Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 157,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Handicaprådet Mødet den kl Mødelokale 157,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af referat 2 3 Høring: Udkast til beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Aalborg 3 4 Høring: Udbud - Elektronisk nøglesystem 6 5 Høring: Struktur på specialområdet - specialklasser 11 6 Høring: Struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole 17 7 Høring: Ligestillingsudvalgets forretningsorden 21 8 Præsentation af Aalborg Kommunes Inklusionsstrategi 24 9 Punkter til beslutning Formandens orientering Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Punkter til orientering/drøftelse Eventuelt 31

3 Tid Tirsdag 27. oktober 2015, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Mødelokale 157, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Ulla Ringgren Nielsen (formand), Bruno Christiansen Lars Peter Frisk, Susanne Pedersen, Anne Sophie Valbjørn, Steffen Winther, Jens Martin Sletting Hansen, Anna Kirsten Olesen, Mikkel Grimmeshave, Asghar Azizi, Henrik N. Jensen, Birthe Hvolbæk, Tinne Mariegaard, Anders Hind Konsulent Morten Erbs fra Jobcenter Aalborg deltager i punkt 3, Skolechef Jakob Ryttergaard deltager i punkt 5+6, Konsulent Maja Albrechtsen deltager i punkt 7, Konsulent Jeanette Schmidt deltager i punkt 8, Lene Krogh-Jørgensen er referent. Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk blev budt velkommen som ny medlem af Handicaprådet. Det blev byttet rundt på dagsordenens punkt 4 og punkt 8. kl Side 1 af 131

5 Punkt 2. Godkendelse af referat Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Formanden for Handicaprådet deltager i næste bestyrelsesmøde hos Aftenskolernes Samvirke for at drøfte tilgængelighed. kl Side 12 af 131

6 Punkt 3. Høring: Udkast til beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Aalborg Jobcenter Aalborg fremsender hermed beskæftigelsesplan 2016 i høring i Handicaprådet. Det forventes, at der vil deltage en repræsentant fra Jobcentret på Handicaprådets møde for at give en kort præsentation af planen. Beslutning: Drøftedes. Konsulent Morten Erbs gav en præsentation af udfordringer, mål og indsatser i beskæftigelsesplan Handicaprådet drøftede særligt indsatser for borgere med handicap, og en del af disse borgere er fx. tilknyttet Fagcenter for Udviklingshæmmedes Jobcenter (og ikke Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Jobcenter), som ikke fremgår af Jobcenterets beskæftigelsesplan. Handicaprådet fastlagde herefter følgende høringssvar: "Vi takker for muligheden af at kunne afgive høringssvar på beskæftigelsesplan Overordnet finder vi beskæftigelsesplanen god. Vi ser med tilfredshed, at der er mange gode indsatser for flygtninge og indvandere, ligesom der i planen sættes mere fokus på socialøkonomiske virksomheder. Vi finder dog afsnit om indsatsen for mennesker med handicap mangelfuld. Det er svært at se de konkrete indsatser. Vi kunne ønske os, at kommunikationen mellem borgere med handicap og arbejdspladser, m.h.t. kommunens tilbud om hjælpeforanstaltninger, styrkes. På oversigt over alle mål i bilag 1, mangler vi en pind under afsnit om borgere på kanten af arbejdsmarkedet med overskriften borgere med handicap. Det foreslås desuden, at beskæftigelsesplanen udvides med en beskrivelse af samarbejdet med Handicapafdelingen på jobområdet. Handicaprådet betoner vigtigheden af et tæt samarbejde mellem Familieog Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen på dette område." kl Side 13 af 31

7 Sagsbeskrivelse Jobcenter Aalborg udarbejder årligt en beskæftigelsesplan, der beskriver udfordringerne for beskæftigelsesindsatsen, de forventede initiativer og opstiller mål for indsatsen. Med beskæftigelsesreformen blev der løsnet på rammerne for beskæftigelsesplanen, således at den ikke længere skal udarbejdes efter en fast skabelon, og der er ikke længere krav om at ministerens mål skal indgå i planen. Jobcenter Aalborg har vurderet, at beskæftigelsesplanen er et godt redskab, og at det giver god mening at udarbejde en samlet fremstilling af jobcentrets udfordringer, indsatser og at opstille mål for indsatsen, der også politisk godkendes. Der er derfor udarbejdet vedlagte beskæftigelsesplan, der i store træk følger tidligere års beskæftigelsesplaner. De indsatser, der fremgår af beskæftigelsesplanen, svarer til de pt. kendte indsatser, herunder som de fremgår af de handlingsplaner mv., der tidligere er blevet forelagt Beskæftigelsesudvalget. Jobcentret følger naturligvis udviklingen løbende, og der kan derfor i løbet af 2016 opstå behov for at foretager justeringer i indsatserne. Tidsplan 22. september Beskæftigelsesudvalget Oktober 24. november Beskæftigelsesudvalget 14. december Byrådet Høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd, Erhvervsrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet mv. kl Side 24 af 31

8 Bilag: Handicaprådet Udkast - beskæftigelsesplan 2016.DOCX kl Side 35 af 31

9 Punkt 4. Høring: Udbud - Elektronisk nøglesystem Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at et udbud vedrørende elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald kommer til at omfatte et traditionelt system, hvor den adgangsgivende enhed er uafhængig af mobildatanetværk at Beredskabscenteret, som med vores nuværende elektroniske nøglesystem, fortsat kommer til at stå for det daglige vedligehold, drift og administration af det nye system. Handicaprådets møde 27. oktober: Ovennævte sag sendes til høring i Handicaprådet. Handicaprådet fastlægger sit høringgsvar. Konsulent Maja Albrechtsen, Myndighedssekretariatet, deltager i punktet. Beslutning: Drøftedes. Konsulent Maja Albrechtsen orienterede om baggrund og status på udbud af elektronisk nøglesystem. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Handicaprådet har taget sagen til efterretning." kl Side 16 af 531

10 Udbud af elektronisk nøglesystem Handicaprådet Sagsbeskrivelse Aalborg Byråd godkendte d. 10. oktober 2013 Magistratens Budgetoverslag Budgetoverslaget er udarbejdet på baggrund af Ældre- og Handicapforvaltningens Budgetoplæg , der blev godkendt på Ældre- og Handicapudvalget d. 13. august I budgetoplægget indgik en budgetbrik vedrørende udbud af et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald, hvilket var medtaget på baggrund af nedenstående udfordringer med det eksisterende system: Nyt elektronisk nøglesystem Der er konstateret uhensigtsmæssigheder ved det nuværende elektroniske nøglesystem, der bruges hos ca borgere med nødkaldsanlæg, som modtager hjemmehjælp. Det nuværende nøglesystem er installeret i 2006 og er på mange måder teknologisk forældet. Nøglerne indeholder en elektronisk chip, men kan alligevel ikke sættes ud af spillet uden at Beredskabscentret (administrator på systemet) fysisk tager ud til samtlige låse, hvor nøglen er autoriseret typisk alle låsene i et helt distrikt. Det er en bekostelig og administrativt tung affære. Endvidere er det ikke muligt at se i systemet, hvilken nøgle, der har været anvendt på et bestemt tidspunkt. Ved tyveri fra boligen (uden synligt indbrud) er det således f.eks. ikke muligt at se, hvem der har været i lejligheden kun at låsen er blevet åbnet ved hjælp af en af nøglerne. Inddragelse af brugergrupper På nuværende tidspunkt har tre brugergrupper været inddraget i forbindelse med behovsafdækningen til brug for udarbejdelsen af kravspecifikationen til udbud af nyt elektronisk nøglesystem. Brugergrupperne er følgende: 1. Borgerrepræsentanter 2. Repræsentanter fra hjemmeplejen og hjemmesygeplejen samt en medarbejderrepræsentant 3. Repræsentanter fra Beredskabscenter Aalborg og Forvaltningens IT-afsnit I tråd med det beskrevne i budgetbrikken har alle brugergruppers behov primært været fokuseret på sikkerhed for borgerne, et driftssikkert system og pålidelighed. På tværs af brugergrupperne var der enighed om, at nøglesystemet skal være så let tilgængeligt og brugervenligt som muligt, primært for borgerne. Endvidere skal det være simpelt for medarbejderne i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen at tilgå systemet, således at de nemt og sikkert kan oplåse/låse borgerens dør. Muligheden for at sætte den adgangsgivende enhed ud af spil samt logning af, hvem der har anvendt borgerens lås, undtagen borgeren selv og pårørende, blev også fremhævet som ufravigelige krav af alle tre brugergrupper. To forskellige typer elektroniske nøglesystemer På markedet er der overordnet set to forskellige typer af elektroniske nøglesystemer: det traditionelle og det dynamiske nøglesystem. Traditionelle nøglesystemer Systemer, hvor de adgangsgivende enheder er uafhængige af mobildatanetværk eller bluetooth i oplåsningsøjeblikket. Her er den adgangsgivende enhed enten en nøgle, en nøglebrik eller et nøglekort. Systemerne har en høj grad af datasikkerhed i forhold til uvedkommendes adgang til systemet, netop fordi at systemet fungerer uafhængigt af mobildatanetværk. Dynamiske nøglesystemer kl Side 27 af 531

11 Systemer, hvor den adgangsgivende enhed er en mobiltelefon/tablet/smartphone og afhængig af mobildatanetværk/bluetooth i oplåsningsøjeblikket. Dette betyder krav om en skærpet datasikkerhed til håndtering af oplysninger, da systemet vil indeholde et stort omfang af informationer om borgerne. Systemet skal kunne håndtere oplysninger på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til systemet. De dynamiske nøglesystemer giver mulighed for at integrere flere informationer i systemet. Det vil f.eks. være muligt at koble forskellige informationer om de enkelte borgere, notere beskeder, finde oplysninger om medicin mv. Kravspecifikation og kontrakt I forbindelse med gennemførelsen af udbudsforretningen for anskaffelsen af et nyt elektronisk nøglesystem, skal der udarbejdes en kravspecifikation og en kontrakt. Hvis udbudsmaterialet skal kunne rumme begge løsninger, vil det være nødvendigt at lave det som et sideordnet udbud. Men et sådant sideordnet udbud vil være behæftet med en høj grad af kompleksitet, da kravspecifikationen og anskaffelsesmetoden for de to typer låsesystemer vil være meget forskellige. Endvidere vil det være problematisk at udforme en kontrakt med relevante bilag, der kan rumme begge løsningsmodeller. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det er vanskeligt at fastlægge det relevante konkurrencegrundlag i forbindelse med sideordnet udbud, herunder særligt bedst mulig sikring af sammenligneligheden mellem de forskelligartede tilbud. Det anbefales derfor, at udbudsmaterialet kun retter sig mod én type nøglesystem. Andre kommuners erfaringer med dynamiske nøglesystemer I nogle af landets mindre kommuner, hvor de har færre end låseenheder, ses der en generel tilfredshed med de dynamiske løsninger. I nogle af landets større kommuner er erfaringerne, at der har været anvendt rigtig mange ressourcer i implementeringsfasen, herunder særligt den første tid efter implementeringen. En af landets større kommuner oplever efter 3 år med systemet stadig, at systemet er en tung økonomisk post, og atomfanget af disse ressourcer er uforholdsmæssigt store. I nogle kommuner er kontrakter med leverandøren blevet ophævet efter, at nøglesystemet er blevet implementeret med den konsekvens, at kommunerne i nogle tilfælde er gået tilbage til et traditionelt nøglesystem. Andre kommuners erfaringer med traditionelle elektroniske nøglesystemer De traditionelle nøglesystemer opleves som driftsikre og stabile. Ressourcerne, der har været anvendt i implementeringsfasen har primært gået på at skifte cylinderne ude hos borgerne, få ITsystemet op at køre og få uddannet administrativt personale til at kunne håndtere IT-driften. Alle udgifter, som også vil være i implementeringen af et dynamisk nøglesystem. Endvidere har der været lagt et administrativt arbejde i, at få organiseret at borgerne skulle have nye nøgler. Ved nogle af de traditionelle nøglesystemer skal nøglen tankes op (aktiveres) med tid i en boks, som hænger ude i de enkelte plejegrupper og hjemmesygeplejegrupper. Det skal personalet selv sørge for, inden de tager ud til borgerne. Det er den eneste mærkbare forskel personalet oplever i hverdagen. Samlet vurdering af de to typer nøglesystemer Det bemærkes generelt, at begge typer af nøglesystemer opfylder kravene om, at man skal kunne sætte adgangsgivende enheder ud af spil, samt kunne logge hvem der har anvendt borgerens lås. Øvrige fordele og ulemper ved de to typer systemer er opsummeret i skemaform nedenfor. Skemaet er baseret på andre kommuners erfaringer samt forvaltningens dialog med de forskellige nøgleudbydere om muligheden for at levere et brugervenligt system med høj driftssikkerhed og datasikkerhed. I forhold til et dynamisk nøglesystem er fordelen først og fremmest fremtidssikringen. Der er gode muligheder for på sigt at kunne integrere systemerne med eksempelvis KMD Care. Der ligger ligeledes en fordel i, at der er mulighed for at spærre en adgangsgivende enhed med øjeblikkelig virkning. Endvidere er det en fordel, at man fra centralt hold kan tildele en adgangsgivende enhed kl Side 38 af 531

12 adgang til en borger med øjeblikkelig virkning. Der er til gengæld udfordringer med de dynamiske systemer i forhold til driftssikkerhed, brugervenlighed og datasikkerhed. Erfaringerne fra andre kommuner er, at der ofte opleves udfald, når dørene skal oplåses/låses, og det er nødvendigt med omfattende og kontinuerlig undervisningsindsats overfor plejepersonalet og hjemmesygeplejen for at opretholde den daglige brug af systemet. Forvaltningens IT-afsnit vurderer endvidere, at dynamiske nøglesystemer ikke nødvendigvis er modnet til at garantere den ønskede sikkerhed, både i forhold til driftsikkerhed og datasikkerhed. I forhold til et traditionelt nøglesystem ses ikke de samme udfordringer. Det vurderes, at traditionelle nøglesystemer er mere driftssikre og brugervenlige, da de ikke er ikke afhængige af mobildatanetværk hos borgerne og ikke kræver en større undervisningsindsats i forhold til medarbejderne. Dynamisk Nøglesystemer Traditionelle Nøglesystemer Fordele Mulighed for integration af eks. KMD Care i fremtiden Borgerne beholder egne nøgler Øjeblikkelig spærring af adgangsgivende enheder Øjeblikkelig tildeling af adgang til borgere Driftsikkert Høj datasikkerhed Uafhængigt af mobildatanetværk/bluetooth i oplåsningsøjeblikket Lille/ingen forskel for medarbejderne i plejen/hjemmesygeplejen Kræver ikke undervisning af personalet Kan ikke ses udefra Låseenheden uafhængig af batteri Lang levetid for batteri i nøglen Ulemper Manglende driftsikkerhed Tvivlsom datasikkerhed på nuværende tidspunkt Udfordringer med at låse dørene op ved udfald af mobildatanetværk Stor forskel for medarbejderne i plejen/hjemmesygeplejen Ressourcetungt i forhold til kontinuerlig undervisning af personalet i brugen af systemet Låseenheden løber hurtigt tør for strøm Bluetooth tapper hurtigt adgangsgivende enhed for strøm Ekstra indkøb af nøglebokse ved eks. Lejlighedskomplekser Synlig ændring på døren indvendigt Nye nøgler til borgerne Batteri i nøglen kan være besværligt at skifte Ingen integration til eks. KMD Care Ikke mulighed for øjeblikkelig spærring af adgangsgivende enhed Ikke mulighed for øjeblikkelig tildeling af adgang til borgere Forvaltningens anbefalinger På baggrund af ovenstående indstiller Forvaltningen at udbudsmaterialet målrettes traditionelle nøglesystemer. kl Side 49 af 531

13 Den manglende driftsikkerhed ved de dynamiske nøglesystemer er den altovervejende grund til Forvaltningens indstilling om at målrette udbudsmaterialet et traditionelt nøglesystem, hvor driftssikkerheden vurderes at være markant højere. Beredskabscenter Aalborg har siden september 2008 varetaget driften og administreret nuværende elektroniske nøglesystem. Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender, at forvaltningen fortsætter samarbejdet med Beredskabscenter Aalborg, når det nye elektroniske nøglesystem skal implementeres samt efter implementeringen. ***** Handicaprådet Når Ældre- og Handicapudvalget har truffet beslutning om hvilken type nøglesystem, udbudsmaterialet skal sigte mod, går udbudsprocessen i gang efter tidsplanen, som er skitseret i Bilag 1. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget godkendelse af høringsgrundlag Ældrerådet FMU-ÆH Handicaprådet Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget endelig godkendelse kl Side 510 af af 531

14 Punkt 5. Høring: Struktur på specialområdet - specialklasser Skoleforvaltningen fremsender til høring i Handicaprådet "Struktur på specialområdet - specialklasser". Skoleforvaltningen har fremsendt 2 høringer vedr. struktur på specialområdet: "Struktur på specialområdet - specialklasser" samt "struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole", som behandles i dagsordenens punkt 6. Der er desuden udarbejdet baggrundsmaterialer, der kan tilgås via Aalborg Kommunes hjemmeside, Skoleudvalgets dagsorden til mødet den 6. oktober Se evt. Skolechef Jakob Ryttergaard vil give en kort præsentation af sagen. Beslutning: Drøftedes. Skolechef Jakob Ryttersgaard gav et kort rids af sagen. Ændringerne gennemføres i lyset af behov for besparelser og for at kunne sikre et stærkere fagligt miljø. Handicaprådet lagde vægt på vigtigheden af, at de børn, skal skal flyttes, forberedes grundigt forud for flytningen. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Handicaprådet takker for muligheden af at afgive høringssvar. Sagen tages til efterretning med en positiv forventning om, at der tages individuelle hensyn til de forskellige elevers behov, så flytningen sker så skånsomt som muligt". kl Side 11 af af 631

15 Skoleudvalget Handicaprådet Punkt behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at nedenstående indstilling sendes i høring at eleverne i kontaktklasserækken på Vestbjerg Skole fra og med skoleåret 2016/17 flyttes til Vodskov Skole og Mellervangskolen at eleverne i kl. i kontaktklasserækken på Kærbyskolen fra og med skoleåret 2016/17 flyttes til Mellervangskolen at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med kontaktklasser på Mellervangskolen at specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Tofthøjskolen udfases i takt med, at eleverne forlader folkeskolen at elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra området omkring Tofthøjskolen fremover henvises til Tornhøjskolen at elever i kl. med ADHD i takt med at nye elever visiteres til specialklasser for elever med ADHD samles på Sofiendalskolen at elever i kl. med ADHD i takt med at nye elever visiteres til specialklasser for elever med ADHD samles på Højvangskolen. Beslutning: Godkendt Per Clausen kan ikke godkende første "at" i indstillingen. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

16 ADHD Generelle Kontaktklasser Skoleudvalget Handicaprådet Sagsbeskrivelse Indledning Den 4. november 2014 godkendte Skoleudvalget et kommissorium vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud. Ifølge kommissoriet skulle der udarbejdes en analyse som grundlag for Skoleudvalgets fordeling af den budgetmæssige besparelse på 3,5 mio. kr. på PPR og Specialområdet. Den 6. januar 2015 besluttede Skoleudvalget, at 1 mio. kr. af besparelsen på de 3,5 mio. skal findes på strukturelle ændringer af specialtilbuddene, dvs. specialskoler og specialklasser. Der er nu udarbejdet en analyse af specialklasseområdet. I analysen er der fokuseret på følgende forhold: Bedre udnyttelse af de bygningsmæssige rammer, så der kan opnås besparelser på bygningsdriften. En geografisk fordeling af eleverne, der gør transporttiden for det enkelte barn så kort som muligt. En størrelse og sammensætning af tilbuddene der giver en passende aldersmæssig og kognitiv spredning mellem eleverne. Når det gælder udnyttelsen af de bygningsmæssige rammer, har analysen vist, at det er vanskeligt at finde alternative placeringer til hele specialklasserækker. Forslag til ændringer På baggrund af analysen foreslås der ændringer i strukturen på følgende områder: Specialklasser for elever med autismespektrumsforstyrrelser, specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og specialklasser for elever med ADHD. Ændringerne er illustreret i nedenstående model. Model over forslag til ændringer i specialklassestrukturen: Nuværende struktur Ny struktur Vestbjerg Skole kl. Mellervangskolen kl. Kærbyskolen kl. Vodskov Skole kl. Kærbyskolen kl. Tofthøjskolen kl. Tornhøjskolen kl. Tornhøjskolen kl. Sofiendalskolen kl. Sofiendalskolen kl. Højvangskolen kl. Højvangskolen kl. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

17 Skoleudvalget Handicaprådet På området for elever med autismespektrumsforstyrrelser udvikler elevgruppen sig sådan, at langt størstedelen af eleverne nu er bosiddende syd for fjorden. Samtidig er bygningerne på Vestbjerg Skole i dårlig stand, og bygningerne er placeret et stykke fra skolen i et parcelhuskvarter, hvorfor det er muligt at sælge bygningerne. Det foreslås derfor, at eleverne fra Vestbjerg Skole flyttes til Vodskov Skole og Mellervangskolen. En flytning af specialklasserækken på Vestbjerg Skole betyder samtidig, at det bliver muligt at fraflytte to bygninger, der samlet vurderes at kunne videresælges for omkring 1,5 mio. kr. Forslaget betyder samtidig, at Skoleforvaltningen årligt kan spare 0,5 mio. kr. på bygningsdrift. En flytning af klasserne til Mellervangskolen kræver nogle omrokeringer og ændringer i Mellervangskolens bygninger, der samlet set beløber sig til en udgift på ca. 1,6 mio. kr. En udgift der forventes dækket af salget af bygningerne ved Vestbjerg Skole. Da Kærbyskolen på almenområdet dækker klassetrin, men skolen på nuværende tidspunkt har specialklasser fra kl. foreslås det, at skolen fremover udelukkende har specialklasser på klassetrin, så eleverne i specialklasserne har jævnaldrende, de kan identificere sig med og spejle sig i. Samtidig giver det mulighed for inklusion af specialklasseeleverne i almenskolen på alle klassetrin. Det foreslås, at eleverne i udskolingen i kl. flyttes fra Kærbyskolen til Mellervangskolen. I forbindelse med en sammenlægning vil det blive nødvendigt at flytte nogle af eleverne til nye fysiske rammer. Børn med autismespektrumsforstyrrelse har behov for faste og genkendelige rammer og forudsigelighed, de skal derfor forberedes grundigt på flytningen til en anden skole. Omvendt har næsten alle disse børn før klaret et skoleskift (daginstitutions-/skoleskift). Ligesom der også ind imellem vil være skift i grupperingerne og de fysiske rammer internt mellem specialklasserne. Ændringen har ingen samlede økonomiske konsekvenser, da ressourcerne flytter med eleverne, men der vil ske ændringer på de skoler, der henholdsvis afgiver og modtager elever. Udviklingen i antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er faldende, og Tornhøjskolen har det største fald i antallet af elever. Samtidig er Tofthøjskolen med 5 elever det mindste tilbud på området. Det foreslås på den baggrund, at eleverne fra Tofthøjskolen flyttes til Tornhøjskolen. En samling af de to tilbud giver en mere hensigtsmæssig størrelse på tilbuddet ift. at fungere både fagligt og socialt. Konsekvensen af sammenlægningen er, at nogle elever vil få længere transport til skolen, da de elever der i øjeblikket anvender tilbuddet på Tofthøjskolen bor i nærområdet. Ændringen har ingen samlede økonomiske konsekvenser, da ressourcerne flytter med eleverne, men der vil ske ændringer på de skoler, der henholdsvis afgiver og modtager elever. På området for elever med ADHD er der et svagt fald i antallet af elever i specialklasser. Den aldersmæssige og kognitive spredning mellem eleverne er blevet større, hvilket er en udfordring i den nuværende organisering af tilbuddene. Da det ikke har været muligt at finde plads til alle elever på én skole uden store udgifter til udvidelser, foreslås det, at elevsammensætningen på de to eksisterende skoler ændres, så elever i kl. samles på Sofiendalskolen og elever i kl. samles på Højvangskolen. De elever, der i øjeblikket er i tilbuddene, forbliver på de skoler, de på nuværende tidspunkt er placeret på. Det betyder, at ændringen vil være fuldt implementeret i løbet af 3-4 år. Ændringen har stort set ingen økonomiske konsekvenser, da der kun flyttes en normering mellem skolerne. Personalemæssige konsekvenser Forslaget har ikke betydning for antallet af ansatte tilknyttet specialklasserne, da der ikke er foreslået ændringer i normeringerne i tilbuddene. Personale ansat på de skoler, der afgiver specialklasser, vil så vidt muligt blive flyttet til de skoler, der modtager specialklasserne. Derved vil de kompetencer medarbejderne har oparbejdet i forhold til at arbejde med en specifik målgruppe af elever blive bibeholdt, og eleverne føler sig mere trygge, fordi der følger kendte voksne med på den nye skole. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

18 Skoleudvalget Handicaprådet Tidsplan for den videre proces Tid Behandling Indhold behandling i Skoleudvalget 1.behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Høring vedr. ny struktur på specialklasseområdet Høring i skolebestyrelser på alle skoler, lokal MED på alle skoler, Handicaprådet og Afdelings MED for skoler behandling i Skoleudvalget 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

19 Bilag: Handicaprådet Fremsendelsesbrev kl Side 616 af af 631

20 Punkt 6. Høring: Struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Skoleforvaltningen fremsender til høring i Handicaprådet "Struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole". Se desuden dagsordenens punkt 5, bilag 2. Skolechef Jakob Ryttergaard vil give en kort præsentation af sagen. Beslutning: Drøftedes. Skolechef Jakob Ryttersgaard gav et kort rids af formålet med sammenlægningen af de to skoler. Ændringen gennemføres i lyset af behov for besparelser, men vurderes også at kunne medføre en faglig styrkelse ved bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er hensigten, at der findes en samlet fysisk placering på sigt. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Handicaprådet takker for muligheden af at afgive høringssvar. Sagen tages til efterretning". kl Side 17 af af 431

21 Skoleudvalget Handicaprådet Punkt behandling af struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at nedenstående indstilling sendes i høring at Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole nedlægges at der oprettes en ny skole som erstatning for de to skoler at der arbejdes videre på at finde en egnet fysisk placering således at skolen kan samles fysisk. Beslutning: Godkendt Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

22 Skoleudvalget Handicaprådet Sagsbeskrivelse Den 4. november 2014 godkendte Skoleudvalget et kommissorium vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud. Ifølge kommissoriet skulle der udarbejdes en analyse som grundlag for Skoleudvalgets fordeling af den budgetmæssige besparelse på 3,5 mio. kr. på PPR og Specialområdet i budget Den 6. januar 2015 besluttede Skoleudvalget, at 1 mio. kr. af besparelsen på de 3,5 mio. skal findes på strukturelle ændringer af specialtilbuddene, dvs. specialskoler og specialklasser, over to år i perioden Der er nu udarbejdet en analyse af Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole. Rapporten er vedlagt som bilag. Der fremlægges særskilte rapporter for de øvrige dele af specialområdet, hvilket vil sige specialklasseområdet samt Kollegievejens Skole og Egebakken. Forslag til ændringer Rapporten konkluderer, at der er mulige besparelser at hente ved en sammenlægning af Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole. Besparelserne vil især være på bygningsdrift. På ledelse og personale vurderes der ikke at være besparelsesmuligheder. Det er naturligt, at den nuværende konstruktion med en leder og 2 afdelingsledere fortsætter efter sammenlægningen. Salg af de eksisterende skoler vil desuden give en mulig indtægt. Der er aktuelt ingen muligheder for at samle skolerne i en samlet fysisk enhed. De præcise besparelser på bygningsdrift kan derfor ikke beregnes. Rapporten opstiller desuden en række andre fordele ved en sammenlægning af de to skoler. Det drejer sig om bedre udnyttelse af ledelses- og medarbejderressourcer. Fordelene kan opstilles således: - Bedre mulighed for hold og klassedannelse - Bedre mulighed for linjefagsdækning - Mere fleksibilitet i planlægningen - Mindre sårbarhed ift. spidsbelastninger, fravær mm. Da der ikke er egnede kommunale bygninger, hvor begge skoler kan samles, foreslås, at skolerne sammenlægges, men at de to nuværende fysiske placeringer bibeholdes. En sådan organisatorisk sammenlægning vil give bedre og mere fleksibel udnyttelse af ledelsesressourcer og medarbejderressourcer og en sammenlagt skole vil således fremstå mere robust. Sammenlægningen skal ske fra skoleåret 2016/17. Der skal fortsat arbejdes på at finde en egnet placering, så de to skoler kan samles fysisk. Høring Forslaget indebærer at to skoler nedlægges idet Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole foreskriver at en skole nedlægges, hvis en skole ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller henlægges under en anden skoles ledelse. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelse skal have virkning fra august. Kommunalbestyrelsens forslag om skolenedlæggelser skal som minimum offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Der er en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser. Fristen gælder fra offentliggørelsen på hjemmesiderne. Senest samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen anmode skolebestyrelsen ved de berørte skoler om en udtalelse. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

23 Skoleudvalget Handicaprådet Hvis der rettidigt er indkommet indsigelser mod forslaget, kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af den fastsatte frist for indsigelser. Tidsplan Tid Behandling Indhold behandling i Skoleudvalget 1.behandling af struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Høring og offentliggørelse vedr. struktur for Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Offentliggørelse på de berørte skoler og kommunens hjemmeside. Høring i alle skolebestyrelser, lokal MED på alle skoler, Handicaprådet og Afdelings MED for skoler behandling i Skoleudvalget 2. behandling af struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Behandling i Magistraten Endelig behandling af struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Behandling i Byrådet Uttrup Skole. Skoleudvalget Handicaprådet Møde den kl Side af af

24 Punkt 7. Høring: Ligestillingsudvalgets forretningsorden Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender forslag til ny forretningsorden for Ligestillingsudvalget i høring hos Handicaprådet. Beslutning: Drøftedes. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Handicaprådet takker for muligheden af at afgive høringssvar. Handicaprådet støtter, at Aalborg Kommunes Ligestillingsudvalg fremover beskæftiger sig med ligestilling generelt og opfordrer til, at forretningsordenen gennemskrives redaktionelt." kl Side 121 af af 331

25 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunes Ligestillingsudvalg ønsker at ændre deres forretningsorden så fokus i højere grad er på generel ligestilling, dog med udgangspunkt i køn. Baggrund Ligestillingsudvalgets fokus er hovedsageligt på Aalborg Kommune som arbejdsplads og har til opgave at arbejde for kønsligestilling mellem Aalborg Kommunes ansatte, samt igangsætte en debat herom både internt og eksterne i Aalborg Kommune. Ligestillingsudvalget har ønsket at ændre deres forretningsorden, da det ensidige fokus på køn giver udfordringer, da problematikker ofte udspringer af mere end en minoritet (f.eks. handicap, etnicitet, seksualitet mv.). Ændringen i forretningsorden vil medføre, at Ligestillingsudvalget skal have fokus på generel ligestilling, dog stadig med afsæt i køn. Det vil således være muligt at drøfte emner ud fra en mere mangfoldig tilgang. Ligestillingsudvalget samarbejder generelt med Kommunens MED-udvalg og med andre interesse udvalg. Bl.a. er der igangsat en række netværksmøder mellem formænd og næstformænd mellem Handicapråd, Ældreråd, Ligestillingsudvalg, Unge Byråd og Integrationsråd. I dette forum kan emner der går på tværs af rådene drøftes. Høring Forslag til ny forretningsorden for Ligestillingsudvalget er sendt i høring i hhv. Integrationsråd og Handicapråd. I bilag ses forslaget til ny forretningsorden med angivelse rettelserne til forretningsordenen. kl Side 22 af af 331

26 Bilag: Handicaprådet Forslag til Forretningsorden for ligestillingsudvalget i Aalborg Kommune kl Side 323 af af 331

27 Punkt 8. Præsentation af Aalborg Kommunes Inklusionsstrategi Præsentation af Aalborg Kommunes inklusionsstrategi v/konsulent Jeanette Schmidt, Skoleforvaltningen. Beslutning: Drøftedes. Konsulent Jeanette Schmidt gav en præsentation af Aalborg Kommunes nye inklusionstrategi på skoleområdet. Skoleforvaltningen beklager, at Handicaprådet ikke har været hørt i fm strategien og ikke har haft en plads i arbejdsgruppen. Tankegangen bag strategien er fokus på fællesskabet frem for det enkelte barn og en tillid til, at børn gør det bedste de kan. Inklusionstrategien er bygget op omkring pejlemærkerne: a) sæt fokus på ressourcerne, b) vi løfter opgaverne sammen, c) forældre gør en forskel og d) lederskabet. Der er holdt kick-off for strategien og fokus ligger nu på den praktiske implementering på skolerne. Handicaprådet foreslog, at der fremadrettet også anvendes billeder i en sådan strategi af børn med synlige handicap. Handicaprådet opfordrede desuden til en tæt dialog mellem Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen på dette område, så der sikres en tidlig og kontinuert indsats om børnene. Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. kl Side 124 af af 231

28 Bilag: Handicaprådet Inklusion.pdf kl Side 25 af af 231

29 Punkt 9. Punkter til beslutning Drøftelse af evt. punkter til beslutning. Beslutning: Godkendt. Handicaprådet bevilligede efter indstilling fra Tilgængelighedsudvalget Partnerskabet Mou (Rehabilitetscentret, skolen, plejecentret og aktivitetscentret i Mou) kr ,- til etablering af 250 m stenmelssti i skovområde nær plejecentret. Handicaprådet besluttede at sende brev til Team Bolig, By- og Landskabsforvaltningen, med opfordring om at sikre bedre tilgængelighed ved støttet byggeri. Der foretages enkelte ændringer i udkast til brev (fx. ændres skal-formen og tydeliggørelse af, at der er tale om eksempler). Det foreslås desuden, at Team Bolig indbydes til kommende møde i Handicaprådet. kl Side 126 af af 131

30 Punkt 10. Formandens orientering Orientering v/formand for Handicaprådet Ulla Ringgren Nielsen. Studietur-arbejdsgruppen orienterer om status for planlægningen. Orientering om Frederikshavn Handicapmesse v/anders Hind. Beslutning: Til orientering Handicaprådet gav grønt lys til, at planlægningsgruppen bag studieturen arbejder videre med det foreslåede program. Formanden for Handicaprådet retter kontakt til Det Centrale Handicapråd. Anders Hind orienterede om Handicapmessen i Frederikshavn. Anders havde et positivt indtryk af aktiviteterne i Frederikshavn - fx. var der fokus på frivllighed, handicap og bevægelse. De havde haft held til at tiltrække sponsorer til arrangementet - og det kan vi måske lade os inspirere af.. kl Side 127 af af 131

31 Punkt 11. Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger v/forvaltningsrepræsentanterne i Handicaprådet. Beslutning: Til orientering Susanne Pedersen orienterede om, at ubrugte midler fra Tilgængelighedspuljen ikke automatisk overføres mellem regnskabsårerne. Intet at bemærke fra de øvrige forvaltninger. kl Side 128 af af 131

32 Punkt 12. Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Orientering om Tilgængelighedsudvalget v/susanne Pedersen. Beslutning: Til orientering Der henvistes til det udsendte referat. kl Side 129 af af 131

33 Punkt 13. Punkter til orientering/drøftelse Beslutning: Drøftedes. Arrangement i forbindelse med overrækkelse af Handicapprisen finder sted i Stemningssalen i Vodskov Kulturhus den 16. december. Indbydelse til KKR- konferencen sendes til Handicaprådet. kl Side 130 af af 131

34 Punkt 14. Eventuelt Beslutning: Intet kl Side 131 af af 131