Fællesudgiftstaxameter. Taksteftersyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesudgiftstaxameter. Taksteftersyn"

Transkript

1 Fællesudgiftstaxameter Taksteftersyn

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål, metode og afgrænsninger Definitioner og datagrundlag Indhold Konklusioner og anbefalinger Analysens resultat Anbefalinger vedr. datagrundlag Anbefalinger vedr. kontering Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Metodiske problemstillinger Introduktion Fællesudgiftsområdet Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Problemer i forhold til datagrundlag Konsekvenser for taksteftersynet Fællesudgiftstaxameterordningen Introduktion Taxametersystemet Principper for takstfastsættelse Grundtilskud og øvrige tilskud på fællesudgiftsområdet Takstudviklingen Institutionernes rammebetingelser Institutionernes handlemuligheder på fællesudgiftsområdet Udviklingen i institutionernes rammebetingelser Institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet Opgavevaretagelse, prioriteringer og ressourceforbrug Evaluering af institutionernes adfærd Sammenfatning Voksen- og efteruddannelsesområdet Introduktion Voksen- og efteruddannelsernes ressourcetræk på fællesudgiftsområdet Den administrative organisering af VEU-området Særlige problemområder på VEU-området Sammenfatning... 56

3 8 ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne Introduktion Beregningsmodel I Beregningsmodel II Beregningsmodel III Det samlede bidrag til fællesindtægterne Fællesudgiftstaxameterordningen på MVUområdet Introduktion Fællesudgiftstilskud De samlede fællesudgifter Balancen på fællesudgiftsområdet for de deltagende MVU-institutioner Vurdering af balancen på fællesudgiftsområdet Sammenfatning Fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet Aktivitetsudviklingen Tilskudsudviklingen Udgiftsudviklingen Balancen på fællesudgiftstaxameterordningen Erhvervsskolernes årsresultat Mulige årsagsforklaringer på ubalancen på fællesudgiftstaxameterordningen Sammenfatning Bilag 1: Konteringsprincipper og -praksis Bilag 2: Institutionernes forslag til forenklinger

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Som led i decentraliseringen af styreformen på Undervisningsministeriets område har ministeriet gradvist siden begyndelsen af 1990 erne indført aktivitetsafhængige tilskud taxametertilskud på uddannelserne. Formålet med denne finansieringsform har været at muliggøre en direkte politisk prioritering af takstfastsættelsen samt at øge institutionernes effektivitet og ressourceudnyttelse. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra et overordnet hensyn til samlet udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme. Taxametersyringen indebærer grundlæggende, at tilskuddet til uddannelsesinstitutioner beregnes som produktet af et mål for institutionernes aktivitet og en politisk fastsat takst. Med politisk fastsatte takster menes, at taksterne er fastsat, så de giver dækning for institutionernes udgifter ud fra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering. Taxametermodellen, der anvendes i forhold til erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, bygger på tre grundtyper af taxametre: Undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter. I 1999 gennemførte ministeriet det første af en række taksteftersyn 1 med henblik på vurdering af eksisterende takststørrelser og takstgrupperinger på de taxameterstyrede områder. I forlængelse heraf blev der i 2000 gennemført et taksteftersyn af bygningstaxameterordningerne på udvalgte institutionsområder og institutionernes kapitaludgifter til lokaleforsyning 2. I begge taksteftersyn anbefaledes det, at øvrige dele af fællesområdet (administration og bygningsdrift) blev analyseret i en bredere undersøgelse af institutionernes rammebetingelser. Denne rapport er en fortsættelse af ovennævnte taksteftersyn. Undersøgelsen omfatter erhvervsskolerne 3 og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner (MVU) og koncentrerer sig om den del af fællesudgiftsområdet, der finansieres af fællesudgiftstaxameterog grundtilskudsordningerne dvs. de ordninger, der fastsætter institutionernes tilskud til udgiftsområder såsom ledelse og administration, udvikling og markedsføring samt bygningsdrift. Taxameterstyring er foruden selvejeformen - et grundlæggende element i ministeriets styringskoncept, der er baseret på principperne om decentralisering og selvforvaltning inden for et fælles sæt af rammebetingelser. Disse rammebetingelser har gennem de senere år gennemgået forandringer, hvilket har betydning for uddannelsesinstitutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. I takt med decentraliseringen er der således sket en ændring af opgavefordelingen, idet institutionerne gradvist har fået overdraget ansvaret for 1 Taksteftersynet omfattede et udsnit af repræsentative uddannelser af særlig økonomisk og uddannelsespolitisk interesse ud fra et tværgående uddannelsesperspektiv, og resultatet foreligger i en sammenfattende hovedrapport og en bilagsrapport. Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Hovedrapport Internetadresse: og Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Taksteftersyn Bilagsrapport Internetadresse: 2 Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen: Bygningstaxameter Taksteftersyn. Internetadresse: 3 Erhvervsskolerne er blot en af flere typer af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der refereres til det generelle lovgrundlag for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, når erhvervsskolernes vilkår omtales. 1

5 løsningen af opgaver på fællesudgiftsområdet, der tidligere blev løst centralt, mens bestående opgaver har skiftet karakter og helt nye er kommet til. Nye opgaver følger først og fremmest af de administrative konsekvenser, som nye politiske tiltag og hensyn afstedkommer, men følger bl.a. også af, at institutionerne i dag i højere grad er i konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner om elever og studerende og dermed mødes af krav og forventninger fra disse i forhold til at være attraktive uddannelsessteder. Dertil kommer tendenser i den generelle samfundsudvikling - gældende for samtlige offentlige institutioner som også slår igennem på uddannelsesområdet og har betydning for institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet. Det gælder tendenser såsom øget IT-anvendelse og digitalisering (både i forhold til brugere og myndigheder), højere grad af internationalisering i kraft af ønsker fra brugerne om udlandsophold og deltagelse i internationale projekter samt en generel individualisering af uddannelser og studieforløb. Tilsammen betyder dette, at der skal etableres nye administrative rutiner og procedurer på institutionerne samtidig med, at institutionerne mødes af nye kompetencekrav med henblik på at sikre, at institutionens medarbejdere og ledelse er kvalificerede til at varetage institutionens opgaver. I takt med, at rammebetingelserne er ændret, er der også sket vidtgående forandringer i institutionsstrukturen ved dannelsen af centre for videregående uddannelse (CVU er) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Hensigten bag dannelsen af disse nye institutionsfællesskaber har bl.a. været at skabe økonomisk bæredygtige uddannelsesinstitutioner og sikre en struktur, der kan bære høje effektiviseringskrav ved udnyttelse af samdriftsfordele. Disse forhold stiller tilsammen ændrede krav til institutionernes ledelse og til varetagelsen af nye funktioner og rutiner på fællesudgiftsområdet. Institutioner og institutionsforeninger har samtidig påpeget, at udviklingen er forbundet med øgede udgifter, hvilket har medført, at der er rejst spørgsmål til og udtrykt kritik af udviklingen i fællesudgiftsområdets økonomi. 1.2 Formål, metode og afgrænsninger På baggrund af ovennævnte er det besluttet at iværksætte et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet, der har til formål at forsøge at besvare spørgsmål såsom, om der er sket en overvæltning af opgaver til fællesudgiftsområdet uden tilsvarende takstreguleringer, om institutionernes udgifter til markedsføring er steget markant, om ressourcetrækket på videre- og efteruddannelsesområdet er væsentlig højere end på andre uddannelsesområder, og om der bør ske en forenkling af fællesudgiftsområdet i forhold til bl.a. sammenhængen mellem indtægter og udgifter, antallet af takster mv. Fællesudgiftsområdet defineres overordnet set som udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen (jf. endvidere afsnit 1.3), og er som følge heraf vanskeligt at afgrænse i praksis, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet. For det første gennemfører institutionerne en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud (jf. endvidere afsnit 3.3). Dernæst har det vist sig, at institutionerne har forskellig praksis i forhold til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet, og endelig har der kunnet konstateres en række problemer i forhold til en endelig datavalide- 2

6 ring. Dette medfører, at det er vanskeligt at bestemme fællesindtægternes og udgifternes præcise omfang. Derudover er størstedelen af de adspurgte MVU-institutioner fusioneret i 2002, hvorfor datagrundlaget på MVU-området bærer præg af forskellig konteringspraksis og et atypisk udgiftsniveau som følge heraf. Tilsammen betyder dette, at datagrundlaget og analysens konklusioner må tages med et generelt forbehold. Dette gælder i særdeleshed på MVU-området, hvor det har været yderst vanskeligt at bestemme fællesudgifternes reelle omfang. De metodemæssige problemer gennemgås nærmere i kapitel 3. Sammenfattende skal taksteftersynet: indgå i det generelle taksteftersyn, som undersøger alle typer af takster (undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstakster). analysere den samlede økonomi i fællesudgiftstaxameterordningerne set i lyset af udviklingen i institutionernes rammebetingelser. danne grundlag for overvejelser omkring gennemførelse af forenklinger på fællesudgiftsområdet med henblik på at lette institutionernes administrative arbejde. danne grundlag for overvejelser omkring den fremtidige taxameterstruktur på fællesudgiftsområdet. danne grundlag for overvejelser omkring institutionernes konteringspraksis og hvilke krav, der skal stilles hertil. danne grundlag for overvejelser om, hvad der skal til for at skabe det fornødne grundlag for en fremtidig benchmarking af fællesudgiftsområdet. Afgrænsninger Taksteftersynet omfatter de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og institutioner for mellemlange videregående uddannelser (MVU), herunder CVU er. Det skal dog bemærkes, at erhvervsskoleområdet i dette taksteftersyn afgrænses til at omfatte handels-, tekniske og kombinationsskoler. Af tabel 1.1 fremgår antal institutioner på de to institutionsområder i perioden Reduktionen i antallet af institutioner i perioden betyder, at de samlede økonomioplysninger på fællesudgiftsområdet ikke er direkte sammenlignelige over perioden. Tabel 1.1 Antal uddannelsesinstitutioner på erhvervsskole- og MVU-området, Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Erhvervsskoleområdet ialt CVU, ubetingede 5 16 CVU, betingede 1 7 Øvrige MVU-institutioner MVU-området ialt Institutionerne er politisk regulerede uddannelsesinstitutioner, der indgår i ministeriets tilrettelæggelse af et landsdækkende uddannelsesudbud, og de er kendetegnet ved, at der sker en overordnet uddannelses- og udbudsstyring ud fra politisk afvejede hensyn og behov. Taksteftersynet dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for MVUinstitutionerne. At taksteftersynet for MVU-institutionerne kun omfatter et enkelt år skal ses i sammenhæng med de omfattende institutionsstrukturelle forandringer, der har fundet sted de senere år, hvorfor det er meget vanskeligt at indhente valide og sammenlignelige data 3

7 over en længere årrække. Dette taksteftersyn skal derfor medvirke til at få tilvejebragt et udgangspunkt for fremtidige analyser. 1.3 Definitioner og datagrundlag Fællesudgiftsområdet Fællesområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse. Det omfatter bl.a. følgende: Administration: Generel administration og ledelse, løn og personale, efter- og videreuddannelse, decentral forvaltning af f.eks. SU, systemunderstøtning og ITsupport, indkøbsfunktioner, udvikling, markedsføring og revision Bygningsdrift: Forsyning af varme, vand og el, rengøring, renovation,, forsikringer, fysisk indretning, arbejdsmiljø, kantinedrift og øvrige interne servicefunktioner, indvendig vedligeholdelse (MVU-institutioner) Lokaleforsyning: Leje af lokaler, prioritetsrenter, vedligeholdelse, ombygning, renovering og nybyggeri, køb af bygninger, bygningsinventar og ejendomsskatter I denne analyse afgrænses fællesområdet til de udgiftsområder, der forudsættes dækket af fællesudgiftstaxametret og grundtilskudsordningerne det vil sige udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, som er udgifter, der ikke kan henføres til enkeltuddannelser eller lokaleforsyning (jf. tabel 1.2) 4. Undervisningsministeriet yder tilskud til dækning af institutionernes fællesudgifter men efter forskellige modeller tilpasset de enkelte institutionsområders særlige forhold. Nedenstående tabel viser i overordnede træk de udgiftsområder, der forudsættes dækket af undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxametertilskuddene på henholdsvis erhvervsskoleog MVU-området. 4 Det skal bemærkes, at i denne analyse anvendes ovenstående definition af bygningsdrift, som er forskellig fra definitionen i institutionernes årsregnskaber, hvor bygningsdrift også omfatter udgifter til lokaleforsyning. I denne analyse defineres bygningsdrift således med udgangspunkt i taxametrenes dækning. 4

8 Tabel 1.2 Oversigt over taxametertilskuddenes formål Taxametertilskud Erhvervsskoleområdet MVU-området Undervisningstaxametertilskud De direkte udgifter til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Fælleudgiftstaxametertilskud Udvikling og markedsføring (alle udgifter til udvikling og markedsføring) Ledelse og administration (herunder studie-administration) Bygningsdrift (rengøring, forsyning og øvrig drift) Bygningstaxametertilskud Lokaleforsyning Al vedligeholdelse De direkte udgifter relateret til undervisningens gennemførelse (løn og materialeudgifter) Studieadministration Administration af efterog videreuddannelserne Information og markedsføring af studier og fagbeskrivelser Generel ledelse og administration Udvikling og markedsføring (udvikling og markedsføring for hele institutionen ekskl. ovenstående) Bygningsdrift (rengøring, overvågning, forsyning) Indvendig vedligeholdelse Lokaleforsyning Vedligeholdelse (ekskl. den indvendige vedligeholdelse) Tabellen viser, at der er forskel på de udgiftsområder, som fællesudgiftstaxametret sammen med grundtilskuddet forudsættes at dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet forudsættes fællesudgiftstaxametertilskuddene at dække samtlige udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift. Dette betyder, at alle udgifter til f.eks. markedsføring af uddannelser, administration af uddannelser, mv. skal konteres på fællesudgiftsområdet. Undervisningstaxametertilskuddet skal finansiere bl.a. lærernes lønudgifter og materialeudgifter. På MVU-området anvendes den definition af fællesudgiftsområdet, som tidligere var at finde i Finansministeriets økonomi-administrative vejledning, hvilket indebærer, at institutionernes udgifter i udgangspunktet fordeles ud på de udadrettede formål, dvs. på undervisningens gennemførelse. Det betyder, at institutionerne udover de direkte omkostninger til undervisningens gennemførelse også skal kontere udgifterne til opgaver, der har relation til den faglige og administrative styring og planlægning af uddannelsesformål, på undervisningsområdet. MVU-institutionernes fællesudgiftstaxametertilskud forudsættes således ikke at dække udgifter til studieadministration, markedsføring af uddannelser mv., som det er tilfældet på erhvervsskoleområdet, men skal kun finansiere udgifterne til bygningsdrift, til udvikling og markedsføring af hele institutionen, og til den overordnede styring og ledelse af institutionen og de fællesfunktioner, der knytter sig hertil. 5

9 Ydermere er der den forskel på de to institutionsområder, at den indvendige vedligeholdelse af bygningerne er indeholdt i fællesudgiftstaxametret på MVU-området. Der er med andre ord stor forskel på, hvad fællesudgiftstaxametertilskuddene skal dække på henholdsvis erhvervsskole- og MVU-området. Den uensartede afgrænsning af, hvad fællesudgiftsområdet skal dække, betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne tilskud og forbrug på tværs af de to institutionsområder. Datagrundlag Taksteftersynet tager udgangspunkt i de gældende tilskudsbekendtgørelser og regnskabs- og økonomioplysninger på de respektive institutionsområder samt udvalgte institutioners besvarelser af ministeriets spørgeskemaer. De anvendte regnskabsdata dækker perioden for erhvervsskolerne og 2002 for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner. På begge institutionsområder har det været nødvendigt at supplere regnskabs- og økonomidata med oplysninger indhentet ved en spørgeskemaundersøgelse, idet detaljeringsgraden af ministeriets oplysninger ikke har været tilstrækkelige til at foretage dette taksteftersyn. Endvidere er der gennemført en besøgsrunde på 10 erhvervsskoler og afholdt en temadag i ministeriet for de deltagende MVU-institutioners økonomichefer og ledende regnskabsmedarbejdere. Hensigten hermed har været at belyse institutionernes rammebetingelser, afdække konteringspraksis samt undersøge efter- og videreuddannelsesområdets ressourcetræk på fællesudgiftsområdet. Erhvervsskoleområdet På erhvervsskoleområdet er datagrundlaget baseret på samtlige erhvervsskolers indberetninger af indtægts- og forbrugsoplysninger til den centrale database CØSA i perioden , ministeriets tilskudsopgørelser og aktivitetsoplysninger. Herudover er der udsendt spørgeskemaer til 43 erhvervsskoler svarende til knap 50 pct. af alle erhvervsskoler (ekskl. landbrugsskoler). Formålene med spørgeskemaerne har været dels at nedbryde de af skolerne indberettede forbrugsoplysninger til CØSA yderligere med henblik på en undersøgelse af skolernes konteringspraksis og en eventuel gennemførelse af en resultatbenchmarking, dels at indhente oplysninger om skolernes effektiviseringstiltag og handlerum på fællesudgiftsområdet. De adspurgte skoler er udvalgt som repræsentative for erhvervsskolesektoren på baggrund af faktorer såsom størrelse (aktivitet i årselever), hvorvidt de er fusionerede eller ikkefusionerede, skoletype (handels-, tekniske og kombinationsskoler), geografisk beliggenhed og uddannelsesudbudsprofil. MVU-området Til forskel fra erhvervsskoleområdet indrapporterer MVU-institutionerne ikke årlige økonomioplysninger til en central database, men indsender blot årsregnskaber. Taksteftersynets datagrundlag er derfor baseret på institutionernes egne oplysninger indhentet via spørgeskemaer og suppleret med de tilgængelige økonomioplysninger i årsregnskaberne. De adspurgte institutioner er udvalgt som repræsentative for sektoren af institutionsforeningerne på baggrund af faktorer som institutionstype (enkeltstående institutioner, ubetingede CVU er og betingede CVU er) og uddannelsesområde (teknisk/merkantilt, sundhedsfagligt og pædagogisk). 6

10 Af nedenstående tabel fremgår besvarelsesprocenten i spørgeskemaundersøgelsen på de to institutionsområder. Tabel 1.3 Spørgeskemaundersøgelsens besvarelsesprocent Antal institutioner i 2002 Antal udsendte spørgeskemaer Antal besvarelser Besvarelsesprocent Erhvervsskoler 5 ialt MVU-området Ubetingede CVU er Betingede CVU er Enkeltstående MVU-området i alt Indhold Nedenfor følger i kapitel 2 en kort sammenfatning af taksteftersynets konklusion og centrale anbefalinger. I kapitel 3 gennemgås de ovenfor nævnte metodiske problemstillinger nærmere, og kapitel 4 indeholder en gennemgang af takstudviklingen på fællesudgiftsområdet. Kapitel 5 fokuserer på udviklingen i institutionernes rammebetingelser og i kapitel 6 analyseres institutionernes opgavevaretagelse og prioriteringer på fællesudgiftsområdet. Kapitel 7 belyser institutionernes ressourcetræk på videre- og efteruddannelsesområdet, og i forlængelse heraf redegøres for de tekniske beregninger af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. Endelig indeholder kapitlerne 9 og 10 analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på hhv. MVU- og erhvervsskoleområdet. 5 Ekskl. landbrugsskoler 7

11 2 Konklusioner og anbefalinger 2.1 Analysens resultat Denne rapport er et taksteftersyn af den del af erhvervsskolernes og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioners økonomi, der betegnes fællesudgiftsområdet. Fællesudgiftsområdet defineres som de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen, og er i praksis en restkategori, der dækker over de udgifter, som ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Fællesudgiftsområdet er vanskeligt at afgrænse, hvorfor der er en række metodemæssige problemer knyttet til gennemførelsen af dette taksteftersyn. Således har det vist sig vanskeligt at opgøre institutionernes samlede fællesudgifter præcist på grund af institutionernes forskellige konteringspraksis og vurderinger af, om en konkret udgift henhører under fællesudgiftsområdet eller ej. Ligeledes har det været vanskeligt at lave en præcis opgørelse af institutionernes samlede fællesindtægter, da institutionerne også gennemfører aktiviteter, der belaster fællesudgiftsområdet, men som ikke udløser fællesudgiftstilskud, og som skal dækkes af andre typer tilskud, herunder undervisningstaxametertilskuddet, deltagerbetaling, mv. Som følge heraf er opgørelsen af institutionernes samlede indtægtsgrundlag på fællesudgiftsområdet ikke fuldstændig, ligesom opgørelsen delvist hviler på tekniske beregninger. På MVU-området har der desuden været væsentlige problemer forbundet med valideringen af datagrundlaget. Analysen omfatter kun år 2002 for dette institutionsområde, da de indgåede fusioner i 2002 vanskeliggør indhentelse af data fra tidligere år. De mange fusioner i 2002 betyder, dels at datagrundlaget bærer præg af forskellige opgørelsesmetoder på de enkelte institutioner og dermed ikke er fuldt ud sammenligneligt, dels at institutionernes udgiftsniveau på fællesudgiftsområdet i 2002 er atypisk på grund af ekstraomkostninger i fusionsåret. De ovenfor nævnte metodiske vanskeligheder bevirker, at der skal tages et generelt forbehold for datagrundlaget og dermed også analysens resultater. De metodemæssige problemer uddybes nærmere i kapitel 3. Et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet belyser blot en del af institutionernes samlede økonomi. I forbindelse med en vurdering af analyseresultaterne er det vigtigt at være holde to væsentlige karakteristika ved taxametersystemet for øje, nemlig princippet om udgiftsneutralitet og bloktilskudsordningen. Bloktilskudsordningen indebærer, at tilskud udbetales som et bloktilskud, som institutionen frit kan disponere over inden for institutionens formål. Det betyder, at institutionens samlede tilskud forudsættes samlet at give dækning for institutionens udgifter hvorfor der ikke nødvendigvis skal være balance mellem indtægter og udgifter inden for de enkelte taxameterområder. Overgangen til taxameterstyring er sket ud fra overordnede politiske ønsker om udgiftsneutralitet i forhold til ministeriets totalramme, og som følge heraf vil en evt. forhøjelse af fællesudgiftstaxametrene bero på en omfordeling mellem fællesudgiftstaxametret og undervisnings- og bygningstaxametrene. Et andet grundlæggende træk ved taxametersystemet er, at taksterne er politisk fastsatte takster, hvorved forstås, at de skal give dækning for institutionernes udgifter udfra en landsdækkende uddannelses- og udgiftspolitisk priorite- 8

12 ring men uafhængigt af institutionernes faktiske udgifter, da mål- og rammestyringen giver institutionerne mulighed og ansvar for selvstændig ressourcestyring. Analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi på erhvervsskoleområdet og udvalgte MVU-institutioner viser, at der i analyseperioden var en negativ balance på fællesudgiftsområdet. Balance skal i denne sammenhæng forstås som forholdet mellem fællesindtægter og fællesudgifter. Begrebet skal ses i sammenhæng med, at økonomien på fællesudgiftsområdet som følge af bloktilskudsprincippet, der giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for frit at disponere over taxametertilskuddene indenfor institutionernes formål, ikke kan betragtes isoleret fra institutionernes økonomi i øvrigt. På MVU-området er analysen af fællesudgiftstaxameterordningens økonomi baseret på oplysninger fra otte udvalgte institutioner, og i 2002 havde disse institutioner tilsammen en negativ balance på fællesudgiftsområdet på op til ca. 47 mio. kr. Som følge af det begrænsede datagrundlag vides det ikke, om der kan generaliseres på baggrund af de otte deltagende institutioners balance på fællesudgiftsområdet til resten af sektoren. Til trods for ubalancen realiserede de otte institutioner dog et samlet overskud på ca. 20 mio. kr. i 2002, og sektorens økonomi er som helhed velkonsolideret. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet omfatter alle handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler i perioden 1998 til 2002 og viser, at erhvervsskolesektoren i perioden årligt havde en negativ balance på fællesudgiftsområdet på mellem 180 mio. kr. og 400 mio. kr. Det skal imidlertid bemærkes, at der som følge af usikkerhederne omkring opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter kan stilles spørgsmålstegn ved den reelle størrelse af den negative balance, idet ministeriet vurderer, at ÅU og IV s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet er større end beregnet, og at indtægtssiden derudover er undervurderet med anslået 100 mio. kr. årligt. På baggrund heraf vurderes det, at den faktiske negative balance på fællesudgiftsområdet maksimalt har været på mellem 80 og 300 mio. kr. årligt. Fordelt på skoletype er det de tekniske skoler, der har haft den største negative balance på fællesudgiftsområdet pr. årselev, mens handelsskolerne har haft den laveste. Sammenholdes ubalancen på fællesudgiftsområdet med skolernes samlede årsresultat i perioden, ses det, at sektoren som helhed realiserede et overskud i 1998, 2001 og 2002, og et underskud i 1999 og 2000, hvor sektoren oplevede et mærkbart aktivitetsfald. Analyserne af henholdsvis erhvervsskolerne og MVU-sektorens økonomi på fællesudgiftsområdet viser, at ubalancerne skyldes en kombination af flere forhold. For det første er begge institutionsområder blevet pålagt årlige krav om effektiviseringer på fællesudgiftstaksterne svarende til en akkumuleret effektivisering på 5,1 pct. på MVUområdet og 6,56 pct. på erhvervsskoleområdet i perioden 1998 til Udviklingen i fællesudgiftstaxameterordningerne gennemgås i kapitel 4. Dernæst er der sket en løbende udvikling i opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, nye krav og regler fra ministeriet og andre offentlige myndigheder og sidst men ikke mindst som følge af, at institutionerne har fået tilført nye administrative opgaver, mens andre er faldet bort. Det er institutionernes vurdering, at denne udvikling har øget den administrative belastning på institutionerne og vanskeliggjort institutionernes muligheder for at effektivisere administrationen og gennemføre besparelser på fællesudgiftsområdet. En gennemgang af udviklingen i institutionernes rammebetingelser og opgavevaretagelsen på efter- og videreuddannelsesområdet findes i hhv. kapitel 5 og 7. 9

13 Omvendt har selvejeformen givet institutionerne en højere grad af dispositionsfrihed, bedre mulighed for at foretage egne prioriteringer indenfor de givne økonomiske rammer og for at udnytte stordrifts- og samdriftsfordele. Disse nye muligheder har øget kravene til institutionernes ledelse og til opgavevaretagelsen på fællesudgiftsområdet. Imidlertid viser analysen, at selvom der på en række institutioner er iværksat effektiviseringer af driften på fællesudgiftsområdet i form af f.eks. organisationstilpasninger, tilpasninger af årsværksforbrug og udlicitering, så afspejler andre institutioners udgiftsforbrug på fællesudgiftsområdet en bevidst prioritering ud fra andre hensyn end blot det økonomiske. Ligeledes viser analysen, at institutionernes handlefrihed ikke altid udnyttes fuldt ud, hvilket skyldes, dels at flere institutioner ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer og/eller ikke benytter sig af de strategiske styringsredskaber, dels nogle formelle barrierer i form af f.eks. central udbudsstyring og effektivitetskrav. Institutionernes effektiviseringstiltag uddybes nærmere i kapitel 6. For det tredje har fusioner og dannelsen af nye institutionstyper på MVU-området stillet øgede krav til institutionernes tilpasningsevne og medført ekstraordinære udgifter på fællesudgiftsområdet. Analysen af de otte deltagende MVU-institutioner peger således på, at den negative balance på fællesudgiftsområdet i stort omfang skyldes udgifter som følge af institutionssammenlægninger, idet fællesudgiftsområdet ved fusioner belastes af nye og midlertidige opgaver samtidig med, at arbejdsgange og procedurer skal ensrettes, og udgifterne til f.eks. markedsføring stiger, og idet personaletilpasninger som følge af forskudt virkning af opsigelser og tilpasninger af bygningsmassen først slår igennem på længere sigt. Størstedelen af de deltagende institutioner har således fusioneret i 2002, og netop disse institutioner havde den største negative balance på fællesudgiftsområdet målt i forhold til aktiviteten i På baggrund heraf vurderes det, at den reelle ubalance på fællesudgiftsområdet på de otte deltagende institutioner er lavere end angivet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi på MVU-området gennemgås i kapitel 9. Analysen af erhvervsskoleområdet viser, at den voksende ubalance på fællesudgiftsområdet særligt skyldes, at institutionerne ikke har kunnet reducere fællesudgifterne i takt med reduktionen i fællesindtægterne som følge af aktivitetsfaldet på efter- og videreuddannelsesområdet. Der kan peges på flere årsager hertil: fusionsomkostninger, overvæltning af opgaver, eventuelt manglende eller utilstrækkelig fokus på effektiviseringer på fællesudgiftsområdet, øget akademisering, mv. Endelig tyder udgiftsforbruget på, at skolerne har haft svært ved at effektuere de årlige effektiviseringskrav, som kan være vanskelige at gennemføre i en situation præget af aktivitetsnedgang. Analysen af erhvervsskolernes økonomi på fællesudgiftsområdet viser endvidere, at der er tydelige forskelle mellem skolernes udgiftsforbrug, hvilket i et vist omfang kan henføres til forskelle i konteringspraksis og uddannelsesudbud, men også indikerer, at en væsentlig del af forklaringen på de manglende besparelser må tilskrives skolernes udgiftsprioriteringer på fællesudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi for erhvervsskolerne gennemgås i kapitel 10. På baggrund af dette taksteftersyn kan der opstilles følgende anbefalinger: 2.2 Anbefalinger vedr. datagrundlag Gennemførslen af taksteftersynet på fællesudgiftsområdet har vist, at der er stor forskel på omfanget af det i ministeriet foreliggende datagrundlag på de to institutionsområder. På MVU-området er datagrundlaget endvidere ikke brugbart til gennemførslen af taksteftersyn, idet det ikke er muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, de forudsættes at give dækning for. Konsekvensen heraf er, at det på MVU-området er nødvendigt at indhente oplysninger om undervisnings-, fælles- og bygningsudgifternes faktiske omfang på 10

