Norges Officielle Statistik, række V.

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la NorOge, série V.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.) -. ' Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement de la population.) -. Kriminel Retspleie 90 og 90. (Statistique de la justice eriminelle: Procedure.) -. Folketælling December 900. Hovedoversigt. (Recensement. Apergu général.). Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique) 6. Fagskolestatistik (Ecoles professionnelles.)_ - 7. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de l' Administration générale des prisons.) 8. Socialstatistik:- IV. Arbeids- og Lønningsforhold for Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhvery i Norge. (Statistique sociale et du travail. IV. Situation éconornique et sociale des couturiéres a Kristiania, et salaires d'autres ouvriéres en Norvége.) - 9. Norges Handel 90. (Commerce.) - 0. Rekrutering 90. (Re,crutement.) -. Den almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (L'institution genérale des assurances des Initiments contre -. Norges kommunale Finanser 90. (Finances des communes.) -. Norges Skibsfart 90. (Navigation.) -. Private Aktiebanker 90. -(Banques privies par actions.) - -. Veterinærvæsenet og kjødkontrollen 90. (Service rgtérinaire et l'inspection de la viande.) - 6. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail.) - 7 Norges postvæsen 90. (Statistique postale.) - 8. Norges Sparebanker 90. (Caisses d'épargne.) - 9. Norges Fiskerier 90. (Grandes péches maritimes.) - 0. Fattigvæsenet 90 og 90. (Assistance publique.) -. Norges Telegrafvæsen 9 /06. (Télégraphes et téléphones de I' E,tat) -. De offentlige Jernbaner 90/06. (Chemins de fer publics.) -. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 90. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) -. Civil Retspleie 90 og 90. (Justice civile.) -. Folkemængdens Bevægelse Hovedoversigt. (Mouvement de la population. - Apergu général.) 6. Forsømte Bern (Traitement des enfants moralement abandonnés.) Trykt 907: Nr. 7. Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique.) 8. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'illiénés.) - 9. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annuaire de Administration -,générale des prisons.) 0. Skiftevæsenet samt Overformynderierne 90.og 90. (Successions, faillites et biens pupillaires.) -. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et éleve du WWI.) -. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvege). Norges Bergværksdrift 90 og 90. (Mines et mines). Folkeinængdens Bevægelse 90 og 90. (Mourement de la population.) -. - Norges Handel 906. (Commerce.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V 6, SINDSSYKEASYLERNES VIRKSOMHET Staistique des hospices d' i(),nés pour année 9Ó6ì Efter de fra asylerne indkomne aarsberetninger utgit av MEDICI NALDIR EKTOR EN, fit KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. A S C E0 U G & CO. 908.

4 For aarene se Norges officielle statistik, række IV. For aarene 90,,g 90 se Norges officielle statistik, række V. og 8. STEEN ' SKE BOKTRYKKERI.

5 906. III Indholdsfortegnelse. Table des matiéres. Side ' Indledning, oversigt over sykepladserne m. v. paa de norske sindssykeasyler Oversigt over antallet av de paa sindssykeasylerne behandlede, middelbelæg og antal forpleiningsdage (tab. I) 6-7 Forholdet mellem offentlige og private i sindssykeasylerne behandlede (tab. II) 6-7 Interkurrente sygdomme paa asylerne (tab. III) 8-9 Tilsammen behandlet (tab. IV) 0- Tilbakeliggende fra 90 (tab. V) Indkommet (tab. VI) Utskrevet helbredet (tab. VII) Utskrevet i bedret tilstand (tab VIII) Utskrevet uhelbredet (tab. IX). Dodo (tab. X) 6-7 Tilbakeliggende ved utgangen av 906 (tab. XI) 6-7 Sygdomsform og behandlingens utfald for samtlige asyler (tab. XII) 8-9 Forholdet av tilbakeliggende, indkomne, utgaaede og døde til samtlige paa sindssykeasylerne behandlede (tab. XIII) 8-9 Aarstiden for de sykes indlæggelse paa asylerne (tab. XIV) 0 Kjon og alder ved indlæggelsen paa sindssykea,sylerne (tab. XV) Sindssygdommens eller sidste anfalds varighet ved indlæggelsen (tab. XVI) Dodsaarsakerne hos de paa sindssykeasylerne dodo (tab. XVII) De indkomnes hjemstavn (tab. XVIII) De indkomnes egteskapsforhold (tab XIX) Aarsakerne til sindssygdom hos de indkomne (tab. XX) De indkomnes stand og stilling (tab. XXI) Pag. Introduction. Données générales sur les hospices d'aliénés de Norv6ge en 906 Tableau do mouvement des hospices d'aliénés, indignant pour chaque hospice le nombre des malades et le total des journées d'entretien (tab. I) 6-7 Tableau du mouvement des hospices d'aliénés, indiquant le nombre des aliénés indigents et celui appartenant aux classes aisées (tab II) 6-7 Cas des maladies intercurrentes dans les hospices d'aliénés (tab. HI) 8-9 Nombre des aliénés traits dans les hospices (tab. IV) 0- Nombre des aliénés en traitement dans les hospices au ter janvier 906 (tab. V) 0- Nombre des entrées dans les hospices d'aliénés (tab VI) - Nombre des sorties en état de guérison (tab VII) - Nombre des sorties en état d'amélioration (tab VIII) - Nombre des sorties en état de non guérison (tab. IX) - Nombre des déc6s dans les hospices d'aliénés (tab. X) 6-7 Nombre des aliénés rest& en traitement an décembre 90 (tab. XI) 6-7 Répartition par formes de la maladie et résultat du traitement (tab. XII) 8-9 Rapport du nombre des sorties et des déc6s comparé au total des alien& traits dans les hospices d'aliénés (tab XIII) 8-9 Tableau des entrées dans les hospices répa,rties par mois (tab. XIV)... 0 Répartition des aliénés par age et par sove lors de bur admission dans les hospices (tab XV) Durée de la maladie on du dernier acc6s 'ors de ladmission des aliénés (tab. XVI) Causes des déces indiquées pour les aliénés décédés dans les hospices (tab XVII) - Tableau des entrées réparties par domieile des aliénés (tab. XVIII) Tableau des entrées réparties par état civil (tab. XIX) Tableau des entrées dans les hospices d'al iénés réparties par cause présumée de la maladie (tab XX) 6-9 Tableau des entrées réparties par profession et par condition sociale (tab. XXI) 0-

6 IV 906. iddeltal av daglig arbeidende syke i asylerne (tab. XXII) 0- Oversigt over anvendelse av isolation oo. Mekaniske tvangsmidler (tab fxiii) S - I Utdrag av regnskaperne -! Side g. Nombre moyen par jour des alines occupes au travail dans les diverses hospices (tab. XXII) 0- Relevé de l'application de reclusion (tab. XXIII) - Tableau des recettes et des dépenses - Av dr. A_. Lindboes beretning for Gaustad asyl Av dr.j. Scharffenbergs beretning for Kristiania sindssykeasvl., i Kn.- stiania Av dr. med. P. Holms beretning for Kristiania sindssykeasyl i Asker (Dikemark) Av dr. Aalls beretning for Oslo hospitals asyl A v dr. Dediehens beretning for hans asyl Av dr. T. Dallies beretning for Akershus amts sindssykeasyl paa Blakstad Av dr. H. Platous beretning for Eg sindssykeasyl Av dr. L. Langbergs beretning for Neevengaardens asyl i Bergen Av dr. Loofts beretning for Rosenberg's sindssykeasyl Av dr. E. Martens beretning for Mollendals sindssykeasyl Av dr. med. Evensens beretning for Trondhjems hospitalsstiftelses sindssykeasyl Av dr. J. A. Selmers beretning' for Rotvold sindssykeasyl Av dr. Sollieds beretning for Ronvik sindssykeasyl Av dr. med. Evensens beretning for Kriminalasylet Extrait du rapport sur l'établissement ' d'aliénés de Gaustad 'Extrait du rapport sur l'établissement 7! d'aliénés de Kristiania ! Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Dikemark Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés d'oslo Extrait du rapport sur l'établissement d'alienés de dr. Dediehen. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés du département d'akershus (Blakstad) Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés d'eg Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Neevengaarden Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Rosenberg Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Mollendal Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Trondhjem Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Rotvold Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Ronvik Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés

7 906. Oversigt over sindssykeasylernes virksomhet i 906. Antallet av sindssykeasyler var med ialt 68 sykepladser. Asylerne var: Gaustad, statsasyl ved Kristiania, med 0 pladser, halvdelen for hvert kjon. Kristiania kommunale asyl med 0 pladser, kun for kvinder. Di kemark, Kristiania kommunale asyl i Asker, med 8 pladser, kun for mænd (ifølge kongelig resolution av iste mai 906). Oslo hospitals asyl i Kristiania med 0 pladser, kun for kvinder. Dr. Dedichens asyl, privat, ved Kristiania, med 8 pladser, halvdelen for hvert kjon. Blakstad, Akershus amts kommunale asyl i Asker, med 7 pladser, 80 for mænd og 7 for kvinder. Kristiansands kommunale asyl med pladser. Eg, statsasyl i Kristiansand, med 60 pladser, halvdelen for hvert kjon. Neevengaard en, kommunalt asyl i Bergen, med pladser, halvdelen for hvert kjon. Rosenbergs asyl, privat, i Bergen, med 7 pladser, 0 for wend og for kvinder. MelHonda's asyl, privat, ved Bergen, med 80 pladser, for mænd for kvinder. Trondhjems hospitalsstiftelses asyl, kommunalt, med 8 pladser. Rotvold, statsasyl ved Trondhjem, med 7 pladser, for mænd (hvorav i landbrugskolonien) og 0 for kvinder. Renvik, statsasyl ved Bodo, med 0 pladser, halvdelen for hvert kjøn. Kriminalasylet i Trondhjem kan motta ca. patienter, kun mænd.

8 906. Tabel I gir en oversigt over asylernes virksomhet, behandlingens utfald, forpleiningsdagenes antal m. m. I 906 indlagdes 99 (hvorav 7 indkom ganger, nemlig i Kristiania og i Ronvik asyl) mot i 90 og 97 i 90. Forholdet av indlæggelser til antallet av sykepladser for samtlige asyler ( 68) utgjorde,8 pet, og var for hvert asyl folgende: Dediehens privatasyl 79, pet Rotvold 6, Ronvik,7 Eg, Kristiania kommunale asyler i Kristiania og Asker,9 Neevengaarden 9, Gaustad ,6 Blakstad 0,0 pet. Kristiansand 8,6 «Mollendal 7, «Trondhjem,9 «Rosenberg,7 «Kriminalasylet 8,6 «Oslo,0 «Procentforholdet av wend og kvinder sees av folgende sammenstilling: Mænd. Kvinder. Tilbakeliggende fra 90,8 pet., pet. Indkommet i 906,6 K< 7, «Tilsammen behandlet, «,9 «Titgaat og død.. 0,7 «9, «Tilbakeliggende ved utgangen av 906, «,6 «Forholdet av tilbakeliggende, indkomne, utgaaede og døde til samtlige behandlede ved de enkelte asyler sees av tabel XIII. Av de utgaaede utskreves, pet. helbredet, 7, pet. bedret,, pet. - uhelbredet,,0 pet. efter avgit erklæring, og, pet. døde _Forpleiningsdagenes antal utgjorde eller gjennemsnitlig for hver av samtlige behandlede 60, dage (i 90 7, dage, i 90 0, dage). Middeltallet av daglig behandlede syke var 0,6 (i 90,7, i 90 97,). Antallet av de for fattigvceseners og privates regning behandlede syke sees av tabel II. For det offentliges regning forpleiedes 8,7 pet, for privates, pet. Sundhetstilstanden har gjennemgaaende været meget god; de interkurrente sygdomme vil sees av tabel III. Dødsaarsakerne og de dødes alder sees av tabel XVII. Den hyppigste dodsaarsak var tuberkulose, som foraarsaket 9, pet. av samtlige dødsfald; 9,0 pet. skyldtes lungetuberkulose. Derefter er opfort hjertelammelse (kollaps) med, pet., paralysis generalis med 9, pet. samt lungebetændelse med,8 pet.

9 906. Tabel XIV viser fordelingen av de indkomne _paa de enkelte maaneder, som efter hyppigheten av indlæggelser faar folgende orden: Juli 99 Januar 90 September 88 Mars December 8 April 8 November 8 Mai 80 Oktober 80 Juni 78 August Februar Der indlagdes flest i die kvartal (6); derefter kom de kvartal med. 6, iste kvartal med og det kvartal med 9. til observation indlagte personer er ikke medregnet i tabellen De indkomnes alder (tabel XV) kjendes for 98, idet 9 til observation indlagte ikke er medregnet, og, der indlagdes ganger, kun er regnet gang, samt derhos for alderen ikke er opgit. Herav var: 6, pct. under 0 aar. 7, «mellem 0-0, , 0-0, pct. mellem 0-60 aar. 8,0 «60-70 «, «70-80,, 0,6 «80-90 «Med hensyn til sygdommens eller det sidste anfalds varighet ved indlæggelsen (tabel XVI) er oplyst følgende for 98. Den var for: 6, pct. under / aar, 9, fra 7-7, «- 8,6 aar og derover, 8,9 ukjendt eller uopgit. De indkomnes hjemstavn (tabel XVIII) er opgit for 98. 6,6 pct. var fra landdistrikterne, 7, pct. fra byerne;,0 pct. var hjemmehørende i utlandet (Danmark, Sverige og Finland). De indkomnes egteskapsforhold (tabel XIX) kjendes for 980, hvorav,6 pct. var ugifte, 6,0 pct. gifte og 8, pct. i enkestand. En sammenstilling av de opgivne aarsaker til sindssygdom hos de indkomne er gjort i tabel XX, som omfatter 98 indlæggelser, idet 9 til observation indlagte ikke er medregnet, og, der indlagdes ganger, kun er regnet gang. Ingen aarsak er opgit for 90 eller 9,8 pct. Blandt de andre 9 anføres arvelig anlæg overhovedet hos 79 eller 6,0 pct., som eneste aarsak hos eller,7 pct. Drik er anført hos eller 8,6 pct. og syfilis hos 7 eller,9 pct. *

10 906. Stand og stilling (tabel XXI) er opgit for 9. Av disse tilhorte 7, pct. bonde-, husmands- og inderststanden,, arbeiderstanden,, haandverkerstanden,,0 tjenerstanden, 0,8 sjømandsstanden (fiskere), handelsstanden. Arbeidsvirksomheten blandt de sindssyke fremgaar av tabel XXII og anvendelse av isolation og mekaniske trangsmidler av tabel Et utdrag av regnskaperne fra en del asyler meddeles i tabel XX IV. For de statsasyler kriminalasylet er dette hentet fra «Forklaringer til statsregnskabet, budgetaaret «. Pen psykiatriske undervisning paa Gaustad asyl holdtes av direktøren iste semester for medicinske studerende ; i hostsemestret holdt reservelagen et kursus i generel psykiatri.

11 Tabeller.

12 Asyler. Tabel I. Oversigt over antallet av de paa Tableau du mouvement des hospices d'aliénés indiquant pour chaque Tilbakeliggende ved ut.tangen av 90. Tils. Derav md.kv. Indkomne i 906. Tils. Derav md. kv. Tilsammen behandlet i 906. Tils., Derav md. kv. helbredet. Derav Tils. --- md. kv. Tils. Utbedret. Derav md. kv. Gaustad 6 7' Kristiania 98 - Dikemark Oslo Dedichens 6 9! Blakstad 8 6 Kristiansand 0 Eg 8 8 Neevengaarden Rosenber g 8 7 Mollendal 90 0 Trondhjem ! Rotvold 7 Rønvik Kriminalasylet.. 6, 6 - I Tilsammen ' ' 7 ' ,, ', ' 9, ' -' , i ' 96 9 Tabel Il. Forholdet mellem offentlige og Tableau du mouvement des hospices d'aliénés, indiquant le nombre Tilbakeliggende fra 90. Indkommet i 906.I Tils. behand- Asyler. Tils. Fattige. Derav md. kv. Gaustad 8' Kristiania 97 Dikemark 7 Oslo 7 Dedichens - - Blakstad 6 Kristiansand Eg ) Neevengaarden Rosenberg 66 Mollendal 88 9 Trondhjem 80 Rotvold ) Ronvik 6). 7 Kriminalasylet Tilsammen I Tils. I 6; 97 ' Private. Derav Ind. kv. Tils. Fattige. Private. Derav Derav Tils. md. kv. md. kv. Tils Fattige. Derav ) 7 ) ) I , ) mand fra private til fattige og kvinde fra fattige til private i) En av disse var 0, 0, 0,, 8,. ) I aarets lop er mænd overført fra privat til offentlig regning og lop er 7 mænd og kvinder overgaat fra privat til offentlig forpleining. 6) I henhold til beret- md. kv.

13 906. "Sindssykeasylerne behandlede. lospice le nombre des malades et le total des journées d'entretien. aat uhelbredet. Tils. efter avgit erklæring. Døde. Til sammen utgaat og død. Derav Derav Derav Derav Tils. Tils. Tils. Tils. Tilbakeliggende ved utgangen av 906. Derav md. kv. md. kv. md. kv. md. kv. md. kv. Antal forpleiningsdage. Middelbelæg ,7 7, , , ,9 9,9 09, , , , ,9 9 77, , , , , ,6 I private i sind ssykeasylerne behandlede. des aliénés indigents et celui appartenant aux classes aisées. let i 906. Private. Utgaat. Fattige. Private. Fattige. Døde. Derav Derav Derav Derav Tils. Tils. Tils. Tils. Tils. md. kv. md. kv. md. kv. md. kv. Private. Tilbakeliggende ved utgangen av 906. Fattige. Private. Derav Derav Derav Tils. Tils. md. kv. md. kv. md. kv ) 7 ) 0 6 ) ) ' ' ' ) 9 08 ) i 90 behandlet for privat regning. s) I heuhold til beretningen for 90 var tallene henholds- kvinder fra offentlig til privat. For mænd og kvinder betales delvis privat. ) I aarets ningen for 90 var tallene henholdsvis,, 08,,,.

14 Tabel III. I nterkurrente sygdom me Cas des maladies intercurrentes Sygdom. Ialt behandlede Derav Tits. rn(. kv. (laustad. Kv, Kv. Kristiania. Dikemark. Md. Abort Absces, flegmone etc Acne, eczem og forskj. andre hudsygd. 6 Angina Anæmi, pernicios Atheromata Bronkit, bronkopneumoni 8 Bursit Carbunkel, furunkel 7 Chlorose Conjunktivit, dakrocystit Contusio Cystit Diarré, kolerine, enterit 7 Difteri Erysipelas Erythema nodosum Fractura Gastrit Glaukom Hernia incarcerata Hæmorrhoider Ikterus Influensa Ischias Katarr 6 Keratit Lumbago Nefrit Oedema cerebri Othvematom Otitis media Parotit Periostit Perityflit Pleurit Pneum on i Prolapsus uteri Pymmi Rheumatismus actus Tuberkulose 0 Tumor mamma- Tyfoidfeber Ulcus cruris Vulnera Tilsammen I (-) ) 8 ) 8 I 9 il i 6 ii )7 ) Se nærmere teksten. ) Fract..ulnæ. ) Fract. colli femoris. ) Fract. radii. ) Fract., der indkom i sidste stadium, døde koa efter indlæggelsen. Hos en av disse flere ganger medførte (-Wen, er ikke medtat her ; heller ikke sygdomme hos personalet.

15 )aa asylerne i 906. ans les hospices d'aliénés. Oslo. Eg. Neevengaarden. -.. Trondhjem. R otvold. Ronvik. Knal. asylet. Í Ry, Md. Ky. Md, Kv. Md. Kv' - Md. Kv. Md, Kv. Md. - i _ - - _ _ ' i _ - ) _, ), ) l ) _, _ "' - _, "' _ _ _,. _.. _ _ _.. _ c 7) 7 7) ) olli feinoris. ") Fract. capit. radii. 7) Endel hadde ved indkomsten symptomer paa tuberkulose ;,lvorlige saar paa haandled og fingre ved ituslaaning av ruter. 9) Sygdomme, som i aarets lop

16 Sygdom. Samtlige asyler. Gaustad. Kristiania Dikemark. Oslo. Dediehens. Blakstad. Tils. Derav md. kv. Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Melancholia Mania Amentia Dementia ) ) 6 Paranoia Insania periodica epileptica... 6 hysterica hypochondrica degenerativa. 9 8 ) 0 9 neurasthenica 9 7 ) Alcoholismus 8 7 : 6 Paralysis generalis Vitia organica cerebri 9 6 Idiotia (imbecillitas) Til observation : Tilsammen ) ) Antallet av behandlede individer var 68, idet var indlagt ganger. ) Dem. secund mænd og kvinder. ) av dem er opfort under diagnosen katatonia. ) Opfort unde: Tabel V. TilbakeliggendE Nombre des aliénés en traitemen Sygdom. Samtlige asyler. (austad. Kristiania. Dikemark. Oslo. Dediehens. Blakstad Tils. Derav Md. Kv. Kv. md kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Melancholia 0 7 Mania 7 96 A menti a 8 7 Dementia Paranoia Insania periodica epileptica 6 9 hysterica hypochondi ica 9 6 deg enerativa 9 7 neurasthenica 7 Alcoholi sinus 7 Paralysis generalis Vitia organica cerebri Idiotia (imbecillitas) Til observation 7 7 Tilsammen ')9 6 ) ) ) Som folge av ændring av endel ældre diagnoser stemmer ikke tallene for de enkelt fra melancholia til dementia, 7 fra amentia til dementia, I fra amentia til melancholia, fra periodica og fra insania degenerativa til dementia, f 7 7

17 906. lehandlet..aités dans les hospices. Kristiansand. Eg. Neevengaardenbergdal.. hj em. Rotvold. Rosen- Møllen- Tron d- Ronvik. Kriminalasylet. VId. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. I Kv Md. Kv. Md ' ' fl kvinder; dem. sen. mænd og kvinder; dem præcox 8 mænd og 6 kvinder; dem. paran. [agnosen psychasthenia. ) Dem. præcox mænd og kvinder; (lem. sen. mænd og kvinder. 'ed utgangen av 90. a,ns les hospices au ler janvier ) Kristiansand. Eg. Neeven - gaarden. Krim in alasylet. Rosenberg. Mellendal. Trondhjem. Rotvold. Renvik. qd. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md ; ' ,Tgdommes vedkommende med opgaverne paa tabel XI i beretningen for 90. er overført mentia til paralysis generalis, fra amentia, til insania hysterica, fra dementia til insania

18 906. Tabel VI. Ind. Nombre des entrées dan Sygdom. Samtlige asyler. austad. Dikemark. Kristiania. Oslo. Dedieliens. Blakstad. Tils. Derav Md. Kv M(l. Kv. Kv. :W. I Kv. Md. Kv. Md. Kv. Melancholia :_ania 8-6 Am ent i a Dementia 0 9 Paranoia 8 6 nsauia periodica 67 epileptica 9 7 hysteriea hypoehondi ica 6 deg enerativa neurasthenica A lcoholismus Paralysis generalis... - Vitia organica cerebri Idiotia (imbeeillitas) 9 8 Til observation Tilsammen ) I ) ) I 7 I 6 I I i) , ) Dementia secund. kvinde ; dementia sen. mænd og kvinder; dementia præco diagnosen katatonia. Opfort under diagnosen psychasthenia. ) Dementia præcox mien Tabel VII. Ut- Nombre des sortie Sygdom. Samtlige asyler. Ganstad. Kristiania. Dikeni ark. Dedieliens. Blakstad. Tils. Derav Md. Kv. Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Melancholia Mania 7 Amentia Dementia Paranoia Insania periodica 6 - hysterica 8 degenerativa Alcoholismus 7 Vitia organica cerebri.. Tilsammen I i il 96 0 I I

19 906. ommet. s hospices d'aliénés. ristiansand. Eg. Neevengaar(lenbergdal. We n. Rosen- Mollen- Trond- Rotvold. Rouvik. Kriminalasylet. d. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. ii ) ) mand og- kvinde. ) mænd og kvinder ; dementia paran. ; kvinder ; dementia sen. mand. 79 I 69 av disse 0 - er opfort under krevet helbredet. état de g;uérison. Eg. Neevengaar(ielfl. Rosenberg. Mollendal. Trondlij ein. Rotvold. Ronvik. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv ii 7

20 906. Tabel VIII. Ut. Nombre des sorties e Sygdom. Samtlige asyler. Gaustad. Dikemark. Dedichens. Blakstad. Derav Tils. Md. Kv. Kv. Md. Md. Kv. Md. Kv. md. kv. Melancholia Mania 9 Amentia Dementia 76 Paranoia 8 Insania periodica - epileptica hysterica - hypochondrica.. degenerativa Alcoholismus Paralysis generalis Idiotia Tilsammen I ) Dementia præcox I 6 -. ', Tabel Ix. Utskreve Nombre des sorties e Sygdom. Samtlige asyler. Derav Tils. md. kv. Gaustad. Karniisati- InDiakrz. Oslo. Dedichens. Blakstad Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. K Melancholia 9 6 ' - i Mania Ain entia Dementia ' 7 0 i 6 ) 7 - Paranoia Insania periodica epileptica hysterica ' - I hypochondrica degenerativa i - i - - neurasthenica Alcoholismus I - Paralysis generalis Idiotia Tilsammen I - - ) Dementia secund. kv. ; dementia senilis, md., kv. ; d. præcox md., kv. ; dementi

21 , 906. krevet bedret. at d'amélioration. Eg. gaarden. Rosenberg. MolIend al. Trondhjem. Rotvold. Ronvik. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. i Kv., : i ) i c _ - - _ I _.. _ I I i0 ihelbredet. at de non guérison. Eg. (ristiansand. Neevengaarden. Rosenberg. Mollendal. Trondbjein. Rotvold. Ronvik. /d. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. 8 I aranoia md., kv. ) Dementia præcox. 7

22 Tabel > Nombre des déc( Sygdom. Samtlige asyler. Ganstad. Kristianta.. mark. Dedich ens. Blakstad. Tils. Derav indkv. Md. Ky. Kv. Md. Md. Kv. Md. Kv Melancholia 9 i Mania Amentia Dementia , Paranoia Insania periodica epileptica _ - hysterica degenerativa ' A leoliolismus Paralysis generalis _ V itia organica cerebri diotia Tilsammen ) Dementia præcox md., kv. ; dementia senilis ind., kv. Tabel xi. Tilbakeliggend Nombre des aliénés rest6s e...maummordimmuri Sygdoin. Samtlige asyler. Kristianiamark. Dike- Gaustad. Oslo. Dediehens. Blakstad. Tils. Derav md. kv. Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. kv. Md. Kv Melancholia 00 Mania 6 Amentia 0 0 Dementia 9 70 Paranoia 0, 9 Insania per iodica 9 8 epileptica hysterica... hypochondrica 8 degenerativa neurasthenica. 7 ' Alcoholismns Paralysis generalis 7 Vitia organica, cerebri 7 Idiotia (imbecillitas) 68 Til observation ' Tilsammen 97 0) 90) 8 6 I 8 I 8 I 7 6 ) md. fra «til observation» til melancholia, md. fra «til observation» til dementii ) Md. fra dementia til melancholia, md. fra dementia ti.j. insania periodica, kv fra amenti

23 /ode. ans les hospices d'aliénés.. Eg. Neevengaarden. Rosenberg. Mollendal. Trondhj em. Rotvold. Ronvik. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. I i) 7 e 0 7 /red utgangen av 906. raitement an. decembre 906. Eg. Kristiansand. Neevengaard en. Rosenberg. Møllen - dal. Trond hjem. Rotvold. Ronvik. Kriminalasylet. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. K M(. Kv. Md. Ev. Md. Kv. Md. Kv. Md ) 9 ) kv. fra «til observation» til idiotia, kv. fra dementia til mania, md. fra dementia til mania il dementia, kv. fra insania periodiea til dementia I I

24 *I Tabel )(IL Sygdomsform og behandlingen Répartition par formes de b y,t;.(o. fra 90. Tilbakeliggende Til- Indkomne sammen i 906. behandlet. hel- bredet. Tit bedret. Melancholia 80 Mania 8 7 Amentia Dementia Paranoia Insania periodic. a epileptiea 9 - hysterica hypoehondrica degenerativa neurasthenica 7 9 Alcoholismus 8 7 Paralysis generalis 8 Vitia organica eerebri 9 ldiotia (imbecillitas) T i l observation 7 0 _ Tilsammen ) 9 I 99 I 89 Med hensyn til uoverensstemmelsen mellem de enkelte tal i denne kolonne med opgaverm jfr. anm. til forega:aende tabel (XI) Tabel XIII. Procentforholdet av tilbakeliggende, indkomne, ut- Rapport du nombre des sorties et des déc6s comparo Tilsammen for alle asyler. Ganstad. Kristi- Dikeania. mark. Oslo. Dediebens. staol. pet. pct. Tilbakeliggende fra 90 69, 68, Indkomne i 906 0,7,8 ITtgaat helbredet,8 6,9 - bedret 7, 6, pct. pet. 7,0 70,6,0 9,,,9 pct. 9,,7 pet. pet.,9 7,6 6,, 6,,,0,,, - uhelbredet 9,7,,7 6,, 7,7 0,6 - efter avgit erklæring.. 0, 0,6 Døde,,,,, 7, Tilsammen utgaat og clod 7,,,6 7,,7,, Till bakeliggende ved aarets utgang 7, 68,6 67, 8,8 9, 8,8 87,8

25 itfald for samtlige asyler. naladie et r6sul tat du traitement. ;aat efter avgit døde. erklæring. Tilbakeliggende ved utgangen av 906. Procentforhold til samtlige for samme sygdom behandlede komne. uhelbredet. helbredet. bedret. uhel- bredet. døde. samtlige be handlede ind ,,0 6,9 0, 0, 9,6 0,8,, 8, 0,,,,0,6,, 9,8 8,6,8,6 9,7,7,,, 8,0,6,,,9,6 0,7,7, 0,8,8 6,7,7,, 6,9,7 9,6,7, 0,,,,9 6,9 8, 6, 8, 6,,6 7,9,8,7 6,7,7,9,6 0, 0,6,8,8 0, 0,,8,,6, 0, 0,,,9 0,6, 9 7 I ) I i tabellerne XI og Xii (90), jfr. anm. til tabel V (906). ) For denne kolonnes vedkommende gaaede og døde til de paa hvert asyl tilsammen behandlede. au total des aliénés trait& dans les hospices Eg. R Rosenberg. b e,.. M ollena. dl Kristiansand. Neevengaarden. Trondi_. Rotvold. Li. CM. Ronvik. Krimlinalasyet. Pet. pet. pct. Pet. pct. Pct. pct. pct. pct. 78,6 68,0 66, 88, 80, 6, 6,0 67,6 89,7,,0,, 6 9,6, 8,0, 0,, 0,0 8, 0,9 6,,0, 8,7 -,6, 7,,, 9,,0 -,,,7,9,6,0 0,6, - 0, - 0,9 - -, 6,,9,,,, -, 0,8 0,0,9 9,6 8,,, 8, 8, - 8,7 69, 70,0 8, 80, 9,7 6,8 7,7 00,0 *

26 () 906. AN SIhL AN 'PIA'.AN CO N. ìc Cl C t CC 'et! r. Cl CÐ QD Cl 'f Cl M t Cl.. C ClIC C r, b GO zr., a s,h,h 0 CC r. Cl r. ÌC, f OP iccc r. r. C VO Cl r. IC,t "7., CC)T-- r. Cl C CC r-i r-i OD, ClIC IC Cl 0 I Cl,c) r, C) rsz ri) te r. 'PIV 'SU AN 'PTV SJILL AN C Cl Cl CO C T.r -ICC CICC LC 'CCCC, M 7: N M ClCC ic 0, Cl,H aq 00 r, r, CC Cl CC r.ncl. 00 Cl, Cl 'PTV! 't 0 'di C". CC C.C) r-i (:) 'SU 7- r-i r-i 'AN CO C.0 r, Cl. 00,O CC) r-i "7" () i r, CÐ CC ClCC. *Phi CC CC et,,,f Cl I-, Cl N 00 LWCg. 0", 00 ClI-. N. N. r. r. 00 CO f,, PN CC,f.",7\ Cl ri CC ICri 7-,.,t ÏC,f CO r/ 'SILL 'STIJL AJ 'SU '7f, 0 cc I Cr, cc AN 'AN AN 'PTV Cg 00,t,t C9 Cg C9 r, 0q C/- 00. r-i./ co,h r Gq, Cl. CC C r. CC r, 00 M Cl,t,t Cl -' 0, 00 Cl,t Cl, is\ IC Cl0 co Cri Cl. J/lL CC 'AN - * PTV ct r" SJTJ,t,f r. 00 rri Tr. IC IC I r, C ' VZ,t Het ACID CC 'ClCÐ CÐ CC CC r. 'CC 00 IC N IC r. Cl,t Cg,t In CO r-i C..Ð ",± CO t I OC) Z.0 Cr., CO CO yr. C- CC CI CC 'CC N ' i Cg M Cl. N,f CC.. ;M C 00 Is- IC to CO r-. r-i CC C.,) CL) r. r.... 7",...,,,, '. --. : : ct LA r_i - :-7,-, c'..' :.-..f --: '''',-- / ;.; c., '''" r',..., ' r--. tf, C..)...,..---,,..., '7-.'-, ' ct () M c';',...: c..,, = --I.,,...,...,,--.,_-_-:,_ - a., -, 7, -,.,--.,-,.,.....;,, _,-;,_.; * c.., r., _.,..., cs,-- 7' nr ; c,..) c ":.!,..,,-, l',...?,... -.,..t...-,-, '',-,.,-.0 Ej cý, c d ",-_,..-: ;7,-,,...f). ca, c::, CD ct,... cr)..._...-i,,,...,,,..,,,, i,,,i,,,..,,,,...,,::::..-.,,...

27 906. Tabel XV: De sindssykes alder ved indlæggelsen. Répartition des aliénés par age et par sexe lors de leur admission dans les hospices. Asyl. FO' d.,0. Derav Under 0 nar i. -t CS `7 CS - Uopgit eller ukjendt alder. - Laustad Kristiania. Dikemark. Oslo Dedichens. Blakstad Kristiansand. Eg Neevengaarden Rosenberg. Mollendal Trondhjem Rotvold Ronvik Kriminalasylet , 6 Tilsammen I) ) ) si ) 9 til observation indlagte (Gaustad mænd, Eg mænd, Rotvold 'mend og Rønvik kvinde) ikke medregnet, og mænd og kvinde, der indkom i Rønvik asyl ganger, kun regnet gang. ) En av disse var under 0 nar, resten over. Tabel XVI. Sygdommens eller det sidste anfalds varighet ved indlæggelsen. Dur6e de la maladie on du derider acces lors de l'admission des aliénés. - I Asyl. Ialt indkommet. Derav,=. Under 7' nar. /_ nar derover. Uopgit eller ukjendt tid. C, Gaustad Kristiania Dikemark Oslo Dedichens akstad Kristiansand Eg Neevengaarden Rosenberg Mollendal Trondhjem Rotvold Renvik Kriminalasylet Tilsammen 87 ) ) ( ) ) Ved insania periodica er varigheten regnet fra det første anfald. ) Idioter fra fødselen ay. ) Se anm., tabel XV.

28 , )_('D C 'PTV. 'AN AM AM 'AN. )TV 'AM A N (-- co 'Phi 'A N 906. o sr.( I Cl O., r- or, s o r, o cl I e o r, ' I I ' I (7, I or. Cl (:) Ax I) TAT IAUØU pioaloll tua fttpuou repuallow _ *.t.')aacittason 9 _ p.revuaaaan..., cx) v i o *PwsItuIff S 9q0 Ip0 (f JB 0 "B U S N p 'B V-9 o CI o o r- r. I I I I. I el. - CCD uowunsia r. r.. CC r. Cl o r, CC r... GO r. Cl r. Cl Cl cl7j t : CC ;t" : s-. 7- a.).. =, bs) a.) or, CI? ;L ;.... a, c...) g 7 s000,. CP e.,v. ' '..,-, --) c.,. t:s : b.c E e.) PL,,,- o,z, o `z,c ct, mt a) : c '''T I F:)f)...,, ) bl :-- ot-i 0 = Z: c o,..., o,.,-.. ;tii,. CL, --.- t>...i... i CC c)... g bi) :,.. o o p,..,.9= >,. C-- Cb. tk,--,. - gl ;+,...,-, _ ct -,. a) cl). CE,-. 7"..0 a) ::= =.' M = a) ''' ' - ei..) : c- 9-' -' g,-..' c) c' c.).7. _ ce 't " Vu E ;, rz!,-, c., p., Ei ;., " ct, Z CLi

29 a I r, r- r I a.. - r, i i i i r- i rni i T i "7"-- ic ) I CO i I co 0 i C, i C\I r..0 C.0 00, ci eti CY'D i ci r. ci C.N r-- r- C.0 a i c, n, CO CÐ C- r--t r-, r- c.c.) ci GO r. ic!-- r.. g z.., g....,, g. g.. <.) CI). : = t g.. a,'" ',7',. c. ri,ct o, , ct,?. 7.-,., g cd g g.. o o ct ct E. o,. r-, -,--, "'... t 0 t bld G "E, b,l'- a.) G rci,,,` G -8 wc') ' g.,... as' tvh_>,,-, : 6. ',.z (,) m,, ct ez.), c) 7, 7 '.-- c) 7. ; C> (.) (.) ;-i...,.. g 7= ":" i'.- 8) ---: r cl,'d.-id. rn cd a) E a ri, cd E i ir.. bii )-- gc,-,ge,--i,,. e_ +D )--- rir., cz '''''' P. P c') cd g.,.,._ ;..,.,..., C r. C,--i g -...,;.,--,..) ct.) C) ) rc c)' áf W,,,, -. I,, C,, -, ct i... i- b k b ID P CL) CL),... "' g e-' b -- -., I-, a, p., ;- a-., r--;.i Ei 7j E - :. = Ç' <V Pq W - - P- A W Z P-I C.). t-' g -.

30 906. Tabel xviii. De indkomnes hjemstavn. Tableau des entrées réparties par domicile des aliénés. -,j emstavn. ci ci ci p- ct 6 ci f. ci rgc" r-. cc ri Bygderne i: Akershus amt Smaalenenes Buskerud Jarlsberg og Larvik Hedemarbkens Kristians Bratsberg - - ' 6 - ' - Nedenes 8 7 Lister og Mandal - Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Romsdals Sondre Trondbj em s Nordre Nordlands Tromso Finmarkens ; 7 a, ', _ 0 _ _ _ _ Bygderne tilsamm en St; Byerne: 6 Kristiania Moss Fredrikstad ' Fredrikshald 7 - Drammen Hønefoss Svelviken Holmestrand [Torten Sandefjord }Lamar Kongsvinger Li llehamm er Skien Brevik Stathelle Langesund Kragero Osterrisor. Tvedestrand Aren dal Grim stad Kristiansand Man dal Egersund Stavanger Haugesund Bergen Aalesund Sammenlagt 7 - ' , - - I.} 0 ' 60 - Í - 6 6

31 i 906. Tabel XVIII. (Forts.). Hjestavn. m. C. g 'n'' - -H 'C.,' -,,,,. g...,_,.. ;-, ;... ct a,,,.., -, ) Ci g CD,-,).,..., -- cu C' Q.,,.., P--c't'..._., ri, ',-.., ) --..,.. ct ;.-, w. bia, ID,,.,,.., a) ct cu ct g a) Ċ ci., --, --,.. r-,--. ;., E- o +.,. g I p. r-, n cd g 7- c) 7- _.. ',,., t. Overført Molde Kristiansund Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Bodø Narvik Tromso - - Hammerfest Vardø Byerne tilsammen ' Fra Danmark , Finland «Sverige 'kjendt eller uopgit hjemstavn Ialt ) , 68, o til observation indlagte ((austad md., Eg md, og Ronvik kv.) ikke medregnet og ( md. og kv.), der indkom i Rønvik asyl ganger, kun regnet gang. Tabel XIX. Oversigt over egteskapsforholdene hos de indkomne. Tableau des entrées réparties par état civil. Asyl. Tilsammen. Hr- H Ugifte. Gale. I enkestand. r/ 6, (;Taustad Kristiania Dikemark Oslo - Dediehens 6 it 7 Blakstad 8 0 Kristiansand 6 Eg Neevengaarden Rosenberg Alollendal Trondhjem Rotvold Rønvik Kriminalasylet... Tilsammen ) ) Fraskilt. ) Derav fraskilte. ) Se anm. Tabel XV..) ) - 8 )

32 906. Tabel XX. Liste over de opgivne aarsaker ti Tableau des entrées dans les hospices d'aliéné! A arsaker. Tils. Samtlige asyler. Derav md.! kv. Gaustad. Md. Kv. Kristiania. Dikein ark. Oslo. Kv. Md. Kv. Dedieliens. Md. Kv. Blakstad Md. Kv. Arvelig anlæg er antat hos I I I 9 I I 9 H. I eller uten forbindelse med arvelig anlæg er opgit folgende andre aarsalier : a. Psykiske aarsaker. Religiose grublerier 6 Økonomiske bekymringer.. 6 Smertelige sindsindtryk (kjærlighetssorg, wrgi else etc.). I 68 Motgang 8 Samvittighetsnag - Pludselig sindsbevægelse (skræk etc.) I 6 b. Legemlige sygdomme. 8 7 Tyfoidfeber Poliomyelit Tuberkulose Syfilis 7 Rakit Chlorose og anæmi Apoplexi Epilepsi 8 Dovstumhet Hodepine Hysteri, neurasteni Læsioner av hodet Solstik Arteriosklerose Lungebetændelse Empyem og malaria Brystsygdom Nyresygdom _Herpes zoster Periostit Sygdom i barselseng ørelidelse 8 l i) Medfødt idioti.

33 i - I, indssygdom hos de paa asylerne indkomne. ;parties par cause présumée de la maladie E, 6' MMIIIIMINIIIIIIIMIIIIIIIII, Rosenberg. (ristiansand. Neevengaarden. Ioliendal. Trondbjem. Rotvold. Ronvik. Kriminal asylet. [sid. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Ky. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md _ - _ - _ _ ii _ I - i - _ _ _ I _ f- _ _ - -, I _ - I _ - _ i i _ - - _ _ - _ - - _

34 A arsaker. Samtlige asyler. Tils. I Derav kv. Gaustad. Kristiania. Dikemark. Oslo. Tabel XX AN Dedichens. Klaksta( Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kl Drik (. httoxikationer., 8 I (. Fysiologiske utviklingsprocesser. Klimakterium Svangerskap Barselseng.)iegivning Alderdom, senilitet - - I e. Forskjellige svcekkende indflydelser. Masturbation Overanstrengelse (legemlig og aandelig) Fattigdom, ondtliden Fængselsstraf Underernæring nskeielser Ii 8 6 Í f. Andre aarsakcr. Amerikaophold Tidligere anfald av sindssygdom Degeneration lmbeeillitet Legemlig svakhet og andre svækkelsestilstande Operation _ 6, 8, - - 6,6 ' En eller flere av de ovenstaaende aarsaker er op- it for Ingen kjendt sikker aarsak Tilsammen ) II6 ; Jfr. anm. tabel XV.

35 i 906. F'orts.). Md. Kv. Eo. tn., Md.Kv. ristiansand. Neeven- 0.aarden. tn Rosenbero tn.. Mollendal. Trondhjem. Rotvold. Ronvik. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md.' Kv. Md. Kv. Kriminal. asylet. Md i _ _ - - _ , - - i _ _ _ _ - _ i _ c

36 Stand. Tabel xxl. Oversigt over de paa sindssyke- Samtlige asyler. Akademisk og teknisk stala Arbeiderstanden."' 00 9 Bonde-, husmands- og inderststanden 0 Embeds- og bestillingsmandsstanden Forskjellige funktionærer 0 Haandverksstanden 0 67 Handelsstanden 6 ' Kunstnere (musikere ete.) Lægds- og fattiglemmer, omstreifere etc 9 6 Alilitaprstanden Lærerstanden 6 Sjomandsstanden og fiskere 00 6 Tjenerstanden 0 6 Ubekjendt, nopgit eller uten stilling 9 Tilsammen ) , Gaustad. Kriti" ania. -, ) Tableau des entrées réparties pa mark. 8 Oslo ' 6 Dedichens Tils. Derav Md. Kv. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. t) Derav skjoge. ) Derav straffange og tilhørende «borgerstanden» ) 0.0 Tabel xxil. Middeltal av daglig Nombre moyen par jour des aliénés occupé Asyl. Talt. (+aards-, have- og markarbeide. Brændeskæring og bæring av kul og ved. Haandverksarbei Tils. Aid. Kv. Md. Kv. M(l. d Gaustad Kristiania Dikemark Oslo Dedichens Blakstad Kristiansand Eg Neevengaarden Rosenberg 0,0 7,,,0 9,6 8,7,0,, 6,87,0 9,,,7 8,7,0 76,6 7, 9,0 Mollendal 7,0,0, Trondbjem 6, 6,0 0,,,, Rotvold, 8,0 9, 0,6 0,6 6,,8 Ronvik 7, 0,8 68,6 7,7,, 7,, Kriminalasylet 7,06 7,06 0,06 0,06 0,, 6,7 7,,0,9 0,0 6,0 6,9 7,0,8 6, 9,,,,,89,, 9, ), ),0 8, 0,68, ), 0,,98, ) Konvolutarbeide. ) Havearbeide og andet utvendig. arbeide indbefattet. 8) Kluteklipning indbefattet. 9) Garnbinding og forsyndlægning. 9,0 0,,0, 6,6,, ') 9,8,06 6,8 ) Spinding

37 906. Lsylerne indkomnes stand og stillin g. rofession et par condition sociale. Eg. - Neeven- Rosengaarden. berg. Kriminalasylet. Møllendal. Kristiansand. Blakstad. Trondhjem. Rotvold. Ronvik. dd. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Tv. Md ' , - ) ) om tilhorende 'borg-erstanden. ) Uten stilling (tyver). ) Se anm., tabel XV. ) xrbeidende syke i asylerne. travail dans les diverses hospices. Hii sgj eining. Drev- og ul(lpilkning etc. Kvindelig haandarbeide. Kontorarbeide. Forskjellig andet arbeide. Tils. Md. Kv. Tils. Md. Kv. v. Md. Tils. Md. Kv. 0,, 9,0,,0,0,0,0 6,8,96,0 9, 6, 7,,0 6,8 0,,9,,,0 6, 0,,0,, ),,0 0,,0 7,0,, 9,0, 9,7 7, 9,7,6, 8, 6,6,0 0,,7,8, 7,0,7 8,88 0) 8,0 6) 6,6,0 8) 9,,7 6),, -,6,,0 ) 0, 7 7,,9,7,6 9,,0,6 8,66,,0, 9,7 8, Utearbeide. ) Haandarbeide ; kunst.6) Mattehegning, 0,8,0,0,,7,8 indbefattet.,9 0.97,8,9,, - 7),0 ), '),8 ) 0,97 ) 0, 7) Tmarbei de.

38 906. Tabel xxiii ). Oversigt over anvendels Relevé de l'applicatio Asyl. Talt. Tilfælde. Personer. Tils. M. K. Tils. M. K. K ' Isolation og mek. tvangsmidler er anvendt i folgende antal tinier pr. 00 f"plei ningsdage Uro etc. Tilf., M K. Pers. M. K. Voldsomliet. Tilf. M. K. Pers ' M. K. Ur( som Tilf. AI- Gaustad : Isolation Kristiania ) : Isolation Dikemark: Isolation ) Oslo : Isolation Dedichens : Isolation Blakstad : Isolation Kristiansand : Usolation Seildukstrøie med lange og tilbundne ærmer ) Eg Isolation ) Neevengaarden : Isolation Rosenberg: Isolation Tvangstroie 6) Mollendal : Isolation Tvaingstrøie 7) Rotvold: Isolation llonvik : isolation') Bundne hænder under sengeleie 9) Kriminalasylet: Isolation 0) ] !! , 78 ) 7, )0,8 7,9 70, 0,7 90,0 6 ) 7,7 6,0 k 6 9 ' k , ' 7,8 i - 78, I - - I f - 0 ') ] ) Ved rundskrivelse fra medicinaldirektoren av 8de december 90 er (let bestemt, al værelse, hvis dør ikke av den syke indenfra kan aapnes. Under «mekaniske tvangsmidler» hot indskrænker den sykes bevægelser, f. eks. ankel- og albuebind o. lign. ) Isolationstiden et pleiningsdage. En av de for uro isolerte hadde paa grund av haardnakket hang til selvbeska patienter. Epileptisk morositet. ) Anvendt i 8 døgn. ) Isolationstiden var 9 døgn 6) Anvendt i 6 (løgn og 7 timer. 7) Anvendt i 7 døgn. ') Isolationstiden var 780 døgn og 9) Anvendt i døgn, derav 0 paa en mand paa urund av kirurgisk operation og uro, og paa luftetiden), nemlig av sikkerltetshensyn i 8 (løgn og efter eget ønske i 7 døgn; desuteu

39 6, 906.,v isolation og mekaniske tvangsmidler. reclusion. d- C, ødelæggelses lyst etc. For at skaffe ro og velvære. Slet opførsel. Legemlig sygdom. Lokale forhold. Nye og ukjendte syke. Selvmordstrang. Pers. Tilf. Pers. Tilf. Pers. Pers. Pers. Pers. Pers. Pers. NI. K.. K. M. K.. K. NI. K. I. K. AI. K. M. K. M. K. NI. K N N N i... N, under «isolation» skal opføres ethvert tilfælde, hvor en syk om dagen holdes alene i et raten tvangstrøie ogsaa opføres enhver anvendelse av andre indretninger, der hindrer eller )git til 67 dage og 9 / time; regnes dagen til timer, blir der, time pr. 00 forgelse gipsbind paa hænder og underarmer i 8 bdogn. ) Hang til at klænge sig ind paa andre ). timer ; regnes de hele døgn til timer, blir der, timer pr. 00 forpleiningsdage. 0 timer; regnes de hele døgn til timer, blir der, timer pr. 00 forpleiningsda.ge. kvinde paa grund av odemer og uro. w) Av disse var 9 til stadighet isoleret (undtagen i ir leilighetsvis behandlet med sengeleie i 6 døgn.

40 906. Tabel XXIV. U td r Gaustad. Ear. Itotvold. Ronvik. Kristiania. Ialt..; 6 ' t) Ialt. bk n '7 p, ba Ialt. as c6,), ba,-, Ialt. P- t,- Kr. Kr. I Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Samlede indtægter 6 7, 9 '7,8 89, ,8 7,7 _ Samlede utgifter I 70 06, 86,80 8 7,8 7 8,8 6 6, Perm,' lønninger bespisningen vask og renhold , 8 0, ,8 7 0, , ,68 6 0,0 9 0,0 0,0 07 0,9 0,8 0, , 0,7 0, belysning brænde 78 0,8 6 0,0 0, , 0, 60 0, ,C 0,C inventariet ,09 9 0,0 99 0,0 6 0,06 9 0,0 bygningerne 80 0, , ,0 '7 0,0 7 0,0 medicinske fornødenheter 08 0,0 0, , ,0 00 0,0 Pr. individ og pr. dag. (altsaa pr. forpleiningsdag) kommer bespisningen paa 0,6 0,7 0,7 0,8 )0, ) 0,8 for patienternes vedkommende (0,6 i 90; se forøvrig under rettelser pag. 6 Heri ikke medregnet ekstraordinære utgifter (indlægning av elektrisk lys og arkitekthonora

41 906. av regnskaperne. Dikemark. Oslo. Blakstad. Trondhjem, Kristiansand. Neevengaarden. Kriminalasylet. Ialt. ;-; ca ba Ialt. Ef bo., Ialt. p-q bj bo.p. Ialt. bo bo Ialt.. g, bo - Ialt. bjj ct P-i bt bo Talt. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. ( Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 7, 66,0 9 9, ,0 7,6 0, 97,9 0 79, ,8 9 9,09,6 )9,0 6, , 99 0, , ,60 0,0 76 0,0 60 0,0 76 0,0 0 0,9 96 0,6 7 0, ,0 09 0,0 80 0, 9 0,9 6 0,7 89 0,0 0 0,09 0,0 0,0 60 0, 06 0,6 8 0,0 0 0,0 0, , 6 0,6 97 0,0 9 0, ,0 0,0 0, ,8 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 ) ,8 0,67 0,8 0,0 0, 0,09 0, ,0 8 0, ,0 0,8 8 0,0 0, 0,0 0,0 0,6 0,6 0,8 0, for funktionærerne kom bespisningen paa 0,8 pr. dag. ) Utgifter til klær indbefattet. henholdsvis kr. 7 og 00). ) Heri indbefattet kr. 9 til tobak (7 ore pr. patient pr. dag).

42 Av dr. A. Lindboe's beretning for Gaustad asyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Gaustad. Sundhetstilstanden var god. Det for difteri opforte tilfælde artet sig som en hurtig forløpende angina tonsillaris ; men da der i sekretet fandtes difteribaeiller, foretoges for sikkerhets skyld omfattende undersøgelser hos asylets ovrige patienter, og et nok saa stort antal injieertes præventivt. Ogsaa det under tyfoidfeber opførte tilfælde var tvilsomt; patienten blev dog, da -Vidals prove gav positivt resultat, indlagt paa illevaal. Av influensa hadde man noksaa mange tilfælde, men de var som regel ganske lette; kun ett er opfort paa listen. Under lungetuberkulose er opfort 7 tilfælde; sygdommen kom hos dem først efter længere tids ophold i asylet til merkbart utbrud. Dødsfaldene var forholdsvis faa, kun, og frembod ved sektionerne intet særlig. Kun ett tilfælde hadde nogen interesse, nemlig det som er opført under dodsaarsaken tumor cerebri. Dette var en 8-aarig kvinde, der var indkommen paa asylet 9de juni 899 med et billede av melankoli. Hun frembod i aarevis en sterkt trykket stemning, vilde altid ligge i en krok med skjørtet over hodet, umedgjørlig og taus. I løpet av den senere tid var hun tiltagende slap, tok litet næring til sig og var urenlig; endelig sank kræfterne hurtigere, og hun døde den 6de januar. Ved sektionen fandtes højre temporallap fortil fastvokset i sin grube, og den viste sig fuldstændig emollieret i sin forreste del. Ved gjennemskjæring viste der sig i den forreste trediedel ogsaa en ganske begrænset svulst av en valnøtts størrelse, gulfarvet og av et kornet utseende. Svulsten blev ved undersøgelse paa det pat.-anatomiske institut opgit at være et gliom. Derhos fandtes i højre nyre indad mot nyrebækkenet en nattstor, vel begrænset, gulfarvet, fast masse, der ved undersøgelsen paa institutet angaves at være et hypernephroma. Forøvrig fandtes ved sektionerne forskjellige mer eller mindre uttalte forandringer i hjernen og dens hinder, som paehymeningit, fortykkelse og ødem i de tynde hinder o. s. v. Flere var ved indkomsten yderst svake og døde efter ganske kort tids forløp.

43 Av dr. J. Scharffenbergs beretning for Kristiania sinds-j sykeasyl i Kristiania. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Kristiania Tsolationsstatistiken tror jeg er for dette asyl saa noiagtig som mulig med hensyn til den samlede isolationstid i forhold til belæggets størrelse og antallet av forpleiningsdage (dog er mindre tidsrum end / time ikke noteret). Men ved en sammenligning mellem forskjellige asyler vil materialet vanskelig bli ensartet ; bortseet fra den større eller mindre noiagtighet, hvormed materialet fra først av samles, vil belæggets art (væsentlig pleiepatienter eller mange akute tilfælde), personalets tilstrækkelighet og duelighet og selve bygningernes indretning spille en stor rolle. I moderne asyler, som bygges med det bevisste maal at muliggjøre storst mulig anvendelse av vagt eg mindst mulig anvendelse av isolation, er det lettere at faa bragt isolationstiden ned til et minimum end i et gammeldags asyl. Naar der nu i Tyskland angivelig endog bygges sindssykehuse uten isolationsrum, tor dette dog maaske vise sig at være en overdrivelse, som med tiden fører til en viss reaktion. Jeg maa være enig med overlæge dr. med. Fr. Lange (VIidelfart), naar han fremholder, at for en manisk patient, hos hvem alle indtryk utloser associationer, er isolation i et rum med faa møbler og uten utsigt en virkelig rationel kur, enslags «aandelig diæt Likeledes liar sikkerlig mange hysteriske syke godt av isolation. Det er særlig for agiterte melankolske syke og katatonikere, man efter mit skjøn har brukt formegen isolation og forlitet vagt (delvis' av mangel paa særlige vagtrum for urolige). Kan skjærpelsen av isolationsstatistiken bidra til, at denslags syke fremtidig blir behandlet mere paa vagtværelser og mindre i celle, da gjør den sin nytte, og ved stadig at henlede opmerksomheten paa isolationen vil denne statistik vel ogsaa uvilkaarlig i nogen mon hindre, at isolation brukes mere end hoist nødvendig. I dette asyl viser det sig ogsaa, at isolationstiden stadig er gaat ned i aarets løp; den var nemlig: I kvartal 90 hele dage, 8 timer. IT 00 «0 ste halvaar 90 hele dage, 6 timer. TIT kvartal hele dage, 097 timer. TV 97 «87 det halvaar 877 hele dage, 970 timer. Omregnes dagene A timer til timer, blir isolationstiden i iste halvaar 906: 0 og i det halvaar: 6 9 timer, skjønt middelbelægget

44 var stone i det end i iste halvaar ). Imidlertid kan denne nedgang delvis forklares derved, at endel av de kolonipatienter, som indlagdes i 90, atter maatte utsættes i 906 for at skaffe plads til friske tilfælde. Desuten maa det erindres, at aarstiderne jo har en mægtig indflydelse paa menneskene og da sikkerlig ogsaa paa de sindssyke ; de fleste konceptioner, selvmord og delvis voldshandlinger falder jo paa vaaren og forsommeren muligens som minder om en oprindelig brunsttid og disse forhold kan vel ogsaa indvirke paa sindssygdommenes ytringsm aate. Av forandringer ved bygningerne kan nævnes, at et tidligere verksted omdannedes til dagligværelse for halvurolige ; derved blev klassifikationen av patienterne gjennemført, saa der nu er hold : rolige, halvurolige og urolige, rolige vagtpatienter, urolige vagtpatienter. Sundhetstilstanden har været god ; et tilfælde av difteri hos en pleierske voldte ingen smitteutbredelse, skjønt der ikke foretoges andet end almindelig desinfektion av hendes rum. Der indtraf 9 dødsfald ; næsten alle obduktioner blev velvillig utført paa Rigshospitalets patologisk-anatomiske institut. Herav meddeles folgende : Lp.-nr. 7, født 8, indlagt de december 90 for mani. Ugift. Drikfældig far. Hadde tidligere været «indskrevet» som skjøge. Sukkersyke i ca. aar før indlæggelsen. I ekspektoratet paavistes tuberkelbaciller. Døde te februar. Sektion : Atrofi av pankreas ; syfilitiske ar i de hypertrofiske nyrer ; lungetuberkulose. Lp.-nr. 6, født 87, indlagt 8de september 90 for dements. Ugift tjenestepike. Blev sindssyk i 899 og var siden de januar 900 behandlet i Eg asyl. Faren sindssyk. Døde de mars. Sektion Tuberkulose i lunger og tarm. Lp.-nr., født 88. Ugift dement skjøge. indlagt 6de oktober 90 kort efter sygdommens utbrud. Far drikfældig. Begge forældre og flere søskende clod av tæring. Hun hadde smaa evner, kom tidlig paa avveie, levte mest av prostitution og drak meget. I 0-aarsalderen var hun indsat i Kristiania arbeidsanstalt ; senere opholdt hun sig for det meste paa et frelsesarméen tilhørende redningshjem. Døde de april. Sektion: Tubgrkulose i larynx, lunger og bronkialglandler, dobbeltsidig fibrinos pleurit samt et perforerende empyem paa venstre side. Lp.-nr. 9, fodt 88. Ugift dement syerske. Indlagt 8de august 90 nogen uker efter sygdommens utbrud. Døde de mai. Sektion : Tuberkulose i lunger og bronkialglandler samt begyndende tarmtuberkulose. Trombose i hoire ven, iliac., v. fem, og v. saph. Dobbeltsidig hydrosalpinx. Glandula pinealis forstørret, danner en eggformig, mellem ert- og bønnestor knute, hvori en gjennemskinnende cyste sees i det distale parti. i) Antal forpleiningsdage i lste halvaar: 9 66, i det halvaar: '0 76. Pr. 00 forpleiningsdage falder der saaledes i iste halvaar: 60, timer isolation og i det halvaar : '7, timer isolation.

45 Lp.-nr. 87, født 8 Styrmands enke. Indlagt 8de februar 906 for melankoli. En søsterdatter sindssyk. En datter døde i december 90 pludselig av hjertesygdom og i tilslutning til sorgen herover utviklet sindssygdommen Hun var ved indkomsten yderlig mager og avkroeftet (vegt kg.), og maatte jevnlig sondenæres. Døde de juni. Sektion: Marasmus og atrofi av organerne. Invetereret lungetuberkulose. Sklerose av aorta og av carotis. Thalamus ikke saa hvælvet som normalt; sideventriklerne store. Lp.-nr. 6, fodt 86. Gift (separeret?), uten stilling. Indlagt den september 90 for vitia organica cerebri (lues cerebralis). Hun hadde fort et usedelig liv og var blet mishandlet av sin fordrukne mand. Saaledes hadde hun for et par aar siden faat et spark i hodet, hvorefter hun stadig hadde smerter. Hun sløvtes gradvis, og hukommelse og syn avtok. Døde iste september. Sektion: Atrofi av organerne, især av hjernen; arteriosklerose især av arterierne i underliv og hjerte. -- Om hjernen anføres : I de blote hinder et sterkt odem, pia noget fortykket og graahvit; alle gyri meget sinale og sulci saa brede, at f. eks. insula.reilii kunde sees, uten at man behovet at skyve temporal- og frontallappens vindinger tilside. Hjernen veiet 90 gram, heri indbefattet ca. 70 gram seros væske i ventriklerne. Ependyma i de ventrikel tæt besat med mindre end knappenaalshodestore, gjennemsigtige, hvite korn. Mikroskopisk fandtes paa et par steder i pia nogen rundcelleinfiltration, særlig i dybden av en sulcus Lp.-nr. 7, fodt 87. Gift. Indkom 8de oktober 906, men flyttedes efter nogen dages forløp til Kristiania kommunale sykehus, da hun led av myelit. Døde den november. Hun var indlagt i asylet for dnsania hysterica». Lp.-nr. 09, født 86. Indkom te juni 906 for melankoli. Far drikfældig, bror epileptiker, blev gift i 0-aarsalderen; born, aborter. Da manden var drikfældig, blev familien fattig, saa hun for det meste maatte forsorge den som skurekone; herved blev hun overanstrengt. Døde 8de december. Sektion: Tuberkulose i lunger og tarm.

46 Av dr. med. H. Holms beretning for Kristiania sinds, sykeasyl i Asker (Dikemark). Extrait dthi rapport sur l'établissement d'aliénés de Dikemark. Sundhetstilstanden har været ganske god. 0 patienter døde 8 av disse led av paralysis generalis. Ved sektion der paa grund av at asylet i aarets forste ma aneder manglet obduktionsrum, kun foretoges hos, fandtes som regel fortykkede hinder og subaraehnoidalt adern, kortikalis smalere end normalt, sulci tildels gapende og ventriklerne utvidet ; hos en var desuten indsiden av aorta ti jevn likesom koparret, hos en anden viste venstre nyre paa overflaten aragtige inddragninger (lues?). En (lode av lungetuberkulose ; han var blit sindssyk i Amerika (efter et solstik?) og var indkommet i asylet die november 90 for dements. En 7 aar gammel epileptiker, der paa grund av uro og voldsomhet hadde eget værelse om natten, fandtes de december liggende dad og stiv paa maven og med armene fremstrakt noget ut til siderne ; ansigtet var boret ned i puten. Dadsaarsaken var antagelig et epileptisk anfald Sektion : Ved aapning av brystkassen strammet der ut markt blod, hvorav der i venstre pleurabule sees omtrent t / liter ; lungen er her sammenklemt, mens den højre overalt er fastvokset til brystvæggen. Hjernens tynde hinder i temmelig stor utstrækning melkagtig fortykket især over (le mediale partier av centralgyri og paa ventrikelsiden av medulla oblongata Det geistlige tilsyn har, som i 90, været ydet av sognepresten i Asker, og der er Mit holdt gudstjeneste hver de dag Til adspredelse liar patienterne hat aviser, asylets bibliotek, forskjellige slags spil, især kortspil Patienterne i «pensionatet» har færdes frit omkring, rodd i baat og fisket, spadsert i skogen, goat paa skaiter og ski, aket kjælke og hat dansemoro og en del andre selskabelige sammenkomster med musik, foredrag etc. Patienter paa de lukkede avdelinger har hat spadserturer og kjareturer. Juleaften hadde de syke paa de forholdsvis rolige avdelinger juletrær, likesom hele asylet juleaften og forste juledag fik en meget rikelig ekstraforpleining.

47 906. Av dr. L. Aalls beretning for Oslo hospitals asyl. Extrait du rapport sur nitablissement d'aliénés d'oslo. Sundhetstilstanden har været god. Asylet har været forskaanet for epidemier av enhver art. Et tilfælde av oedema cerebri indtraf hos en nylig indkommen 68-aarig patient Sygdommen ytret sig ved gjentagne avmagtsanfald med rykninger i armer og ben, omtaaget bevissthet og undertiden bevisstloshet. Anfaldenes varighet var forskjellig, indtil flere timer ad gangen ; hvorefter der var stor svakhetstilstand. En av dements lidende -aarig patient, der hadde været i asylet i vel / aar, utskreves ifølge morens ønske, uagtet man gjorde opmerksom paa tilstanden; efter dages ophold i hjemmet maatte hun da ogsaa indlægges igjen. De sedvanlige adspredelser, saasom kjoreturer, juletræ, har fundet sted. Asylets prest har jevnlig tilset de syke og flere ganger holdt fællesopbyggelser. Ny vandledning er lagt i luftegaarden for rolige patienter og stone reparahoner utført av varmtvandsledningen og av taket. Av dr. Dedichens beretning for hans asyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Dediehen. Uagtet saavel belægget som liggedagenes antal i det hele er vokset, er dog den gjennemsnitlig,-e varighet af hver enkelt patients ophold i asylet mindre end de tre foreg,aaende aar. I 906 var det 8 dage mot 79 i 90, 8 i 90 og i 90. I gjennemsnit opholder saaledes patienterne i landets samtlige anstalter sig omtrent 00 dage længere i asyl, end de gjor det her. Sammenholder man dette med, at over halvdelen av de utskrevne utgaar uhelbredet, en flerhet av dem for at overføres til andre asyler, ser man, at anstalten i virkeligheten virker som optagelsesstation. Saaledes overførtes en pat. efter 8 dage til en anden anstalt, en efter og to efter dages ophold. En pat., som efter lange forhandlinger var hentet hjem fra en utenlandsk anstalt, hvor man betegnet tilfældet som uhelbredelig, blev tat ut efter dages ophold, fordi familien ikke ansaa anstaltbehandling for paakreevet. Pat. var en juvenil dement med sterke hallucinationer, og betænkeligheterne ved privatpleie foreholdtes familien uten nytte. Senere erfaringer viste, at man ikke uten grund hadde advaret mot

48 906. privatpleie. Det viser sig imidlertid desværre ganske ofte, at en uttalelse av en chef for en privatanstalt stiltiende forutsættes at være diktert av andre hensyn end interessen for den sykes vel, og at man derfor ganske rolig kan sætte sig utover hans mad. Dette vanskeliggjør i mange tilfælde behandlingen betydelig. To syke avgik ved døden efter dages ophold i asylet. Den ene var en -aarig kvinde, som led av epilepsi, og hos hvem der utviklet sig en status epilepticus med hjertesvækkelse og død. Sektion negtet. det andet tilfælde gjaldt det en akut deliriant tilstand, som under rapid kraftnedsættelse forte til døden, trods kunstig ernæring og stimulanser. Obduktion, foretat paa R.-Hs. pat. anat. institut av prof dr. Harbitz, viste alene en let dilatation og fettinfiltration av hjertet. Om aarsaksforholdene anser jeg det frugtesløst at uttale mig. Jeg kommer mer og mer til den overbevisning, at derom vet vi for tiden aldeles intet, i hvert fald, naar man bortser fra de rene forgiftninger. Analogien mellem de kroniske intoksikationspsykoser og de andre sindssygdomme taler for, at der ogsaa i de sidste ligger en forgiftning til grund, og man maa derfor være berettiget til at haabe, at de nyere undersøgelser over serum og dets mange stoffe og antistoffe engang vil bære frukt ogsaa for sindssykelæren. Med hensyn til isolation deler jeg ikke den fra flere hold sterkt betonte uvilje mot samme. Brukt med kritik, tilstrækkelig avbrutt av bevægelse i det fri og fornuftig avpasset efter tilfældenes art anser jeg den i mange tilfælde for at være av utvilsom nytte for den syke. Den geistlige bistand ydes av sognepresten i Ostre Aker. For arbeidsvirksomhetens velsignelser maa belægget siges at være i det store hele litet mottagelig. En uforholdsmæssig stor del er pleiepatienter av den type, som ikke kan arbeide, og av de øvrige tilhører størsteparten dem, som ikke vil arbeide. Dog har der i aarets lop været drevet ganske meget paa bokbinderi og veiarbeide ; navnlig det sidste liar været omfattet med interesse, saa der er blit anlagt en lang og vakker vei op til skogen og vandbassinet. Av dr. T. Dahles beretning for Akershus amts sindssykeasyl paa Blakstad. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés du département d'a.kershus (Blakstad). Den kliniske side av asylets virksomhet maa ogsaa for dette, asylets andet driftsaar, siges at ha været meget tilfredsstillende. Bortset fra, at der ikke indtraf ulykkestilfælde av nogen art tiltrods for centralavdelingens ved-

49 906. varende overfyldning, har der gjennemgaaende været en betydelig bedring at spore i mange av de sykes sindstilstand. Da nemlig eentralavdelingen ogsaa ved utgangen av 90 hadde overbelæg, og der i aarets lop indkom 8 Dye patienter, der saagodtsom uten undtagelse maatte indlægges i eentralavdelingen, har dette selvfølgelig ikke kunnet ske, uten at der fra denne har været foretat en stadig overflytning til kolonierne, fra hvilke kun rent undtagelsesvis en tilbakeflytning, og da for det meste alene forbigaaende, har fundet sted..da samtlige kolonier tillikemed «Huset» næsten hele aaret hadde omtrent fuldt belæg, uten at nævneværdige uheld eller ulemper for de i samme anbragte sykes vedkommende opstod, tor man vel derfor nu gaa ut fra som en erfaringsmæssig kjendsgjerning, at kolonisystemet, saaledes som det er ordnet paa Blakstad saavel med hensyn til bygningernes indredning som antallet av patienter, ogsaa, passer for forboldene her i landet. Hvad arbeidsvirksomheten angaar, saa liar de i mandskolonierne anbragte syke daglig været beskjæftiget med forskjellig slags gaardsarbeide i et antal av 0-9, likesom de i forrige indberetning nævnte arbeider av anden art har været utfort lignende utstrækning som ifjor. Av patienterne var gjennemsnitlig à sysselsatte paa skomakerverkstedet, og disse formaadde helt ut at tilfredsstille asylets behov saavel for skomaker- som sadelmakerarbeidets vedkommende. I bakeriet, der paa grund av det forokede belæg krævet mere arbeidshjælp, gik av kvindekoloniens belæg stadig bakersken tilhaande, mens hele aaret var beskjæftiget i centralkjokkenet med potetesskrælling o. lign. Likeledes foregik renovationen og ombringelsen av maten til de forskjellige kolonier udelukkende ved patienternes egen hjælp. flvad jeg ifjor uttalte om arbeidsvirksomhetens kurative indflydelse paa de sykes sindstilstand, kan jeg ogsaa iaar gjenta. Det er ofte merkelig at iagtta, hvor hurtig bedringen skrider frem hos de fra eentralavdelingen overflyttede reeonvaleseenter, naar de atter foler sig i frihet og optat av den tilvante daglige beskjæftigelse, hvilken ogsaa paa uhelbredelige og slave individer utøver et særdeles gavnlig irritament. Isolation har kun af og til været anvendt. Foruten de i forrige indberetning nævnte adspredelsesmidler for de syke kan nævnes, at der har været avholdt et par dansemoroer, hvortil saavel centralsom kolonialafdelingens patienter har hat adgang. Musiken har de syke selv besorget ved hjælp av fiolin og trækspil. Det geistlige tilsyn har været besorget av sognepresten i Asker, der har avholdt gudstjeneste i asylet hver den eller hver die uke.

50 906. Av dr. H. Platous beretning for Eg sindssykeasyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés d'eg. Asylet har stadig hat overbelæg specielt av mænd, og umulig har det som tidligere været at tilfredsstille kravene om asylplads fra det store optagelsesdistrikt. Heri vil heldigvis indtræde en forandring, naar Bratsberg' amtsasyl blir aapnet. Tn. observation blev indlagt mænd. Den ene var sigtet for tyveri og var ikke sindssyk. Den anden var sigtet for legems- og æresfornærmelser og led av paralysis generalis. Sundhetstilstanden var, bortset fra en del tilfælde av furunkulose paa mandsavdelingen, meget god. Med hensyn til enkelte av de indtrufne dødsfald meddeles folgende:. Gaardbruker, aar gammel. Bror og søsterdatter sindssyke. Han viste under opveksten gode evner, var en flink, ordentlig og arbeidsom mand i gode kaar og levte i lykkelig egteskap. Der gik en vækkelse over bygden med moter paa op til 6 timer. Efter et saadant mote for dage siden blev han sindsforvirret; han vilde ut og præke for folket og «gjøre godt», var senere søvnløs, hoirøstet, tildels voldsom, lan og spændte i sengen eller fór om paa gulvet under vilde fakter. Han blev ledsaget til asylet av mænd, var ved indkomsten 0te januar 906 uklar, men nogenlunde rolig ; underlæben blaalig opsvulmet efter et bidsaar. iste febr.: Intet spist, ikke sovet mat og gnat meget oppe, ligger ved morgenvisiten i rygleie og stirrer op i taket, mumler nogen uforstaalige ord, av og til rykninger i hoire arm med krampagtige sammentrækninger av fingrene, mens venstre arm ligger ubevægelig; ved forsøk paa at boie denne utløses ogsaa her rykninger, der utbreder sig til underekstremiteterne. Ansigtet kongestionert, højre mine stone end venstre; begge reagerer omtrent ikke. Aandedreettet besværet, puls liten, huden cyanotisk svedende, bevisstheten omtaaget. den febr. : Lan gaarsdagen i rolig rygleie, drak melk og bygsuppe, urinavgang men ingen afføring efter clysma, ingen sewn efter indpakning, ligger idag i sopor. Døden indtraadte om eftermiddagen, 8 timer efter indkomsten. Liket blev hentet hjem straks og paa anmodning ikke obducert. Bakermester, 9 aar gammel, indkom 6de november 906. tidligere anfald. Han har hat sorg av en datter og økonomiske bekymringer, i senere tid været stille, indesluttet, læst meget i bibelen og sunget salmer. For 7 dage siden blev han sterkt agitert, mente at han maatte dreepe sig,

51 906,

52 da han var den storste synder, Uroen tiltok, han hverken sov eller spiste og indkom i asylet i en ynkelig tilstand; kold, Gyanotisk, respirationen overfladisk 8, puls næsten tifolbar. temp.,6. Han henlaa i en halv soporøs tilstand og dode chip dag under tegn paa hjertesvækkelse. Ved sektionen fandtes et stort, slapt hjerte; lungerne ved gamle adhærentser fastheftet til brystvæggen, men overalt luftholdig. Ved underlivsorganerne intet at bemerke. Hjernens vegt 8 gram. Hinderne blakket og fortykket, ellers intet at bemerke.. Tjenestepike, aar gammel, indkom 8de januar 906. Mor og bror sindssyke. tidligere anfald I julen blev hun sovnlos, hallucinert, ængstelig forvirret, næringsvægrende, og var ved ankomsten til asylet avkræftet og debil, kunde ikke staa paa benene, og blev baaret til vagtavdelingen, hvor hun Ina stille med lukkede eine, reflekterte ikke paa henvendelser, ynket sig av og til, drak litt melk med egg, Puls 00; intet at bemerke ved organundersogelse. Hun kollaberte og døde det degn efter indkomsten. Ifolge familieris ønske foretoges ikke sektion.. Seilmal eis hustili, ital. g;tiumel, indkom 9de mars 906. Arvelig belast - fling. I december ii og træt, nedtrykt, klaget stadig over hodepine, ophorte ined arbeide, gik i januar tilsengs og har senere ligget, været likegyldig for hornene og lijemmet, talt om at hun var i helvede ; til sporsmaal om hendes tilstand oftest svaret: «vet ikke». I seneste tid vilde hun ikke spise, sov litet, skrek ag. stoiet. Ved ankomsten til asylet skrikende, blek, avkræftet, fuldstændig forvirret. Debiliteten tiltok efterhvert, hun fik diarre og d.)((-, 7 dage efter indkomsten.. Styrmands enke, aar gammel, indkom te juni 906. Siden mandens dod for lu aar siden lulr lion hat det trangt; hendes for gode helbred blev labil paa grund av overaitstrengelse og næringssorger. Hendes energi holdt hende dog oppe til juni 90; hun blev da grepen av en sterk rædsel for den anstundende krig, og frygten for at bli skudt slap hende ikke, Der indfandt sig sterk hodepine og uro, hun blev sovnlos, forvirret og forte meningslos tale. Efterhaanden blev en paa alle omraader tiltagende slovhet mer og mer fremtrædende, og de urolige perioder hyppigere; hun ødela, hvad hun fik fat paa og vilde selv ut gjennem dor eller vindu. I asylet var hun oftest urolig, stoiende og meget urenlig, tovet, ugrei, mente hun var et barn og kaldte lægen for (Anama». Den 0de juni maatte Iturt bades flere ganger paa grund av urenlighet, spiste som vanlig godt til middag I kaffe, gik ved 6-tiden oppe i sit enkeltrum, men da pleiersken ken] ind til hende kl, 8 med aftensmat, laa hun død i sengen. Ved sektionen fandtes et slapt fedtdegenerert hjerte, ved organerne forovrig intet særlig at bemerke. 6. Av hjertelammelse (lode ogsaa en 9-aarig froken efter 9 aars asylophold. Hun var den hele tid utilgiængelig, skjeldte og bandte ; naar man talte til hende, jog hun alle ut, som kom ind tit hende. Hun hadde ene-

53 værelse i B-afdelingen, tok sig av og til turer ut i spisesalen, hvor alle lop av veien for den vredagtige, halte, meget korpulente dame, der kunde smelde i dorene og holde et svare spektakel Av tuberkulose døde kvinde og "mend ; hos den ene var sygdommen konstatert for indkomsten. Eg asyl hadde te oktober 906 været i virksomhet i aar og i disse aar -optat 60 syke. Asylet var oprindelig bestemt for 0 syke, men liar siden 90 været autoriseret for 60, like mange av hvert kjøn Middelbelægget var de forste 0-aar gjennemsnitlig,8, i andet 0-aar 6 og i sidste -aar 77. At holde belægget nede i det autoriserte antal har vist sig umulig, og væsentlig ulempe av overbelægget liar ikke været følt. Asylet liar i de forløpne aar undergaat store forbedringer, og som de vigtigste skal nævnes: Opførelse av desinfektionshus med ovn (89), utvidelse av celleavdelingen for kvinder (89) og for mænd (900) med anlæg av centralopvarmning, indredning av vagtavdeling for kvinder (89) og for mænd (896), indredning av kapel (89), anlæg av ny vandledning (89), indlægning av elektrisk lys (90), anskaffelse av varmeskap med varmebord til kjøkkenet (90). I 89 blev eiendommen arrondert ved indkjøp av Eg teglverk, og har asylet en meget smuk og hensigtsmæssig beliggenhet, intet generende naboskap og ingen gjennemgangstrafik. Kurpengene paa almindelig forpleining blev i 890 nedsat fra kr., til kr.,8, men i 90 atter forhoiet til kr.,. Asylet hadde de forste aar statstilskud, senere har det ikke alene klaret alle ordinære utgifter, men ogsaa bidraget med ca. kr til dækkelse av de ekstraordinære utgifter. I anledning av asylets -aarige bestaaen liar reservelæge Henrichs forfattet et illustreret mindeskrift, der er indtat i «Tidsskrift for den norske lægeforening» nr. 9, 906. Jubilæets festligholdelse i asylet blev indledet med en takkegudstjeneste i kapellet ved stiftsprovst Brochmann. Fra kl. 6-0 / avholdtes for den forpleinings syke med tjenerpersonalet en festlig tilstelning med dans. Kl. 7 servertes for endel syke, asylets kontrolkommission og funktionærer med damer samt repræsentanter for sykepleiepersonalet en soupér, hvortil byens samtlige læger var indbudt. Festen fik paa grund av kontrolkommissær Dahms død faa dage forut et mindre omfang end oprindelig tænkt. Til festen indlop en række telegrafiske hilsener, som det var asylets vedkommende kjært at motta.

54 Av dr. L. Langbergs beretning for Neevengaardens asyl i Bergen. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Neevengaarden. Sundhetstilstanden var ganske tilfredsstillende. Vistnok optraadte der enkelte epidemiske sygdomme saavel blandt asylets patienter som blandt tjenerpersonalet, saasom erysipelas, intluensa, rheumatismus acutus o.., men det var for det meste kun enkelte tilfælde. Med ltensyn til de noksaa talrike tilfælde av tuberkulose skal jeg ogsaa iaar gjore opmerksom paa, at denne sygdom i flere tilfælde paavistes allerede ved patienternes indkomst, og at sygdommen ikke sjelden allerede da var saa langt fremskreden, at patienterne endog indkom i moribund tilstand. Foruten at de sedvanlige festlige sammenkomster, hvor patienterne væsentlig mover sig med clans, har fundel sted, liar teatrets orkester ogsaa i det forlopne aar godhedsfuldt git en storre konsert for asylet, aarets lop (lode 7 mænd og 7 kvinder. Av sykehistorierne og sektionsfundene meddeles folgende: Lp.-nr. 80, en 6 aar gammel kone, lidende av forfolgelsesmani, indkom i asylet de mai 89. En ukes tid for him døde (de januar) fik hun pludselig- et anfald; ved lægens ankomst laa hun paa venstre side med hodet noksaa sterkt dreiet til samme side; snorkende aandedræt; betydelig strabismus divergens paa venstre øje og venstre mundvik trukket til siden. Hun kunde ikke svare, men nikket bare og gjorde tegn, pekte paa højre fot, som hun ikke kunde løfte, og hvor der ogsaa var anæstesi. Hun bevæget godt begge armer, reiste sig raskt op i sengen og støttet sig paa venstre arm. Paa anmodning om at vise frem tungen, aapnet hun munden, men tung -en kom ikke frem. Aarerne paa højre fot noget tykke og blaa, radialarterierne rigide. Et par dage senere var der uttalt lammelse av venstre arm ; venstre ansigtshalvdel noksaa slap; strabismus fremdeles paaviselig men ikke saa sterkt uttalt; der var nu ogsaa slaphet i venstre fot, mens hun bevæget den højre, der var noget opsvulmet og blaalig farvet og syntes at være hypenestetisk. Hun var sig bevisst, forsokte at svare, men talen var kludret og uforstaalig. Tilslut optraadte urinretention, vanskelighet for at svelge og aandednetsbesvær. Ved sektionen fandtes i midtlinien og litt tilheire i pons et emollitionsfokus av vel em.s længde forfra baktil; omtrent midt i samme saaes et mørkere brunlig parti foruten flere mindre, punktformige blodninger; ogsaa i kortikalis, hvor blodkarrene var sterkt utvidet, syntes der at være nogen smaa blød- Ringer.

55 Lp.-nr. 97, aar gammel gut fra landet, indkom de mars 90. Det var oplyst, at saavel hans forældre som disses fædre var søskendebørn; søskende var aandssvake, og Me av «hjernebetændelse», som han ogsaa selv hadde hat i -aarsalderen. Evnerne var smaa. Sindssygdommen brot ut en maaneds tid før indkomsten i asylet, efterat han hadde overværet flere opbyggelser, der varte til langt paa nat. Døde 8de april av lungetuberkulose, Sektion foretoges ikke. Lp.-nr. 7, handelsmand, aar gammel. I begyndelsen av 80-aarene utvandret han til Amerika ; der var konkursmisligheter ved farens forretning, som han hadde bestyrt. Siden hjemkomsten i 897 hadde han saagodtsom hele tiden været asylbehandlet for paranoia. Ogsaa i Amerika hadde han været paa asyl. de juni, da vogteren ved aftenstid kom op paa hans værelse, fandtes han hængende i vinduskroken i en strikke, han hadde bundet sammen av sine sæler og lommetørklædet. Han hadde kort iforveien ledd og spøkt i anledning av, at man vilde faa ham til at være med paa litt St. Hansmoro, De foretagne oplivningsforsøk var uten resultat, da ethvert livstegn var utslukt, og han allerede var begyndt at bli kold i hodet. Sektionen frembod intet av særlig interesse. 079, skibskapteins enke, 7 aar gammel, indkom te juli 906 for senil dements. I de september fik hun efter et bad et apoplektisk anfald, lea ved lægens ankomst i dypt kr, ma og døde efter nogen timers forløp. Sektion : Sterkt uttalt arteriosklerose. Hjerneventriklerne betydelig videt. I pens Varoli fandtes en frisk blødning av over en spansknøtts størrelse med forgreninger saa -vel mot medulla oblongata som mot den store og lille hjerne, især paa højre side. Lp.-nr. 0, 70 aar gammel husmand, indkom 9de september 906, I sommerens løp var han Mit indesluttet og folkesky, mistet sewn og matlyst, hadde selvmordstanker og fik de september ubemerket anledning til at hænge sig, men blev i sidste liten skaaret ned, Siden den tid hadde det været absolut umulig at faa mat i ham ; ved forsøk paa at svelge fik han selv flydende saker vrangen. Ved indkomsten i asylet var han yderst mager, elendig og avkraeftet. Stemmen hviskende ; forsøk paa at svelge syntes at volde ham stort besvær ; alt fik han i vrangen og efterpaa langvarige hosteanfald. Da heller ikke sondefodring lyktes, tydde man til næringsklyster og subkutane saltvandsinjektioner. Han døde lste oktober. Ved sektionen intet av synderlig interesse. Ved 0 obduktioner paavistes tuberkulose i lungerne ; desuten fandtes i topperne kalkavleiringer hos et par gamle individer mellem 80 og 90 nar samt aragtige partier hos en -aarig kvinde,

56 Av dr. Loofts beretning for Rosenbergs sindssykeasyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Rosenberg. Sundhetstilstanden var gjennemgaaende god saavel blandt patienter som blandt vogterpersonalet. Der forekom ingen epidemisk sygdom. Ved døden avgik 8 patienter, hvorav 6 blev obdueert. Hos en 68 aar gammel kone, der led av paranoia og pludselig (lode de december, fandtes i venstre lungetop et vel skleroseret ar og i nedre lap en ertstor forkalket tuberkelgruppe. Hjertet hypertrotisk, i den sterkt dilaterte højre ventrikel en vægstaaende trombe, klapperne fortykket, aorta betydelig sklerotisk og formelig aneurysmatisk utvidet. Granulær atrofi av nyrerne. En -aarig forhenværende sjomand, lidende av paranoia, paadrog sig de august en lungebetændelse og døde 9de september. Ved sektionen fandtes venstre pleurahule fyldt med et skidden grongult pus; i den sammentrykte lunge var der en gaaseeggstor absces. døde av lungetuberkulose. Hvad arbeidsvirksomheten under kyndige vogteres ledelse angaar, særlig mandlige syke været sysselsat med mark- og havearbeide ; i asylets eget velindrettede skomakerverksted forarbeides og repareres alt skotoiet; likeledes er der utfort endel snekker- og skrædderarbeide ; i sommermaanederne og til forskjellige tider utover hosten og vinteren har nogen av patienterne været sysselsat med malning av bygninger og inventar ; drevplukning er ogsaa benyttet til sysselsættelse. Kvinderne liar hovedsagelig beskjæftiget sig med syning, strikning, spinding og karding av uld. Ved de store fester har der været avholdt samlinger julen om juletræ) med ekstraforpleining og dans. Patienterne har kort og dominospil til underholdning foruten boker, aviser og illustrerte verker. Mere rolige syke faar lov at gaa i byen og foreta turer. Den geistlige betjening har bestaat i bibellæsning gang om maaneden paa mands- og kvindeavdelingen. Foruten oppudsning inden avdelingerne er der foretat forskjellige reparationer og utbedringer. Særlig for at sikre i brandtilfælde er der anbragt ekstradører fra soveværelserne, trappestiger etc. Endvidere er der gjennem Bergens brandvæsen rekvireret opsat telegrafapparater direkte fra avdelingerne til hovedbrandstationen. Til bygningernes vedlikehold er brukt 7 kr. og til inventar kr.

57 906. Av dr. E. Martens' beretning for Mellendal sindssykeasyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Mollendal. Sundhetstilstanden har været særdeles god. Et tilfælde, der vistnok forløp heldig, men kunde medfort de sorgeligste følger, skal her omtales. Overvogteren skulde en dag slipe en kniv og anmodet derfor en patient om at dreie slipestenen; dette foregik i kjelderetagen i snekkerverkstedet, hvor ingen andre var tilstede. Idet overvogteren efter en stunds forløp betragtet knivseggen, grep patienten pludselig en i nærheten liggende oks, hvormed han hugget til vogteren, saa han fik store, gapende saar i hodet. Vogteren faldt om paa gulvet, men kom sig op igjen og styrtet ropende om hjælp ut i haven. patienten, som forfulgte ham med hævet oks, saa folk ile til, kastet han øksen efter vogteren og lop under den almindelige forvirring tilbake til verkstedet, hvor man en stund efter fandt ham bakom nogen kasser, blodende av et dypt stiksaar, som han hadde bibragt sig i halsen med den skarpslipte kniven. Han blev forbundet, isolert i celle og iført tvangstrøie for at hindre ham i at rive av forbindingen. Vogteren blev indlagt paa sykehuset. At han ikke dræptes paa stedet, skyldtes vistnok den omstændig,het, at øksen var sløv, da den hadde været brukt til ishugning. Begge kom sig. Den sindssyke, der var indkommet i asylet 0te november 90, led under depressionsfa,nomener; han hadde aldrig vist sig aggressiv mot vogtere eller medpatienter; i begyndelsen var han taus og umeddelsom og gjorde en enkelt gang forsok paa at springe over gjærdet for at drukne sig og derved undgaa helvedes pinsler og ildslue, Da tilstanden utover vaaren syntes at bedre sig, bragtes han over i den rolige avdeling. Noget ordskifte, der kunde ha irriteret patienten, skal ikke ha fundet sted. Per (lode i aarets lop G patienter ; ved sektioner fandtes gang et perforerende duodenalsaar og gange lungetuberkulose Asylet undergik i sommerens løp endel nødvendige reparationer og forbedringer. De redningsapparater for ildebrandstilfælde, som kontrolkommissionen og byens brandingeniør hadde fundet nødvendig, er anbragt og godkjendt av disse. Der engagertes i slutten av aaret en diakon med aa,rs praksis paa Kristiania bys sykehus; han er traadt i overvogterens sted og er forpligtet til at stelle med alle paa asylet forekommende medicinske og kirurgiske tilfælde; han skal retlede vogterne og under inspektørens forfald eller fravær fungere i dennes sted. *

58 906. Av dr. med. Hans Evensens beretning for Trondhjems hospitalsstiftelses sindssykeasyl. Extrait (In rapport sm l'établissement d'aliénés de Trondhjem Sundhetstilstanden liar været god. Blandt de indtrufne sygdomstilfælde er der ett, som skal omtales litt nærmere, fordi det i vor tid er en sjeldenhet, at man ser det opstaa like for sine oine i et asyl. Det gjælder et tilfælde av otheematom. Forsaavidt alle tilfælde er kommet med i statistiken, er der i 6 aar, fra 880 til og med 90, iagttat othæmatomer herhjemme optraadt i asyler, 7 paa Gaustad og paa Rotvold, likelig fordelt paa de to kjøn. Det er ikke uten en viss ubehagelig fornemmelse, at man følger utviklingen av en blodsvulst i øret hos en av sine syke, og det er ikke til at undgaa, at man ser litt skjoevt til betjeningen i den avdeling, hvor tilfældet forekommer. Der hænger fra gammel tid av noget odiøst ved en saadan begivenhet, og selv om nyere undersøgelser ikke utelukker en spontan opstaaen, vil man dog paa forhaand være mest tilbøielig til at forntsætte ydre vold og idetmindste foreta en grundig undersøgelse for om mulig at finde den skyldige. Lykkes det ikke, blir man ikke derfor kvit sin mistanke, og ihvertfald gjør undersøgelsen sin nytte. Naar Gudden i sin tid altid gjorde betjeningen ansvarlig for et othæmatom, var det kanske ikke i ethvert tilfælde berettiget ; men ingen vil negte, at det var praktisk. Den første beskrivelse av othmmatom fra sindssykeasyl angives at were den fra Bietre av Ferrus i 88. Det ansaaes eget for sindssyke endnu træffes i engelske benævnelser the insane ear og opfattedes først som et ødem eller som erysipelas. Allerede i 8 hadde imidlertid Prichard undersøkt et par tilfælde efter døden og fundet et hulrum mellem to brusklag, hvorav det forreste og tyndeste aabenbart var et sykelig forandret perichondrium». Ellers pleier paavisningen av, at svulsten skyldes en bloduttrædelse mellem perichondriet og brusken, av tyskere at tilskrives Leubuscher (86) og hos Hack Tuke. endog først Foville (89). Leubuscher medgav muligheten av ydre vold, men saa ellers i blødningen en spontan ytring av en diathese, og Flemming, som oprindelig antok vold for nødvendig, gik senere over til at anta et kachektisk anlæg. I 88 fandt Fischer cyster enten i selve brusken oiler mellem brusken og perichondriet paa ørets forside; disse oyster, som tiltok med alderen, ansaa han for primære og fandt heri senere støtte hos Virchow (86). Cystevæggene

59 906. indeholdt nye kar (endearterier), og det var disse, som brast Foville hadde lagt vegt paa de ledsagende kongestioner, som han sammenlignet med dem, der fulgte paa gjennemskjæring av halssympathicus eller borttagelse av øverste halsganglion. Ogsaa Virchow la vegt paa hyperæmien i karrene og mente, den forte til en opbløtning av orevævet, En «chondromalaci», som forte til cystedannelse, blev nærmere beskrevet av Pareidt (86), og L. Meyer fandt paa samme tid noget, han kaldte enchondromata, som sekundært skulde henfalde til cyster. Paa den anden side hævdet Gudden (860) med bestemthet, at othæmatomet likesom kefalhæmatomet hos nyfødte altid skyldtes ydre vold, selv om han indrommet, at der skulde en ganske voldsom kraft til for at kvæste et normalt ore, ja, at det ikke var let at gjøre det med haanden alene. Fischer's «cyster» lot sig fremkalde paa lik, og de maatte antages at være traumatisk betinget, ogsaa naar de fandtes hos levende..selve bloduttrædelsen, som naturligvis ikke lot sig fremkalde efter døden, var noget mere tilfældig. Hulrummet opstod næsten altid indenfor brusken selv, først ved særlig voldsom kraftutfoldelse mellem brusk og perichondrium. At othæmatomet fandtes paa antike byster av nævefegtere, mente.han ogsaa beviste dets traumatiske oprindelse. At det næsten kun optraadte hos vanskelige syke, mest paa «orefiksiden» den venstre og i mandsavdelingerne, hvis betjening var tungere paa haanden, talte i samme retning Vel var det mest dypt sløve og tildels kachektiske sindssyke, som fik blodsvulsten; men det kom av, at de tillike var ufølsomme for smerte, saa vogterne kom til at mangle det rette maal for anvendelsen av sin kraft. Desuten fandtes ofte neglerifter paa oret. Stahl hadde aaret forut oplyst, at det enkelte steder paa, landet var en almindelig tro, at motstræbende sindssyke alene kunde mestres ved at tages i orene (akkurat som kaniner!) og paa denne maate fores frem og tilbake mellem sengen og spisebordet. Ogsaa Griesinger fandt, at vold var den sandsynligste forklaring, og syntes forovrig der var skrevet mere om den ting, end saken fortjente. Allerede et par aar efter maatte Gudden gjøre nogen indrømmelser til motstanderne, idet han hos enkelte hadde fundet et skjørt og svagt gult midtparti i ørebrusken, og det maatte da medgives, at bruskens tilstand kunde være av betydning for othæmatomets opstaaen. Der stod nu den samme strid om kefalhæmatomet, som baade var fundet for fødslen og uten fødselshindring. Et tilfælde av othæmatom i hans eget asyl skyldtes heller ikke nogen vogters voldsomhet, men en anden syks. Han fastholdt imidlertid, at brusken i de av ham undersøkte tilfælde var normal, og at blodet samlet sig inde i brusken. Han gjengir f6rovrig en uttalelse av en patologisk anatom, hvis navn ikke nævnes, hvorefter brusken primært skulde være sæte for en sygdom, som blotgjorde intercellarsubstansen og fremkaldte en lagdeling av brusken; tilsidst henfiøt vævet helt ut til perikondriet. Det kan ikke sees, om denne antagelse var rent teoretisk eller bygget paa egne undersøgelser. Det blev i den folgende tid mere almindelig at flytte tyngdepunktet over paa en central aarsak, som kunde virke uten trauma, og som overalt i den psykiatriske aarsakslære gjordes plads for alle mulige tilstande, fra daarlige

60 906. tænder og næsekatarr til blodsygdomme og underlivstilfælde (hos kvinder). Karnerverne var en tid i skuddet som forklaringsgrund for næsten alt og læren om den centrale aarsak fik en mægtig stelae, da Brown -Séquard hos marsvin saa othæmatom komme ved halvsidig overskjæring av rygmarven eller bare stik i rygmarven eller i hjernen foran firhoiene; ja, han trodde endog, othæmatomet gik i arv. De videst gaaende i denne retning vilde ikke engang erkjende, at othvematomet var blit sjeldnere paa grund av det bedre tilsyn og ophævelsen av tvangsbehandlingen, men tilskrev de forbedrede hygieniske forhold i de nyere asyler, at othæmatomet var avtaget i hyppighet. Der opstilledes endog kjendetegn, som skulde gjøre det mulig at skjelne mellem othæmatomet hos sunde og det hos sindssyke. Da othæmatomet saaledes blev en med sindssygdommen sideordnet sygdomsytring og ansaaes for at ha til forutsætning en nedsættelse av livskraften, er det ikke at undres over, at det tillagdes prognostisk betydning og tjente som skjelnemerke mellem helbredelige og uhelbredelige tilfælde. De sygdomsformer, hvori othæmatomet optraadte, var fremforalt paralyse og de senere stadier av sekundær dements. Naar det i de fleste tilfælde virkelig viste sig at være et daarlig tegn, var det naturligvis, fordi selve sindssygdommens utsigter var daarlige. Ogsaa som diagnostisk hjælpemiddel maatte othæmatomet gjøre tjeneste, idet Dumesnil (860) ved dets hjælp vilde skjelne mellem en paralyse og en epilepsi. De fleste blev staaende ved at anta en dobbelt aarsak, en central med lammelse av karnerver og derav folgende lokal hyperæmi, og en lokal, enten arteriesygdom eller ydre vold. Det var naturligvis ikke nødvendig, at denne sidste skrev sig fra vogterhænder. Man saa svulsten hos epileptikere, som støtte sig under anfaldet, hos urolige syke, som dunket hodet mot en eller anden spids kant, hos katatone, som stereotypt klemte knytnæverne mot orene. Det vilde ha været merkelig, om othæmatomet med den antagne centrale aarsak i nervesystemet skulde undgaa at bli tat til indtægt for degenerationslæren. Ved at slaa op i v. Krafft-Ebing's lærebog finder man da ogsaa ganske rigtig, at «hvor othæmatomet findes hos friske, saa faar fremtiden finde ut, om de ikke er belastet» (888, s. 7). Heldigvis fandt fremtiden nyttigere ting at beskjæftige sig med. Turen var nu kommet til bakteriologien. Pellizi, som i løpet av et par uker saa hele tilfælde, paaviste (89) i det friskt uttraadte blod nogen kjædekokker, som lignet baade erysipelaskokken og streptococcus pyogenes. Han mente her at ha fundet aarsaken, og da lidelsen begyndte med de samme symptomer som en huderysipelas i det forste stadium, var han tilboielig til at tro ; at den fundne bakterie var en meget avsvækket erysipelas-streptokok. Det var altsaa den gamle Leubuscher's lære op igjen. Ved indsproitning i orene paa kaniner fik Pellizi dog ikke othæmatom, men smaa abscesser, og han matte derfor allikevel ty til nervesystemsforandringer hos de sindssyke for at forklare saken. (Vogteren fandt han ikke; det kan heller ikke sees, at han søgte efter ham). Ogsaa Scabia fandt streptokokker og Goodall stafylokokker (89), mens

61 906. Ceni og Garbini fandt punktionsvmsken steril, likesaa Darcanne, der liar undersøkt blodet i tilfælde hos paralytikere. Mikrobeteorien er dermed faldt; i de positive tilfælde maa der være kommet en sekundærinfektion. Ford Robertson og Middlemass vendte igjen opmerksomheten mot selve ørebrusken (89). Det var nu Fischer's oyster, som paany kom til værdighet. Forandringen i brusken begynder med, at de elastiske fibre forsvinder i flekker av stone og mindre utstrækning, hvorved brusken blir mere skjor. Samtidig vakuoliseres bruskcellerne, mens kjernerne skrumper, og tilsidst flyter cellerne hen. Tilbake blir da en homogen, kornet eller fibret, grundsubstans. Heri trænger kar ind fra perikondriet, hvis det støter til flekken, og flekkens midtparti omdannes i almindelighet til en cyste. De nydannede kar i cystens væg undergaar her som andetsteds ofte hyalindegeneration og har let for at briste. Det uttraadte blod løsner perikondriet fra i randen litt efter litt ; derved overrives igjen smaa kapillærer, og blodsvulsten tiltar i omfang. Siden kommer det til ardannelse, gjerne med smaa øer av brusk i arvævet, Robertson undersøkte 0 orer flu sindssyke og 0 fra ikke-sindssyke. Men mindste tegn til degeneration var bare orer i hver gruppe. Alle andre viste de omtalte flekker spredt over hele brusken. Cyster fandtes dog kun hos 8 ikke-sindssyke og her var der ingen blodkar i cystevæggen --, men hos () sindssyke, derav 8 med kar i cystens væg. av disse igjen var friske hæmatomer (ét dobbeltsidig) og var gamle. I de friske othæmatomer fandtes et hulrum under perikondriet og en utstrakt sykelig forandring i brusken. Garbini (90) fandt likeledes vakuolisering av bruskceller, men saa heri en følge av oblitererende endarterit i ørets kar. Endelig har Baccelli (906) ogsaa opstillet en «betvandelsesagtig og degenerativ» kronisk karsygdom i huden som det primære ; den skulde lede til en kronisk perikondrit med bindevævsfortykkelser, og en folge derav igjen skulde være degeneration av bruskvævet. Der hævdes altsaa fremdeles muligheten av, at othæmatomet kan komme uten trauma, idetmindste hos sindssyke. Og det ansees for tvilsomt, om trauma alene er istand til at fremkalde et otheematom, hvis brusken er frisk. Robertson fandt det under den omstændighet ikke at være nogen let sak at rive perikondriet fra brusken, og lyktes det, fandt løsrivningen sted saa dypt nede, at der her ingen kar var, som kunde bløde, paa nogen faa smaa kapillærer mer. Clouston gaar dog vel for vidt, naar han mener, at slag hos sunde neppe nogen gang vil fore til heematom. Man kan ikke uten videre se bort fra pankratiast-oret (av pankration, de gamle græske skoler for nævefegtning og brytekampe) eller forutseette sykelighet hos alle de fegtere, som fik orene lemlæstet. Broncefiguren i Thermemuséet (Rom) med det brutale og stupide fjæs ser rigtignok ut til litt av hvert i denne retning og minder mest om en sterkt alkoholisert bryggesjauer. Man forstaar saa godt, at Platon (i dialogen Gorgias) bruker uttrykket saadanne folk, som har kvæstede øren» som en ringeagtende betegnelse for dem, som ikke interesserte sig for andet og ikke lærte andet end at slaas rundt omkring i fegteskolerne. Men uttrykket viser ogsaa, hvor delig othæmatomet var blandt datidens sportsmænd. Ja, det blev endog det

62 billedlige merke paa en nævefegter; de fleste hoder, som forestiller Herkules som indstifter av de olympiske leke, bærer othæmatomet som symbol. (Winkelmann). Der fegtedes ikke bare med tørre næver, men med lærremme viklet om hænderne. Ogsaa hos kinesiske brytere skal othæmatomet være almindelig. Endelig kjendes nogen tilfælde fra den moderne sport, som i brutalitet kommer de gamle nævefegtninger nærmest, fotball, ialfald naar der spilles efter Rugbyreglerne, som tillater bruken av næverne Hvor ørebrusken paa forhaand har degenererte flekker, og det synes den altsaa efter de hittil foretagne undersøgelser at ha hos de fleste, er det ikke usandsynlig, at gjentagne mindre kvæstelser kan befordre eystedannelsen og tilsidst bitføre en blodsvulst. Man maatte ellers anta en fraktur av brusken med overrivning av kar netop paa et sted, hvor der var en degenerert flek rik paa kar. Men det skal der igjen en voldsom kraft til. Hvad det er, som er aarsak til den flekvise forandring av brusken, har man endnu ingen anelse om. Antagelsen av en primær karsygdom flytter bare sporsmaalet ind paa et andet vævs omraade. Man liar gjættet paa en ernæringsforstyrrelse. Ogsaa artrit viser jo en viss forkjærlighet for at slaa sig paa brusk. Othæmatomets historie viser saaledes, at spørsmaal, som man trodde sig færdig med for et halvt hundrede aar siden, endnu den dag idag venter paa sin løsning. Den gir ogsaa interessante prover paa, hvordan anskuelser opgives som forældet og i lys av en anden tids forskning paany blir moderne. For tiden maa vel hovedvegten lægges paa bruskens sykelige tilstand. Men man vil fremdeles indrette sig efter den erfaring, at anledningen som oftest er et trauma. Man har altid været enig om, at othæmatomet ikke skal behandles. Aapnes det, fylder det sig paany og kan bli starre end før. Fra engelsk hold (Hew-de) har det været anbefalet at stanse veksten ved at pensle øret med en blæretrækkende væske. Defornliteten skulde da bli mindre. Det anføres dog, at det idetmindste ikke altid hjælper. I min bog om dementia præcox er (s. ) nævnt to tilfælde fra Gaustad asyl. Det ene antoges at skrive sig fra støt mot badekarrets kant; om det andet var der ingen oplysning at faa om trauma. To av de syke her i asylet er indkommet med avløpne othæmatomer, som de har paadrat sig, mens de var hjemme. I det ene tilfælde, en manisk-depressiv sindssygdom, er det oplyst, at den syke blev mishandlet av sin bror ; det kan ikke sees, om hun fik blodsvulsten under et manisk anfald eller under en langvarig. stuporos tilstand. I det andet tilfælde hadde der utviklet sig en idioti efter en sygdom med kramper i -aarsalderen. Her var det den syke, som hadde været slem hjemme. Tidligere ansaaes othæmatom for sjeldent ved idioti, som ikke var medfødt, og størsteparten av dem, som hadde det, skulde være epileptiske. Hos denne syke var kramper ikke iagttat, efterat idiotien var erkjendt. Det tilfælde, som utviklet sig her i asylet, traf en 9-aarig gaardmandsdatter, som hadde lidt av dementia præcox siden konfirmationsalderen. Hun hadde i mange aar været holdt indespærret og kom litet i frisk luft, da for-

63 ældrene syntes, hun blev mere uhaandterlig av det. Hun var saa voldsom og ugrei, at hendes nærmeste ikke turde gaa ind til hende, uten de var flere i følge. Ved indkomsten i asylet ste november 906) var hun meget blodfattig med voksgul ansigtsfarve. Hun var fuld av unoter, kløv bait og lavt, rev ned av vægger, væltet vandbotter, slog ut ruter og hoppet ret som det var ut av vinduet. Om natten hændte det, at hun listet sig bort til andres senger, hvor hun gav sig til at traakke paa brystet til dem, som sov. Hun gav saaledes stadig.betjeningen fuldt op at gjøre og hadde ofte sammenstøt med de andre syke. Hun hadde en paafaldende tilbøielighet til efterblødninger, mar hun hadde støt sig, fik saaledes en voldsom bloduttnedelse i conjunctiva et par dage efter at hun ved knusningen av en rute hadde faat et ubetydelig risp ved næseroten av et glasskaar, og en større blodsvulst over næsen utviklet sig i løpet av nogen dage, uten at hun kunde gi nogen besked om, hvordan hun først hadde faat den. Hun sa ellers altid ifra, naar nogen tok haardt i hende eller foretok noget, hun ikke syntes om. Hun blødde ogsaa et par ganger næseblod, men hadde ingen almindelig tilbøielighet til at blø, hvad der viste sig ved en tanduttrækning. Blodundersøgelse foretoges ikke Saa en dag under paaklædningen, som hun aldrig gjorde motstand mot, klaget hun over smerter i venstre ore; pleierskerne saa, det va7e litt hovent, likesom frossent, men trodde ikke det hadde noget at betyde og meldte ikke fra. Den syke pleiet at ville sitte ved et vindu, som der luftedes igjennem (for lettere at kunne hoppe ut), og det var i december, saa det forsaavidt laa nær at tænke paa frost. I løpet av nogen dage utviklet sig imidlertid et regulært othæmatom, som tilsidst fyldte hele rummet indenfor helix; kun øreflippen gik som sedvanlig fri. Svulsten var glinsende, blot og blev stadig mere blaarød, mens den til at begynde med hadde vanlig hudfarve. Efter et par uker begyndte den at bli blek og skrumpe. Den har efterlat en knudret, rynket, fast fortykkelse i ørets ovre del. Den anstillede undersøgelse bragte intet trauma for dagen; men hos en saa vanskelig syk kan det selvfølgelig ikke utelukkes. At hun selv har støtt sig, er ikke sandsynlig. Det er mulig, at en av de andre syke kan ha drat hende ved ørene, uten at betjeningen har sect det, og uten at den syke selv stridens hete har lagt. merke til det. Isaafald er othæmatomet idetmindste et tegn paa utilstrækkelig tilsyn. Thi selv om det bedste tilsyn maaske ikke i ethvert tilfælde vil kunne gripe ind tidsnok til at hindre vold fra andre syke, bør denne vold dog ikke helt undgaa et godt tilsyns opmerksomhet. Det vilde ligget nærmest at bli staaende ved denne antagelse, hvis det hadde været ganske utænkelig, at nogen av pleierskerne i hidsighet hadde tat for haardt i den syke. Det lar sig imidlertid ikke si om dem alle. En av dem har ogsaa tidligere været mistænkt for at fare mindre lempelig frem uten at kunne overføres noget bestemt, og den moralske styrke at gaa til bekjendelse, hvis hun var skyldig, med utsigt til øieblikkelig avsked, den kan ikke ubetinget tiltroes hende. Ilten sidestykke vilde en saadan forgaaelse ikke været. Paa mandssiden er i løpet av de sidste aar pleiere (av ialt ) git oieblikkelig avsked for voldsomhet mot syke. Selv om man som asylbestyrer man kræve mere end løs mistanke til

64 ophævelse av et tjenesteforhold uten varsel, og selv om man som menneske vil tro det bedste, og det vil her si othæmatomets spontane opstaaen, saa kan man dog som videnskabelig iagttager ikke lukke øjnene for tilstedeværelsen av den mulighet, at othæmatomet i dette tilfælde trods det negative utfald av undersøgelsen er foranlediget ved ydre vold og det fra betjeningens side. Tilfældet har forsaavidt ikke den interesse, som iagttagelsen av et utvilsomt spontant othæmatom vilde hat. Paa den anden side taler den daarlige ernæringstilstand, den syke var ved indkomsten, sammen med hendes tilboielighet til sene og vedholdende blødninger efter ganske smaa traumer for tilstedeværelsen av en generel indre aarsak. Den vold, som antagelig har git støtet til bloduttnedelsen, behøver da ikke at ha været betydelig, og den har kanske været saa ubetydelig, at handlingen ikke er kommet til vedkommende pleierskes bevissthet som voldsom. Nogen anledning til mikroskopisk undersøgelse av ørebrusken liar der ikke været. (Litt. Foruten de forfattere, som findes nævnt hos Ford Robertson og Hack Tuke og i de almindelige lærebøker, er foran anført endel arbeider, hvis findested her skal angives: Baccelli (Il. manicomio XXI, 90, nr., Ann. di Nevrol. 906, nr. og ). Geni (Rivista sperimentale di freniatria 90). Darcanne (Journ. de Neurol., mars 906, ref. i L'Éncephale s. a.). Garbini (Rivista sperimentale 90, s. 6). Stahl (Allg. Zeitschr. f. Psych. XVI, 89, s. 79)) Asylets driftsoverskud var: i 90 kr. 8, - 90 «,0-906 «08,87 Hvis der ikke ekstraordinært var medgaat kr. 7,0 til indlæggelse av elektrisk lys, vilde overskuddet det sidste aar været kr. 8,9. Grunden til, at overskuddet i løpet av de sidste 0 aar er gaat saa sterkt ned ((let var i 897 vel kr.) ligger ikke i nogen større ødselhet ved asylets administration. Nedgangen skyldes dels mindre indtægter som følge av belæggets nedsættelse (fra 90, som middelbelæg i 897 til 8, i 90 og 8, i 906), dels større lønninger (fra 90 en aarlig merutgift av omtr. 0 kr.) og fordyrelse paa vigtige utgiftsposter, især levnetsmidler og brænde. Ogsaa avgifterne er steget og utgifterne til belysning og renhold. Hvordan de enkelte konti staar i de forskjellige aars regnskaper, er det forovrig vanskelig at komme fuldt paa det rene med, da regnskapsførerens fordeling av utgifterne er hoist vilkaarlig og vekslende.

65 Av dr. J. A. Selmers beretning for Rotvold sindssykeasyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Rotvold. Som det vil sees av tabel XX er aarsaksforholdet angit for 7 mænd og 9 kvinder. For de øvrige 8 mænd ( indlagt til observation ikke medregnet) og 0 kvinder har opgaverne over aarsaksforholdet været for usikre til, at de kunde opføres. Hos 9 mænd og 6 kvinder har arven været i ret opadstigende linje, hyppigst far eller mor, i enkelte tilfælde bedsteforældre. særlig sterk arvelig belastning er noteret for en kvinde, hvis begge forældre var sindssyke og desuten søstre og bror; andre brodre og søster opgaves som «rare». syke (8 mænd og kvinder) utsattes efter konferance med vedkommende fattigstyre til forpleining i Malvik eller nærmeste omegn. mænd døde ved ulykkestilfælde, den ene ved suicidium, den anden ved combustio. Hvad tilfældet av suicidium angaar var det et av dem, man desværre vanskelig kan undgaa av og til. Denne var en melankoliker, der hadde været syk i længere tid og flere ganger indlagt i asylet. Han hadde sin plads paa vagtværelset, da man var utryg efter forskjellige ytringer av ham. Han var dog ofte med i vedgaarden efter eget ønske, da han følte sig lettet ved arbeidet. Den 7de august hadde han ogsaa været ute i vedgaarden. Da han sammen med de andre skulde gaa ind, hadde han forstukket sig bak en dør i trappeopgangen og blev kort efter fundet der med et ganske kort taugstykke om halsen, fæstet til vindusgitteret og død i halvstaaende stilling. Oplivningsforsok var forgjæves. Om tilfældet blev der straks gjort anmeldelse til kontrolkommission og departement. Om det andet tilfælde, nemlig den, der omkom ved combustio, indebmnden, skal jeg av vedkommende journal og de længere beretninger om tildragelsen, der blev avgiven til politi og departement, her anføre folgende: Den angjældende person, O. S, var et av disse vanskelige individer, som paa grænsen mellem sykt og sundt, imbecille i moralsk og intellektuel henseende, stadig kommer i kollision med samfundet og vandrer ut og ind snart i tvangsarbeidsanstalter, snart i fængsler, idet de av nogen erklæres sindssyke, av andre ikke. Omhandlede var nu aar gammel. Som skolegut hadde han været uduelig og gjorde ingen fremgang. aar gammel fik han sin forste dom for bedrageri, og han fik i det hele domme før 8-aarsalder, senere en hel række saadanne. Han forte oftest et omvankende liv og skeiet ut i alle retninger, var en tid gift, men forlot snart konen. I flere nar hadde han hat epileptiske anfald og var behandlet derfor, dels paa sindssykeasyl, dels i almindelig sykehus.

66 Han indkom i asylet 7de mars 90 fra Trondhjems sykehus, hvor han behandledes for venerisk smitte, men hadde gjort sig umulig ved forskjellige intriger og hadde faat indrykket forskjellige klager over sykehuset i en avis. Til at begynde med var han her noksaa rimelig, og den bestemte overflytten til kriminalasylet blev derfor utsat indtil videre. Vaaren og sommeren forrige aar opferte han sig upaaklagelig, og han fik tildels adskillig frihet, saa han færdedes dels med, dels uten vogter omkring utenfor asylet. Denne frihet benyttet han nu snart til at intrigere, vække misnoie og faa istand komplot blandt tjenerpersonalet, som ban tildels duperte ved sin sikre og overlegne optræden. Da der dertil paa den tid, vistnok med hans medvirkning, blev indrykket i en avis en klage over asylets kosthold, fik han rigtig blod paa tand, og han begyndte at vise sig overlegen og ubehagelig paa mange maater, endog truende. Det blev nu bestemt, at han skulde overflyttes til kriminalasylet, og da han gjennem vogterpersonalet hadde faat nys derom, fremkom han med trusler og erklærte for vogterne, at for det skulde ske, skulde han ialfald gjøre sig fortjent dertil. Den 0de oktober kl. omkring aften blev der av nattevagten meldt brand i D-avdelingen. Det saa straks alvorlig ut, da ild og rok slog ut av skylightet paa en celle, som straks viste sig at være den, hvori 0. S. opholdt sig. En av vogterne i avdelingen aapnet straks deren, men da han intet kunde se, og cellen var fuld av rok og ild, lukket ban doren igjen, for at ilden ikke skulde faa sterre magt Samtlige vogtere, som hädde med 0. S. at gjøre, følte sig forresten ganske sikre paa, at vedkommende hadde forladt cellen, idet han satte varme paa, og var undveken gjennem skylightet. Endvikelse paa den maate var gaat for sig flere ganger tidligere for andre syke Dæmpning og slukning av ilden gik temmelig raskt ved hjælp av en brandslange. Da man efter slukningen aapnet celledoren fandtes han liggende clod og sterkt forbrændt indenfor doren. Ved dernæst at undersøke cellen, hvis vægger og inventar var sterkt forkullet, fandtes, som det syntes, bestemte og tydelige tegn paa, at det hadde været hans hensigt at undvike. Sengen var reist op mot aapningen i taket, sengtepperne var omhyggelig rullet sammen og halmen lagt utover gulvet; kort, alt tydet paa, at rømning var planlagt, men at den av en eller anden grund var mislykket for ham, enten ved at reken og ilden pludselig var blit ham for sterk, eller at han under anstrengelsen for at komme ut gjennem aapningen i taket var faldt ned, eller paa nogen anden mate. At han skulde ha handlet i selvmorderisk hensigt, mener man sikkert at kunne utelukke. Tilfældet er vistnok temmelig enestaaende, og det skyldtes et sammentræf av forskjellige omstpendigheter. Det kom overraskende paa os og gjorde et uhyggelig indtryk. Av mændene forovrig døde av hurtig forlopende paralysis generalis. De hadde begge tidligere hat syfilis mand døde av tubercul. pulmon. Han hadde allerede ved indlæggelsen i oktober 90 et sykelig utseende, men noget bestemt sykelig ved lungerne var da ikke paaviselig.

67 Av kvinder døde 0. 7 er opfort som døde av kollaps eller paralysis cordis efter et forholdsvis kort ophold i asylet. av disse 7 (lode nemlig efter kun et ophold fra I til 9 dage. Samtlige disse tilfælde viste sig dels som en aments med sterk forvirring, uro og hallucinationer, dels som en mer eller mindre uttalt melankolsk tilstand med ængstelse, agitation og periodevis forvirring derimellem. Foruten uroen og sovnlosheten bidrog mangelfuld ernæring, eller endog fuldstændig næringsvægring til at nedsætte kræfterne, og døden indtraadte under fænomener av den som dodsaarsak opførte kollaps og hjertesvækkelse; det er tilfælde, der mer eller mindre har hat præg av delirium aeutum. Sektionen viste negativt resultat, eller saagodtsom saadant, i de tilfælde, den foretoges. kvinde døde under symptomer av en akut gastro enterit. Hun behandledes for insania period. og hadde hat fiere tidligere anfald dels av manisk, dels av depressiv natur. Nu var hun i sterk manisk tilstand og adskillig medtat av uro og søvnløshet. Efter maaneders ophold i asylet fik bun en profus diarré med brækning og (lode nogen dage derefter. kvinder døde av tubereul. pulmon. De hadde begge været ea. aar i asylet. Den ene indkom i dement tilstand efter mange aars sindssygdom, den anden indkom under en akut forvirringstilstand, der gik over i kronisk sindssygdom. Sundhetstilstanden har været ualmindelig god. Der er kiln indtruffet faa og lette tilfælde, som det vil sees av listen over interkurrente sygdomme. Saavel denne liste som listen over dødsfaldene viser, at vi fremdeles er heldig stillet likeoverfor tuberkulosen, saaledes som jeg ogsaa har omtalt i beretningen for forrige aar. Lokalerne for epidemiske syke liar i et par aar været belagt med nogen tuberkuløse. Efterat disse er døde i dette nar, staar lokalerne Hvad tvangsmidler angaar viser der sig en betydelig forskjel, naar man sammenholder listerne herover for dette aur og tidligere. Mens isolation i aaret 90 er opført ialt med døgn og 0 time, er den i 906 opført med døgn og 6 / time. Denne betydelige forskjel skriver sig naturligvis fra den nye ordning herom, idet nu enhver indespærren opføres som isolation, uanset av hvilken grund den foretages. Jeg vil herved gjøre opmerksom paa den store forskjel, listerne viser mellem isolation for mænd og kvinder. Mens der av mænd kun har været isolert i aaret 0 personer i 6 døgn og timer, liar der av kvinder været isolert 70 i 9 døgn og / time.

68 Av dr. Sollieds beretning for Ronvik sindssykeasyl. Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés de Ronvik. Sundhetstilstanden var gjennemgaaende bedre end i de foregaaende aar. I december fik en pleierske difteri; ved bakteriologisk undersøgelse fandtes difteribaciller hos en anden pleierske og hos enkelte av de sindssyke Der (lode i aarets løp patienter. Lp.-ur. 7, lægdslem, født 87, hadde fra 0-aarsalderen hat epileptiske anfald og med enkelte korte avbrydelser været asylbehandlet siden 88. Døde 9de juni. Ved obduktionen fandtes dura tyk, adhærent ; de tynde hinder fortykket; den graa kortikalsubstans -, mm. tyk, skarpt begrænset; ventriklernes ependym glat; hjernens vegt 90 gr. Venstre lunge overalt adhærent ; ovre lap skrumpet i toppen; paa snit smaa ostede og forkalkede foci med rikelige drag av bindevaavsstrenger overalt ; forøvrig fandtes i denne lunge samt toppen av højre spredte smaa foci, hvorav enkelte syntes at være i begyndende ramolissement Der var eystopyelonefrit; venstre vesicula seminalis stor, spændt, glinsende, bestod av loculamenter fyldt med en seromucøs, klar væske; den imire kunde ikke paavises; paa dens plads saaes indleiret i bindevævet endel kalkkonkrementer, det største som et hampefro i en kapsel, hvorav det kunde utskrælles. 7, fattig husmandskone, fodt 867, blev sindssyk vaaren 900 og indkom 8de januar 90 i asylet, hvor hun ofte matte sondenæres. Døde i april. Ved obduktionen fandtes dura adhærent, flekkevis usureret, andre steder fortykket; de tynde hinder opbløtt, ødematøse; kortikalis smal men med skarp begrænsning; ventriklernes ependym ru, vatret. Hjertet usedvanlig litet sterkt fedtdegenereret. I lungetoppen fandtes paa højre side et nøttstort filtreret parti, og paa venstre side en barnehaandstor pushule, der kommunicerte med et knytneevestort avkapslet rum i pleurahulen; i de nedre lapper fandtes smaa ostagtige foci med overgang i forkalkning; rikelig serum i begge pleurahuler. Paa epikardiet og leverens serosa saaes graa, fortykkede partier. Nyrerne smaa med ujevn overflate, kapselen uavløselig, barksubstansen smal. Lp.-nr. 8, arbeider, født 86, indkom i asylet die december 90. Han var da for et aar siden blit skilt fra sin kone efter et par aars egteskap, da han intet bestilte og forholdt sig taus og passiv overfor alle forestillinger og skjænd i den anledning. Fra vaaren 90 merkedes sterk svækkelse av hukommelsen og total mangel paa initiativ; i regelen sad han taus med haand under kind og stirret ut i veiret; en sjelden gang iblandt livlig og pratsom uten synderlig indhold, men ikke meningsløst. Han var kraftig bygget, hadde en sund ansigtsfarve og var i meget godt hold; ved fysikalsk undersøgelse kunde intet

69 abnormt paavises. Han var fuldstændig klar og vel orienteret, svarte ordentlig paa almindelige spørsmaal, men var uten forstaaelse av grunden til indlæggelsen og kunde ingen forklaring gi av sin opførsel hjemme og av forholdet til konen. Matlysten var udmerket, og han syntes i alle henseender tilfreds med tilværelsen, interesserte sig for omgivelserne og lo av tilfældige komiske episoder ; stemningen forøvrig indifferent. Han forsøktes i alslags arbeide, men viste den mest gjennemførte dovenskap og passivitet uten dog paa nogen maate aktivt at motsætte sig noget. Døde 8de september efter et par dages sykeleie, hvorunder han blev mer og mer soporos med snorkende aandedraat. Sektion: Ved gjennemsagning av kraniet strømmet over / liter mørkt blod ut. Dura ikke synderlig adhærent til kraniet, men sterkt fortykket ; paa begge sider av sinus longitudinalis og i en fingerbreds aystand fra samme delte dura sig i en indre og en ydre lamel, saa der dannedes en sæk, som utad naadde ned til i heide med pars petrosa, og saavel fortil som baktil til kraniets basis disse sækker hadde indeholdt det utrendte blod. Hjernens øverste parti var flatklemt fra siderne, mens midtpartiet rakte op som en mediant løpende ryg, der (øverst knapt 7 ctm. bred) skraanet steilt ned paa begge sider. De tynde hinder delvis fortykket og seige, let avloselige. Nogen atrofi av gyri. Konsistensen fast og tør, næsten som hærdet Kortikalis hoist / mm. bred, mange steder smalere, av lys brunlig farve, hvori tydelig saaes hvite striper paralele med overflaten; paa flere steder i occipitallapperne var den gran substans ikke at opdage. Ventriklerne noget dilaterte; ependymet glat. Hjertet stort, med kraftig muskulatur; aortaklapperne og aorta vatret som chagrin. Venstre lunge let adhærent, nedre lap delvis lufttom. Av hoire lunge, der var sterkt adhærent til diaphragma og brystvæggen, hadde kun ovre lap normal størrelse; de andre var ganske smaa og næsten i sin helhet atelektatiske. Nyrerne var indleiret i enorme fettnuengder; den hoire næsten dobbelt saa stor som den venstre. Lp.-nr. 99, husmandsdatter, født 87, forældrene lapper. Smaa evner, men flink til sit arbeide. Indkom de april 906 i asylet. Kort forut var hun paa en tur til byen kommet i lag med slusk og hadde der levet i drik og usedelighet ; ved hjemkomsten viste hun sig underlig og nedstemt, fik ikke sove og hadde hallucinationer. I asylet spiste hun næsten intet og maatte sondenæres; tungen og læberne blev skorpet, og der kom diarré ; ingen feber, kun en enkelt aften 8,; pulsen liten og ujevn (0-0). Saltvandsinjektioner hadde kun forbigaaende god virkning. _Rode 6te mai. Sektion: De tynde hinder noget injicerte og ødematøse; ventriklernes ependym noget vatret. Hjertet slapt og fettdegenereret. Lungerne emfysematøse; i de nederste lapper pneumoniske foci, som i 'wire lunge delvis konfluerte ; denne lunges midtre lap rudimentær. Milten liten. I uterus et ca. maaneders foetus. Hos lp.-nr., en nar gammel fisker, død av paralysis generalis, fandtes foruten do ved denne sygdom vanlige fund et ca. ctm. stort ostagtig fokus i høire lungetop like under pleura Av venstre nyre manglet det midterste parti, saa øverste og nederste del kun var forbundet med en smal bro. Paa leverens overflate var der flere uregelmæssige gulgraa flekker uten niveau-

70 forskjel; de strakte sig et par mm. ind i leversubstansen. Om lues intet oplyst. Et tilfælde av vitia organica cerebri, som utskreves helbredet, var hos en 60 aar gammel mand, der kom ind (lp -nr. 78) de februar 906 under en forvirring, der viste sig at være folge av en nogen dage irorveien indtruffet apoplexi. Da alle symptomer av denne var svundet, utskreves han 0de mars helbredet. Av dr. med. Evensens beretning for Kriminalasylet, Extrait du rapport sur l'établissement d'aliénés criminels. Sundhetstilstanden var god. Arbeidsvirksomheten har i det hele været ganske tilfredsstillende. Foruten husgjerning, vedsagning, maler- og skrædderarbeide har der været utfort endel horstebinding; materialet har været tat fra en herværende fabrik, som ogsaa, hay besorget borstenie renskaaret og solgt ; men der kunde ikke skaffes avsoetning nok, til at asylet kunde faa jevnt arbeide dermed. Desuten har endel syke holdt paa med forskjellig arbeide for sig selv, uten at det er blit mere av det end netop et tilløp, saalænge det hadde nyhetens interesse. De er alle vendt tilbake til drevet som det letteste, især i den sidste tid, da taugverket været usedvanlig godt Rettelse. I beretningen for 90 (pag. ) tabel XXIV skal for Kristiania asyls vedkommende tallene under rubriken,, bespisningen» va-re kr : kr. 0,77 pr. liggedag 0,6 pr. individ pr. dag.

71 Forts. Mite.) Nr. 6. Veterinærwesenet og kjodkontrollen 90. (Service retérinaire et l'inspection de la viande.) 7. Socialstatistik. V. Om Børn, fødte udenfor Ægteskab. (Statistique sbciale. V. Enfants illegitimes.) 8. Rekrutering 906. (Recrutement.) - 9: Socialstatistik. VI. Arbeidsledigheds-Tællinger i 90 og 906. (Statistique sociale. VI. Dénombrements du ch6mage en, 90 on 906.) - 0. Norges kommunale Finanser 90. (Finances des communes.) -. Kriminalstatistik - 90 og 90. (Justice criminelle.). Sociaistatistik. VII. Arbeids- og 'Lønningsforhold ved Sagbrug og Høvlerier. (Statistique sociale. VII. Scieries et itablissements de rabotage: Organisation et proved& du travail. Salaires.). Private A ktiebanker 906. (Banques privées par actions.). Norges Sparebanker 906. (Caisses d'epargne.),. Norges postvæsen 906. (Statistique postale.) 6. Norges Fisketier 906. (Grandes pe'ehes maritimes.) 7. Norges Skibsfart 90. (Navigation.) 8. Kriminel Retspleie 90 og 90. (Statistique de la justice criminelle: Procedure.) 9. Stortingsvalget 906. (Elections pour le «Storting».) 0. Norges Telegrafvæsen (Telegraphes -et telephones de l'.;:tat.). Forsømte born 90 og 90. (Traitement des enfants moralement abandonnés.) -, De offentlige Jernbaner 906/07. (Chemins de fer publics.). Civil Retspleie 90. (Justice civile.) Trykt 908: Nr.. Norges Bergværksdrift J906. (Mines et usines.). Sundhetstilstanden og -medicinalforholdene 90. (Rapport sur,l'etat sanitaire et medical.) - Sindssykeasylernes virksomhet 906. (Hospices d'aliénes) Det Statistiske Centralbureau har derhos_bl. a. utgit følgende verker: Statistique internationale: Navigation maritime. I,,, IV. Christiania 876, 88, 887, 89. International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsilaaderne i Aarene Kristiania 887. Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen og Handelsflaaderne Kristiania 897. Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet: Syvogtyvende aargang;907. Kristiania 907. (Annuaire statistique de la Norvége.) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Femogtyvende Bind, 907. Kristiania 908. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 6 Juni 90. Kristiania 90. Med Tillæg. Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889. Kristiania 889. Med 6 Tillæg, omfattende Tiden fra Juli 889 til December 90. Katalog over Det statistiske Centralbureaus Bibliothek. I. Jai 890. Kristiania 906. Samtlige verker er at -erholde tilkjøps hos H. A's cheboug C o., Kristiania. mars 908.

72