Angående duftpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angående duftpolitik"

Transkript

1 Angående duftpolitik Resultaterne fra en undersøgelse Resultaterne fra en undersøgelse om forekomsten af duft- og kemikalierelaterede symptomer i den danske befolkning er blevet offentliggjort af Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed. Artiklen publiceres i tidsskriftet International Archives of Occupational and Enviromental Health Resumé og perspektiv Kilde: Prevalence of self-reported symptoms and consequences related to inhalation of airborne chemicals in a Danish general population Formål Formålet med studiet var at undersøge hyppigheden af selvrapporterede symptomer over for almindeligt forekomne luftbårne kemikalier samt konsekvenserne af disse symptomer i den danske befolkning. Materiale og metoder Fra CPR-registret udvalgtes tilfældigt borgere i alderen år med bopæl i Storkøbenhavn. Disse personer fik tilsendt et spørgeskema om gener relateret til 11 almindeligt forekomne eksponeringer samt om symptomer og konsekvenser relateret her til. Eksponeringerne inkluderede andre personers brug af parfume, rengøringsmidler, opløsningsmidler, friske tryksager, nyt boliginventar, blød plast eller gummi, nyt elektronisk apparatur, stege-/ mados, udstødning fra motorkøretøjer, tjæreprodukter samt røg fra brændeovn. Resultater 71 % returnerede et udfyldt spørgeskema. 45 % var generet af mindst én af de ovenfor nævnte almindeligt forekommende eksponeringer. 27 % var generet i en grad der udløste symptomer. 17 % rapporterede, at reaktioner fremkaldt af dufte eller kemiske stoffer havde betydning for deres valg af personlige plejemidler, 10 % for hvordan, der blev gjort rent i deres hjem og 4 % for hvilke butikker, de handlede ind i. 3 % af respondenterne rapporterede, at symptomer fremkaldt af dufte og kemiske stoffer begrænsede dem socialt eller arbejdsmæssigt, og 0,5 % rapporterede, at symptomerne havde negativ indflydelse på begge disse parametre. Konklusion Undersøgelsen er det første studie i Danmark, som opgør forekomsten af symptomer over for almindeligt forekomne luftbårne kemikalier. Symptomer blev hyppigt relateret til eksponeringerne, men langt de fleste personer var generet i mildere grad. Dog synes 0,5 % at være påvirket i betydelig grad med både sociale og erhvervsmæssige konsekvenser. Fortolkning og Perspektiv Studiet er væsentligt for kortlægningen af omfanget og konsekvenserne af duft- og kemikalieoverføl- somhed i den danske befolkning. Stikprøvestørrelsen og den høje svarprocent gør, at vi mener, at resultaterne kan tillægges en høj grad af generaliserbarhed. Resultaterne tyder på, at det er almindeligt at føle sig generet af luftbårne kemiske stoffer, hvilket kunne tyde på, at almindelige fysiologiske responser f.eks. hovedpine, hoste og slimhindeirritation kan fremkaldes af eksponeringerne. Symptomerne havde givet anledning til justeringer i adfærd hos en relativ stor befolkningsgruppe ca. 19 %. Dog synes det kun at være i en mindre befolkningsgruppe på ca. 0,5 %, at symptomerne havde konsekvenser for såvel sociale som erhvervsrelaterede forhold.

2 Vi mener, at det er i denne gruppe, som på landsplan ville udgør ca mennesker, at vi skal finde de personer, der oplever reelt at blive syge pga. indånding af dufte og kemiske stoffer dvs. personer med multiple chemical sensitivities (MCS). Nikolaj Drimer Berg, ph.d.-studerende og Jesper Elberling, forskningsleder Videncentrets første artikel er udkommet Videncentret udkom d. 17. sept med sin første udgivelse: Increased release of histamine in patients with respiratory symptoms related to perfume. Udgivelsen omhandler øget udskillelse af histamin hos patienter med respirations (vejrtræknings) symptomer udløst af parfume. Man sammenholder i artiklen blodprøver mellem 20 raske forsøgspersoner og 17 patienter med respirations symptomer relateret til parfume. Disse 17 patienter kom på en Dermatologisk (hud) klinik for at få udført lappetest (kontaktallergitest på huden). Konklusionen på blodprøvesammenligningen er, at parfume forårsager en dosisafhængig ikke- IgE (allergi) formidlet udskillelse af histamin fra de basofile blodceller, dvs. en histaminudskillelse som ikke er allergisk betinget. Dette har dog i første omgang ingen diagnostisk værdi for patienter med disse symptomer. Increased release of histamine in patients with respiratory symptoms related to perfume Formål Formålet med studiet var at undersøge om blodets basofile granulocytter fra patienter med slimhindesymptomer over for parfume frigav mere histamin når der blev tilsat parfume sammenlignet raske kontrolpersoner. Materiale og metoder Studiet sammenlignede blodprøver fra 17 patienter med slimhindesymptomer over for parfume med blodprøver fra 20 raske kontrolpersoner. Den basofile histaminfrigivelse blev undersøgt ved 6 forskellige parfumekoncentrationer. Resultater Ved de 3 højeste parfumekoncentrationer udviste blodcellerne hos begge grupper dosisrespons effekt ved frigivelse af histamin Patienternes blodceller frigav væsentligt mere histamin ved den højest tilsatte parfumekoncentration i forhold til kontrolpersonernes Det parfumeudløste histaminrespons kunne ikke overføres med serum til basofile granulocytter fra en donor. Konklusion Studiet finder et målbart cellulært respons over for parfumestoffer som er orienteret mod patientgruppen med subjektive symptomer relateret til indånding af parfume. Fundet bekræfter formodningen om, at specifikke antistoffer rettet mod parfumestoffer ikke er årsagen til symptomerne og udelukker derved IgE-allergi som forklaring. Hvorledes parfumestoffer er i stand til at fremkalde det målte histaminrespons er uforklaret, men fundet kalder på såvel gentagelse som udbygning. Fortolkning og perspektiv Histamintesten kan umiddelbart ikke bruges til diagnostik af patienter med slimhindesymptomer over for parfume, idet vi ikke ud fra det aktuelle studie kan vurdere testens prædiktive værdi; dvs. det er ikke muligt fra testresultatet at udtale sig om sandsynligheden for at den enkelte person har slimhindesymptomer over for parfume eller ej. Fundet har i første omgang forskningsmæssig relevans, ved at kunne øge indsigten i hvorfor slimhindesymptomer relateret til parfume opstår og hvordan disse symptomer fremkaldes. Studiet rejser nogle væsentlige spørgsmål som skal søges besvaret: kan fundet reproduceres, dvs. genfindes i andre grupper af patienter med samme symptomer? frigiver de basofile granulocytter andre signalstoffer ved tilstedeværelsen af parfume?

3 hvad er den biologiske mekanisme for det non-ige medieret basofile histaminrespons? er det enkeltstoffer i parfumen som forårsager det basofile respons, eller er det effekten af duftstoffer i kombination? vil det også være muligt at måle et cellulært respons fra mastceller i hud eller slimhinder over for parfumestoffer? Såfremt Videncenteret med sit igangværende studie er i stand til at eftervise resultaterne fra det aktuelle studie mener jeg, at fundet er et forskningsmæssigt fremskridt, bl.a. ved de muligheder der ligger i at personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed (herunder personer med MCS), vil kunne grupperes ved nogle mere objektivt baserede kriterier end de der eksisterer i dag. På baggrund af de mange ubesvarede spørgsmål er det dog for tidligt at udtale os om, hvilken betydning artiklens fund vil have for patienter med duft- og kemikalierelaterede symptomer. Jesper Elberling, forskningsleder Kampagne for duftfri sundhedspleje i Massachusetts Kilde: MASSACHUSETTS NURSE NEWSLETTER :: April 2006 Oversat og redigeret af Elisabeth Fjeldstad Kampagne for et duftneutralt miljø i sundhedsvæsenet Sygeplejersker kan forbedre luftkvaliteten i indendørsklimaet ved at begrænse brugen af syntetiske duftstoffer Af Peggy Wolff, MS, APRN, HNC Luftkvaliteten inden døre i sundhedsvæsenets miljøer er underlagt grundige undersøgelser foretaget af adskillige organisationer indenfor miljø, sundhed og sygepleje, fordi patienter, sygeplejersker og andre har oplevet helbredsproblemer i disse miljøer. Health Care Without Harm, Environmental Working Group, American Nurses Association, Maryland State Nurses Association, University of Maryland School of Nursing og MNA er førende i indsatsen for at forbedre miljøet i sundhedsvæsenet. Undersøgelser har dokumenteret en direkte forbindelse imellem forringet helbredstilstand og udsættelse for kemikalier. Skadelige stoffer i sundhedsvæsenets arbejdsmiljø omfatter PVC-typer, desinfektionsmidler (ethylenoxid og glutaraldehyd), produkter der indeholder DEHP (phthalater), naturlig gummi (latex), kviksølv og pesticider, for blot at nævne nogle få. Enkelte individer og grupper af individer bliver i særlig grad påvirket ved udsættelse for duftstoffer/parfume. Spædbørn og børn med et ikke færdigudviklet immunsystem samt ældre med et svækket immunsystem er særligt sårbare overfor skadelige kemikalier. Desuden er personer med astma, allergier, migræne, defekter i immunsystemet samt de personer der har været udsat for en kemisk skade, særligt sårbare. Nogle patienter udtrykker frustration idet deres retmæssige adgang til sundhedsvæsenets assistance er indskrænket pga. skadelige kemiske stoffer i sundhedsvæsenets miljø. Nogle gange er de endog nødt til at vælge imellem det at undvære lægehjælp eller at udsætte sig for skadelige kemiske stoffer. Personer i den reproduktive alder er i særlig risiko mht. udsættelse for kemisk belastning der kan overføres til det ufødte barn, mens nybagte mødre vakler imellem de positive og negative virkninger ved amning af deres børn, idet skadelige kemikalier jævnligt opdages i brystmælken hos en stor del af kvinderne. Sygeplejersker kan endog være udsat for en større risiko end patienterne idet de oplever en kumulativ påvirkning. For et stigende antal sygeplejersker er brugen af duftstoffer på arbejdspladsen en hindring for beskæftigelse. The Job Accomodation Network (JAN), en gruppe der arbejder med handikappede personers ret til beskæftigelse, har rapporteret en kraftig stigning i antallet af klager relateret til duftstoffer på arbejdet. Imellem 1992 og 1995

4 behandlede JAN 37 sager relateret til duftgener, mens der i årene blev behandlet 567 sager. Lessenger rapporterede en sag om en sundhedsarbejder der udviklede akut anafylaktisk reaktion efter at have fået sprøjtet parfume på sig og advarer ansatte i sundhedsvæsenet om at denne type angreb er ved at blive mere almindelige. Denne artikel fokuserer på de skadelige kemikalier i syntetiske duftstoffer, en anden vigtig og hyppigt forekommende årsag til dårligt indeklima i sundhedsvæsenet rammer. Følgende spørgsmål vil blive besvaret: Hvad er de helbredsmæssige følger af udsættelse for duftstoffer? Hvori består nogle af de skadelige kemikalier der almindeligvis findes i duftstoffer? Hvad kan du som sygeplejerske gøre ved dette problem? Hvordan ser en model for en duftpolitik ud? Hvordan kunne jeg gøre mig til talsmand for og virkeliggøre sådan en politik? Hvilke er nøgleressourcerne? Syntetiske duftstoffers virkninger på helbredet For nuværende oplever én ud af fem personer i USA skadelige påvirkninger af helbredet ved udsættelse for duftstoffer. Disse påvirkninger varierer fra lette til svære med dødelig udgang rapporteret i et meget lille antal tilfælde. Ethvert af kroppens systemer kan påvirkes i en negativ retning. Et eksempel relateret til respirationssystemet optræder når en person reagerer med en opblussen i sin allerede eksisterende astma eller endog får et astmaanfald ved udsættelse for duftstoffer. I én undersøgelse meldte 72% astmatikere om negative reaktioner på parfume. Kun få sygeplejersker er opmærksomme på at duftstoffer kan forårsage luftvejsproblemer. Luftvejsproblemerne kan opstå idet duftstoffer udgør en gruppe af kendte luftvejsirriterende faktorer. Høje koncentrationer af luftvejsirriterende stoffer kan forårsage astma eller astmalignende tilstande, ifølge Betty Bridges, RN, indehaver af en website der bringer informationer om duftstoffer og helbred. Ved et tragisk tilfælde døde en sygeplejerske i udøvelsen af sit arbejde som følge af komplikationer efter en allergisk reaktion på parfume i 2002 på Inova Fairfax Hospital. Mange symptomer såsom irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, hovedpine, ataxi (manglende koordinering af bevægelser), samt svimmelhed kan fremkaldes når centralnervesystemet er involveret. Det mest almindelige område for allergiske reaktioner er huden, hvor mellem 5 og 20% af befolkningen oplever disse virkninger. Der kan forekomme dermatitis, kløen eller brændende fornemmelse i huden. Kosmetiske produkter og produkter tilsat duftstoffer kan også bevirke højere risiko for brystcancer og andre sygdomme. Se Environmental Protection Agency s liste over skadelige virkninger på helbredet forårsaget af duftfremkaldende kemikalier. (Her bringes i stedet MCS- Danmarks liste over symptomerne): Centralnervesystemet: (hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, problemer med at tænke klart, hukommelsesproblemer, forbigående nedtrykt sindsstemning, irritation, stort søvnbehov) Slimhinder i øjne, næse, mund og svælg: Slimhindeirritation i øjne (irritation, tørhed, kløe) næse (smerter, stikken, tæthed) mund (smerter, irritation, prikken, kløe) svælg (smerter, irritation, hæshed, tillukket fornemmelse) Lungerne (smerter i brystet, vejrtrækningsbesvær, hoste) Huden (rødme, hævelser, kløe, stikken, varmefølelse) Hjertet (hjertebanken) Mave og tarm (smerter, oppustethed, diarré, kvalme, madlede) Muskler og led (smerter, tunghed, træthed i kroppen) Urinveje (smerter, vandladningsgener) En lille andel af befolkningen oplever, at udsættelse for dufte og kemiske stoffer forårsager sværere og kroniske symptomer. Nogle af de sværest ramte beskriver et sygdomsforløb, der i tiltagende grad begrænser mulighederne for at føre et normalt liv, herunder at deltage i sociale

5 aktiviteter. Dette kan i værste fald give sig udslag i social isolation med tab af kontakt til venner og familie og/eller mulighed for at udøve et erhverv. Skadelige kemikalier i syntetiske duftstoffer og deres virkninger på helbredet Hvad er der i duftstoffer der kan føre til denne myriade af symptomer/helbredsproblemer? I de sidste 50 år er % af duftstoffer blevet syntetiseret ud fra petroleum, ikke fra naturlige kilder, som annoncørerne gerne vil have os til at tro. Nogle få af de hyppigst forekommende skadelige kemikalier i duftprodukter er acetone, benzen, fenol, toluen, benzylacetat og limonen. Duftstoffernes skadelige helbredsvirkninger forårsages ikke blot af de ovennævnte kemikalier samt nogle få tusinde andre enkelte kemikalier, men hver duft kan nemt indeholde hundredvis af forskellige kemikalier i kombination. Kun en meget lille del af enkelte kemikalier er testet for respiratoriske og neurotoksiske virkninger og kemiske kombinationer bliver sjældent testet for deres sundhedsskadelige virkninger. Eftersom ingredienserne i duftstoffer er beskyttet af lovgivningen mht. fabrikationshemmeligheder, holdes forbrugeren uvidende om mange af de skadelige kemikalier der udgør duftstoffer. Irritanter i duftstoffer kan initiere en sensibiliseringsproces idet immunsystemet "lærer" at genkende stoffer der senere vil fremkalde en reaktion ved reeksposition. Nedbrydningsprodukter fra limonen, a-pinen og benzaldehyd er kendte sensibiliserende stoffer der findes i duftstoffer. Phthalater og syntetiske bestanddele i moskus er to grupper af kemikalier der ofte findes i duftprodukter, disse er kendt for at forårsage alvorlige og langvarige sundhedsskader. Phthalater har vist at forårsage endokrine forstyrrelser og forekommer ofte i parfumeprodukter og duftstoffer. Syntetiske moskuskomponenter anvendt i parfume og duftstoffer kan akkumuleres i fedtvæv og påvises i brystmælk. Disse samme komponenter har også vist sig at bidrage til vandforureningen, idet de skader dyrelivet i vand og andre steder. Hvor findes duftstoffer? Duftstoffer er allestedsnærværende i vores samfund. Udover at forekomme i oplagte produkter, såsom parfume og cologne, findes duftstoffer i de fleste personlige kropsplejeprodukter, vaskepulver, skyllemidler og rengøringsprodukter, medmindre disse er mærket "parfumefri" eller "fri for duftstoffer". Duftstoffer findes også i papirlommetørklæder, stearinlys, filtpenne og et utal af andre produkter der anvendes i vid udstrækning i det daglige. Luft "friskere" indeholder som regel syntetiske duftstoffer; i stedet for at opfriske luften, udøver de en signifikant forringelse af luftkvaliteten. Hvad kan du gøre for at begrænse omgang med duftstoffer? Undgå kropsplejeprodukter, tøjvaskemidler og rengøringsartikler der indeholder duftstoffer. Læs etiketterne omhyggeligt for at undersøge om produkterne er duftfri. Parfumefri produkter kan indeholde maskerende duftstoffer. Anmod andre sygeplejersker/ansatte i din afdeling om at undgå parfume og parfumerede produkter. Undersøg om din arbejdsplads i sundhedsvæsenet har en duftpolitik. Hvis din arbejdsplads har en duftpolitik, send venligst en med arbejdspladsens navn, adresse, og hvis muligt, selve rapporten til MCS-Danmark, -adresse: Hvis din arbejdsplads ikke har en duftpolitik, så overvej at fremstille en baseret på nedenstående model. Genoptryk med tilladelse af Maryland Nurses Association, første gang udgivet i The Maryland Nurse, feb. -marts 2006, 7-9. (Oversat og redigeret af Elisabeth Fjeldstad) Peggy Wolff, MS, APRN, HNC, er autoriseret sygeplejerske med speciale i psykiatri/mental sundhed med mere end 30 års erfaring. Hun er medansvarlig for American Holistic Nurses Association s certificeringsprogram i holistisk sygepleje. Hun er ved at specialisere sig i arbejdet med mennesker med miljøbetingede lidelser. Som forfatter til flere artikler om sundt

6 miljø, har hun gennemgået Health Care Without Harm s "RN No Harm Training Program." Hun kan kontaktes på Model for duftpolitik i sundhedsvæsenets rammer Kilde: (MASSACHUSETTS NURSE NEWSLETTER:: April 2006) Oversat af Elisabeth Fjeldstad Politik: Vel vidende at parfume/duftstoffer i betydelig grad forringer luftkvaliteten i indendørsmiljøet og forhindrer nogle mennesker i at komme her, er (navnet på din arbejdsplads i sundhedsvæsenet) s politik at begrænse brugen af parfume og parfumerede produkter. Denne politik gælder alle som bruger disse lokaler, indbefattet personale, patienter og besøgende. Definitioner: Duft refererer til en parfume der er mærkbar for andre. Dette omfatter, men begrænser sig ikke til personlige kropsplejeprodukter, såsom parfume, eau de cologne, aftershave produkter, hårplejeprodukter, sæbe, lotions, pudder, deodoranter, tøjvaskemidler, såsom vaskepulver og skyllemidler, renseprodukter, samt luft "friskere" der indeholder duftstoffer. Parfumeprodukter: ethvert produkt der indeholder parfume eller duftstoffer. Procedure: Alt personale deltager i en kort orientering om de sundhedsskadelige virkninger af duftstoffer. Personalemedlemmerne vil have mulighed for at dele deres bekymringer og stille spørgsmål. En pjece der beskriver emnet og oplyser om acceptable produkter til duftfri personlig pleje vil blive uddelt. Helbredsanliggender der opstår ved krænkelse af politikken skal rettes til den relevante administrator. Patienter og besøgende: Patienter og besøgende vil modtage en folder med forklaring af baggrunden for og hvordan man omgås den duftfri politik. Skiltning der Siger "Velkommen. Dette er en/et Duftfri(t) Hospital, Lægehus, Sundhedspleje, Tandlægeklinik osv. Af hensyn til sundhed og velvære for alle der anvender denne facilitet, undgå venligst parfume/duftstoffer" vil blive sat op ved alle indgange. Manglende overholdelse skal rettes til den relevante administrator. Brigham og Women s Hospital i Boston, alle hospitaler i Halifax, Nova Scotia og mange andre sundhedsplejeinstitutioner i hele Canada forbyder brugen af parfume og duftstoffer. Andre udkast der kan tjene som model til en duftpolitik findes på websitet Opfordrer til parfumefrit sundhedspersonale Kilde: Sygeplejersken nr. 12/2007 af Lotte Havemann Når en patient ligger i en hospitalsseng eller møder sundhedsvæsenet andre steder, er det formentlig ikke sagen at blive mødt med en kraftig duft af opium eller kokos-vanille. Der er ikke lavet undersøgelser om problemets omfang, men man ved, at patienter med allergi, astma, KOL eller andre lungesygdomme generes af parfume. Også mennesker, som er duft- og kemikalieoverfølsomme, reagerer over for parfume, f.eks. med hoste, hovedpine eller influenzasymptomer. I Norge kræver flere organisationer for funktionshæmmede nu et parfumeforbud på sygehusene. Det ønske støttes af det norske Astma- og Allergiforbund, og det danske søsterforbund hilser initiativet velkomment. Dog mener Astma- og allergiforbundet i Danmark, at et lovgivningsmæssigt forbud mod at bruge parfume i sundhedsvæsenet er lige voldsomt nok. "Men vi vil gerne opfordre til, at sundhedspersonalet ude på de enkelte arbejdspladser diskuterer, hvad der er hensigtsmæssigt hos dem. Og så er vores håb selvfølgelig, at mange vil komme frem til, at det er bedst at undgå parfume i arbejdstiden," siger kommunikationschef i Astma- og Allergiforbundet, Christina Schärfe Lambach.

7 Parfume i sprayform er dog ikke den eneste slags parfume, der kan genere omgivelserne. Cremer, shampoo, vaskepulver og skyllemiddel er alle kilder med parfumestoffer, så det er ikke tilstrækkeligt, hvis sygeplejersker og andet sundhedspersonale blot undlader at sprøjte sig med parfume. Sygeplejerske Anne Marie Topp arbejder på hudambulatoriet på Amtssygehuset i Gentofte og besvarer desuden henvendelser til Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomheds informations- og rådgivningslinje. Hun fortæller, at man i mødet med duft- og kemikalieoverfølsomme personer (MCS-patienter) skal være helt duftneutral, dvs. have vasket sit tøj i parfumefrit vaskemiddel, have parfumeog duftfri håndcreme på og have vasket sit hår i en neutral shampoo. "Nogle af de MCS-patienter, jeg har talt med, har beskrevet, at det har været et problem for dem at være indlagt på sygehuset. I et tilfælde måtte patienten bede en fra sundhedspersonalet om at gå ud af sengestuen. Men også en hånd-sprit på stuen udsendte en generende duft," fortæller Anne Marie Topp. Hun medgiver, at sundhedspersonale ikke i nogen ond mening er med til at give patienterne unødige gener pga. parfumestoffer. Selv er hun først blevet 100 pct. duftneutral for 1½ år siden, da hun blev ansat på Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed. Først da blev hun bevidst om, hvor svært det er for disse mennesker at færdes i offentligt rum. Hun mener, at det må være en politisk beslutning, om der skal være duftneutralitet på sygehuse, skoler og andre offentlige institutioner. MCS-Danmark skrev følgende brev d. 19/ til De Danske Regioners bestyrelse samt til de enkelte regioner. De Danske Regioners bestyrelse. Bent Hansen Kristian Ebbensgaard Benedikte Kiær Aleksander Aagaard Bent Normann Olsen Carl Holst Henrik Thorup Johannes Flensted-Jensen Kent Kirk Knud Andersen Kristian Grønbæk Andersen Lars Engberg Lykke Debois Niels Kristian Kirketerp Orla Hav Poul-Erik Svendsen Vibeke Storm Rasmussen Behov for duftpolitik på de danske sygehuse Anvendelse af parfume og duftstoffer er stærkt stigende i hele samfundet, såvel i privatlivet som i det offentlige rum. Imidlertid er der i disse år også en stadig stigende erkendelse af, at parfume og duftstoffer kan være stærkt sundhedsskadelige. Parfumeallergi Man regner således med, at mindst mennesker, hvilket svarer til 4,6 % af den danske befolkning, har parfumeallergi. Ifølge Videncenter for Allergi er parfume også en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem. En undersøgelse fra Odense viser, at ca. 2 % af de årige er allergiske over for parfumestoffer. En ny undersøgelse fra Tyskland viser, at 4 % af befolkningen har parfumeallergi, og flere danske undersøgelser viser en fordobling af parfumeallergi i befolkningen over de sidste år.

8 Parfumeoverfølsomhed Ud over de allergiske gener viste den Nationale Miljøhelbredsundersøgelse fra 1999 i Sverige, at 16 % af kvinderne og 7 % af mændene oplevede andre alvorlige gener ved dufte fra parfume, rengøringsmidler eller tryksværte. Ifølge Børnenes Miljøhelbredsundersøgelse i Sverige fra 2003 angav 26 % af de 12-årige børn, der havde astma, at de fik hoste eller astmabesvær fra de nedre luftveje, når de udsattes for parfumestoffer. Af de 12-årige børn med allergisk snue angav 10 % lignende gener ved kontakt med parfume. (Det Svenske Astma- och Allergiförbund) Dansk undersøgelse vedr. parfumeoverfølsomhed En ny dansk undersøgelse fra 2005 viser ligeledes, at 42 % af de undersøgte oplever generende symptomer i forbindelse med parfumerede produkter mindst en gang om året. Heraf 50 % kvinder og 30 % mænd. 14 % oplever symptomer mindst en gang om ugen. Symptomerne varierer fra irritation af næse og øjne til irritation af mund, lunger og hals. 4 % af de adspurgte vælger helt at undgå at bruge parfumerede produkter, mens 5 % overvejer indkøbssted, transport og arbejdsplads for at undgå symptomer. Andres brug af parfume er årsag til symptomerne, mens også duftfriskere og andres nyvaskede tøj påvirker negativt. (Clin Exp Allergy, 2005). Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed estimerer, at ca. 1 % af den danske befolkning mennesker - lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed. De sundhedsskadelige virkninger af parfume og duftstoffer er således mangeartede, idet de både kan forårsage allergi/astma og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Parfume kan også forårsage fertilitets- og leverskader. En tysk undersøgelse fra 2006 viste således, at 29 ud af 30 testede parfumer indeholdt moskusforbindelser, der ikke kan nedbrydes i miljøet, men oplagres i det menneskelige fedtvæv, samt blødgøringsmidlet diethylphthalat, som er mistænkt for at have negativ indvirkning på forplantningsevnen og for at skade leveren. Den tyske Miljøstyrelse (UBA) udgav en stor rapport i 2006 om parfumestoffers skadelighed. På MCS-Danmarks hjemmeside kan man læse en dansk oversættelse af rapporten. Symptomer Mennesker, der får allergi af parfume, får luftvejsbesvær af duftstofferne, de indånder, og visse dufte kan udløse astmaanfald. Luftrørets muskler trækker sig sammen, samtidig med at slimhinderne svulmer op, og der dannes øgede mængder slim, og det bliver svært at trække vejret. Mennesker, der lider af Duft- og Kemikalieoverfølsomhed: Sensorisk Hyperreaktivitet, SHR og Multiple Chemical Sensitivity, MCS, får andre symptomer. Ved Sensorisk Hyperreaktivitet, SHR giver udsættelse for parfume først og fremmest symptomer fra øjnene og luftvejenes slimhinder, næse, mund, hals, lunger (irritation, åndenød, hoste, smerter). Man kan let komme til at forveksle disse gener med astma og allergi, eftersom symptomerne minder om hinanden. Ved Multiple Chemical Sensitivity, MCS giver udsættelse for parfume symptomer fra mange forskellige organer, herunder fra centralnervesystemet (svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær), fra slimhinder i hals, øjne, næse, mund, lunger(smerter, irritation og vejrtrækningsbesvær), fra mave og tarm (smerter, diarre, oppustethed) og fra muskler og led (smerter). Endnu ingen medicinske behandlingsmuligheder af MCS og SHR Man ved endnu ikke nok om disse lidelser, og der findes endnu ingen specifik medicinsk behandling for dem. Selvom der er store individuelle forskelle mellem de duft- og kemikalieoverfølsommes sygdomsbillede, har de det til fælles, at symptomerne udløses ofte øjeblikkeligt - ved indånding af kemiske stoffer, herunder parfume og duftstoffer, og at den eneste måde, hvorpå de ramte kan undgå at blive syge, er ikke at blive udsat for de duftstoffer og kemikalier, der udløser symptomerne. Manglende tilgængelighed Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, når man kommer på hospital, idet der i sygehusenes indemiljø overalt er forurenet med duftstoffer. Dette, mener MCS-Danmark, bør ændres, idet de offentlige sygehuse bør sikre tilgængeligheden for mennesker med alle handikap og lidelser.

9 Hidtil har der kun været fokus på at sikre tilgængeligheden for fx bevægelses- og synshandicappede. Det er ikke acceptabelt, at over 5 % af den danske befolkning ikke kan komme på sygehuset og modtage behandling, uden de bliver syge pga. parfume og duftstoffer i hospitalsmiljøet. Mennesker der lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed kan lade være med at deltage i fornøjelser som at gå i teatret og i biografen, hvor der er mange parfumestoffer i luften. At komme på hospital er imidlertid ikke en fornøjelse, men en menneskeret. Derfor bør der gælde andre regler på hospitaler mht. tilgængelighed end i det øvrige offentlige rum. Mange duft- og kemikalieoverfølsomme frygter hospitalet og forsøger at undgå indlæggelser, hvilket er helt uacceptabelt. Behov for duftpolitik I lighed med erkendelsen af at tobaksrøg er sundhedsskadelig, hvilket har ført til indførelse af en rygepolitik bl. a. på de danske hospitaler, ønsker Patientforeningen MCS-Danmark derfor at henlede sygehusejernes opmærksomhed på, at der også er et stort behov for, at der på de danske sygehuse indføres en duftpolitik, så der bliver tilgængelighed for alle patienter til hospitalsbehandling, uden at de bliver påført yderligere sygdom under opholdet på hospitalet. I Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens svar d. 18. januar 2007 til Folketingets Sundhedsudvalg angående duftpolitik på danske sygehuse gøres rede for, at duftstoffer kan udløse astma og kontaktallergi. Selvom der mangler viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed, er Sundhedsstyrelsen vidende om, at mange mennesker på grund heraf føler sig stærkt generet af duftstoffer og kemikalier. Sundhedsstyrelsen udtaler: Den manglende viden på dette område betyder dog ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at brugen af unødvendige kemikalier i sygehusvæsenet skal undgås, herunder unødvendig brug af duftstoffer i sæbe, rengørings- og vaskemidler og såkaldte duftblokke mv. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at sygehuspersonalet anvender stærke dufte under deres arbejde på sygehusene. Det kan være til gene for både patienter og kolleger. Sundhedsstyrelsen udtaler endvidere: I relation til sygehusvæsenet er dette et område, regionerne har ansvaret for. Arbejdstilsynet kan blive involveret i sager, hvor personale generes af dufte. Sundhedsstyrelsen finder, at der allerede nu er sundhedsfaglig begrundelse for at tage hensyn til dette område i sygehusvæsenets daglige drift. MCS-Danmark er vidende om, at man bl.a. i Sverige, Canada, USA, Belgien, England og Australien allerede har gode erfaringer med at indføre duftpolitik på hospitalerne, og MCS- Danmark stiller sig gerne til rådighed med viden om, hvordan regionerne kan sikre duftneutralitet på de danske hospitaler. Liste med links til hjemmesider med oplysning om duftpolitik på de nævnte udenlandske hospitaler samt 2 artikler om behov for indførelse af duftpolitik på de danske sygehuse vedlægges som bilag. Dette brev er sendt til den sygehusansvarlige ledelse i de 5 regioner samt til De Danske Regioners bestyrelse.

10

11 Sundhedsministerens folketingssvar om duftfrie hospitaler Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 18. januar 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr Sagsbeh.:TK Fil-navn:Dokument 3 Kilde: Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1834, som medlem af Folketinget Karen Hækkerup (S) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. januar Spørgsmål S 1834: "Vil ministeren støtte, at der i indeværende år laves forsøg med indførelse af en duftpolitik på danske sygehuse eller enkelte af disses afdelinger, og vil ministeren i givet fald selv tage initiativ til, at sådanne forsøg etableres eller blot overlade det til regionerne at løbe sådanne eventuelle forsøg i gang?" Svar: Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for besvarelse af spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen har i den anledning oplyst, at det er velkendt, at en del mennesker føler sig generet af duftstoffer i deres omgivelser, og at stærke dufte hos mennesker med følsomme luftveje som fx astmapatienter ligefrem kan udløse symptomer på astma, ligesom parfume i forbrugerprodukter er anledning til, at flere personer løbende udvikler kontaktallergi overfor parfumestofferne. Det er ligeledes velkendt, at nogle mennesker føler sig så stærkt generet af duftstoffer og kemikalier, at de associerer en række symptom manifestationer fra flere forskellige organsystemer med disse såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed, også benævnt MCS.

12 Sundhedsstyrelsen har videre oplyst, at man fortsat mangler viden om hele denne problemstilling, som duftstoffer og symptomkomplekset duft- og kemikalieoverfølsomhed indebærer. Dette både i relation til viden på årsags- og mekanismesiden, men også viden om omfanget i befolkningen og om de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser i Danmark. Forudsætningen for at kunne lave forsøg med indførelse af duftpolitik på danske sygehuse herunder lave restriktioner overfor grupper af kemikalier som fx duftstoffer i relation til symptomkomplekset MCS må være, at vi har en større viden og klarhed på området. Det var netop en af grundene til at Miljøministeriet i januar 2006 åbnede et Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS). Sundhedsstyrelsen sidder i styregruppen for Videncentret og kan se, at centret arbejder målrettet på at skabe en større viden på området. Ud over selv at sætte undersøgelser i gang har centret en opgave med at skabe et overblik over den viden, der allerede findes. Videncentret er således pt. ved at opgøre data fra en større befolkningsundersøgelse, der skal belyse problemets omfang, og har også på det patientoplevede område undersøgelser i gang, der vil belyse netop hospitalssituationer. Sundhedsstyrelsen mener derfor, at evt. forsøg med indførelse af duftpolitik på danske sygehuse i relation til personer med symptomkomplekset MCS må afvente resultatet af Videncentrets arbejde. Den manglende viden på dette område betyder dog ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at brugen af unødvendige kemikalier i sygehusvæsnet skal undgås, herunder unødvendig brug af duftstoffer i sæbe, rengørings- og vaskemidler og såkaldte duftblokke mv. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at sygehuspersonalet anvender stærke dufte under deres arbejde på sygehusene. Det kan være til gene for både patienter og kolleger. I relation til sygehusvæsnet er dette et område, regionerne har ansvaret for. Arbejdstilsynet kan blive involveret i sager, hvor personale generes af dufte. Sundhedsstyrelsen finder, at der allerede nu er sundhedsfaglig begrundelse for at tage hensyn til dette område i sygehusvæsenets daglige drift. Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag. Kilde: Informationscenter for miljø og sundhed Tyskland skærper krav til parfume Duftstoffer skal forbydes i offentlige bygninger, anbefaler tysk miljømyndighed. (11. juli 2006) Indtil videre har man ikke taget nok hensyn til de sundhedsproblemer, som duftstoffer kan medføre. Det synspunkt lyder nu det fra den tyske miljøstyrelse Umweltbundesamt. Styrelsen har i rapporten "Duftstoffe: Wenn Angenehmes zur Last werden kann" kigget på den nyeste viden om duftstoffer og kortlagt de risici, som kan være forbundet med at være udsat for dem. Fx kan duftstoffer fremkalde kontaktallergi. På den baggrund har man formuleret en række anbefalinger til, hvordan brugen af duftstoffer i fremtiden bør finde sted. Anbefalinger, som på en række områder betyder strengere krav i forhold til i dag. Parfume alle vegne Tidligere var parfumerede produkter noget ekstraordinært. Men i dag udsættes vi for parfume fra mange forskellige kanaler, fx luftfriskere, vaske- og rengøringsmidler og duftlys, påpeger Umweltbundesamt. Samtidig mangler der viden om stofferne og deres påvirkning af miljø og sundhed, lyder det. Duft ud af offentlige bygninger Styrelsen maner derfor til forsigtighed og anbefaler bl.a., at der ikke bruges duftstoffer i offentlige bygninger, hvor vi ikke selv har et valg, fx i kontorbygninger, indkøbscentre og biografer. Problemet er, at vi ofte udsættes for duftstofferne ufrivilligt - og i nogle tilfælde, er vi slet ikke klar over det. Fx i indkøbscentre, hvor duftene føres ud via ventilationssystemerne. Duftstofferne er altså alle

13 vegne, og det er især et problem for dem, der er særligt følsomme over for duftstofferne, påpeger Umweltbundesamt. Bedre information og mere viden Parfumeproducenter bør yde forbrugerne mere detaljeret information om ingredienserne i de parfumerede produkter og undgå vildledende markedsføring, som fx brug af begrebet "luftfrisker", påpeger styrelsen. Og de skal så vidt muligt udvikle produkter, der ikke skader miljø og sundhed. Desuden skal der forskes mere i, hvordan vores sundhed påvirkes af duftstofferne. Det er en fælles opgave for offentlige myndigheder, producenter og forhandlere af parfume, lyder det yderligere. Forsigtighed derhjemme Forbrugere anvender ofte parfume ukritisk. Men man bør også selv være mere bevidst om, hvordan man omgås produkter med duftstoffer, påpeger Umweltbundesamt. Fx bør dårlig lugt ikke fjernes med luftfriskere. Derimod anbefaler styrelsen, at man sørger for god udluftning og rengøring med jævne mellemrum - uden brug af parfumerede rengøringsmidler. Link til rapporten: htpp://www.umweltbundesamt.de/uba-info-presse/hintergrund/duftstoffe.pdf Forbud mod parfume i offentlige bygninger Kilde: De radikales Elsebeth Gerner Nielsen vil have et forbud med parfumestoffer i alle offentlige bygninger. Forslaget møder ikke opbakning i Folketingets sundhedsudvalg - Det er vores fælles ansvar, at luften er frisk. Det er præcis ligesom med rygning. Det offentlige bør sikre, at alle kan færdes i det offentlige rum uden at blive syge. Vi bør gå forrest og forbyde at der bruges parfumestoffer i offentlige bygninger, fastslår Elsebeth Gerner Nielsen (R). Det Radikale Venstre foreslår et forbud mod parfumestoffer i alle offentlige bygninger. Stoffer, der for eksempel findes i rengøringsmidler og sæbe. I dag vurderes det, at mindst fire procent af den danske befolkning lider af parfumeallergi. - Vi ved ikke præcist, hvordan mange af stofferne virker, hverken i forhold til allergi eller miljø. Og derfor er der god grund til at være varsom med de her stoffer, siger Elsebeth Gerner Nielsen til MetroXpress (den 12. juli 2006). Hvis det står til de radikale skal alle rengøringsmidler og materialer, der bruges i det offentlige, være helt fri for parfumestoffer. Formanden for Folketingests sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) er ikke imod selve idéen, men hun mener ikke, at der skal indføres et forbud. - Men jeg vil godt støtte, at vi henstiller til, at både offentlige og private virksomheder og bygninger bruger rengøringsmidler uden parfumestoffer, siger hun. Af Esther Egeriis Debatindlæg i Politiken: Lad os få en duftpolitik For nylig har man kunnet læse, at Det Radikale Venstre vil fremsætte et forslag om forbud mod parfumestoffer i offentlige bygninger. Det ville indebære, at der disse steder kun blev anvendt rengøringsmidler uden parfume, og at luftfriskere blev fjernet. Det initiativ er vi mange, der hilser velkomment. Men det ville være ønskeligt, hvis man går et skridt videre og indfører en egentlig duftpolitik på arbejdspladserne, som kunne fjerne en sand duftcocktail af parfume og parfumeret deodorant, hudcreme, shampoo og hårplejemidler samt fra tøjet parfumeret vaskepulver og skyllemiddel. Jeg kan høre ramaskriget om, at en sådan duftpolitik ville være et indgreb i den personlige frihed. Det er rigtigt: Det ER et indgreb, hvor den enkelte mister noget frihed til gavn for

14 almenvellet. Ligesom vi har hastighedsbegrænsninger af hensyn til trafiksikkerheden og rygepolitik af hensyn til sundheden. Den nyeste viden om duftstoffer peger klart på, at der er sundheds-problemer forbundet med den omsiggribende anvendelse af dem. Blandt de ca kemikalier, som indgår i fremstilling af parfume, kan nævnes formaldehyd, phtalater og styren stoffer som der nu er bred enighed om er sundhedsskadelige. Som det er nu, har vi ikke noget valg: Vi udsættes hver eneste dag for et sandt bombardement af parfume fra produkter til personlig pleje, rengøringsmidler og meget meget mere. Tænk lige over, at mange tror, man kan fjerne dårlig luft ved hjælp af såkaldte luftfriskere noget der mest af alt minder om kemisk krigsførelse. Det kan derfor ikke undre, at folk bliver syge deraf. Duftstofferne kan fremkalde astma- og migræneanfald, og mennesker med MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed) bliver syge i dagevis, hvis de blot i nogle få minutter udsættes for andres parfumestoffer. Faktisk bliver de syge af at komme på sygehus på grund af de parfumestoffer, personalet bruger. Hvor er den personlige frihed henne for disse mennesker, for hvem store dele af det offentlige rum er utilgængeligt? I andre lande har man taget fat på problemet. I Canada har et stigende antal arbejdspladser, herunder skoler og hospitaler, således indført en duftfri politik. Det samme gælder en række sygehuse i Sverige, hvor man også beder besøgende om ikke at anvende parfume eller andet, som dufter. Det er på tide vi følger disse gode eksempler og således gør større dele af det offentlige rum tilgængeligt for alle. Esther Egeriis Formand for MCS-Danmark

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

VELKOMMEN. Program. Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00.

VELKOMMEN. Program. Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00. INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen Velkommen Program i dag: Love, regler, bekendtgørelser og vejledninger. Hvad er Epoxy og Isocyanat? Sundhedsfare. Førstehjælp. Etiketter og faremærkning. Kodenumre ( MAL-koder). Personlige værnemidler.

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere