Implementeringsfaglighed? Jens H. Lund, Lektor ph.d., Steen Juul Hansen, Docent, Peter Hougaard Madsen, Lektor VIA

Transkript

1 Implementeringsfaglighed?? Jens H. Lund, Lektor ph.d., Steen Juul Hansen, Docent, Peter Hougaard Madsen, Lektor VIA

2 Implementeringsfaglighed? - lidt baggrund? Lund, Jens H., Hansen, S. J. og Madsen, P.H. (2015) Implementeringsfaglighed. I antologien Veje til professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red.), Klim - in press. Ph.d. afhandling: Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologisk baseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanen i et suborganisatorisk perspektiv. Ph.d afhandling: Hansen S.J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler Ahrenkiel, A. m.fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed, Frydenlund Ahrenkiel, A. m.fl. (2012a): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien Kampen om daginstitutionen, Krejsler, J. B., Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.

3 Hvorfor? Ball (2012: 10-11): Policy enactment (and any other kind of external pressure, JHL) is inflected by competing sets of values and ethics, but perhaps surprisingly, certainly surprisingly to us, there is a dearth of values-talk in our data. (..) values and principles (..) are glimsed fleetingly asides in the interview. (..) The scarcity of the articulation of principles may (..) be indicative of new teachers at work (..) the individual, personal and the here-and-now (1). (..) It may (..) stem partly from the contemporary turn towards an outcomes-related notion of what counts as effectiveness in schools (1). (..) This version of effectiveness works within a disciplinary infrastructure of targets, benchmarks, league tables, averages and inspections that work to overwhelm or displace values and principles. (..) It is often the case that ethical-democratic concerns

4 Model 1. Fokus External pressure Top-down Enactment, interpretation and translation Organizational border Formal fora New teaching practice Reseach questions: Practice in the fora? Inviting which aspects of knowledge?

5 Projektets videnstyper Type Art / kendetegn Funktion 1. Global evidens: Empirisk Systematisk generaliseret dekontekstuel 2. Lokal evidens Empirisk Mere ell. mindre systematisk Stærkt knyttet til den enkelte skole/lærer/elever etc. baseret på/knytter sig til traditioner, erfaringer, rutiner såvel som mere lokal systematisk udviklet viden (fx via test etc.) Inspirere kalder på kontekstualisering oversættelse til lokal situation Kan beskrive konkrete situationer grundlag for handling 3. Grundfagligheder: Teoretisk, filosofisk Leverer kriterier og dermed grundlag Pædagogisk grundfaglighed Didaktisk grundfaglighed Retter sig mod spørgsmålet om barnets dannelse, skolens formål og delkategorierne: Dannelsesideal, menneskesyn elev/børnesyn, samfundssyn, skolesyn, etik og værdier samt videnssyn Retter sig mod undervisning og læring Og delkategorierne: Mål, indhold, metoder, evaluering, læreprocesser, elevforudsætninger og potentialer samt rammefaktorer for potentiel kritik Kan skabe systematik, distance, perspektiver, grundlagsdiskussioner, præcisere, udvide optikker, sikre professionsfaglighed

6 Problemstilling hvad har vi set efter? Hvilke organisatoriske praksisformer mødeformer og -indhold, dagsordener, processer etc. kan sikre og fremme, at det pædagogiske personales vidensmæssige grundfagligheder kommer i spil og bliver centrale i mødet med eksterne krav og udformningen af ændret og evt. ny pædagogiskdidaktisk praksis?

7 Kort om det metodiske Et kvalitativt studie nuancer på en fænomen og ej udbredelsen af fænomenet Et aktionsforskningsprojekt På én skole indtil videre Aug aug Observationer Interview Deltagerlog Forskerlog Dokumentanalyser Udvikling og gennemførelse af aktioner efterår 15.

8 Skolens formelle fora

9 Foreløbige resultater Den usystematiske lokale viden er næsten totalt dominerende Hvis grundfaglighederne kommer i spil sker det tilfældigt Grundfaglighederne kan ofte optræde i sproglig forklædning: udtrykkes gennem hverdagssprog og ikke gennem fagsprog. Vi ser også eksempler på, at faglig argumentation fra lærerne faktisk ikke ses som sådan af dem selv. Global viden uddannelsesforskningen inviteres sjældent ind der er ingen systematiske praksisser på området Driften mod rutinisering (Berger/Luckmann) er en dominerende kraft i omsætningen af ekstern pres MEN: meget tyder også på At der ikke er tale om at ny viden skal komme til stede grundfaglighederne ér allerede til sted i vidt omfang Små og enkle tiltag har tilsyneladende stor virkning

10 10 Tænketeknologi ramme for aktioner Udefra / oppefra? Organisationsgrænse Vil? Sag Skal? Problem Kan? Opgave ved? Indefra/nedefra? Gør?

11 Ledelsesperspektivet parallelforskydning mellem fire opmærksomhedsfelter Parallelforskydning i ledelsesperspektiverne Eksternt pres Uro, øget behov for håndtering af hverdagshandletvang Tid, rum og praksis til/med refleksion Fokus på pædagogiskdidaktiske grundfagligheder Ledelsesstrategier?

12 Litteratur Ahrenkiel, A. m.fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed, Frydenlund Ahrenkiel, A. m.fl. (2012a): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frydenlund Ball, J. S. Maguire, M. and Braun, A. (2012): How Schools do policy policy enactments in secondary schools, Routledge Berger, P.L. and Luckmann, T. (1966): The social construction of reality, Anchor Books, US Hansen S.J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler. Ph.d. afhandling Lund, Jens H., Hansen, S. J. og Madsen, P.H. (2015) Implementeringsfaglighed. I antologien Veje til professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red.), Klim - in press. Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologisk baseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanen i et suborganisatorisk perspektiv. Ph.d. afhandling Roland, P. og Westergård, E. (red.)(2015): Implementering Å omsette teorier, aktiviteter og strukturer i praksis. Universitetsforlaget, Norge Scott, W. Richard (2008): Institutions and Organizations, Third Edition, Sage Publications, International Educational and professional Publisher, Thousand Oaks, London. Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien Kampen om daginstitutionen, Krejsler, J. B., Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C. Weick, K, E (1993):Reprinted from The Collapse of Sensemaking in Organizations: The Mann Gulch Disaster by Karl E. Weick published in Administrative Science Quarterly. Volume 38, (1993): by permission of Administrative Science Quarterly by Cornell University /93/ Weick, K. E. (1995): Sensemaking in organizations, SAGE Publications, Inc. Weick, K. E. (2001): Making sense of the organization, Blackwell Publishing Weick, K. E. og Sutcliffe, K. M. og Obstfeld (2005): Organizing and the Process of Sensemaking, in Organization Science, vol. 16, No. 4, pp