IBSE Elevmotivation Kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IBSE Elevmotivation Kompetenceudvikling"

Transkript

1

2 Bachelorprojekt - april/maj 2013 Jonas Friberg Christensen - z IBSE Elevmotivation Kompetenceudvikling Elever diskuterer planternes indbyrdes position under den afsluttende evaluering i IBSE forløbet. ( ) jeg har prøvet mange gange hvor det ligesom var interessant og spænende, hvor jeg synes det var sjovt at arbejde med, men igen, det kommer bare så meget an på hvem man er sammen med. Elev om gruppens centrale rolle for hendes motivation. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 5 Opgavens opbygning... 5 Begrebsafklaring... 6 Konstruktionisme og konstruktivisme... 6 Motivation... 6 Viden og kompetencer... 6 Afgrænsning... 7 Motivation... 8 Den konstruktivistiske lærings forståelse... 9 Kognitiv konstruktivisme... 9 Stadieteorien og ræsonnementsmønstre... 9 Kognitive processer Socialkonstruktivisme To systemer for elevens læring Kompetencer og naturvidenskabelig dannelse IBSE - en tilgang til undervisningen Undervisning i to 8. klasser Undersøgelsesmetode skriftlig Evaluering Interview Analyse af IBSE Analyse af elevernes naturfaglige kompetenceudvikling Konkret operationelle besvarelser Formelt operationelle besvarelser Holdninger til arbejdsmetoden Delkonklusion Interview - Motivativerende undervisning Referenceklassen

4 IBSE-klassen Fortolkning og delkonklusion Teoretisk Analyse Kritik af IBSE metoden Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 undervisningsplan Bilag 2 Metodelabmodellen (Metodelab.dk) Bilag 3 - Evaluerings spørgsmål Bilag 4 - Elevernes kompetenceudvikling Bilag 5 - Elev øvelse IBSE - tyngdekraft og omløb Bilag 6 - Undersøgelse af planeter og solsystemet

5 Indledning I denne opgave vil jeg fokusere på undervisningsmetoden Inquiry Based Science Education. Jeg blev først opmærksom på metoden under et foredrag med Mikael Skånstøm om undersøgende og problemløsende matematik undervisning på læreruddannelsen Zahle. Jeg undrede mig under og efter foredraget om det mon var muligt at indføre og udføre problemløsende undervisning i fysik/kemi ud fra samme principper. Gennem Mikael kom jeg i kontakt med Morten Sillasen, der havde arbejdet med IBSE i en dansk kontekst og fik mulighed for at deltage i det 25. heldagsseminar for matematikken og fysikkens didaktik ved Roskilde universitet center, der netop omhandlede IBSE. Efter dette seminar besluttede jeg mig for, at min bachelor skulle omhandle IBSE og kompetenceudvikling. Derudover ønskede jeg, at belyse hvilke faktorer der spillede ind på elevernes motivation i undervisningen, for at få en bedre forståelse for hvordan jeg kunne motivere mine egne elever i København Ungdomsskole. Da jeg selv tilslutter mig et konstruktivistisk lærings syn, og IBSE metoden i omfattende grad bygger på Deweys konstruktivistiske læringsforståelse, var det naturligt at have det som teoretisk udgangspunkt for min analyse. I praktikken og de efterfølgende interviews fremhævede eleverne særligt den sociale del af motivation og læring. Derfor blev min endelige opgave en belysning af dette spændingsfelt, ud fra min problemformulering om IBSE. Problemformulering Hvordan kan Inquiry Based Science Education (IBSE), belyst ved socialkonstruktivistisk og konstruktivistisk læringsteori, påvirke elevernes motivation og udvikling af kompetencer i fysik/kemi undervisningen? Opgavens opbygning Først i opgaven afklares centrale begreber, der kan have tvetydige betydninger, og af mine kilder bliver brugt meget forskelligt. Afklaringerne skal ses som hvordan jeg anvender begreberne. Herefter afgrænses opgaven kort inden jeg går over til at give et teoretisk grundfundament, der tjener som fundament for min analyse og diskussion. Herefter følger en kort introduktion til min IBSE metode og metodelab modellen, der lå til grund for undervisningen. Herefter gives en kort beskrivelse af undervisning i de to klasser ud fra forskelle og ligheder i forhold til undervisningsplanen (Bilag 1). I undersøgelsesmetoden vil jeg redegøre for de overvejelser der ligger til grund for min empiri indsamling og analyse. Jeg har efterfølgende valgt at opdele min analyse i tre dele, et om elevernes naturfaglige kompetenceudvikling, et om motiverende undervisning og til sidst et teoretisk analyse afsnit, der ser på forholdet mellem konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Herefter kritiseres metoden ud fra positive dagsordner. I diskussion vil jeg give et bud på en samlet læringsforståelse ud fra konstruktivisme og socialkonstruktivisme, samt vurdere metodens evner ud fra henholdsvis kompetenceudvikling. Afslutningsvis vil konklusio- 5

6 nen opsummere opgavens væsentligste pointer, inden jeg til sidst i perspektiveringen redegør for betydningen for min egen praksis. I bilag er vedlagt følgende relevante data: Undervisningsplan, metodelab modellen, evaluerings spørgsmål, kompetenceudviklings data, guided inquiry vejledning til tyngdekraft & referenceklassens planetundersøgelse. Begrebsafklaring Konstruktionisme og konstruktivisme I denne opgave er det vigtigt at forklare en forskel på disse begreber, da mine pædagogiske og antropologiske kilder ofte bruger dem anderledes end mine psykologiske kilder. Begrebet konstruktionisme er indført af psykologen Kenneth Gergen (leksikon.org), da begrebet konstruktivisme allerede eksisterede i psykologien ved bl.a. Piaget. I denne opgave bruger jeg den psykologiske begrebsforståelse, så konstruktionisme og socialkonstruktionisme betegner teorier hvor den fysiske virkelighed bliver konstrueret ud fra de kognitive processer i individet og/eller de sociale relationer 1. Dette betegner Collin (2003) som ontologisk konstruktivisme. Begreberne konstruktivisme og socialkonstruktivisme bliver defineret ved at viden om virkeligheden konstrueres henholdsvis af de kognitive processer og/eller det sociale samspil, som af Collin (ibid.) betegnes som erkendelsesteoretisk konstruktivisme. Det er den erkendelsesteoretiske konstruktivisme, der ligger til grund for læringssynet i denne opgave. Motivation Motivation bliver af forskellige grene af både psykologi og pædagogik betragtet med forskellige indgangsvinkler. Men motivationen kan i min forståelse defineres som følgende citat, der overordnet vil dække alle retninger: Motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål (Weiner, 1992; Franken, 2002). (Hein, 2009, s. 16) Denne definition dækker over de motivationer, der kan beskrives som medfødte og tillærte (Hein, 2009). Et motiv betegner netop det der ligger til grund for handlinger, der bygger på motivation. Viden og kompetencer Min forståelse af viden bygger på en tredelt struktur, der kan ses som videns tre grundelementer: 1 I nogle teorier inden for den socialkonstruktionistiske tilgang, bliver de psykiske forhold ligeledes konstrueret i det sociale samspil. Dette er netop tilfældet hos Gergen (2012) 6

7 1. Viden kan eksistere uden for den enkelte elev. Dette betegner viden der er kulturelt akkumuleret og diskursiv. 2. Viden som social rekonstruktion af den kulturelt akkumulerede viden, Fx i et praksisfællesskab. 3. Viden som konstruktion af den enkeltes kognitive aktivitet. Ud fra denne definition af videns tredelte struktur, anvender jeg Dolin, Krog og Troelsens (2003) naturfaglige kompetencedefinition: Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge hvor det er relevant. Den naturfaglige kompetence er altså et udtryk for flere dannelses perspektiver, der bygger på videns tredelte struktur indenfor almendannelse, demokrati og naturfaglig forståelse. Den naturfaglige kompetence udgør de specifikke handlekompetencer, der henvender sig til det naturfaglige område. Begrebet kan sidestilles med det engelske scientific literacy. Afgrænsning Opgaven er naturligt afgrænset af, at være en pædagogisk opgave relateret til fysik og kemiundervisningen i den danske folkeskole. Derfor har jeg i forhold til teorivalg fokuseret på erkendelsesteoretisk konstruktivisme og derved set bort fra den ontologiske konstruktivisme. Det har jeg gjort ud fra overvejelser om den naturvidenskabelige orientering i faget. For det første kendetegner fysik og kemifaget i folkeskolen sig ved, som al anden naturvidenskab, at virkeligheden beskrives så konkret som muligt. Naturvidenskaben har ofte fået en særstilling. Marx og Merton udtrykker det således: De naturvidenskabelige teorier er formet af noget, der pr. definition ligger uden for samfundsvidenskabernes rækkevidde, nemlig den fysiske natur ( ) (Collin, 2003 s. 23). For det andet består folkeskolen af individer i social interaktion. Derfor inddrages den sociale side af den erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Jeg har valgt ikke at gå ind i klasserumskulturens betydninger for inquiry, men i stedet at fokusere på motivationen og tilegnelsen af kompetencer, da det fra en enkelt praktikperiode er svært at beskrive og få indblik i klassens komplicerede dynamik. Jeg har dog fokus på den del af klassekulturen, jeg kunne arbejde med. Nemlig at værdsætte elevernes deltagelse, dialog og deres forsøg på ejerskab, som er en del af IBSE og danner grundlag for motivationen, som jeg senere vil komme ind på. Jeg fokuserer alene på den del af motivationsbegrebet, der fremkommer i interview med eleverne i forhold til at belyse grundlaget for deres aktive handlinger, modsat den passive motivation, der handler om, at eleverne ikke gør noget forkert. 7

8 Motivation De medfødte biologiske motivationer, beskriver Engelsted (2013) ved nødvendigheden af individuel reproduktion (føde) og artens reproduktion (sex og yngelpleje). Evolutionær succes er netop defineret ved den sidstnævnte (ibid.). De konkrete forhold der gør sig gældende for de enkelte arters reproduktion, er afhængige af hjernens anatomiske struktur (Svane, 2008). Behovstilfredsstillelse hos avancerede pattedyr, inkl. mennesket, er kendetegnet ved socialisering, behov bliver socialt acceptable, og kan udøves socialt (Engelsted, 1995, s. 256 ff.). Mennesket adskilles fra de avancerede pattedyr gennem sprogets dimension (Vygotsky, 2012). Igennem indføringen i sproget tilegner barnet sig menneskelige behov, for derved at blive menneskeligt, mennesket er født som menneske, men ikke menneskeligt (Engelsted, 1995). Derved må de menneskelige behov være givet ved biologi, socialisering og den diskurs der indlemmer individet i samfundet. Da er mennesket, og derved eleven, netop motiveret ud fra både biologi, socialisering og diskurs. I forhold til min undersøgelse af elevernes motivation i forbindelse med undervisning, har jeg primært kunne identificere tre motiver hos eleverne. De har karakter af både at være individuelt (direkte) og socialt (indirekte) bestemt (Vejleskov, 2009): Nysgerrighedsmotiver Præstationsmotiver Sociale motiver Jeg vil her kort uddybe et teoretisk grundlag for hver af dem. Nysgerrighed betegner netop vores reaktion på overraskende stimuli og er bundet i biologien, derved er nysgerrighed en direkte motivationsfaktor, der er lagt stærkere end andre indirekte kognitive motivationer, som fx motivationen til at få gode karakterer (Vejleskov, 2009, s. 61ff.) Nysgerrigheden kan videre udvikle sig til undren, som er en væsentlig pointe, han skriver: I stedet for at bruge nysgerrighed som middel i det pædagogiske arbejde, skulle man måske hellere have undren som mål.(vejleskov, 2009, 66) Præstationsmotivet er forholdet mellem elevens optagethed af at klare sig godt, og frygten for fiasko (ibid. 77ff). Her må motivationen også skelnes i direkte og indirekte. Sociale motiver er i tæt forbindelse med præstationsmotivet, og kan i denne sammenhæng karakteriseres ved et hjælpe-andre-motiv og få-hjælp-motiv (ibid. 85ff). De sociale motiver kan være et udtryk for magt og selvrealisering, ved fx at hjælpe andre kan man få respekt og indflydelse i et socialt fællesskab, men magtmotivet kan også udtrykkes ved arrogance. Ifølge Vejleskov (2009) er der altid flere motiver og behov tilstede samtidigt, som kan være af forskellig betydning for individet beslutninger. Enkelte behov kan altså tilsidesættes midlertidigt. 8

9 Den konstruktivistiske lærings forståelse Ved en konstruktivistisk læringsforståelse bygger man på individets konstruktion og individets samspil med omverden i konstruktionen. Professoren Knud Illeris skriver: Læring forstås nu som en aktiv proces, hvorigennem den lærende til stadighed konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelser, holdninger, funktionsområder, identitet osv. (Illeris, 2001, s.4) Ifølge Illeris (2001) bygger læring både på tilegnelses- og samspilsprocesser. Jeg vil i det følgende give et kort teoretisk grundlag for tilegnelsesprocessen ud fra kognitiv konstruktivisme og samspilsprocessen ved socialkonstruktivisme. KOGNITIV KONSTRUKTIVISME I dette afsnit vil jeg give et indblik i den kognitive tilegnelsesproces, hvor Piagets tænkning udgør et centralt element. Jeg kombinerer i det følgende afsnit Piagets stadieteori med Lawsons ræsonnementsmønstre, for at anvende dem i min analyse og vurdering af elevernes evalueringer. Efterfølgende redegøres kort for de kognitive tilegnelsesprocesser. Stadieteorien og ræsonnementsmønstre Piaget beskriver barnets udvikling i fire stadier, der hver har specifikke kendetegn i forhold til barnets kognitive forståelse af omverdenen. Rækkefølgen for stadierne er konstant, men alderen kan variere ud fra intelligens og miljø (Piaget & Inhelder, 2012). Elevens åndelige 2 udvikling bygger ifølge Piaget og Inhelder (ibid.) på fire faktorer; elevens biologiske modning, øvelse og erfaring, socialt samspil og stræben efter ligevægt. I det følgende vil jeg fokusere på de to sidste stadier, da de netop er relevante i forhold til elever i fysikundervisningen. Elevernes øvelser, erfaring og stræben efter ligevægt beskrives i det efterfølgende afsnit. Det konkret operationelle stadium er kendetegnet ved, at eleven kan generere og teste deskriptive hypoteser og derigennem serieordne objekter og oplevelser fra sin egen verden (Sjøberg, 2008, s. 310ff; Piaget, 1970). Stadiet karakteriserer Lawson (2010) med følgende ræsonnementsmønstre (min oversættelse): C1 Klasseinklusion: C2 Bevarelsesræsonnement C3 Serieordning: Det formelt operationelle stadium begynder at udvikle sig når barnet er omkring år (Piaget & Inhelder, 2012). Stadiet er kendetegnet ved, at eleven udvikler og undersøger tidligere kausale forklaringer i forhold til den oplevede virkelighed, 2 Forstået som elevens generelle psykiske udvikling igennem stadierne og i min forståelse også evnen til mental kompleksitet. 9

10 samt evnen til hypotetisk-deduktiv tænkning (Piaget, 1970, s. 156 & Lawson, 2010). Lawson (2010) karakteriserer elevernes ræsonnementsmønstre i følgende kategorier (min oversættelse): F1. Kombinationsræsonnement F2. Identifikation og kontrol af variable F3. Proportionalitetsræsonnement F4. Probabilistisk ræsonnement 3 F5. Korrelationsræsonnement Lawson argumenterer for, at der for nogle individer kan udvikle sig endnu et stadie fra 18 år og frem, stadiet beskriver evnen til at teste hypoteser der bygger på ikke perceptuelle betingelser. Dette stadie betegnes postformelt operationelt (Lawson, 2010 s. 52ff). Kognitive processer De kognitive processer beskriver Piaget (2012) gennem forsøget på at skabe ligevægt imellem de kognitive skemaer i individet og ydre forstyrrelser. Den maksimale ligevægt betegner netop individets maksimale aktivitet, der udligner virkningen af aktuelle og mulige forstyrrelser (ibid.). Denne ligevægt skabes ved adaptation, hvor Uddannelsen består i en adaptation af individet til det omgivende sociale miljø (Piaget, 1970, s.144). Adaptationen udgøres af ligevægten mellem to uadskillelige mekanismer assimilation og akkomodation. Den intellektuelle adaptation er således en etablering af ligevægt mellem assimilationen af erfaringer til de deduktive strukturer og akkomodation af disse strukturer til indholdet af disse erfaringer. ( ibid. s. 146). Det er igennem denne proces at barnet konstruerer kognitive strukturer om omverdenen og de ydre sociale realiteter (Ibid. s ). Det der kendetegner fornuften, diskussion og refleksion, kan kun opstå gennem et samarbejde og en udveksling med andre mennesker, derfor er samarbejdet mellem eleverne af lige så stor betydning som lærerens handlinger (ibid.). SOCIALKONSTRUKTIVISME Socialkonstruktivisme lægger det læringsteoretiske fokus på sociale individ-individ og individ(er)-diskurs interaktioner. I det følgende afsnit belyses den læringsteoretiske indfaldsvinkel ved Lev Vygotsky, Jean Lave og Etienne Wenger. Vygotsky er kendt for teorien om zonen for nærmeste udvikling (ZNU), der netop betegner området, fra hvad eleven kan selv, til hvad eleven kan med hjælp fra andre. Det har vist sig at børns tale her bliver særlig væsentlig, da sproget spiller en vigtig rolle i børns evne til at løse problemer. Børn kan i visse tilfælde ikke løse op- 3 Mit begreb i mangel af et dækkende ord for det engelske begreb Probabilistic Reasoning. Dækker generelt over evnen til at se bort fra enkelte modsigende resultater i det observerede ved samtidig at tage højde for det i konklusionen. 10

11 gaver, hvis de ikke får mulighed for at tale. Det skyldes primært at de endnu ikke har udviklet et indre sprog (Vygotsky, 2012). Elever skal opnå mestring af sproget som redskab, før det kan vendes indad. Sproget bliver da en intrapersonel funktion, ud over den interpersonelle funktion sproget besidder i undervisningen (ibid.). Da bliver ZNU, hvor pædagogik og intersubjektivitet er relevante for elevens læring (Bruner, 1999). Læring bliver af Lave og Wenger (2003) betegnet som en socialt situeret indførsel af eleven som praktikker i et praksisfællesskab. Ved at være aktive deltagere i de sociale fællesskaber konstruerer praktikeren sin identitet (Wenger, 2003). Ved legitim perifer deltagelse foretages en centripetal bevægelse fra nyankommen til veteran (Lave & Wenger, 2003 s.102). Igennem processen tilegner eleven sig ejerskab af sproget fra praksisfællesskabet, samtidig med at elevens påvirkning og indflydelse på sproget øges (ibid.). Det er derfor nødvendigt at skelne mellem at tale om og tale inden for en praksis (ibid. s.93). Eleven mestrer endnu ikke sproget i skolens faglige kontekst, derfor er den sproglige dimension så væsentlig. "For nyankomne er formålet derfor ikke at lære af tale som erstatning for legitim perifer deltagelse; det er at lære at tale som en nøgle til legitim perifer deltagelse." (ibid.). Da elevens læring netop er tæt knyttet til medlemskab og sproget i praksisfællesskaber, bør undervisningen bygge på elementer der har betydning for de fællesskaber de prioriterer, modsat undervisning hvor læringen ses som et isoleret projekt i klasseværelset (Wenger, 2003 s. 133ff). TO SYSTEMER FOR ELEVENS LÆRING Hos Niklas Luhmann finder vi begrebet system. Systemer kan, i pædagogisk kontekst, defineres som værende enten psykiske eller sociale (Rasmussen, 2006). Erkendelsesprocessen hos Luhmann er defineret af elevens psykiske systemers 4 operationer i forhold til iagttagelser af forskelle i omverdenen (ibid. s 126ff). Af det følger, at omverdenen naturligt er mere kompleks end systemet. Derfor bliver elevens operationer også begrænset af den kompleksitet, det psykiske system besidder før og under operationen. Operationens sigte bliver at øge kompleksiteten af systemet. At have erkendelse er betingelsen for at kunne erkende og elevens mulige erkendelser er samtidig begrænset af elevens tidligere erkendelser(ibid.). Eleven kan i nogle tilfælde bringes til at se dele af denne begrænsning, ved at overveje hvorfor de undersøgte et emne og ikke et andet. Det vil betegne overvejelser af 2. orden(ibid.). Undervisningen er hos Luhmann et socialt system, der bygger på den strukturelle kobling mellem psykiske og sociale systemer, hvor de Psykiske systemer er omverden for det sociale system, og det sociale system er omverden for psykiske systemer. (ibid. s.131). De enkelte psykiske systemer er altså isolerede i deres konstruktioner, men gennem kommunikation påvirket af det sociale systems kompleksitet. 4 Psykiske systemer er netop fokus for den tidligere omtalte kognitive konstruktivisme. 11

12 Denne påvirkning sker kun ved kommunikation der bygger på tre valg: information og en måde at meddele informationen på hos den ene part og valg af forståelse hos modparten(ibid.). Kompetencer og naturvidenskabelig dannelse Sjøberg (2008, s. 177ff) beskriver hvorfor det er væsentligt at alle skal lærer naturfag, ifølge ham kan argumenterne opdeles i henholdsvis økonomi-, nytte-, demokrati- og kulturargumenter. I folkeskolens formålsparagraf udtrykkes formålet med skolens virke ved at: ( ) give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse [og] ( )udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (UVM, 2009a) Demokrati og kulturargumentet der sammen tegner et dannelsesperspektiv, er altså helt tydeligt i lovgrundlaget for den danske skole. I samfundsdebatten er det ofte naturfagenes instrumentale perspektiv, evnen til at skabe vækst i samfundet, der fremhæves når fagets position diskuteres (Sjøberg, s ). Argumentationen fra naturfagenes side burde i langt højere grad vægte det dannelsesmæssige perspektiv, som ligger til grund for at eleven kan indgå som borger i det moderne samfund(ibid. s. 202). Ud fra det todelte dannelsesperspektiv beskriver Dolin et al. (2003), hvilke kompetencer eleverne skal opbygge, og hvordan kompetencerne kommer til udtryk ud fra henholdsvis faglige og almendannende kompetencer. På mellemtrinet er det kompetence til at håndtere hverdagens naturfaglige og teknologiske aspekter funktionelt (Ibid.), der er i fokus. I udskolingen udvides det til også at omfatte kompetence til demokratisk deltagelse på et informeret, naturvidenskabeligt grundlag (ibid.), som netop er en del af folkeskolens formål 5. Inden for hvert trin i elevens kompetenceudvikling må der i undervisningen særligt tages højde for fire delkompetencer - empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence - i elevernes arbejde med naturfag (Andersen et al., 2003). De fire delkompetencer er ikke direkte en del af fælles mål, men må ses som en del af den metodefrihed, den enkelte lærer besidder i forhold til undervisnings planlægning og målsætning. I Danmark kommer den naturfaglige kompetenceudvikling til udtryk i Fælles Mål (2009) i form af trinmål og slutmål, der er opdelt i fire afsnit: fysikkens og kemiens 5 Udviklingen fortsætter, hvor der i hvert efterfølgende skole trin bygges oven på elevens kompetencer. Det gælder både i ungdomsudannelsen i forhold til perspektivering af faget og anvendelse af faget i komplekse kontekster på de videregårnde udannelse (Dolin m. fl., 2003) 12

13 verden og arbejdsmåder og tankegange der udtrykker de faglige kompetencer, samt udvikling i naturvidenskabelig erkendelse og anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund der udtrykker de almendannende kompetencer. Tilsammen udgør dobbeltheden målet med den naturfaglige kompetence i folkeskolen. IBSE - en tilgang til undervisningen Inquiry-based science education (IBSE) er undervisning der igennem fælles åbne spørgsmål eller problemstillinger søger at øge elevernes motivation, interesse og tilegnelse af den naturfaglige kompetence, ved at ligge vægt på problem- og undersøgelsesbaseret undervisning, hvor arbejdet udspringer af elevernes egne ideer og engagement (Bavnhøj et al. 2010). Inquiry begrebet og særligt begrebet refleksiv inquiry stammer fra reformpædagogen John Dewey (Blomhøj & Niss, 2012). Dewey beskriver similariteten mellem dagligdags og videnskabelige videns udvikling, hvorved problemer og udfordringer overvindes gennem aktivitet og refleksion, ved kombinationen af induktive og deduktive processer, der er kendetegnet for alle naturlige læringsprocesser (ibid.). Et af de steder hvor inquiry for alvor bliver en del af naturvidenskabsundervisningen er i National Science Education Standards (NSES), hvor der ligges vægt på at inquiry både kan være en del af det eksperimentelle og teoretiske undersøgelser (Blomhøj & Niss, 2012). I undervisning kan der tales om fuld eller delvis inquiry ud fra opfyldelsen af fem essentielle egenskaber ved metoden (ibid.): De studerende er med til at skabe deres egne naturvidenskabelige spørgsmål De studerende ligger vægt på evidens i svaret på deres spørgsmål De studerende formulerer forklaringer ud fra evidensen De studerende forbinder forklaringerne med videnskabelig viden De studerende kommunikerer og begrunder deres forklaring I en dansk kontekst har man valgt at fokusere undervisningsmetoden i fire trin: problemafdækning, hypotesedannelse, undersøgelse af hypotese & konklusion, validering og kontekstualisering (Østergaard & Grunwald, 2011; Bavnhøj et al. 2010). Østergaard & Grunwald (2011) beskriver at det i problemafdækningen er sjældent at eleverne opstiller egne spørgsmål i undervisningen, da fælles mål definerer hvilke begreber og emner eleverne skal tilegne sig. Hypoteser bliver altså et helt centralt element, hvor udfordringen i undervisningen netop er at designe forløb der får eleven til at udforme og undersøge hypoteser. (Sillasen 2012) I den sammenhæng kan læreren rammesætte elevernes undervisning, både i form af undersøgelser og spørgsmål, så eleverne udfører samme aktivitet synkront, efterfølgende evalueres de nedskrevne hypoteser i fællesskab og sammenholdes med resultaterne af elevernes undersøgelser (ibid.). Her er det så 13

14 lærens opgave sammen med eleverne at validere resultaterne i konklusion, der igennem kontekstualisering sættes i forbindelse med spørgsmålet og elevernes verden, så resultaterne ikke forbliver klasserumslæring (Østergaard & Grunwald, 2011). Skriftliggørelsen af hypotesen bliver central for konklusion, validering og kontekstualisering som formativ evaluering, hvor eleverne får mulighed for at vende tilbage til deres hypoteser og vurdere dem i forhold til fortolkning af resultatet af undersøgelserne (Sillasen, 2012). Det er centralt at ligge mærke til at ingen af kilderne beskriver gruppedannelsen, men alle har gruppearbejdet som en central del af metoden. Jeg kommer nærmere ind på denne problematik i min diskussion, hvor jeg kritisere denne del af IBSE modellen. Undervisning i to 8. klasser Min undersøgelse bygger på mine praktiske erfaringer med at undervise to 8. klasser på den samme skole. På skolen havde de naturfaglige lærere koordineret undervisningen inden for temaer i en fælles årsplan for fagene geografi, biologi og fysik/kemi. I min fem ugers praktik på skolen blev der arbejdet med emnet astronomi og solsystemet i fysik/kemi. Jeg kunne inden for de rammer frit planlægge mine undervisningsmål og metoder. Da emner om universet i overvejende grad er teoretiske, mente jeg det ville være spændende, og ikke mindst udfordrende, at undersøge hvilken betydning IBSE og konstruktivistisk inspireret undervisning har på elevernes kompetenceudvikling. For at kunne indkredse, det meget brede fokus opstillede jeg for forløbet et overordnet mål for undervisningen Eleverne skal tilegne sig faglige begreber og evner, der sætter dem i stand til at forklare væsentlige sammenhænge i solsystemet, samt finde, anvende, vurdere og kommunikere informationer om planeter og stjerner. Det udtrykker den naturfaglige kompetences to perspektiver, som de er beskrevet i fælles mål 2009 i tilknytning til emnet: Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer og færdigheder, der sætter dem i stand til at (UVM, 2009b s. 4-7): Almendannende kompetenceperspektiv: kende nogle af nutidens forestillinger om universets [8. klasse solsystemets] opbygning og udvikling. gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv ( ) beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart ( ).(ibid.) Fagligt kompetenceperspektiv anvende enkle fysiske ( ) begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder ( ) tyngdekraft. 14

15 kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser. gøre rede for anvendelser af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet [og] stjernehimlen ( ) formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger (Ibid.). De trinmål jeg fokuserer på er både fra 8. og 9. klasse. Jeg har valgt at fokusere på 9. klasses mål, da der i årsplanen ikke indgik et emne om universet for 9. årgang. Derfor var det vigtigt for mig at eleverne fik dækket den naturfaglige kompetence på 9. klasses niveau. Betragtninger skabte grundlaget for de delmål der er beskrevet i undervisningsplanen (Bilag 1). Undervisningsplanen er et udtryk for den udførte undervisning, ikke min oprindelige plan, da den blev ændret og tilpasset flere gange i forløbet, ud fra min formative evaluering af elevernes udbytte gennem observationer og dialog. Generelle områder der gælder for begge klasser står i undervisningsplanen med sort, grønt udtrykker IBSE elementer, og rød tilsvarende elementer for referenceklassen. Min undervisning i de to klasser startede og sluttede med en evaluering af henholdsvis elevernes forforståelser og elevernes naturfaglige kompetenceudvikling. Under evalueringen var det meget vigtigt for mig, at eleverne fik samme muligheder for at svare på den, derfor var det under evaluering tilladt at hjælpe og spørge hinanden (se undersøgelsesmetoden). I referenceklassen arbejde eleverne primært ud fra NyPrisma og deres undervisningsmaterialer, som jeg tillagde et konstruktivistisk læringssyn. I min undervisning af referenceklassen havde jeg på trods af dette lærings syn fokus på at styre de sociale processer (gruppedannelser, samarbejde mm.), holde hypoteser i mundtligt plenum og fokusere på oplæg frem for undringsspørgsmål. Dette er faktisk også den undervisning mange elever, efter min opfattelse, modtager i fysik/kemi undervisningen 6, hvilket jeg også ser i analysen af elev interview, hvor reference klassen beskriver ligheder med deres normale undervisning. IBSE-klassens fokus på skriftliggørelsen af hypoteser og den videnskabelige arbejdsmetode blev tydeliggjort for eleverne igennem metodelab modellen (bilag 2). 6 Hvilket jeg har beskrevet i min årsopgave ud fra observationer af mine praktiklæreres og deres kollegers undervisning, hvor der ofte er klare elementer af positivisme (Christensen, 2011). Yderligere støttes min opfattelse af Egelunds (2002, 51ff) undersøgelse af fysiklærernes pædagogiske praksis. 15

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere