Diabetes. Medlemsbladet nr. 6 December 2003 DIABETESFORENINGEN

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 6 December 2003 DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 63 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Tlf Fax [email protected] Web-site: Postgiro ISSN Redaktion Jeanett Aamodt informationschef, ansv. redaktør [email protected] Karin Mulvad journalist, daglig redaktør [email protected] Dorte Lund Larsen sekretær [email protected] Tomas Kruse journalist, webmaster [email protected] Layout e-mergency :: Brian Østergaard Prepress Garn Grafisk produktion ApS e-mergency :: Brian Østergaard Tryk Color Print A/S Diabetesforeningen tager ikke ansvar for annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte indlæg står for forfatterens egen regning. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december Bladet udkommer også på lydbånd. Et stort skridt i den rigtige retning I oktober 1999 bad Folketingets Sundhedsudvalg den daværende sundhedsminister tage stilling til en henvendelse fra Diabetesforeningen om at gøre en indsats mod det stigende antal personer med type 2 diabetes. En større under søgelse blev sat i gang. I september 2003 kom så den længe ventede rapport fra Sundhedsstyrelsens MTV-Institut den såkaldte Medicinsk Teknologisk Vurderings rapport om type 2 diabetes. Rapporten er en 400 sider lang gennemgang af en række videnskabelige undersøgelser omkring type 2 diabetes. Rapporten bekræfter behovet for tidligere at opspore personer med stor risiko for uopdaget type 2 diabetes, end det sker i dag et forhold, som Diabetesforeningen har peget på adskillige gange. Rapporten bekræfter også, at rutinemæssige undersøgelser for begyndende skader på øjne, nyrer, kar og nerver vil kunne nedsætte alvorlige følgesygdomme hos mange type 2 diabetikere, fuldstændig som man kender det for type 1 diabetes. Rapporten danner et godt grundlag for beslutninger om at forbedre diabetesbehandlingen og øget egenomsorg. Det er derfor glædeligt, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste nummer af medlemsbladet bebudede en national aktionsplan, som skal reducere blindhed, nyresvigt og amputationer. Det kommer både type 1 og type 2 diabetikere til gavn. Der er lagt op til en lang række spændende og frugtbare projekter, som kan medvirke til en mere ensartet behandling og instruktion over hele landet. I foråret 2003 offentliggjorde Diabetesforeningen sit forslag til en 3-årig handlingsplan. Vi pegede på, at man ved finansiering af en bedre diabetesbehandling både skal tage hensyn til sundhedsvæsenets udgifter og de sociale udgifter, som kommer, når man ikke får sat effektivt ind mod fx komplikationer. Mange af de idéer, som Diabetesforeningen fremkom med, har nu for alvor vundet politisk gehør, og den nationale aktionsplan er måske den vigtigste begivenhed i årtier for alle landets diabetikere. Og så vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg Overlæge, dr.med. Formand for Diabetesforeningen I medlemsbladet i februar 2004 vil den nationale handlingsplan blive gennemgået og kommenteret, men du kan allerede om kort tid læse mere om planen på Læs mere om MTV-rapporten inde i bladet og på

3 Så kom Sundhedsstyrelsens store MTV-rapport om, hvordan man kan Indhold Side 2 Leder: Et stort skridt i den rigtige retning Side 4 MTV-rapport om type 2 diabetes Allan Flyvbjerg gennemgår rapportens hovedkonsklusioner. Side 4-6 Side 8 Diabetesforeningens kursusguide Side 11 Livsforsikring med fordele Side 12 Tema: Rygning og diabetes Tema: Rygning og diabetes Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt især for diabetikere. Dét at ryge udgør alene en næsten ligeså stor risiko som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen. Læs også om, hvad du selv kan gøre for at kvitte tobakken. Side 12 Side 21 Verdens Diabetes Dag 2003 Side 22 Side 30 Side 37 Side 40 Mad med glæde: Julemad kager og konfekt Livet med diabetes: Livet har fået en ny betydning Gaver og arv der gavner Unge på udveksling: Diabetes på dansk og slovensk Side 45 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Kan type 1 diabetes forudsiges? Side 47 Side 48 Nyt fra nettet Kan type 1 diabetes forudsiges? Side 50 Diafonen spørg om diabetes Side 54 Breve fra læserne Side 59 Diabetesforeningen også for dig Side 62 Aktivitetskalender Diabetesforeningen har støttet et diabetesprojekt, som læge Stefanie Eising og hendes forskerkolleger håber vil kunne afdække risikoen for type 1 diabetes allerede hos nyfødte. Side Side 74 Bestillingskupon 3 Diabetes Forside Diabetesforeningen har udgivet en ny minikogebog med opskrifter på lækker julemad, julebag, konfekt og meget mere. Bogen kan bestilles på kuponen side 74. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

4 type 2 diabetes I Diabetesforeningen er den nye MTV-rapport blevet nærlæst, og Allan Flyvbjerg giver her et rids af indholdet i Sundhedsstyrelsens næsten 400 sider store rapport. MTV-rapport om type 2 diabetes Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen Foto / Søren Holm, Chili For snart 4 år siden drøftede Diabetesforeningen og den daværende sundhedsminister en styrket indsats over for det stigende antal type 2 diabetikere i Danmark. En stor engelsk undersøgelse havde to år tidligere vist, at god kontrol af blodsukker og blodtryk havde en gavnlig effekt for den enkelte diabetiker i form af færre komplikationer. Ministeriet besluttede, at der skulle laves en gennemgang af alle vigtige videnskabelige artikler om type 2 diabetes (en såkaldt Medicinsk Teknologisk Vurdering eller MTV-rapport), for at danne grundlag for en opdateret anbefaling af behandlingen af type 2 diabetes i Danmark. Endvidere blev der givet løfte om, at der ville komme en forstærket indsats mod type 2 dia- betes, hvis rapporten bekræftede Diabetesforeningens argumenter. Rapporten foreligger nu og er en 400 sider lang gennemgang af hundredvis af videnskabelige artikler. Det er vigtigt at slå fast, at der på enkelte områder vedrørende bl.a. effekten af god egenomsorg er meget få videnskabelige undersøgelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at mulighederne for at påvirke sygdommen er udelukket, men alene, at der ikke er overvældende dokumentation. Så når rapporten eksempelvis konkluderer, at der kun er sparsomme beviser for effekten af diabetesskoler eller dele af den ikke-medicinske behandling betyder det blot, at der ikke er udført ordentlige videnskabelige undersøgelser på området. Rapportens forfattere mener, at det er vigtigt med god egenomsorg, men anbefaler på flere af disse områder, at den manglende dokumentation følges op af gode undersøgelser de kommende år. Rapportens hovedkonklusioner: Opsporing af ikke-diagno - sticerede type 2 diabetikere Der forventes at være over danskere med en endnu ikke opdaget type 2 diabetes. I rapporten nævnes det, at en opsporing gennem almen lægepraksis vil betyde, at der over de næste 3 år kan findes op til nye med type 2 diabetes. Det sker ved, at lægen holder øje med, hvilke personer der har 4 Diabetes

5 høj risiko for uopdaget type 2 diabetes og tester dem. De personer, der har klassiske tegn på type 2 diabetes i form af tørst, hyppig vandladning og kløe i skridtet, bør testes. Endvidere bør alle med kendt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol i blodet testes. Sluttelig bør personer med svær overvægt, tilfælde af type 2 diabetes i familien og kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes undersøges. Rapportens konklusioner ligger tæt på Diabetesforeningens informationskampagne om type 2 diabetes, der har kørt nu i et år. Rapporten tager ligesom Diabetesforeningen afstand fra at teste store dele af befolkningen, som fx alle over 45 år. Det kan nemlig betyde, at man sygeliggør raske personer og er desuden dårlig udnyttelse af samfundets penge. Øjenkontrol Rapporten er meget klar her: Blindhed kan reduceres væsentligt, hvis diabetikeren får kontrolleret øjnene regelmæssigt, typisk en gang årligt. Undersøgelsen anbefales at foregå ved øjenfotografering, fordi øjenforandringerne med denne teknik kan opdages i tidlige stadier, og billederne kan gemmes til senere kvalitetskontrol af behandlingen. Kontrol for øget æggehvidestof i urinen Undersøgelse for forhøjet udskillelse af æggehvidestof i urinen er en meget vigtig undersøgelse, idet øget æggehvidestof er et tegn på begyndende diabetisk nyresygdom. Samtidig kan den være et signal om begyndende hjerte-karsygdom. Undersøgelsen anbefales foretaget regelmæssigt, typisk en gang årligt. Ved tilstedeværelse af forøget æggehvidestof i urinen, bør behandlingen af blodsukker, blodtryk og kolesterol intensiveres yderligere. Kontrol for fodsår Rapporten fastslår, at regelmæssig forebyggende fodterapi og undervisning af personer med risiko for udvikling af fodsår er vigtig. Det anbefales, at føddernes følesans, puls og hudforhold undersøges i forbindelse med årskontrollen. Mange diabetikere kan selv med god instruktion bidrage til at undgå eller mindske >> Diabetes

6 >> fortsat fra side 5 type 2 diabetes risikoen for sår og amputationer. Hurtig indsats over for sår i form af henvisning til sårcenter/team reducerer amputationerne. Indsatsen skal være et samarbejde mellem fodterapeut, diabeteslæge, sygeplejerske og ortopædkirurg. Behandling af blodsukker, blodtryk og kolesterol (medicinsk behandling) Der er effektive midler til at sænke forhøjet blodsukker, blodtryk og kolesterol, og generelt skal alle type 2 diabetikere løbende tilbydes individuel vurdering og behandling. Det anbefales generelt, at blodsukker, blodtryk og kolesterol behandles mere intensivt end tidligere. Det er også vigtigt, at type 2 diabetikere med begyndende nyrepåvirkning (dvs. øget æggehvideudskillelse i urinen) eller åreforkalkning i hjerte, hjerne og benenes kar, tilbydes en speciel intensiv behandling. Typisk er det nødvendigt med flere medicinpræparater i kombination rettet mod blodsukker, blodtryk og forhøjet kolesterol. Motion, rygestop, kostændringer og vægttab (ikkemedicinsk behandling) Det anføres i rapporten, at der ikke er overvældende beviser for, at visse dele af den ikke-medicinske behandling har blivende værdi over en lang årrække. Der er dog enighed om at anbefale regelmæssig motion og fedtfattig kost med lavt kalorieindhold, da disse tiltag kan reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol. Undervisning og blodsukkermåling Igen mangler der på områderne undervisning og blodsukkermåling videnskabelige forsøg, der klart viser langtidseffekter. Det anføres dog i rapporten, at undervisning i bred forstand og hjemmemåling af blodsukker bør være en helt naturlig del af alle diabetikeres egenomsorg. Det anbefales også, at erfaringerne med de eksisterende diabetesskoler undersøges yderligere de kommende år. Praktiserende læger og sygehuse Rapporten peger på, at gode resultater i behandlingen bedst opnås, når den praktiserende læge og ambulatoriet arbejder tæt sammen. Der er kun få undersøgelser af dette samarbejde, men Diabetesforeningen har længe peget på, at både læge og diabetiker bør kende anbefalingerne for rutine- og årskontrol. Rapporten lægger op til, at det diskuteres lokalt, hvordan diabetesbehandlingen sættes i system for, at organisering af behandlingen bliver bedst mulig Konklusion MTV-rapporten er et opslagsværk, primært udformet til de politiske beslutningstagere. Dog har vi nu fået 400 siders dokumentation for, at det er muligt at behandle type 2 diabetes effektivt. Der er kommet en række bekræftende svar på spørgsmål om behandling af type 2 diabetes samtidig med vigtig ny viden. Endvidere er der nu en øget fokus på betydningen af, at diabetesbehandlingen sættes i system. Endelig har lanceringen af en national handlingsplan for diabetesområdet skabt forventning om en virkelig forbedring af behandlingen af både type 1 og type 2 diabetikere de kommende år. Den nationale handlingsplan vil blive omtalt på hjemmesiden og i medlemsbladet i februar Diabetes

7

8 emne Diabetesforeningens kursusguide Foto / Claus Haagensen, Chili Her følger en oversigt over kurser for børn og unge med diabetes og deres familie. Ansøgning om kursusdeltagelse skal være Diabetesforeningen i hænde hurtigst muligt og senest den 1. marts Deltagerne optages i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Deltagere, der ikke tidligere har været på kursus, vil dog få fortrinsret. Der udsendes besked om optagelse i starten af april, og ca. 1 måned før kursusstart tilsendes kursusmateriale. Der er mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse ved kommunen. Kursusbrochure med tilmeldingsblanket kan rekvireres hos Gitte Lippert, Diabetesforeningen, tlf eller på diabetesambulatoriet. Overskuddet fra Diabetes - foreningens landsindsamling "Sukkersyge Børns Dag" bruges til at betale kurserne, så de er gratis for deltagerne og deres familier. 8 Diabetes

9 emne Kurser 0-4-årige med familie Dato: maj Kurset vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Der vil blive lagt vægt på udveksling af erfaringer, undervisning og vejledning. 5-6-årige med familie Dato: juni Dato: juni Kurserne vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Tema: Snart klar til skole, undervisning og vejledning. 7-8-årige med familie Dato: juni Dato: juni Vordingborgskolen danner rammerne om de 2 kurser. Temaet bliver "diabetes, mad og motion" årige med familie Dato: juni Dato: 28. juni-2. juli Kurserne holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "ung og diabetes, mad og motion" årige med familie Dato: oktober Kurset holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "diabetes, mad og motion" årige alene Forældre deltager den sidste dag. Dato: 30. juni-3. juli Kurset afholdes i Troldehuset, Trelle Næs beliggende ved Fredericia. Temaet bliver "jeg kan selv". Børnene skal minimum have haft diabetes i 2 år for at deltage på dette kursus årige med familie Dato: juni Kurset afholdes på Vejstrup Ungdomsskole beliggende på Sydfyn. Temaet bliver "ung, idræt og fællesskab" årige alene Forældrene deltager den sidste dag. Dato: juli Kurset afholdes på Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn. Forældrene vil blive inviteret med den sidste dag, hvor der vil være undervisning og erfaringsudveksling. Temaet bliver "ung, idræt og fællesskab" Læs mere om Diabetesforeningens familiekurser på Diabetes

10

11 forsikring Livsforsikring med fordele Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør i Diabetesforeningen En undersøgelse har vist, at 60 % af foreningens yngre medlemmer med fordel kan tegne den nye gruppelivsforsikring for diabetikere. Diabetikere i alderen år kan nu i 5-årige intervaller sikre deres efterladte en dækning i tilfælde af dødsfald. Når den 5- årige dækning udløber, kan man gentegne livsforsikringen for en ny 5-årig periode og så fremdeles. Forsikringen kan opfylde bankernes krav om livsforsikring ved lån. Dækningen tegnes i moduler á kr. dog maksimalt kr. Der skal ikke fremvises helbredserklæring, men i stedet svares på en række helbredsmæssige spørgsmål, som relaterer sig til især de seneste 2 år. Ved hver ny periode (5-årig) skal man dog svare tilfredsstillende på de helbredsmæssige spørgsmål, som er langt mere lempelige end de spørgsmål, som hidtil er stillet diabetikere ved tegning af livsforsikring. Præmien for gruppelivsforsikringen afhænger af alder, antal år med diabetes, samt hvor stor dækning der ønskes. Præmien er meget fordelagtig for alle under 40 år, men der er som nævnt dækningsmulighed helt op til det 60. år. En del medlemmer har allerede en gruppelivsforsikring gennem deres fagforening. Dækningen vil typisk være på kr., men med Topdanmarks gruppelivsforsikring har man nu mulighed for at forøge dækningen med fra kr. til kr., da ens pårørende i tilfælde af dødsfald vil få udbetalt summer både fra fagforeningens ordning og Topdanmark, som admini strerer den nye ordning. Læs om alle betingelser på Pensionsopsparing på fordelagtige vilkår (SPARTOP) Der åbnes nu mulighed for at etablere en pensionsopsparing, som er blandt markedets bedste på grund af de lave administrationsomkostninger. Opsparingen er i øvrigt et godt alternativ, hvis man ikke kan få en livsforsikring, fordi man ikke kan opfylde de stillede helbredskrav, eller fordi præmien på grund af alderen synes for stor for diabetikeren. Du kan få mere at vide om denne ordning ved at ringe til Topdanmark, tlf Diabetesforeningen har ingen økonomiske interesser i ordningen. Der er alene tale om et medlemstilbud. Præmier for gruppelivsforsikring, hvis man kan opfylde kravene. Bemærk at du skal gange med 2, 3 eller 4, hvis du vil dækkes for kr., kr. eller kr. Priser ved dækning på kr. (2002) Nuværende alder Antal år siden diagnosen blev stillet 2-5 år 6-10 år år år år år 598 kr. 669 kr. 756 kr. 795 kr. 906 kr år 520 kr. 630 kr. 739 kr. 811 kr. 913 kr år 913 kr kr kr kr kr år kr kr kr kr kr. Diabetes

