Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation Forord Ledelsens redegørelse Ejendomsbeskrivelse Svineproduktion Markbrug...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation... 2. Forord... 3. Ledelsens redegørelse... 4. Ejendomsbeskrivelse... 8. Svineproduktion... 9. Markbrug..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Nøgleinformation... 2 Forord... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Ejendomsbeskrivelse... 8 Svineproduktion... 9 Markbrug Næringsstoffer Planteværnsberegninger Energi Vand Medarbejderforhold Affald Vildt og naturpleje Ordliste Bilag Side 1

2 Nøgleinformationer Lynggård Over Lyngen Præstø Ejer Birgitte og Peder Andersen Hovedaktivitet Bedriftens hovedaktivitet er smågrise- og slagtesvineproduktion samt planteproduktion Andre aktiviteter Maskinstationsarbejde og elproduktion fra biogasanlæg Areal Produktivt: 451 ha agerjord, heraf forpagtes 136 ha Andet: 2 ha med mose/eng 1 ha med skov Husdyrproduktion Svineproduktionen omfattede i 2003: årssøer med smågrise til 7,5 kg 437 DE smågrise i vægtintervallet 7,5-28 kg 220 DE slagtesvin i vægtintervallet kg 656 DE I alt 1313 DE Heraf foregår en mindre del af produktionen i lejede bygninger, som derfor ikke indgår i Lynggårds egne godkendelser. Godkendelser Lynggård og Nygård har begge en Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Arbejdet med at forny godkendelsen på Lynggård blev startet i Lynggård og Nygård er samlet godkendt til DE. Der blev i maj 2003 søgt om frivillig VVM godkendelse af Lyngård, Nygård og Fjellebrogård Certificering Lynggård blev i 1996 kvalitets- og miljøcertificeret efter standarderne ISO 9002 og Lynggård blev recertificeret i 1999 og igen i 2002 efter en opdateret standard. Antal ansatte Der er 18 medarbejdere i koncernen, og ingen af de selvstændige selskaber har mere end 9 ansatte. 2 medarbejdere har gennemgået 9-kursus vedrørende sikkerhedsorganisation. Faste produktionsoplysninger Alle olie- og dieseltanke er overjordiske og pejles Der er egen vandboring på Nygård, og vandet analyseres efter reglerne for mindre, private vandværker Der er etableret 8 gyllebeholdere, og de beholdere, der er mere end 10 år, er kontrolleret. Side 2

3 Forord Dette er det femte Grønne Regnskab, der er udarbejdet for Lynggård. Det Grønne Regnskab redegør for de væsentligste miljøpåvirkninger, Lynggård har på det omgivende miljø. I det Grønne Regnskab er der medtaget registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med et landbrug, der har svineproduktion og planteavl. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på Lynggård, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august juli) anvendt for markbruget, mens husdyrgødningen følger kalenderåret. Med Lynggårds virksomhedsstruktur er det kun muligt at lave et korrekt næringsstofregnskab for stald og mark, og ikke for hele bedriften. Det skyldes, at stalden og marken er selvstændige enheder med egne driftsregnskaber. Biogasanlægget er endnu ikke indarbejdet i næringsstofregnskabet. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, svineregistreringer samt diverse registreringer på Lynggård. Billeder er udleveret af ejer af Lynggård. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Så vidt det er muligt, er ressourceforbrug vurderet i forhold til normtal. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Peder Andersen. Det er vores opfattelse, at der arbejdes meget målrettet med miljøstyring på Lynggård, og de faktiske tiltag med biogasanlæg, dekantercentrifuge, nedgravning af pumperør til gylle m.v. viser, at ideerne gennemføres. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på Lynggård. Odense, 25. maj 2004 Patriotisk Selskab Søren Schmidt Thomsen seniormiljøkonsulent Side 3

4 Ledelsens redegørelse Lynggården blev i 1972 overtaget af Birgitte og Peder Andersen. På det tidspunkt var det en særdeles veldrevet ejendom med en god maskinpark og stort frøareal. Ejendommen havde været drevet med stort kvæghold indtil 1966, men var på overtagelsestidspunktet uden husdyr. På en del lave arealer var der gravet tørv og revet smuld under krigen, hvilket bevirkede, at den gode dyndler kom frem, som er særdeles dyrkningsværdig agerjord. Landbruget har i alle årene været drevet under hensyntagen til miljøet. Der blev således etableret faste møddingspladser samtidig med produktionerne. Da Danmark i 1974 fik verdens første miljølov, viste det sig, at møddingspladserne ikke var etableret efter de nye regler, hvorefter de i 1976 og 1977 blev ændret, således at de opfyldte gældende krav ansøgtes første gang om etablering af biogasanlæg i forbindelse med, at man fra regeringen side ønskede at etablere 3 forsøgsanlæg sammen med ingeniørfirmaet Carl Bro. Jeg kom dengang ikke i betragtning, hvilket viste sig at være heldigt, idet teknikken ikke var udviklet. Det følte jeg, at den var i begyndelsen af 1990erne, hvorefter jeg sammen med Grønt Center fik lavet et miljømæssigt meget gunstigt projekt. Dette kunne imidlertid ikke gennemføres af politiske årsager, nok mest fordi andre ting blev blandet ind i ansøgningerne. I slutningen af 1999 syntes jeg, at de politiske vinde var lidt mildere. Derfor blev der i begyndelsen af 2000 ansøgt om at bygge et mindre gårdbiogasanlæg udelukkende baseret på gylle fra Lynggård og Nygård og uden tilførsel fra andre landbrug. I forsommeren 2001 var alle tillagang. Vi havde byggestart i august. Biogasanlæg på Lynggård delser modtaget, og projekteringen gik i Anlægget er opbygget således, at al biogassen bruges i en gasmotor, der trækker en generator. Denne producerer strøm der sælges til nettet på samme måde som vindmøllestrøm, der også er CO 2 neutralt produceret. Spildvarmen fra motoren udnyttes i staldene på Lynggård og Nygård samt i de fleste af gårdens boliger, hvor den erstatter olie igen en CO 2 neutral besparelse. Ved at bruge spildvarmen i staldene skal grisene ikke bruge energi til opvarmning af staldrummet, hvorved en større del af foderet kan udnyttes til vækst. Der blev opført en kornsilo på Nygård i 2002 med tørreri til 950 tons korn. Her bliver spildvarmen udnyttet på et tidspunkt, hvor der ikke er stort behov til opvarmning og derved megen varme til rådighed. For at undgå lugtgener og minimere kvælstoftab er samtlige gylletanke blevet overdækket i 2001 og Når gyllen har passeret biogasanlægget lugter den anderledes, væsentlig mindre og i kortere tid, hvorved lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Side 4

5 lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Vi har derfor nedgravet meter rør ud i markerne, hvorved vi er i stand til at undgå langt den væsentligste vejtransport med gylle. Gyllen er fra foråret 2002 udlagt med selvkørende udlægger med hjælp af maskinstation. Dette er hurtigt og effektivt og derved mindskes lugtgenerne. En nabo, der ellers har hentet gyllen her med egen vogn, har også siden 2002 benyttet vores rørsystem. I 2003 har maskinstationen lagt gyllen ud hos tre naboer ved hjælp af rørsystemet, og i 2004 har også en fjerde nabo fået udlagt gylle herfra. Vejtransporten med gylle er således mindsket væsentligt, hvorved generne er nedsat overfor naboer og medtrafikanter samtidig med, at der spares brændstof og CO 2 udslippet nedsættes. Det gode eksempel ønskes videreført hos endnu flere naboer, og det er derfor et ønske i fremtiden at få tilladelse til at udvide rørsystemet, således at endnu mere gylle kan udbringes uden vejtransport. Det afgassede biomateriale gyllen er et fortrinligt næringsstof til markafgrøderne. Der er dog en vis uharmoni imellem kvælstof og fosfor i forhold til planternes næringsstofbehov. Vi har derfor i foråret 2003 installeret en decantercentrifuge. Den adskiller gyllen i en rejektdel (ajle) og en humusdel (møg). Humusdelen indeholder alt det organiske materiale det der er langsomt omsætteligt i jorden, hvilket gør at der bliver fare for udvaskning. Samtidig indeholder det organiske materiale langt det meste fosfor. Rejektdelen har en næringsstofsammensætning, der gør den velegnet til fuldgødning. Fra foråret 2004 er det tilladt at gøde med 20 % mere afgasset biomasse, når det har været gennem decanteren, og fosforen er fjernet således at der ikke finder overgødskning sted. Vi har derfor fra foråret 2004 næsten fuldgødet alle vore marker med rejektvand og kun brugt meget få tons kunstgødning. Vi har således undergødsket med fosfor, hvilket ikke er noget problem i nogle få år, vi har sparet indkøb af kunstgødning, en besparelse for os og for landet og det er et stort plus for vores CO 2 regnskab. Humusdelen er afsat til planteavlere, der kan udnytte både fosfor og kvælstofdelen og derved også spare indkøb af kunstgødning. Da svin og svineproduktion altid har interesseret ejerne, er der gennem årene opbygget en betydelig svineproduktion ud fra filosofien, at svinet fra gammel tid har gjort gavn for mennesket ved at rydde op efter det. Fodringen er derfor i Nygård med Lynggård i baggrunden stor udstrækning lagt tilrette herefter. Grisene skal således fungere som renovationsmedarbejdere som i gamle dage, da de gik på møddingen. Derfor fodres der i vid udstrækning med rest- og affaldsprodukter fra humanernæring. Der findes eget vådfoder- og blandeanlæg på hver ejendom. Der anvendes i størst mulig udstrækning eget korn som supplement til alternative fodermidler. Vores største arbejdsmiljøproblem er støv i staldene. Staldstøv består af støv fra halm, foderrester, gødningsrester og hudskæl fra grisene. For at prøve at begrænse støvproblemerne er der i 2002 opstillet et anlæg til støvbinding i Multisitestalden, der er vores mest belastede stald. Afprøvningen er nu afsluttet, og der investeres i anlæg i flere staldafsnit. Gennem årene er der skabt en fast kreds af kollegaer, der sælger korn til os - hovedsagelig i høst. Da korn er et fortrinligt og sikkert foderemne og ydermere billigt, ønsker vi, at det skal udgøre en større del af foderet. Derfor blev opbevaringskapaciteten øget i 2002 med 950 tons således, at vi nu kan opbevare korn til et års forbrug. Side 5

6 Af spildte ressourcer har vi i dag først og fremmest vores halm. Vi deltog aktivt i oprettelsen af Præstø Halmvarmeværk i 1984 og var gennem flere år blandt de største leverandører. Det var derfor en skuffelse, da økonomien blev således, at halmvarmeværket måtte lukke. Vi har efterfølgende leveret halm til Stege Halmvarmeværk, men her kan økonomien ikke bære igennem for vores vedkommende. Fra 2001 er vi atter halmleverandør, idet der er indgivet kontrakt med energi E2 om halmleverance til Avedøre-værket. Fra 2003 er kontraktmængden øget betragteligt. Desværre fungerer værkerne ikke godt nok, så vores leveringsmængde for indeværende år er skåret meget ned. Samfundsmæssigt virker det helt forkert, at de 16% af Danmarks energiforsyning, landbruget kunne dække med disse biobrændsler, går ubenyttet til grunde, medens vi bruger fossile brændsler, som fremtidige generationer kunne have glæde af. Vi lever i et samfund, hvor et godt miljø har høj prioritet, og hvor mange virksomheder gør en stor indsats for at producere miljøvenlige produkter og udvikle miljøvenlige teknologier. I forbindelse med lugtproblemer fra biogasanlægget og decanteren er der i det forløbne år investeret store beløb i kemisk luftrensning. For at følge denne linie, vil der i forbindelse med nybyggeriet på Fjellebrogård blive installeret biologisk luftrensning. Midt i 1990erne ønskede vi at blive kvalitets- og miljøcertificeret. Det blev vi i 1996 efter ISO 9002 og ISO En naturlig forlængelse af dette, var det at udarbejde et grønt regnskab. Vores første blev udarbejdet for 1999 med tal for 2 år. Dette er vores femte grønne regnskab, derfor er der på flere områder medtaget 6 års tal. I den strukturtilpasning der er sket med vores landbrug siden starten i 1972, er en del mindre og dårlige hegn forsvundet. For at give vildtet og de mindre sangfugle bedre vilkår, blev der i 1993 plantet over m hegn i samarbejde med Hedeselskabet. Dette er i de følgende år fulgt op med mindre plantninger, og i 1999 blev der tilplantet 1,3 ha omkring bygningerne på Over Lyngen 4 og 14. I foråret 2001 blev der plantet yderligere m hegn, og i efteråret 2002 blev der plantet ved biogasanlægget. Tilpasningerne i stalden er sket løbende. De sidste bundne søer blev således udfaset i Det er et ønske løbende at tilpasse staldsystemet til lovgivningen og den miljø- og dyrevelfærdsmæssige udvikling. Der forestår således i fremtiden ganske store investeringer for at leve op til fremtidens ønsker og krav, ligesom det kræver en stor udvidelse af bygningsmassen at leve op til kommende pladskrav. I forbindelse med tilpasningen til fremtiden forventes det, at alle smågrise skal fjernes fra den nuværende bygningsmasse, da det har vist sig, at have store veterinære fordele i opdeling af besætningen. Der blev derfor i efteråret 2002 søgt om - i samarbejde med ejeren af Fjellebrogård - at bygge til smågrise. Det er et miljømæssigt godt projekt, bl.a. fordi opvarmning af stalden kan ske ved spildvarme fra biogasanlægget, smittepresset på smågrisene formindskes, og gyllen kan indgå i biogasanlægget uden vejtransport. Ansøgningen blev færdigbehandlet i løbet af efteråret 2003, og byggeriet er begyndt i foråret Dette synes at være en meget lang proces for et mindre byggeri, hvor alt er i orden efter gældende lovgivning. Samarbejdet med miljømyndighederne har gennem tiden været godt. Vi fik således kommunens måske Sydsjællands første kap. 5 godkendelse i Den er senere fornyet og udvidet. Den er p.t. under revision, hvor den behandles efter IPPC-direktivet. På Nygård søgte vi miljøgodkendelse straks efter overtagelsen i 1994, den skal således også snart revideres. Side 6

7 På Lynggård har vi altid lagt meget vægt på miljøet, og vi har et ønske om at være mindst 3 år forud for lovkrav. Vi har derfor allerede i 1973 etableret faste møddingspladser. Vi søgte og fik kap. 5 godkendelse inden det blev et lovkrav. Vi deltog i Storstrøms Amts projekt til udbredelse af renere teknologi i begyndelsen af 1990 erne. Vi blev ISO-certificeret efter ISO 9002 og i Vi har overdækket alle vore gylletanke i Fra 2003 er vi begyndt at gøde både efter kvælstof og fosfornormer. Vi overholder således både husdyrgødningsbekendtgørelsens normer for kvælstof og slambekendtgørelsens fosfornormer set over en løbende 3 års periode. Da vi ønsker en endnu mere optimal udnyttelse af vore gødningsstoffer, overvejer vi at udbygge vores gødningsbehandlingsanlæg således, at vandet kan skilles fra gyllen, og restgødningen føres fri for gyllelugt. Dette kræver meget store investeringer, som vi måske ikke magter. På et borgermøde i Jungshoved Forsamlingshus i 2002 var der en kraftig opfordring til at søge virksomheden VVMgodkendt. Vi tog derfor kontakt til Storstrøms Amt i maj 2003 for at sætte dette i værk. Da det er en frivillig ansøgning og ikke en ansøgning efter et lov- eller myndighedskrav, volder det tilsyneladende problemer at få den behandlet, men vi håber stadig, at det kan lade sig gøre. Da vi er glade for vores virksomhed, hylder princippet om åbenhed og gerne vil i dialog med folk, vil dette grønne regnskab blive lagt ud på vores hjemmeside Lynggård, maj 2004 Peder Andersen Side 7

8 Ejendomsbeskrivelse Produktion Lynggårds hovedaktivitet er svineproduktion. Svineproduktionen består af smågriseproduktion og efterfølgende opfedning af slagtesvin efter multisite-princippet. I planteavlen produceres salgsafgrøder, men en del af afgrøderne fodres også op. I 2002 startede driften af et biogasanlæg, og fra august 2002 producerer Lynggård derfor også miljøvenlig strøm. Arealanvendelse Klimaforhold Temperaturmålinger viser, at oktober og vintermånederne var varmere end normalt. Efteråret var generelt præget Ha Ager inkl. forpagtning 451 Skov 1 Eng 2 Hus, veje m.m. 4 Total inkl. forpagtning 458 af megen nedbør, hvilket generede såarbejdet. Foråret var tørt på et tidspunkt, hvor vårbyggen havde brug for vand. Udbyttet blev derfor dårligt på egnen. Resultatet skyldes også, at vi hovedsageligt havde valgt hvedesorten Senat, der overalt skuffede udbyttemæssigt i Roerne trivedes derimod og gav gode udbytter. August blev usædvanlig varm og solrig mm Klimaforhold De klimatiske forhold spiller en meget betydelig rolle for udbytteniveauet i afgrøderne samt kvaliteten. Både forbruget af planteværn, energi, samt arbejdskraft er betydeligt afhængig af de klimatiske forhold. På kortet ses, at der var et nedbørsunderskud på ca. 90 mm vand i vækståret 2003 for Lynggården. Det var et endnu større underskud end i 2001 og Arealudpegninger I bilag 1 findes et supplerende kortbilag herom. Følgende områdeudpegninger findes på Lynggård: Beskyttede naturtyper: 3 områder: Hede, mose, eng, vandhul 4 områder: Beskyttet dige Område med særlige drikkevandsinteresser Område med uønsket skovrejsning Fredet område Fuglebeskyttelsesområde Ramsarområde Forureningsfølsomt område Målsatte vandløb Side 8

9 Svineproduktion Besætning På Lynggård produceres smågrise og avlsdyr til eget brug. Avlsdyr på modersiden produceres på Landracesøer, og på fadersiden produceres de på Durocsøer. Der er ca. 200 renracede dyr i kernebesætningen, og der indkøbes sæd fra ornestation til opformering af kernebesætningen. Egne orner tappes for sæd, som anvendes til inseminering af produktionssøerne. Pattegrisene fravænnes efter ca. 30 dage. De drægtige søer står i bokse, mens der i farestalden mest er fuldspalter. Omkring 3/4 af smågrisene går også på fuldspalter og resten på delvis spaltegulv. Alle slagtesvin går på fuldspalter. Omfang I det forløbne år har der været flere årssøer end det foregående år og dermed en stigning i antal producerede smågrise og slagtesvin. Heraf sker en del i lejede stalde. En lille del at smågrisene sælges ved 7 kg. I 2003 er det grise. Dyreenhederne er beregnet på baggrund af den gældende 2002 DE Søer med smågrise til 7,5 kg 437 Smågrise 7,5-28 kg 220 Slagtesvin kg 656 I alt husdyrgødningsbekendtgørelser og Virksomhedsanalysens opgørelse af årets produktion. Beregningen er foretaget for den samlede produktion under Lynggård (herunder den del, der sker i lejede bygninger) og ikke på * 2003 DE *Indtil 2002 på baggrund af Bek. Nr. 877 Erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. fra 1998 og gældende til 31/ For 2003 og fremover beregnes efter gældende bekendtgørelse. Nygård. Fodersammensætningen optimeres næsten ugentligt. Dette hænger sammen med, at der ofte anvendes andre fodertyper end normalt. For at sikre sig at dyrenes næringsstofbehov hele tiden er opfyldt, skal der ske løbende tilpasninger i foderet. Husdyrgødning Med tiden er der etableret en betragtelig opbevaringskapacitet på Lynggård og Nygård, i alt m 3 i gyllebeholdere. Ved en normproduktion af gødning på ca t er der således kapacitet til ca. 11 måneders opbevaring. Hertil kommer opbevaringskapaciteten i gyllekanalerne og i biogasanlægget. Harmoniforhold Al husdyrgødning fra Lynggård og Nygård overføres til markbruget, som herefter sørger for, at harmonikravet overholdes. I 2003 er der indgået gylleaftaler på 706 DE. I gødningsregnskabet for 2002/03 er produktionen på Lynggård opgjort til DE, hvormed 409 DE skal håndteres på markbruget. Ved 1,4 DE pr. ha skal der som minimum være 292,1 ha til rådighed for udspredning af husdyrgødning. I gødningsregnskabsåret 2002/03 var der Størrelse i m 3 Etableret år Antal Placering Lynggård Lynggård Lynggård Lynggård Nygård 409 ha til rådighed. Det bemærkes, at for de kommende år vil strukturen blive, at biogasanlægget står som modtager af husdyrgødningen, som så leverer afgasset gylle til markbruget. ejendomsniveau. Sundhedsstatus MS uden PRRS med AP 6, 10 og 12. Fodring Der anvendes hjemmeblandet vådfoder på Lynggård og Side 9

10 Medicinering Ejendommen er tilsluttet den lovpligtige ordning om dyrlægebesøg/rådgivning hver 4. uge. Der er ikke anvendt vækstfremmer på ejendommen efter 1. januar Medicinering Alle landbrug, hvorpå der er en animalsk produktion, skal have udarbejdet en aftale med en dyrlæge om en besøgsordning. Ordningen indebærer, at en dyrlæge kontrollerer forbruget af medicin. Fra Lynggårds apotek (Ejby Apotek) er der foretaget sammenstilling af Lynggårds og Nygårds medicinforbrug. I disse tal er medicinforbruget omregnet til kroner, og de sammenlignes med forbrug for tilsvarende ejendomstyper, der også er kunder ved Ejby Apotek. Medicinforbruget for søer og smågrise har varieret en del gennem året og er mere end dobbelt så højt 3. kvartal som 1. kvartal Omvendt er Lynggårds forbrug kun på det halve af sammenligningsgruppens samlet over Der er ikke anvendt vacciner i slagtesvineproduktionen i Samlet set har medicinforbruget i 2003 ligget på et meget lavt niveau. Medicinforbrug Lynggård Søer og smågrise kr/årsso kvt kvt kvt kvt. 03 Medicinforbrug Nygård Slagtesvin kr/svin 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 4. kvt kvt kvt kvt. 03 Lynggård Gns. ejd med søer og smågrise Nygård Gns. ejd med slagtesvin årets 3 første kvartaler, hvilket er samme billede som i Med hensyn til vacciner ligger Lynggård tættere på sammenligningsgruppen, men stadig under. Disse data er ikke vist her. I slagtesvineproduktionen anvendes der endnu mindre medicin end hos sammenlignelige producenter. I gennemsnit over året kun ca. 1/4 af sammenligningsgruppens. Den store fokus på staldhygiejne afspejler sig tydeligt i disse tal. Side 10

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

5. Godkendelsespligtige landbrug

5. Godkendelsespligtige landbrug 5. Godkendelsespligtige landbrug Indledning Godkendelsespligtige landbrug har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljøet. Landbrugene

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune

Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Tillæg nr. 34 til Regionplan 2000-2012 Sammenlægning af to svineproduktioner ved Hvidbjerg i Spøttrup Kommune Viborg Amtsråd Maj 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik Sammenlægning af to svineproduktioner ved

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Tilsynsbrev Sirid Marie Kaatmann, Herning Kommune, har den udført miljøtilsyn på Hedebyvej Kibæk.

Tilsynsbrev Sirid Marie Kaatmann, Herning Kommune, har den udført miljøtilsyn på Hedebyvej Kibæk. TEKNIK OG MILJØ Flemming Vile Jensen Hedebyvej 4 6933 Kibæk CVR-nr.: 26189020 P-nr.: 1003908792 CHR-nr.: 96831 Oversigt over landbrugets godkendelser/tilladelser Miljøgodkendelse fra 2007 Tillæg 1 fra

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK BJARNE JENSEN Miljøtilsyn på, Kommune har d. 14. juli 2015 gennemført et miljøtilsyn

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015 Agri Nord kongres, Miljø 8. Februar 2015 Potentielle stopklodser for flere dyr Lugt Ammoniak Arealerne beliggenhed Lugt Beregnet som kilo dyr på stald Teknikker til reduktion Luftrensning Ugentlig udslusning

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Under tilsynet deltog Jan Jacobsen fra husdyrbruget, og Anni Nielsen fra Randers Kommune.

Under tilsynet deltog Jan Jacobsen fra husdyrbruget, og Anni Nielsen fra Randers Kommune. Jan og Johanne Jacobsen Overgårdsvej 2 8970 Havndal Miljø og Teknik Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1843 Anni.Nielsen@Randers.dk www.randers.dk 10-07-2015 / 09.17.60-K08-23-15

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Udkast til Tillæg til Miljøgodkendelse

Udkast til Tillæg til Miljøgodkendelse Udkast til Tillæg til Miljøgodkendelse Af Minkfarmen Bredkærvej 54, Vrå Ændring til udvidelse i etaper Husdyrgodkendelsesloven 12 Dato for gyldighed: Dag måned 2016 Journalnummer 09.17.17-P19-1-17 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for udvidelse

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Kultur, Miljø & Erhverv Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 1. Ejendommen Navn: Landbrug Plus APS. Kontaktperson:

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

CLAUS NØRGAARD LINDE Birkildvej 8 7600 Struer. Miljøtilsyn på Birkildvej 8, 7600 Struer

CLAUS NØRGAARD LINDE Birkildvej 8 7600 Struer. Miljøtilsyn på Birkildvej 8, 7600 Struer 1 - - følgebrev til miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CLAUS NØRGAARD LINDE Miljøtilsyn på, Kommune har d. 16. december

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Miljømæssigt drives ejendommen særdeles pænt. Preben S. Boisen Slustrupvej 7 9900 Frederikshavn

Miljømæssigt drives ejendommen særdeles pænt. Preben S. Boisen Slustrupvej 7 9900 Frederikshavn Preben S. Boisen Slustrupvej 7 9900 Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn

Læs mere

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse)

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse) 5 708410 017698 Sendes til (kommunens navn og adresse) Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Ejendomsnummer Side/dørnr. Bygn.nr. Udfyldes af ansøgeren - sæt X Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Kim Langgaard Jensen Hindselsvej Thyholm. Miljøtilsyn på Hindselsvej 6, 7790 Thyholm

Kim Langgaard Jensen Hindselsvej Thyholm. Miljøtilsyn på Hindselsvej 6, 7790 Thyholm 1 - - følgebrev miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Jensen Miljøtilsyn på, Struer Kommune har d. 18. december 2015 gennemført

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

26. Maj 2011

26. Maj 2011 Mødets udgangspunkt Odder kommune har besluttet at udarbejde principper/ politik for landbrugsområdet. Planstrategi og kommuneplan undervejs. Byrådet ønsker borgerinddragelse. Berøringsflader landbrug:

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Christian Jebsen Løjt Sønderskovvej 75 6200 Aabenraa Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug

Læs mere

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge.

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. REFA Kettinge Forsyning ApS Energivej 4 4800 Nykøbing F. 02-10-2014 Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. Afgørelse Combineering har søgt om levering af affaldssprit på

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - Tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Mattrupgaard - v/ Miljøtilsyn på, Kommune har d. 22. juni 2015 gennemført et miljøtilsyn

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen

Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen Hvordan præsenterer du din strategi i banken? Virksomhedsrådgiverne Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen 1 2 24. oktober 2016 Indlægget indhold 1. Før mødet Udarbejdelse af materiale Klarhed over kompetencer

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/350-0286 LLK Afgørelse

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Frans Lange Spanggårdsvej 1 5853 Ørbæk Dato: 12-08-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/3702. Vurdering af anmeldelse om etablering

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Patriotisk Selskab Att: Kristian Petersen Ørbækvej 276 5200 Odense SØ Sendt på mail til: krp@patriotisk.dk Landzonetilladelse til en beholder til opbevaring af afgasset biomasse/slam

Læs mere

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM Side 1 af 6 Debat oplæg 8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM,QGKROG,QGOHGQLQJ (MHQGRPPHQVSURGXNWLRQ 2PJLYHOVHUQH 6DJHQVYLGHUHIRUO E Skovsmindevej 18. Dette debatoplæg er Århus Am ts oplæg til en offentlig

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro

Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/800-0393 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Høring i forbindelse med 36 afgørelse

Høring i forbindelse med 36 afgørelse Syddjurs Kommune Hovedgaden 77, 8410 Rønde Niels-Henry Steensen 21-02-2014 Lyngvej 14 Sagsnr.: 13/20921 8543 Hornslet Sagsbehandler: Dennis H. Jensen Tlf.: +4587535786 Høring i forbindelse med 36 afgørelse

Læs mere

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne

Læs mere

10-tilladelse til genoptagelse af. husdyrproduktionen på. Vollingvej 5, 7860 Spøttrup

10-tilladelse til genoptagelse af. husdyrproduktionen på. Vollingvej 5, 7860 Spøttrup 10-tilladelse til genoptagelse af husdyrproduktionen på Vollingvej 5, 7860 Spøttrup 12. marts 2015 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lbk. nr. 1486 af 04. december 2009) og Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Tilsynsbrev Sirid Marie Kaatmann, Herning Kommune, har den 28-08-2014 udført miljøtilsyn på Merrildvej 24 7400 Herning.

Tilsynsbrev Sirid Marie Kaatmann, Herning Kommune, har den 28-08-2014 udført miljøtilsyn på Merrildvej 24 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Jørgen Lassen Merrildvej 24 7400 Herning CVR-nr.: 27823335 P-nr.: 1010691342 CHR-nr.: 93332 Oversigt over landbrugets godkendelser/tilladelser Miljøgodkendelse fra 2007 og 2013 Tilsynsbrev

Læs mere