Fællesudgiftstaxameter. Taksteftersyn
|
|
- Karen Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesudgiftstaxameter Taksteftersyn
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål, metode og afgrænsninger Definitioner og datagrundlag Indhold Konklusioner og anbefalinger Analysens resultat Anbefalinger vedr. datagrundlag Anbefalinger vedr. kontering Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Metodiske problemstillinger Introduktion Fællesudgiftsområdet Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Problemer i forhold til datagrundlag Konsekvenser for taksteftersynet Fællesudgiftstaxameterordningen Introduktion Taxametersystemet Principper for takstfastsættelse Grundtilskud og øvrige tilskud på fællesudgiftsområdet Takstudviklingen Institutionernes rammebetingelser Institutionernes handlemuligheder på fællesudgiftsområdet Udviklingen i institutionernes rammebetingelser Institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet Opgavevaretagelse, prioriteringer og ressourceforbrug Evaluering af institutionernes adfærd Sammenfatning Voksen- og efteruddannelsesområdet Introduktion Voksen- og efteruddannelsernes ressourcetræk på fællesudgiftsområdet Den administrative organisering af VEU-området Særlige problemområder på VEU-området Sammenfatning... 56
3 8 ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne Introduktion Beregningsmodel I Beregningsmodel II Beregningsmodel III Det samlede bidrag til fællesindtægterne Fællesudgiftstaxameterordningen på MVUområdet Introduktion Fællesudgiftstilskud De samlede fællesudgifter Balancen på fællesudgiftsområdet for de deltagende MVU-institutioner Vurdering af balancen på fællesudgiftsområdet Sammenfatning Fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet Aktivitetsudviklingen Tilskudsudviklingen Udgiftsudviklingen Balancen på fællesudgiftstaxameterordningen Erhvervsskolernes årsresultat Mulige årsagsforklaringer på ubalancen på fællesudgiftstaxameterordningen Sammenfatning Bilag 1: Konteringsprincipper og -praksis Bilag 2: Institutionernes forslag til forenklinger
4 1 Indledning 1.1 Baggrund Som led i decentraliseringen af styreformen på Undervisningsministeriets område har ministeriet gradvist siden begyndelsen af 1990 erne indført aktivitetsafhængige tilskud taxametertilskud på uddannelserne. Formålet med denne finansieringsform har været at muliggøre en direkte politisk prioritering af takstfastsættelsen samt at øge institutionernes effektivitet og ressourceudnyttelse. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra et overordnet hensyn til samlet udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme. Taxametersyringen indebærer grundlæggende, at tilskuddet til uddannelsesinstitutioner beregnes som produktet af et mål for institutionernes aktivitet og en politisk fastsat takst. Med politisk fastsatte takster menes, at taksterne er fastsat, så de giver dækning for institutionernes udgifter ud fra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering. Taxametermodellen, der anvendes i forhold til erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, bygger på tre grundtyper af taxametre: Undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter. I 1999 gennemførte ministeriet det første af en række taksteftersyn 1 med henblik på vurdering af eksisterende takststørrelser og takstgrupperinger på de taxameterstyrede områder. I forlængelse heraf blev der i 2000 gennemført et taksteftersyn af bygningstaxameterordningerne på udvalgte institutionsområder og institutionernes kapitaludgifter til lokaleforsyning 2. I begge taksteftersyn anbefaledes det, at øvrige dele af fællesområdet (administration og bygningsdrift) blev analyseret i en bredere undersøgelse af institutionernes rammebetingelser. Denne rapport er en fortsættelse af ovennævnte taksteftersyn. Undersøgelsen omfatter erhvervsskolerne 3 og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner (MVU) og koncentrerer sig om den del af fællesudgiftsområdet, der finansieres af fællesudgiftstaxameterog grundtilskudsordningerne dvs. de ordninger, der fastsætter institutionernes tilskud til udgiftsområder såsom ledelse og administration, udvikling og markedsføring samt bygningsdrift. Taxameterstyring er foruden selvejeformen - et grundlæggende element i ministeriets styringskoncept, der er baseret på principperne om decentralisering og selvforvaltning inden for et fælles sæt af rammebetingelser. Disse rammebetingelser har gennem de senere år gennemgået forandringer, hvilket har betydning for uddannelsesinstitutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. I takt med decentraliseringen er der således sket en ændring af opgavefordelingen, idet institutionerne gradvist har fået overdraget ansvaret for 1 Taksteftersynet omfattede et udsnit af repræsentative uddannelser af særlig økonomisk og uddannelsespolitisk interesse ud fra et tværgående uddannelsesperspektiv, og resultatet foreligger i en sammenfattende hovedrapport og en bilagsrapport. Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Hovedrapport Internetadresse: og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Bilagsrapport Internetadresse: 2 Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Bygningstaxameter Taksteftersyn. Internetadresse: 3 Erhvervsskolerne er blot en af flere typer af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der refereres til det generelle lovgrundlag for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, når erhvervsskolernes vilkår omtales. 1
5 løsningen af opgaver på fællesudgiftsområdet, der tidligere blev løst centralt, mens bestående opgaver har skiftet karakter og helt nye er kommet til. Nye opgaver følger først og fremmest af de administrative konsekvenser, som nye politiske tiltag og hensyn afstedkommer, men følger bl.a. også af, at institutionerne i dag i højere grad er i konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner om elever og studerende og dermed mødes af krav og forventninger fra disse i forhold til at være attraktive uddannelsessteder. Dertil kommer tendenser i den generelle samfundsudvikling - gældende for samtlige offentlige institutioner som også slår igennem på uddannelsesområdet og har betydning for institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. Det gælder tendenser såsom øget IT-anvendelse og digitalisering (både i forhold til brugere og myndigheder), højere grad af internationalisering i kraft af ønsker fra brugerne om udlandsophold og deltagelse i internationale projekter samt en generel individualisering af uddannelser og studieforløb. Tilsammen betyder dette, at der skal etableres nye administrative rutiner og procedurer på institutionerne samtidig med, at institutionerne mødes af nye kompetencekrav med henblik på at sikre, at institutionens medarbejdere og ledelse er kvalificerede til at varetage institutionens opgaver. I takt med, at rammebetingelserne er ændret, er der også sket vidtgående forandringer i institutionsstrukturen ved dannelsen af centre for videregående uddannelse (CVU er) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Hensigten bag dannelsen af disse nye institutionsfællesskaber har bl.a. været at skabe økonomisk bæredygtige uddannelsesinstitutioner og sikre en struktur, der kan bære høje effektiviseringskrav ved udnyttelse af samdriftsfordele. Disse forhold stiller tilsammen ændrede krav til institutionernes ledelse og til varetagelsen af nye funktioner og rutiner på fællesudgiftsområdet. Institutioner og institutionsforeninger har samtidig påpeget, at udviklingen er forbundet med øgede udgifter, hvilket har medført, at der er rejst spørgsmål til og udtrykt kritik af udviklingen i fællesudgiftsområdets økonomi. 1.2 Formål, metode og afgrænsninger På baggrund af ovennævnte er det besluttet at iværksætte et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet, der har til formål at forsøge at besvare spørgsmål såsom, om der er sket en overvæltning af opgaver til fællesudgiftsområdet uden tilsvarende takstreguleringer, om institutionernes udgifter til markedsføring er steget markant, om ressourcetrækket på videre- og efteruddannelsesområdet er væsentlig højere end på andre uddannelsesområder, og om der bør ske en forenkling af fællesudgiftsområdet i forhold til bl.a. sammenhængen mellem indtægter og udgifter, antallet af takster mv. Fællesudgiftsområdet defineres overordnet set som udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen (jf. endvidere afsnit 1.3), og er som følge heraf vanskeligt at afgrænse i praksis, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet. For det første gennemfører institutionerne en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud (jf. endvidere afsnit 3.3). Dernæst har det vist sig, at institutionerne har forskellig praksis i forhold til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet, og endelig har der kunnet konstateres en række problemer i forhold til en endelig datavalide- 2
6 ring. Dette medfører, at det er vanskeligt at bestemme fællesindtægternes og udgifternes præcise omfang. Derudover er størstedelen af de adspurgte MVU-institutioner fusioneret i 2002, hvorfor datagrundlaget på MVU-området bærer præg af forskellig konteringspraksis og et atypisk udgiftsniveau som følge heraf. Tilsammen betyder dette, at datagrundlaget og analysens konklusioner må tages med et generelt forbehold. Dette gælder i særdeleshed på MVU-området, hvor det har været yderst vanskeligt at bestemme fællesudgifternes reelle omfang. De metodemæssige problemer gennemgås nærmere i kapitel 3. Sammenfattende skal taksteftersynet: indgå i det generelle taksteftersyn, som undersøger alle typer af takster (undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstakster). analysere den samlede økonomi i fællesudgiftstaxameterordningerne set i lyset af udviklingen i institutionernes rammebetingelser. danne grundlag for overvejelser omkring gennemførelse af forenklinger på fællesudgiftsområdet med henblik på at lette institutionernes administrative arbejde. danne grundlag for overvejelser omkring den fremtidige taxameterstruktur på fællesudgiftsområdet. danne grundlag for overvejelser omkring institutionernes konteringspraksis og hvilke krav, der skal stilles hertil. danne grundlag for overvejelser om, hvad der skal til for at skabe det fornødne grundlag for en fremtidig benchmarking af fællesudgiftsområdet. Afgrænsninger Taksteftersynet omfatter de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og institutioner for mellemlange videregående uddannelser (MVU), herunder CVU er. Det skal dog bemærkes, at erhvervsskoleområdet i dette taksteftersyn afgrænses til at omfatte handels-, tekniske og kombinationsskoler. Af tabel 1.1 fremgår antal institutioner på de to institutionsområder i perioden Reduktionen i antallet af institutioner i perioden betyder, at de samlede økonomioplysninger på fællesudgiftsområdet ikke er direkte sammenlignelige over perioden. Tabel 1.1 Antal uddannelsesinstitutioner på erhvervsskole- og MVU-området, Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Erhvervsskoleområdet ialt CVU, ubetingede 5 16 CVU, betingede 1 7 Øvrige MVU-institutioner MVU-området ialt Institutionerne er politisk regulerede uddannelsesinstitutioner, der indgår i ministeriets tilrettelæggelse af et landsdækkende uddannelsesudbud, og de er kendetegnet ved, at der sker en overordnet uddannelses- og udbudsstyring ud fra politisk afvejede hensyn og behov. Taksteftersynet dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for MVUinstitutionerne. At taksteftersynet for MVU-institutionerne kun omfatter et enkelt år skal ses i sammenhæng med de omfattende institutionsstrukturelle forandringer, der har fundet sted de senere år, hvorfor det er meget vanskeligt at indhente valide og sammenlignelige data 3
7 over en længere årrække. Dette taksteftersyn skal derfor medvirke til at få tilvejebragt et udgangspunkt for fremtidige analyser. 1.3 Definitioner og datagrundlag Fællesudgiftsområdet Fællesområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse. Det omfatter bl.a. følgende: Administration: Generel administration og ledelse, løn og personale, efter- og videreuddannelse, decentral forvaltning af f.eks. SU, systemunderstøtning og ITsupport, indkøbsfunktioner, udvikling, markedsføring og revision Bygningsdrift: Forsyning af varme, vand og el, rengøring, renovation,, forsikringer, fysisk indretning, arbejdsmiljø, kantinedrift og øvrige interne servicefunktioner, indvendig vedligeholdelse (MVU-institutioner) Lokaleforsyning: Leje af lokaler, prioritetsrenter, vedligeholdelse, ombygning, renovering og nybyggeri, køb af bygninger, bygningsinventar og ejendomsskatter I denne analyse afgrænses fællesområdet til de udgiftsområder, der forudsættes dækket af fællesudgiftstaxametret og grundtilskudsordningerne det vil sige udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, som er udgifter, der ikke kan henføres til enkeltuddannelser eller lokaleforsyning (jf. tabel 1.2) 4. Undervisningsministeriet yder tilskud til dækning af institutionernes fællesudgifter men efter forskellige modeller tilpasset de enkelte institutionsområders særlige forhold. Nedenstående tabel viser i overordnede træk de udgiftsområder, der forudsættes dækket af undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametertilskuddene på henholdsvis erhvervsskoleog MVU-området. 4 Det skal bemærkes, at i denne analyse anvendes ovenstående definition af bygningsdrift, som er forskellig fra definitionen i institutionernes årsregnskaber, hvor bygningsdrift også omfatter udgifter til lokaleforsyning. I denne analyse defineres bygningsdrift således med udgangspunkt i taxametrenes dækning. 4
8 Tabel 1.2 Oversigt over taxametertilskuddenes formål Taxametertilskud Erhvervsskoleområdet MVU-området Undervisningstaxametertilskud De direkte udgifter til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Fælleudgiftstaxametertilskud Udvikling og markedsføring (alle udgifter til udvikling og markedsføring) Ledelse og administration (herunder studie-administration) Bygningsdrift (rengøring, forsyning og øvrig drift) Bygningstaxametertilskud Lokaleforsyning Al vedligeholdelse De direkte udgifter relateret til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Studieadministration Administration af efterog videreuddannelserne Information og markedsføring af studier og fagbeskrivelser Generel ledelse og administration Udvikling og markedsføring (udvikling og markedsføring for hele institutionen ekskl. ovenstående) Bygningsdrift (rengøring, overvågning, forsyning) Indvendig vedligeholdelse Lokaleforsyning Vedligeholdelse (ekskl. den indvendige vedligeholdelse) Tabellen viser, at der er forskel på de udgiftsområder, som fællesudgiftstaxametret sammen med grundtilskuddet forudsættes at dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet forudsættes fællesudgiftstaxametertilskuddene at dække samtlige udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift. Dette betyder, at alle udgifter til f.eks. markedsføring af uddannelser, administration af uddannelser, mv. skal konteres på fællesudgiftsområdet. Undervisningstaxametertilskuddet skal finansiere bl.a. lærernes lønudgifter og materialeudgifter. På MVU-området anvendes den definition af fællesudgiftsområdet, som tidligere var at finde i Finansministeriets økonomi-administrative vejledning, hvilket indebærer, at institutionernes udgifter i udgangspunktet fordeles ud på de udadrettede formål, dvs. på undervisningens gennemførelse. Det betyder, at institutionerne udover de direkte omkostninger til undervisningens gennemførelse også skal kontere udgifterne til opgaver, der har relation til den faglige og administrative styring og planlægning af uddannelsesformål, på undervisningsområdet. MVU-institutionernes fællesudgiftstaxametertilskud forudsættes således ikke at dække udgifter til studieadministration, markedsføring af uddannelser mv., som det er tilfældet på erhvervsskoleområdet, men skal kun finansiere udgifterne til bygningsdrift, til udvikling og markedsføring af hele institutionen, og til den overordnede styring og ledelse af institutionen og de fællesfunktioner, der knytter sig hertil. 5
9 Ydermere er der den forskel på de to institutionsområder, at den indvendige vedligeholdelse af bygningerne er indeholdt i fællesudgiftstaxametret på MVU-området. Der er med andre ord stor forskel på, hvad fællesudgiftstaxametertilskuddene skal dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVU-området. Den uensartede afgrænsning af, hvad fællesudgiftsområdet skal dække, betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne tilskud og forbrug på tværs af de to institutionsområder. Datagrundlag Taksteftersynet tager udgangspunkt i de gældende tilskudsbekendtgørelser og regnskabs- og økonomioplysninger på de respektive institutionsområder samt udvalgte institutioners besvarelser af ministeriets spørgeskemaer. De anvendte regnskabsdata dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner. På begge institutionsområder har det været nødvendigt at supplere regnskabs- og økonomidata med oplysninger indhentet ved en spørgeskemaundersøgelse, idet detaljeringsgraden af ministeriets oplysninger ikke har været tilstrækkelige til at foretage dette taksteftersyn. Endvidere er der gennemført en besøgsrunde på 10 erhvervsskoler og afholdt en temadag i ministeriet for de deltagende MVU-institutioners økonomichefer og ledende regnskabsmedarbejdere. Hensigten hermed har været at belyse institutionernes rammebetingelser, afdække konteringspraksis samt undersøge efter- og videreuddannelsesområdets ressourcetræk på fællesudgiftsområdet. Erhvervsskoleområdet På erhvervsskoleområdet er datagrundlaget baseret på samtlige erhvervsskolers indberetninger af indtægts- og forbrugsoplysninger til den centrale database CØSA i perioden , ministeriets tilskudsopgørelser og aktivitetsoplysninger. Herudover er der udsendt spørgeskemaer til 43 erhvervsskoler svarende til knap 50 pct. af alle erhvervsskoler (ekskl. landbrugsskoler). Formålene med spørgeskemaerne har været dels at nedbryde de af skolerne indberettede forbrugsoplysninger til CØSA yderligere med henblik på en undersøgelse af skolernes konteringspraksis og en eventuel gennemførelse af en resultatbenchmarking, dels at indhente oplysninger om skolernes effektiviseringstiltag og handlerum på fællesudgiftsområdet. De adspurgte skoler er udvalgt som repræsentative for erhvervsskolesektoren på baggrund af faktorer såsom størrelse (aktivitet i årselever), hvorvidt de er fusionerede eller ikkefusionerede, skoletype (handels-, tekniske og kombinationsskoler), geografisk beliggenhed og uddannelsesudbudsprofil. MVU-området Til forskel fra erhvervsskoleområdet indrapporterer MVU-institutionerne ikke årlige økonomioplysninger til en central database, men indsender blot årsregnskaber. Taksteftersynets datagrundlag er derfor baseret på institutionernes egne oplysninger indhentet via spørgeskemaer og suppleret med de tilgængelige økonomioplysninger i årsregnskaberne. De adspurgte institutioner er udvalgt som repræsentative for sektoren af institutionsforeningerne på baggrund af faktorer som institutionstype (enkeltstående institutioner, ubetingede CVU er og betingede CVU er) og uddannelsesområde (teknisk/merkantilt, sundhedsfagligt og pædagogisk). 6
10 Af nedenstående tabel fremgår besvarelsesprocenten i spørgeskemaundersøgelsen på de to institutionsområder. Tabel 1.3 Spørgeskemaundersøgelsens besvarelsesprocent Antal institutioner i 2002 Antal udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Besvarelsesprocent Erhvervsskoler 5 ialt MVU-området Ubetingede CVU er Betingede CVU er Enkeltstående MVU-området i alt Indhold Nedenfor følger i kapitel 2 en kort sammenfatning af taksteftersynets konklusion og centrale anbefalinger. I kapitel 3 gennemgås de ovenfor nævnte metodiske problemstillinger nærmere, og kapitel 4 indeholder en gennemgang af takstudviklingen på fællesudgiftsområdet. Kapitel 5 fokuserer på udviklingen i institutionernes rammebetingelser og i kapitel 6 analyseres institutionernes opgavevaretagelse og prioriteringer på fællesudgiftsområdet. Kapitel 7 belyser institutionernes ressourcetræk på videre- og efteruddannelsesområdet, og i forlængelse heraf redegøres for de tekniske beregninger af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. Endelig indeholder kapitlerne 9 og 10 analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på hhv. MVU- og erhvervsskoleområdet. 5 Ekskl. landbrugsskoler 7
11 2 Konklusioner og anbefalinger 2.1 Analysens resultat Denne rapport er et taksteftersyn af den del af erhvervsskolernes og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioners økonomi, der betegnes fællesudgiftsområdet. Fællesudgiftsområdet defineres som de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen, og er i praksis en restkategori, der dækker over de udgifter, som ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Fællesudgiftsområdet er vanskeligt at afgrænse, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af dette taksteftersyn. Således har det vist sig vanskeligt at opgøre institutionernes samlede fællesudgifter præcist på grund af institutionernes forskellige konteringspraksis og vurderinger af, om en konkret udgift henhører under fællesudgiftsområdet eller ej. Ligeledes har det været vanskeligt at lave en præcis opgørelse af institutionernes samlede fællesindtægter, da institutionerne også gennemfører aktiviteter, der belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, og som skal dækkes af andre typer tilskud, herunder undervisningstaxametertilskuddet, deltagerbetaling, mv. Som følge heraf er opgørelsen af institutionernes samlede indtægtsgrundlag på fællesudgiftsområdet ikke fuldstændig, ligesom opgørelsen delvist hviler på tekniske beregninger. På MVU-området har der desuden været væsentlige problemer forbundet med valideringen af datagrundlaget. Analysen omfatter kun år 2002 for dette institutionsområde, da de indgåede fusioner i 2002 vanskeliggør indhentelse af data fra tidligere år. De mange fusioner i 2002 betyder, dels at datagrundlaget bærer præg af forskellige opgørelsesmetoder på de enkelte institutioner og dermed ikke er fuldt ud sammenligneligt, dels at institutionernes udgiftsniveau på fællesudgiftsområdet i 2002 er atypisk på grund af ekstraomkostninger i fusionsåret. De ovenfor nævnte metodiske vanskeligheder bevirker, at der skal tages et generelt forbehold for datagrundlaget og dermed også analysens resultater. De metodemæssige problemer uddybes nærmere i kapitel 3. Et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet belyser blot en del af institutionernes samlede økonomi. I forbindelse med en vurdering af analyseresultaterne er det vigtigt at være holde to væsentlige karakteristika ved taxametersystemet for øje, nemlig princippet om udgiftsneutralitet og bloktilskudsordningen. Bloktilskudsordningen indebærer, at tilskud udbetales som et bloktilskud, som institutionen frit kan disponere over inden for institutionens formål. Det betyder, at institutionens samlede tilskud forudsættes samlet at give dækning for institutionens udgifter hvorfor der ikke nødvendigvis skal være balance mellem indtægter og udgifter inden for de enkelte taxameterområder. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra overordnede politiske ønsker om udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme, og som følge heraf vil en evt. forhøjelse af fællesudgiftstaxametrene bero på en omfordeling mellem fællesudgiftstaxametret og undervisnings- og bygningstaxametrene. Et andet grundlæggende træk ved taxametersystemet er, at taksterne er politisk fastsatte takster, hvorved forstås, at de skal give dækning for institutionernes udgifter udfra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk priorite- 8
12 ring men uafhængigt af institutionernes faktiske udgifter, da mål- og rammestyringen giver institutionerne mulighed og ansvar for selvstændig ressourcestyring. Analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet og udvalgte MVU-institutioner viser, at der i analyseperioden var en negativ balance på fællesudgiftsområdet. Balance skal i denne sammenhæng forstås som forholdet mellem fællesindtægter og fællesudgifter. Begrebet skal ses i sammenhæng med, at økonomien på fællesudgiftsområdet som følge af bloktilskudsprincippet, der giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for frit at disponere over taxametertilskuddene indenfor institutionernes formål, ikke kan betragtes isoleret fra institutionernes økonomi i øvrigt. På MVU-området er analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi baseret på oplysninger fra otte udvalgte institutioner, og i 2002 havde disse institutioner tilsammen en negativ balance på fællesudgiftsområdet på op til ca. 47 mio. kr. Som følge af det begrænsede datagrundlag vides det ikke, om der kan generaliseres på baggrund af de otte deltagende institutioners balance på fællesudgiftsområdet til resten af sektoren. Til trods for ubalancen realiserede de otte institutioner dog et samlet overskud på ca. 20 mio. kr. i 2002, og sektorens økonomi er som helhed velkonsolideret. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet omfatter alle handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler i perioden 1998 til 2002 og viser, at erhvervsskolesektoren i perioden årligt havde en negativ balance på fællesudgiftsområdet på mellem 180 mio. kr. og 400 mio. kr. Det skal imidlertid bemærkes, at der som følge af usikkerhederne omkring opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter kan stilles spørgsmålstegn ved den reelle størrelse af den negative balance, idet ministeriet vurderer, at ÅU og IV s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet er større end beregnet, og at indtægtssiden derudover er undervurderet med anslået 100 mio. kr. årligt. På baggrund heraf vurderes det, at den faktiske negative balance på fællesudgiftsområdet maksimalt har været på mellem 80 og 300 mio. kr. årligt. Fordelt på skoletype er det de tekniske skoler, der har haft den største negative balance på fællesudgiftsområdet pr. årselev, mens handelsskolerne har haft den laveste. Sammenholdes ubalancen på fællesudgiftsområdet med skolernes samlede årsresultat i perioden, ses det, at sektoren som helhed realiserede et overskud i 1998, 2001 og 2002, og et underskud i 1999 og 2000, hvor sektoren oplevede et mærkbart aktivitetsfald. Analyserne af henholdsvis erhvervsskolerne og MVU-sektorens økonomi på fællesudgiftsområdet viser, at ubalancerne skyldes en kombination af flere forhold. For det første er begge institutionsområder blevet pålagt årlige krav om effektiviseringer på fællesudgiftstaksterne svarende til en akkumuleret effektivisering på 5,1 pct. på MVUområdet og 6,56 pct. på erhvervsskoleområdet i perioden 1998 til Udviklingen i fællesudgiftstaxameterordningerne gennemgås i kapitel 4. Dernæst er der sket en løbende udvikling i opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, nye krav og regler fra ministeriet og andre offentlige myndigheder og sidst men ikke mindst som følge af, at institutionerne har fået tilført nye administrative opgaver, mens andre er faldet bort. Det er institutionernes vurdering, at denne udvikling har øget den administrative belastning på institutionerne og vanskeliggjort institutionernes muligheder for at effektivisere administrationen og gennemføre besparelser på fællesudgiftsområdet. En gennemgang af udviklingen i institutionernes rammebetingelser og opgavevaretagelsen på efter- og videreuddannelsesområdet findes i hhv. kapitel 5 og 7. 9
13 Omvendt har selvejeformen givet institutionerne en højere grad af dispositionsfrihed, bedre mulighed for at foretage egne prioriteringer indenfor de givne økonomiske rammer og for at udnytte stordrifts- og samdriftsfordele. Disse nye muligheder har øget kravene til institutionernes ledelse og til opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet. Imidlertid viser analysen, at selvom der på en række institutioner er iværksat effektiviseringer af driften på fællesudgiftsområdet i form af f.eks. organisationstilpasninger, tilpasninger af årsværksforbrug og udlicitering, så afspejler andre institutioners udgiftsforbrug på fællesudgiftsområdet en bevidst prioritering ud fra andre hensyn end blot det økonomiske. Ligeledes viser analysen, at institutionernes handlefrihed ikke altid udnyttes fuldt ud, hvilket skyldes, dels at flere institutioner ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer og/eller ikke benytter sig af de strategiske styringsredskaber, dels nogle formelle barrierer i form af f.eks. central udbudsstyring og effektivitetskrav. Institutionernes effektiviseringstiltag uddybes nærmere i kapitel 6. For det tredje har fusioner og dannelsen af nye institutionstyper på MVU-området stillet øgede krav til institutionernes tilpasningsevne og medført ekstraordinære udgifter på fællesudgiftsområdet. Analysen af de otte deltagende MVU-institutioner peger således på, at den negative balance på fællesudgiftsområdet i stort omfang skyldes udgifter som følge af institutionssammenlægninger, idet fællesudgiftsområdet ved fusioner belastes af nye og midlertidige opgaver samtidig med, at arbejdsgange og procedurer skal ensrettes, og udgifterne til f.eks. markedsføring stiger, og idet personaletilpasninger som følge af forskudt virkning af opsigelser og tilpasninger af bygningsmassen først slår igennem på længere sigt. Størstedelen af de deltagende institutioner har således fusioneret i 2002, og netop disse institutioner havde den største negative balance på fællesudgiftsområdet målt i forhold til aktiviteten i På baggrund heraf vurderes det, at den reelle ubalance på fællesudgiftsområdet på de otte deltagende institutioner er lavere end angivet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskoleområdet viser, at den voksende ubalance på fællesudgiftsområdet særligt skyldes, at institutionerne ikke har kunnet reducere fællesudgifterne i takt med reduktionen i fællesindtægterne som følge af aktivitetsfaldet på efter- og videreuddannelsesområdet. Der kan peges på flere årsager hertil: fusionsomkostninger, overvæltning af opgaver, eventuelt manglende eller utilstrækkelig fokus på effektiviseringer på fællesudgiftsområdet, øget akademisering, mv. Endelig tyder udgiftsforbruget på, at skolerne har haft svært ved at effektuere de årlige effektiviseringskrav, som kan være vanskelige at gennemføre i en situation præget af aktivitetsnedgang. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet viser endvidere, at der er tydelige forskelle mellem skolernes udgiftsforbrug, hvilket i et vist omfang kan henføres til forskelle i konteringspraksis og uddannelsesudbud, men også indikerer, at en væsentlig del af forklaringen på de manglende besparelser må tilskrives skolernes udgiftsprioriteringer på fællesudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi for erhvervsskolerne gennemgås i kapitel 10. På baggrund af dette taksteftersyn kan der opstilles følgende anbefalinger: 2.2 Anbefalinger vedr. datagrundlag Gennemførslen af taksteftersynet på fællesudgiftsområdet har vist, at der er stor forskel på omfanget af det i ministeriet foreliggende datagrundlag på de to institutionsområder. På MVU-området er datagrundlaget endvidere ikke brugbart til gennemførslen af taksteftersyn, idet det ikke er muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, de forudsættes at give dækning for. Konsekvensen heraf er, at det på MVU-området er nødvendigt at indhente oplysninger om undervisnings-, fælles- og bygningsudgifternes faktiske omfang på 10
14 institutionerne, hvilket har vist sig at være forbundet med så store usikkerheder, at det svækker datavaliditeten. På baggrund af de erfarede problemer med datagrundlaget i denne analyse anbefales det, at ministeriets datagrundlag på MVU-området forbedres, således at det bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Dette kan ske enten ved at: 1. MVU-institutionerne i lighed med erhvervsskolerne får pligt til at indsende forbrugsoplysninger til en central database, eller 2. Årsregnskabsaflæggelsen ændres således, at det i årsregnskaberne bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Endvidere anbefales det, at der tilvejebringes større ensartethed i datagrundlaget på de to institutionsområder. I den forbindelse bør det overvejes, om datagrundlaget skal have den detaljeringsgrad, som forefindes i CØSA II, eller om ministeriet kan nøjes med forbrugsoplysninger på et mere aggregeret niveau. De detaljerede forbrugsoplysninger anvendes hovedsageligt kun til taksteftersyn, og til det formål er de ofte ikke tilstrækkeligt detaljerede, hvorfor der alligevel vil skulle indhentes supplerende oplysninger på institutionerne. 2.3 Anbefalinger vedr. kontering I forlængelse af ovennævnte og med henblik på i højere grad at sikre sammenlignelige data anbefales det, at der sker en ensretning og præcisering af konteringsprincipperne på de to institutionsområder, herunder bør det overvejes, om de vejledende konteringsprincipper i højere grad skal gøres obligatoriske. Det anbefales endvidere, at arbejdet med tilvejebringelsen af større ensartethed med hensyn til datagrundlag og konteringsprincipper sker i et samarbejde mellem ministeriet og institutionernes foreninger, således det sikres, at gældende retningslinjer i videst muligt omfang er hensigtsmæssige i forhold til institutionernes styringsbehov. 2.4 Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Taksteftersynet har vist, at der på EUD-området er fællesudgiftstakstgrupper, hvor der kun gennemføres meget lidt aktivitet. Af hensyn til at forenkle og skabe større gennemsigtighed i takstsystemet på fællesudgiftsområdet, bør det analyseres nærmere, om der kan ske en reduktion i antallet af fællesudgiftstakstgrupper på EUD, herunder om en reduktion vil resultere i store omfordelingseffekter blandt skolerne. 2.5 Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Analysen af ressourcetrækket på efter- og videreuddannelsesområdet og institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet viser, at der er områder/opgaver, hvor der ville kunne gennemføres forenklinger, der vil gøre administrationen på områderne mindre byrdefuld på institutionerne. Det anbefales, at ministeriet iværksætter en analyse af udviklingen i de administrative procedurer på de to institutionsområder med henblik på at udpege og gennemgå de områder, hvor der kan gennemføres administrative forenklinger. 11
15 2.6 Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Fællesudgiftsområdet er en slags restkategori, der omfatter udgiftsområder, som er fælles for hele institutionen, og som i udgangspunktet ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Det drejer sig om en lang række forskelligartede udgiftstyper, som spænder lige fra udgifter til udvikling og markedsføring over udgifter til ledelse og administration til udgifter til bygningsdrift (udgifter til rengøring, forsyning - el, varme, vand, mv. - og øvrig drift). Denne rapport viser imidlertid følgende: At fællesudgiftsområdet defineres forskelligt på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet skal alle udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift konteres på fællesudgiftsområdet. På MVUområdet er det derimod kun de administrationsudgifter, der knytter sig til den overordnede ledelse og administration samt udgifterne til den overordnede udvikling og markedsføringen af institutionen som sådan, der sammen med udgifterne til bygningsdrift og indvendig vedligeholdelse skal konteres på fællesudgifterne. At flere erhvervsskoler afviger fra kontoplanens retningslinjer og konterer udgifter til markedsføring af uddannelser på uddannelserne, fordi det stemmer bedre overens med deres økonomiske styringsbehov. At udgifterne til bygningsdrift i stort omfang afhænger af bygningsmassens størrelse og dens stand samt af udviklingen i energipriserne, dvs. af tiltag, der foretages på bygningsområdet. Herudover viser rapporten, at det ikke er muligt at sammenholde årsregnskabsdelresultaterne med taxametertyperne, især fordi posten bygningsdrift i årsregnskabet inkluderer kapitaludgifter, udgifter til vedligeholdelse og udgifter til bygningsdrift (dvs. til rengøring, forsyning, og øvrig drift). Som følge heraf kræver gennemførslen af taxameteranalyser adgang til eller indhentelse af yderligere data, som gør det muligt at sammenholde udgifter med indtægter. På baggrund af ovenstående anbefales det, at det overvejes, om takststrukturen bør ændres, således at der skabes en fælles defineret takststruktur for både erhvervsskole- og MVUsektoren, som i højere grad tilgodeser institutionernes økonomiske styringsbehov, og som sikrer bedre definitionsmæssig sammenhæng mellem taxametertyper og årsregnskabsdelresultater. 12
16 3 Metodiske problemstillinger 3.1 Introduktion I det følgende skitseres en række begrænsninger og metodiske problemstillinger, som knytter sig til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet, og som har betydning for, hvordan analysen gribes an, hvad analysen kan vise og for analysens endelige konklusioner. Problemerne knytter sig til opbygningen af fællesudgiftsområdet, opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter samt datagrundlaget. 3.2 Fællesudgiftsområdet Overordnet set fordeles uddannelsesinstitutioners samlede udgifter på tre udgiftsområder: undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet (illustreret i figur 3.1). For udgifter på undervisningsområdet er det muligt at henføre de enkelte udgifter til den enkelte uddannelse og dermed til det enkelte undervisningstaxametertilskud. Det er således muligt at sammenholde tilskud og udgifter til såvel det enkelte uddannelsesområde (f.eks. erhvervsuddannelsesområdet) som den enkelte uddannelse (f.eks. markedsøkonom). Figur 3.1 Undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet Udgiftsområde Indtægter Udgifter Undervisningsområdet Ubdervisningstakst, EUD 1 Undervisningsudgifter til EUD 1 Undervisningstakst, MVU 1 Undervisningsudgifter til MVU 1 Undervisningstakst, AMU 1 Undervisningsudgifter til AMU 1 Fællesudgiftsområdet ÅU-undervisningstaxameter + deltagerbetaling Fællesudgiftstaxameter (EUD, AMU, MVU mm.) Takst 1 Takst 2 Undervisningsudgifter til ÅU Fællesudgifter: Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Grundtilskud Bygningsområdet Bygningstaxameter (EUD, MVU, ÅU mm.) Bygningsudgifter: Lokaleforsyning Fællesudgiftsområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. I forlængelse heraf konteres fællesudgifterne ikke på den enkelte uddannelse, som det er tilfældet på undervisningsområdet, men på tværgående formål såsom udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, selvom fællesudgiftstaksten fastsættes for grupper af uddannelse og ydes i forhold til gennemført uddannelse. Det er således ikke muligt at opgøre fællesudgifterne til den enkelte uddannelse som f.eks. markedsøkonom og sammenholde med fællesudgiftstaxametertilskuddet til markedsøkonom. 13
17 Af figuren fremgår også, at fællesudgifterne modsvares af indtægter i form af fællesudgiftstaxametertilskud, grundtilskud samt en andel af ÅU-undervisningstaxameter og deltagerbetaling. Disse indtægter forudsættes samlet at give dækning for institutionernes udgifter på fællesudgiftsområdet. Ligeledes forudsættes indtægter fra IV og andre projekter at give dækning til institutionernes fællesudgifter, hvilket gennemgås nedenfor. Tilsammen betyder dette, at taksteftersynet af fællesudgiftsområdet ikke uden brug af fordelingsnøgler el.lign. kan afdække det enkelte fællesudgiftstaxametertilskuds dækningsgrad, men kun kortlægge, i hvilken omfang institutionernes samlede fællesindtægter dækker de samlede fællesudgifter. 3.3 Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Foruden de aktiviteter, hvortil der ydes et fællesudgiftstaxametertilskud, gennemfører institutionerne også en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud. Det drejer sig bl.a. om åben uddannelse (ÅU), indtægtsdækket virksomhed (IV), erhvervsskolernes lære- og praktikpladsordning (LOP) samt pulje-finansierede aktiviteter og EUprojekter. ÅU finansieres ved en kombination af aktivitetsafhængigt undervisnings- og bygningstaxametertilskud samt deltagerbetaling. Undervisningstaxametret samt deltagerbetalingen forudsættes dog at bidrage til finansieringen af fællesudgifterne IV finansieres udelukkende ved deltagerbetaling, men forudsættes at bidrage til finansieringen af både undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter Udgifter til LOP, som har til formål at skaffe praktikpladser til eleverne, finansieres via undervisningstaxametret, men på mange skoler varetages dele af arbejdsopgaverne af det administrative personale, hvorfor udgifterne i forbindelse hermed henføres til fællesudgiftsområdet Puljeaktiviteter finansieres af et tilskud ydet af ministeriet samt egenfinansiering fra den enkelte institution. Administrationsudgifter, rejser osv. i forbindelse med aktiviteterne dækkes helt eller delvist af ministeriets tilskud på baggrund af en konkret vurdering, mens øvrige fællesudgifter såsom husleje, el, varme mv. udelukkende forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. Institutionerne gennemfører også aktiviteter, der delvist finansieres af EU-midler. Disse aktiviteter forudsætter en egenfinansiering fra institutionerne på mellem 10 og 50 pct., og der ydes således ikke fuld dækning for institutionernes udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse. Til dækning af generelle administrationsomkostninger som f.eks. kopiering, fax, telefon mv. kan der i budgetteringen af projektet afsættes et samlet engangsbeløb på 7 pct. af projektets samlede budget. Der kræves ikke dokumentation for disse udgifter. De 7 pct. må ikke omfatte øvrige fællesudgifter som f.eks. bygningsdrift, der således forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. I det omfang de administrative medarbejdere tilknyttet et givet projekt ikke kan kontere lønudgifter til hele arbejdstiden på et projekt, skal lønudgiften for den resterende arbejdstid dækkes af institutionens øvrige indtægter på fællesudgiftsområdet. 14
18 Som det fremgik ovenfor, forudsættes såvel fællesudgiftstaxametrene og grundtilskuddet som andele af ÅU-undervisningstaxametrene og deltagerbetaling samt IV samlet at give dækning for institutionernes fællesudgifter. En analyse af fællesudgiftsområdets økonomi nødvendiggør derfor, at der overføres en andel af disse indtægter til fælleudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi er således delvist baseret på en beregnet fællesudgiftsandel. For ÅU og IV s vedkommende er der beregnet et bidrag til de samlede fællesindtægter. Der redegøres nærmere for beregningen af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. For fællesudgifter forbundet med LOP og de puljefinansierede aktiviteter samt EU-projekter er problemet, at disse ikke konteringsmæssigt modsvares af de indtægter, der forudsættes at dække udgifterne. Tilskuddene hertil konteres således på hhv. undervisningsområdet og under særlige puljeformål, mens fællesudgifterne forbundet med disse aktiviteter konteres på fællesudgiftsområdet, da disse ikke kan opgøres særskilt (jf. afsnit 3.1). Der bør derfor overføres en andel af indtægterne fra disse aktiviteter til fællesudgiftsområdet. Hvad angår LOP er det i kapitel 10 forsøgt estimeret, hvor stor en andel, der bør overføres, men der er ikke foretaget en teknisk beregning. I den forbindelse skal det bemærkes, at LOP s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet i høj grad afhænger af, hvordan den enkelte institution har organiseret arbejdet, hvorfor der skal tages forbehold for den estimerede andel. Det har imidlertid ikke været muligt at lave en beregning af, hvor stor en andel af indtægterne fra EU- og puljefinansierede aktiviteter, der bør overføres, idet en sådan forudsætter kendskab til samtlige budgetter og bevilligede midler. Det har heller ikke været muligt at fastsætte en gennemsnitlig administrationsprocent på grund af variationerne i de enkelte projekters administrationsudgifter. Anvendelsen af tekniske beregninger for ÅU og IV s vedkommende og manglen på samme i forhold til LOP og puljefinansierede aktiviteter bevirker, at analysen af fællesudgiftsområdets økonomi hviler på et ufuldstændigt og ikke-præcist opgjort indtægtsgrundlag, hvorfor der må tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesindtægter. 3.4 Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Opgørelsen af institutionernes samlede fællesudgifter har vist sig vanskelig som følge af, at institutionerne har forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. I udgangspunktet er fællesudgiftsområdet på grund af sin definition udgiftsområder fælles for hele institutionen - vanskelig at afgrænse generelt set, og dertil kommer, at ministeriets retningslinjer for kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet ikke fuldt ud er obligatoriske og i nogle tilfælde upræcise, hvorfor der forekommer forskellig konteringspraksis institutionerne imellem. Konsekvensen heraf er, at fællesudgiftsområdet ikke på alle institutioner dækker over de samme funktionsområder/udgifter, hvorfor de enkelte institutioners udgiftsniveau derfor ikke er direkte sammenlignelig. Ministeriets retningslinjer for kontering På både erhvervsskole- og MVU-området har ministeriet udarbejdet obligatoriske og vejledende retningslinier for institutionernes opbygning af kontoplaner. De obligatoriske kontoplaner er udarbejdet på et overordnet niveau og skal sikre, at institutionernes kontering kan tilgodese ministeriets rapporteringskrav. De vejledende kontoplaner er udarbejdet som en hjælp til institutionernes opbygning af interne kontoplaner og er vejledende af hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige opbygning af de selvejende institutioners interne kontoplaner i forhold til institutionernes egne styringsbehov. 15
19 Til brug for erhvervsskolernes årlige indberetning af økonomioplysninger til ministeriets centrale database CØSA II har ministeriet udarbejdet obligatoriske kontoplaner. Skolerne har ret til at opbygge deres interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov, men skal dog sikre, at samtlige konti er påhæftet et CØSA kontonummer. Derudover er der udarbejdet vejledende kontoplaner, der er tilstræbt opbygget således, at de kan opfylde både skolernes og ministeriets krav. Af de vejledende kontoplaner fremgår, hvilke CØSAkontonumre der skal påhæftes de enkelte konti og underkonti, samt definitionen af hvilke udgifter der skal påføres et givet obligatorisk kontonummer. På MVU-området har ministeriet udarbejdet en obligatorisk formålskontoplan med tilhørende vejledning. Herudover er udarbejdet en artskontoplan, der er obligatorisk for alle de institutioner, der anvender det administrative system XAL-Stat 6. Som på erhvervsskoleområdet er kontoplanerne udarbejdet på et overordnet niveau, og institutionerne har inden for rammerne af de obligatoriske retningslinjer mulighed for at opbygge de interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov. At ministeriets konteringsretningslinjer er delvist vejledende medfører, at posteringerne på de obligatoriske kontoplaner ikke er direkte sammenlignelige. Dertil kommer, at retningslinjerne i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt præciserede. Det er således i et vist omfang op til institutionerne selv at beslutte, på hvilken konto den enkelte udgift konteres, blot det sikres, at kontoen er påhæftet et obligatorisk kontonummer. Derfor vil der kunne forekomme forskelle i institutionernes faktiske konteringspraksis. Det synes dog vanskeligt at sikre fuldstændig ensartethed i konteringen på tværs af institutioner og institutionsområder, idet det i sidste ende er konteringen af det enkelte bilag, der bestemmer institutionens udgiftsfordeling, og dette afhænger af den enkelte institutions evt. administrative medarbejders opfattelse af udgiftens mest hensigtsmæssige/korrekte kontering. Konteringspraksis Til brug for taksteftersynet har institutionerne leveret forbrugsoplysninger på et større detaljeringsniveau end de økonomioplysninger, der kan udtrækkes fra erhvervsskolernes CØSAindberetninger og MVU-institutionernes årsregnskaber. Gennemgangen af disse data har sammen med erfaringerne fra besøgsrunden på erhvervsskoler og temadagen for MVUinstitutionerne vist, at institutionerne har forskellig konteringspraksis, hvilket kommer til udtryk på følgende områder: Fælles- eller undervisnings- eller bygningsudgift? Denne problemstilling vedrører, hvorvidt udgifter henføres til fællesudgiftsområdet eller til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. Analysen af institutionernes konteringspraksis har vist, at der er en række tilfælde, hvor institutionerne konterer udgifter på fællesudgiftsområdet, der rettelig skal konteres på enten bygnings- eller undervisningsområdet og omvendt. Ligeledes er der institutioner, som placerer opgaver, der finansieres af andre taxametre som f.eks. undervisningstaxametret, på fællesudgiftsområdet, hvorfor udgifterne forbundet hermed konteres på fællesudgiftsområdet uden, at der følger indtægter med. Brugen af fordelingsnøgler. I en række tilfælde anvender institutionerne fordelingsnøgler til fordeling af udgifter på fællesudgiftsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til udgiftsområder, der er svære at fordele såsom indkøb af papir, kopimaskiner mv., for de institutioner, der har skolehjem eller de MVU-institutioner, der 6 Størstedelen af de selvejende MVU-institutioner anvender XAL-Stat. Der er enkelte undtagelser, hvilket fremgår af bilag 1. 16
20 gennemfører amtslig-finansieret aktivitet. Brugen af fordelingsnøgler betyder, at fællesudgiftsområdet ikke afgrænses ens på alle institutioner, og at fordelingen af udgifterne ikke nødvendigvis er retvisende. Forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. Der kan også konstateres forskellig praksis med hensyn til, på hvilke konti på fællesudgiftsområdet, institutionerne konterer udgifterne. Det medfører, at institutionernes udgifter til udvalgte udgifter ikke er direkte sammenlignelige. Forskellig konteringspraksis internt på institutioner. Nogle institutioner har også forskellig konteringspraksis internt på institutionen (mellem afdelinger), hvilket primært ses på de institutioner, der har en decentral organisering af fællesudgiftsområdet, og på institutioner, der nyligt er fusionerede. Nettokontering. Enkelte institutioner anvender netto-kontering, dvs. at indtægter modregnes på udgiftssiden frem for at blive som indtægter, hvilket ikke er tilladt. Disse institutioner kan således have positive udgifter, hvilket vanskeliggør en sammenligning af institutionernes udgifter til udvalgte udgifter som f.eks. materialer. Den uensartede konteringspraksis betyder, dels at det præcise fællesudgiftsniveau ikke kan fastlægges, dels at aggregerede poster i den obligatoriske kontoplan ikke er direkte sammenlignelige. Ovenstående vanskeliggør på den ene side en analyse af taksternes dækningsgrad og på den anden side en sammenligning af institutionernes samlede fællesudgifter samt udgiftsforbruget på udvalgte fællesudgiftsarter. Det har ikke været muligt at korrigere institutionernes indberettede tal for forskelle i konteringspraksis, idet dette ville indebære, at samtlige deltagende institutioner skulle have omkonteret samtlige fællesudgifter efter nye og langt mere detaljerede retningslinier. Taksteftersynet hviler derfor på et ikke helt præcist opgjort fællesudgiftsgrundlag, hvorfor der skal tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesudgifter. For en mere uddybende gennemgang af ministeriets retningslinjer for kontering samt institutionernes faktiske konteringspraksis henvises til bilag Problemer i forhold til datagrundlag Generelt må datagrundlaget på erhvervsskoleområdet vurderes at være særdeles udbygget i forhold til ministeriets andre institutionsområder. Problemer i forhold til erhvervsskolernes data skyldes primært konteringspraksis. Hvad angår MVU-institutionernes datagrundlag, og herunder datavaliditet, er der imidlertid en række problemer i forhold til gennemførslen af en analyse af fællesudgiftsområdet, idet de eneste økonomioplysninger, som er tilgængelige i ministeriet, er de data, som findes i MVU-institutionernes årsregnskaber. Oplysningerne heri kan dog ikke direkte anvendes i denne analyse af primært to årsager: I årsregnskaberne opgøres de samlede udgifter til fællesområdet, dvs. at regnskaberne bl.a. inkluderer udgifter til lokaleforsyning (renter og afdrag på prioritetslån, husleje, ejendomsskatter mv.) i opgørelsen af de samlede fællesudgifter. Den enkelte institutions udgifter til fællesudgiftsområdet, som i denne analyse afgrænses til markedsføring og udvikling, ledelse og administration samt bygningsdrift, frem- 17
Notat til Statsrevisorerne om. og -regulering på AMU-området. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen
Læs mereKombinationsskoler 2007 2008 2009
Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 121 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet
Læs mereTaxametersystemet helt enkelt
Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres
Læs mereTaksteftersyn Resultater på AMU Undervisningsministeriet December 2016
Taksteftersyn Resultater på AMU 2012-2015 Undervisningsministeriet December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Formål med taksteftersynet... 3 1.2 Sammenfatning af resultater
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2011
København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mereTeknisk gennemgang af taxametersystemet
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereUDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011
UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort
Læs mereSektorregnskab for erhvervsakademier 2009
Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mereAf Bent Madsen 5. april 2001 RESUMÉ ERHVERVSSKOLERNES ØKONOMI
i:\april-2001\erhvervsskole.doc Af Bent Madsen 5. april 2001 RESUMÉ ERHVERVSSKOLERNES ØKONOMI Erhvervsskolernes økonomi har gennem de sidste 5 år udviklet sig negativt. I 1996 havde de tekniske skoler
Læs mereÅRSREGNSKAB 2013 for Teknikimik Ilinniarfik
18. februar 2014 ÅRSREGNSKAB 2013 for Teknikimik Ilinniarfik Årsresultat (sammendrag) (alle beløb i tusind kr.) Budget Forbrug Forskel Indtægter 101.650 100.794 856 Udgifter 104.708 98.590 6.118 Årets
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mereI det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereDette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.
NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128
Læs mereTaxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx
Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.
Læs mereResultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet
Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse
Læs mereRegeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018
Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning
Læs mereNotat om finanslovsforslag 2010
Notat om finanslovsforslag 2010 I det følgende vil finanslovsforslag 2010 s konsekvenser for SOSU-skolerne blive beskrevet. Der startes med en tabel, der viser taxametre for 2009 og forslaget til taxametre
Læs mereInstitutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031
Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03
RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereTil udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet
Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Orientering om finanslovforslaget
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne 216-221 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse med regeringens gennemførelse
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereBilag trimester opfølgning på Budget 2017
Bilag 5.2 20170619 1. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 9. juni 2017 Kolofon Dato 9. juni 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over
Læs mereFakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)
Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereFinansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse
Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereTil udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet. Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2019
Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Orientering om Ændringsforslag
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mereI kan læse finanslovforslaget for 2018 på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside:
Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereBilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereFinanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj
Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til
Læs mereRegnskab konsekvenser for budget 2011
Bilag 6a Dato 23. marts 2011 Initialer Regnskab 2010 - konsekvenser for budget 2011 1.0 Indledning Regnskabsresultatet for 2011 udviser et underskud på 34,4 mio. kr. Underskuddet skyldes dels en række
Læs mereFAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017
Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget
Læs mereVangeboskolens økonomiske situation
Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.
Læs mereStatsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8
24. august 2011/FJ/SJJ NOTAT OM FORSLAG TIL FINANSLOV FOR 2012 Dette notat belyser hovedlinjerne i forslag til finanslov for 2012 og skal ses som et supplement til de breve om finansloven, som Undervisningsministeriet
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereStyrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.
Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser Departementet
Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om finanslovforslaget for 2017
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Auditforløb 16.d November/december 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereOrientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2018
Institutioner der udbyder almene voksenuddannelser Danske HF & VUC Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering
Læs mereOrientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017
Institutioner der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereHusleje- og udgiftsstatistik 2006
LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers
Læs mereNotat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med
Læs mereBudget SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget december 2016
12% 8% 80% Bygning Led og adm. Undervis. Indhold: Noter side 2-3 Overblik side 4 Tilskud side 5 Bygning og rengøringsudgifter side 6 Ledelses og administrationsudgifter side 6 Undervisningsudgifter side
Læs mereNotat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget
++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Notat vedrørende opstilling
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011
Private gymnasier og studenterkurser Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om
Læs mereKopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene offentlige gymnasier, VUC'er, erhvervsakademier, professionshøjskoler og øvrige institutioner for videregående uddannelse Kopi til institutionernes revisorer,
Læs mereBudget 2016. SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget 2015 Gymnasieafdelingen org. nr. 31300 13. november 2015 Bilag 5.1. Indhold: Bemærkninger side 2-3
2016 12% 8% 80% Bygning Led og adm. Undervis. Indhold: Bemærkninger side 2-3 Overblik side 4 Tilskud side 5 Udgifter til Bygningsdrift side 6 Udgifter til Ledelse og administration side 7 Udgifter til
Læs mereEvaluering af administrationsgrundlaget til 2015
Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKonteringsvejledning AAU
1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereAftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0
NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende
Læs mereBilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration
Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering
Læs mereJusteringer i prisloftbekendtgørelsen
24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Læs mereInstitutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031
Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereKlare rammer, bedre balance
Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser
Læs mereTabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes
Læs mereEffektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre
Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en
Læs mereBilag trimester opfølgning på Budget 2017
2. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 11. oktober 2017 Kolofon Dato 11. oktober 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 2. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over anvendte
Læs mereInstitutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44
Læs mereBilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato
Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.
Læs mere1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen.
! "#$ $ %&% (((% 1. Indledning Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. Dette notat beskriver overordnede principper for regulering
Læs mereSTATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009
STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for
Læs mereOrientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017
Institutioner der udbyder almengymnasiale uddannelser Danske Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området. September 2007
Beretning til Statsrevisorerne om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området September 2007 BERETNING OM UNDERVISNINGSMINISTERIETS TAKSTFASTSÆTTELSE OG -REGULERING PÅ AMU-OMRÅDET
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mere4. december 2009 Sags nr.: 030.253.031. Vejledningen er gældende fra 1. august 2009
Til Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, Social- og Sundhedsskoler samt til Sygepleje- og Radiografskoler og Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskole
Læs mereFredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring
Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereBilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014
Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber
Læs mereOrientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2016
Udbydere af erhvervsuddannelser Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om Ændringsforslag
Læs mereInstitutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 75 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Åbent samråd i Uddannelsesudvalget om samrådsspørgsmål K og L, stillet
Læs mereTaxametersystemet helt enkelt
Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres
Læs mereDriftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning
mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereRettet 9. september 2005
1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af
Læs mereSTATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008
STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af
Læs mereOpstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby
++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Opstilling af administrationsbudget
Læs mere