Middelfart Kommune: Klimatilpasningsprofilen er et godt dialogværktøj

Transkript

1 Middelfart Kommune: Klimatilpasningsprofilen er et godt dialogværktøj Med en lokal klimatilpasningsprofil kan en kommune på en relativ enkel og billig måde danne sig et indledende overblik over, hvor kommunen er særligt sårbar over for ekstreme vejrhændelser. Middelfart Kommune har testet værktøjet og deler her nogle erfaringer. En lokal klimatilpasningsprofil er et beslutningsstøtteværktøj, der kan bidrage til at skabe dialog og samarbejde mellem forvaltningerne, det politiske niveau og andre interessenter om klimatilpasning. Metoden er overraskende enkel: Find en række relevante søgeord, som har at gøre med ekstreme klimahændelser, som fx oversvømmelse, ekstremregn, hedebølge, stormfald osv. Brug dem derefter til at søge artikler i lokale og regionale aviser inden for en afgrænset periode på fx 5 10 år. Herefter registreres oplysningerne fra de fundne artikler i et Excel ark. I har nu en oversigt over hændelser, som kan bruges til at søge yderlige oplysninger om fx de enkelte hændelsers økonomiske, imagemæssige og menneskelige konsekvenser samt forbrug af mandetimer. I værktøjet findes både en udførlig guide samt det Excel ark, hvor oplysningerne skal skrives ind. Erfaringer fra Middelfart Kommune Middelfart Kommune er den første kommune i Danmark, som har testet værktøjet. Anni Berndsen er biolog og sagsbehandler i Natur og Miljøafdelingen og var ansvarlig for testen. Hun giver her nogle nyttige tips til andre kommuner, som vil i gang med at lave en lokal klimatilpasningsprofil. Biolog og sagsbehandler Anni Berndsen præsenterer den lokale klimatilpasningsprofil for medarbejderne i Middelfart Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. Det kræver indsigt at søge Det første, vi gjorde, var at finde nogle relevante søgeord, som vi sendte videre til et par medarbejdere i Borgerservice, som havde fået afsat timer til at hjælpe os. Det viste sig dog,

2 at de første søgninger ikke gav ret mange brugbare artikler. Dels fordi vi kun søgte i den helt lokale avis Melfar Posten, dels fordi medarbejderne i Borgerservice ikke kender nok til klimaområdet. Det kræver en eller anden form for indsigt at foretage artikelsøgningen, så man ved, hvilke artikler, der kan have interesse. Derfor lagde vi opgaven med at søge efter artikler tilbage i Teknik og Miljøforvaltningen og udvidede søgningen til også at omfatte Fyens Stiftstidende. Så begyndte der at ske noget. Vi endte med at samle 77 artikler med overskrifter som fx Kæmpehagl smadrede høsten, Kloakvand fossede op af kældre og 500 stormopgaver til Falck. Hold styr på informationerne Da først artiklerne begyndte at dukke op, fandt vi ud af, at det er en god idé løbende at registrere og gruppere artiklernes oplysninger i skemaet. På den måde bevarer man overblikket, og så er klimatilpasningsprofilen et ret nemt værktøj at arbejde med. 2 Sådan ser resultatet af Middelfart Kommunes søgning i den lokale dagpresse efter artikler om ekstreme vejrhændelser ud 10 år sat op i et Excel skema. Ikke alt står i avisen Gevinsten ved at lægge søgningen inden for forvaltningen var også, at folk begyndte at huske på hændelser, som artikelsøgningen ikke gav nogle resultater på. Det er måske en svaghed ved værktøjet, for der kan jo sagtens være mindre hændelser, som aldrig havner i avisens spalter, men som godt kan være interessante for os i Teknik og Miljøforvaltningen. Afgræns søgeperioden Når man har registreret alle relevante oplysninger i skemaet, er næste skridt at søge yderligere oplysninger om den enkelte hændelse internt i kommunen. Her kan man opsøge nøglepersoner for at indsamle oplysninger om, hvad de enkelte hændelser havde af økonomiske konsekvenser og forbrug af mandetimer. Her opdagede vi, at den periode på 10 år, som vi havde søgt artikler indenfor, var for lang. Vi var tre kommuner, der blev lagt

3 sammen i Derfor viste det sig at være ret tidskrævende at finde de rigtige nøglepersoner at interviewe. Enten fordi de havde skiftet område eller bare ikke arbejdede i forvaltningen mere. Et godt råd til sammenlagte kommuner er altså at begrænse søgningen til 2007 og frem til i dag. Opdel hændelserne i grupper og plot dem ind på et kort Vi fandt hurtigt ud af, at de fleste af artiklerne enten handlede om oversvømmelser fra havet, regnvandsbetingede oversvømmelser eller konsekvenser af kraftig storm, mens der ikke var mange, der handlede om hændelser som hede og varmebølger eller kraftigt snefald. Da vi skulle præsentere klimatilpasningsprofilen på et internt seminar for alle medarbejderne i Teknik og Miljøforvaltningen, syntes vi det gav et godt overblik at plotte hændelserne ind på et kort over kommunen. De røde markeringer viser, hvor der har været skader efter storm i Middelfart Kommune gennem de sidste 10 år. Og de blå markeringer viser problemer i forbindelse med skybrud. Informationerne er baseret på artikler, der har været bragt i lokal og regionalaviserne. Brug værktøjet til at skabe dialog Klimatilpasningsprofilen er et godt værktøj til at skabe dialog om klimatilpasning mellem forvaltning og det politiske niveau. Meget af det, vores research har vist os, om hvor vi er særligt sårbare over for ekstreme vejrhændelser, vidste vi naturligvis godt i forvejen. Og meget er der allerede rettet op på, fx med kloakrenoveringer. Det nye er, at værktøjet kan vise os, at nogle hændelser forekommer mere og mere hyppigt, og så sætter det tal på, hvad det historisk har kostet kommunen. På den måde får man en god indikation af, hvad det kan forventes at komme til at koste kommunen fremover i forhold til at foretage investeringer i klimatilpasning. Kontakt: Anni Berntsen anni.berndsen@middelfart.dk