Tabel 8.1a. Tumortykkelse og risiko for spredning til sentinel node(s).[1-4] Melanomtykkelse (mm) > 4
|
|
- Margrethe Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8.1 Sentinel node biopsi procedure Annette Hougaard Chakera, Krzysztof T.Drzewiecki, Karin Dahlstrøm, Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Jørgen Lock-Andersen, Thomas Levin Klausen, Birger Hesse Ansvarlig: Annette Hougaard Chakera. Opdateret: Hovedformålet med sentinel node biopsi (SNB) hos patienter med invasivt melanom er stadieinddeling, bedre regional tumorkontrol, vurdering til evt. indgang i behandlingsprotokoller og prognosevurdering. Det er oftest i de regionale lymfeknuder det første recidiv kommer. Risikoen for spredning til de regionale lymfeknuder er direkte relateret til tykkelsen af det primære melanom (tabel 8.1a).[1] Metastatisk status af de regionale lymfeknuder er en væsentlig prognostisk faktor.[2] SNB er en pålidelig metode til at påvise subkliniske regionale lymfeknudemetastaser og morbiditeten ved proceduren er lav.[1] Stigende tumorbyrde i sentinel node(s) (SN) er en væsentlig negativ prognostisk faktor.[3] Tabel 8.1a. Tumortykkelse og risiko for spredning til sentinel node(s).[1-4] Melanomtykkelse (mm) > 4 Risiko for positiv sentinel node(s) 1 % 3-5 % 8-30 % > 40 % Sentinel node(s) er en/få lymfeknude(r) hvortil lymfebaner fra primær tumor drænerer direkte. SN identificeres klinisk vha. en tripel teknik: 1. Præoperativ lymfeskintigrafi med intradermal injektion af radioaktivt sporstof i tumorområdet og billedoptagelse af relevante lymfeknuderegioner med gamma kamera. 2. Kirurgisk procedure med peroperativ injektion af blåt farvestof og fjernelse af radioaktive og/eller blå lymfeknuder. 3. De udtagne SN(s) undersøges histopatologisk. Blåt farvestof (Patent Blue V) kan give en anafylaktisk reaktion hos op til 1 % af patienterne, andre beskriver 1 tilfælde pr patienter.[5, 6] Blåt farvestof bør ikke anvendes hos gravide, og anvendes ikke ved tumor lokaliseret til hoved-halsområdet pga. risiko for langvarig misfarvning. SNB kan foretages som 1- eller 2-dages procedure.[7] For bedre identifikation og mere korrekt lokalisation af SN (inkl. atypisk lokaliserede SN) kan den statiske lymfeskintigrafi ved lokalisation af tumor på trunkus og ekstremiteter suppleres med dynamisk lymfeskintigrafi, og med SPECT/CT når melanomet er lokaliseret til hoved-hals området.[8] Præoperativ evaluering af SN med ultralydsskanning og finnålsbiopsi anvendes få steder i udlandet til at selektere patienter med SN-metastaser, som kan gå direkte til eksairese og derfor undvære SNB. Sensitiviteten ved ultralydsskanning i ældre studier er lav, hvorfor metoden endnu ikke har vundet indpas i Side 1 af 6
2 standardbehandlingen.[9] Et nyere større studie med udvidede ultrasonografiske kriterier finder 65 % af positive SN med en sensitivitet på 82 %.[10] Metoden vurderes i et pilotstudie på Rigshospitalet, og data på den danske undersøgelse forventes at foreligge i Der er ikke internationalt konsensus om den kliniske definition af SN. Resultater af Sunbelt Melanoma Trial har vist at man ved fjernelse af alle blå og/eller radioaktive lymfeknuder med over 10 % af ex vivo counts af den mest radioaktive lymfeknude med meget stor sikkerhed identificerer de metastatiske SN (falsk negativ rate 0,4 %).[6] Ved anvendelse af disse guidelines fjernes i gennemsnit: 2,8 SNs ved primær tumor i hovedhals regionen, 2,7 SNs ved primær tumor på trunkus og 2,1 SNs ved primær tumor på ekstremiteterne.[6] I Danmark anvendes følgende SN definition: Lymfeknude(r) med blåfarvning og/eller radioaktivitet ex vivo over 10 % af den mest hotte lymfeknude fjernet. SN i pelvis: Internationalt varierer anbefalingerne. Nogle afstår fra fjernelse, mens andre anbefaler individuel klinisk vurdering, hvor risikoen for den øgede morbiditet ved SNB afvejes mod risiko for at overse spredning.[11, 12] Indikationer og relative indikationer for udførelse af SNB[3, 13]: SNB tilbydes patienter med melanom med tumortykkelse > 1 mm (omend evidensen for tumorer > 4 mm er mindre) [14] SNB bør tilbydes ptt. med melanom med tumortykkelse 1 mm med min. én af følgende risikofaktorer: ulceration, mitoserate 1/mm 2 [3], især hvis tumor er over 0,75 mm. Evidensen her er dog mindre end for mellemtykke melanomer[14]. Børn og yngre voksne (under år) har en øget risiko for at have en positiv SN, også ved tynde melanomer [6, 15-17] Melanom hvor tumortykkelse ikke kan måles (f.eks. på grund af insufficient biopsi eller regression) Melanocytær tumor, uvist benign eller malign. SNB bør overvejes Kontraindikationer og relative kontraindikationer for udførelse af SNB: Betydelig komorbiditet Verificerede lymfeknudemetastaser eller fjernmetastaser Pålideligheden af SNB udført efter radikalexcision af melanomet er ukendt, men kan medføre at de forkerte lymfeknuder undersøges. Derfor anbefales SNB ikke, hvis primær biopsi er excideret med en excisionsafstand >1 cm Atypisk placerede SNs søges fjernet, hvis de er kirurgisk tilgængelige og morbiditeten ved indgrebet skønnes acceptabelt. Der foreligger ikke studier vedrørende kontrol af efterladte SNs. Side 2 af 6
3 Det er påvist i to metaanalyser at UL-skanning er bedre til at detektere regionale lymfeknudemetastaser end palpation.[18, 19] CT og PET/CT kan anvendes men overlevelsesgevinsten er ukendt.[18, 19] Eksairese anbefales ifølge en ny metaanalyse til alle patienter med en positiv SNB og giver god regional tumorkontrol.[14] Et nyligt afsluttet internationalt multicenter randomiseret, kontrolleret studie (MSLT-1) undersøger nøjagtigheden af SNB og sammenligner behandlingsresultater for patienter, som fik foretaget radikalekscision og SNB samt umiddelbar eksairese i tilfælde af positiv SN med behandlingsresultater for patienter, som kun fik foretaget radikalekscision og derefter blev observeret. Sidstnævnte fik foretaget eksairese ved klinisk erkendelige lymfeknudemetastaser. Hos patienter med mellemtykke melanomer (1,2-3,5 mm) blev der ved 3. og 4. interimanalyse påvist følgende:[19-21] Ikke signifikant forbedret total 5 års overlevelse i SNB-gruppen. Signifikant forbedret 5 års recidivfri overlevelse i SNB-gruppen. Signifikant lavere frekvens af fjernmetastaser i SNB-gruppen. Patientpopulationen i MSLT-1 er for lille til at kunne detektere statistisk signifikant forskel i totaloverlevelse, som antagelig er på ca. 3 til 4 % mellem patienter med og uden SNB.[22] Patienter med positiv SN som fik foretaget tidlig exairese havde 20% bedre overlevelse end pt. som fik foretaget exairese efter at have udviklet kliniske regionale lymfeknudemetastaser i observationstiden efter reexcision alene.[22] SN-positive patienter som fik foretaget tidlig exairese fik færre lymfødem komplikationer end patienter med kliniske regionale metastaser og sen exairese.[23] MSLT-II er en international multicenter randomiseret undersøgelse af SN positive patienter som sammenligner SNB og tidlig exairese versus SNB og observation med ultralydskanning. Primært udfald er melanom-specifik overlevelse, og resultaterne af denne pågående undersøgelse afventes. Dosimetri, Strålehygiejne Ved 1-dagsprotokol og intradermal injektion af 50 MBq Tc-99m mærket Nanocoll er stråledosis til en voksen patient ca. 0,2 msv. Ved 2-dagesprotokol og injektion af 100 MBq er stråledosis 0,4 msv. Dette svarer til ca. 7 % hhv. 14 % af den årlige baggrundsstråling. Graviditet: Dosis til et foster vil ligge markant under den maksimalt tilladte grænse for stråledoser til fostre, hvorfor SNB ikke er kontraindiceret ved graviditet. Hvis injektionsstedet ligger tæt på (mindre end 10 cm fra) livmoderen, bør reduceret aktivitetsmængde og kort interval mellem injektion og kirurgi dog overvejes (konfereres med den nuklearmedicinske afdeling). Børn: Ingen specielle forholdsregler. Der injiceres efter vægt, hvilket giver ca. samme stråledosis som til voksne.[24] Side 3 af 6
4 Sentinel node diagnostik kan anvendes hos børn, gravide og ammende under særlige forholdsregler. 1-dags protokol bør overvejes for at reducere aktivitetsmængden. Ammende bør holde pause med amning i 24 timer efter Nanocoll-injektion. Kirurgisk personale: Stråledosis (såkaldt effektiv dosis) til kirurgisk personale involveret i SNB er meget lav: Operatøren, som får største dosis, får ca. 10 µsv/operation, dvs. 100 operationer giver en effektiv årlig dosis på ca. 5 % af det tilladte. Der er derfor ingen restriktioner for personalet.[25] Tabel 8.1b Evidens vedr. sentinel node biopsi (SNB) Evidensniveau Referencer SNB er en pålidelig metode til at påvise subkliniske regionale I 1,2 lymfeknudemetastaser SNB har en indlæringskurve og kræver adgang til specialiseret ekspertise og udstyr og betragtes som en ekspert opgave SNB status giver prognostisk information om sygdomsfri og total overlevelse hos patienter med stadium T1b-T4b, N0, M0 sygdom Der er indtil videre ikke påvist en forbedret total overlevelse efter SNB SNB patienter har signifikant lavere frekvens af fjernmetastaser Antal metastatiske lymfeknuder og tumorbyrde på diagnosetidspunktet er væsentlige prognostiske faktorer Radikal lymfeknuderømning af lymfeknudebassin med positiv sentinel node giver bedre lokal tumorkontrol III 20 II 20 II 20,21 II 20,21 III 3 II 14 Tabel 8.1c. Anbefaling vedr. sentinel node biopsi Patienter med klinisk stadium T1b-T4b, N0 og M0 melanom kan tilbydes SNB diagnostik mhp. stadieinddeling og prognosevurdering Anbefalingsgrad A Reference List 1. Balch CM, Soong SJ, Gershenwald JE, Thompson JF, Reintgen DS, Cascinelli N et al.prognostic factors analysis of 17,600 melanoma patients: validation of the American Joint Committee on Cancer melanoma staging system. J Clin Oncol 2001; 19(16): Lens MB, Dawes M, Newton-Bishop JA, Goodacre T. Tumour thickness as a predictor of occult lymph node metastases in patients with stage I and II melanoma undergoing sentinel lymph node biopsy. Br J Surg 2002; 89(10): Side 4 af 6
5 3. Balch CM, Gershenwald JE, Soong SJ, Thompson JF, Atkins MB, Byrd DR et al. Final version of 2009 AJCC melanoma staging and classification. J Clin Oncol 2009; 27(36): Balch CM, Buzaid AC, Soong SJ, Atkins MB, Cascinelli N, Coit DG et al. New TNM melanoma staging system: linking biology and natural history to clinical outcomes. Semin Surg Oncol 2003; 21(1): Leong SP, Donegan E, Heffernon W, Dean S, Katz JA. Adverse reactions to isosulfan blue during selective sentinel lymph node dissection in melanoma. Ann Surg Oncol 2000; 7(5): McMasters KM, Noyes RD, Reintgen DS, Goydos JS, Beitsch PD, Davidson BS et al. Lessons learned from the Sunbelt Melanoma Trial. J Surg Oncol 2004; 86(4): Chakera AH, Lock-Andersen J, Hesse U, Nurnberg BM, Juhl BR, Stokholm KH et al.one-day or two-day procedure for sentinel node biopsy in melanoma? Eur J Nucl Med Mol Imaging 2009; 36(6): Chakera AH, Hansen LB, Lock-Andersen J, Drzewiecki KT, Hesse B. Intransit sentinel nodes must be found: implication from a 10-year followup study in melanoma. Melanoma Res 2008; 18(5): Starritt EC, Uren RF, Scolyer RA, Quinn MJ, Thompson JF. Ultrasound examination of sentinel nodes in the initial assessment of patients with primary cutaneous melanoma. Ann Surg Oncol 2005; 12(1): Voit C, van Akkooi AC, Schafer-Hesterberg G, Schoengen A, Kowalczyk K, Roewert JC et al. Ultrasound morphology criteria predict metastatic disease of the sentinel nodes in patients with melanoma. J Clin Oncol 2010; 28(5): Karakousis GC, Pandit-Taskar N, Hsu M, Panageas K, Atherton S, Ariyan C et al. Prognostic significance of drainage to pelvic nodes at sentinel lymph node mapping in patients with extremity melanoma. Melanoma Res 2013; 23(1): Soteldo J, Ratto EL, Gandini S, Trifiro G, Mazzarol G, Tosti G et al. Pelvic sentinel lymph node biopsy in melanoma patients: is it worthwhile? Melanoma Res 2010; 20(2): Chakera AH, Hesse B, Burak Z, Ballinger JR, Britten A, Caraco C et al. EANM-EORTC general recommendations for sentinel node diagnostics in melanoma. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2009; 36(10): Wong SL, Balch CM, Hurley P, Agarwala SS, Akhurst TJ, Cochran A et al. Sentinel lymph node biopsy for melanoma: American Society of Clinical Oncology and Society of Surgical Oncology joint clinical practice guideline. J Clin Oncol 2012; 30(23): Side 5 af 6
6 15. Mu E, Lange JR, Strouse JJ. Comparison of the use and results of sentinel lymph node biopsy in children and young adults with melanoma. Cancer 2012; 118(10): Sondak VK, Taylor JM, Sabel MS, Wang Y, Lowe L, Grover AC et al. Mitotic rate and younger age are predictors of sentinel lymph node positivity: lessons learned from the generation of a probabilistic model. Ann Surg Oncol 2004; 11(3): Venna SS, Thummala S, Nosrati M, Leong SP, Miller JR, III, Sagebiel RW et al.analysis of sentinel lymph node positivity in patients with thin primary melanoma. J Am Acad Dermatol Bafounta ML, Beauchet A, Chagnon S, Saiag P. Ultrasonography or palpation for detection of melanoma nodal invasion: a meta-analysis. Lancet Oncol 2004; 5(11): Xing Y, Cromwell KD, Cormier JN. Review of diagnostic imaging modalities for the surveillance of melanoma patients. Dermatol Res Pract 2012; 2012: Morton DL, Thompson JF, Essner R, Elashoff R, Stern SL, Nieweg OE et al. Validation of the accuracy of intraoperative lymphatic mapping and sentinel lymphadenectomy for early-stage melanoma: a multicenter trial. Multicenter Selective Lymphadenectomy Trial Group. Ann Surg 1999; 230(4): Morton DL, Cochran AJ, Thompson JF, Elashoff R, Essner R, Glass EC et al. Sentinel node biopsy for early-stage melanoma: accuracy and morbidity in MSLT-I, an international multicenter trial. Ann Surg 2005; 242(3): Ross MI, Gershenwald JE. How should we view the results of the Multicenter Selective Lymphadenectomy Trial-1 (MSLT-1)? Ann Surg Oncol 2008; 15(3): Faries MB, Thompson JF, Cochran A, Elashoff R, Glass EC, Mozzillo N et al. The impact on morbidity and length of stay of early versus delayed complete lymphadenectomy in melanoma: results of the Multicenter Selective Lymphadenectomy Trial (I). Ann Surg Oncol 2010; 17(12): Doi K, Mieno MN, Shimada Y, Yoshinaga S. Risk of second malignant neoplasms among childhood cancer survivors treated with radiotherapy: meta-analysis of nine epidemiological studies. Paediatr Perinat Epidemiol 2009; 23(4): Klausen TL, Chakera AH, Friis E, Rank F, Hesse B, Holm S. Radiation doses to staff involved in sentinel node operations for breast cancer. Clin Physiol Funct Imaging 2005; 25(4): Side 6 af 6
Behandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder
Behandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Lars Bjørn Stolle, Annette Hougaard Chakera Ansvarlig: Lisbet Rosenkrantz Hölmich. Standardbehandlingen
Læs mereKutant malignt melanom og sentinel node-dissektion
Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel
Læs mere7. Behandling af primær tumor
7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter
Læs mereDMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereDMG 2003 SENTINEL NODE PROTOKOL
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 SENTINEL NODE PROTOKOL Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side 1 af 19 INDHOLD FORKORTELSER...
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mereDMG-Nyhedsbrev nr. 7
Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet.
Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den 07.03.2006 på Rigshospitalet. Dagsorden. 1. Beretning fra formanden 2. Beretning fra videnskabelige udvalg 3. Revision af retningslinier for
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mere7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom
MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereAvanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer
Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mere14. Okulære melanomer
14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereOSNA One-Step Nucleic Acid Amplification assay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer
OSNAOne-Step Nucleic Acid Amplificationassay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer Masahiko TSUJIMOTO 1 1 4 5 pn0 7 pno SLN SLN 7 199 Krag 8 SLN 6 QOL SLN SLN SLN 6 SLN
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2017
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Endelig rapport Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet
Læs mereREFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004
REFERAT AF DMG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 02/03/2004 1. FORMANDENS BERETNING Forretningsudvalget har afholdt fire møder i årets løb. Der er blevet behandlet sager vedrørende organisation og drift af DMG. Alle
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereKutant primært malignt melanom
Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereMALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Læs mere1. Valg af ordstyrer (Siri Klausen) og referent (DMG-sekretær Caroline A. Gjørup (CG)) 2. Beretning fra formanden. Side 1 af 8
Referat af repræsentantskabsmødet i Dansk Melanom Gruppe 1. marts, 2016 kl. 12.00 16.00 Rigshospitalet, Klinik for Plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling, konferencerummet afsnit 2102 Tilstede:
Læs mereDagsorden for DMG repræsentantskabsmøde 13/3-2012 klokken 14:30-16:00:
Dagsorden for DMG repræsentantskabsmøde 13/3-2012 klokken 14:30-16:00: 1. Godkendelse af ref. fra sidste repræsentantskabsmøde Godkendt uden kommentarer. 2. Karin Dahlstrøm har besluttet at stoppe som
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mere4. marts 2015 kl
Referat for repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe 4. marts 2015 kl. 13.45 15.30 Klinik for Plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling, konferencerummet afsnit 2102, Rigshospitalet 1. Valg
Læs mereDen prognostiske værdi af FDG PET/CT til stadieinddeling og recidiv vurdering af vulvacancer
Den prognostiske værdi af FDG PET/CT til stadieinddeling og recidiv vurdering af vulvacancer Projektansvarlige: Forskningsårsstuderende, stud. med. Ditte Sigaard Hansen Overlæge, Ph.D Thora Christiansen
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereDAHANCA 22. Sentinel node biopsi ved behandling af oral planocellulært karcinom
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 22 Sentinel node biopsi ved behandling af oral planocellulært karcinom ( lægmandstitel : Skildvagtknudeprøve ved behandling af kræft i munden). Denne
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs merePERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning
PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2016
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling
Læs mereThyreoideaskintigrafi - Mediso
Instruks Side 1 af 5 Formål At afbilde lokalisation, størrelse og fordeling af fungerende thyreoideavæv. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker, bioanalytikere og læger på afd. Z, som arbejder i
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mere12 Anvendelse af sentinel node biopsi
12 Anvendelse af sentinel node biopsi 12.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål På baggrund af den foreliggende videnskabelige evidens og egne erfaringer (foråret 2012) at definere en standard for anvendelse
Læs mereNANOTOP 0,5 mg Kit für ein radioaktives Arzneimittel. ROTOP-NanoHSA 0,5 mg Trousse pour préparation radiopharmaceutique
Bilag I Fortegnelse over lægemidlernes navne, lægemiddelform, styrker, indgivelsesvej, ansøgere, indehavere af markedsføringstilladelser i medlemsstaterne 1 Medlemsstat EU/EEA Indehaver af markedsføringstilladelse
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2014
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereDen kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa
Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende
Læs mere6.5 Udredning af familiære forhold
6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst
Læs mereMODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereDSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)
DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereDansk Melanom Database. National Årsrapport 2015
Dansk Melanom Database National Årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereDiagnostik og behandling af prostatakræft
Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige
Læs mereVurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom
Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afd for Medicinske Mave-tarmsygdomme Odense Universitetshospital Staging ved hepatocellulært carcinom Staging af tumor
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs merePeriacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.
1. Kort klinisk retningslinje vedr.: Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi. Anbefaling: Med svag underliggende dokumentation anbefales at overveje at undlade
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs mereReferat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:
Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af
Læs mereVejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017
Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017 Denne algoritme skal absolut betragtes som det den er, nemlig vejledende. Tag udgangspunkt i den, inden du ud fra den enkelte
Læs mere