12 rygning & diabetes Rygning er skadeligt især for diabetikere. Rygning forværrer komplikationer til diabetes, specielt åreforkalkning, nyre- og nervesygdom. Men rygning øger også risikoen for at få diabetes. Rygning og diabetes en farlig cocktail Tekst / Thure Krarup, overlæge dr. med., Medicinsk afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte Foto / Brian Østergaard, e-mergency Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt. Man behøver blot se på de erstatninger, som rygere især i USA opnår ved at lægge sag an mod tobaksindustrien for de følgetilstande og sygdomme, der er opstået som følge af rygning. En skrækkampagne mod rygning med billeder af åreforkalkede blodkar og tjærefyldte lungesvulster er for nylig blevet opgivet i Danmark, da man mente, at billederne var for stærke. Der er altså gode grunde til ikke alene at ophøre med at ryge, men måske nok så vigtigt aldrig at begynde, fordi det er så vanskeligt at holde op igen. Studier viser, at hvis man starter tidligt med at ryge, og ryger man mange cigaretter, så har man en øget risiko for at få diabetes. I to undersøgelser af i alt personer havde kvinder og mænd, der røg mere end 25 cigaretter daglig, betydelig større risiko for at udvikle diabetes end kvinder og mænd, der ikke røg. Den største risikofaktor Men hvad ved vi om virkningen af rygning, når man har diabetes? Lad os se på nogle eksempler, der fortæller noget om rygning og risikofaktorer. En rask mand på ca. 50 år har en forventet dødelighed de næste 20 år på ca. 28 %. En mand med diabetes i samme alder med let forøget æggehvidestof i urinen, højde 180 cm, vægt 105 kg med blodtryk på 175/110, et kolesterol på 8 mmol/l, HbA1c på 10,1 og som er ryger har en forventet dødelighed de næste 10 år på 64 %. Hvis samme mand holdt op med at ryge, ville hans dødelighed falde til 47 %. Hvis han aldrig havde røget, ville tallet være 39 %. Hvis han behandles til en vægt på 75 kg, blodtryk på 130/85, kolesterol på 5 mmol/l og HbA1c på 7,0 % det vil sige alle værdier er tæt på behandlingsmålet men han stadig ryger, så falder hans forventede dødelighed til 39 %. 12 Diabetes

13 Eller sagt på en anden måde: Det at ryge udgør alene en næsten ligeså stor fare som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen hos denne mand. Alligevel er der mange diabetikere, der ryger. Diabetesforeningen gennemførte i 1999 en undersøgelse ved telefoninterviews, hvor det blev anslået, at ca. 1/3 af alle diabetikere ryger dagligt. Lidt flere mænd end kvinder ryger, og der er flest i gruppen af årige. Her ryger næsten 50 %. I de forskellige aldersklasser ryger en tredjedel til halvdelen mere end 16 cigaretter i døgnet. Hvorfor er det så skadeligt? Hvad sker der med blodkarrene, når man begynder at ryge? Vi er alle født med en fin overflade på indersiden af blodkarrene, endotelet. Endotelet er vigtig for en normal funktion af vore blodkar. Endotelet kan danne stoffet NO (kvælstofilte) i karvæggen, som kan få blodkarret til at udvide sig. Begge disse funktioner er mål for, hvordan blodkarret fungerer. Både diabetes og rygning kan nedsætte dannelsen af NO og mindske karrets evne til at udvide sig. Begge dele ses tidligt i åreforkalkningsprocessen, og det er én af grundene til, at man mener, at rygning fremskynder åreforkalkning i karrene. Blodsukkerkontrol Sammenhængen mellem blodsukkerkontrol og rygning er ikke særlig velbelyst og derfor usikker. I en undersøgelse af 40 type 2 diabetikere fandt man større modstand mod insulin virkningen (insulinresistens) hos dem, der røg. I en undersøgelse af ca. 700 type 1 diabetikere var rygning sammen med alder ved diabetesdebut de faktorer, der stærkest forudsagde dårlig metabolisk kontrol. Rygning påvirker insulinoptagelsen fra underhuden og dermed vanskeliggøres den optimale virkning af insulinet. Der er imidlertid behov for yderligere videnskabelige undersøgelser til belysning af virkningen af nikotin på diabeteskontrollen. Hjerte-karkomplikationer Det er kendt, at rygning hos ikke-diabetikere medfører øget sygelighed og død. Det er også kendt, at diabetikere har en øget sygelighed og risiko for at dø tidligt sammenlignet med ikkediabetikere. Cigaretrygning har i flere undersøgelser sammen med forhøjet kolesterol og blodtryk vist at være en stærk risikofaktor for at dø som følge af blodprop i hjertet. Desuden fandt man hos type 2 diabetikere hyppigere hjertesygdom blandt rygere end hos ikke-rygere. I andre undersøgelser har diabetikere, der ryger, hyp - pigere fået blodprop i hjernen eller hjerneblødning, end diabetikere, der ikke ryger. Det positive er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen for at få disse følgesygdomme. Og jo tidligere man holder op, desto mindre er risikoen dog bliver den ikke lige så lille, som hvis man aldrig havde røget. Sendiabetiske komplikationer Rygning synes at medføre tidligere udvikling af de sendiabetiske komplikationer. Risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom er dobbelt så stor for rygere som for ikke-rygere. Hyppigheden af mikro- (lidt albumin i urinen) og makro albuminuri (mere end 300 mg albumin i urinen pr. døgn) er fundet højst hos rygere, og har man begyndende mikroalbuminuri forværres nyresygdommen oftere hos rygere og tidligere rygere end hos ikke-rygere. Rygning er også en risikofaktor for nervebetændelse (neuropati). I en gruppe type 2 diabetikere uden neuropati, der blev undersøgt gennem næsten 5 år, udviklede rygerne hyppigere neuropati end ikke-rygerne. >> Diabetes

14 >> fortsat fra side 13 rygning & diabetes Motivation til rygestop Der er ikke mange undersøgelser om rygeophør hos diabetikere, men undersøgelser peger på, at alle ansatte i sundhedssektoren kan medvirke til at opnå rygeophør hos diabetikere. Jo flere der op fordrer rygeren til ophør og jo hyppigere desto bedre bliver resultatet. Rådgivningen kan foregå individuelt eller i gruppe, og selv kortvarig råd - givning har virkning, når den gives hyppigt. Rådgivning 4-7 gange over mindst 8 uger kan give ca. 25 % rygeophør. Nikotintyggegummi synes at være det bedste middel til at understøtte et rygestop og kan øge antallet af ikke-rygere med ca. 50 % efter et år. Nikotinplaster er mindre effektivt, men virker også. Brugen af forskellige tabletter har ikke givet overbevisende resultater. Interviewundersøgelser i udlandet tyder på, at op mod halvdelen af diabetikere ikke får rådgivning om rygeophør. I to danske undersøgelser blev antallet af rygere reduceret fra 35 % til 30 % på 6 år og fra 27 % til 21 % på 4 år. Analyser har i mange år vist, at der er mange penge at spare for samfundet ved rygeophør på grund af færre følgesygdomme. Det kan derfor undre, at diabetikere prioriterer rygeophør lavt, når de bliver bedt om at vurdere, hvad de mener er det vigtigste, de kan gøre for at forbedre forløbet af deres diabetes. Det kunne måske skyldes risikoen for vægtstigning og nedsat humør eller ligefrem depression ved forsøg på rygeophør. Det skal dog understreges, at det godt kan lade sig gøre at opnå rygeophør. Det har vist sig, at seks besøg over tre måneder hos en læge eller rygestopinstruktør, og derefter hver 3. måned med samtidig nikotinsubstitution og evt. 6 ugers behandling med det antidepressive stof bupropion (zyban) medfører fuldstændig rygeophør hos % dvs. en tredjedel et år senere. Det er altså aldrig for sent at holde op. Jo før jo bedre. >> 14 Diabetes

15 At ændre adfærd er aldrig enkelt At holde op med at ryge er lettere sagt end gjort, og ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes. For mange er det en proces, der tager op til flere år, og mange vil opleve tilbagefald undervejs. At ændre adfærd er aldrig enkelt uanset om det gælder rygestop, vægttab, regelmæssig motion eller sunde madvaner. Alle skal igennem en række svære faser ofte flere gange før det lykkes. Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Afslutning En amerikansk psykolog (James Prochaska) har sammen med kolleger studeret, hvilke mekanismer der ligger bag adfærdsændring generelt, og han er nået frem til, at der er tale om følgende faser: Denne opdeling giver et billede af, hvor kompliceret det er, men kan også bruges som et værktøj for en selv i hele processen. >> Diabetes

16 >> fortsat fra side 15 Én cigaret gør dig til ryger igen Tekst / Inge Hyllested, rygestopinstruktør, projektkoordinator i Diabetesforeningen Bent, Ronny og Mette fortæller her om deres forhold til rygning. Deres udgangspunkter er vidt for skellige og dermed også deres holdning til rygning og rygestop. Bent Djurskov er 65 år gammel og har haft diabetes siden Han røg sin første cigaret i 14 års alderen, og lige så snart han fik råd, var forbruget oppe på cigaretter om dagen. Han røg, når der var pauser på arbejdet, han røg lige så snart, der var en kollega, der begyndte at tage fat i en cigaretpakke, og han røg meget i forbindelse med selskabelighed. På den tid var det usædvanligt, hvis folk ikke røg, og vi blev på - virket alle vegne, der var næsten ingen røgfri miljøer, siger Bent. Bent og hans kone røg støt og roligt i 25 år uden at spekulere på, om det var farligt, eller om det generede andre mennesker, at man røg. Første rygestop I 1972 fik Bent et nyt arbejde. Jeg arbejdede tæt sammen med en chef, der kæderøg, og de andre i firmaet røg også virkelig meget. På det tidspunkt fik jeg mit eget kontor. Det var dejligt at komme ind på det, når man kom fra alle de tilrøgede lokaler i firmaet, derfor besluttede jeg, at der ikke skulle ryges i mit, og jeg stoppede faktisk med at ryge i 8 år. Første tilbagefald I 1980 skete der mange ting i mit private liv, jeg var meget stresset og tog derfor en cigaret. Det hjalp mig på det tidspunkt, men jeg fik også bekræftet, at én cigaret gjorde mig til ryger igen på stedet. Efter at have røget igen i ca. 10 år, bliver jeg dog mindet kraftigt om alle ulemperne ved at ryge, og at omgivelserne også har det dårligt med det. Min kone bliver i 1989 opereret i hjertet og holder op med at ryge hun har ikke røget siden og er helt sikker på, at hun aldrig kommer til at ryge igen. Deres fællesrum i hjemmet er i dag helt røgfrie. I 1984 fik jeg konstateret diabetes. Jeg blev hurtigt inddraget i forenings arbejdet og startede senere Amager Lokal komité. Overvejelsesfasen Det er umuligt ikke at tænke på den meget uheldige cocktail, der hedder diabetes og tobak, når man som jeg, ofte skulle arrangere foredrag om senkomplikationer til diabetes. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne blive tobakken kvit. I 1999 satte vi i Hovedstadskomitéen et projekt i gang. I samarbejde med Center for Rygeafvænning i Københavns Kommune, uddannede jeg og 5 andre diabetikere os til rygestopinstruktører for at kunne hjælpe københavnske diabetikere til et rygestop, og for at få sat rygepolitik på dagsordenen i Diabetesforeningernes lokalkomitéer i Hovedstadsområdet. Det krævede, at jeg selv blev røgfri, og med hjælp fra en sygeplejerske fra centret og nikotinsubstitution, var jeg røgfri, da vi startede på kurset. Helt ukompliceret var det ikke, nikotintyggegummiet var dengang meget hårdt, og det gik ud over mine tænder, derfor forsøgte jeg mig med nikotinsugetabletter. De gav mig et væld af blister, og det sved meget ubehageligt, og jeg var derfor nødt til at holde op med at bruge dem. Ind imellem forsøgte jeg at bruge nikotinplaster, men det følte jeg ikke rigtigt gav noget, jeg havde mere glæde af at være aktiv med at pakke tyggegummi og sugetabletter ud og putte dem i munden. Efter et år var jeg både røg- og nikotinfri de næste 2 år. Andet tilbagefald I juli i år var hele familien til fest, og jeg tændte en cigaret for min søn, der havde brækket armen, og pludselig sad jeg og røg på den, som om jeg aldrig var holdt 16 Diabetes

17 rygning & diabetes op. Igen måtte jeg sande, at én cigaret gør dig til ryger igen. Ny overvejelsesfase Min kone, der også har fået type 2 diabetes, var meget ked af, at jeg startede igen, både på mine og egne veje. Hun har fået astma på grund af sit tidligere store cigaretforbrug og har kun 60 % lungefunktion, og kan derfor slet ikke tåle at være passiv ryger. Jeg stod også for at skulle have nye tænder, som jo koster en formue. Derfor lovede jeg min kone, at når de nye tænder er sat i munden den 27. oktober 2003, vil jeg fastsætte en dato, hvor jeg vil stoppe, og denne dato skal være før, vi går ind i december Forberedelsen Denne gang har jeg besluttet, at det skal lykkes, jeg har forberedt mig på det, fortalt familie, venner og bekendte om det. Sidste gang jeg holdt op, tog jeg 10 kg på, jeg har tabt noget af det igen, men jeg vil nødig tage så meget på som sidst. Derfor er jeg i gang med at tænke meget over mine motionsvaner, og jeg vil forsøge at trave lidt mere i hverdagen, både for at undgå at tage på og for at bruge motionen som afledning. Bent ved godt, at mindst en tredjedel af dem, der holder op med at ryge i et eller flere år, får tilbagefald. Tredje gang skal være lykkens gang, har jeg sagt til mig selv mange gange i dagene op til den fastlagte dato, denne gang skal rygestoppet holde, både for min egen skyld og for min kones, slutter Bent Djurskov. Kampagnen virkede Ronny Magnussen, der er medlem af Diabetesforeningens Ungdomsudvalg, har aldrig røget. Han er 24 år og læser til ingeniør i Odense. Han fik dia - betes for 2½ år siden. Ronny fortæller: Jeg har aldrig følt mig fristet til at ryge, og det er der to grunde til. Han blev meget påvirket af de kampagner, der kørte i folkeskolen, da han var teenager. Det skræmte ham at se billeder af rygerlunger og høre, om de skader tobak forvoldte, så for ham virkede kampagnen. Han begyndte også at føle sig generet af passiv rygning, selv om han altid har været udsat for røg i hjemmet, da begge forældre ryger. I øjeblikket arbejder han på en arbejdsplads, hvor der bliver røget i et rum, hvor man er tvunget til at opholde sig. Ronny har gjort de ansatte opmærksom på, at det er ubehageligt at være passiv ryger. Det er blevet op - takten til, at ledelse og de ansatte har fået udarbejdet en rygepolitik. Mange af Ronnys venner er ikkerygere, men han er ikke fanatisk. Det er dog efterhånden ikke så mange steder, problemet opstår. Hans nuværende arbejds plads, Ingeniørskolen, er røgfri. Der må ikke ryges i lokalerne og på gangene, men kun i den yderste trappeopgang og udenfor skolen. Fra vaneryger til ikke-ryger Mette Lüthje, 25 år, er også medlem af Diabetesforeningens Ungdomsudvalg. Hun fortæller om sit rygestop: Næsten alle i min familie er rygere, og jeg røg min første cigaret som 15-årig. Året efter fik jeg diabetes. Jeg tænkte slet ikke på at holde op med at ryge dengang. Mit cigaretforbrug steg støt og roligt, og fra 1995 har jeg røget 20 cigaretter om dagen. Jeg betragtede mig selv som vaneryger, hver gang der var pauser i mit arbejde, og når andre røg, tog jeg også en cigaret. Men jeg er også fysisk afhængig, for jeg røg også, når jeg havde influenza og lå i sengen med høj feber. Jeg var begyndt at hoste en del, men det var andre ting, der fik mig til at tage en beslutning om at holde op med at ryge. Min kæreste ryger ikke. Vi skal giftes til påske, og jeg har 3 fortsæt, der skal opnås inden da. Jeg skal stoppe med at bide negle og det er sket, jeg skal tabe nogle kg, og jeg er stoppet med at ryge. Den 19. juli i år blev cigaretterne lagt på hylden og erstattet af almindeligt sukkerfri tyggegummi. Forbruget var i begyndelsen enormt, men er nu ved at nærme sig det daglige forbrug af tyggegummi, jeg havde før rygestoppet. De første 2 dage brugte jeg også nikotininhalator. Umiddelbar ulempe ved rygestoppet er, at ens tøj lugter meget ubehageligt når jeg kommer hjem fra selskaber, hvor der er blevet røget. Fordelene er til gengæld meget tydelige, jeg hoster ikke mere, jeg "lugter ikke af tobak", og vores hjem er i dagligdagen røgfrit, slutter Mette Lüthje. >> Diabetes

18 >> fortsat fra side 17 Afledningsmanøvrer Ved rygestop er det vigtigt at forsøge at ændre adfærd for at mindske risikoen for tilbagefald til gamle vaner og derved gen - optage rygningen. Følgende afledningsmanøvrer kan bruges, når du vil kvitte tobakken. Når du får lyst til at ryge, kan du: belønne dig selv Beløn dig selv, og glæd dig over de små fremskridt. Tag én dag ad gangen. Nogle kan have glæde af mærkedage: En lille gave efter 1 uge, en lidt større efter 2 uger, osv. Nogle sparer det beløb op, som de dagligt brugte på tobak. motionere Motion fungerer godt som afledningsmanøvre, når rygetrangen er størst. Det virker samtidig afstressende. Selv en kort gåtur virker afledende. Gå i stedet for at tage elevatoren, rejs dig fra dit skrivebord og gå hen til en kollega, kaffemaskinen, postkassen, hvor som helst. Du skal blot bevæge dig. Motion har flere fordele: Det afhjælper stress, får dine tanker væk fra rygning og gør dig stærkere til at klare afvænningen. Vær realistisk det er bedre at begynde i det små og øge omfanget end lægge hårdt ud for senere at opgive. tage en dyb indånding Træk vejret dybt og langsomt gennem næsen. Hold vejret i 3 sekunder, før du langsomt ånder ud igen. Gentag et par gange. Øvelsen giver en fornemmelse af ro, der kan hjælpe dig igennem, når du føler trang til at ryge. aktivere tanker og hænder Løs kryds og tværs, læs, fil negle. Det vil være en god idé at have en pakke sukkerfrit tyggegummi liggende i nærheden. Pak det ud, put det i munden og tyg. Det kan komme til at erstatte vanen med at ryge. udvikle nye rutiner Lav om på de rutiner, der før hørte sammen med rygningen. Hvis du før røg, når du drak kaffe, så skift til at drikke fx te. Hvis du før røg, når du talte i telefon, så hav en blok liggende, som du kan tegne kruseduller på imens. Fortsæt selv listen: Formålet er at bryde de rutiner, der før hørte sammen med rygning. Rygeafvænningstilbud i Danmark Tekst / Poul Tværmose, psykolog, projektleder i Nationalt Center for Rygestop Rygning er som bekendt en meget væsentlig risikofaktor for sundheden på en lang række områder. Rygning er for mange mennesker samtidig en yderst vanskelig vane at blive kvit. Mange rygere har derfor brug for en eller anden form for hjælp og støtte til at blive smøgerne kvit. Blandt den halvdel af danske rygere, der ønsker at holde op med at ryge, udtrykker mere end en tredjedel da også, at de ønsker hjælp og støtte. Derfor er der i Danmark gennem de senere år opbygget en lang række for - skellige tilbud om hjælp til rygestop. Metoderne De metoder der er nævnt her, er alle metoder, som har en videnskabelig dokumentation for effekt. På det private marked tilbydes herudover akupunktur og hypnose som hjælp til rygestop. Der er imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for effekten af disse behandlinger i forhold til rygestop. Medicinsk behandling Hjælp til rygestop findes i form af medicinsk behandling med nikotinerstatning eller Buprorion (som er på recept). Nikotinerstatning findes i en række forskellige former som plaster, inhalator og næsespray samt tyggegummi og sugetabletter i forskellige styrker og med varierende smag. På apo - teket kan man få råd og vejledning om, hvilke produkter der passer bedst til behovet. Den medicinske behandling 18 Diabetes

19 virker bedst, når den kombineres med anden form for hjælp og støtte som nogle af de metoder der nævnes herunder. Rygeafvænning i grupper og individuelt Rygeafvænning i grupper eller individuelt varetages af uddannede instruktører og er baseret på fælles standarder. Man kan således regne med at kvaliteten er i orden. Rygestopgrupper Der findes landet over en række muligheder for at deltage i rygestopkurser i grupper. Grupperne består gerne af 8-10 deltagere og løber typisk over fem mødegange med et møde hver uge. Møderne indeholder orientering om en række centrale emner som nikotinafhængighed, abstinens, rygetrang, rygerstop og vægt, nikotinerstatning mv. Deltagerne deler deres erfaringer med rygestoppet med hinanden. Inspirationskurser Inspirationskurserne svarer til rygestopkurserne, blot er ind - holdet koncentreret, og kurset afvikles på et enkelt møde af et par timers varighed. Individuel rygeafvænning Individuel rygeafvænning tilpasses den enkelte. Som udgangspunkt er der tale om en forløb, der ligner rygestop i grupper, men med mulighed for større fleksibilitet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt. Individuel rygeafvænning ved telefonrådgivning På telefon kan man få gratis individuel personlig rygeafvænning. Selvhjælpsmaterialer Der findes flere internetadresser, hvor man kan melde sig til et rygestopprogram over nettet, eller bestille skriftlige materialer om rygestop fx en rygestop guide. Det anbefales i de fleste tilfælde at supplere rygeafvænningen med brug af nikotinerstatning. På disse internetadresser kan man finde generel information om rygning og rygestop: har megen information om rygning og rygestop. her findes en liste over apoteker, der tilbyder personlig rygeafvænning. På denne adresse kan man også søge på landets amter og få en oversigt over, hvilke tilbud der findes i amtet og relevante telefonnumre mv. her kan man under emnet tobak blandt andet få inspiration til sit rygestop, bestille pjecer, finde frem til lokal personlig rådgivning om rygestop og benytte et internetbaseret rygeafvænningsprogram. har informationer om rygning og oversigt over materialer. er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for unge med information, konkur rencer mv. Følgende internetadresser har et internetprogram til rygeafvænning: For fagpersonale som ønsker støtte til rygestop til unge, kan oplysninger findes på På STOP Linien, telefon kan man bestille diverse materialer om rygestop og vælge personlig rådgivning om rygning og rygestop. Call & Quit, telefon giver telefonisk rådgivning om rygestop til unge På finder du en opdateret guide til rygeafvænningstilbud i samtlige amter i Danmark (august 2003) samt mange andre gode råd om rygestop. Diabetes

20

21 verdens diabetes dag 2003 Verdens Diabetes Dag 2003 En stor succes Tekst / Per Jensen, konsulent i Diabetesforeningen Foto / Martin Loesch I november blev der over hele landet afholdt arrangementer med fokus på fødder og diabetes. Læger og fodterapeuter fortalte om diabetes og fodsår, herunder årsager, forskellige typer komplikationer og behandling. De ud - gjorde et godt team og lagde i deres fremlæggelser stor vægt på konkret forebyggelse og egenomsorg. Mere end 1600 deltog i Verdens Diabetes Dag 2003 fordelt på 15 steder rundt om i det ganske land. Arrangementernes succes skyldes i høj grad foreningens frivillige, idet amterne i år stort set selv har stået for planlægning og gennemførelse. Enkelte steder forsøgte man sig med en kombinationen af foredrag, minimesse eller diabetesmarkedsdag, og det viste sig at være en god idé. God formidling og dialog De mange deltagere oplevede levende foredrag med masser af faktuelle oplysninger serveret på en letforståelig måde, hvilket viser at foredragsholderne har tænkt på modtagerne af budskabet. Det betød også, at spørgelysten efterfølgende var meget stor. Alle steder var der i pausen mulighed for at få en snak med udstillere fra medicinalfirmaer, blodsukkermålefirmaer og andre. Et ord, som går igen i år er succes. Og succes kommer ikke af sig selv. Det kræver samarbejde og mange hænder, når der skal være etableres stande med Diabetesforeningens materialer, og der skal serviceres mange mennesker. Af de mange "guldkorn", der blev sagt rundt omkring i landet, skal her blot nævnes, at en læge sagde, at "det er vigtigt for også at undgå problemer med fødderne, at blodsukkeret holdes så nær det normale som muligt. For voksne er et HbA1c på 6,5 % ideelt, men gerne mindre end 7,0 %. Og som fodterapeuten sagde: "Husk sko skal passe de skal ikke gås til" Diabetes

22 mad med glæde Julemad kager og konfekt Tekst / Margit Kristiansen, klinisk diætist Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Diabetesforeningen har udgivet en ny minikogebog, der er højaktuel med opskrifter på lækker julemad og julebag, konfekt og meget mere. Vi bringer her et lille udpluk blandt bogens mere end 50 opskrifter på såvel traditionelle som mere utraditionelle retter alle med tilknytning til julen. God jul og velbekomme! Laksemousse (16 pers.) Ingredienser: 1 stykke laks (ca. 750 g), der skal være ca. 450 g kogt kød salt 7 blade husblas 2 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g fx ylette 100 g light flødeost naturel med højst 18 g fedt pr. 100 g 2 forårsløg (ca. 50 g) ¾ bdt. dild 2 tsk. mild paprika 2 spsk. citronsaft 75 g røgede lakserester salt, hvid peber Pynt: dildkviste rød kaviar limebåde Fremgangsmåde: Laksestykket dampes mørt i letsaltet vand i ca. 15 min. Den er mør, når den mærkes fast. Laksestykket tages op af vandet og afkøles. Kødet pilles fra skind og ben. Husblassen lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min. Mælkeproduktet røres op med flødeosten. Forårsløgene rengøres og skæres i tynde strimler. Dilden klippes fint. Forårsløg, dild, paprika og citronsaft røres i massen. De røgede lakserester skæres ud i mindre stykker. Laksekødet pilles i små stykker og vendes i massen sammen med røget laks. Husblassen tages op af vandet med det vand, der hænger ved. Husblassen smeltes over vandbad. Husblassen hældes i en tynd stråle i laksemassen under hurtig omrøring. Laksemoussen smages til med citronsaft, salt og peber. Moussen fordeles i en form (ca. l l). Moussen tildækkes, stilles i køleskab og trækker i ½-1 døgn. Servering: Laksemousse serveres som forret eller frokostret sammen med groft brød. Moussen kan evt. formes med en spiseske til ovale kugler eller skæres ud i stykker og lægges på et stykke ristet brød og pyntes. Pr. pers. (ca. 50 g): Energi 325 kj Kulhydrat 1 g Fedt 4,5 g Tip! Dressing kan serveres til. Fx fromage frais eller andet magert mælkeprodukt tilsat friske krydderurter og smagt til med citronsaft, salt og peber. 22 Diabetes

23 Mørbradbøffer med frugtkompot (8 pers. som frokostret) Ingredienser: 1 svinemørbrad (ca. 500 g) 1 spsk. fedtstof 50 g svesker uden sten 1 dl vand 1 løg (ca. 100 g) 2 æbler fx Cox Orange (ca. 200 g) 2 tsk. fintrevet citronskal ½ tsk. tørret timian salt, peber Fremgangsmåde: Sveskerne skæres i tykke strimler. Sveskerne sættes i blød i koldt vand i ca. 1 døgn. Svinemørbraden afpudses, bimørbraden fjernes, og mørbraden skæres i 8 stykker á ca. 3 cm. Mørbradstykkerne bankes let flade med håndroden. Stykkerne duppes tørre med et stykke køkkenrulle. Mørbradstykkerne krydres med salt og peber. Mørbradstykkerne brunes i fedtstoffet på en pande og steges færdige ved middel varme i ca. 3 min. på hver side. Mørbradstykkerne tages af panden og holdes varme. Løget pilles og skæres i tynde skiver. Æblernes kernehuse fjernes, og æblerne skæres i både. Løget svitses i det fedtstof, der er på panden. Citronskal tilsættes sammen med timian, salt og peber. Svesker og æblebåde tilsættes sammen med ½-1 dl af udblødningsvandet. Frugtkompotten simrer i ca. 5 min., til æblerne er møre, og væden er kogt ind. Kompotten smages til med salt og peber. Servering: Frugtkompotten hældes i et fad, og mørbradstykkerne lægges ovenpå. Mørbrad med frugtkompot serveres som frokostret sammen med groft brød eller løse ris. Serveres løse ris til, skal frugtkompotten ikke koges helt ind. Server en salat eller råkost til. Pr. pers.: Energi 550 kj Kulhydrat 6 g Fedt 4,5 g Diabetes

24 Juletræsfigurer (50 stk.) Ingredienser: 30 g margarine 30 g brun farin ½ dl sirup (70 g) ½ dl kærnemælk ½ usprøjtet citron 4 dl hvedemel (ca. 250 g) 30 g Atwel eller Perfect Fit 1 tsk. kakao ½ tsk. stødt nelliker ¼ tsk. natron Pynt: glasur eller mørk chokolade med mindst 70 % kakaoindhold evt. mini M&M smarties Fremgangsmåde: Margarinen røres blød. Farin og sirup røres i margarinen. Kærnemælken røres i dejen. Citronen vaskes, og skallen rives fint. Citronskal, hvedemel, Atwel, kakao, nelliker og natron blandes godt. Melblandingen røres i dejen lidt efter lidt. Dejen æltes grundigt, dækkes til med husholdningsfilm og lægges i køleskab i ca. 1 time. Dejen rulles ud til ca. ½ cm tykkelse. Dejen udstikkes med forskellige forme. Kagerne lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen ved 200 C i 8-10 min. Skal kagerne anvendes som pynt på juletræet, laves der et lille hul foroven til at trække et rødt bånd igennem, imens de stadig er varme. Kagerne pyntes eventuelt. Servering: Juletræsfigurerne kan spises, som de er eller pyntes med en tynd stribe mørk chokolade eller glasur. Oven på striberne kan lægges fx sølvstøv, sølvkugler eller M&M mini smarties. 1 juletræsfigur uden pynt.: Energi 125 kj Kulhydrat 5 g heraf tilsat sukker 0,5 g Fedt 0,5 g 1 juletræsfigur med chokolade eller glasur: Energi 125 kj Kulhydrat 6 g heraf tilsat sukker 1 g Fedt 0,5 g 24 Diabetes

25 mad med glæde Julekaffe (4 pers.) Ingredienser: ½ vanillestang 1 hel kanelstang 5 hele nelliker 8 dl vand 1 dl malede kaffebønner 4 tsk. cognac sødemiddel efter smag Pynt: ½ dl piskefløde reven skal af en usprøjtet appelsin Fremgangsmåde: Vanillestangen flækkes og kommes i en skål sammen med kanelstang og nelliker. Vandet bringes i kog og hældes over krydderierne. Krydderierne trækker under låg i 1 time. Krydderierne sies fra vandet og kasseres. Vandet bringes atter i kog. Kaffebønnerne kommes i en stempelkande eller en tragt. Det kogende vand hældes over kaffen. Cognacen fordeles i 4 krus, og den færdige kaffe hældes over. Fløden piskes til skum og kommes på toppen af kaffen. Appelsinen vaskes og rives på et råkostjern eller et juliennejern. Appelsinskal kommes på toppen af flødeskummet som pynt. Pr. pers.: Energi 250 kj Kulhydrat 1 g Fedt 5 g Diabetes

26 Clementiner i krydret lage (4 pers.) Ingredienser: 8 store clementiner eller 4 små appelsiner (i alt 600 g) 1 vanillestang ¾ l vand 6 stjerneanis 2 hele kanelstænger 2 knsp. safran sødemiddel svarende til ca. 150 g sukker Fremgangsmåde: Clementinerne pilles, og de hvide hinder skæres væk med en skarp kniv. Clementinerne skal være hele. Vanillestangen flækkes. Vand, stjerneanis, kanelstænger, vanillestang og safran bringes i kog. Clementinerne lægges i vandet, og det hele bringes op på kogepunktet. Gryden tages straks af varmen, og sødemidlet tilsættes. Clementinerne trækker i lagen, til den er kold. Clementinerne tages op af lagen og afdryppes. Servering: Clementiner i krydret lage serveres enten alene eller evt. sammen med Marsaladressing. Retten kan også serveres som tilbehør til vanilleis eller risalamande. Som tilbehør rækker opskriften til 8 pers. Pr. pers. ved 4 pers.: Energi 225 kj Kulhydrat 9 g Fedt 0,5 g Marsaladressing (4 pers.) Ingredienser: 1 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g fx ylette ½ vanillestang ½ spsk. Marsala sødemiddel efter smag Fremgangsmåde: Det syrnede mælkeprodukt kommes i en skål. Vanillestangen flækkes, og kornene skrabes ud. Vanillekorn og Marsala blandes i mælkeproduktet. Marsaladressingen smages til med sødemiddel og trækker i køleskab i ca. 1 time. Pr. pers.: Energi 75 kj Kulhydrat 1 g Fedt 0,5 g 26 Diabetes

27 mad med glæde produktnyt Solsikkerulle (16 skiver) Ingredienser: 1 dl solsikkekerner (ca. 50 g) 30 g rosiner 60 g dadler sødemiddel svarende til ca. 15 g sukker Pynt: 1 spsk. kokosmel 1 spsk. sesamfrø Fremgangsmåde: Solsikkekernerne hakkes meget fint med en kniv eller males i en blender. Rosiner og dadler hakkes meget fint. Solsikkekerner, rosiner, dadler og sødemiddel blandes. Blandingen blendes i en foodprocessor, til den bliver klisteret. Blandingen trilles til en rulle. Kokosmel og sesamfrø blandes og ristes gyldent på en tør pande og afkøles. Rullen pensles med lidt vand og trilles i kokosblandingen. Rullen lægges i køleskab i mindst 2 timer og skæres i skiver. 1 skive (10 g): Energi 200 kj Kulhydrat 5 g Fedt 2,5 g Flere lækre "julerier" Har du lyst til at prøve flere af de lækre "julerier", kan du købe bogen i Diabetesforeningen. Brug bestillingskuponen side 74 eller bestil i web-butikken på Flere apoteker sælger også Julemad kager og konfekt. Fedtfattigt og sødt til julemåneden Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist K-Salat har lanceret dressinger i serien: Højst 5 % fedt. Varianten Creme Fraiche dressing indeholder pr. 100 g: Energi 430 kj, fedt 5 g og kulhydrat 14 g. Creme Fraiche dressingen opfylder dermed Diabetesforeningens anbefalinger om, at dressing højst må indeholde 5 g fedt og 15 g kulhydrat pr. 100 g. Hermesetas Drys Let kan nu anvendes af diabetikere på linie med de fleste andre sødemidler. Fyldstoffet er 42 % kostfibre og 55 % maltodextrin mod tidligere udelukkende maltodextrin. Dvs. indholdet af kulhydrat er væsentlig nedsat i strø-sødemidlet. Sødestofferne er acesulfam K og aspartam. Sidstnævnte sødestof er ikke stabilt ved stærk varme, dvs. Hermesetas Drys Let er mindre velegnet til fx bagning. Brunkager ikke tilsat sukker fra ISIS kan købes på apoteket og hos Hermedico. Næringsindholdet pr. 100 g er: Energi 1530 kj, fedt 18 g og kulhydrat 44 g. Brunkagerne er sødet med acesulfam K, der ikke giver stigning i blodsukkeret. 3 brunkager vejer ca. 10 g. Sukkerfrit slik i mange variationer er kommet på butikshylderne i løbet af efteråret. Det er vingummi, lakrids, slikkepinde og toffee. Slikvarerne er sødet med maltitol, maltitolsirup og/eller mannitol. Disse stoffer kaldes også sukkeralkoholer eller polyoler. De påvirker blodsukkeret og giver energi, dog ikke så meget som sukker. Produkter sødet med sukkeralkoholer anbefales derfor ikke i større mængder til diabetikere. Maltitol, maltitolsirup osv. kan også give gener fra mave og tarmkanal, hvis stofferne spises i større mængder. Diabetesforeningen anbefaler, at personer med diabetes højst spiser, hvad der svarer til 10 g kulhydrat af sukkerfrit slik sødet med sukkeralkoholer. Hvis man spiser mere, skal man tælle kulhydraterne med og justere mad- eller insulinforbrug efter det. Eksempler: 2 Caribbean Toffee (debron eller Eat light) svarer til 10 g kulhydrat. Det samme gør 3 stk. (5 små) vingummi eller lakrids fra samme firmaer. Sukkerfri chokolade i forskellige varianter fås også fra firmaet debron. Disse chokolader kan ikke anbefales, da indholdet af fedt er ca. 35 g pr. 100 g chokolade. Til sammenligning indeholder en almindelig sukkersødet chokolade ca. 30 g fedt pr. 100 g. De sukkerfri chokolader er også sødet med sukkeralkoholer. Diabetes

28

29 kort & godt Mad og motion Madens sammensætning og den daglige motion har stor betydning for at leve et godt liv med diabetes. På Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle kan du få ny inspiration ved at deltage i et internat kursus, der bl.a. byder på: spændende mad motion sygdomslære egenomsorg socialt samvær Kurset løber fra mandag den 19. januar til fredag den 23. januar 2004 og koster kr. I prisen indgår overnatning, undervisning, forplejning og materialer. Ring til skolen for Gastronomi, Musik & Design (tidligere Vinding Hus-holdningsskole), tlf og hør nærmere om kurset og få tilsendt program. Støt forskningen via Biobanken I Danmark findes en ressource inden for forskningen i type 1 diabetes, som er unik i verden. Biobanken, som den kaldes i daglig omtale, er en stor samling blodprøver fra børn med nyop daget diabetes og deres familier. Siden 1996 har hundredvis af forældre givet tilladelse til at lade en prøve af deres eget og deres børns blod indgå i Biobanken. Den store samling blodprøver giver hidtil usete muligheder for at forske i de genetiske forhold omkring type 1 diabetes. For at sikre, at Biobanken kan fortsætte med at indsamle, opbevare og udlevere blodprøver til forskning i type 1 diabetes, har Diabetes foreningen opfordret alle familier til børn med diabetes om et årligt støttebeløb i 10 år. Appellen er sendt ud i slutningen af oktober 2003, og i begyndelsen af 2004 håber vi at kunne for tælle om stor tilslutning fra familierne, fordi det er med til at sikre Biobankens fremtidige drift. Her i bladet vil vi følge Biobanken og løbende fortælle om de forsknings projekter, som forhåbentligt bringer nye landvindinger i vores viden om diabetes. Læs mere på Læs også artiklen "Kan type 1 diabetes forudsiges?" side 48. Diabetes

30 livet med diabetes 55-årige Svend Petersen har altid malet og tegnet sig gennem livet. Han har levet et turbulent liv, og det er gået ud over hans sukkersyge. I dag er han ramt af diabetiske følgesygdomme, men føler sig alligevel privilegeret, fordi han er blevet opmærksom på livets positive sider og sine egne muligheder. Livet har fået en ny betydning Tekst / Britt Nørbak, journalist Foto / Anne Mette Welling Svend Petersen har inviteret indenfor i sin lejlighed i Frederikshavn. Stuen afslører, at han er et kreativt menneske. Der er malerier og plakater på væggene og mange ind rammede tegninger på gulvet. Alt sammen noget, Svend Petersen har skabt gennem de sidste 35 år. Jeg tegner, fordi jeg har brug for det. Jeg har faktisk malet og tegnet allermest i de år, hvor jeg havde det skidt. Selvfølgelig har der været perioder, hvor jeg ikke har malet, fordi jeg blev optaget af noget andet, men jeg har malet, siden jeg var ganske ung, og jeg har flere malerier inden i mig, som jeg skal have ud, fortæller Svend Petersen. Ville ikke acceptere diagnosen Tilbage i 1967 fik 19-årige Svend Petersen konstateret type 1 diabetes, men ville ikke acceptere diagnosen. Han blev student samme år og rejste til København for at læse samfundsvidenskab. Som en slags oprør mod sin diabetes kom han ikke i gang med studiet. I stedet levede han det vilde liv med ungdomsoprør og hash og LSD. Jeg var desperat. Jeg opførte mig vildere end alle andre for at overbevise mig selv om, at jeg i hvert fald ikke var ander ledes, bare fordi jeg havde fået sukkersyge. Jeg havde 5-6 barske år, hvor jeg ikke fik behandlet min diabetes, selv om jeg godt vidste, at den var gal. Til gengæld malede og tegnede jeg rigtig meget i de år, for billederne var mit faste holdepunkt. Det var hårdt psykisk at have fået en kronisk sygdom, og jeg havde ikke nogen at tale med, husker Svend. I 1973 mærkede Svend Petersen følgerne af sit vilde liv. Han fik tilkendt pension, og hans læge fik ham indlagt på hospitalet. Jeg var altid træt, og jeg havde fået nervebetændelse i begge ben. Jeg havde mishandlet min sukkersyge, selv om jeg godt kendte til komplikationerne. Jeg ville ikke være syg som ung, og derfor prøvede jeg at ignorere min diabetes. Jeg havde det dårligt psykisk, og det blev ikke bedre af, at jeg blev førtidspensionist som 23-årig. Nu skulle jeg i gang med at bearbejde, at jeg havde fået en kronisk sygdom, siger Svend Petersen. Han begyndte at interessere sig for antikviteter, og i 1979 vendte han tilbage til Frederikshavn og åbnede en marskandiserforretning. Han syntes, det var spændende at lære om kunst og historie, og han fik stillet sin nysgerrighed ved at læse rigtig mange bøger. Alligevel kunne Svend ikke motivere sig selv godt nok til at tage hensyn til sin sukkersyge, og i 1985 blev hans nervebetændelse forværret. 30 Diabetes

31 Svend Petersen har malet de sidste 35 år. Det har resulteret i en udstilling på Frederikshavn Bibliotek med 72 billeder fra 1968 til Tæt på at blive blind Svend blev indlagt på Aalborg Sygehus, og her fik man stabiliseret sukkersygen. Min krop var medtaget. Så mødte jeg en pige med to børn og åbnede en ny forretning i Frederikshavn, og ved siden af passede jeg både hus og have. Jeg knoklede døgnet rundt og fik føling 3 gange om dagen. Det klarede jeg med at spise en Mazarin-kage i stedet for at gå til kontrol. Sådan levede jeg i 2 år, og så fik jeg huller i synet, siger Svend Petersen. Han kigger rundt i stuen på sine malerier og fortæller, at han var tæt på at blive blind for 13 år siden. Han fik laserbehandling i begge øjne i 1½ år, og det lykkedes lægerne at redde noget af hans syn. Dengang behandlingen startede, havde Svend Petersen 5 % syn tilbage på det højre øje og 75 % på det venstre. I dag har han samlet 35 % af sit oprindelige syn tilbage. Da mine øjne blev dårlige, kom der ro på mit liv. Jeg flyttede fra pigen og afviklede min forretning. Jeg var sikker på, at jeg ville blive helt blind eller måske dø, og jeg gik bare og ventede på at miste synet. Men helt mirakuløst stoppede blødningen i mit højre øje. Efter råd fra min læge begyndte jeg på en vitaminkur og på kosttilskud. Det hjalp. Jeg synes faktisk ikke, at mit syn er så dårligt i dag som for år >> Diabetes

32 >> fortsat fra side 31 livet med diabetes tilbage, og det er fordi, jeg ikke længere kan huske, hvordan tingene skal se ud, så jeg har ikke noget at sammenligne med, siger Svend Petersen. Han indstillede alle planer om at male og tegne, da hans syn blev forværret, men så skete der noget, der igen fik ham til at udtrykke sig kreativt. En dag midt i halvfemserne gav Svend sig til at rydde op i de mange billeder, han stadig havde liggende, og han fik lyst til at arbejde videre, da han så, at nogle af de malerier, han havde tegnet med tusch for mange år siden, var falmet. Jeg gav mig til at "restaurere" billederne og fik igen lyst til at male og tegne. Jeg skabte nye billeder og fandt ro i at male. Dertil kom, at jeg mødte min nuværende kæreste, Karen Margrethe, som er det bedste, der er sket for mig. Hun besidder en medmenneskelig omsorg, som jeg ikke har mødt mange steder, og hun er blevet min støtte i et og alt, siger Svend Petersen. Aktiv i Diabetesforeningen Udover at Svend mødte kærligheden og begyndte at male igen, skete der også noget andet godt i hans liv. En dag, da jeg var til kontrol med min diabetes, spurgte ambulatoriet, om jeg ikke kunne tænke mig at starte en brugergruppe i Frederikshavn. Det ville jeg gerne, siger Svend, og hans arbejde med diabetes greb hurtigt om sig. Udover at være formand for brugergruppen, blev han leder af et livsstilskursus, og det gjorde ham så motiveret, at han søgte Frederikshavn Kommune om penge til at starte flere livsstilskurser. Jeg fik pengene af kommunen og mit arbejde fortsatte. I 1999 blev jeg formand for Diabetesforeningens gruppe i Frederikshavn, og det var spændende. Svend Petersen mødte stor interesse og opbakning omkring diabetes arrangementerne i Frederikshavn, og til hvert arran gement mødte der mellem 75 og 125 diabetikere op. Jeg blev motiveret på grund af brugergruppen. Jeg så andre diabetikere blomstre op, og det var godt for mig at være med. Folk var taknemmelige for min indsats, og det inspirerede mig til at yde endnu mere, siger Svend og tænker her på Diabetesforeningens indsamling Sukkersyge Børns Dag, som han også har gjort et stort stykke arbejde for. Han organiserede salget af skrabelodder, og resul tatet blev ti gange så godt som de foregående år. Vi solgte lodder for kr., og året efter solgte vi for kr. Jeg gjorde jo bare, som man skulle: Skrev til skolerne, lavede bykort, organiserede grupper og så videre. Det var hårdt arbejde, men det betalte sig i den sidste ende, for der kom et flot indsamlings resultat ud af det. Midt i alt arbejdet blev Svend Petersen syg i sommeren Han blev indlagt på intensivafdelingen med en virus, der forårsagede vand i lunger og hjerte. Mine nyrer og lever satte ud. Min kæreste sad ved min side, og hun tog det så roligt, at jeg til sidst blev overbevist om, at jeg nok skulle klare den. Da jeg blev udskrevet, gik der omkring ½ år, før jeg kunne klare mig selv igen, og jeg kunne ikke blive ved med at være formand for diabetesgruppen i Frederikshavn. Derfor fandt jeg en rigtig god afl øser sidste år. Jeg sidder dog stadig i lokalkomitéen, og jeg kommer ofte med råd og input, men jeg har været nødt til at trappe ned. Mine nyrer fungerer kun 15 %, og jeg skal til at gå i dialyse hver anden dag. Udstilling gav flot respons For at klare det psykisk begyndte jeg at male igen. Jeg fik lyst til at udstille alle mine værker og Frederikshavn Bibliotek sagde ja til, at jeg kunne udstille hos dem, forklarer Svend Petersen. I august og september måned i år havde han sin første udstilling. Den blev godt modtaget, og Svend Petersen fik solgt mange af sine malerier. Det betød meget for mig, at der kom så mange til min udstilling. Jeg var nervøs for, hvordan jeg ville blive modtaget, men jeg fik en flot respons. Min udstilling blev en slags dagbog for mig, for det afspejler de sidste 35 år af mit liv. Jeg lavede også nye værker til udstillingen, og jeg føler, at udstillingen har været en slags afrunding på de 35 år, siger Svend Petersen. Jeg er glad for at have fået solgt en del af mine værker, for det er en slags eftermæle. Jeg har skabt og efterladt noget, som måske kan inspirere andre og gøre dem glade. Og jeg har stadig fotos af alle billederne i et fotoalbum, så samlingen er på en måde stadig intakt. Nyt positivt livssyn Svend Petersen synes, at han har lært meget af at have været syg. Det findes mange lyserøde solstrålehistorier om diabetikere, og der passer jeg ikke helt ind, men 32 Diabetes

33 Oliemaleriet til venstre hedder "Farvel til gentagelsen som princip" og den grøn-blå plakat til højre "Faldende Blade". jeg prøver alligevel på at være et positivt menneske, for jeg har lært meget af det liv, jeg har levet. Jeg har lært, at jeg ikke skal lade mig begrænse. Jeg fokuserer ikke på mine begrænsninger, kun på mine muligheder. Da jeg troede, jeg ville blive blind og ikke længere kunne male, var jeg klar til at be-gynde at skrive bøger. Jeg kunne indtale dem på bånd og få en anden til at skrive. Jeg kontak-tede i den forbindelse lokal radioen, og ad den vej kom jeg pludseligt til at lave lokalradio i flere år. Jeg har også altid læst meget, og da synet blev dårligt, fik jeg i stedet en ny hobby, nemlig skak. Jeg meldte mig ind i skakklubben, for det kunne jeg stadig se til. På den måde fik jeg en ny kontaktflade og undgik at blive isoleret. Jeg prøver at se positivt på tilværelsen, men jeg kan da også sætte mig ned og tude en gang imellem, indrømmer Svend Petersen. Han tilføjer, at livet har fået en ny betydning for ham. Det, der irriterede mig for år tilbage, er jeg ligeglad med i dag. Jeg tænker positivt fremfor negativt. Jeg fokuserer på det, jeg kan, i stedet for det, jeg ikke længere kan. Jeg er ked af, at det tog mig 20 år, før jeg fandt ud af det, og før jeg ville indse, at jeg skulle passe min diabetes. Jeg har som følge heraf kæmpet meget for, at der kan blive tilknyttet psykologer til de diabetesgrupper, der findes. Som diabetiker har man brug for at tale om sygdommen og de tanker, man gør sig. Det er svært at forlige sig med, at man aldrig bliver rask til gengæld er der i dag et langt større "råderum" end tidligere. Man kan tilnærme sig et helt normalt liv, men det er stadig vigtigt at understrege, at det kan gå galt, hvis man ikke accepterer sin sygdom og går til kontrol. En psykolog kan hjælpe diabetikere med at håndtere de tanker, der måske fører til, at man prøver at ignorere sygdommen, siger Svend Petersen. Han åbner terrassedøren ud til gården, hvor han har et pænt udsyn over Frederikshavn centrum. Han kigger hen på sin store CDsamling. Jeg kan godt lide at høre musik, når jeg maler. Gerne rock eller blues. Jeg elsker musik fra 40 erne til 70 erne. Jeg er nok stadig lidt af en gammel 68 er, smiler han Diabetes

34

35 kort & godt Ekstra børnekursus på Knuthenborg I 2003 tilbød Lensgreve Adam Knuth, der var ambassadør for årets indsamling til fordel for børn med sukkersyge, at betale for ophold, forplejning og kursusfaciliteter til et ekstra børnekursus. Et initiativ, som blandt andre Lines forældre var meget glade for: Ungdomsblad netop udkommet "Min ældste datter Line på 11 år fik i december 2002 konstateret type 1 diabetes. Vi havde søgt om at komme på diabetesskole i sommeren 2003, men fik afslag. Vi var senere så heldige, at vi fik besked på, at Grev Knuth fra Knuthenborg Safaripark havde sponsoreret et weekendkursus for 13 diabetesbørn og deres familier. Og her var vi blandt de udvalgte. Al undervisning foregik i selve Knuthenborg Safaripark. Forældre og børn fik undervisning og udvekslede erfaringer med diætister, sygeplejersker og en psykolog. Kurset var rigtig, rigtig godt, og det var dygtige fagfolk, som forstod at få forældre og børn og søskende til at vende deres følelser i gode debatter og erfaringsudvekslinger", skrev Lines forældre blandt andet efter kurset. Alle unge mellem 14 og 26 år, der er medlem af Diabetes foreningen, har netop fået tilsendt foreningens ungdomsblad, Tjek på tilværelsen. Bladet, der fremover vil udkomme en gang om året, er nummer 3 i rækken af hæfter, der henvender sig direkte til unge med diabetes både i form og indhold. Artiklerne tager udgangspunkt i de oplevelser og udfordringer, som især unge med diabetes kan nikke genkendende til. Kurset har også sat præg på Diabetesforeningens julemærke, som er børnetegninger de fleste tegnet af børnene på "Knuthenborg-kurset". Julemærkerne er vedlagt kontingentopkrævningen og koster 30 kr. Artiklerne i Tjek på tilværelsen handler denne gang bl.a. om at være 17 og type 2 diabetiker, om insulinchok, om at flytte hjemmefra, om at have en kæreste med diabetes, om, hvordan man laver sund og billig mad på SU og om diabetes og jobsøgning. Skulle du af en eller anden grund ikke have fået Tjek på tilværelsen, så spørg efter det på dit ambulatorium. Diabetes

36 kort & godt Tilbud til unge efterlyses Alt for ofte oplever unge med diabetes, at besøget på ambulatoriet ikke blev det, de havde brug for eller forventet. At der er et stort behov for ændring i mødet mellem behandlerne og unge med diabetes kom frem på FS19 s landskursus, hvor 200 sygeplejersker var samlet. Her var der debat på baggrund af et oplæg ved Bibi Høgle-Hazelton, der har skrevet ph.d.-afhandlingen "Diabetes en skole for livet". Her ser hun bl.a. nærmere på, hvordan unge med dia - betes undervises og vejledes af deres behandlere. Ved at følge forløbet på et "ungdomshold" på en diabetesskole, viste det sig, at undervisningsmetoderne ofte ikke byggede på et teoretisk grundlag for denne aldersgruppe. Hun har også undersøgt, hvordan unge med nydiagnosticeret diabetes i øvrigt lærer at leve med sygdommen (tanker, følelser, behov, egne og kollektive erfaringer). I løbet af projektet havde Bibi Høgle- Hazelton en del af sin kontakt med de unge via mail, og denne form gav en hurtig mulighed for at "tale" om det væsentlige. Her er et lille udpluk af, hvad de unge nævnte som problemstillinger, der burde tages op: Livet med diabetes giver begrænsninger i valg i livet. Vi forventer ikke den store hjælp fra behandlerne man må selv tage fat! Natlige tanker om årsag: Skæbne/egen skyld?/fremtiden. Det er så irriterende, at behandlerne siger: Du kan leve som andre, du skal blot Vi vil gerne stilles krav til: Hvorfor siger de ikke noget, hvis man ikke kom sidst? Det, der gav mig mest ved skoleopholdet, var mødet med andre unge med diabetes. 36 Diabetes

37 gaver & arv Gaver og arv der gavner Tekst / Max Ørnskov Hansen, næstformand i Diabetesforeningen Diabetesforeningen modtager hvert år 5-8 mio. kr. i arv. Pengene gives i anerkendelse af foreningens arbejde for diabetikerne. I nogle tilfælde målrettes pengene. Fx skænkede en ældre dame i sit testamente hele sin formue til forskning i øjen- og nervesygdomme hos diabetikere. Mange forskere har fået gavn af denne og andres arv. Forskningen i de sidste år har bidraget væsentligt til at nedbringe alvorlige komplikationer til diabetes. Blandt de testamentariske gaver er mange mindre beløb. Det er positivt, at mange betænker foreningen med et beløb, og tilsammen bidrager disse til at løse store opgaver. Det er mest tilfredsstillende, når vi har mulighed for at glæde giverne ved at vise, hvad en gave bruges til. Det gælder også en efterladt, når der fx er givet en gave til minde om en for giveren kær og vigtig person. Mange projekter var aldrig sat i værk, hvis disse gavebeløb ikke kom. I de senere år har vi fx kunnet gennemføre den største europæiske undersøgelse nogensinde af børnefamiliernes vilkår, og på forskningsområdet har det været muligt at støtte to banebrydende projekter som led i en nordisk forsknings-konkurrence. I år har vi kunnet gennemføre et ekstra børnefamiliekursus. Foreningens informationsarbejde for type 2 diabetikere blev startet på økonomisk baggrund af gavebeløb, og hvert år runder mange op, når de betaler kontingent, køber julemærker eller lægger penge oveni, når de køber informationsmateriale. Diabetesforeningen er blandt de for eninger, som producerer mest information til deres medlemmer, og det skyldes ikke mindst den øko - nomi, som kommer fra private givere. Livet er til for at blive levet. Derfor er det ofte så vanskeligt at tale om livets afslutning. Mange tager en beslutning og bestemmer, at en del af deres efterladte penge skal bruges til gavn for de mange diabetikere, og på den måde skaber de baggrund for et bedre liv for disse. Det skal vi andre være taknemmelige for Diabetes

38 lov & ret Uddannelse til alle Tekst / Signe Hasseriis, Socialrådgiver i Diabetesforeningen Foto / Polfoto For at sikre, at også handicappede og syge kan gennemføre en uddannelse, er der forskellige muligheder for støtte i uddannelses-systemet. Det er intentionen, at alle uanset om de har en sygdom eller et handicap skal have lige muligheder for uddannelse. Derfor er der indført regler om kompenserende støtte. Denne kaldes i lovgivningen ofte specialpædagogisk støtte også selv om hjælpen er af praktisk karakter. Det kan være alt fra fysisk indretning af undervisningslokaler og hjælpemidler i undervisning eller praktik til særlige vilkår ved eksamen. Elever og studerende med handicap eller vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal som udgangspunkt aflægge prøver og gå til eksamen efter de almindelige eksamensregler. Men for at yde det faktiske faglige standpunkt retfærdighed, kan det være nødvendigt at tilrettelægge eksaminationen efter den enkeltes særlige forud-sætninger. For diabetikere kan det være relevant med mere tid ved en eksamen, fordi der fx er behov for at spise og for at måle blodsukker. Det er altid en konkret vurdering af den enkeltes situation, der er bestemmende for, hvilken hjælp der skal gives. Det er uddannelsesstedet, der skal sørge for hjælpen. Reglerne er forskellige for folkeskoler, gymnasier, Hfkurser, erhvervs-skoler og videregående uddannelse sinstitutioner. Derfor skal du kontakte din klasselærer eller studievejleder for at få mere at vide om netop dine muligheder. Hvis du ønsker forlænget prøvetid til at løse eksamensopgaver til sommer, skal du allerede nu i gang med at undersøge mulighederne 38 Diabetes

39 Køb din julegave med ægte spansk mad, så har Diabetesforeningen bogen til dig: Sund og spændende Mad fra mange lande I bogen finder du ægte spanske retter, enkelt tilberedt og med friske råvarer. Eller hvad med en italiensk eller tyrkisk aften? Bogen tager dig på en kulinarisk rejse til en række Middelhavslande, som hver giver deres bud på spændende mad, du selv kan lave hjemme i dit køkken, næste gang du får besøg. Bestil bogen på kuponen side 74.

40 unge på udveksling I sommer havde 18-årige Annemarie og hendes familie i Mogenstrup besøg af den jævnaldrende Pia fra Slovenien. Gennem en uge udvekslede de to unge erfaringer om diabetes og om deres store fælles interesse for musik. Diabetes på dansk og slovensk Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / Finn John Carlsson Det var i forbindelse med "Nordic Diabetes Camp 2003", som Lions Club arrangerede i sommer, at de to unge fi k mulighed for at møde hinanden. På et 14 dages sommertogt på skonnerten "Marilyn Anne" deltog 21 unge med diabetes fra 10 forskellige lande, og alle havde i ugen op til togtet været på besøg hos danske værtsfamilier. Familierne havde åbnet deres hjem og vist de unge, hvordan vi lever i Danmark ved at tage på ture og på besøg hos familiemedlemmer. Til gen - gæld havde familierne så fået en masse at vide om gæsternes hjemlande og om, hvordan man der arbejder med diabetes, og de unge kunne udveksle erfaringer om, hvordan man takler de problemer, der kan opstå, når man har diabetes. Fælles interesser Al kommunikation foregik på engelsk, men det var ikke noget problem for de unge eller de danske værtsfamilier. I Danmark er engelsk jo ikke fremmed for os, og Pia var rigtig god til at gøre sig forståelig, så det var ikke noget problem, fortæller Annemarie og hendes forældre, Hanne og Jens Erik. Da det så ovenikøbet viste sig, at vi havde mange fælles interesser, glemte vi hurtigt det med sproget, fortæller Annemarie. Selvom de to unge snakkede sammen om alt muligt, så snakkede de selvfølgelig også om diabetes. Begge piger fik konstateret type 1 diabetes som 13-årige. Den ens "debutalder" gjorde, at de, trods kulturelle og sproglige forskelligheder, havde mange følelser til fælles og en forståelse for det at være ung med diabetes. Fx var deres be - skrivelser af at have lavt blodsukker om natten fuldstændig ens, og deres samtaler om de fælles oplevelser bevirkede, at der hurtigt blev skabt en særlig kontakt. Maden i Danmark Det er Annemaries indtryk, at de i Slovenien har en mere "videnskabelig tilgang" til behandlingen af diabetes. Det kører meget på det medicinske, og der er mere kontrol, og de er mere strikse. Der er 40 Diabetes

41 nogle helt faste rutiner for, hvordan man forholder sig, når man har fået konstateret diabetes. Ved debut skal alle deltage i kurser/diabetesskole, hvor alle de "praktiske" ting gennemgås, fx hvordan man måler blodsukker og tager insulin. Det er også mit indtryk, at der ikke er så meget undervisning i kostens betydning som i Danmark. Maden er ikke på samme måde en del af behandlingen, og Pia var meget glad for den mad, vi spiste, som jo er meget "Middelhavskost" fedtfattig og med mange grønsager. Hun var vant til mere traditionel mad. Vi bagte også efter Diabetesforeningens "Kager, der smager", mens Pia var her, og det var tydeligt, at hun ikke var vant til selv at bage. Musik, natur og familiebesøg Slovenske Pia og danske Annemarie fandt hurtigt ud af, at de havde en fælles interesse i musikken. Pia synger i kor og spiller på et traditionelt slovensk strengeinstrument. Klaver spiller de begge, og Annemarie spiller desuden på tværfløjte. Dertil kom begge pigers interesse for "nutidig" musik, som de begge lyttede til med stor fornøjelse også mens Pia var på besøg hos den danske familie. Også Annemaries mormor mødte Pia. Vi syntes, at hun skulle inddrages i vores almindelige liv, og det at komme på besøg hos familien er også med til at vise hende, hvordan vi lever som familie. Da det var sommerferie, da Pia besøgte familien i Mogenstrup, var der også mulighed for at tage på ture, og på den måde blev den unge slovener præsenteret for både den danske natur og kultur og oplevede fx Møns Klint. Da Pia er katolik, var hun også på besøg i en katolsk kirke, men ellers gik ugen med almindelige gøremål, når man har ferie: God mad på terrassen, strandture og besøg. Annemaries lillesøster var på sprogrejse i England, mens Pia var på besøg, og hun boede derfor på hendes værelse. Pia faldt hurtigt ind i livet i familien, og ugen fløj af sted. Både Annemarie og hendes forældre syntes godt, at de kunne have brugt en uge mere, men Pia skulle jo videre på sommertogt på skonnerten "Marilyn Anne" og mødes med de andre unge. Annemarie og hendes familie mødtes dog endnu en gang, før Pia tog tilbage til Slovenien, og siden har de to unge mailet til hinanden Diabetes

42

43 kort & godt Apotekerne takker for godt samarbejde Apotekerforeningen og i særdeleshed apotekerne rundt om i Danmark vil gerne sige tak for det gode og konstruktive samarbejde, de har haft med Diabetesforeningen i årets løb. "Vores samarbejde i forbindelse med Sundhedsår 2003 på landets apoteker er et godt eksempel på den energi, der kan opstå, når flere går sammen om et vigtigt emne. Diabetesforeningen og apotekerne har en fælles interesse i at fortælle danskerne om det sunde liv, vi alle har mulighed for at vælge, så vi kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Og vi har en fælles interesse i at få kontakt med de omkring danskere, der har type 2 diabetes uden at vide det, samt give inspiration og opmuntring til dem, der har fået stillet diagnosen", siger formanden for Danmarks Apotekerforening Paul Bundgaard. Han peger på mange af de fælles aktiviteter, der er løbet og fortsat vil løbe af stablen rundt omkring i landet herunder borgermøder og andre arrangementer. De fleste har været en vældig succes med mange interesserede deltagere. "Statistikken taler sit klare sprog om livsstilssygdomme. Men når flere aktører i sundhedssektoren såsom Diabetesforeningen og apotekerne står sammen om de alvorlige budskaber, trænger budskaberne klarer igennem", siger Paul Bundgaard og håber på et fortsat godt samarbejde. For selv om Sundhedsår 2003 snart rinder ud, så fl ytter det ikke apotekernes fokus fra diabetes området Diabetesforeningens informationskampagne om type 2 diabetes fortsætter de næste par år rundt om i landet, herunder også på landets apoteker. Diabetes

44 kort & godt Uddeling fra Den Sociale Fond Ved ansøgningsfristens udløb den 30. september 2003, havde Diabetesforeningen modtaget 92 ansøgninger. Af disse er 23 indstillet til legat portion, 69 er indstillet til afslag. Der var i alt kr. til uddeling. Ane Sofie Andersens Mindelegat Diabetesforeningen har overtaget administrationen af dette legat fra Landsretssagfører Arne Raff. Fundats Til børn indtil det fyldte 14. år f.s.v. disse lider af sukkersyge eller tuberkulose, og de ikke selv eller deres forældre er i stand til at ofre noget særligt på deres helbredelse. Børn, lidende af sukkersyge, vil være fortrinsberettigede. Legatportion kr. Ansøgning På særligt skema, der bestilles og returneres til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Ansøgningsfrist 15. januar. Udbetaling sker 3. februar.

45 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Diabetesforeningen har Motivationsgrupper i amterne Nordjylland, Viborg, Ringkøbing, Vestsjælland og Storstrøm. En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 timers kursus. Instruktørerne får ikke løn, men det er gratis at deltage i instruktørkurset. Tilmelding til Motivationsgrupperne eller instruktørkurset kan ske ved at indsende en af kuponerne her på siden eller via Diabetesforeningens hjemmeside på Tilmelding som instruktør Ja, jeg bor i Ringkøbing, Viborg, Nordjyllands, Vestsjællands eller Storstrøms Amt og er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe. Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg bor i Ringkøbing, Viborg, Nordjyllands, Vestsjællands eller Stor strøms Amt og vil gerne deltage i en motivationsgruppe i januar 2004 Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Sæt kryds: tabletbehandlet diætbehandlet insulinbehandlet kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole Navn på pårørende, der evt. deltager: Kuponen sendes til Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper

46

47 nyt fra nettet Log ind og brug dine fordele Tekst / Tomas Kruse, webmaster Det nye design på Diabetesforeningens hjemmeside er blevet særdeles godt modtaget af brugerne. I en afstemning på diabetes.dk har næsten 75 % tilkendegivet, at det nye udseende har forbedret oplevelsen af hjemme siden. medlemsnummer fødselsdato Det nye design skulle gøre det nemmere at finde det, man søger, og det har virket efter hensigten. Før var søgefunktionen mest brugt på diabetes.dk næst efter forsiden, men nu er den blot nummer fem. Samtidig med at Diabetesforeningens hjemmeside fik nyt design, blev der også oprettet specialsider med ekstra tilbud til medlemmer af foreningen. Alle nuværende medlemmer er blevet oprettet med brugernavn og adgangskode til disse sider. Når du er logget ind, vil du få en oversigt over medlems fordele. Du vil fx få adgang til opskriftsdatabasen og artikel basen, og desuden giver medlemskabet rabat på varerne i web-butikken med mulighed for at downloade pjecer og foldere. Husk, at du altid er velkommen til at sende ris, ros og forslag til forbedringer af diabetes.dk til [email protected] Login sådan gør du: Du kan logge på medlemssiderne via den grå login-boks, som kan findes i venstre side af såvel forsiden som samtlige undersider på diabetes.dk under overskriften "brugerprofil". Brugernavnet er dit medlemsnummer, som du kan finde på medlemskortet (Diabetes ID-kort), og det er desuden trykt på bagsiden af dette blad lige over navn og adresse. Medlemsnummeret er altid på 6 cifre, men har du et ID-kort med et af de gamle femcifrede medlemsnumre på, skal du tilføje et 9-tal foran nummeret på kortet. Adgangskoden er din fødselsdato skrevet som et seks-cifret tal be - stående af dato, måned og år. Hvis du fx er født den 12. januar 1955, vil din adgangskode altså være (ddmmåå). Problemer med login Hvis der er problemer med at logge ind, kan det skyldes, at sikkerhedsindstillingerne på din computer er sat meget højt. Din internetforbindelse skal acceptere cookies for, at du kan få adgang, og det kan du indstille på følgende måde: Tænd for internettet og åben menuen "funktioner" fra toppen af siden. Vælg "internet-indstillinger" og derefter "beskyttelse af personlige oplysninger" (kan også hedde sikkerhed). Nu skal du tilføje til de websteder, du har tillid til, og når det er gjort, er problemet løst. Login-problemer kan også skyldes, at vi ikke har fået registreret din fødselsdato i forbindelse med indmeldelse i foreningen. Send en mail til [email protected] med både medlemsnummer, fødselsdato og navn, så vil vi give besked, så snart du kan logge ind. Diabetes

48 I fremtiden vil det være muligt allerede ved fødslen at fastslå, om et barn senere i livet vil udvikle diabetes. Det mener forskerne bag et banebrydende projekt, der er støttet af Diabetesforeningen. Kan type 1 diabetes forudsiges? Tekst / Tomas Kruse, journalist Foto / Polfoto Hidtil har det ikke været muligt at forudsige, hvilke børn der senere i livet vil udvikle diabetes. Det skyldes dels, at mange faktorer spiller ind, dels at mange af disse faktorer endnu er ukendte. Alligevel er de forskere, der arbejder på det omfattende diabetesprojekt, fulde af fortrøstning. Vi tror selvfølgelig på det, ellers var vi ikke begyndt på undersøgelsen, siger læge Stefanie Eising, der er primus motor i projektet, der går ud på at vise, om det er muligt allerede på fødselstidpunktet at undersøge risikofaktorer for udvikling af type 1 diabetes. Til det bruger forskerne blodprøver fra alle nyfødte i Danmark, hvorefter man sammen holder med information fra forskellige registre alt sammen noget, der kræver nye, avancerede metoder. Forskerne håber, at projektet kan føre til, at det bliver muligt at afdække risikoen for type 1 diabetes hos nyfødte. Enestående i Danmark Det er kun i Danmark, at det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre en sådan undersøgelse. Grunden er, at der her i landet findes et unikt register, hvor man på små kort af trækpapir såkaldte PKU-kort har opbevaret blodprøver fra stort set alle nyfødte tilbage til Ved at sammenholde disse oplysninger med information fra Landspatientregistret og Dansk Børne Diabetes Register giver det forskerne en enestående mulighed for at analysere fx, hvilke arvelige og infektionsbetingede faktorer der senere i livet fører til diabetes. Vi skylder overlæge Bent Nør gaard-pedersen fra Statens Serum Institut stor tak. Det er ham, der gennem mange år har været ansvarlig for PKU-kort registret, og det er også ham, der har kontaktet overlæge Jørn Nerup og seniorforsker Flemming Pociot fra Steno Diabetes Center med henblik på at samarbejde om diabetesprojektet, fortæller Stefanie Eising. Ny teknik nødvendig Forskernes problem har hidtil været, at der er så mange kendte og ukendte faktorer, der fører til udviklingen af dia - betes, at det har været umuligt 48 Diabetes

49 forskning at be stemme, præcis hvad det er, der udløser sygdommen hos nogle mennesker. Tidligere forskning har identificeret en snes såkaldte kandidatgener, dvs. gener, som man mener medfører en forøget risiko for diabetes. Stefanie Eising og hendes kolleger har fået til ladelse fra den videnskabs etiske komité og datatilsynet til at bruge små "bidder" af samtlige diabetikeres PKU-kort, omkring 2000 kort i alt og som kontrol tilsvarende bidder af kortene fra dobbelt så mange danskere uden diabetes. Netop nu er de i gang med at undersøge prøverne for tre af de vigtigste kandidatgener, men på grund af den meget lille mængde genetiske materiale, der er til rådighed, er man først nødt til at "mangfoldiggøre" det, så der er mere materiale at arbejde med. At bestemme en genotype (koden af et gen i arvematerialet) ud fra blot 3 millimeter af et gammelt PKU-kort er ikke den nemmeste opgave, men ved hjælp af en metode kaldet PCR (Polymerase Chain Reaction), kan man mangedoble mængden af de små molekyler, fortæller Stefanie Eising. Efterfølgende markeres de gener, man er interesseret i, med selvlysende stoffer. Ved at måle lysintensiteten over for bag - grunden kan man bestemme, hvilken type gen der foreligger (fx høj- eller lav-risiko-gen). Diabetes er ikke kun gener Projektet omfatter mere end blot en sammenligning af gener. Undersøgelser af fx enæggede tvillinger har nemlig vist, at selv om generne er helt ens, så er der kun % sandsynlighed for, at et sådant tvillingepar begge får diabetes. Stefanie Eising vil derfor også undersøge blodet fra PKUkortene for dets koncentration af signalstoffer, idet tilstedeværelse af bestemte signalstoffer også vides at kunne medvirke til ned - brydningen af de celler, der producerer insulin. Denne undersøgelse laves i samarbejde med Statens Serum Institut, der også undersøger blodprøverne for visse virusinfektioner. Studier har vist, at nogle børn får denne type virus, inden de udvikler diabetes, så derfor vil det også kunne have betydning, fortæller Stefanie Eising. Også de såkaldte auto-antistoffer, der retter sig mod kroppens egne strukturer, fx insulin, kan pege i retning af udvikling af diabetes. De normale metoder til at be stemme dem har forskerne været nødt Stefanie Eising undersøger bl.a. risikofaktorer for udvikling af diabetes allerede på fødselstidspunktet. til at forkaste, da de er for dyre og tidskrævende. I samarbejde med Stefanie Eising har et finskamerikansk firma i stedet udviklet en ny og billigere måde, som kan måle auto-antistofferne i papirprøverne ved hjælp af et selvlysende stof. Første skridt på vejen Stefanie Eising regner med, at undersøgelsen af de mange prøver er færdig om ca. tre år. Hun håber da at have samlet så mange oplysninger om, hvad der sker, når man udvikler diabetes, at det er muligt at opstille et egentligt regelsæt for, hvor stor risikoen er for det enkelte barn. Problemet er selvfølgelig, at selv om vi kender barnets risiko, så kan vi stadig ikke forebygge sygdommen, men at kunne forudsige risikoen allerede ved fødslen er første skridt på vejen. Og hvis vi først går i gang med at finde risikofaktorerne, når der findes en behandling, så har vi spildt værdifulde år, forklarer Stefanie Eising. Selv om forskningsprojektet ikke umiddelbart vil kunne forhindre, at børn udvikler diabetes, så kan det blive en vigtig brik i behandlingen, når forskerne finder ud af, hvordan man forhindrer nedbryd - ningen af de insulinprodu cerende celler. Hun vil dog nødigt give et bud på, hvornår det sker. Man har ledt efter en kur i 50 år, uden at der er kommet det helt store gennembrud. Personligt mener jeg dog ikke, at der vil gå lige så lang tid, før det lykkes, slutter Stefanie Eising Diabetes

50 Tlf Diafonen spørg om diabetes Stigning i blodsukker ved rygestop Jeg fik konstateret type 2 i december 2002, vejede 108 kg og havde en blodsukkerværdi på omkring 15. Jeg er 180 cm høj. Jeg er nu ved kostomlægning og motion (min. ½ time min. 6 dg. pr. uge) nået ned på 85 kg og har et stabilt blodsukker på ca. 6. Jeg er derfor for 14 dage siden gået i gang med næste "projekt", nemlig rygestop (jeg har tidligere røget ca. 30 cigaretter om dagen), og det går fi nt med nikotinplaster og tyggegummi. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil lykkes at kvitte tobakken. Men jeg kan konstatere, at mit blodsukker er stigende til trods for lidt ekstra motion. Kan jeg selv gøre mere for at stabilisere blodsukkeret og har I evt. nogle erfaringer? Svar: Først og fremmest må jeg komplimentere dig for det flotte vægttab, du har opnået ved kostomlægning. Du er et flot eksempel på, at det virkelig nytter. Dit næste projekt, nemlig rygestop, er også uhyre vigtigt, formentlig det vigtigste. Rygning og diabetes er nemlig en særdeles dårlig kombination. Det er helt almindeligt, at blodsukkerværdierne stiger lidt i forbindelse med rygeophør. Det skyldes bl.a., at vægten ofte øges lidt i denne periode, hvorved insulinfølsomheden nedsættes. Det vigtigste er dog, at du fastholder rygestoppet, og i en periode accepterer en mindre stigning i blodsukrene. Og et gennemsnitsblodsukker på 7 er bestemt ikke uacceptabelt. Hvis du under rygestoppet kan fortsætte med den sunde kost og motionsniveauet (måske endda øge dette) er det meget flot. Jeg er ikke i tvivl om, at du så senere vil tabe de ekstra kilo. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer, læge Hvad er "Dawn-effekten"? Jeg har hørt et foredrag af en læge om "Dawneffekten", som skulle give forhøjet blodsukker sidst på natten som noget helt naturligt. Er der nogen, der kan fortælle mere om, hvad det går ud på, og hvilken betydning det har for diabetikere? Svar: Dawn fænomenet refererer til øget glukosekoncentration i blodet tidligt om morgenen, inden man vågner (daggry = dawn). Mekanismen er en øget glukoseproduktion i kroppen og nedsat insulinfølsomhed, der opstår som følge af en naturlig frigivelse af forskellige hormoner, der har en modsatrettet effekt på blodsukkeret sammenlignet med insulin. Det sker hos diabetikere såvel som hos personer uden diabetes. Hos personer uden diabetes ses en tilsvarende øget insulinsekretion som svar på den øgede glukoseproduktion. Hos diabetikere er graden af blodsukkerstigning varierende og kan vise sig enten som et højt fasteblodsukker eller ved et øget insulinbehov til at "dække morgenmaden". Dawn fænomenet har ikke noget at gøre med fænomenet "modregulation", hvor stigningen i blodsukker sker som følge af stigning i hormoner frigivet pga. et lavt blodsukker (hypoglykæmi). Hos den insulinbehandlede diabetiker er der således tre hovedårsager til et højt fasteblodsukker: 1) for lille insulintilførsel, 2) Dawn fænomenet og 3) "modregulation". Hvis man er i tvivl om årsagen til et højt fasteblodsukker, er den bedste måde at opklare det på, simpelthen at måle sit blodsukker hver anden time natten igennem. Er blodsukkeret stabilt højt gennem hele natten, er årsagen insulinmangel, og den basale insulintilførsel (middellangtvirkende insulinprodukter) skal øges. 50 Diabetes

51 Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes, herunder forældre til børn med diabetes og andre pårørende. Svarpanelet består af erfarne diabetikere, som er specialister i egen sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. Hvis blodsukkeret derimod er stabilt, "nærnormalt" eller normalt natten igennem, men pludselig stiger tidligt om morgenen, er årsagen Dawn fænomenet. I så fald skal insulintilførslen ikke øges, og i de fleste tilfælde må man acceptere denne stigning i blodsukker. Observeres derimod et blodsukkerfald i løbet af natten, der resulterer i et hypoglykæmi-tilfælde og herefter en betydelig stigning, der medfører højt morgenblodsukker, er der tale om modregulation. I dette tilfælde skal insulintilførslen ikke øges, men tværtimod mindskes. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer, læge Svingende blodsukre Hej Jeg er en kvinde på 43 år, som har fået konstateret type 2 diabetes for 2½ måned siden. Jeg var meget overvægtig på det tidspunkt, men har siden tabt 13 kg (mangler stadig 12 kg). Jeg overholder min kost og får ingen medicin. Efter ca. 3-4 uger havde jeg et stabilt fastende blodsukker på mellem 5 og 7. Jeg måler selv fast 1 dag om ugen (tirsdag). I denne uge var mit blodsukker tirsdag morgen 8,4 det faldt så i løbet af dagen, og var 6,0 ved sengetid. Da jeg syntes, at 8,4 var højt i forhold til, hvad det plejede at være, målte jeg igen onsdag morgen nu var det 9,9, men faldt også her igen i løbet af dagen. I dag torsdag var det fastende 5,7. Nu er mit spørgsmål: Hvorfor er der så store udsving lige pludselig, når det i et par måneder har ligget pænt? Jeg cykler ca. 30 min. næsten hver aften på motionscykel jeg vil tro 5 ud af 7 dage om ugen er dette nok motion? Jeg holder en gennemsnitsfart på ca. 24 km, så jeg bliver forpustet og sveder. Tirsdag aften cyklede jeg dog ikke har det noget at sige på de 9,9 onsdag morgen? Hilsen Susanne Svar fra Knud, Diafonen: Kære Susanne Allerførst tillykke med det fine vægttab, det i sig selv er meget afgørende for din sukkersyge, så held og lykke med målet. Dine fasteblodsukre på 5-7 er meget fine. Om de andre blodsukre bliver det lidt gætterier fra min side, og her ville jeg godt have haft mulighed for at snakke med dig. De øvrige blodsukkermålinger er enkeltstående målinger, som er svære at kommentere, men de ser ikke umiddel bart alarmerende ud. Ved lægen får du taget et langtidsblodsukker (HbA1c), og det er et bedre bedømmelses - grundlag. Når dit blodsukker svinger over dage, ville det være en god idé engang imellem at måle en døgnprofil, dvs. 1. gang inden morgenmad og derefter 1½ time efter middagsmad og aftensmad og til sidst lige før sengetid. Så får du en fornemmelse af din døgnrytme. Hvis I har diabetesskole i det område, du bor i, vil jeg opfordre dig til at deltage på et ugekursus. Din egen læge kan henvise dig. Hvis du har yderligere spørgs mål, er du velkommen til at vende tilbage. Med venlig hilsen Knud >> Diabetes

52 >> fortsat fra side 51 spørg om diabetes Svar fra lægen: De udsving, du beskriver, er helt normale og acceptable. Der er flere mulige forklaringer på udsvingene. Måleusikkerhed på blodsukkerapparatet kan være ansvarlig for en del af udsvingene. Kosten er en anden og vigtig faktor. Det er vel sjældent, at man får nøjagtig samme antal kalorier hver dag, og udsving i kalorieindtaget kan godt forklare noget af de dag til dag-variationer af blodsukkerniveauerne, du beskriver. Det samme gælder motionsniveauet. Motion øger insulinfølsomheden, hvorved blodsukkeret falder. Dvs. hvis man springer motionen over en dag, kan man forvente lidt højere blodsukre efterfølgende. I øvrigt er den anbefalede mængde motion ½ time dagligt, fx i form af rask gang, let løb, cykling eller lignende. Endelig kan et (relativt) højt morgenblodsukker, skyldes den såkaldte Dawn-effekt, der betyder en øget blodglukose tidligt morgen/sen nat, inden man vågner. Det sker som følge af en øget glukoseproduktion og nedsat insulinfølsomhed, der opstår pga. af frigivelse af forskellige stresshormoner. Det sker hos diabetikere såvel som hos personer uden diabetes. Stress har en negativ indflydelse på blodsukkerniveauet, således at blodsukkeret stiger pga. frigørelse af stresshormoner. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer, læge Samtlige indlæg er forkortet af redaktionen Rettelse I artiklen "Mareridtet er også " (i Diabetes 5-03, side 52-53) var der et par fejl/misforståelser. For det første stod der, at Johnny Frødstrup stadig får laserbehandlinger. Sandheden er, at Johnny fik sin sidste laserbehandling tilbage i 1978, men at han går til jævnlig kontrol på øjenafdelingen. Desuden stod der, at Johnny F. fik " indopereret en kanyle i maven ". Det, der er tale om, er, at man som pumpebruger selv sætter et kateder i maven og i øvrigt selv kan fjerne det til hver en tid. Spørgsmål til brevkassen sendes til: Diafonen, Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C eller: 52 Diabetes

53

54 læserbreve Breve fra læserne Diabeteskursus overraskede Hej Diabetesforening. I august 2002 fik vi en dejlig datter, og 14 dage efter fi k vores søn på 3 år konstateret type 1 diabetes. Nu har mit liv altid været indrettet i små kasser, hvor alt gik op i en højere enhed. Det er det ikke mere. I forbindelse med at Jasper fik konstateret diabetes, blev min kone, den lille og Jasper indlagt på Holbæk Centralsygehus, mens mit arbejde gav mig fri på ubestemt tid, så jeg kunne tage mig af den store af vores børn. Holbæk Centralsygehus var fantastiske til at guide og undervise os i, hvad vi skulle gøre, og hvordan vi skulle gøre tingene i den periode, vi var indlagt med Jasper. Men i det kaos det var, fik vi ikke alle detaljer med, og jeg prøvede (prøver stadig) at gennemskue, hvordan vi doserer insulinen perfekt i forhold til mad og aktivitet, men jeg er vist stadig temmeligt langt fra at have en formel endnu. På trods af at vi gav insulin før hvert måltid, og i den første periode brugte op til minutter på at beregne, hvor meget insulin Jasper skulle have ja, så vi sad tit klokken 22 med en god bog som "Grøflen" eller "Thorkild Tyran", mens han spiste og halvsov. Til gengæld kunne han midt på dagen ligge på over 29 og op, uden at vi kunne få det ned med motion. På et tidspunkt fik vi dog rettet det så meget op, at gennemsnitsblodsukkeret lå på 9,3. Det for - søgte vi desperat at fastholde og sænke det, ud fra de kendte kriterier (hvor meget mad han måtte få i forhold til insulin). Alt, hvad der havde med sukker at gøre, var druesukker og honning andet havde vi ikke i huset. Jasper måtte heller ikke få lag - kage, for vi vidste ikke, hvordan det påvirkede ham, og vi ville ikke give ham insulin mere end de 2 gange om dagen, som hospitalet sagde var minimum. Så fik vi brev fra Pindstrup om, at vi kunne komme på kursus fra og frem til Og jeg tænkte: Sikken en gru. Jeg skulle have været på seminar i overvågning af servere, og havde de over hovedet noget mad, Jasper ville spise, og hvor skulle vi skaffe det fra, hvis han ikke ville, osv. osv. Dette og meget mere måtte konen høre på, fra vi kørte fra Kalundborg, og indtil vi nåede til Pindstrup, samt den time vi var der før alle andre (vi var kørt i god tid). Jeg var totalt negativ over at skulle af sted og slippe taget i de ting, jeg kunne kon - trollere. Men hold da helt op! Stort set fra kurset startede, og til vi tog hjem igen, fik vi en masse gode input og praktiske råd. Fx at når nålen er sat på sprøjten, skal man lige sikre sig, at der kommer noget ud, inden man doserer og injicerer. Vi fik desuden tips til mad, motion, familieslik og søde sager, søskende og meget mere. De andre kursister stillede spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt på at stille, men hvor jeg kunne bruge svarene. Dem, der underviste, var fantastiske, og dem, der passede vores børn var fantastiske (normalt måtte Jasper kun være hos dagplejemoderen uden vores opsyn, men jeg havde fuld tillid til dem på kurset). Og maden var god. Der var simpelthen så hyggeligt og rart at være, at det faktisk lykkedes mig allerede på dag 2 at glemme arbejdet og koncentrere mig om selve kurset (som absolut var tiltrængt kan jeg se nu i bagklogskabens lys!). Efter vi er kommet hjem, går det meget bedre med Jasper, 54 Diabetes

55 Lærer gennemgår forskellige madvarer og slik på et diabeteskursus for børn. (Arkivfoto: Claus Haagensen, Chili) Vi er begyndt at bruge Rapid i forbindelse med for høje blodsukre, med fødselsdage og lignende, og han er begyndt (dog sjældent) at få lov til at smage et rigtigt stykke slik (1 vingummi, 1 enkelt lakrids osv.) selv om vi holder fast i, at fredagsslik er Hjemis-light og 2 bolcher fra HanHerred. Nu måler vi meget sjældent et blodsukker på 18-20, selv om vi i dag måler 1½ time efter måltiderne, hvor det før var 2 timer efter måltiderne. Jasper er meget gladere og udadvendt nu, og han sover bedre. Jeg har fået en meget større ro, jeg kan sove igennem om natten, jeg har ikke længere humørsvingninger, og jeg kan kigge på Jasper uden at føle nær så meget skyld, som jeg gjorde i starten (det stammer fra min side). Jeg vil gerne have lov til at sige tak for en fantastisk oplevelse, som har hjulpet mig og min familie meget. PS: Det var min kone, der meldte os til kurset, og jeg er hende meget taknemmelig for det overskud, hun altid har, når jeg går i sort. Med venlig hilsen Michael H. Hansen >> Diabetes

56 >> fortsat fra side 55 læserbreve På højskole med diabetes Jeg havde besluttet mig for et højskoleophold. Det blev Løgumkloster Højskole. Da jeg var startet på insulin, var jeg spændt på, hvordan det kostog motionsmæssigt skulle gå, når jeg var væk fra min normale dagligdag. Det viste sig, at jeg ikke havde grund til bekymring. Selvom det var et koncentreret kursus med meget lidt fritid, fik vi mulighed for mange små ture i dagens løb. Og maden var utrolig. Morgenmad med bl.a. to slags sukkerfri marmelade. Til frokost var der buffet med mange forskellige grønne salater og tærter. Middag med grønsager og dessert specielt til diabetikere. Mellemmåltider med mulighed for frugt og bolle, og på udflugter var der specialpakkede mellemmåltider til hver enkelt. Jeg kan varmt anbefale denne højskole både med gode foredrag, musik og kunst og ikke mindst god, sukkerfri kost. Med venlig hilsen Inger Smedegaard Olsen Behandling mod hedeture Carsten Vagn Hansen også kaldet "Radiodoktoren" siger, at de senere års forskning har vendt op og ned på den viden, man har om kunstig tilførsel af østrogener til kvinder i overgangsalderen. Ny forskning viser nemlig, at hormonbehandling efter overgangsalderen især i længere tid medfører en øget risiko for bl.a. kræft og hjerte-karsygdomme. Og i Diabetes kan man desuden læse om en ny dansk undersøgelse, som viser, at kvinder med diabetes har en markant forøget risiko for både hjertesygdomme og tidlig død, hvis de tager hormoner i forbindelse med overgangs alderen. Da jeg fik de oplysninger, holdt jeg straks op med de hormonpiller, jeg gennem mere end to år har taget anbefalet af min læge, min gynækolog og de Stenolæger, jeg har konsulteret i denne periode. Jeg er 52 år og har haft diabetes 1, siden jeg var 10 år. Da jeg begyndte med hormonpiller, forsvandt hedeturene, og da jeg holdt op, begyndte de igen. Jeg læste, hvad jeg kunne få fat i om akupunktur og akupres i forbindelse med det, der var hovedproblemet nemlig hedeturene, ca. 15 i døgnet jævnt fordelt over nat og dag. Meget voldsomme og svedfremkaldende så jeg ofte har været i tvivl, om jeg havde for lavt blodsukker. Én gang måtte der tilkaldes lægeambulance, da jeg var udenfor mental rækkevidde. I sommer kontaktede jeg så et akupunkturcenter i Hellerup, og der har jeg modtaget 7 behandlinger i løbet af en måned. Samtidig laver jeg akupres morgen og aften på nogle anviste punkter. Hedeturene er efter hånden næsten helt forsvundet, og det er forunderligt at kunne helbrede sig selv med lidt hjælp udefra uden risiko for blodpropper og tidlig død. De bedste hilsner Hanne Kassandra Skipper Bramslykkevej Valby Tlf Jeg er type 2 diabetiker I forbindelse med, at sundhedsministeren i oktober lancerede en national plan mod diabetes og i særdeleshed mod type 2 diabetes vil jeg gerne her fortælle lidt om mine erfaringer med denne sygdom. Det sker i et forfængeligt håb om, at nogle af dem, som er i farezonen for at få den, enten af sig selv eller efter opfordring fra omsorgsfulde slægtninge og venner, må tage sig sammen til at gå til egen læge og få taget sit blodsukkertal. Det skal samtidig være en opfordring til familielægen om automatisk at tage det, når en truet patient af anden grund kommer til konsultation. Jeg havde i mange år vejet for meget. Min læge havde længe taget mit glukosetal og gjort mig >> 56 Diabetes

57 Nogle af Novo Nordisk human insuliner skifter navn På grund af EU harmonisering vil det inden længe være muligt at få Novo Nordisk insulin produkter under det samme navn over hele Europa. Det vil uden tvivl være med til at reducere forvirring. Det betyder imidlertid at visse insuliner vil skifte navn her i Danmark hen over de næste 6 måneder. Her i skemaet kan du se ændringerne. Navn Nyt navn Mixtard 10/90 Penfill Mixtard 10 Penfill Mixtard 20/80 Penfill Mixtard 20 Penfill Mixtard 30/70 Penfill Mixtard 30 Penfill Mixtard 40/60 Penfill Mixtard 40 Penfill Mixtard 50/50 Penfill Mixtard 50 Penfill Actrapid Pumpe Velosulin Actrapid Pen Actrapid NovoLet Mixtard 10/90 Pen Mixtard 10 NovoLet Mixtard 20/80 Pen Mixtard 20 NovoLet Mixtard 30/70 Pen Mixtard 30 NovoLet Mixtard 40/60 Pen Mixtard 40 NovoLet Mixtard 50/50 Pen Mixtard 50 NovoLet Mixtard 30/70 InnoLet Mixtard 30 InnoLet Produkterne er de samme som hidtil, så der er ingen grund til at ændre hverken dosis eller livsstil. Skulle du have spørgsmål er du naturligvis velkommen til at henvende dig til Novo Nordisk Kundeservice på telefon: Novo Nordisk Scandinavia AB Box Malmö Tel Fax [email protected] Besøg gerne Diabetes

58 >> fortsat fra side 56 læserbreve opmærksom på, at jeg var i risiko for at få type 2 diabetes. Jeg kom ikke så ofte til kontrol, som lægen havde opfordret til. Der skulle en pludseligt opstået virus, der gav mig så høj feber, at jeg måtte til lægen, før jeg forstod, at det var alvor. En række rutineundersøgelser hos lægen i denne forbindelse, blandt andet blodprøver, viste alt for meget sukker i blodet. Diagnosen var klar: Jeg var type 2 diabetiker. Fyns Amt havde da i nogen tid være foregangsamt med oprettelsen af en diabetesskole på Odense Universitetshospital. Jeg blev tilmeldt til en uges undervisning der. Jeg mødte på den første "skoledag" med megen skepsis. Som ugen og undervisningen skred frem, blev den gjort til skamme. Vi fik en mængde gode råd, der overbeviste i hvert fald mig om, at livet ville blive lettere og stadig kunne leves med lækker, men mere fedtfattig mad. Allerede da min diabetes blev opdaget, henvendte jeg mig til Diabetesforeningen og havde allerede mange af deres hæfter med gode råd, så jeg var allerede lidt på vej, da jeg tog til diabetesskolen. Jeg lærte mere detaljeret om faren ved at spise for fedt. Jeg tabte 10 kilo, og mine glukosetal har siden været fine. Nok en livsstilsomlægning, men livet er stadig værd at leve for en diabetiker, der tager sin sygdom alvorligt. K. Ravnkilde Nielsen, Odense Lejrskole adgang forbudt for diabetikere Min 15-årige søn Thierry har haft diabetes, siden han var 8 år. Han er en aktiv dreng, og hans diabetes har aldrig været en hindring for at deltage i aktiviteter. Ikke før nu. Tirsdag den 9. september bliver jeg ringet op af Thierrys klasselærer, der spørger, om vi samme aften kan blive efter forældremødet, da hun gerne vil snakke med os om Thierry og den planlagte lejrskoletur den kommende mandag. Hun gav udtryk for, at hun var nervøs for at tage ham med på turen. Vi talte om det, og hun fastholdt, at det var et problem, men sagde, at hun ville give endelig besked dagen efter. Hun ringede så og fortalte, at hun ikke ville have min søn med, og at vi skulle komme til møde på skolen torsdag morgen. Jeg fortalte Thierry, hvad hun havde besluttet, og han blev meget skuffet, ked af det og vred på læreren. Torsdag fortalte hun så, hvorfor hun ikke ville have ham med på lejrskole. Hun lagde ud med, at: "Du kan jo ligge og dø for mig om natten!" Og hvis han skulle blive dårlig, så boede de lidt uden for Sønderborg, hvilket betød at det ville tage ekstra tid, før der kom en ambulance! Så spurgte jeg: Hvad med de to andre elever i klassen, som har astma? Må de komme med? Og hvad hvis de får et astmaanfald? Lang pause. Så svarede skoleinspektøren, at de jo ikke havde haft astma-anfald i skolen. Det er rigtigt, at Thierry har haft et insulintilfælde i skolen. Den på gældende dag i marts havde han fået sin morgeninsulin, som han skulle, men han havde ikke spist nok, fordi han ingen appetit havde. Det skyldtes, at hans morfar netop da lå for døden. Jeg gav udtryk for, at det er dis krimination, når læreren gerne vil have elever med astma med, men ikke Thierry, der har diabetes. Jeg kontaktede Skole- og Kulturforvaltningen på Nyborg Kom mune, som gav udtryk for, at det er en situation, de vil gøre alt for at und gå, og at skolen var blevet bedt om at lave en skriftlig redegørelse med de argumenter, der lå til grund for beslutningen. Kommunen ville desuden opfordre skolen til at tage initiativ til et møde, hvor forældre og evt. diabetessygeplejerske kan deltage for at få mere viden om diabetes. Redegørelsen har jeg fået, men der er intet nævnt om, at skolen ønsker et sådant møde. Som medlem af Diabetesforeningen håber jeg, at foreningen eller diabetesambulatoriet vil fortælle kommunerne om konsekvenserne af, at et diabetesbarn bliver udelukket i at deltage i lejrskoleophold, som er vigtigt både socialt og indlæringsmæssigt. Er vores tilfælde enkeltstående, eller har andre været ude for noget lignende? Med venlig hilsen Anette, Nyborg 58 Diabetes

59 Diabetesforeningen også for dig! Diabetesforeningen arbejder for at sikre diabetikere et liv uden alvorlige komplikationer og forringet livskvalitet Som medlem får du: Diabetes 6 gange om året Adgang til amts- og lokalkomitéer i hele landet Diafonen en 24 timers servicetelefon, hvor du kan spørge om alt vedrørende diabetes Rådgivning af diætist, jurist og socialrådgiver Som medlem støtter du bl.a.: Diabetikernes sag nationalt og inter nationalt Forskning i fore byggelse og behandling af diabetes Kurser for børn og unge med diabetes og deres familie Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Kontingent: 140 kr. pr. år / Pensionister: 80 kr. pr. år Indmeldelseskupon Jeg vil gerne melde mig ind i Diabetesforeningen Kuponen sendes til Tabletbehandlet Insulinbehandlet Pensionist/efterlønner Diætbehandlet Pårørende/behandler Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf. (arb.): Tlf. (priv.): Tlf. (mobil): DIABETESFORENINGEN Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C mrk. Indmeldelse Diabetes

60 kort & godt Tværfagligt diabetes teammøde Hvert efterår arrangerer Diabetesforeningen et møde, hvor tværfaglige diabetesteams fra hele landet kan deltage gratis. Sygehusenes diabetesteam består af læge, sygeplejerske, fodterapeut, diætist og socialrådgiver. Mødet blev i år holdt den 23. september 2003 i Odense. Mødedeltagelse var den højeste nogensinde med 307 deltagere fra 57 hospitaler. Hovedtemaet for mødet var den nye MTV-rapport, som du kan læse mere om først i bladet. Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, bød velkommen til en dag med indlæg og debat om indholdet i rapporten, herunder bl.a. screening for diabetes, den diabetiske fod og gennemgang af en lang række behandlingsmetoder. Ring og få råd Diætrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens diæt rådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl [email protected] Socialrådgivningen Der kan ringes til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Træffetid: Mandag til fredag fra kl [email protected] 60 Diabetes

61 kort & godt På tur ned ad Gudenåen Ungdomsudvalgets årlige ungdomstur samlede, en weekend i september, 26 unge til en tur ned ad Gudenåen: Vi mødtes på Ry Vandrehjem, hvor aftenen gik med gensynsglæde og snak med de nye, der ikke havde været med før. Vandrehjemmet havde lavet mad til os og det var ikke, som vor mor laver det eller os selv for den sags skyld! Men pyt, med gode, store madpakker hoppede vi i kanoerne lørdag morgen og havde en dejlig dag ned ad "floden"! Hen under aftenen slog vi lejr ved pladsen "De små fisk". Bålpladsen, guitarspil, aftenbadning for de friske, engangsgrill, superbøffer og masser af godt "tilbehør" gav os en rigtig god aften. Søndag morgen mødte der os et skønt syn af morgendis, ventende kanoer og oprydning! Turen var alt for hurtig forbi, og vi skiltes i Silkeborg med aftaler og knus! Du kan se flere billeder fra turen på under "unge". Diabetes

62 landet rundt Aktivitetskalender Ny oversigt på bladets bagside Som noget nyt præsenterer vi Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige amtsformænd på bladets bagside med navn og foto. Derudover vil der være anført adresse, telefonnummer mv. på hver enkelt amtsformand, så det er muligt at kontakte den enkelte for oplysninger om aktiviteter i området eller andet. I Aktivitetskalenderen er amtsformanden nævnt ved navn med henvisning til bagsiden. God jul og på gensyn i det nye år Diabetesforeningens amts- og lokalkomitéer ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak for året, der gik. På gensyn i 2004 til nye spændende aktiviteter. Københavns Amt Side 61 Hovedstadskomité Side 62 Bornholms Regionskommune Side 63 Frederiksborg Amt Side 63 Roskilde Amt Side 65 Vestsjællands Amt Side 65 Storstrøms Amt Side 66 Fyns Amt Side 67 Sønderjyllands Amt Side 68 Ribe Amt Side 69 Ringkøbing Amt Side 69 Vejle Amt Side 70 Århus Amt Side 70 Viborg Amt Side 72 Nordjyllands Amt Side Diabetes

63 københavns amt Hele landet På De lokale sider på Diabetesforeningens hjemmeside finder du også arrangementer. Måske er der et arrangement i nærheden af dig, som ikke nåede at komme med i Aktivitetskalenderen i bladet. Blodsukkermåling De fleste amts- og lokalkomitéer har blodsukkermåleapparater til udlån. Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand for nærmere oplysninger. Brugergrupper / kontaktgrupper Nogle amts- og lokalkomitéer har brugergrupper / kontaktgrupper. Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand. Mødested / værested Du finder mødested / værested i: Ballerup Lokalkomité Rødovre Lokalkomité Steno Lokalkomité Vestegnen Lokalkomité Amager Lokalkomité Bispebjerg Lokalkomité Hvidovre Lokalkomité Valby og Kgs. Enghave Lokalkomité Østerbro Lokalkomité Helsingør Lokalkomité Hillerød Lokalkomité Hørsholm Lokalkomité Nordkysten Lokalkomité Roskilde Amt Kalundborg Lokalkomité Slagelse Lokalkomité Nakskov Lokalkomité Nykøbing Lokalkomité Næstved Lokalkomité Vestfyn Lokalkomité Horsens Lokalkomité Randers Lokalkomité Århus Lokalkomité Aalborg Lokalkomité Frederikshavn Lokalkomité Læsø Lokalkomité Vesthimmerland Lokalkomité Mange steder vil der være mulighed for at købe Diabetes - foreningens informationsmaterialer, herunder bøger og pjecer. Bager, slagter m.m. Flere lokalkomitéer har kontakt til en bager, hvor der bages efter Kager, der smager og til slagtere, der laver fedtfattigt pålæg mv. Spørg på næste lokale møde. Pumpeklub Ønsker du at høre mere om vores pumpeklub så kontakt: Johnna Andersen, Ll. Skensved, tlf , [email protected], Gertrud Petersen, Viborg, tlf eller Inge Brager, Vanløse, tlf Alle er velkomne Alle er velkomne til at deltage i arrangementer over hele landet. Arrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, er åbne for alle uanset hvor i landet, man bor. Det er altså ikke kun interesserede i det pågældende lokalområde, der er velkomne til at deltage i arrangementerne. Københavns Amt Amtsformand Martin Loesch (se bagsiden) Ballerup Formand Karin Rønnov Tlf Værestedet 1. onsdag i hver måned fra kl Rugvængets Skole, Rugvænget 10, Ballerup, tlf Onsdag den 3. december: Juleafslutning, det starter først kl ? For yderligere oplysninger og tilmelding, kontakt formanden. Første gang i 2004 bliver den 7. januar 2004, kl Gåture Hver mandag samles interesserede kl foran værestedet for i samlet trop at gå en tur. Der tages naturligvis hensyn til alle deltagerne. Yderligere oplysninger: Hanne Sørensen, tlf Nålepuden Forårsprogrammet udsendes i begyndelsen af januar Glostrup Formand Marianne Gejl Tlf Rødovre Formand Jørgen Krogh Tlf Eftermiddagsmøde 2. onsdag i måneden fra kl Onsdag den 10/ /1 11/2 10/ Rødovregaard, "Hestestalden", Kirkesvinget 1, Rødovre. Kontaktperson: Elly, tlf Vi laver diabetesmad Tid og sted kan ses i næste nummer af Diabetes eller vores folder. Kurset afholdes på en skole i Rødovre om aftenen i ca. 2-3 timer. Der vil være et mindre kursusgebyr. En diætist vejleder os, mens vi hygger med madlavning. Kontrol af diabetespatienter Mandag den 23. februar 2004, kl til senest kl Rødovergaard, "Kostalden", Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. >> Diabetes

