Middelfart Kommune: Klimatilpasningsprofilen er et godt dialogværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middelfart Kommune: Klimatilpasningsprofilen er et godt dialogværktøj"

Transkript

1 Middelfart Kommune: Klimatilpasningsprofilen er et godt dialogværktøj Med en lokal klimatilpasningsprofil kan en kommune på en relativ enkel og billig måde danne sig et indledende overblik over, hvor kommunen er særligt sårbar over for ekstreme vejrhændelser. Middelfart Kommune har testet værktøjet og deler her nogle erfaringer. En lokal klimatilpasningsprofil er et beslutningsstøtteværktøj, der kan bidrage til at skabe dialog og samarbejde mellem forvaltningerne, det politiske niveau og andre interessenter om klimatilpasning. Metoden er overraskende enkel: Find en række relevante søgeord, som har at gøre med ekstreme klimahændelser, som fx oversvømmelse, ekstremregn, hedebølge, stormfald osv. Brug dem derefter til at søge artikler i lokale og regionale aviser inden for en afgrænset periode på fx 5 10 år. Herefter registreres oplysningerne fra de fundne artikler i et Excel ark. I har nu en oversigt over hændelser, som kan bruges til at søge yderlige oplysninger om fx de enkelte hændelsers økonomiske, imagemæssige og menneskelige konsekvenser samt forbrug af mandetimer. I værktøjet findes både en udførlig guide samt det Excel ark, hvor oplysningerne skal skrives ind. Erfaringer fra Middelfart Kommune Middelfart Kommune er den første kommune i Danmark, som har testet værktøjet. Anni Berndsen er biolog og sagsbehandler i Natur og Miljøafdelingen og var ansvarlig for testen. Hun giver her nogle nyttige tips til andre kommuner, som vil i gang med at lave en lokal klimatilpasningsprofil. Biolog og sagsbehandler Anni Berndsen præsenterer den lokale klimatilpasningsprofil for medarbejderne i Middelfart Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. Det kræver indsigt at søge Det første, vi gjorde, var at finde nogle relevante søgeord, som vi sendte videre til et par medarbejdere i Borgerservice, som havde fået afsat timer til at hjælpe os. Det viste sig dog,

2 at de første søgninger ikke gav ret mange brugbare artikler. Dels fordi vi kun søgte i den helt lokale avis Melfar Posten, dels fordi medarbejderne i Borgerservice ikke kender nok til klimaområdet. Det kræver en eller anden form for indsigt at foretage artikelsøgningen, så man ved, hvilke artikler, der kan have interesse. Derfor lagde vi opgaven med at søge efter artikler tilbage i Teknik og Miljøforvaltningen og udvidede søgningen til også at omfatte Fyens Stiftstidende. Så begyndte der at ske noget. Vi endte med at samle 77 artikler med overskrifter som fx Kæmpehagl smadrede høsten, Kloakvand fossede op af kældre og 500 stormopgaver til Falck. Hold styr på informationerne Da først artiklerne begyndte at dukke op, fandt vi ud af, at det er en god idé løbende at registrere og gruppere artiklernes oplysninger i skemaet. På den måde bevarer man overblikket, og så er klimatilpasningsprofilen et ret nemt værktøj at arbejde med. 2 Sådan ser resultatet af Middelfart Kommunes søgning i den lokale dagpresse efter artikler om ekstreme vejrhændelser ud 10 år sat op i et Excel skema. Ikke alt står i avisen Gevinsten ved at lægge søgningen inden for forvaltningen var også, at folk begyndte at huske på hændelser, som artikelsøgningen ikke gav nogle resultater på. Det er måske en svaghed ved værktøjet, for der kan jo sagtens være mindre hændelser, som aldrig havner i avisens spalter, men som godt kan være interessante for os i Teknik og Miljøforvaltningen. Afgræns søgeperioden Når man har registreret alle relevante oplysninger i skemaet, er næste skridt at søge yderligere oplysninger om den enkelte hændelse internt i kommunen. Her kan man opsøge nøglepersoner for at indsamle oplysninger om, hvad de enkelte hændelser havde af økonomiske konsekvenser og forbrug af mandetimer. Her opdagede vi, at den periode på 10 år, som vi havde søgt artikler indenfor, var for lang. Vi var tre kommuner, der blev lagt

3 sammen i Derfor viste det sig at være ret tidskrævende at finde de rigtige nøglepersoner at interviewe. Enten fordi de havde skiftet område eller bare ikke arbejdede i forvaltningen mere. Et godt råd til sammenlagte kommuner er altså at begrænse søgningen til 2007 og frem til i dag. Opdel hændelserne i grupper og plot dem ind på et kort Vi fandt hurtigt ud af, at de fleste af artiklerne enten handlede om oversvømmelser fra havet, regnvandsbetingede oversvømmelser eller konsekvenser af kraftig storm, mens der ikke var mange, der handlede om hændelser som hede og varmebølger eller kraftigt snefald. Da vi skulle præsentere klimatilpasningsprofilen på et internt seminar for alle medarbejderne i Teknik og Miljøforvaltningen, syntes vi det gav et godt overblik at plotte hændelserne ind på et kort over kommunen. De røde markeringer viser, hvor der har været skader efter storm i Middelfart Kommune gennem de sidste 10 år. Og de blå markeringer viser problemer i forbindelse med skybrud. Informationerne er baseret på artikler, der har været bragt i lokal og regionalaviserne. Brug værktøjet til at skabe dialog Klimatilpasningsprofilen er et godt værktøj til at skabe dialog om klimatilpasning mellem forvaltning og det politiske niveau. Meget af det, vores research har vist os, om hvor vi er særligt sårbare over for ekstreme vejrhændelser, vidste vi naturligvis godt i forvejen. Og meget er der allerede rettet op på, fx med kloakrenoveringer. Det nye er, at værktøjet kan vise os, at nogle hændelser forekommer mere og mere hyppigt, og så sætter det tal på, hvad det historisk har kostet kommunen. På den måde får man en god indikation af, hvad det kan forventes at komme til at koste kommunen fremover i forhold til at foretage investeringer i klimatilpasning. Kontakt: Anni Berntsen

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Mike er 39 år og direktør og ejer af en mellemstor stilladsudlejningsvirksomhed med lidt over 20 ansatte. Kunderne spænder fra entreprenørvirksomheder

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

GØR DET SELV PR. Her får du en kort gennemgang

GØR DET SELV PR. Her får du en kort gennemgang GØR DET SELV PR Her får du en kort gennemgang af, hvad der er vigtigt at vide for dig, der er selvstændig, dig, der er leder i en mindre eller mellemstor virksomhed, eller dig, som ønsker at komme igennem

Læs mere

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du?

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du? Når chefen også skal være mor og far. - De unge kan være besværlige men uundværlige! Møder himmel eller helvede? Fusionen skal vendes til succes! - Og hvordan gør man så lige det? Magasinet for Medarbejdernes

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads Interview med underviser ifm. testkursus i projektet Easy AMU

AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads Interview med underviser ifm. testkursus i projektet Easy AMU AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads Interview med underviser ifm. testkursus i projektet Easy AMU Interview med faglærer Stig Bieling, VIA Erhvervsuddannelser, Vejlevej 150, 8700 Horsens. Interviewet

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Alle taler om vejret vi gør noget ved det

Alle taler om vejret vi gør noget ved det side 1 Alle taler om vejret Resultatet af 70 kommuners brug af forsikringsdata side 2 side 3 Indhold 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud 4 70 pct. tænker på vandskader,

Læs mere

Viden, DER skaber Værdi

Viden, DER skaber Værdi Viden, DER skaber Værdi - effekten af et større fokus på jobsøgendes kompetencer Fakta PeopleTools værktøjskassen består af 6 danskudviklede profiler, hvor den ene er personfaktoranalysen (PFA=personfaktoranalyse).

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD Lectio Spørgeskema 1. udgave august 2007 OD Indledning Lectio kan anvendes til mere end notering af fravær, studieplan, studierapport og undervisningsbeskrivelse. Det kan også bruges til at lave spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere