Det vi skal gøre, og det vi kan gøre
|
|
- Jonas Jørgensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1
2 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne = skal-krav Det ekstra = kan-krav Find balance mellem krav og ressourcer Kan-opgaver Skal-opgaver Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Øvelse: Vores hovedopgaver er Øvelse: Skal-krav og kan-krav Dybere forståelse Opfølgning Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal. 155 København K sekretariat@3bar.dk September 2011 Tekst: Konsulent Gitte Daugaard, Luama og kmkom.dk Layout: 1508 a/s og Karina Dam. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening, FOA Fag og Arbejde, Skolelederforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Undervisningsministeriet. Værktøjerne,t udviklet i samarbejde med 16 uddannelsesinstitutioner. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på og på
3 INTRODUKTION Hvis der er uklarhed om, hvad der er hovedopgaverne på arbejdspladsen, er der stor risiko for frustration og stress. Det er derfor vigtigt at diskutere, hvad I hver især opfatter de vigtigste opgaver. Det er også vigtigt at få talt om og defineret, hvilke opgaver I oplever, at I skal udføre, og hvilke I kan udføre, når der er tid for at nå jeres kerneydelse. Værktøjet er oprindeligt udviklet for BAR SoSu af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med en række arbejdspladser. Læs mere på www. etsundtarbejdsliv.dk FORMÅLET MED DETTE VÆRKTØJ Formålet med dette værktøj er at: skabe tydelighed om, hvad der er jeres hovedopgave/kerneydelse. prioritere de forskellige opgaver, så I sammen og hver for sig får klarlagt, hvilke opgaver der haster, og hvilke der kan vente. få talt om, hvordan I forstår skal-opgaverne. Hvornår er opgaven udført godt nok? Og hvad er det lille ekstra? bruge tydelighed og prioritering til at opnå en bedre balance mellem krav og ressourcer, individuelt og i fællesskab. Målet med værktøjet er at støtte en proces, hvor I får overblik over hvilke opgaver, der er en del af kerneydelserne, og hvilke opgaver der ligger udover kerneydelserne. Gennem denne proces kan I få større klarhed over følgende vigtige spørgsmål: Er I enige om, hvad I skal prioritere højst? Bruger I tiden på det, I prioriterer højst? Er jeres mål reaistiske? 3
4 PRIORITERING AF TIDEN Bruger vi tiden rigtigt? Når vi siger, at vi ikke har tid til at udføre en bestemt opgave, så betyder det, at vi har valgt ikke at prioritere den! Når vi ikke kan nå vores opgaver indenfor den tidsramme, vi har, så er det fordi vi har prioriteret flere opgaver, end vi realistisk kunne nå. Hvis den enkelte skal have en chance for at prioritere sin tid, kræver det, at der på arbejdspladsen er tydelighed om, hvordan opgaverne prioriteres. Når vi tydeliggør arbejdspladsens forventninger og finder niveauet for en fælles standard, så kan den enkelte navigere og tilpasse sin egen indsats. Det giver mulighed for at skabe balance mellem krav og ressourcer. Endvidere hjælper det os til at fokusere på det, vi rent faktisk når, frem for på alt det vi kunne tænke os at have nået. Det giver mulighed for at forebygge stress. KERNEYDELSERNE OG DET EKSTRA Når vi taler om en kerneydelse, giver det sig selv, at vi også kan tale om andre ydelser, som ikke er så centrale. De to former for ydelser er det vigtigt at få adskilt: Der er noget vi SKAL gøre. Der er noget vi KAN gøre, hvis der er tid. At skelne mellem disse to ting, vil gøre det klarere for den enkelte og for arbejdspladsen, at der er tale om valg og prioriteringer, som hele tiden skal være synlige. KERNEYDELSERNE = SKAL-KRAV Kerneydelserne er det, vi fagligt og professionelt stiller som krav, at vi SKAL nå. Vi kan også bruge betegnelsen skal-krav eller skalopgaver. Skal-kravene opfatter vi ofte som selvfølgelige. DET EKSTRA = KAN-KRAV Udover kerneydelserne eller skal-kravene er der en række opgaver, som vi gerne vil nå. Det kalder vi kan-opgaverne eller med en lidt modsætningsfyldt betegnelse for kan-kravene. Det modsætningsfyldte opstår, fordi disse kan-opgaver ofte opleves som krav, selvom de egentlig er noget vi KAN gøre. FIND BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCER Ingen kan det hele. Derfor må vi blive enige om, hvad vi skal gøre, og hvad vi kan gøre - hvis tiden er til det. Det giver sig selv, at der er en hel del krav, der er lagt fast på forhånd som skal-krav. Der skal undervises x antal timer, der skal holdes forældresamtaler eller gives karakterer, holdes personale- og teammøder osv. Men der er også opgaver, som kan gøres, og som i højere grad er et spørgsmål om det serviceniveau, I sammen eller individuelt vælger. Det kan handle om omfanget af kontaktbreve til forældrene, lektieoversigt på intranettet, telefonsamtaler med forældrene om aftenen, klassefester, overnatninger osv.
5 KAN-OPGAVER SKAL-OPGAVER Der kan altså være mening i ikke blot at tale om, hvad I prioriterer, men også at tage spadestikket dybere og tale om, hvordan I prioriterer det. Hvis vi ikke har en tydelig prioritering, risikerer vi, at kan-krav glider over og opleves som skal-krav, hvilket øger risikoen for frustration, stress og på længere sigt udbrændthed. Skal vi forebygge stress, skal der være balance mellem krav og ressourcer. Der skal derfor ikke være flere skal-krav, eller de skal ikke udføres med større ambition, end at det kan gøres inden for den tid, vi har til det. Det kan kræve noget af arbejdspladsen såvel som den enkelte at finde og forlige sig med det niveau. Men når vi har klarhed over hvilke opgaver vi SKAL udføre, kan det modvirke følelsen af ikke at slå til. I stedet kan det bidrage til at man efter endt arbejdsdag kan sige nok har vi haft travlt, men vi fik gjort det vigtigste. Det betyder ikke, at den enkelte ikke kan synes at der er meget mere, der burde gøres, men i så fald handler det om egne forventninger til sig selv og ikke om arbejdspladsens. Det kan være nyttigt at få adskilt disse sæt af forventninger, og det kan kun gøres, hvis prioriteringen fra arbejdspladsens side fremstår med tydelighed. ARBEJDSGRUPPENS FORBEREDELSE Dette værktøj kan benyttes selvstændigt, men kan også med fordel anvendes i forlængelse af værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på. Værktøjet kan benyttes af den samlede arbejdsplads eller af i f.eks. afdelinger, team eller grupper. Det er en god idé at gruppere folk, der har samme type arbejde. Det er ikke særlig meningsfuldt for servicemedarbejderen at deltage i et gruppearbejde med underviseren, når der skal defineres skal- og kan-opgaver. I kan dele processen op i flere dele, så I eksempelvis holder tre kortere møder, eller I kan køre processen igennem på en dag. Øvelsen ligger tæt op ad ledelsesopgaven med at skabe tydelighed og prioritering. I skal derfor have tænkt igennem, hvad der er til debat, og hvad der ligger fast. Hvis det allerede ligger fast, hvad der er skal-opgaver, og hvad der er kan-opgaver, kan den første del af processen springes over. I kan så blot genopfriske kerneydelserne, skal- og kan-opgaver og drøfte, hvordan I hver især og sammen på arbejdspladsen forstår disse, og hvordan de løses bedst. Da det i sidste ende er lederen, der står til ansvar for prioriteringen, skal I som et led i forberedelsen overveje konsekvenserne af dette. Hvordan kan lederen bedst spille sin rolle? Der er flere måder at gribe denne proces an på, så giv jer i arbejdsgruppen tid til at tænke igennem, hvordan I vil gøre det på jeres arbejdsplads. Nedenstående er et forslag til en proces. I skal tilpasse den i forhold til jeres aktuelle situation og behov. 5
6 PROCESSEN TRIN FOR TRIN 1. Indledning Fortæl hvordan I har planlagt, at processen skal forløbe. 2. Oplæg I skal holde et oplæg, der lægger hovedvægten på at forklare, hvor vigtigt det er med tydelighed og prioritering. Hvorfor og hvordan hjælper dette til at reducere stress. Oplægget skal ikke være for langt, men langt nok til at det bliver klart, hvad I skal nu. Giv plads til spørgsmål og kommentarer og gå så til arbejdet. I kan bruge bilag 1: Oplæg. Tydelighed og prioritering eller hente inspiration på hjemmesiden under menupunktet Om stress. ØVELSE: VORES HOVEDOPGAVER ER 1. Gruppearbejde - Vores hovedopgaver/ kerneydelser. Gruppearbejdet handler om at formulere jeres hovedopgaver. Gruppen beskriver med en fælles sætning den hovedopgave, I er ansat til at udføre. Der skal arbejdes i grupper på -6 personer. Det er en god idé, at de, der arbejder sammen til dagligt, er i gruppe sammen. Spørgsmålene er følgende: Hvad ser vi som den centrale opgave i vores arbejde? Hvad er beskrevet lovgivningsmæssigt/ formelt som det centrale i vores opgave? Gruppen skal formulere en sætning, som beskriver hovedopgaverne/kerneydelserne. Gruppearbejdet varer 30 minutter. 2. Fælles præsentation af grupperesultater I kan vælge, at hver gruppe præsenterer sin sætning kort, eller I kan hænge dem op. Der skal være plads til at forklare det nødvendige, men undgå lange udredninger og diskussioner. Præsentationen skal helst ikke vare mere end 20 minutter. I skal derfor i arbejdsgruppen styre den stramt. 3. Fælles/arbejdsgruppen den fælles hovedopgave På baggrund af de input, grupperne har givet med deres sætninger, skal der nu formuleres en eller få sætninger, der udtrykker den fælles hovedopgave eller kerneydelse. I kan bruge modellen Rundt om kaninen som dialogproces i gruppen. Modellen finder I på under menupunktet Inden I går i gang. 6
7 I kan gøre dette på to måder afhængig af tid, antal og ønske med processen. a. Arbejdsgruppen formulerer Den fælles hovedopgave/ kerneydelse, mens alle andre holder pause. Vær opmærksom på at bidraget til hovedopgaverne er forskelligt, alt efter om man er underviser, servicemedarbejder, pædagog, sekretær eller andet. Det kan derfor være nødvendigt at beskrive en overordnet hovedopgave og flere delopgaver, hvis det skal være relevant alle. Arbejdsgruppen skriver hovedopgaverne op på flip-over papir, så den bliver synlig for deltagerne i resten af processen. Dette forløb bør ikke tage mere end minutter. b. I kan også vælge sammen at formulere den fælles hovedopgave. Det vil i reglen tage lidt længere tid, men kan være en nyttig proces, hvis ikke I er alt for mange. Sæt tid på processen, den må ikke blive for langtrukken. Igen skal I sørge for at skrive den fælles hovedopgave ned, så alle kan se den, og I kan bruge den i den videre proces. ØVELSE: SKAL-KRAV OG KAN-KRAV Fælles introduktion Arbejdsgruppen introducerer arbejdet i denne næste fase. F.eks. Vi har nu formuleret hovedopgaverne. For at sikre os, at vi løser hovedopgaverne uden at blive stressede, er det vigtigt, at vi har fokus på kerneydelserne i arbejdet. Vi skal derfor arbejde med at prioritere arbejdsfunktionerne. For at kunne gøre det, skal vi først have et overblik over de funktioner, vi har. Dernæst skal vi prioritere dem. 1. Gruppearbejde - overblik Der skal igen arbejdes i grupper af -6 personer. Der kan dannes nye grupper, men det er vigtigt, at deltagerne har ensartede opgaver. Grupperne bliver bedt om at lave en brainstorm og udføre følgende opgave: Lav en liste over de arbejdsopgaver, I har. Listen skal både rumme de helt konkrete daglige opgaver og de mere overordnede. Noter alle de opgaver, I kan komme i tanke om. Brug ca. 20 min, men gem kræfter til den næste del, som I går direkte videre til. I har nu formuleret hovedopgaverne og kan gå videre til næste fase, som er overblik og prioritering af opgaverne. 7
8 2. Gruppearbejde - skal-opgaver og kan-opgaver Hver gruppe skal vurdere hver opgave på listen og diskutere, om det er en kan-opgave eller en skal-opgave.?husk at holde hovedopgaverne/ kerne-ydelsen for øje. Find hurtigt frem til det, I er enige om. Og brug derefter tid på at undersøge, hvorfor I ser forskelligt på, hvor de resterende opgaver skal placeres. Opdelingen af kan- og skal-opgaver skrives op på flip-over. Jeres sætning med hovedopgaverne skal være synlig for alle, ligesom det er en god idé, at alle grupper har definitionen på skal-opgaver og kan-opgaver. Dette punkt giver ofte meget diskussion, og det er derfor vigtigt at sætte god tid af til selve opdelingen. Erfaringerne fra de arbejdspladser, der har prøvet lignende processer, er at det er i selve diskussionerne, de nye opdagelser ofte ligger. Her kan deltagerne blive mere bevidste om, hvorfor de prioriterer, som de gør, hvad der er centralt i arbejdet. Og måske vigtigst af alt, få øjnene op for, hvorfor de prioriterer forskelligt. Det er nyttigt, hvis alle tilstræber en nysgerrig og anerkendende tilgang i dette arbejde. 3. Fælles - Den fælles opdeling, prioritering Vurder, om det er nyttigt med en fælles prioritering, eller om den skal være fordelt på f. eks. faggrupper, enheder eller afdelinger. Gruppernes plancher hænges op, og der laves en opsamling på gruppearbejdet. Listerne diskuteres i fællesskab. Dernæst udarbejdes en liste med de 10 vigtigste skal-opgaver og de 10 vigtigste kan-opgaver. Den fælles prioritering kan foretages på flere måder: a. I kan indlede med, at ledelsen prioriterer hvilke krav, der er væsentlige, og hvilke der ikke er til diskussion. b. I kan så skrive kravene op og derefter udstyre alle med en tusch og fire stemmer. De 10 krav der har fået flest stemmer, er de 10 vigtigste. c. Kom rundt om emnet i en god og konstruktiv dialog. Som afslutning på processen kan I opsætte skal-opgaver og kan-opgaver et sted, hvor de er synlige for alle ansatte på arbejdspladsen. Erfaringen viser, at der på undervisningsområdet er en hel række skal-krav, som er defineret på forhånd. I kan i arbejdsgruppen hjælpe processen lidt på vej ved på forhånd at have nedskrevet disse. Det, der er interessante at drøfte, er alt andet lige de krav, hvor det er individuelle vurderinger, der afgør om det er et skal eller et kan-krav. F. eks. er det ikke væsentligt at diskutere om forældrene skal kunne kontakte læreren, men mere at drøfte hvor, hvornår og i hvilket omfang. 8
9 DYBERE FORSTÅELSE Som en fortsættelse af processen kan I på dagen eller senere arbejde med at blive enige om, hvilke kan-krav I først lader ligge, når I har meget travlt eller er stressede. I kan også gå dybere i forståelsen af skal-opgaverne. Det er en vigtig del af processen med at skabe tydelighed og reducere stress at få delt op i skal-krav og kan-krav. Det er imidlertid lige så vigtigt at få drøftet, hvad I opfatter, der ligger i skal-kravene. I fik taget hul på dette i gruppearbejdet, men det kan være en god idé, at I på et senere møde taler sammen om, hvad der ligger i skal-kravene, hvordan I lever op til dem samt, hvad standarden er på arbejdspladsen eller i gruppen/teamet? OPFØLGNING For at få gavn af processen i hverdagen er det vigtigt, at I følger op og bruger det, I har arbejdet med. Processen har formodentlig givet jer et fælles sprog i forhold til skal- og kan-opgaver. Når der kommer nye medarbejdere, skal de sættes ind i dette. Adskillelsen mellem skal- og kan-opgaver kan desuden indgå i de kollegiale støttende og sparrende samtaler, jeres MUS/GRUS-samtaler, APV, trivselsundersøgelser samt i de stresssamtaler, lederen evt. skal have. I kan overveje at gentage processen, måske i en forkortet form, med passende intervaller for at holde processen ved lige. Er der på arbejdspladsen allerede tydelighed i forhold til skal- og kan-opgaver, kan I gå direkte til denne del af processen. Disse to øvelser kan også være en del af opfølgningen. 9
10 Dette værktøjshæfte indgår i en serie på 10 værktøjshæfter: Værktøjer til de indledende faser: Værktøj 1: Det der giver os energi, og det der dræner os for energi Værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud! Værktøjer, der understøtter kommunikation og relationer: Værktøj 3: Møder der skaber mere klarhed. At arbejde med vores møder Værktøj : Gode kollegiale samtaler der støtter og udvikler Værktøjer med fokus udvikling: Værktøj 5: Det vi gør godt og gerne vil kendes på! Værktøj 6: At dele stjernestunder Stressværktøjer til individuelt brug: Værktøj 7: Kend din stress tæm din stress! Værktøj 8: De stressreducerende strategier Værktøj 9: Pauser! Pauser hvor vi lader op Værktøj til brug for ledere: Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Undervisningsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, AC, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på
Det vi skal gøre, og det vi kan gøre
værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereKend din stress tæm din stress
TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke
Læs merePrioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING
Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde
Læs mereVærktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion
Læs mereDe stressreducerende strategier
TEMA Stress Værktøj 8 De stressreducerende strategier Anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress 1 Indhold Introduktion 1. Individuel øvelse 2. Fælles øvelse Hvis I arbejder med flere grupper De
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereMøder der skaber mere klarhed
TEMA Stress Værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed At arbejde med vores møder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Redskab 1: Det gode
Læs mereGode kollegiale samtaler
TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer
Læs mereDe stressreducerende strategier
værktøj 8 De stressreducerende strategier - anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress værktøj 8 1 Indhold 3 Introduktion 3. Individuel øvelse 4. Fælles øvelse 5. De stressreducerende råd Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereMøder der skaber mere klarhed
værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed - at arbejde med vores møder værktøj 3 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 5 Arbejdsgruppens forberedelse 6 Processen trin for trin 9 Redskab 1:
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være
Læs mereProduktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1
Produktudvikling og formgivning Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereAnerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV
Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan
Læs mereByggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED
Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder
Læs mereProduktudvikling og formgivning
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en
Læs mereLederens arbejde med stress
Lederens arbejde med stress samtaler med en medarbejder, der er stresset Værktøj 10 1 NY_10_ Lederens arbejde med stress_tryk.indd 1 01-07-2015 21:26:59 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken
Læs mereTeknologiværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX TEKNOLOGIVÆRKSTED 1
Teknologiværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX TEKNOLOGIVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Lokalets indretning og installationer 4 Printplader 4 Sikkerhedsudstyr Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereSamtaler med en medarbejder, der er stresset
TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj 3 3 Hvordan forholder du dig til en medarbejder der måske
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereGør tingene rigtigt og gør de rigtige ting!
Gør tingene rigtigt og gør de rigtige ting! BAR SoSu s værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet, 29. oktober 2009 BAR SoSu Vi leverer fælles information fra arbejdsgivere og fagforeninger
Læs mereNår lyd bliver til støj
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5
Læs merePrioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION
Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Teknologiværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om teknologiværksted er en del af branchevejledningen»når
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereOmgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet
Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs merePrioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION
Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs mereArbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereEr I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner
Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og håndtere stress på uddannelses-
Læs mereWorkshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereGiv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet
Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold
Læs mereOmgangstone og kollegialitet
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereFagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007
Fagligt Træf 1 TEMA Fagligt Tekst indsættes Træf Invitation til Fagligt Træf 2007 Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Faglig inspiration til forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige og undervisere
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereForflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis
Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs meremodul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven
Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet
Læs mereVi finder os ikke i stress!
psykisk arbejdsmiljø Vi finder os ikke i stress! Introduktion til otte forebyggende værktøjer Udgivet af Indhold Otte korte og koncentrerede forløb 3 Tag udgangspunkt i jeres ønsker og behov 4 Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereLederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress
Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereIntroduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion
Introduktion 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads 1 introduktion 1. Introduktion til projektet Vi finder os ikke i stress! 2. Den værdsættende tilgang 3. Litteratur, links m.v. Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mere