14 institutionerne, hvilket har vist sig at være forbundet med så store usikkerheder, at det svækker datavaliditeten. På baggrund af de erfarede problemer med datagrundlaget i denne analyse anbefales det, at ministeriets datagrundlag på MVU-området forbedres, således at det bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Dette kan ske enten ved at: 1. MVU-institutionerne i lighed med erhvervsskolerne får pligt til at indsende forbrugsoplysninger til en central database, eller 2. Årsregnskabsaflæggelsen ændres således, at det i årsregnskaberne bliver muligt at sammenholde taxametertilskuddene med de udgiftsarter, som de forudsættes at give dækning for. Endvidere anbefales det, at der tilvejebringes større ensartethed i datagrundlaget på de to institutionsområder. I den forbindelse bør det overvejes, om datagrundlaget skal have den detaljeringsgrad, som forefindes i CØSA II, eller om ministeriet kan nøjes med forbrugsoplysninger på et mere aggregeret niveau. De detaljerede forbrugsoplysninger anvendes hovedsageligt kun til taksteftersyn, og til det formål er de ofte ikke tilstrækkeligt detaljerede, hvorfor der alligevel vil skulle indhentes supplerende oplysninger på institutionerne. 2.3 Anbefalinger vedr. kontering I forlængelse af ovennævnte og med henblik på i højere grad at sikre sammenlignelige data anbefales det, at der sker en ensretning og præcisering af konteringsprincipperne på de to institutionsområder, herunder bør det overvejes, om de vejledende konteringsprincipper i højere grad skal gøres obligatoriske. Det anbefales endvidere, at arbejdet med tilvejebringelsen af større ensartethed med hensyn til datagrundlag og konteringsprincipper sker i et samarbejde mellem ministeriet og institutionernes foreninger, således det sikres, at gældende retningslinjer i videst muligt omfang er hensigtsmæssige i forhold til institutionernes styringsbehov. 2.4 Anbefalinger vedr. fremtidige takstreguleringer Taksteftersynet har vist, at der på EUD-området er fællesudgiftstakstgrupper, hvor der kun gennemføres meget lidt aktivitet. Af hensyn til at forenkle og skabe større gennemsigtighed i takstsystemet på fællesudgiftsområdet, bør det analyseres nærmere, om der kan ske en reduktion i antallet af fællesudgiftstakstgrupper på EUD, herunder om en reduktion vil resultere i store omfordelingseffekter blandt skolerne. 2.5 Anbefalinger vedr. administrative forenklinger Analysen af ressourcetrækket på efter- og videreuddannelsesområdet og institutionernes opgavevaretagelse på fællesudgiftsområdet viser, at der er områder/opgaver, hvor der ville kunne gennemføres forenklinger, der vil gøre administrationen på områderne mindre byrdefuld på institutionerne. Det anbefales, at ministeriet iværksætter en analyse af udviklingen i de administrative procedurer på de to institutionsområder med henblik på at udpege og gennemgå de områder, hvor der kan gennemføres administrative forenklinger. 11

15 2.6 Overvejelser vedr. fremtidig takststruktur Fællesudgiftsområdet er en slags restkategori, der omfatter udgiftsområder, som er fælles for hele institutionen, og som i udgangspunktet ikke kan fordeles på uddannelser eller henføres til bygningsområdet. Det drejer sig om en lang række forskelligartede udgiftstyper, som spænder lige fra udgifter til udvikling og markedsføring over udgifter til ledelse og administration til udgifter til bygningsdrift (udgifter til rengøring, forsyning - el, varme, vand, mv. - og øvrig drift). Denne rapport viser imidlertid følgende: At fællesudgiftsområdet defineres forskelligt på henholdsvis erhvervsskole- og MVUområdet. På erhvervsskoleområdet skal alle udgifter til udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift konteres på fællesudgiftsområdet. På MVUområdet er det derimod kun de administrationsudgifter, der knytter sig til den overordnede ledelse og administration samt udgifterne til den overordnede udvikling og markedsføringen af institutionen som sådan, der sammen med udgifterne til bygningsdrift og indvendig vedligeholdelse skal konteres på fællesudgifterne. At flere erhvervsskoler afviger fra kontoplanens retningslinjer og konterer udgifter til markedsføring af uddannelser på uddannelserne, fordi det stemmer bedre overens med deres økonomiske styringsbehov. At udgifterne til bygningsdrift i stort omfang afhænger af bygningsmassens størrelse og dens stand samt af udviklingen i energipriserne, dvs. af tiltag, der foretages på bygningsområdet. Herudover viser rapporten, at det ikke er muligt at sammenholde årsregnskabsdelresultaterne med taxametertyperne, især fordi posten bygningsdrift i årsregnskabet inkluderer kapitaludgifter, udgifter til vedligeholdelse og udgifter til bygningsdrift (dvs. til rengøring, forsyning, og øvrig drift). Som følge heraf kræver gennemførslen af taxameteranalyser adgang til eller indhentelse af yderligere data, som gør det muligt at sammenholde udgifter med indtægter. På baggrund af ovenstående anbefales det, at det overvejes, om takststrukturen bør ændres, således at der skabes en fælles defineret takststruktur for både erhvervsskole- og MVUsektoren, som i højere grad tilgodeser institutionernes økonomiske styringsbehov, og som sikrer bedre definitionsmæssig sammenhæng mellem taxametertyper og årsregnskabsdelresultater. 12

16 3 Metodiske problemstillinger 3.1 Introduktion I det følgende skitseres en række begrænsninger og metodiske problemstillinger, som knytter sig til gennemførelsen af et taksteftersyn på fællesudgiftsområdet, og som har betydning for, hvordan analysen gribes an, hvad analysen kan vise og for analysens endelige konklusioner. Problemerne knytter sig til opbygningen af fællesudgiftsområdet, opgørelsen af de samlede fællesindtægter og udgifter samt datagrundlaget. 3.2 Fællesudgiftsområdet Overordnet set fordeles uddannelsesinstitutioners samlede udgifter på tre udgiftsområder: undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet (illustreret i figur 3.1). For udgifter på undervisningsområdet er det muligt at henføre de enkelte udgifter til den enkelte uddannelse og dermed til det enkelte undervisningstaxametertilskud. Det er således muligt at sammenholde tilskud og udgifter til såvel det enkelte uddannelsesområde (f.eks. erhvervsuddannelsesområdet) som den enkelte uddannelse (f.eks. markedsøkonom). Figur 3.1 Undervisnings-, fællesudgifts- og bygningsområdet Udgiftsområde Indtægter Udgifter Undervisningsområdet Ubdervisningstakst, EUD 1 Undervisningsudgifter til EUD 1 Undervisningstakst, MVU 1 Undervisningsudgifter til MVU 1 Undervisningstakst, AMU 1 Undervisningsudgifter til AMU 1 Fællesudgiftsområdet ÅU-undervisningstaxameter + deltagerbetaling Fællesudgiftstaxameter (EUD, AMU, MVU mm.) Takst 1 Takst 2 Undervisningsudgifter til ÅU Fællesudgifter: Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Grundtilskud Bygningsområdet Bygningstaxameter (EUD, MVU, ÅU mm.) Bygningsudgifter: Lokaleforsyning Fællesudgiftsområdet omfatter de udgiftsområder, der er fælles for hele institutionen eller som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. I forlængelse heraf konteres fællesudgifterne ikke på den enkelte uddannelse, som det er tilfældet på undervisningsområdet, men på tværgående formål såsom udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift, selvom fællesudgiftstaksten fastsættes for grupper af uddannelse og ydes i forhold til gennemført uddannelse. Det er således ikke muligt at opgøre fællesudgifterne til den enkelte uddannelse som f.eks. markedsøkonom og sammenholde med fællesudgiftstaxametertilskuddet til markedsøkonom. 13

17 Af figuren fremgår også, at fællesudgifterne modsvares af indtægter i form af fællesudgiftstaxametertilskud, grundtilskud samt en andel af ÅU-undervisningstaxameter og deltagerbetaling. Disse indtægter forudsættes samlet at give dækning for institutionernes udgifter på fællesudgiftsområdet. Ligeledes forudsættes indtægter fra IV og andre projekter at give dækning til institutionernes fællesudgifter, hvilket gennemgås nedenfor. Tilsammen betyder dette, at taksteftersynet af fællesudgiftsområdet ikke uden brug af fordelingsnøgler el.lign. kan afdække det enkelte fællesudgiftstaxametertilskuds dækningsgrad, men kun kortlægge, i hvilken omfang institutionernes samlede fællesindtægter dækker de samlede fællesudgifter. 3.3 Opgørelsen af de samlede fællesindtægter Foruden de aktiviteter, hvortil der ydes et fællesudgiftstaxametertilskud, gennemfører institutionerne også en række aktiviteter, som belaster fællesudgiftsområdet, men ikke udløser fællesudgiftstilskud, eller som ikke dækkes af de udbetalte fællesudgiftstaxametertilskud. Det drejer sig bl.a. om åben uddannelse (ÅU), indtægtsdækket virksomhed (IV), erhvervsskolernes lære- og praktikpladsordning (LOP) samt pulje-finansierede aktiviteter og EUprojekter. ÅU finansieres ved en kombination af aktivitetsafhængigt undervisnings- og bygningstaxametertilskud samt deltagerbetaling. Undervisningstaxametret samt deltagerbetalingen forudsættes dog at bidrage til finansieringen af fællesudgifterne IV finansieres udelukkende ved deltagerbetaling, men forudsættes at bidrage til finansieringen af både undervisnings-, fælles- og bygningsudgifter Udgifter til LOP, som har til formål at skaffe praktikpladser til eleverne, finansieres via undervisningstaxametret, men på mange skoler varetages dele af arbejdsopgaverne af det administrative personale, hvorfor udgifterne i forbindelse hermed henføres til fællesudgiftsområdet Puljeaktiviteter finansieres af et tilskud ydet af ministeriet samt egenfinansiering fra den enkelte institution. Administrationsudgifter, rejser osv. i forbindelse med aktiviteterne dækkes helt eller delvist af ministeriets tilskud på baggrund af en konkret vurdering, mens øvrige fællesudgifter såsom husleje, el, varme mv. udelukkende forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. Institutionerne gennemfører også aktiviteter, der delvist finansieres af EU-midler. Disse aktiviteter forudsætter en egenfinansiering fra institutionerne på mellem 10 og 50 pct., og der ydes således ikke fuld dækning for institutionernes udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse. Til dækning af generelle administrationsomkostninger som f.eks. kopiering, fax, telefon mv. kan der i budgetteringen af projektet afsættes et samlet engangsbeløb på 7 pct. af projektets samlede budget. Der kræves ikke dokumentation for disse udgifter. De 7 pct. må ikke omfatte øvrige fællesudgifter som f.eks. bygningsdrift, der således forudsættes dækket af institutionernes egenfinansiering. I det omfang de administrative medarbejdere tilknyttet et givet projekt ikke kan kontere lønudgifter til hele arbejdstiden på et projekt, skal lønudgiften for den resterende arbejdstid dækkes af institutionens øvrige indtægter på fællesudgiftsområdet. 14

18 Som det fremgik ovenfor, forudsættes såvel fællesudgiftstaxametrene og grundtilskuddet som andele af ÅU-undervisningstaxametrene og deltagerbetaling samt IV samlet at give dækning for institutionernes fællesudgifter. En analyse af fællesudgiftsområdets økonomi nødvendiggør derfor, at der overføres en andel af disse indtægter til fælleudgiftsområdet. Analysen af fællesudgiftsområdets økonomi er således delvist baseret på en beregnet fællesudgiftsandel. For ÅU og IV s vedkommende er der beregnet et bidrag til de samlede fællesindtægter. Der redegøres nærmere for beregningen af ÅU og IV s bidrag til fællesindtægterne i kapitel 8. For fællesudgifter forbundet med LOP og de puljefinansierede aktiviteter samt EU-projekter er problemet, at disse ikke konteringsmæssigt modsvares af de indtægter, der forudsættes at dække udgifterne. Tilskuddene hertil konteres således på hhv. undervisningsområdet og under særlige puljeformål, mens fællesudgifterne forbundet med disse aktiviteter konteres på fællesudgiftsområdet, da disse ikke kan opgøres særskilt (jf. afsnit 3.1). Der bør derfor overføres en andel af indtægterne fra disse aktiviteter til fællesudgiftsområdet. Hvad angår LOP er det i kapitel 10 forsøgt estimeret, hvor stor en andel, der bør overføres, men der er ikke foretaget en teknisk beregning. I den forbindelse skal det bemærkes, at LOP s ressourcetræk på fællesudgiftsområdet i høj grad afhænger af, hvordan den enkelte institution har organiseret arbejdet, hvorfor der skal tages forbehold for den estimerede andel. Det har imidlertid ikke været muligt at lave en beregning af, hvor stor en andel af indtægterne fra EU- og puljefinansierede aktiviteter, der bør overføres, idet en sådan forudsætter kendskab til samtlige budgetter og bevilligede midler. Det har heller ikke været muligt at fastsætte en gennemsnitlig administrationsprocent på grund af variationerne i de enkelte projekters administrationsudgifter. Anvendelsen af tekniske beregninger for ÅU og IV s vedkommende og manglen på samme i forhold til LOP og puljefinansierede aktiviteter bevirker, at analysen af fællesudgiftsområdets økonomi hviler på et ufuldstændigt og ikke-præcist opgjort indtægtsgrundlag, hvorfor der må tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesindtægter. 3.4 Opgørelsen af de samlede fællesudgifter Opgørelsen af institutionernes samlede fællesudgifter har vist sig vanskelig som følge af, at institutionerne har forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. I udgangspunktet er fællesudgiftsområdet på grund af sin definition udgiftsområder fælles for hele institutionen - vanskelig at afgrænse generelt set, og dertil kommer, at ministeriets retningslinjer for kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet ikke fuldt ud er obligatoriske og i nogle tilfælde upræcise, hvorfor der forekommer forskellig konteringspraksis institutionerne imellem. Konsekvensen heraf er, at fællesudgiftsområdet ikke på alle institutioner dækker over de samme funktionsområder/udgifter, hvorfor de enkelte institutioners udgiftsniveau derfor ikke er direkte sammenlignelig. Ministeriets retningslinjer for kontering På både erhvervsskole- og MVU-området har ministeriet udarbejdet obligatoriske og vejledende retningslinier for institutionernes opbygning af kontoplaner. De obligatoriske kontoplaner er udarbejdet på et overordnet niveau og skal sikre, at institutionernes kontering kan tilgodese ministeriets rapporteringskrav. De vejledende kontoplaner er udarbejdet som en hjælp til institutionernes opbygning af interne kontoplaner og er vejledende af hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige opbygning af de selvejende institutioners interne kontoplaner i forhold til institutionernes egne styringsbehov. 15

19 Til brug for erhvervsskolernes årlige indberetning af økonomioplysninger til ministeriets centrale database CØSA II har ministeriet udarbejdet obligatoriske kontoplaner. Skolerne har ret til at opbygge deres interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov, men skal dog sikre, at samtlige konti er påhæftet et CØSA kontonummer. Derudover er der udarbejdet vejledende kontoplaner, der er tilstræbt opbygget således, at de kan opfylde både skolernes og ministeriets krav. Af de vejledende kontoplaner fremgår, hvilke CØSAkontonumre der skal påhæftes de enkelte konti og underkonti, samt definitionen af hvilke udgifter der skal påføres et givet obligatorisk kontonummer. På MVU-området har ministeriet udarbejdet en obligatorisk formålskontoplan med tilhørende vejledning. Herudover er udarbejdet en artskontoplan, der er obligatorisk for alle de institutioner, der anvender det administrative system XAL-Stat 6. Som på erhvervsskoleområdet er kontoplanerne udarbejdet på et overordnet niveau, og institutionerne har inden for rammerne af de obligatoriske retningslinjer mulighed for at opbygge de interne kontoplaner ud fra interne økonomistyringsbehov. At ministeriets konteringsretningslinjer er delvist vejledende medfører, at posteringerne på de obligatoriske kontoplaner ikke er direkte sammenlignelige. Dertil kommer, at retningslinjerne i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt præciserede. Det er således i et vist omfang op til institutionerne selv at beslutte, på hvilken konto den enkelte udgift konteres, blot det sikres, at kontoen er påhæftet et obligatorisk kontonummer. Derfor vil der kunne forekomme forskelle i institutionernes faktiske konteringspraksis. Det synes dog vanskeligt at sikre fuldstændig ensartethed i konteringen på tværs af institutioner og institutionsområder, idet det i sidste ende er konteringen af det enkelte bilag, der bestemmer institutionens udgiftsfordeling, og dette afhænger af den enkelte institutions evt. administrative medarbejders opfattelse af udgiftens mest hensigtsmæssige/korrekte kontering. Konteringspraksis Til brug for taksteftersynet har institutionerne leveret forbrugsoplysninger på et større detaljeringsniveau end de økonomioplysninger, der kan udtrækkes fra erhvervsskolernes CØSAindberetninger og MVU-institutionernes årsregnskaber. Gennemgangen af disse data har sammen med erfaringerne fra besøgsrunden på erhvervsskoler og temadagen for MVUinstitutionerne vist, at institutionerne har forskellig konteringspraksis, hvilket kommer til udtryk på følgende områder: Fælles- eller undervisnings- eller bygningsudgift? Denne problemstilling vedrører, hvorvidt udgifter henføres til fællesudgiftsområdet eller til den enkelte uddannelse eller til bygningsområdet. Analysen af institutionernes konteringspraksis har vist, at der er en række tilfælde, hvor institutionerne konterer udgifter på fællesudgiftsområdet, der rettelig skal konteres på enten bygnings- eller undervisningsområdet og omvendt. Ligeledes er der institutioner, som placerer opgaver, der finansieres af andre taxametre som f.eks. undervisningstaxametret, på fællesudgiftsområdet, hvorfor udgifterne forbundet hermed konteres på fællesudgiftsområdet uden, at der følger indtægter med. Brugen af fordelingsnøgler. I en række tilfælde anvender institutionerne fordelingsnøgler til fordeling af udgifter på fællesudgiftsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til udgiftsområder, der er svære at fordele såsom indkøb af papir, kopimaskiner mv., for de institutioner, der har skolehjem eller de MVU-institutioner, der 6 Størstedelen af de selvejende MVU-institutioner anvender XAL-Stat. Der er enkelte undtagelser, hvilket fremgår af bilag 1. 16

20 gennemfører amtslig-finansieret aktivitet. Brugen af fordelingsnøgler betyder, at fællesudgiftsområdet ikke afgrænses ens på alle institutioner, og at fordelingen af udgifterne ikke nødvendigvis er retvisende. Forskellig praksis med hensyn til kontering af udgifter på fællesudgiftsområdet. Der kan også konstateres forskellig praksis med hensyn til, på hvilke konti på fællesudgiftsområdet, institutionerne konterer udgifterne. Det medfører, at institutionernes udgifter til udvalgte udgifter ikke er direkte sammenlignelige. Forskellig konteringspraksis internt på institutioner. Nogle institutioner har også forskellig konteringspraksis internt på institutionen (mellem afdelinger), hvilket primært ses på de institutioner, der har en decentral organisering af fællesudgiftsområdet, og på institutioner, der nyligt er fusionerede. Nettokontering. Enkelte institutioner anvender netto-kontering, dvs. at indtægter modregnes på udgiftssiden frem for at blive som indtægter, hvilket ikke er tilladt. Disse institutioner kan således have positive udgifter, hvilket vanskeliggør en sammenligning af institutionernes udgifter til udvalgte udgifter som f.eks. materialer. Den uensartede konteringspraksis betyder, dels at det præcise fællesudgiftsniveau ikke kan fastlægges, dels at aggregerede poster i den obligatoriske kontoplan ikke er direkte sammenlignelige. Ovenstående vanskeliggør på den ene side en analyse af taksternes dækningsgrad og på den anden side en sammenligning af institutionernes samlede fællesudgifter samt udgiftsforbruget på udvalgte fællesudgiftsarter. Det har ikke været muligt at korrigere institutionernes indberettede tal for forskelle i konteringspraksis, idet dette ville indebære, at samtlige deltagende institutioner skulle have omkonteret samtlige fællesudgifter efter nye og langt mere detaljerede retningslinier. Taksteftersynet hviler derfor på et ikke helt præcist opgjort fællesudgiftsgrundlag, hvorfor der skal tages et generelt forbehold for opgørelsen af de samlede fællesudgifter. For en mere uddybende gennemgang af ministeriets retningslinjer for kontering samt institutionernes faktiske konteringspraksis henvises til bilag Problemer i forhold til datagrundlag Generelt må datagrundlaget på erhvervsskoleområdet vurderes at være særdeles udbygget i forhold til ministeriets andre institutionsområder. Problemer i forhold til erhvervsskolernes data skyldes primært konteringspraksis. Hvad angår MVU-institutionernes datagrundlag, og herunder datavaliditet, er der imidlertid en række problemer i forhold til gennemførslen af en analyse af fællesudgiftsområdet, idet de eneste økonomioplysninger, som er tilgængelige i ministeriet, er de data, som findes i MVU-institutionernes årsregnskaber. Oplysningerne heri kan dog ikke direkte anvendes i denne analyse af primært to årsager: I årsregnskaberne opgøres de samlede udgifter til fællesområdet, dvs. at regnskaberne bl.a. inkluderer udgifter til lokaleforsyning (renter og afdrag på prioritetslån, husleje, ejendomsskatter mv.) i opgørelsen af de samlede fællesudgifter. Den enkelte institutions udgifter til fællesudgiftsområdet, som i denne analyse afgrænses til markedsføring og udvikling, ledelse og administration samt bygningsdrift, frem- 17

Notat til Statsrevisorerne om. og -regulering på AMU-området. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om. og -regulering på AMU-området. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 121 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Taksteftersyn Resultater på AMU Undervisningsministeriet December 2016

Taksteftersyn Resultater på AMU Undervisningsministeriet December 2016 Taksteftersyn Resultater på AMU 2012-2015 Undervisningsministeriet December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Formål med taksteftersynet... 3 1.2 Sammenfatning af resultater

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2011

Notat om finanslovsforslag 2011 København den 24. august 2010 Notat om finanslovsforslag 2011 Indledning Så er forslag til finanslov 2011 landet. I det følgende vil de væsentlige konsekvenser for social- og sundhedsskolerne blive præsenteret.

Læs mere

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Af Bent Madsen 5. april 2001 RESUMÉ ERHVERVSSKOLERNES ØKONOMI

Af Bent Madsen 5. april 2001 RESUMÉ ERHVERVSSKOLERNES ØKONOMI i:\april-2001\erhvervsskole.doc Af Bent Madsen 5. april 2001 RESUMÉ ERHVERVSSKOLERNES ØKONOMI Erhvervsskolernes økonomi har gennem de sidste 5 år udviklet sig negativt. I 1996 havde de tekniske skoler

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013 for Teknikimik Ilinniarfik

ÅRSREGNSKAB 2013 for Teknikimik Ilinniarfik 18. februar 2014 ÅRSREGNSKAB 2013 for Teknikimik Ilinniarfik Årsresultat (sammendrag) (alle beløb i tusind kr.) Budget Forbrug Forskel Indtægter 101.650 100.794 856 Udgifter 104.708 98.590 6.118 Årets

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx

Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Regeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018

Regeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018 Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2010

Notat om finanslovsforslag 2010 Notat om finanslovsforslag 2010 I det følgende vil finanslovsforslag 2010 s konsekvenser for SOSU-skolerne blive beskrevet. Der startes med en tabel, der viser taxametre for 2009 og forslaget til taxametre

Læs mere

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031 Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet

Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Orientering om finanslovforslaget

Læs mere

Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne

Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne Besparelser som følge af omprioriteringsbidrag pa erhvervsskolerne 216-221 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse med regeringens gennemførelse

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017 Bilag 5.2 20170619 1. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 9. juni 2017 Kolofon Dato 9. juni 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Finansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse

Finansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet. Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2019

Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet. Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2019 Til udbydere af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Orientering om Ændringsforslag

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

I kan læse finanslovforslaget for 2018 på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside:

I kan læse finanslovforslaget for 2018 på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside: Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere

Regnskab konsekvenser for budget 2011

Regnskab konsekvenser for budget 2011 Bilag 6a Dato 23. marts 2011 Initialer Regnskab 2010 - konsekvenser for budget 2011 1.0 Indledning Regnskabsresultatet for 2011 udviser et underskud på 34,4 mio. kr. Underskuddet skyldes dels en række

Læs mere

FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne

FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017

Private gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017 Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget

Læs mere

Vangeboskolens økonomiske situation

Vangeboskolens økonomiske situation Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.

Læs mere

Statsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8

Statsligt lønindeks -0,3 1,3 1,0 Forbrugerindeks 0,7 1,5 2,2 Generelt pris- og lønindeks 0,1 1,4 1,5 Anlægsindeks -0,6 1,4 0,8 24. august 2011/FJ/SJJ NOTAT OM FORSLAG TIL FINANSLOV FOR 2012 Dette notat belyser hovedlinjerne i forslag til finanslov for 2012 og skal ses som et supplement til de breve om finansloven, som Undervisningsministeriet

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves. Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser Departementet

Private gymnasier og studenterkurser Departementet Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om finanslovforslaget for 2017

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Auditforløb 16.d November/december 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2018

Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2018 Institutioner der udbyder almene voksenuddannelser Danske HF & VUC Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering

Læs mere

Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017

Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017 Institutioner der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Budget SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget december 2016

Budget SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget december 2016 12% 8% 80% Bygning Led og adm. Undervis. Indhold: Noter side 2-3 Overblik side 4 Tilskud side 5 Bygning og rengøringsudgifter side 6 Ledelses og administrationsudgifter side 6 Undervisningsudgifter side

Læs mere

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Notat vedrørende opstilling

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011 Private gymnasier og studenterkurser Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om

Læs mere

Kopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C

Kopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene offentlige gymnasier, VUC'er, erhvervsakademier, professionshøjskoler og øvrige institutioner for videregående uddannelse Kopi til institutionernes revisorer,

Læs mere

Budget 2016. SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget 2015 Gymnasieafdelingen org. nr. 31300 13. november 2015 Bilag 5.1. Indhold: Bemærkninger side 2-3

Budget 2016. SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget 2015 Gymnasieafdelingen org. nr. 31300 13. november 2015 Bilag 5.1. Indhold: Bemærkninger side 2-3 2016 12% 8% 80% Bygning Led og adm. Undervis. Indhold: Bemærkninger side 2-3 Overblik side 4 Tilskud side 5 Udgifter til Bygningsdrift side 6 Udgifter til Ledelse og administration side 7 Udgifter til

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Teknisk gennemgang FFL18

Teknisk gennemgang FFL18 Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen 24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031

Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 16. december 2010 Sags nr.: 168.86H.031 Institutioner der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017

Bilag trimester opfølgning på Budget 2017 2. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 11. oktober 2017 Kolofon Dato 11. oktober 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 2. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over anvendte

Læs mere

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutioner, der udbyder Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.

Læs mere

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen.

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. ! "#$ $ %&% (((% 1. Indledning Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. Dette notat beskriver overordnede principper for regulering

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for

Læs mere

Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017

Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017 Institutioner der udbyder almengymnasiale uddannelser Danske Gymnasier Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området. September 2007

Beretning til Statsrevisorerne om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området. September 2007 Beretning til Statsrevisorerne om Undervisningsministeriets takstfastsættelse og -regulering på AMU-området September 2007 BERETNING OM UNDERVISNINGSMINISTERIETS TAKSTFASTSÆTTELSE OG -REGULERING PÅ AMU-OMRÅDET

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

4. december 2009 Sags nr.: 030.253.031. Vejledningen er gældende fra 1. august 2009

4. december 2009 Sags nr.: 030.253.031. Vejledningen er gældende fra 1. august 2009 Til Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, Social- og Sundhedsskoler samt til Sygepleje- og Radiografskoler og Undervisningsmiddelcenterfunktionen ved professionshøjskole

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2016

Orientering om Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 2016 Udbydere af erhvervsuddannelser Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om Ændringsforslag

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 75 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Åbent samråd i Uddannelsesudvalget om samrådsspørgsmål K og L, stillet

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Rettet 9. september 2005

Rettet 9. september 2005 1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske

Læs mere

Besparelser i milliardklassen på uddannelse

Besparelser i milliardklassen på uddannelse Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Opstilling af administrationsbudget

Læs mere