Fællesudgiftstaxameter. Taksteftersyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesudgiftstaxameter. Taksteftersyn"

Transkript

1 Fællesudgiftstaxameter Taksteftersyn

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål, metode og afgrænsninger Definitioner og datagrundlag Indhold Konklusioner og anbefalinger Analysens resultat Anbefalinger vedr. datagrundlag Anbefalinger vedr. kontering Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Metodiske problemstillinger Introduktion Fællesudgiftsområdet Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Problemer i forhold til datagrundlag Konsekvenser for taksteftersynet Fællesudgiftstaxameterordningen Introduktion Taxametersystemet Principper for takstfastsættelse Grundtilskud og øvrige tilskud på fællesudgiftsområdet Takstudviklingen Institutionernes rammebetingelser Institutionernes handlemuligheder på fællesudgiftsområdet Udviklingen i institutionernes rammebetingelser Institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet Opgavevaretagelse, prioriteringer og ressourceforbrug Evaluering af institutionernes adfærd Sammenfatning Voksen- og efteruddannelsesområdet Introduktion Voksen- og efteruddannelsernes ressourcetræk på fællesudgiftsområdet Den administrative organisering af VEU-området Særlige problemområder på VEU-området Sammenfatning... 56

3 8 ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne Introduktion Beregningsmodel I Beregningsmodel II Beregningsmodel III Det samlede bidrag til fællesindtægterne Fællesudgiftstaxameterordningen på MVUområdet Introduktion Fællesudgiftstilskud De samlede fællesudgifter Balancen på fællesudgiftsområdet for de deltagende MVU-institutioner Vurdering af balancen på fællesudgiftsområdet Sammenfatning Fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet Aktivitetsudviklingen Tilskudsudviklingen Udgiftsudviklingen Balancen på fællesudgiftstaxameterordningen Erhvervsskolernes årsresultat Mulige årsagsforklaringer på ubalancen på fællesudgiftstaxameterordningen Sammenfatning Bilag 1: Konteringsprincipper og -praksis Bilag 2: Institutionernes forslag til forenklinger

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Som led i decentraliseringen af styreformen på Undervisningsministeriets område har ministeriet gradvist siden begyndelsen af 1990 erne indført aktivitetsafhængige tilskud taxametertilskud på uddannelserne. Formålet med denne finansieringsform har været at muliggøre en direkte politisk prioritering af takstfastsættelsen samt at øge institutionernes effektivitet og ressourceudnyttelse. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra et overordnet hensyn til samlet udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme. Taxametersyringen indebærer grundlæggende, at tilskuddet til uddannelsesinstitutioner beregnes som produktet af et mål for institutionernes aktivitet og en politisk fastsat takst. Med politisk fastsatte takster menes, at taksterne er fastsat, så de giver dækning for institutionernes udgifter ud fra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering. Taxametermodellen, der anvendes i forhold til erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, bygger på tre grundtyper af taxametre: Undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter. I 1999 gennemførte ministeriet det første af en række taksteftersyn 1 med henblik på vurdering af eksisterende takststørrelser og takstgrupperinger på de taxameterstyrede områder. I forlængelse heraf blev der i 2000 gennemført et taksteftersyn af bygningstaxameterordningerne på udvalgte institutionsområder og institutionernes kapitaludgifter til lokaleforsyning 2. I begge taksteftersyn anbefaledes det, at øvrige dele af fællesområdet (administration og bygningsdrift) blev analyseret i en bredere undersøgelse af institutionernes rammebetingelser. Denne rapport er en fortsættelse af ovennævnte taksteftersyn. Undersøgelsen omfatter erhvervsskolerne 3 og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner (MVU) og koncentrerer sig om den del af fællesudgiftsområdet, der finansieres af fællesudgiftstaxameterog grundtilskudsordningerne dvs. de ordninger, der fastsætter institutionernes tilskud til udgiftsområder såsom ledelse og administration, udvikling og markedsføring samt bygningsdrift. Taxameterstyring er foruden selvejeformen - et grundlæggende element i ministeriets styringskoncept, der er baseret på principperne om decentralisering og selvforvaltning inden for et fælles sæt af rammebetingelser. Disse rammebetingelser har gennem de senere år gennemgået forandringer, hvilket har betydning for uddannelsesinstitutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. I takt med decentraliseringen er der således sket en ændring af opgavefordelingen, idet institutionerne gradvist har fået overdraget ansvaret for 1 Taksteftersynet omfattede et udsnit af repræsentative uddannelser af særlig økonomisk og uddannelsespolitisk interesse ud fra et tværgående uddannelsesperspektiv, og resultatet foreligger i en sammenfattende hovedrapport og en bilagsrapport. Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Hovedrapport Internetadresse: og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Bilagsrapport Internetadresse: 2 Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Bygningstaxameter Taksteftersyn. Internetadresse: 3 Erhvervsskolerne er blot en af flere typer af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der refereres til det generelle lovgrundlag for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, når erhvervsskolernes vilkår omtales. 1

5 løsningen af opgaver på fællesudgiftsområdet, der tidligere blev løst centralt, mens bestående opgaver har skiftet karakter og helt nye er kommet til. Nye opgaver følger først og fremmest af de administrative konsekvenser, som nye politiske tiltag og hensyn afstedkommer, men følger bl.a. også af, at institutionerne i dag i højere grad er i konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner om elever og studerende og dermed mødes af krav og forventninger fra disse i forhold til at være attraktive uddannelsessteder. Dertil kommer tendenser i den generelle samfundsudvikling - gældende for samtlige offentlige institutioner som også slår igennem på uddannelsesområdet og har betydning for institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. Det gælder tendenser såsom øget IT-anvendelse og digitalisering (både i forhold til brugere og myndigheder), højere grad af internationalisering i kraft af ønsker fra brugerne om udlandsophold og deltagelse i internationale projekter samt en generel individualisering af uddannelser og studieforløb. Tilsammen betyder dette, at der skal etableres nye administrative rutiner og procedurer på institutionerne samtidig med, at institutionerne mødes af nye kompetencekrav med henblik på at sikre, at institutionens medarbejdere og ledelse er kvalificerede til at varetage institutionens opgaver. I takt med, at rammebetingelserne er ændret, er der også sket vidtgående forandringer i institutionsstrukturen ved dannelsen af centre for videregående uddannelse (CVU er) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Hensigten bag dannelsen af disse nye institutionsfællesskaber har bl.a. været at skabe økonomisk bæredygtige uddannelsesinstitutioner og sikre en struktur, der kan bære høje effektiviseringskrav ved udnyttelse af samdriftsfordele. Disse forhold stiller tilsammen ændrede krav til institutionernes ledelse og til varetagelsen af nye funktioner og rutiner på fællesudgiftsområdet. Institutioner og institutionsforeninger har samtidig påpeget, at udviklingen er forbundet med øgede udgifter, hvilket har medført, at der er rejst spørgsmål til og udtrykt kritik af udviklingen i fællesudgiftsområdets økonomi. 1.2 Formål, metode og afgrænsninger På baggrund af ovennævnte er det besluttet at iværksætte et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet, der har til formål at forsøge at besvare spørgsmål såsom, om der er sket en overvæltning af opgaver til fællesudgiftsområdet uden tilsvarende takstreguleringer, om institutionernes udgifter til markedsføring er steget markant, om ressourcetrækket på videre- og efteruddannelsesområdet er væsentlig højere end på andre uddannelsesområder, og om der bør ske en forenkling af fællesudgiftsområdet i forhold til bl.a. sammenhængen mellem indtægter og udgifter, antallet af takster mv. Fællesudgiftsområdet defineres overordnet set som udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen (jf. endvidere afsnit 1.3), og er som følge heraf vanskeligt at afgrænse i praksis, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet. For det første gennemfører institutionerne en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud (jf. endvidere afsnit 3.3). Dernæst har det vist sig, at institutionerne har forskellig praksis i forhold til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet, og endelig har der kunnet konstateres en række problemer i forhold til en endelig datavalide- 2

6 ring. Dette medfører, at det er vanskeligt at bestemme fællesindtægternes og udgifternes præcise omfang. Derudover er størstedelen af de adspurgte MVU-institutioner fusioneret i 2002, hvorfor datagrundlaget på MVU-området bærer præg af forskellig konteringspraksis og et atypisk udgiftsniveau som følge heraf. Tilsammen betyder dette, at datagrundlaget og analysens konklusioner må tages med et generelt forbehold. Dette gælder i særdeleshed på MVU-området, hvor det har været yderst vanskeligt at bestemme fællesudgifternes reelle omfang. De metodemæssige problemer gennemgås nærmere i kapitel 3. Sammenfattende skal taksteftersynet: indgå i det generelle taksteftersyn, som undersøger alle typer af takster (undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstakster). analysere den samlede økonomi i fællesudgiftstaxameterordningerne set i lyset af udviklingen i institutionernes rammebetingelser. danne grundlag for overvejelser omkring gennemførelse af forenklinger på fællesudgiftsområdet med henblik på at lette institutionernes administrative arbejde. danne grundlag for overvejelser omkring den fremtidige taxameterstruktur på fællesudgiftsområdet. danne grundlag for overvejelser omkring institutionernes konteringspraksis og hvilke krav, der skal stilles hertil. danne grundlag for overvejelser om, hvad der skal til for at skabe det fornødne grundlag for en fremtidig benchmarking af fællesudgiftsområdet. Afgrænsninger Taksteftersynet omfatter de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og institutioner for mellemlange videregående uddannelser (MVU), herunder CVU er. Det skal dog bemærkes, at erhvervsskoleområdet i dette taksteftersyn afgrænses til at omfatte handels-, tekniske og kombinationsskoler. Af tabel 1.1 fremgår antal institutioner på de to institutionsområder i perioden Reduktionen i antallet af institutioner i perioden betyder, at de samlede økonomioplysninger på fællesudgiftsområdet ikke er direkte sammenlignelige over perioden. Tabel 1.1 Antal uddannelsesinstitutioner på erhvervsskole- og MVU-området, Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Erhvervsskoleområdet ialt CVU, ubetingede 5 16 CVU, betingede 1 7 Øvrige MVU-institutioner MVU-området ialt Institutionerne er politisk regulerede uddannelsesinstitutioner, der indgår i ministeriets tilrettelæggelse af et landsdækkende uddannelsesudbud, og de er kendetegnet ved, at der sker en overordnet uddannelses- og udbudsstyring ud fra politisk afvejede hensyn og behov. Taksteftersynet dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for MVUinstitutionerne. At taksteftersynet for MVU-institutionerne kun omfatter et enkelt år skal ses i sammenhæng med de omfattende institutionsstrukturelle forandringer, der har fundet sted de senere år, hvorfor det er meget vanskeligt at indhente valide og sammenlignelige data 3

7 over en længere årrække. Dette taksteftersyn skal derfor medvirke til at få tilvejebragt et udgangspunkt for fremtidige analyser. 1.3 Definitioner og datagrundlag Fællesudgiftsområdet Fællesområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse. Det omfatter bl.a. følgende: Administration: Generel administration og ledelse, løn og personale, efter- og videreuddannelse, decentral forvaltning af f.eks. SU, systemunderstøtning og ITsupport, indkøbsfunktioner, udvikling, markedsføring og revision Bygningsdrift: Forsyning af varme, vand og el, rengøring, renovation,, forsikringer, fysisk indretning, arbejdsmiljø, kantinedrift og øvrige interne servicefunktioner, indvendig vedligeholdelse (MVU-institutioner) Lokaleforsyning: Leje af lokaler, prioritetsrenter, vedligeholdelse, ombygning, renovering og nybyggeri, køb af bygninger, bygningsinventar og ejendomsskatter I denne analyse afgrænses fællesområdet til de udgiftsområder, der forudsættes dækket af fællesudgiftstaxametret og grundtilskudsordningerne det vil sige udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, som er udgifter, der ikke kan henføres til enkeltuddannelser eller lokaleforsyning (jf. tabel 1.2) 4. Undervisningsministeriet yder tilskud til dækning af institutionernes fællesudgifter men efter forskellige modeller tilpasset de enkelte institutionsområders særlige forhold. Nedenstående tabel viser i overordnede træk de udgiftsområder, der forudsættes dækket af undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametertilskuddene på henholdsvis erhvervsskoleog MVU-området. 4 Det skal bemærkes, at i denne analyse anvendes ovenstående definition af bygningsdrift, som er forskellig fra definitionen i institutionernes årsregnskaber, hvor bygningsdrift også omfatter udgifter til lokaleforsyning. I denne analyse defineres bygningsdrift således med udgangspunkt i taxametrenes dækning. 4

8 Tabel 1.2 Oversigt over taxametertilskuddenes formål Taxametertilskud Erhvervsskoleområdet MVU-området Undervisningstaxametertilskud De direkte udgifter til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Fælleudgiftstaxametertilskud Udvikling og markedsføring (alle udgifter til udvikling og markedsføring) Ledelse og administration (herunder studie-administration) Bygningsdrift (rengøring, forsyning og øvrig drift) Bygningstaxametertilskud Lokaleforsyning Al vedligeholdelse De direkte udgifter relateret til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Studieadministration Administration af efterog videreuddannelserne Information og markedsføring af studier og fagbeskrivelser Generel ledelse og administration Udvikling og markedsføring (udvikling og markedsføring for hele institutionen ekskl. ovenstående) Bygningsdrift (rengøring, overvågning, forsyning) Indvendig vedligeholdelse Lokaleforsyning Vedligeholdelse (ekskl. den indvendige vedligeholdelse) Tabellen viser, at der er forskel på de udgiftsområder, som fællesudgiftstaxametret sammen med grundtilskuddet forudsættes at dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet forudsættes fællesudgiftstaxametertilskuddene at dække samtlige udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift. Dette betyder, at alle udgifter til f.eks. markedsføring af uddannelser, administration af uddannelser, mv. skal konteres på fællesudgiftsområdet. Undervisningstaxametertilskuddet skal finansiere bl.a. lærernes lønudgifter og materialeudgifter. På MVU-området anvendes den definition af fællesudgiftsområdet, som tidligere var at finde i Finansministeriets økonomi-administrative vejledning, hvilket indebærer, at institutionernes udgifter i udgangspunktet fordeles ud på de udadrettede formål, dvs. på undervisningens gennemførelse. Det betyder, at institutionerne udover de direkte omkostninger til undervisningens gennemførelse også skal kontere udgifterne til opgaver, der har relation til den faglige og administrative styring og planlægning af uddannelsesformål, på undervisningsområdet. MVU-institutionernes fællesudgiftstaxametertilskud forudsættes således ikke at dække udgifter til studieadministration, markedsføring af uddannelser mv., som det er tilfældet på erhvervsskoleområdet, men skal kun finansiere udgifterne til bygningsdrift, til udvikling og markedsføring af hele institutionen, og til den overordnede styring og ledelse af institutionen og de fællesfunktioner, der knytter sig hertil. 5

9 Ydermere er der den forskel på de to institutionsområder, at den indvendige vedligeholdelse af bygningerne er indeholdt i fællesudgiftstaxametret på MVU-området. Der er med andre ord stor forskel på, hvad fællesudgiftstaxametertilskuddene skal dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVU-området. Den uensartede afgrænsning af, hvad fællesudgiftsområdet skal dække, betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne tilskud og forbrug på tværs af de to institutionsområder. Datagrundlag Taksteftersynet tager udgangspunkt i de gældende tilskudsbekendtgørelser og regnskabs- og økonomioplysninger på de respektive institutionsområder samt udvalgte institutioners besvarelser af ministeriets spørgeskemaer. De anvendte regnskabsdata dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner. På begge institutionsområder har det været nødvendigt at supplere regnskabs- og økonomidata med oplysninger indhentet ved en spørgeskemaundersøgelse, idet detaljeringsgraden af ministeriets oplysninger ikke har været tilstrækkelige til at foretage dette taksteftersyn. Endvidere er der gennemført en besøgsrunde på 10 erhvervsskoler og afholdt en temadag i ministeriet for de deltagende MVU-institutioners økonomichefer og ledende regnskabsmedarbejdere. Hensigten hermed har været at belyse institutionernes rammebetingelser, afdække konteringspraksis samt undersøge efter- og videreuddannelsesområdets ressourcetræk på fællesudgiftsområdet. Erhvervsskoleområdet På erhvervsskoleområdet er datagrundlaget baseret på samtlige erhvervsskolers indberetninger af indtægts- og forbrugsoplysninger til den centrale database CØSA i perioden , ministeriets tilskudsopgørelser og aktivitetsoplysninger. Herudover er der udsendt spørgeskemaer til 43 erhvervsskoler svarende til knap 50 pct. af alle erhvervsskoler (ekskl. landbrugsskoler). Formålene med spørgeskemaerne har været dels at nedbryde de af skolerne indberettede forbrugsoplysninger til CØSA yderligere med henblik på en undersøgelse af skolernes konteringspraksis og en eventuel gennemførelse af en resultatbenchmarking, dels at indhente oplysninger om skolernes effektiviseringstiltag og handlerum på fællesudgiftsområdet. De adspurgte skoler er udvalgt som repræsentative for erhvervsskolesektoren på baggrund af faktorer såsom størrelse (aktivitet i årselever), hvorvidt de er fusionerede eller ikkefusionerede, skoletype (handels-, tekniske og kombinationsskoler), geografisk beliggenhed og uddannelsesudbudsprofil. MVU-området Til forskel fra erhvervsskoleområdet indrapporterer MVU-institutionerne ikke årlige økonomioplysninger til en central database, men indsender blot årsregnskaber. Taksteftersynets datagrundlag er derfor baseret på institutionernes egne oplysninger indhentet via spørgeskemaer og suppleret med de tilgængelige økonomioplysninger i årsregnskaberne. De adspurgte institutioner er udvalgt som repræsentative for sektoren af institutionsforeningerne på baggrund af faktorer som institutionstype (enkeltstående institutioner, ubetingede CVU er og betingede CVU er) og uddannelsesområde (teknisk/merkantilt, sundhedsfagligt og pædagogisk). 6

10 Af nedenstående tabel fremgår besvarelsesprocenten i spørgeskemaundersøgelsen på de to institutionsområder. Tabel 1.3 Spørgeskemaundersøgelsens besvarelsesprocent Antal institutioner i 2002 Antal udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Besvarelsesprocent Erhvervsskoler 5 ialt MVU-området Ubetingede CVU er Betingede CVU er Enkeltstående MVU-området i alt Indhold Nedenfor følger i kapitel 2 en kort sammenfatning af taksteftersynets konklusion og centrale anbefalinger. I kapitel 3 gennemgås de ovenfor nævnte metodiske problemstillinger nærmere, og kapitel 4 indeholder en gennemgang af takstudviklingen på fællesudgiftsområdet. Kapitel 5 fokuserer på udviklingen i institutionernes rammebetingelser og i kapitel 6 analyseres institutionernes opgavevaretagelse og prioriteringer på fællesudgiftsområdet. Kapitel 7 belyser institutionernes ressourcetræk på videre- og efteruddannelsesområdet, og i forlængelse heraf redegøres for de tekniske beregninger af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. Endelig indeholder kapitlerne 9 og 10 analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på hhv. MVU- og erhvervsskoleområdet. 5 Ekskl. landbrugsskoler 7

11 2 Konklusioner og anbefalinger 2.1 Analysens resultat Denne rapport er et taksteftersyn af den del af erhvervsskolernes og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioners økonomi, der betegnes fællesudgiftsområdet. Fællesudgiftsområdet defineres som de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen, og er i praksis en restkategori, der dækker over de udgifter, som ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Fællesudgiftsområdet er vanskeligt at afgrænse, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af dette taksteftersyn. Således har det vist sig vanskeligt at opgøre institutionernes samlede fællesudgifter præcist på grund af institutionernes forskellige konteringspraksis og vurderinger af, om en konkret udgift henhører under fællesudgiftsområdet eller ej. Ligeledes har det været vanskeligt at lave en præcis opgørelse af institutionernes samlede fællesindtægter, da institutionerne også gennemfører aktiviteter, der belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, og som skal dækkes af andre typer tilskud, herunder undervisningstaxametertilskuddet, deltagerbetaling, mv. Som følge heraf er opgørelsen af institutionernes samlede indtægtsgrundlag på fællesudgiftsområdet ikke fuldstændig, ligesom opgørelsen delvist hviler på tekniske beregninger. På MVU-området har der desuden været væsentlige problemer forbundet med valideringen af datagrundlaget. Analysen omfatter kun år 2002 for dette institutionsområde, da de indgåede fusioner i 2002 vanskeliggør indhentelse af data fra tidligere år. De mange fusioner i 2002 betyder, dels at datagrundlaget bærer præg af forskellige opgørelsesmetoder på de enkelte institutioner og dermed ikke er fuldt ud sammenligneligt, dels at institutionernes udgiftsniveau på fællesudgiftsområdet i 2002 er atypisk på grund af ekstraomkostninger i fusionsåret. De ovenfor nævnte metodiske vanskeligheder bevirker, at der skal tages et generelt forbehold for datagrundlaget og dermed også analysens resultater. De metodemæssige problemer uddybes nærmere i kapitel 3. Et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet belyser blot en del af institutionernes samlede økonomi. I forbindelse med en vurdering af analyseresultaterne er det vigtigt at være holde to væsentlige karakteristika ved taxametersystemet for øje, nemlig princippet om udgiftsneutralitet og bloktilskudsordningen. Bloktilskudsordningen indebærer, at tilskud udbetales som et bloktilskud, som institutionen frit kan disponere over inden for institutionens formål. Det betyder, at institutionens samlede tilskud forudsættes samlet at give dækning for institutionens udgifter hvorfor der ikke nødvendigvis skal være balance mellem indtægter og udgifter inden for de enkelte taxameterområder. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra overordnede politiske ønsker om udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme, og som følge heraf vil en evt. forhøjelse af fællesudgiftstaxametrene bero på en omfordeling mellem fællesudgiftstaxametret og undervisnings- og bygningstaxametrene. Et andet grundlæggende træk ved taxametersystemet er, at taksterne er politisk fastsatte takster, hvorved forstås, at de skal give dækning for institutionernes udgifter udfra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk priorite- 8

12 ring men uafhængigt af institutionernes faktiske udgifter, da mål- og rammestyringen giver institutionerne mulighed og ansvar for selvstændig ressourcestyring. Analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet og udvalgte MVU-institutioner viser, at der i analyseperioden var en negativ balance på fællesudgiftsområdet. Balance skal i denne sammenhæng forstås som forholdet mellem fællesindtægter og fællesudgifter. Begrebet skal ses i sammenhæng med, at økonomien på fællesudgiftsområdet som følge af bloktilskudsprincippet, der giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for frit at disponere over taxametertilskuddene indenfor institutionernes formål, ikke kan betragtes isoleret fra institutionernes økonomi i øvrigt. På MVU-området er analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi baseret på oplysninger fra otte udvalgte institutioner, og i 2002 havde disse institutioner tilsammen en negativ balance på fællesudgiftsområdet på op til ca. 47 mio. kr. Som følge af det begrænsede datagrundlag vides det ikke, om der kan generaliseres på baggrund af de otte deltagende institutioners balance på fællesudgiftsområdet til resten af sektoren. Til trods for ubalancen realiserede de otte institutioner dog et samlet overskud på ca. 20 mio. kr. i 2002, og sektorens økonomi er som helhed velkonsolideret. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet omfatter alle handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler i perioden 1998 til 2002 og viser, at erhvervsskolesektoren i perioden årligt havde en negativ balance på fællesudgiftsområdet på mellem 180 mio. kr. og 400 mio. kr. Det skal imidlertid bemærkes, at der som følge af usikkerhederne omkring opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter kan stilles spørgsmålstegn ved den reelle størrelse af den negative balance, idet ministeriet vurderer, at ÅU og IV s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet er større end beregnet, og at indtægtssiden derudover er undervurderet med anslået 100 mio. kr. årligt. På baggrund heraf vurderes det, at den faktiske negative balance på fællesudgiftsområdet maksimalt har været på mellem 80 og 300 mio. kr. årligt. Fordelt på skoletype er det de tekniske skoler, der har haft den største negative balance på fællesudgiftsområdet pr. årselev, mens handelsskolerne har haft den laveste. Sammenholdes ubalancen på fællesudgiftsområdet med skolernes samlede årsresultat i perioden, ses det, at sektoren som helhed realiserede et overskud i 1998, 2001 og 2002, og et underskud i 1999 og 2000, hvor sektoren oplevede et mærkbart aktivitetsfald. Analyserne af henholdsvis erhvervsskolerne og MVU-sektorens økonomi på fællesudgiftsområdet viser, at ubalancerne skyldes en kombination af flere forhold. For det første er begge institutionsområder blevet pålagt årlige krav om effektiviseringer på fællesudgiftstaksterne svarende til en akkumuleret effektivisering på 5,1 pct. på MVUområdet og 6,56 pct. på erhvervsskoleområdet i perioden 1998 til Udviklingen i fællesudgiftstaxameterordningerne gennemgås i kapitel 4. Dernæst er der sket en løbende udvikling i opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, nye krav og regler fra ministeriet og andre offentlige myndigheder og sidst men ikke mindst som følge af, at institutionerne har fået tilført nye administrative opgaver, mens andre er faldet bort. Det er institutionernes vurdering, at denne udvikling har øget den administrative belastning på institutionerne og vanskeliggjort institutionernes muligheder for at effektivisere administrationen og gennemføre besparelser på fællesudgiftsområdet. En gennemgang af udviklingen i institutionernes rammebetingelser og opgavevaretagelsen på efter- og videreuddannelsesområdet findes i hhv. kapitel 5 og 7. 9

13 Omvendt har selvejeformen givet institutionerne en højere grad af dispositionsfrihed, bedre mulighed for at foretage egne prioriteringer indenfor de givne økonomiske rammer og for at udnytte stordrifts- og samdriftsfordele. Disse nye muligheder har øget kravene til institutionernes ledelse og til opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet. Imidlertid viser analysen, at selvom der på en række institutioner er iværksat effektiviseringer af driften på fællesudgiftsområdet i form af f.eks. organisationstilpasninger, tilpasninger af årsværksforbrug og udlicitering, så afspejler andre institutioners udgiftsforbrug på fællesudgiftsområdet en bevidst prioritering ud fra andre hensyn end blot det økonomiske. Ligeledes viser analysen, at institutionernes handlefrihed ikke altid udnyttes fuldt ud, hvilket skyldes, dels at flere institutioner ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer og/eller ikke benytter sig af de strategiske styringsredskaber, dels nogle formelle barrierer i form af f.eks. central udbudsstyring og effektivitetskrav. Institutionernes effektiviseringstiltag uddybes nærmere i kapitel 6. For det tredje har fusioner og dannelsen af nye institutionstyper på MVU-området stillet øgede krav til institutionernes tilpasningsevne og medført ekstraordinære udgifter på fællesudgiftsområdet. Analysen af de otte deltagende MVU-institutioner peger således på, at den negative balance på fællesudgiftsområdet i stort omfang skyldes udgifter som følge af institutionssammenlægninger, idet fællesudgiftsområdet ved fusioner belastes af nye og midlertidige opgaver samtidig med, at arbejdsgange og procedurer skal ensrettes, og udgifterne til f.eks. markedsføring stiger, og idet personaletilpasninger som følge af forskudt virkning af opsigelser og tilpasninger af bygningsmassen først slår igennem på længere sigt. Størstedelen af de deltagende institutioner har således fusioneret i 2002, og netop disse institutioner havde den største negative balance på fællesudgiftsområdet målt i forhold til aktiviteten i På baggrund heraf vurderes det, at den reelle ubalance på fællesudgiftsområdet på de otte deltagende institutioner er lavere end angivet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskoleområdet viser, at den voksende ubalance på fællesudgiftsområdet særligt skyldes, at institutionerne ikke har kunnet reducere fællesudgifterne i takt med reduktionen i fællesindtægterne som følge af aktivitetsfaldet på efter- og videreuddannelsesområdet. Der kan peges på flere årsager hertil: fusionsomkostninger, overvæltning af opgaver, eventuelt manglende eller utilstrækkelig fokus på effektiviseringer på fællesudgiftsområdet, øget akademisering, mv. Endelig tyder udgiftsforbruget på, at skolerne har haft svært ved at effektuere de årlige effektiviseringskrav, som kan være vanskelige at gennemføre i en situation præget af aktivitetsnedgang. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet viser endvidere, at der er tydelige forskelle mellem skolernes udgiftsforbrug, hvilket i et vist omfang kan henføres til forskelle i konteringspraksis og uddannelsesudbud, men også indikerer, at en væsentlig del af forklaringen på de manglende besparelser må tilskrives skolernes udgiftsprioriteringer på fællesudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi for erhvervsskolerne gennemgås i kapitel 10. På baggrund af dette taksteftersyn kan der opstilles følgende anbefalinger: 2.2 Anbefalinger vedr. datagrundlag Gennemførslen af taksteftersynet på fællesudgiftsområdet har vist, at der er stor forskel på omfanget af det i ministeriet foreliggende datagrundlag på de to institutionsområder. På MVU-området er datagrundlaget endvidere ikke brugbart til gennemførslen af taksteftersyn, idet det ikke er muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, de forudsættes at give dækning for. Konsekvensen heraf er, at det på MVU-området er nødvendigt at indhente oplysninger om undervisnings-, fælles- og bygningsudgifternes faktiske omfang på 10

14 institutionerne, hvilket har vist sig at være forbundet med så store usikkerheder, at det svækker datavaliditeten. På baggrund af de erfarede problemer med datagrundlaget i denne analyse anbefales det, at ministeriets datagrundlag på MVU-området forbedres, således at det bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Dette kan ske enten ved at: 1. MVU-institutionerne i lighed med erhvervsskolerne får pligt til at indsende forbrugsoplysninger til en central database, eller 2. Årsregnskabsaflæggelsen ændres således, at det i årsregnskaberne bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Endvidere anbefales det, at der tilvejebringes større ensartethed i datagrundlaget på de to institutionsområder. I den forbindelse bør det overvejes, om datagrundlaget skal have den detaljeringsgrad, som forefindes i CØSA II, eller om ministeriet kan nøjes med forbrugsoplysninger på et mere aggregeret niveau. De detaljerede forbrugsoplysninger anvendes hovedsageligt kun til taksteftersyn, og til det formål er de ofte ikke tilstrækkeligt detaljerede, hvorfor der alligevel vil skulle indhentes supplerende oplysninger på institutionerne. 2.3 Anbefalinger vedr. kontering I forlængelse af ovennævnte og med henblik på i højere grad at sikre sammenlignelige data anbefales det, at der sker en ensretning og præcisering af konteringsprincipperne på de to institutionsområder, herunder bør det overvejes, om de vejledende konteringsprincipper i højere grad skal gøres obligatoriske. Det anbefales endvidere, at arbejdet med tilvejebringelsen af større ensartethed med hensyn til datagrundlag og konteringsprincipper sker i et samarbejde mellem ministeriet og institutionernes foreninger, således det sikres, at gældende retningslinjer i videst muligt omfang er hensigtsmæssige i forhold til institutionernes styringsbehov. 2.4 Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Taksteftersynet har vist, at der på EUD-området er fællesudgiftstakstgrupper, hvor der kun gennemføres meget lidt aktivitet. Af hensyn til at forenkle og skabe større gennemsigtighed i takstsystemet på fællesudgiftsområdet, bør det analyseres nærmere, om der kan ske en reduktion i antallet af fællesudgiftstakstgrupper på EUD, herunder om en reduktion vil resultere i store omfordelingseffekter blandt skolerne. 2.5 Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Analysen af ressourcetrækket på efter- og videreuddannelsesområdet og institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet viser, at der er områder/opgaver, hvor der ville kunne gennemføres forenklinger, der vil gøre administrationen på områderne mindre byrdefuld på institutionerne. Det anbefales, at ministeriet iværksætter en analyse af udviklingen i de administrative procedurer på de to institutionsområder med henblik på at udpege og gennemgå de områder, hvor der kan gennemføres administrative forenklinger. 11

15 2.6 Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Fællesudgiftsområdet er en slags restkategori, der omfatter udgiftsområder, som er fælles for hele institutionen, og som i udgangspunktet ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Det drejer sig om en lang række forskelligartede udgiftstyper, som spænder lige fra udgifter til udvikling og markedsføring over udgifter til ledelse og administration til udgifter til bygningsdrift (udgifter til rengøring, forsyning - el, varme, vand, mv. - og øvrig drift). Denne rapport viser imidlertid følgende: At fællesudgiftsområdet defineres forskelligt på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet skal alle udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift konteres på fællesudgiftsområdet. På MVUområdet er det derimod kun de administrationsudgifter, der knytter sig til den overordnede ledelse og administration samt udgifterne til den overordnede udvikling og markedsføringen af institutionen som sådan, der sammen med udgifterne til bygningsdrift og indvendig vedligeholdelse skal konteres på fællesudgifterne. At flere erhvervsskoler afviger fra kontoplanens retningslinjer og konterer udgifter til markedsføring af uddannelser på uddannelserne, fordi det stemmer bedre overens med deres økonomiske styringsbehov. At udgifterne til bygningsdrift i stort omfang afhænger af bygningsmassens størrelse og dens stand samt af udviklingen i energipriserne, dvs. af tiltag, der foretages på bygningsområdet. Herudover viser rapporten, at det ikke er muligt at sammenholde årsregnskabsdelresultaterne med taxametertyperne, især fordi posten bygningsdrift i årsregnskabet inkluderer kapitaludgifter, udgifter til vedligeholdelse og udgifter til bygningsdrift (dvs. til rengøring, forsyning, og øvrig drift). Som følge heraf kræver gennemførslen af taxameteranalyser adgang til eller indhentelse af yderligere data, som gør det muligt at sammenholde udgifter med indtægter. På baggrund af ovenstående anbefales det, at det overvejes, om takststrukturen bør ændres, således at der skabes en fælles defineret takststruktur for både erhvervsskole- og MVUsektoren, som i højere grad tilgodeser institutionernes økonomiske styringsbehov, og som sikrer bedre definitionsmæssig sammenhæng mellem taxametertyper og årsregnskabsdelresultater. 12

16 3 Metodiske problemstillinger 3.1 Introduktion I det følgende skitseres en række begrænsninger og metodiske problemstillinger, som knytter sig til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet, og som har betydning for, hvordan analysen gribes an, hvad analysen kan vise og for analysens endelige konklusioner. Problemerne knytter sig til opbygningen af fællesudgiftsområdet, opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter samt datagrundlaget. 3.2 Fællesudgiftsområdet Overordnet set fordeles uddannelsesinstitutioners samlede udgifter på tre udgiftsområder: undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet (illustreret i figur 3.1). For udgifter på undervisningsområdet er det muligt at henføre de enkelte udgifter til den enkelte uddannelse og dermed til det enkelte undervisningstaxametertilskud. Det er således muligt at sammenholde tilskud og udgifter til såvel det enkelte uddannelsesområde (f.eks. erhvervsuddannelsesområdet) som den enkelte uddannelse (f.eks. markedsøkonom). Figur 3.1 Undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet Udgiftsområde Indtægter Udgifter Undervisningsområdet Ubdervisningstakst, EUD 1 Undervisningsudgifter til EUD 1 Undervisningstakst, MVU 1 Undervisningsudgifter til MVU 1 Undervisningstakst, AMU 1 Undervisningsudgifter til AMU 1 Fællesudgiftsområdet ÅU-undervisningstaxameter + deltagerbetaling Fællesudgiftstaxameter (EUD, AMU, MVU mm.) Takst 1 Takst 2 Undervisningsudgifter til ÅU Fællesudgifter: Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Grundtilskud Bygningsområdet Bygningstaxameter (EUD, MVU, ÅU mm.) Bygningsudgifter: Lokaleforsyning Fællesudgiftsområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. I forlængelse heraf konteres fællesudgifterne ikke på den enkelte uddannelse, som det er tilfældet på undervisningsområdet, men på tværgående formål såsom udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, selvom fællesudgiftstaksten fastsættes for grupper af uddannelse og ydes i forhold til gennemført uddannelse. Det er således ikke muligt at opgøre fællesudgifterne til den enkelte uddannelse som f.eks. markedsøkonom og sammenholde med fællesudgiftstaxametertilskuddet til markedsøkonom. 13

17 Af figuren fremgår også, at fællesudgifterne modsvares af indtægter i form af fællesudgiftstaxametertilskud, grundtilskud samt en andel af ÅU-undervisningstaxameter og deltagerbetaling. Disse indtægter forudsættes samlet at give dækning for institutionernes udgifter på fællesudgiftsområdet. Ligeledes forudsættes indtægter fra IV og andre projekter at give dækning til institutionernes fællesudgifter, hvilket gennemgås nedenfor. Tilsammen betyder dette, at taksteftersynet af fællesudgiftsområdet ikke uden brug af fordelingsnøgler el.lign. kan afdække det enkelte fællesudgiftstaxametertilskuds dækningsgrad, men kun kortlægge, i hvilken omfang institutionernes samlede fællesindtægter dækker de samlede fællesudgifter. 3.3 Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Foruden de aktiviteter, hvortil der ydes et fællesudgiftstaxametertilskud, gennemfører institutionerne også en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud. Det drejer sig bl.a. om åben uddannelse (ÅU), indtægtsdækket virksomhed (IV), erhvervsskolernes lære- og praktikpladsordning (LOP) samt pulje-finansierede aktiviteter og EUprojekter. ÅU finansieres ved en kombination af aktivitetsafhængigt undervisnings- og bygningstaxametertilskud samt deltagerbetaling. Undervisningstaxametret samt deltagerbetalingen forudsættes dog at bidrage til finansieringen af fællesudgifterne IV finansieres udelukkende ved deltagerbetaling, men forudsættes at bidrage til finansieringen af både undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter Udgifter til LOP, som har til formål at skaffe praktikpladser til eleverne, finansieres via undervisningstaxametret, men på mange skoler varetages dele af arbejdsopgaverne af det administrative personale, hvorfor udgifterne i forbindelse hermed henføres til fællesudgiftsområdet Puljeaktiviteter finansieres af et tilskud ydet af ministeriet samt egenfinansiering fra den enkelte institution. Administrationsudgifter, rejser osv. i forbindelse med aktiviteterne dækkes helt eller delvist af ministeriets tilskud på baggrund af en konkret vurdering, mens øvrige fællesudgifter såsom husleje, el, varme mv. udelukkende forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. Institutionerne gennemfører også aktiviteter, der delvist finansieres af EU-midler. Disse aktiviteter forudsætter en egenfinansiering fra institutionerne på mellem 10 og 50 pct., og der ydes således ikke fuld dækning for institutionernes udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse. Til dækning af generelle administrationsomkostninger som f.eks. kopiering, fax, telefon mv. kan der i budgetteringen af projektet afsættes et samlet engangsbeløb på 7 pct. af projektets samlede budget. Der kræves ikke dokumentation for disse udgifter. De 7 pct. må ikke omfatte øvrige fællesudgifter som f.eks. bygningsdrift, der således forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. I det omfang de administrative medarbejdere tilknyttet et givet projekt ikke kan kontere lønudgifter til hele arbejdstiden på et projekt, skal lønudgiften for den resterende arbejdstid dækkes af institutionens øvrige indtægter på fællesudgiftsområdet. 14

18 Som det fremgik ovenfor, forudsættes såvel fællesudgiftstaxametrene og grundtilskuddet som andele af ÅU-undervisningstaxametrene og deltagerbetaling samt IV samlet at give dækning for institutionernes fællesudgifter. En analyse af fællesudgiftsområdets økonomi nødvendiggør derfor, at der overføres en andel af disse indtægter til fælleudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi er således delvist baseret på en beregnet fællesudgiftsandel. For ÅU og IV s vedkommende er der beregnet et bidrag til de samlede fællesindtægter. Der redegøres nærmere for beregningen af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. For fællesudgifter forbundet med LOP og de puljefinansierede aktiviteter samt EU-projekter er problemet, at disse ikke konteringsmæssigt modsvares af de indtægter, der forudsættes at dække udgifterne. Tilskuddene hertil konteres således på hhv. undervisningsområdet og under særlige puljeformål, mens fællesudgifterne forbundet med disse aktiviteter konteres på fællesudgiftsområdet, da disse ikke kan opgøres særskilt (jf. afsnit 3.1). Der bør derfor overføres en andel af indtægterne fra disse aktiviteter til fællesudgiftsområdet. Hvad angår LOP er det i kapitel 10 forsøgt estimeret, hvor stor en andel, der bør overføres, men der er ikke foretaget en teknisk beregning. I den forbindelse skal det bemærkes, at LOP s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet i høj grad afhænger af, hvordan den enkelte institution har organiseret arbejdet, hvorfor der skal tages forbehold for den estimerede andel. Det har imidlertid ikke været muligt at lave en beregning af, hvor stor en andel af indtægterne fra EU- og puljefinansierede aktiviteter, der bør overføres, idet en sådan forudsætter kendskab til samtlige budgetter og bevilligede midler. Det har heller ikke været muligt at fastsætte en gennemsnitlig administrationsprocent på grund af variationerne i de enkelte projekters administrationsudgifter. Anvendelsen af tekniske beregninger for ÅU og IV s vedkommende og manglen på samme i forhold til LOP og puljefinansierede aktiviteter bevirker, at analysen af fællesudgiftsområdets økonomi hviler på et ufuldstændigt og ikke-præcist opgjort indtægtsgrundlag, hvorfor der må tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesindtægter. 3.4 Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Opgørelsen af institutionernes samlede fællesudgifter har vist sig vanskelig som følge af, at institutionerne har forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. I udgangspunktet er fællesudgiftsområdet på grund af sin definition udgiftsområder fælles for hele institutionen - vanskelig at afgrænse generelt set, og dertil kommer, at ministeriets retningslinjer for kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet ikke fuldt ud er obligatoriske og i nogle tilfælde upræcise, hvorfor der forekommer forskellig konteringspraksis institutionerne imellem. Konsekvensen heraf er, at fællesudgiftsområdet ikke på alle institutioner dækker over de samme funktionsområder/udgifter, hvorfor de enkelte institutioners udgiftsniveau derfor ikke er direkte sammenlignelig. Ministeriets retningslinjer for kontering På både erhvervsskole- og MVU-området har ministeriet udarbejdet obligatoriske og vejledende retningslinier for institutionernes opbygning af kontoplaner. De obligatoriske kontoplaner er udarbejdet på et overordnet niveau og skal sikre, at institutionernes kontering kan tilgodese ministeriets rapporteringskrav. De vejledende kontoplaner er udarbejdet som en hjælp til institutionernes opbygning af interne kontoplaner og er vejledende af hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige opbygning af de selvejende institutioners interne kontoplaner i forhold til institutionernes egne styringsbehov. 15

19 Til brug for erhvervsskolernes årlige indberetning af økonomioplysninger til ministeriets centrale database CØSA II har ministeriet udarbejdet obligatoriske kontoplaner. Skolerne har ret til at opbygge deres interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov, men skal dog sikre, at samtlige konti er påhæftet et CØSA kontonummer. Derudover er der udarbejdet vejledende kontoplaner, der er tilstræbt opbygget således, at de kan opfylde både skolernes og ministeriets krav. Af de vejledende kontoplaner fremgår, hvilke CØSAkontonumre der skal påhæftes de enkelte konti og underkonti, samt definitionen af hvilke udgifter der skal påføres et givet obligatorisk kontonummer. På MVU-området har ministeriet udarbejdet en obligatorisk formålskontoplan med tilhørende vejledning. Herudover er udarbejdet en artskontoplan, der er obligatorisk for alle de institutioner, der anvender det administrative system XAL-Stat 6. Som på erhvervsskoleområdet er kontoplanerne udarbejdet på et overordnet niveau, og institutionerne har inden for rammerne af de obligatoriske retningslinjer mulighed for at opbygge de interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov. At ministeriets konteringsretningslinjer er delvist vejledende medfører, at posteringerne på de obligatoriske kontoplaner ikke er direkte sammenlignelige. Dertil kommer, at retningslinjerne i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt præciserede. Det er således i et vist omfang op til institutionerne selv at beslutte, på hvilken konto den enkelte udgift konteres, blot det sikres, at kontoen er påhæftet et obligatorisk kontonummer. Derfor vil der kunne forekomme forskelle i institutionernes faktiske konteringspraksis. Det synes dog vanskeligt at sikre fuldstændig ensartethed i konteringen på tværs af institutioner og institutionsområder, idet det i sidste ende er konteringen af det enkelte bilag, der bestemmer institutionens udgiftsfordeling, og dette afhænger af den enkelte institutions evt. administrative medarbejders opfattelse af udgiftens mest hensigtsmæssige/korrekte kontering. Konteringspraksis Til brug for taksteftersynet har institutionerne leveret forbrugsoplysninger på et større detaljeringsniveau end de økonomioplysninger, der kan udtrækkes fra erhvervsskolernes CØSAindberetninger og MVU-institutionernes årsregnskaber. Gennemgangen af disse data har sammen med erfaringerne fra besøgsrunden på erhvervsskoler og temadagen for MVUinstitutionerne vist, at institutionerne har forskellig konteringspraksis, hvilket kommer til udtryk på følgende områder: Fælles- eller undervisnings- eller bygningsudgift? Denne problemstilling vedrører, hvorvidt udgifter henføres til fællesudgiftsområdet eller til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. Analysen af institutionernes konteringspraksis har vist, at der er en række tilfælde, hvor institutionerne konterer udgifter på fællesudgiftsområdet, der rettelig skal konteres på enten bygnings- eller undervisningsområdet og omvendt. Ligeledes er der institutioner, som placerer opgaver, der finansieres af andre taxametre som f.eks. undervisningstaxametret, på fællesudgiftsområdet, hvorfor udgifterne forbundet hermed konteres på fællesudgiftsområdet uden, at der følger indtægter med. Brugen af fordelingsnøgler. I en række tilfælde anvender institutionerne fordelingsnøgler til fordeling af udgifter på fællesudgiftsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til udgiftsområder, der er svære at fordele såsom indkøb af papir, kopimaskiner mv., for de institutioner, der har skolehjem eller de MVU-institutioner, der 6 Størstedelen af de selvejende MVU-institutioner anvender XAL-Stat. Der er enkelte undtagelser, hvilket fremgår af bilag 1. 16

20 gennemfører amtslig-finansieret aktivitet. Brugen af fordelingsnøgler betyder, at fællesudgiftsområdet ikke afgrænses ens på alle institutioner, og at fordelingen af udgifterne ikke nødvendigvis er retvisende. Forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. Der kan også konstateres forskellig praksis med hensyn til, på hvilke konti på fællesudgiftsområdet, institutionerne konterer udgifterne. Det medfører, at institutionernes udgifter til udvalgte udgifter ikke er direkte sammenlignelige. Forskellig konteringspraksis internt på institutioner. Nogle institutioner har også forskellig konteringspraksis internt på institutionen (mellem afdelinger), hvilket primært ses på de institutioner, der har en decentral organisering af fællesudgiftsområdet, og på institutioner, der nyligt er fusionerede. Nettokontering. Enkelte institutioner anvender netto-kontering, dvs. at indtægter modregnes på udgiftssiden frem for at blive som indtægter, hvilket ikke er tilladt. Disse institutioner kan således have positive udgifter, hvilket vanskeliggør en sammenligning af institutionernes udgifter til udvalgte udgifter som f.eks. materialer. Den uensartede konteringspraksis betyder, dels at det præcise fællesudgiftsniveau ikke kan fastlægges, dels at aggregerede poster i den obligatoriske kontoplan ikke er direkte sammenlignelige. Ovenstående vanskeliggør på den ene side en analyse af taksternes dækningsgrad og på den anden side en sammenligning af institutionernes samlede fællesudgifter samt udgiftsforbruget på udvalgte fællesudgiftsarter. Det har ikke været muligt at korrigere institutionernes indberettede tal for forskelle i konteringspraksis, idet dette ville indebære, at samtlige deltagende institutioner skulle have omkonteret samtlige fællesudgifter efter nye og langt mere detaljerede retningslinier. Taksteftersynet hviler derfor på et ikke helt præcist opgjort fællesudgiftsgrundlag, hvorfor der skal tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesudgifter. For en mere uddybende gennemgang af ministeriets retningslinjer for kontering samt institutionernes faktiske konteringspraksis henvises til bilag Problemer i forhold til datagrundlag Generelt må datagrundlaget på erhvervsskoleområdet vurderes at være særdeles udbygget i forhold til ministeriets andre institutionsområder. Problemer i forhold til erhvervsskolernes data skyldes primært konteringspraksis. Hvad angår MVU-institutionernes datagrundlag, og herunder datavaliditet, er der imidlertid en række problemer i forhold til gennemførslen af en analyse af fællesudgiftsområdet, idet de eneste økonomioplysninger, som er tilgængelige i ministeriet, er de data, som findes i MVU-institutionernes årsregnskaber. Oplysningerne heri kan dog ikke direkte anvendes i denne analyse af primært to årsager: I årsregnskaberne opgøres de samlede udgifter til fællesområdet, dvs. at regnskaberne bl.a. inkluderer udgifter til lokaleforsyning (renter og afdrag på prioritetslån, husleje, ejendomsskatter mv.) i opgørelsen af de samlede fællesudgifter. Den enkelte institutions udgifter til fællesudgiftsområdet, som i denne analyse afgrænses til markedsføring og udvikling, ledelse og administration samt bygningsdrift, frem- 17

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Bygningstaxameter. Taksteftersyn. Undervisningsministeriet. Institutionsstyrelsen

Bygningstaxameter. Taksteftersyn. Undervisningsministeriet. Institutionsstyrelsen Bygningstaxameter Taksteftersyn Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Taksteftersyn - Bygningstaxameter Forside: Controllerkontoret, Undervisningsministeriet 1. udgave, oktober 2000, elektronisk

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Taksteftersyn. Delrapport om ungdomsuddannelser og KVU på erhvervsskoler

Taksteftersyn. Delrapport om ungdomsuddannelser og KVU på erhvervsskoler Taksteftersyn Delrapport om ungdomsuddannelser og KVU på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen 2000 Indhold 1 Introduktion til erhvervsskoleområdet 5 1.1 Beskrivelse af regelgrundlag,

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis.

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis. Bilag 3 Til FOTdanmarks repræsentantskab FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Driftsbudget og forbrug FOTdanmark 2008-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref:

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Økonomisk-Administrativt Center

Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Økonomisk-Administrativt Center Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk-Administrativt Center Instruks for tilskud til Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU-instruks) 2014.1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 Vedtægt for den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 12 Vedtægt for Den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Udvalgets ansvarsområde

Udvalgets ansvarsområde 2011 Generelt Udvalgets ansvarsområde Serviceydelser (Administration) Området dækker forskelligartede delområder, der på udgiftssiden omfatter serviceudgifter til administration, mens indtægtssiden vedrører

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere