Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Transkript

1 Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

2 Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige kompetencebegreb med henblik på en praktisk operationalisering i uddannelsessystemet

3 Hvorfor kompetencebegreber i undervisningssystemet? I Danmark introduceres kompetence som et didaktisk begreb omkring 2000, fordi det: Målsætter elevers beherskelse af et fag i stedet for reproduktion Kan integrere et fags kernemål på langs og på tværs i uddannelsessystemet (Arbejdsgruppen bag KOM-projektet, 2002)

4 Hvorfor kompetencebegreber i naturfagsundervisningen? I 2003 udkommer rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser. Anbefaler bl.a. at naturfagene udvikles og beskrives progressivt i hele uddannelsessystemet at naturfagene kompetencemålsættes

5 En definition på naturfaglig kompetence Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant. (Dolin, Krogh & Troelsen, 2003, s. 72)

6 Kamp om kompetencebegrebet? Mindst 2 formål med at anvende kompetencebegreber i undervisningen: FNU o.a.: det overordnede mål er almen dannelse, hvor naturfaglig kompetence kan medvirke til udvikling af almen dannelse OECD/EU: kompetencer er overordnede mål, herunder natur- og miljøkompetence

7 Kamp om kompetencebegrebet? De seneste revisioner af faghæfter og Fælles Mål for folkeskolen viser øget central styring ved mere detaljerede målbeskrivelser. Alle uddannelser skal målsættes med (didaktisk uigennemtænkte) kompetencebegreber (Højgaard, Bundsgaard, Sølberg & Elmose, 2010).

8 Kamp om kompetencebegrebet? Almen dannelse OECD Kompetence EU Pejlemærker Central for lærere styring

9 Delkompetencer i naturfag Empirikompetence: vilje og evne til at undre sig, stille spørgsmål til naturfaglige fænomener, foretage undersøgelser for at finde svar Repræsentationskompetence: vilje og evne til at bruge symboler, grafiske udtryk og algoritmer over naturfaglige fænomener og forholde sig kritisk til disse Modelleringskompetence: vilje og evne til at anvende og manipulere reducerede udtryk for komplekse naturfaglige fænomener, forholde sig kritisk til disse. Perspektiveringskompetencen: vilje og evne til at kommunikere om naturvidenskabelige metoder og resultater og diskutere disse i en samfundsmæssig kontekst

10 Delkompetencer _ Problemer med indhold og afgrænsning? De er foreløbige De er for generelle skal udstyres med karakteristika De er delvist overlappende er en grafisk afbildning en repræsentation af en fænomen eller en model af et fænomen? Empirikompetencen skal måske differentieres? Andre nationale indsatser er løbet ind i problemer: Further findings are the high correlations ( ) between different competencies leading to the question, how far a definition and separation of different competencies in science are possible at all. (Labudde, 2010, s. 393).

11 Delkompetencer _ Problemer med indhold og afgrænsning? De valgte delkompetencer bør være indlysende relevante for naturfagene hvis lærerne skal anvende dem som målkategorier De kan udspringe af den naturvidenskabelige praksis De kan udspringe af mødet mellem naturvidenskab og samfund De skal kunne genfindes i elevernes anvendelse af naturfagligt indhold som identificerbare tegn Altså: Inspiration til lærerne ikke central styring ( en delikat balance) Steffen Elmose

12 Naturfaglige kompetencer - dimensioner Brede og dybe Viden Kreativitet Sociale Færdighed Kundskab Mening (Elmose, 2010; 2007)

13 Inspiration til at bruge modelleringskompetence Syntese Delkompetence Generelle karakteristika Elever kan: Lærernes tolkede karakteristika Elever kan: Lærernes udvalgte tegn Elever kan: Naturfaglig kompeten ce Empirikompetence Repræsentationsk ompetence. Forenkle et komplekst fænomen Designe og bygge efter egne ideer og redegøre for disse Fremstille skalamodeller af eksisterende objekter Udvælge kendetegn på planeter Udarbejde overskuelige modeller. Bygge model med planeter, der illustrerer solsystemet i bevægelse reproducere fakta anvende faglige begreber i egen fortælling om solsystemets opståen S t e f f e n E l m o s e Modelleringskompetence. Perspektiveringskomp. Udarbejde modeller, der illustrerer en faglig sammenhæng Skelne mellem model og virkelighed Fremlægge projekt med en sammenhæng f.eks. nat/dag eleven har en mening om den personlige værdi af modeller af solsystemet

14 Inspiration til at bruge empirikompetence Syntese Delkompetence Generelle karakteristika Elever kan: Lærernes tolkede karakteristika Elever kan: Lærernes udvalgte tegn Elever kan: S Naturfaglig kompeten ce t e f f e n E l m o s e Modelleringskompetence Repræsentationskompet. Empirikompetence Perspektiveringskomp. Undre sig og stille spørgsmål Formulere muligt svar på spørgsmål Foreslå fremgangsmåder til egne undersøgelser Anvende enkelt udstyr til egne undersøgelser Indsamle data i den nære omverden Stille spørgsmål til årstidernes opståen Opdage relationen mellem dagslængde og jordaksens hældning Foreslå metoder til at registrere dagslængde og årstidsvariationer Anvende skemaer, termometer, lysmåler o.a. Observere vejr og måle vejrdata Reproducere information om jorden, solen og månen Anvende faglige begreber i egen fortælling om årstiders variation Eleven har en mening om den personlige værdi af at kunne observere forskel på årstider

15 Konklusion: samarbejde forskning, udvikling og praksis Hvis dannelse forbliver overordnet ifh.t. kompetence Hvis forskning/udvikling kan producere operationelle delkompetencebeskrivelser i samarbejde med praksis Så kan retten til målfortolkning og ansvaret for evaluering fastholdes hos naturfagslæreren Steffen Elmose