Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation Forord Ledelsens redegørelse Ejendomsbeskrivelse Svineproduktion Markbrug...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation... 2. Forord... 3. Ledelsens redegørelse... 4. Ejendomsbeskrivelse... 8. Svineproduktion... 9. Markbrug..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Nøgleinformation... 2 Forord... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Ejendomsbeskrivelse... 8 Svineproduktion... 9 Markbrug Næringsstoffer Planteværnsberegninger Energi Vand Medarbejderforhold Affald Vildt og naturpleje Ordliste Bilag Side 1

2 Nøgleinformationer Lynggård Over Lyngen Præstø Ejer Birgitte og Peder Andersen Hovedaktivitet Bedriftens hovedaktivitet er smågrise- og slagtesvineproduktion samt planteproduktion Andre aktiviteter Maskinstationsarbejde og elproduktion fra biogasanlæg Areal Produktivt: 451 ha agerjord, heraf forpagtes 136 ha Andet: 2 ha med mose/eng 1 ha med skov Husdyrproduktion Svineproduktionen omfattede i 2003: årssøer med smågrise til 7,5 kg 437 DE smågrise i vægtintervallet 7,5-28 kg 220 DE slagtesvin i vægtintervallet kg 656 DE I alt 1313 DE Heraf foregår en mindre del af produktionen i lejede bygninger, som derfor ikke indgår i Lynggårds egne godkendelser. Godkendelser Lynggård og Nygård har begge en Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Arbejdet med at forny godkendelsen på Lynggård blev startet i Lynggård og Nygård er samlet godkendt til DE. Der blev i maj 2003 søgt om frivillig VVM godkendelse af Lyngård, Nygård og Fjellebrogård Certificering Lynggård blev i 1996 kvalitets- og miljøcertificeret efter standarderne ISO 9002 og Lynggård blev recertificeret i 1999 og igen i 2002 efter en opdateret standard. Antal ansatte Der er 18 medarbejdere i koncernen, og ingen af de selvstændige selskaber har mere end 9 ansatte. 2 medarbejdere har gennemgået 9-kursus vedrørende sikkerhedsorganisation. Faste produktionsoplysninger Alle olie- og dieseltanke er overjordiske og pejles Der er egen vandboring på Nygård, og vandet analyseres efter reglerne for mindre, private vandværker Der er etableret 8 gyllebeholdere, og de beholdere, der er mere end 10 år, er kontrolleret. Side 2

3 Forord Dette er det femte Grønne Regnskab, der er udarbejdet for Lynggård. Det Grønne Regnskab redegør for de væsentligste miljøpåvirkninger, Lynggård har på det omgivende miljø. I det Grønne Regnskab er der medtaget registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med et landbrug, der har svineproduktion og planteavl. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på Lynggård, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august juli) anvendt for markbruget, mens husdyrgødningen følger kalenderåret. Med Lynggårds virksomhedsstruktur er det kun muligt at lave et korrekt næringsstofregnskab for stald og mark, og ikke for hele bedriften. Det skyldes, at stalden og marken er selvstændige enheder med egne driftsregnskaber. Biogasanlægget er endnu ikke indarbejdet i næringsstofregnskabet. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, svineregistreringer samt diverse registreringer på Lynggård. Billeder er udleveret af ejer af Lynggård. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Så vidt det er muligt, er ressourceforbrug vurderet i forhold til normtal. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Peder Andersen. Det er vores opfattelse, at der arbejdes meget målrettet med miljøstyring på Lynggård, og de faktiske tiltag med biogasanlæg, dekantercentrifuge, nedgravning af pumperør til gylle m.v. viser, at ideerne gennemføres. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på Lynggård. Odense, 25. maj 2004 Patriotisk Selskab Søren Schmidt Thomsen seniormiljøkonsulent Side 3

4 Ledelsens redegørelse Lynggården blev i 1972 overtaget af Birgitte og Peder Andersen. På det tidspunkt var det en særdeles veldrevet ejendom med en god maskinpark og stort frøareal. Ejendommen havde været drevet med stort kvæghold indtil 1966, men var på overtagelsestidspunktet uden husdyr. På en del lave arealer var der gravet tørv og revet smuld under krigen, hvilket bevirkede, at den gode dyndler kom frem, som er særdeles dyrkningsværdig agerjord. Landbruget har i alle årene været drevet under hensyntagen til miljøet. Der blev således etableret faste møddingspladser samtidig med produktionerne. Da Danmark i 1974 fik verdens første miljølov, viste det sig, at møddingspladserne ikke var etableret efter de nye regler, hvorefter de i 1976 og 1977 blev ændret, således at de opfyldte gældende krav ansøgtes første gang om etablering af biogasanlæg i forbindelse med, at man fra regeringen side ønskede at etablere 3 forsøgsanlæg sammen med ingeniørfirmaet Carl Bro. Jeg kom dengang ikke i betragtning, hvilket viste sig at være heldigt, idet teknikken ikke var udviklet. Det følte jeg, at den var i begyndelsen af 1990erne, hvorefter jeg sammen med Grønt Center fik lavet et miljømæssigt meget gunstigt projekt. Dette kunne imidlertid ikke gennemføres af politiske årsager, nok mest fordi andre ting blev blandet ind i ansøgningerne. I slutningen af 1999 syntes jeg, at de politiske vinde var lidt mildere. Derfor blev der i begyndelsen af 2000 ansøgt om at bygge et mindre gårdbiogasanlæg udelukkende baseret på gylle fra Lynggård og Nygård og uden tilførsel fra andre landbrug. I forsommeren 2001 var alle tillagang. Vi havde byggestart i august. Biogasanlæg på Lynggård delser modtaget, og projekteringen gik i Anlægget er opbygget således, at al biogassen bruges i en gasmotor, der trækker en generator. Denne producerer strøm der sælges til nettet på samme måde som vindmøllestrøm, der også er CO 2 neutralt produceret. Spildvarmen fra motoren udnyttes i staldene på Lynggård og Nygård samt i de fleste af gårdens boliger, hvor den erstatter olie igen en CO 2 neutral besparelse. Ved at bruge spildvarmen i staldene skal grisene ikke bruge energi til opvarmning af staldrummet, hvorved en større del af foderet kan udnyttes til vækst. Der blev opført en kornsilo på Nygård i 2002 med tørreri til 950 tons korn. Her bliver spildvarmen udnyttet på et tidspunkt, hvor der ikke er stort behov til opvarmning og derved megen varme til rådighed. For at undgå lugtgener og minimere kvælstoftab er samtlige gylletanke blevet overdækket i 2001 og Når gyllen har passeret biogasanlægget lugter den anderledes, væsentlig mindre og i kortere tid, hvorved lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Side 4

5 lugtgenerne ved udbringning formindskes. Samtidig får gyllen en anden viskositet og bliver mere pumpbar. Vi har derfor nedgravet meter rør ud i markerne, hvorved vi er i stand til at undgå langt den væsentligste vejtransport med gylle. Gyllen er fra foråret 2002 udlagt med selvkørende udlægger med hjælp af maskinstation. Dette er hurtigt og effektivt og derved mindskes lugtgenerne. En nabo, der ellers har hentet gyllen her med egen vogn, har også siden 2002 benyttet vores rørsystem. I 2003 har maskinstationen lagt gyllen ud hos tre naboer ved hjælp af rørsystemet, og i 2004 har også en fjerde nabo fået udlagt gylle herfra. Vejtransporten med gylle er således mindsket væsentligt, hvorved generne er nedsat overfor naboer og medtrafikanter samtidig med, at der spares brændstof og CO 2 udslippet nedsættes. Det gode eksempel ønskes videreført hos endnu flere naboer, og det er derfor et ønske i fremtiden at få tilladelse til at udvide rørsystemet, således at endnu mere gylle kan udbringes uden vejtransport. Det afgassede biomateriale gyllen er et fortrinligt næringsstof til markafgrøderne. Der er dog en vis uharmoni imellem kvælstof og fosfor i forhold til planternes næringsstofbehov. Vi har derfor i foråret 2003 installeret en decantercentrifuge. Den adskiller gyllen i en rejektdel (ajle) og en humusdel (møg). Humusdelen indeholder alt det organiske materiale det der er langsomt omsætteligt i jorden, hvilket gør at der bliver fare for udvaskning. Samtidig indeholder det organiske materiale langt det meste fosfor. Rejektdelen har en næringsstofsammensætning, der gør den velegnet til fuldgødning. Fra foråret 2004 er det tilladt at gøde med 20 % mere afgasset biomasse, når det har været gennem decanteren, og fosforen er fjernet således at der ikke finder overgødskning sted. Vi har derfor fra foråret 2004 næsten fuldgødet alle vore marker med rejektvand og kun brugt meget få tons kunstgødning. Vi har således undergødsket med fosfor, hvilket ikke er noget problem i nogle få år, vi har sparet indkøb af kunstgødning, en besparelse for os og for landet og det er et stort plus for vores CO 2 regnskab. Humusdelen er afsat til planteavlere, der kan udnytte både fosfor og kvælstofdelen og derved også spare indkøb af kunstgødning. Da svin og svineproduktion altid har interesseret ejerne, er der gennem årene opbygget en betydelig svineproduktion ud fra filosofien, at svinet fra gammel tid har gjort gavn for mennesket ved at rydde op efter det. Fodringen er derfor i Nygård med Lynggård i baggrunden stor udstrækning lagt tilrette herefter. Grisene skal således fungere som renovationsmedarbejdere som i gamle dage, da de gik på møddingen. Derfor fodres der i vid udstrækning med rest- og affaldsprodukter fra humanernæring. Der findes eget vådfoder- og blandeanlæg på hver ejendom. Der anvendes i størst mulig udstrækning eget korn som supplement til alternative fodermidler. Vores største arbejdsmiljøproblem er støv i staldene. Staldstøv består af støv fra halm, foderrester, gødningsrester og hudskæl fra grisene. For at prøve at begrænse støvproblemerne er der i 2002 opstillet et anlæg til støvbinding i Multisitestalden, der er vores mest belastede stald. Afprøvningen er nu afsluttet, og der investeres i anlæg i flere staldafsnit. Gennem årene er der skabt en fast kreds af kollegaer, der sælger korn til os - hovedsagelig i høst. Da korn er et fortrinligt og sikkert foderemne og ydermere billigt, ønsker vi, at det skal udgøre en større del af foderet. Derfor blev opbevaringskapaciteten øget i 2002 med 950 tons således, at vi nu kan opbevare korn til et års forbrug. Side 5

6 Af spildte ressourcer har vi i dag først og fremmest vores halm. Vi deltog aktivt i oprettelsen af Præstø Halmvarmeværk i 1984 og var gennem flere år blandt de største leverandører. Det var derfor en skuffelse, da økonomien blev således, at halmvarmeværket måtte lukke. Vi har efterfølgende leveret halm til Stege Halmvarmeværk, men her kan økonomien ikke bære igennem for vores vedkommende. Fra 2001 er vi atter halmleverandør, idet der er indgivet kontrakt med energi E2 om halmleverance til Avedøre-værket. Fra 2003 er kontraktmængden øget betragteligt. Desværre fungerer værkerne ikke godt nok, så vores leveringsmængde for indeværende år er skåret meget ned. Samfundsmæssigt virker det helt forkert, at de 16% af Danmarks energiforsyning, landbruget kunne dække med disse biobrændsler, går ubenyttet til grunde, medens vi bruger fossile brændsler, som fremtidige generationer kunne have glæde af. Vi lever i et samfund, hvor et godt miljø har høj prioritet, og hvor mange virksomheder gør en stor indsats for at producere miljøvenlige produkter og udvikle miljøvenlige teknologier. I forbindelse med lugtproblemer fra biogasanlægget og decanteren er der i det forløbne år investeret store beløb i kemisk luftrensning. For at følge denne linie, vil der i forbindelse med nybyggeriet på Fjellebrogård blive installeret biologisk luftrensning. Midt i 1990erne ønskede vi at blive kvalitets- og miljøcertificeret. Det blev vi i 1996 efter ISO 9002 og ISO En naturlig forlængelse af dette, var det at udarbejde et grønt regnskab. Vores første blev udarbejdet for 1999 med tal for 2 år. Dette er vores femte grønne regnskab, derfor er der på flere områder medtaget 6 års tal. I den strukturtilpasning der er sket med vores landbrug siden starten i 1972, er en del mindre og dårlige hegn forsvundet. For at give vildtet og de mindre sangfugle bedre vilkår, blev der i 1993 plantet over m hegn i samarbejde med Hedeselskabet. Dette er i de følgende år fulgt op med mindre plantninger, og i 1999 blev der tilplantet 1,3 ha omkring bygningerne på Over Lyngen 4 og 14. I foråret 2001 blev der plantet yderligere m hegn, og i efteråret 2002 blev der plantet ved biogasanlægget. Tilpasningerne i stalden er sket løbende. De sidste bundne søer blev således udfaset i Det er et ønske løbende at tilpasse staldsystemet til lovgivningen og den miljø- og dyrevelfærdsmæssige udvikling. Der forestår således i fremtiden ganske store investeringer for at leve op til fremtidens ønsker og krav, ligesom det kræver en stor udvidelse af bygningsmassen at leve op til kommende pladskrav. I forbindelse med tilpasningen til fremtiden forventes det, at alle smågrise skal fjernes fra den nuværende bygningsmasse, da det har vist sig, at have store veterinære fordele i opdeling af besætningen. Der blev derfor i efteråret 2002 søgt om - i samarbejde med ejeren af Fjellebrogård - at bygge til smågrise. Det er et miljømæssigt godt projekt, bl.a. fordi opvarmning af stalden kan ske ved spildvarme fra biogasanlægget, smittepresset på smågrisene formindskes, og gyllen kan indgå i biogasanlægget uden vejtransport. Ansøgningen blev færdigbehandlet i løbet af efteråret 2003, og byggeriet er begyndt i foråret Dette synes at være en meget lang proces for et mindre byggeri, hvor alt er i orden efter gældende lovgivning. Samarbejdet med miljømyndighederne har gennem tiden været godt. Vi fik således kommunens måske Sydsjællands første kap. 5 godkendelse i Den er senere fornyet og udvidet. Den er p.t. under revision, hvor den behandles efter IPPC-direktivet. På Nygård søgte vi miljøgodkendelse straks efter overtagelsen i 1994, den skal således også snart revideres. Side 6

7 På Lynggård har vi altid lagt meget vægt på miljøet, og vi har et ønske om at være mindst 3 år forud for lovkrav. Vi har derfor allerede i 1973 etableret faste møddingspladser. Vi søgte og fik kap. 5 godkendelse inden det blev et lovkrav. Vi deltog i Storstrøms Amts projekt til udbredelse af renere teknologi i begyndelsen af 1990 erne. Vi blev ISO-certificeret efter ISO 9002 og i Vi har overdækket alle vore gylletanke i Fra 2003 er vi begyndt at gøde både efter kvælstof og fosfornormer. Vi overholder således både husdyrgødningsbekendtgørelsens normer for kvælstof og slambekendtgørelsens fosfornormer set over en løbende 3 års periode. Da vi ønsker en endnu mere optimal udnyttelse af vore gødningsstoffer, overvejer vi at udbygge vores gødningsbehandlingsanlæg således, at vandet kan skilles fra gyllen, og restgødningen føres fri for gyllelugt. Dette kræver meget store investeringer, som vi måske ikke magter. På et borgermøde i Jungshoved Forsamlingshus i 2002 var der en kraftig opfordring til at søge virksomheden VVMgodkendt. Vi tog derfor kontakt til Storstrøms Amt i maj 2003 for at sætte dette i værk. Da det er en frivillig ansøgning og ikke en ansøgning efter et lov- eller myndighedskrav, volder det tilsyneladende problemer at få den behandlet, men vi håber stadig, at det kan lade sig gøre. Da vi er glade for vores virksomhed, hylder princippet om åbenhed og gerne vil i dialog med folk, vil dette grønne regnskab blive lagt ud på vores hjemmeside Lynggård, maj 2004 Peder Andersen Side 7

8 Ejendomsbeskrivelse Produktion Lynggårds hovedaktivitet er svineproduktion. Svineproduktionen består af smågriseproduktion og efterfølgende opfedning af slagtesvin efter multisite-princippet. I planteavlen produceres salgsafgrøder, men en del af afgrøderne fodres også op. I 2002 startede driften af et biogasanlæg, og fra august 2002 producerer Lynggård derfor også miljøvenlig strøm. Arealanvendelse Klimaforhold Temperaturmålinger viser, at oktober og vintermånederne var varmere end normalt. Efteråret var generelt præget Ha Ager inkl. forpagtning 451 Skov 1 Eng 2 Hus, veje m.m. 4 Total inkl. forpagtning 458 af megen nedbør, hvilket generede såarbejdet. Foråret var tørt på et tidspunkt, hvor vårbyggen havde brug for vand. Udbyttet blev derfor dårligt på egnen. Resultatet skyldes også, at vi hovedsageligt havde valgt hvedesorten Senat, der overalt skuffede udbyttemæssigt i Roerne trivedes derimod og gav gode udbytter. August blev usædvanlig varm og solrig mm Klimaforhold De klimatiske forhold spiller en meget betydelig rolle for udbytteniveauet i afgrøderne samt kvaliteten. Både forbruget af planteværn, energi, samt arbejdskraft er betydeligt afhængig af de klimatiske forhold. På kortet ses, at der var et nedbørsunderskud på ca. 90 mm vand i vækståret 2003 for Lynggården. Det var et endnu større underskud end i 2001 og Arealudpegninger I bilag 1 findes et supplerende kortbilag herom. Følgende områdeudpegninger findes på Lynggård: Beskyttede naturtyper: 3 områder: Hede, mose, eng, vandhul 4 områder: Beskyttet dige Område med særlige drikkevandsinteresser Område med uønsket skovrejsning Fredet område Fuglebeskyttelsesområde Ramsarområde Forureningsfølsomt område Målsatte vandløb Side 8

9 Svineproduktion Besætning På Lynggård produceres smågrise og avlsdyr til eget brug. Avlsdyr på modersiden produceres på Landracesøer, og på fadersiden produceres de på Durocsøer. Der er ca. 200 renracede dyr i kernebesætningen, og der indkøbes sæd fra ornestation til opformering af kernebesætningen. Egne orner tappes for sæd, som anvendes til inseminering af produktionssøerne. Pattegrisene fravænnes efter ca. 30 dage. De drægtige søer står i bokse, mens der i farestalden mest er fuldspalter. Omkring 3/4 af smågrisene går også på fuldspalter og resten på delvis spaltegulv. Alle slagtesvin går på fuldspalter. Omfang I det forløbne år har der været flere årssøer end det foregående år og dermed en stigning i antal producerede smågrise og slagtesvin. Heraf sker en del i lejede stalde. En lille del at smågrisene sælges ved 7 kg. I 2003 er det grise. Dyreenhederne er beregnet på baggrund af den gældende 2002 DE Søer med smågrise til 7,5 kg 437 Smågrise 7,5-28 kg 220 Slagtesvin kg 656 I alt husdyrgødningsbekendtgørelser og Virksomhedsanalysens opgørelse af årets produktion. Beregningen er foretaget for den samlede produktion under Lynggård (herunder den del, der sker i lejede bygninger) og ikke på * 2003 DE *Indtil 2002 på baggrund af Bek. Nr. 877 Erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. fra 1998 og gældende til 31/ For 2003 og fremover beregnes efter gældende bekendtgørelse. Nygård. Fodersammensætningen optimeres næsten ugentligt. Dette hænger sammen med, at der ofte anvendes andre fodertyper end normalt. For at sikre sig at dyrenes næringsstofbehov hele tiden er opfyldt, skal der ske løbende tilpasninger i foderet. Husdyrgødning Med tiden er der etableret en betragtelig opbevaringskapacitet på Lynggård og Nygård, i alt m 3 i gyllebeholdere. Ved en normproduktion af gødning på ca t er der således kapacitet til ca. 11 måneders opbevaring. Hertil kommer opbevaringskapaciteten i gyllekanalerne og i biogasanlægget. Harmoniforhold Al husdyrgødning fra Lynggård og Nygård overføres til markbruget, som herefter sørger for, at harmonikravet overholdes. I 2003 er der indgået gylleaftaler på 706 DE. I gødningsregnskabet for 2002/03 er produktionen på Lynggård opgjort til DE, hvormed 409 DE skal håndteres på markbruget. Ved 1,4 DE pr. ha skal der som minimum være 292,1 ha til rådighed for udspredning af husdyrgødning. I gødningsregnskabsåret 2002/03 var der Størrelse i m 3 Etableret år Antal Placering Lynggård Lynggård Lynggård Lynggård Nygård 409 ha til rådighed. Det bemærkes, at for de kommende år vil strukturen blive, at biogasanlægget står som modtager af husdyrgødningen, som så leverer afgasset gylle til markbruget. ejendomsniveau. Sundhedsstatus MS uden PRRS med AP 6, 10 og 12. Fodring Der anvendes hjemmeblandet vådfoder på Lynggård og Side 9

10 Medicinering Ejendommen er tilsluttet den lovpligtige ordning om dyrlægebesøg/rådgivning hver 4. uge. Der er ikke anvendt vækstfremmer på ejendommen efter 1. januar Medicinering Alle landbrug, hvorpå der er en animalsk produktion, skal have udarbejdet en aftale med en dyrlæge om en besøgsordning. Ordningen indebærer, at en dyrlæge kontrollerer forbruget af medicin. Fra Lynggårds apotek (Ejby Apotek) er der foretaget sammenstilling af Lynggårds og Nygårds medicinforbrug. I disse tal er medicinforbruget omregnet til kroner, og de sammenlignes med forbrug for tilsvarende ejendomstyper, der også er kunder ved Ejby Apotek. Medicinforbruget for søer og smågrise har varieret en del gennem året og er mere end dobbelt så højt 3. kvartal som 1. kvartal Omvendt er Lynggårds forbrug kun på det halve af sammenligningsgruppens samlet over Der er ikke anvendt vacciner i slagtesvineproduktionen i Samlet set har medicinforbruget i 2003 ligget på et meget lavt niveau. Medicinforbrug Lynggård Søer og smågrise kr/årsso kvt kvt kvt kvt. 03 Medicinforbrug Nygård Slagtesvin kr/svin 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 4. kvt kvt kvt kvt. 03 Lynggård Gns. ejd med søer og smågrise Nygård Gns. ejd med slagtesvin årets 3 første kvartaler, hvilket er samme billede som i Med hensyn til vacciner ligger Lynggård tættere på sammenligningsgruppen, men stadig under. Disse data er ikke vist her. I slagtesvineproduktionen anvendes der endnu mindre medicin end hos sammenlignelige producenter. I gennemsnit over året kun ca. 1/4 af sammenligningsgruppens. Den store fokus på staldhygiejne afspejler sig tydeligt i disse tal. Side 10

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Miljøtilsyn med landbrug på Bornholm Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Natur & Miljø Baggrund og formål Landbruget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse TEKNIK OG MILJØ Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-115-13

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med svineproduktion udført den 11-05-2015 - Mads Skau, Skovgårdvej 15, 6500 Vojens

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med svineproduktion udført den 11-05-2015 - Mads Skau, Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv 74506417, I/S Skovgård Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt Opdateret, den 25. august 2014 Bygning Stald 1 ST-235154 Nu 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Skovvej 2 8832 skals efter 39 og 41 i Lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune

Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) for udvidelse af en større svineproduktion på Møgelthorumvej nr. 1 i Sundsøre kommune og Forslag til Miljøgodkendelse Bilag til Regionplantillæg nr. 11. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13.

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13. !"#"$%&'$( Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 5 Næringsstofregnskab 9 Planteværn 13 Energi 15 Vand 16 Tekniske anlæg 17 Ordforklaring 18 Bilag til

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen Dynamisk strategi Chefkonsulent Flemming Sørensen Hvad er dynamisk strategi Gammelt produkt på nye flasker Light udgave af strategiprodukt Mere handlingsorienteret strategi og nemmere tilgængelig God platform

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere