B ii. Den 20. april 2015 safle østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Transkript

1 mod mod Z) og I 2) Der foretoges AF UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B ii Den 20. april 2015 safle østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København. (kst.), førstnvnte som rettens formand. Som dommere fungerede Iandsdommeme Tine Vuust, B. Tegidal og Jens-Christian Bülow 20. afd. kre nr. B : (begge v/advokat Eva Tofteberg Persson) 20. afd. kre nr. B : (alle v/advokat Eva Tofteberg Persson) S 1cE1

2 -2- og 20. afd. kre nr. B : 2) (begge v/advokat Eva Tofteberg Persson) mod og 20. afd. kre nr. B : 2) (a11 v/advokat Eva Tofteberg Persson) moi Z -y Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kreskrift af 25. marts 2015, hvorved advokat Eva Tofteberg Persson pa vegneaf1,2).3) amt4 ied Procesbevi11ingsnvnets tilladelse af 25. marts 2015 bar kret Køben havns Byrets kendelse af 2. februar 2015 om udstte1se afsagerne BS 1OS-4249/2014, BS IOS-3458/2014, BS-1OS-4403/2014 og BS-IOS-3562/2014 pa Højesterets afgørelse 1 anke sagerne vedrørende østre Landsrets domme af 6. november 2014 i B , B , B og B

3 -3- Der fremlagdes endvidere dommerens fremsendelsesbrev af 7. april 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den krede afgerelse samt kresvarskrift af 17. april De modtagne bilag var til stede. Pâstande my. Dekrende har i kreskrifiet nedlagt pästand om, principalt at anmodningen frt1_ om udstte1se af de fire byretssager ikke tages til følge, subsidirt at anmodningen om udstte1se aftre af sagerne (BS-IOS-3458/2014, BS-IOS 4403/2014 og BS-IOS-3562/2014) ikke tages til følge. Indkrede har pâstâet stadfste1se. Dommeren har i fremsendelsesbrevet henholdt sig til den trufne afgørelse og oplyst blandt andet, at Københavns Byret har lignende sager, hvor der er anmodet om udsette1- Se, og som afventer udfaidet afnrvrende kresager. Retsgrundlag my. Efter retsplejelovens 345 kan retten udstte behandlingen af en sag, nâr dette findes pa krvet, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgørelse, der vii kunne f md flydelse pa sagens udfaid. Kravet om, at udsttelse afsagen skal findes päkrvet, blev fastsat ved by nr. 414 af 10. juni 1997 om ndring afretsplejeloven. Efter den tidligere affattelse af 345 var kravet, at det fandtes hensigtsmssigt. Det fremgâr afforarbejdeme, at 1ovndringen skal ses i sammenhng med Den Europiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorefter retten i civile sager har ansvaret for, at sagerne behandles inden rimelig tid. Det er endvidere anført samme sted, at det fortsat vii vre nødvendigt at udstte sagerne under forberedelsen for at give tid til skriftveksling og til at indhente yderligere oplysninger, men at det er vigtigt, at udstteiseme kun sker, nàr det er absolut nødvendigt, ogsá selv om modparten ikke pro testerer mod en udstteise. Det fremgàr afde specielle bemrkninger vedrerende ndringen af 345, at det ved for slaget prciseres, at udstte1se af sager kun bør finde sted I det omfang, det er pàkrvet, og at retten säledes bar ansvaret for, at sagen behandies sâ hurtigt som muligt. Det frenigâr

4 endvidere, at retten dog samtidig skal tilgodese hensynet til, at sagerne oplyses bedst mu handler om, hvorvidt de krende har krav pa kompensation i henhold til ycj9ef vant retlig eller administrativ afgørelse bør afverites. ling. Det anføres videre blandt andet, at udsttelse ogsâ kan vre pakrvet, fordi en rele -4- og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophvelse afforordning (EOF) nr. 295/9 1. Europa-Parlamentets og Rádets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fl les bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning yderligere oplysninger f.eks. ved syn og skøn og for, at der kan ske yderligere skriftveks hvor der ikke er tale om rene inkassosager, vre pakrvet at udstte sagen for at indhente ligt, sàledes at der kan opnas en materielt rigtig afgørelse. Det vii sâledes i de fleste sager, til at betale kompensation, safremt seiskabet kan godtgøre, at aflysningen skyldes usd Artikel 5, stk. 1, litra c, i forordning nr. 261/2004 opstiller et princip om, at passagerer har krav pa kompensation efter forordningens artikel 7, hvis deres flyafgang aflyses. Artikel 5, stk. 3, fastigger en undtagelse til dette princip, hvorefter luftfartsselskabet ikke har pligt vanlige omstndigheder, som ikke kunne have vret undgaet, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne trffes, faktisk var blevet truffet. Artikel 7 faststter takster for kompensationen pa 250, 400 og 600 euro. Tvisten I de sager, der verserer for byretten mellem de krende og artikel 5 i forordningen skai fortolkes saledes, at passagerer pa forsinkede flyafgange kan Det fremgar afeu-domstolens dom af 19. november 2009 (C-402/07 og C-432/07), at timer eller mere efter det oprindeligt planlagte ankomsttidspunkt. de byrettens domme for sã vidt, at de omhandlede passagerer havde krav pa kompensation. sidestilies med passagerer pa aflyste flyafgange i forhold til reglerne om kompensation, nar passagereme som følge afforsinkelsen ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre Forordningens formal er at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer, og der bør fuidt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav, jf. forordningens betragtning 1. Endvidere føiger det af EU-Domstolens dom af 22. december 2008 (C-549/07), at undtagelsesbe stemmelsen i forordningens artikel 5, stk. 3, skal fortolkes strengt. Ved de fire domme af 6. november 2014 traf Ostre Landsret afgøreise om en rkke passa gerers krav om kompensation i henhold til forordning nr. 261/2004. Landsretten stadfste

5 givet tredjeinstansbevilling til anke afde fire landsretsdomme. Det fremgar af den pakrede kendelse, at Procesbeviilingsnvnet den 28. januar 2015 har EU-domstolen. -5- Efter votering afsagdes Tre afde sager, der med Procesbevil1ingsnvnets tilladelse er indbragt for Højesteret, ved rører forsinkelse som følge aftekniske feji, der i ingen afti1fldene kunne konstateres ved Tine Vuust og B. Tegidal udtaler: tekniske feji ikke var af en sadan karakter, at den heraf afledte forsinkelse skyldtes used vanlige omstndigheder, saledes som dette begreb beskrives i forordningen og fortolkes af me, at henholdsvis en skade pa flyets cargodør forarsaget afet køretøj og tre forskellige I forhold ti] undtagelsen i forordningens artikel 5, stk. 3, udtalte landsretten i de fire dom de lovpligtige eftersyn afde pagldende fly. Den fjerde sag vedrører forsinkelse som følge af uheld, der ikke skyldtes adfrd hos luftfartsselskabets ansatte. Højesteret vii skulle tage en kompensation, eller om der er tale om usdvaniige omstndigheder, som efter artikel stilling til, om der I sadanne tilflde skal ydes de passagerer, der biev ramt af forsinkelse, 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 fritager Iuftfartsselskabet herfor. Højesterets afgørelse afdette spørgsmal vii kunne ffi indflydelse pa udfaldet afde sager, der er omfattet afnrvrende kremal. Herefter, og nar samtidig henses til det meget sto re antal sager, der er anlagt ved byretterne om tilsvarende problemstiilinger, sammenholdt med sagemes karakter, finder vi, at behandlingen af sagerne skal udsttes, indtil der er afsagt dom i de sager, der verserer for Højesteret, jf. retsplejelovens 345. omstndighed, som gør det paknevet at udstte behandlingen af andre sager, hvor forsta Jens-Christian Bülow udtaler: Jeg finder, at det forhold, at Procesbevillingsnvnet har givet tredjeinstansbevilling til an ke afde fire landsretsdomme, og at der er mulighed for, at Højesteret vii anlgge en anden forstaeise end Ostre Landsret af forordningens artikel 5, stk. 3, ikke i sig selv er en srlig kendelse:

6 -6- elsen af artikel 5, stk. 3, har betydning. Dette glder pa trods af de procesøkonomiske for dele, der vii kunne vre ved at have udsat domstolsbehandlingen afsádanne sager. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, at passageremes eventuelle krav pa kom pensation i de pákrede sager som følge afprocesaftaler eller andre konkrete forhold hen ger sam men med udfaldet af Højesterets behandling af de fire sager. Hertil kommer, at de pâkrede sager angar privatretlige tvister mellem passagerer og luft fartsselskaber om krav pa kompensation i henhoid til en forordning, som glder umiddel bart i hvert medlemsiand i Den Europiske Union. Et formal med forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer, og forordningen bygger pa, at der bør tages fuldt ud hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav. I Danmark har østre Landsret endvidere ved dommene af 6. november 2014 som ankein stans, uden forinden at have fundet det nødvendigt at forelgge EU-domstolen prjudiciel le spørgsmâi om fortolkning af forordning nr. 261/2004, taget stilling til anvendelsen af forordningens artikel 5, stk. 3, om usdvanlige omstndigheder, säledes som dette begreb beskrives i forordningen og fortolkes afeu-domstolen. Landsretten stadfstede i den for bindelse byrettens domme for sä vidt, at de omhandiede passagerer havde krav pa kompen sation. Udstte1se af verserende sager ved de danske domstole pa udfaldet afhøjesterets behandling afde fire sager, viii en periode afuvis lngde betyde, at de berørte passagerer pa trods heraf ikke kan fà gennemtvunget eventuelle kompensationskrav i henhold til for ordningen. Jeg finder herefter, at det ikke kan anses for pâkrvet I retsplejelovens 345 s forstand at udstte behandlingen afde pâkrede sager, og jeg stemmer for at give de krende med hold i deres principale pästand, hvorefter sagerne ikke skal udsttes. Der afsiges kendeise efter stemmeflertallet. Th i bestem mes: Byrettens kendelse stadfstes. ingen af parterne skal betale kremaisomkostninger til den anden part.

7 -7- Retten hvet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekrftes. østre Landsret, den Jens Jensen kontorfu1dmgtig