Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Transkript

1 Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige afsætningsmuligheder: Fordele og ulemper ved afsætning til hhv. det eksisterende naturgasnet og til den lokale energiforsyning er pt. genstand for en højaktuel debat, hvor der argumenteres for og imod de to løsninger. Vægtige aktører som Energistyrelsen og Energinet, arbejder dog på at begge muligheder udvikles og praktiske eksempler peger i retning af at flere afsætningsmuligheder for det enkelte biogasanlæg eller biogasselskaber kan komme i spil med mulighed for både afsætning til lokale værker og til naturgasnettet. Et andet spørgsmål er, hvilke anlægsstørrelser, der er hensigtsmæssige hvorvidt store fællesanlæg med leverandører af husdyrgødning og gylle er hensigtsmæssige? eller en model med gårdbaserede anlæg? De sidste kan evt. involvere flere nabobedrifter i et fælles system eller logistik i form af fælles gasledning o.l. som der er under planlægning i RingkøbingSkjern Kommune. Afsætningsforhold a) Afsætning til det eksisterende naturgasnet b) Afsætning til lokal forsyning (f.eks. til lokalt varmeværk) Afsætning til det eksisterende naturgasnet Status: I Grøn Vækst-pakken angives det, at anvendelse af biogas i naturgasnettet skal økonomisk sidestilles med anvendelse i fjernvarmeanlæg, men den konkrete udmøntning af dette princip er ikke gennemført pt. Der kan blive tale om en PSO-model eller et tilskud. Men intentionen er, at de to ovennævnte afsætningsmuligheder ligestilles. Fordele ved Biogas i Naturgasnettet Et ubegrænset marked via naturgasnettet Mulighed for flere købere af biogassen Flere afsætningsmuligheder for biogasanlæg Adgang til det regulerbare el-marked Evt. adgang til et mere betalingsvilligt marked på sigt fx transportsektoren Reguleres ikke af Varmeforsyningsloven, så biogasanlægget kan skabe profit udover denne regulering. Ulemper ved biogas i Naturgasnettet

2 Opgraderingsanlæg er kostbare i anlægsinvestering (kræver store biogasmængder som udgangspunkt). Det koster penge at opgradere Biogas til Naturgaskvalitet 0,8-1 kr./m3 Der findes ingen dokumenterede, danske erfaringer på området Afsætning af biogas til lokal energiforsyning Status: Der findes en del eksempler på både velfungerende afsætningsaftaler og eksempler, hvor det kniber med enigheden og at kunne indgå længerevarende aftaler med tilstrækkelig sikkerhed for både levering af gas og sikkerhed for at aftage gas i en længere tidsperiode. Fordele ved Biogas i lokal energiforsyning fjernvarmeværk - virksomheder Et lokalt, nærmarked, som søger nye energikilder, uafhængighed Høj energiudnyttelse gassen anvendes direkte og uforarbejdet Økonomisk gevinst for varmeanlægget ved overgang til biogas Optimeringsmuligheder jf. 3-trinstariffen (el produktion i højt betalte perioder) Der kan f.eks. skabes økonomisk stabilitet for både biogasanlæg og fjernvarmeværk ved at etablere en fast pris, der er pristalsreguleret (uafhængig af energimarkedet) Afsætning til lokale virksomheder med egne kraftvarmeværker kan være en ny mulighed, som virksomhederne er interesserede i pga. CO2 balance og reduceret carbon footprint. Biogassen kan derfor have en markant højere værdi end naturgas for disse virksomheder. (ARLA Videbæk) Ulemper ved biogas i lokal energiforsyning - fjernvarmeværk Der er begrænset afsætningsmulighed lokalt med et enkelt fjernvarmeværk som aftager Produktionen af biogas kan ikke uden omkostninger sæsonreguleres Der kan derfor være fortsat behov for at kunne anvende naturgas som sikkerhed for forsyningen, hvilket kan afføde højere naturgaspris eller andre bindinger. Der findes endnu ingen standardkontrakter på området, om end Dansk Fjernvarme arbejder med en Standardkontrakt for området. Set fra Biogasanlæggets side er der begrænsede overskudsmuligheder, da området reguleres af Varmeforsyningsloven og princippet "hvile i sig selv princippet" om at eventuelle økonomiske gevinster kommer forbrugeren til gode. Ved at fastsætte en hensigtsmæssig afskrivningsprofil kan denne ulempe dog minimeres for biogasanlæggets vedkommende. Ikke alle naturgasfyrede fjernvarmeværker har udstyr som kan håndtere biogas og der kan for de øvrige blive tale om udgifter til tilpasning af udstyr. Varmeværkerne kan være tilbageholdende med at indgå aftaler for en længere årrække, hvilket er afgørende for sikkerheden for anlægsinvesteringen i biogasanlæg. I øjeblikket forhandler Regeringen og S om at værker under 2 MW indfyret effekt skal have lempet adgangen til at fremstille fjernvarme vha. biomasse. Det kan fortrænge biogas til fordel for enkle og billigere flis-kedler på disse værker. (se Dansk Fjernvame). 2

3 Anlægsstørrelser og økonomi: Temaet er genstand for konstant diskussion og for de etablerede biogasfællesanlægs vedkommende er flere anlægs økonomi blevet analyseret af Fødevareøkonomisk Institut. Knud Hjort Gregersen. Økonomien i biogasfællesanlæg: For gårdbiogasanlæg findes der ingen generelle analyser af dirftsøkonomien. De veletablerede fællesanlæg med begrænset restgæld har generelt en tilfredsstillende økonomi. Mange af disse modtager meget gasholdig biomasse i form af f.eks. slagteriaffald affald til 0 kr. eller til behandlingsafgift. Samtidig leverer nogle af disse anlæg biogas til lav pris 2,50-3,00 kr/m3 Methan og opfylder dermed Varmeforsyningslovens "hvile i sig selv princip" og at dette kommer forbrugeren til gode. I øjeblikket arbejder både Energistyrelsen, Landbrug og Fødevarer/Videncentret for Landbrug på en generel vurdering af økonomien ved etablering af nye biogasfællesanlæg. Generelt er der enighed om at anlæggets drift skal være optimeret mht: Sikker forsyning af biomasse af tilstrækkelig god kvalitet! Hurtigt og højt metanudbytte: høj tørstof S%, letomsættelig Håndterbart i anlægget Helst modtagegebyr for håndtering af gylle! (ellers gratis eller billig biomasse) Min. indhold af uønskede stoffer (f.eks. sand, tungmetaller) Langtidskontrakter Sikker afsætning af el/gas/varme til høj pris Optimal udnyttelse af energien i biogassen Gode aftaler med købere (relevant for salg af varme og gas) Rigtig anlægspris Mest kvalitet for pengene (billigt anlæg kan være dyrt i drift) Fokus på Need-to-have og nice-to-have ekstraudstyr Optimal finansiering Anlægstilskud Billige lån via f.eks. Kommunekredit Lave driftsomkostninger Effektiv driftsledelse Rationel arbejdsplanlægning Valg af driftssikker teknologi (dokumentation, referencer) 3

4 Økonomi i nye biogasanlæg Generelt antages det, at nye biogasanlæg skal baseres på gylle, men ikke vil få afgang til gratis biomasse i form af organisk affald på samme måde som eksisterende anlæg og derfor skal opnå en god driftsøkonomi ved at inddrage energiafgrøder til at booste gasproduktionen. Det antages ligeledes, at der er en betydelig fordel i form af størrelsesøkonomi og etablering af store biogasfællesanlæg. I nedenstående eksempel angives kapitalomkostninger og driftsomkostninger ved produktion af biogas på 2 forskellige typer anlæg med en produktion af hhv. 4 og 8 mio. m3 methan. 4 mio. m3 methan 8 mio m3 methan Kapitalomk. 0,66 0,48 Driftsomk ,14 (Skal verificeres) I et andet scenarium bliver etablering af flere anlægstyper sammenlignet og umiddelbart er der bedst økonomi ved etablering af et meget stort anlæg på mio. m3 methan i forhold til 2 mindre biogasanlæg på 10 mio m3 methan. Samtidig bliver den logistiske udfordring dog markant større og lokale forhold kan gøre, at dette fravælges, da det kan blive en meget stor planlægningsmæssig, miljømæssig og driftsmæssig udfordring. Især transport af gylle bliver en stor omkostning og der skal findes alternative løsninger i form af separering eller pumpestationer med de usikkerheder som det medfører. ARLA analyserer således i øjeblikket muligheden for at etablere biogasproduktion til forsyning af mælkekondenseringsfabrikkerne i Videbæk og en foreløbig melding er, at 2 fællesanlæg på ca. 10 mio. m3 methan er mest hensigtsmæssigt i dette lokalområde frem for et helt stort anlæg. En lidt fjernere placering af biogasanlægget og vis transport af gassen i ledning kan således blive en løsning. I RingkøbingSkjern-modellen angives store gårdanlæg på dyreenheder at give en vis størrelsesøkonomi og anlæggene kan etableres af grupper på få bedrifter som samarbejder og forsender gassen i en fælles ledning, som har flere aftagere af biogas eller en sikker afsætning. Kommunen har identificeret grupper af bedrifter indenfor en radius af 6 km, som med fordel vil kunne samarbejde omkring dette koncept. Forretningsmodeller og analyseredskaber Såvel Energistyrelsen som Videncentret for Landbrug samt diverse ingeniørvirksomheder har analyseredskaber til at vurdere de økonomiske forudsætninger i nye biogasanlæg med de lokale, kendte forudsætninger. Der er dog ikke entydig opfattelse af forudsætningerne for driftsøkonomien, herunder gasudbyttet ved f.eks. sammensætning af biomasser i form af energiafgrøder og gylle. Energistyrelsen, Landbrug og Fødevarer samt Videncentret for Landbrug har nedsat en arbejdsgruppe til at give mere koordinerede udmeldinger (Nørdklubben) Finansiering 4

5 Nye biogasanlæg kan finansieres via 20 % statstilskud jf. Bekendtgørelse om Tilskud til Biogas. Der åbnes for ansøgninger til denne pulje ultimo Her er det dog en forudsætning at mindst 50 % af biomassen skal stamme fra husdyrgødning. Derudover er mulighed for at stille en kommunegaranti for optagelse af lån i Kommunekredit til lav rente. Kommunerne afgør selv, hvilken procentandel de vil stille garanti for, men udgangspunktet har været 60 %. I øjeblikket er situationen sådan at alle eksisterende fællesanlæg er etableret på grundlag af en kommunegaranti og endnu er ingen garantier udløst. I øjeblikket anbefaler KL, at kommunerne viser tilbageholdenhed med at stille garantier før driftsøkonomien i biogasanlæg er nærmere belyst (Nørdklubben) og at der gives klarere retningslinier for de vilkår hvorunder garantien stilles. En forudsætning for at stille kommunegarantien er i øvrigt, at anlægget efterlever Varmeforsyningslovens "hvile i sig selv" princip. I øjeblikket arbejdes der på at ændre dette, så biogasanlæg der ikke får kommunegaranti, heller ikke skal leve op til varmeforsyningslovens formål og må generere et overskud. En model kan være at starte med en kommunegaranti og efter en periode afvikle denne og fortsætte på markedsvilkår, hvilket en del eksisterende anlæg allrede har gennemført Prissammenligninger: Værdien af biogas til fjernvarmeværker bliver vurderet i et Notat af Energistyrelsen: Værdi af biogas anvendt til kraftvarme i stedet for naturgas: "Forsyning og vedvarende energi, 12 maj, Søren Tafstrup. Her angives værdien som summen af 4 hovedelementer: Værdi af pristillæg til biogas-elproduktion Værdi af afgiftsfri biogas-elproduktion Værdi af afgiftsfri biogas-varmeproduktion Værdi af erstattet naturgas I notatet angives værdien til 5,12-5,24 kr./m3 methan for fjernvarmeværkerne. I forhandlingssituationen mellem biogasanlægget og Fjernvarmeværkerne er spørgsmålet således, hvordan kagen deles mellem parterne. Fjernvarmeværkerne forventer en prisfordel på i forhold til naturgassen og biogasanlægget forventer at værdien afspejler sig i afregningen på biogas. I praksis bliver der i øjeblikket talt om gas-aftaler med prisniveauer mellem 4,00, 4,15 og 4,40 i lokalområdet eller prisfordele på % i forhold til naturgas. Ved udsigt til stigninger på det internationale energimarked kan faste, langsigtede pristalsregulerede aftaler være attraktive for fjernvarmeværkerne. Prisen for afsætning af biogas til Naturgasnettet I notat af Søren Hylleberg, Teknisk Direktør HMN, Naturgas anslås det at afregningen for biogas til naturgasnettet vil bestå af: Købspris hos gasgrossist: 2,10 kr/m3. Opgraderingstilskud: 2,99 kr/m3. - opgradering 0,8-1,0 kr. 5

6 I alt ca. 4,10-4,30 kr/m3. Opgraderingstilskuddet vil formodentlig komme til at bestå af: Tilskud til el-produktion (ca. 188 øre), afgiftsfritagelse (el) (ca. 36 øre) afgiftsfritagelse (varme)(ca. 75 øre) Denne opgørelse skal dog verificeres. Konklusion De individuelle eksempler og lokale forhold er meget afgørende for økonomien i biogasanlæg. Den enkelte forretnings-case er yderst følsom overfor bare 1 % ændring i råvarernes tørstofindhold eller 10 øres ændring i afregningsprisen. Men attraktive afsætningsforhold bliver formodentlig afgørende for udviklingen af biogasområdet, hvor valget står mellem lokal afsætning og opgradering til naturgasnettet. En pragmatisk løsning synes der at være en vis konsensus omkring: Afsætning af biogas både til lokale værker eller virksomheder med egne kraftvarmeanlæg og opgradering som parallelle spor. Med venlig hilsen Olav Rasmussen 6