FÆTTER & KUSINE - FEST HOS DI TRANSPORT Store krammere, gemytlighed og faglig substans prægede DI TRANSPORTENS DAG

Transkript

1 UGE 39 * 2016 * 1. kvartal * 3. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU SLENDRIAN! Denne mand hedder Claus og ikke Christian Jeg refererede, i sidste uge, til Claus F. Baunkjær, som en tålmodig mand, hvilket jeg nu er overbevist om at han er. Adskillige reagerede hurtigt, inklusive, naturligvis, Jens Villemoes, der er ansvarlig for al kommunikation med pressen samt, i løbet af dagen, flere andre med giftige, morsomme og andre kommentarer, der klart understregede, at redaktøren havde begået en utilgivelig fejl: nemlig givet en person et forkert navn. Her gælder ingen bortforklaringer eller andet vrøvl, her gælder kun én ting: Undskyld, kære Claus FÆTTER & KUSINE - FEST HOS DI TRANSPORT Store krammere, gemytlighed og faglig substans prægede DI TRANSPORTENS DAG Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i storform Få en gratis krammer af dagens ordstyrer, direktør i DI TRANSPORT, Michael Svane, der her er i selskab med et bredt udsnit af transportbranchens flyvende, rullende og sejlende materiel. Vi mangler kun varmtlufballonen og en cykel Chefredaktør Knud Meldgaard til TRANSPORTENS DAG - Hvad er han på i dag, spurgte min smilende sidemand mig med hentydning til Michael Svane, der var ordstyrer på TRANSPORTENS DAG sidste mandag den 19. september. Baggrunden for det humoristiske spørgsmål var ordstyrerens kommentar til Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidts mange kram til venner og partikammerater på vejen ud af salen efter sin årlige peptalk til familien. Michael Svane tilbød nemlig kram til dem, der ikke fik kram af ministeren.

2 Jo, det er altid rart, at være mellem familie og andre gode venner. Det giver lethed i talen og opmærksomhed fra salen, der var pakket med mere end 200 lydhøre repræsentanter fra alle dele af den del af erhvervslivet og organisationerne vi normalt omtaler som transport, logistik og infrastruktur. Ministeren afsluttede, som sædvanlig, dagen og, også som sædvanligt, i fin oratorisk form med gennemgang af året siden sidst (læs nedenstående) og med flere solide pointer, der klart indikerede, at ønsker og håb er en ting, mens økonomi og andre politiske realiteter er noget andet. Hans gode partikammerat (der fik en stor krammer) Kristian Pihl Lorentzen og medlem af Alternativet, Roger Matthiesen, (han fik ingen krammer, men et pænt håndtryk) lavede en transportpolitisk opvarmning, hvor det, ganske naturligt, var svært for den unge Matthiesen at følge den rutinerede, speedsnakkende Pihl, der, som altid, ved hvad han taler om, men om hvem undertegnede altid understreger, at jeg ikke er enig i hans politik, hvor Mantraet ofte er at: asfalt er godt, meget asfalt er meget godt. At være eller ikke at være enig eller uenig med Alternativet om noget som helst er svært, for man ved aldrig rigtigt, hvad de egentlig mener, men forfriskende var det, at man havde indbudt den unge Matthiesen, der argumenterede solidt for sit partis grønne tiltag, men hvor man sidder med en fornemmelse af at deres fødder, såvel som deres hoveder, er solidt placeret i den blå luft, hvilket vel, principielt, er bedre end i asfalt. Dette være sagt i både respekt og venlighed til et parti, der vil det bedste for alle, hvilket jo, som bekendt, er umuligt, men et særdeles respektabelt synspunkt. Fokus var i år på en transportbranche i forandring og de muligheder, det giver for transportbranchen. - I transportbranchen er vi samlet om at levere mobilitet, og der er ikke meget der tyder på, at efterspørgslen efter mobilitet vil falde, sagde DI Transports formand Anne Kathrine Steenbjerge bl.a. i sin velkomsttale - Vi har en stærkt transportbranchen, men vi er også en branche under forandring. Verden omkring os ændrer sig hele tiden, vores kunders efterspørgsel ændrer sig, og det påvirker også transportbranchen, og den måde vi tænker mobilitet på, sagde Anne Kathrine Steenbjerge videre. Så gik det ellers derudad med dagens indkaldte oplægsholdere. Det var bla. Henrik Drusebjerg fra Carnegie Investment Bank, der kunne fortælle om en oliepris på vej mod nul og om, hvordan den lavere vækst havde bidt sig fast i Europa. Så blev det Randi Ib fra BOARD GOVERNANCE A/S, der fortalte om hvordan professionelle bestyrelser kan bruges i en verden i forandring. For hvis ikke vi forandre os nu, hvornår så? En af disse forandringerne i transportverdenen kunne være nye aktører. En af dem er Wuxus, der præsenterede deres bud på en IT-platform til at udnytte den ledige kapacitet i lastbilerne. Det er ITinfrastruktur, der skal få kunder og vognmænd til at mødes. Udveksling af data på tværs af forsyningskæder og innovation på basis af gennemprøvede standarder, kan styrke hele transportsektoren og skabe merværdi for kunderne. Det var hovedbudskabet fra adm. direktør Lars Kyed fra GS1.

3 Københavns Lufthavne skal fastholde sin position som hub for hele Skandinavien Som sidste indlæg, inden ministeren, blev ordet givet til professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet, der fortalte, hvordan virksomheder kunne skabe forøget konkurrencekraft gennem øget fokus på forsyningskæderne og ikke mindste gennemførelsen af forbedringer i forsyningskæderne. Så gav Michael Svane ordet til Transport- og bygningsministeren, der satte fokus på regeringens planer om investeringer i infrastrukturen, som ministeren mener er en forudsætning for vækst og dermed også for arbejdspladser i Danmark. Regeringen har planer om at afsætte 27 milliarder kroner til dette formål. - Vi ved fra regeringens side, at en stærk infrastruktur er en forudsætning for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, sagde transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. Derfor skal vi foretage investeringer, som både kommer den enkelte dansker til gode men samtidig har fokus på at gøre det lettere for erhvervslivet. - Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele landet, og her spiller vejene en vigtig rolle. Vejene løfter næsten 80 procent af den nationale persontransport i Danmark 85 procent hvis vi medtager vejgodstransporten, og i regeringen mener vi, at vi skal investere dér, hvor behovet er størst. Det er dét, vi kalder at have en effektiv infrastruktur i balance, sagde Hans Christian Schmidt videre. Derudover talte ministeren også om kampen for regelforenkling på vejgodstransportområdet og øget fokus på lige konkurrencevilkår for luftfarts- og vejtransportbranchen. - En stærk infrastruktur er en forudsætning for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derfor ser jeg som transportminister også helst, at vi har så fleksible og overskuelige regler på transportområdet som overhovedet muligt, samt at vi i EU-regi arbejder hårdt på at skabe lige og fair konkurrencevilkår i luftfarts- og vejtransportbranchen, udtaler transport- og bygningsministeren. I sin tale fremhævede ministeren desuden arbejdet med at gøre færdselsloven klar til selvkørende biler; en koordineret indsats for at fastholde Københavns Lufthavns position som hub for luftfarten i Skandinavien samt et behov for at styrke et fælles privat-offentligt samarbejde omkring større infrastrukturprojekter. Men ministeren kom også forbi emner som køre- og hviletid for lastbiler og busser, regeringens udspil til en luftfartsstrategi og ensartede regler for luftfarten i EU samt bedre vilkår for erhvervslivet i havnene. Derudover fremhævede han en forbedring af takststrukturen i den kollektive transport, så det blev nemmere at forstå for alle. Kilder: Transport- og Bygningsministeriet samt DI TRANSPORT.

4 NY NÆSTFORMAND I DI TRANSPORT DI Transport har den 19. september 2016 afholdt sin ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer: Adm. direktør Astrid Donnerberg fra Aarhus og Horsens Taxa, samt adm. direktør Silke Janser fra DB Schenker Cargo Scandinavia A/S Efter generalforsamlingen har DI Transports bestyrelse konstitueret sig. Her var der genvalg til DI Transports formand Anne Kathrine Stenbjerge, der til dagligt er direktør i Anders Nielsen & Co. A/S. Bestyrelsen valgte desuden at konstituere sig med to næstformænd. Ny næstformand i DI Transport er Jess Abildskou fra Abildskou A/S, (se foto) og der var genvalg som næstformand til Thorkil Andersen, adm. direktør i Frode Laursen A/S. Minister: VI SKAL KIGGE NÆRMERE PÅ MULIGE OPP-PROJEKTER Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt glæder sig over opbakning fra pensionskasser og kommuner til hans forslag om at kigge nærmere på konkrete projekter i efteråret. Et OPP-projekt. M51 fra Kiplev til Sønderborg blev færdigt halvandet år før planlagt Hans Christian Schmidt glæder sig over, at der er opbakning fra pensionskasser og kommuner til hans forslag om, at det nu skal undersøges, om der er et reelt potentiale for at bygge ny infrastruktur ved hjælp af de offentlige-private-partnerskaber de såkaldte OPP-projekter. - Gennem de seneste måneder har jeg haft flere drøftelser med både pensionskasser og udvalgte kommuner om muligheden for at bygge ny infrastruktur ved hjælp af OPP-projekter. Her har de virket positive over for tanken, og nu synes jeg, at tiden er moden til, at vi skal kigge nærmere på, om det kan lade sig gøre i praksis. Jeg er glad for, at parterne er med på den idé, siger Hans Christian Schmidt.

5 Helt konkret vil ministeren i løbet af efteråret invitere udvalgte kommuner og en række af de finansielle parter, der kunne være interesseret i at lave OPP-projekter, til et møde i ministeriet. På mødet vil de blive præsenteret for eksempler på konkrete projekter, som det kunne være interessant at kigge nærmere på i OPP-sammenhæng. - Vi afsætter tid til at diskutere forskellige projekter på mødet, og så må vi jo se, om det er realistisk at gå videre med dem ad et OPP-spor. Under alle omstændigheder håber jeg, at mødet vil give os mere viden om, hvad der egentlig skal til for at få gang i et OPP-projekt, siger transport- og bygningsministeren. Ministerens initiativ ligger i forlængelse af regeringsgrundlaget, der siger, at regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter." - Diskussionen om brugen af OPP i anlægsprojekter i Danmark har efter min mening længe været alt for generel og foregået på et mere teoretisk niveau. Det er på tide, at vi i stedet ser på nogle konkrete projekter, sætter relevante parter sammen og så rent faktisk får testet, om det kan lade sig gøre. Tekst: Transport- og Bygningsministeriet * Foto: Arkiv DANMARKS FØRSTE LETBANETOG PÅ VERDENS STØRSTE TOGMESSE Torsdag 21. september havde Aarhus og Danmarks første letbanetog verdens- premiere på togmessen Innotrans i Berlin, der er verdens største af sin slags. Af Morten Engelbrecht / Aarhus letbane I/S Sammen med togproducenten Stadler præsenterer Aarhus Letbane et af de i alt 26 letbanetog, der skal køre i Aarhus og omegn i 2017 på Danmarks første letbane. Letbanetoget er af typen Variobahn, der især skal betjene kunderne i og omkring Aarhus samt på strækningen mellem Aarhus og Odder. Variobahn er derfor udstyret med hele fire døre på hver side, så passagererne kan komme ubesværet ind og ud også i myldretiden. Aircondition, wi-fi, niveaufri indstigning og stor rummelighed sørger sammen med næsten lydløs eldrift for høj komfort i letbanetoget med plads til 84 siddende og 132 stående passagerer. - Samarbejdet med Stadler er virkelig godt og professionelt, og vi er særdeles tilfredse med både design, indretning ikke mindst kvaliteten af de letbanetog, som vi får fra fabrikken, sagde Aarhus Letbanes direktør Claus Rehfeld Moshøj i forbindelse med præsentationen på togmessen Innotrans i Berlin. Med præsentationen på Innotrans når Aarhus Letbanes første letbanetog ud til et enormt publikum. Innotrans afholdes hvert andet år i Berlin og er verdens største fagmesse for jernbaneindustrien: Næsten firmaer fra 60 lande deltager i Innotrans, der besøges af flere end fagfolk i denne uge. Mens togmessen i Berlin markerer den officielle verdenspremiere for Aarhus Letbanes letbanetog, står de to første tog faktisk allerede i Aarhus på letbanens nye Trafik- og Servicecenter i Banegraven i Aarhus. 23. juni ankom det første Variobahn-tog og 15. september fulgte det første letbanetog af typen Tango. Tango, der også produceres af Stadler, er større, hurtigere og endnu mere komfortabelt end Variobahn og skal især betjene den lange strækning mellem Aarhus og Grenaa. Den schweizisk-tyske togproducent Stadler er også begejstret for samarbejdet med Aarhus Letbane. -Vi er stolte af denne ordre, der er den første af sin slags fra vores naboland Danmark. Vi er overbeviste om, at dette køretøj lever op til de høje skandinaviske krav til et moderne, komfortabelt og økonomisk letbanetog, udtalte Ulf Braker, direktør for den tyske del af virksomheden, under præsentationen.

6 SVÆRESTE STRÆKNING PÅ CITYRINGEN ER BORET UD Tunnelboremaskinerne, der borer hovedstadens nye metrolinje, har nu tilbagelagt den mest udfordrende strækning på hele Cityringen. Tunnelboremaskinen Tria har kilet sig vej kun halvanden meter over den eksisterende metrotunnel ved Kongens Nytorv og godt fire meter under Magasins kælder. Den sværeste strækning på Cityringen er kun 80 meter lang. Men den har været planlagt i flere år ned til mindste detalje. For når man skal have en tunnelboremaskine, der er mere end 100 meter lang, kilet ind mellem Magasins kælder og de eksisterende metrorør ved Kongens Nytorv, så kræver det både stor ingeniørkunst og særdeles grundig forberedelse. - Strækningen under Magasin er den mest udfordrende på hele Cityringen. Det skyldes, at vi borer tunnel få meter fra den eksisterende metro og fra kælderen under Magasin. Dét kræver stor koncentration, minutiøs planlægning og ikke mindst et godt samarbejde med naboer og butiksejere. Udgravningen er jo sket i et af de mest travle områder af København, hvor der både er masser af mennesker, et travlt erhvervsliv og en eksisterende metro, der kører i døgndrift. Trods alle udfordringerne er det heldigvis lykkedes os at komme succesfuldt igennem, og vi er nu et vigtigt skridt videre i byggeriet af Cityringen, siger Erik Skotting, som er teknisk direktør i Metroselskabet. Når Cityringens kommende metrostation åbner på Kongens Nytorv, bliver stationen en af de travleste stationer i Danmark. I dag stiger ca daglige passagerer på metroen ved Kongens Nytorv, mens tallet i 2022 vil være vokset til ca passagerer. Dermed bliver metrostationen Danmarks tredjestørste station. På Kongens Nytorv er der allerede etableret en ekstra elevator til de mange tusinde metrokunder, og med Cityringen kommer to elevatorer mere. Både på Kongens Nytorv og Frederiksberg metrostation vil passagererne kunne skifte til de eksisterende metrolinjer. Du kan læse hele artiklen på: ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr Ansvarshavende Redaktør & Udgiver: Knud Meldgaard kem@meldgaard.mail.dk /