som signaler for, hvad der er eller har været vigtigt for klienten. Men da forholdet mellem erindringer og livshistorien er dynamisk, kan man også overveje, om der er erindringer, som ikke er blevet genkaldt og fortalt som en del af historien, og om disse kunne grounde andre mål og værdier. Ina Christensen, stud.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Dorthe Thomsen, adjunkt, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 28 PSYKOLOG NYT Nr

8 Litteratur: Barsalou, L.W. (1988). The Content and Organization of Autobiographical Memories. I: Neisser, U. & Winograd, E. (eds.), Remembering Reconsidered: Ecological and Traditional Approaches to the Study of Memory (pp ), New York: Cambridge University Press. Berntsen, D. & Rubin, D.C. (2004). Cultural Life Scripts Structure Recall from Autobiographical Memory. Memory and Cognition, 32, Bluck, S. & Habermas, T. (2000). The Life Story Schema. Motiovation and Emotion, 24, Brewer, W.F. (1986). What is Autobiographical Memory. I: Rubin, D.C. (ed.), Autobiographical Memory, (pp ), Cambridge, UK: Cambridge University Press. Conway, M.A. & Pleydell-Pearce, C.W. (2000). The Construction of Autobiographical Memories in the Self-Memory System. Psychological Review, 107, Conway, M.A. (2005). Memory and the Self. Journal of Memory and Language, 53, Fitzgerald, J.M. (1988). Vivid Memories and the Reminiscence Phenomenon: The Role of a Self Narrative. Human Development, 31, Habermas, T. & Bluck, S. (2000). Getting a Life: The Emergence of the Life story in Adolescence. Psychological Bulletin, 126, McAdams, D.P. (2001). The Psycho logy of Life Stories. Review of General Psychology, 5, Pillemer, D.B. (2000). Momentous Events, Vivid Memories. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Pillemer, D.B. (2001). Momentous Events and the Life Story. Review of General Psychology, 5, Robinson, J.A. (1992). First Experience Memories: Contexts and Functions in personal Histories. I: Conway, M.A., Rubin, D.C., Spinnler, H. & Wagenaar, W.A. (eds.), Theoretical Perspectives on Autobiographical Memory, (pp ), Dordrecht, Holland: Kluwer Academic Publishers. Tønnesvang, J. (2005). Personlighedens Niveauer: En Forskningsstrategisk Grundmodel for Studier af Voksenudvikling i et Personlighedspsykologisk Perspektiv. Psyke & Logos, 26, Nr PSYKOLOG NYT 29