6.5 Udredning af familiære forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.5 Udredning af familiære forhold"

Transkript

1 6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst og ofte ses ligeledes dysplastiske nævi.[1] Hos hovedparten af familierne er der tale om få tilfælde af melanom, som typisk skyldes et samspil af genetiske og miljømæssige faktorer.[2-5] I disse familier er der øget risiko for melanom (under 10 gange øget risiko). Der er 2 højrisiko-gener (CDKN2A og CDK4), hvor mutation i et af disse gener disponerer til udvikling af melanom. I internationale opgørelser findes forandring i et af disse gener i ca % af familier med 3 eller flere tilfælde af melanom. Således vil en del familier blive vurderet til øget risiko for melanom på baggrund af familieanamnesen, selvom der ikke er fundet forandringer i et af de kendte højrisiko gener. Såfremt nedarvningsmønsteret er foreneligt med autosomal dominant arvegang af ukendt højrisiko-gen, vil 1. gradsslægtninge til melanom patienter blive vurderet til en 10 gange øget risiko for melanom i forhold til baggrundsbefolkningen. Der foreligger ikke opgørelser over livstidsrisikoen for melanom for denne gruppe. Derudover kan melanom indgå i andre cancersyndromer bl.a. arvelig mamma-ovariecancer, arveligt retinoblastom, Li-Fraumeni s syndrom og xeroderma pigmentosum.[6] Uvealt melanom og kutant melanom kan ses i et selvstændigt syndrom eller i forbindelse med arvelig mamma-ovariecancer og mutationer i BRCA1 eller BRCA2 generne.[7] Ved mutation i CDKN2A er det uafklaret, om der er øget risiko for andre cancere, som f.eks. pancreascancer. Tabel 6.5a. Fænotypiske risikofaktorer Relativ risiko (95 % konfidensinterval) Relativ til Referencer 5 eller flere atypiske nævi 10,5(5,1-21,8) Personer med ingen atypiske nævi 2, 3 Tidligere primært kutant melanom 8,6 (8,3-8,9) Ikke tidligere kutant melanom eller flere nævi 6,9 (4,6-10,3) Personer med < 15 nævi 3,7 Hud type I* 2,1 (1,7-2,6) Personer med hudtype IV* 2 Mange fregner 2,1 (1,8-2,5) Personer med få fregner 2 Tidligere solskoldning med vabler 2,0 (1,7-2,4) Personer, som ikke tidligere er solskoldet 5 Blå øjne 1,5 (1,3-1,7) Personer med mørke øjne 2 *Baseret på Fitzpatricks inddeling i hudtype I-VI på baggrund af hud-,hår-,øjenfarve og reaktion på sollys. Hudtype I: Hvid hud, fregner, ofte rødt hår, blå-grønne øjne, bliver altid solskoldet og aldrig brun. Hudtype IV: Lys brun hud, mørkt hår, brune øjne. Bliver sjældent solskoldet og altid brun. Side 1 af 5

2 Tabel 6.5b. Familiære risikofaktorer Relativ risiko Relativ til Referencer En førstegradsslægtning med melanom 3,1 Intet melanom hos førstegradsslægtning 6 To førstegradsslægtninge med melanom 8,9 Intet melanom hos førstegradsslægtning 6 Definition: 1. gradsslægtning: Forældre, søskende, børn. 2. gradsslægtning: Bedsteforældre, forældres søskende, søskendes børn, børnebørn. Tabel 6.5c. Højrisiko personer Livstidsrisiko for udvikling af melanom Referencer Mutation i CDKN2A eller CDK % 8 1.gradsslægtninge i højrisiko-familier (3 tilfælde af melanom, blandt 1. eller 2. gradsslægtninge og uden fund af mutation i CDKN2A eller CDK4) 10 x øget (ift baggrundsbefolkningen) 1, 9 Hos familier med ophobede tilfælde af melanom, kan genetisk udredning, i form af verificering af familieoplysninger, gentestning og rådgivning anbefales. Kriterierne for genetisk udredning er bestemt af om der er tale om en høj-/ moderat-risiko population eller en lavrisiko population.[10] Udredning af potentielle højrisiko personer/familier varetages af Klinisk Genetiske afdelinger. Nedenstående ses vejledende kriterier for henvisning til Klinisk Genetisk afdeling: 1. Familier med 3 tilfælde af melanom eller pancreascancer blandt 1. eller 2. gradsslægtninge 2. 2 tilfælde af melanom blandt 1.gradsslægtninge, hvor den ene enten er <40 år eller har multiple primære melanomer 3. Personer med multiple primære melanomer 4. Påfaldende ophobning af cancer Personer med høj risiko for melanomudvikling henvises til specialafdeling mhp årlig hudkontrol. Ved klinisk indikation kan kontrollen foregå hyppigere. Definitioner af risikogrupper for melanomudvikling: Personer med høj risiko for melanomudvikling har over 10 x øget risiko herfor.[9, 11] Side 2 af 5

3 Personer med moderat risiko for melanomudvikling har under 10x øget risiko herfor, se tabel 6.5a og 6.5b. Ovennævnte personer skal undervises i selvundersøgning af huden og informeres om hensigtsmæssig soladfærd.[12-14] Screening og landtidsfollow-up kan overvejes idet flere prospektive studier har vist, at regelmæssig klinisk follow-up af højrisiko individer medfører at de fundne primære tumorer har en nedsat tumortykkelse, og derved bedre prognose.[15, 16] Der foreligger ikke evidens for hyppigheden af klinisk kontrol eller hvilke undersøgelser der skal foretages. De endelige kriterier for genetisk testning og rådgivning i Danmark er under udarbejdelse. Tabel 6.5d. Evidens for højrisiko individer Evidensniveau Referencer Regelmæssig klinisk follow-up af højrisiko individer medfører at de fundne primære tumorer har nedsat tykkelse, og derved bedre prognose. Der foreligger ikke evidens for hyppigheden af klinisk kontrol eller hvilke undersøgelser der skal foretages III 12-6 Personer med 3 eller flere tilfælde af melanom eller pancreas-cancer skal tilbydes henvisning til Klinisk Genetisk afdeling mhp genetisk udredning. Familier med to tilfælde, især hvis en person har multiple primære har muligvis også gavn heraf II 10, 17 Tabel 6.5e. Anbefaling for højrisiko personer Højrisiko personer anbefales selvundersøgelse af huden en gang om måneden. Personen og pårørende skal undervises i undersøgelse af huden. Årlig klinisk helkrops hudkontrol på special-afdeling Udredning ved Klinisk Genetisk afdeling anbefales ved familier med 3 tilfælde af melanom eller pancreascancer blandt 1. eller 2. gradsslægtninge eller ved 2 tilfælde af melanom blandt 1.gradsslægtninge, hvor den ene enten er < 40 år eller har multiple primære melanomer. Derudover anbefales udredning hos personer med multiple primære melanomer eller hos familier med påfaldende ophobning af cancer Anbefalingsgrad C B - D Reference List 1. Newton JA, Bataille V, Griffiths K, Squire JM, Sasieni P, Cuzick J et al. How common is the atypical mole syndrome phenotype in apparently sporadic melanoma? J Am Acad Dermatol 1993; 29(6): Bradford PT, Freedman DM, Goldstein AM, Tucker MA. Increased risk of second primary cancers after a diagnosis of melanoma. Arch Dermatol 2010; 146(3): Side 3 af 5

4 3. Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Picconi O, Boyle P et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: II. Sun exposure. Eur J Cancer 2005; 41(1): Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Zanetti R, Masini C et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: III. Family history, actinic damage and phenotypic factors. Eur J Cancer 2005; 41(14): Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS, Pasquini P, Abeni D, Boyle P et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: I. Common and atypical naevi. Eur J Cancer 2005; 41(1): Hemminki K, Zhang H, Czene K. Familial and attributable risks in cutaneous melanoma: effects of proband and age. J Invest Dermatol 2003; 120(2): Abdel-Rahman M,., Pilarski R, Cebulla CM, Massengill JB, Christopher BN et al. Germline BAP1 mutation predisposes to uveal melanoma, lung adenocarcinoma, meningioma, and other cancers. J Med Genet 2011; 48(12): Begg CB, Orlow I, Hummer AJ, Armstrong BK, Kricker A, Marrett LD et al. Lifetime risk of melanoma in CDKN2A mutation carriers in a population-based sample. J Natl Cancer Inst 2005; 97(20): Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365(9460): Leachman SA, Carucci J, Kohlmann W, Banks KC, Asgari MM, Bergman W et al. Selection criteria for genetic assessment of patients with familial melanoma. J Am Acad Dermatol 2009; 61(4): Bishop JN, Harland M, Randerson-Moor J, Bishop DT. Management of familial melanoma. Lancet Oncol 2007; 8(1): Berwick M, Begg CB, Fine JA, Roush GC, Barnhill RL. Screening for cutaneous melanoma by skin self-examination. J Natl Cancer Inst 1996; 88(1): Carli P, de G, V, Palli D, Maurichi A, Mulas P, Orlandi C et al. Dermatologist detection and skin self-examination are associated with thinner melanomas: results from a survey of the Italian Multidisciplinary Group on Melanoma. Arch Dermatol 2003; 139(5): Hamidi R, Peng D, Cockburn M. Efficacy of skin self-examination for the early detection of melanoma. Int J Dermatol 2010; 49(2): Masri GD, Clark WH, Jr., Guerry D, Halpern A, Thompson CJ, Elder DE. Screening and surveillance of patients at high risk for malignant melanoma result in detection of earlier disease. J Am Acad Dermatol 1990; 22(6 Pt 1): van der Rhee JI, de Snoo FA, Vasen HF, Mooi WJ, Putter H, Gruis NA et al. Effectiveness and causes for failure of surveillance of CDKN2A-mutated melanoma families. J Am Acad Dermatol 2011; 65(2): Side 4 af 5

5 17. Kasparian NA, Meiser B, Butow PN, Simpson JM, Mann GJ. Genetic testing for melanoma risk: a prospective cohort study of uptake and outcomes among Australian families. Genet Med 2009; 11(4): Side 5 af 5

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9

DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 1 Incidens og ætiologi (10.9.15) Side 1 af 9 Incidens og ætiologi Cancer pancreatis (CP) omfatter en række histologiske undergrupper (tabel 1, side #), hvoraf duktalt

Læs mere

Kutant primært malignt melanom

Kutant primært malignt melanom Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Primære målgruppe: Dermatologer i praksis så vel som på hospitalsafdelinger

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis

Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer,

Læs mere

7. Behandling af primær tumor

7. Behandling af primær tumor 7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse

19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse 19 Genetisk udredning, rådgivning og molekylærgenetisk analyse 19.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle familier med arvelig brystkræft (cancer mammae) og æggestokkræft (cancer ovarii) tilbud

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner

Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner 10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein

Læs mere

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii

19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii 19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii Dette kapitel omfatter 19.1 Genetisk udredning, molekylærgenetisk diagnostik (side 1-8) 19.2 Intervention hos raske risikopersoner cancer mammae (side 8-12) 19.3 Intervention

Læs mere

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik

Genetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Malignt melanom HUDKRÆFT. Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen

Malignt melanom HUDKRÆFT. Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen HUDKRÆFT 265 Malignt melanom Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen Incidensen af malignt melanom (MM) er steget med en faktor 10 gennem de sidste 50 år, og der konstateres ca.

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):

MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3): MGUS Generelt: MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet tilstand karakteriseret ved forekomst af M-komponent i serum eller urin uden tegn til myelomatose eller anden malign lymfoproliferativ

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning Dias 1 Oversigtsdias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Dias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Baggrund for avlsprogrammet Arvelighed

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

MPH specialmodul i biostatistik og epidemiologi SAS-øvelser vedr. case-control studie af malignt melanom.

MPH specialmodul i biostatistik og epidemiologi SAS-øvelser vedr. case-control studie af malignt melanom. MPH specialmodul i biostatistik og epidemiologi SAS-øvelser vedr. case-control studie af malignt melanom. For at I skal kunne regne på tallene fra undersøgelsen har vi taget en delmængde af variablene

Læs mere

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

14. Okulære melanomer

14. Okulære melanomer 14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til: DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Voksne danskeres solarievaner 2012

Voksne danskeres solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 LEBER S HEREDITARY OPTIC NEUROPATHY (LHON) THOMAS ROSENBERG NATIONAL EYE CLINIC FOR THE VISUALLY IMPAIRED NAVNET THEODOR KARL GUSTAV VON LEBER (1840-1917) GÖTTINGEN

Læs mere

Deltagere udpeget af: Dansk Cardiologisk Selskab: Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, klinisk lektor, ph.d.,dr. med., Kardiologisk Afdeling, AUH.

Deltagere udpeget af: Dansk Cardiologisk Selskab: Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, klinisk lektor, ph.d.,dr. med., Kardiologisk Afdeling, AUH. Guideline vedrørende prædiktiv gentest 2015 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Godkendt: 01.02.2016 Arbejdsgruppens medlemmer: Deltagere udpeget af DSMG: Ida Vogel, ledende overlæge, ph.d., dr. med.,

Læs mere

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-

Læs mere