64 københavns amt, hovedstadskomité Foredragsholder: Reservelæge, Ph.d.-stud. Merete Skovdal Christiansen. Hvorfor tages så mange blodprøver, og hvad viser urinprøven? Lokalkomitéen er vært ved en kop kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly Hansen, tlf eller Jørgen Krogh, tlf eller på Husk tilmelding i god tid! Steno Formand Svend Christensen Tlf./fax [email protected] Mødested 1. torsdag i måneden fra kl Områdecentret Bredebo, Bredebovej 1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører lige til døren. Neuropati, nervebetændelse Torsdag den 5. februar 2004, kl Steno Diabetes Center, Hagedorn, Auditoriet, Niels Steensens Vej 6, Gentofte. Foredragsholder: Læge Anders Dejgaard, Novo Nordisk. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf eller Bibi, tlf senest den 2/2-04. Vestegnen Formand Dorit Nielsen Tlf [email protected] Mødested for diabetikere 1. mandag i hver måned (undtagen i juni, juli og august) fra kl I april måned flyttes mødet til sidste mandag i marts. Taastrup Medborgerhus (lokale 5), Køgevej, Taastrup. Julehygge i december. Vi julehygger med gløgg og æbleskiver pris 20 kr. medbring en gave, som vi spiller om til max. 25 kr. Kig ind hvis du har brug for en snak eller et godt råd fra andre diabetikere. Kaffe/te og brød kan købes for 10 kr. Mødestedet er handicapegnet. Madlavning Tirsdag den 6. januar 2004, kl Egelundsskolen, Egelundsvej 8, Albertslund. Lærer: Diætist Ines Raben. Tilmelding til Dorit Nielsen, tlf Neuropati m.m. Torsdag den 22. januar 2004, kl Albo, Rådhusdammen 1-3, Albertslund. Foredragsholder: Overlæge Kasper Rossing. Hvorfor sveder jeg så meget? Hvorfor har jeg ondt i maven efter maden? Hvorfor har jeg ondt i benene? Mange diabetikere får nedsat følesansen i fødderne. Albertslund Apotek er vært ved kaffe og te. Tilmelding se efter sidste arrangement under Vestegnen. Madlavning Tirsdag den 24. februar 2004, kl Lindelundskolen, Bredager 160, Brøndby. Tilmelding til Lizzi Henriksen, tlf Hvordan spiser jeg, når jeg er diabetiker? Torsdag den 26. februar 2004, kl Kilden, Nygårds Plads, Brøndby. Foredragsholder: Klinisk diætist Jørgen A. Lohse. Blandt andre ting vil Jørgen Lohse også tale om varedeklarationer. Brøndby Apotek er vært ved kaffe og te. Tilmelding se efter sidste arrangement under Vestegnen. Foredrag for pakistanere med familie Torsdag den 25. marts 2004, kl Taastrup Medborgerhus, Køgevej 71, Taastrup (lokale 9). Foredragsholder: Læge Sajida Afzal. Forekomst og behandling af diabetes. Kjeld Fugmann er vært ved kaffe og te. Tilmelding se efter sidste arrangement under Vestegnen. Af hensyn til bestilling af kaffe/te/ brød bedes tilmelding ske til Dorit Nielsen, tlf eller Lizzie Henriksen, tlf senest dagen før. Tilmelding kan også ske på [email protected]. Livet er andet end diabetes Udflugt til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk Sæt kryds i kalenderen ved torsdag den 13. maj Københavns Amts Børnegruppe Formand Marianne H. Gejl Tlf Hovedstadskomité Amtsformand Bent Djurskov (se bagsiden) Amager Formand Bent Djurskov Tlf Mødested Hver torsdag eftermiddag kl Daghøjskolen, Peder Lykkecentret, Peder Lykkesvej 63, København S. Bispebjerg Fungerende formand Gordon Nielsen Tlf Mødestedet Vi har åbent hver anden tirsdag (lige uger) fra kl Bispebjerg Hospital, personalekantinen, bygning 60, stuen. Rådgivningen Vi træffes i rådgivningen hver anden tirsdag (lige uger) fra kl Bispebjerg Hospital, bygning 60. Hvidovre Formand Arne Ambus Tlf efter kl Værested 2. onsdag i måneden fra kl Diabetes

65 bornholms regionskommune, frederiksborg amt Vandrehallen på Hvidovre Hospital. København for unge og erhvervsaktive Formand Joan Lerche Tlf Valby og Kgs. Enghave Formand Gert Jørgensen Tlf Mobil Værested Den 1. mandag i hver måned fra kl Ældrerådets lokaler, Valby Langgade 55, Valby. Julehygge Mandag den 1. december 2003, kl Ældrerådets lokaler, Valby Langgade 55, Valby. Vi afholder sæsonafslutning med julehygge, kaffe, te og banko. Kaffe og hyggemøde Mandag den 19. januar 2004, kl Ældrerådets lokaler, Valby Langgade 55, Valby. Østerbro Formand Inger Munck Tlf Bornholms Regionskommunes Børnegruppe Formand Irene Larsen Tlf Frederiksborg Amt Amtsformand Inge-Lise Lindgreen (se bagsiden) Frederikssund Formand Benny Clausen Tlf Helsingør Formand Annette Thomsen Tlf tirsdage mellem kl [email protected] Mødestedet Onsdag den 17. december 2003, kl Fiolgade 17 C, Helsingør. Vi får besøg af vores lokale kræmmer, måske er der noget du kan bruge! Årsmøde Torsdag den 8. januar 2004, kl Hamlet Aktivitetscenter, Kronborgvej 1, Helsingør. Kom og hør, hvad vi har bedrevet det sidste 1½ år samt, hvad der kommer til at ske i Formand og et bestyrelsesmedlem er på valg. Værested Onsdag den 21. januar 2004, kl Grønnegade Centrets Motionsrum, Grønnegade 15, Hillerød. Vi har værested hver 2. måned. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf Generalforsamling Torsdag den 22. januar 2004, kl Grønnegade Centret, Grønnegade 15, Hillerød. Kom og vær med til at præge din lokalkomité vi mangler ledige hænder til at tage fat på alt det arbejde, der er i en forening med fremgang og mange nye medlemmer. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf senest den 14/1-04. Der kan købes kaffe, te, øl og vand. Hørsholm Formand Susanne Rohde Tlf Mødestedet for diabetikere Tirsdage i ulige uger, og det er altid den sidste tirsdag i hver måned kl Sophielund Dagcenter, Hørsholm. Nordkysten Formand Vibeke Jensen Tlf Mødestedet Nygårdsvej 52, bus S kører næsten lige til døren. Kontaktperson: Inger Munck, tlf Hovedstadskomitéens Børnegruppe Formand Hanne Vesterdal Jørgensen Tlf Bornholms Regionskommune Amtsformand Michael Bohn Pihl (se bagsiden) Hillerød Formand Inge-Lise Lindgreen Tlf / Motion for alle også diabetikere Hver onsdag fra kl Sidste gang før jul er 10/12. Vi starter op igen onsdag den 7. januar Grønnegade Centrets Motionsrum, Grønnegade 15, Hillerød. Alle har brug for motion uanset alder. Vi bruger "træn dig glad" med Ældresagen og Lisbeth Dahl øvelserne er for alle, da de også kan udføres siddende. Efter opvarmningen vil vi bruge maskinerne i motionsrummet. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf Cafemøder Sidste mandag i hver måned kl Frivillighedshuset, Birkedalsvej 4, Helsinge. Generalforsamling Tirsdag den 20. januar 2004, kl Frivillighedsformidlingen, Græsted Stationsvej 41, Græsted. Foredrag og demonstration ved Birthe Nielsen (Aloe Vera). Hvorfor dør diabetescellerne? Torsdag den 26. februar 2004, kl Frivillighedshuset, Birkedalsvej 4, Helsinge. Ved Allan Nielsen og ledsager. >> Diabetes

66 frederiksborg amt, roskilde amt, vestsjællands amt Frederiksborg Amts Børnegruppe Formand Betina Frølich Tlf Roskilde Amt Amtsformand Johnna Andersen (se bagsiden) Diabeteshjørnet 1. lørdag i hver måned (fra september til maj) fra kl Diabeteshjørnet, Køgevej 44, Roskilde. Teenageforældregruppen Forældrene har tit brug for en snak eller et godt råd. Ring til Helle, tlf eller Grethe, tlf Greve Formand Erik Hageman Tlf Sunde fødder medlemsmøde Tirsdag den 3. februar 2004, kl Greve Borgerhus, Greveager 9, Greve. Foredragsholder: Statsaut. fodterapeut Anne Rasmussen Anne Rasmussen vil fortælle om, hvor vigtigt det er for diabetikere at leve på (en) sund fod. Efter foredraget holdes medlemsmøde, hvor alle er velkomne til at give ros og ris og evt. selv deltage i fremtidigt samarbejde for at forbedre vor forenings indsats. Gratis kaffe og brød. Køge Formand Johnna Andersen Tlf Familiefølelser valg til lokalkomitéen Torsdag den 26. februar 2004, kl Plejecentret Møllebo, Nr. Boulevard 101, Køge. Foredragsholder: Sygeplejerske Hanne Vesterdal, Steno Diabetes Center. Kl vil Hanne Vesterdal holde foredrag over emnet "din familie er også berørt af, at du har diabetes, hvordan inddrages familien". Tag familien og venner med til et spændende foredrag. Mulighed for kaffe/te og brød. Roskilde Formand Vagn Frost Tlf / Bankospil lokale mad- og motionsgrupper Lørdag den 17. januar 2004, kl Domapoteket, Algade 52, 1. Inden det årlige bankospil vil lokalkomitéen orientere. Der er kaffe/te og diabetesvenligt brød. Generalforsamling diabetisk nyresygdom Mandag den 15. marts 2004, kl Domapoteket, Algade 52, 1. Efter generalforsamlingen vil overlæge og forsker ved Steno Diabetes Center, Kasper Rossing, fortælle om nyreproblemer ved diabetes. Der er kaffe/te og diabetesvenligt brød. Roskilde Amts Børnegruppe Formand Britt Nielsen Tlf Roskilde Amts Ungdomsgruppe Formand Brian Hansen Tlf Roskilde Amts Ældregruppe Formand Kaja Jensen Tlf Vestsjællands Amt Amtsformand Elly Sørensen (se bagsiden) Holbæk Formand Pia Larsen Tlf Kalundborg Formand Ellen Christiansen Tlf Infobutikken Hver fredag fra kl Lindegade 3. Medlemmer af Diabetesforeningen kan træffes i Infobutikken. Julehygge Onsdag den 10. december 2003, kl Dagcentret, Esbern Snaresvej 55, Kalundborg Bankospil, gløgg, kaffe og te. Æbleskiver med sukkerfri syltetøj. Vi spiller om gaver som tidligere år. Alle er velkomne. Pris: 25 kr. for gløgg og æbleskiver. Valgmøde Mandag den 1. marts 2004, kl Dagcentret, Esbern Snaresvej 55, Kalundborg Valg til bestyrelsen. Ringsted Formand Birthe Jensen Tlf Slagelse Formand Peter Birk Nielsen Tlf Mødested Den 1. tirsdag i hver måned kl Svaneapoteket, City 3, Slagelse. Kontaktperson: Hanne Furland, tlf Vestsjællands Amts Børnegruppe Formand Else Friis Tlf Storstrøms Amt Amtsformand Anne Petersen (se bagsiden) Nakskov/Maribo Formand Anne Petersen Tlf Diabetes

67 storstrøms amt, fyns amt Diabetescafeen 3. tirsdag i hver måned 16/12 og 20/1-2004, fra kl Seniorcentret, Klostergade, Nakskov. Folk med nyopdaget diabetes, kan tale med andre, der har flere års erfaring. Medbring selv, hvad du vil spise/ drikke i løbet af aftenen. Kontaktperson: Inge-Lise Aggerholm, tlf efter kl Næstved Hallerne hal 2, Rolighedsvej, Næstved. Motion, samvær og kultur. Alle over 50 år kan være med. Gymnastik og forskellige boldspil samt socialt samvær med medbragt kaffe, snacks o.lign. Pris for sæsonen frem til sommeren 2004: 200 kr. (for diabetikere). Tilmelding ikke nødvendig bare trop op hver torsdag. Kontakt for mere information: Arrangør Bent Børsting, tlf eller Kristen Sødering, tlf Tømmergården, kantinen. Foredragsholder: 1. reservelæge Birgit Nyholm, afdeling M, Odense Universitetshospital. Kaffe og brød kan købes for 25 kr. Tilmelding til Peter Sørensen, tlf , Grethe Holm, tlf eller [email protected] senest 20/ Langeland Formand Uwe Ziemann Tlf Nykøbing Formand Per Bak Tlf Mødested for diabetikere 1. tirsdag i hver måned fra kl Seniorklubbernes Hus, Poul Martin Møllersvej 22, Nykøbing F. Tirsdag den 2. december 2003: Julearrangement med forslag til julemad og julegodter. Husk vi fortsætter møderne tirsdag den 6. januar Næstved Formand Kirsten Sødering Tlf Mødesteder Næstved Syd Den 1. mandag i hver måned kl Birkebjergparken, Otterupvej 4. Bus nr. 2 og Servicebussen kører lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. Næstved City Den sidste torsdag i hver måned kl FuturaCentret, Ringstedgade 20, 1. sal. Mød op og hør diabetesnyheder og deltag i en god snak om diabetes i en hyggelig atmosfære med andre diabetikere, instruktører og medlemmer fra Næstveds Lokalkomité. Kaffe/te og brød kan købes for 12 kr. Kontaktpersoner: Kirsten Sødering, tlf , Else Jensen, tlf , Monique Léger, tlf Senioridræt Hver torsdag kl Julehygge for alle Torsdag den 4. december 2003, kl FuturaCentret, 1. sal, Ringstedgade 20, Næstved. Julehygge med kaffe/te diabetesjulekager knas 6 bankoplader til 20 spil bankospil. Pris: 50 kr. Tag pårørende med også børn. Tilmelding til Monique Léger, tlf eller Inge-Lise Top, tlf Sydsjælland Møn Formand Villy Rasmussen Tlf [email protected] Østsjælland Formand Grete Madsen Tlf Storstrøms Amts Børnegruppe Nord Formand Neena Babar Tlf Syd Formand Ulla Oestberg Tlf Fyns Amt Amtsformand Jim Kierans (se bagsiden) Faaborg Formand Peter Sørensen Tlf Diabetisk nyresygdom Torsdag den 22. januar 2004, kl Midtfyn Formand Poul Tandrup Jensen Tlf Odense Formand Birgitte Langebæk Tlf Reducer din vægt Den 1. og 3. onsdag i måneden, kl Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, indgang H lokale bag caféen. Tilmelding til Lilly Berntsen, tlf Ophører den 1. januar 2004 grundet manglende tilslutning. Møde med gravide Torsdag den 22. januar 2004, kl Odense Kultur og Idrætshus, Indgang F, Stadionvej 50, Odense V. Foredragsholder: Birgit Poetzsch. Møde og snak med andre gravide og nybagte forældre. Birgit Poetzsch som vil lede mødet er nybagt mor. Kaffe/te og brød kan købes for 20 kr. Tilmelding til Lilly Berntsen, tlf mellem kl senest den 20/1-04. Vi er, hvad vi spiser Torsdag den 26. februar 2004, kl Marienlund Hovedgård, Skibhus vej 270, Odense C. Bus 11 kører dertil. Foredragsholder: Klinisk diætist Jette Drost. Vi ved, vi bør spise rigtigt, men vi er kun mennesker. Vi glemmer og falder for fristelser. Jette Drost vil hjælpe os tilbage på rette spor med et par timers undervisning i den rigtige kost for os. Pris inkl. kaffe/te og brød er 20 kr. Tilmelding til Tage >> Diabetes

68 fyns amt, sønderjyllands amt Rottwitt, tlf senest den 19/2-04. Svendborg Formand Jim Kierans Tlf Den søde tand Onsdag den 10. december 2004, kl Levnedsmiddelskolen, Ryttervej 65, Svendborg. Vores mesterbagere Irene, Grete og Marie S. har fået mel på tanden og inviterer alle bageinteresserede til julebag for diabetikere. Pris: Ca. 30 kr. for råvarer. Bindende tilmelding til Grete Søndergaard, tlf senest den 8/ Følelser Torsdag den 15. januar 2004, kl Skallen, Møllergade 99, Svendborg. Foredragsholder: Klinisk psykolog Karin Keinicke. At få stillet diagnosen, at man er diabetiker kan være en stor psykisk belastning. Karin Keinicke fortæller, hvordan vi bedst håndterer de følelsesmæssige problemer, der kan opstå. Kaffe kan købes for 25 kr. Tilmelding til Elke Kjærgård, tlf senest den 14/1-04. Vestfyn Formand Lene Svane Larsen Tlf (helst aften) Eftermiddagscafé Område Skovgade, Skovgade 64, Middelfart. Kontaktperson: Lene Svane Larsen, tlf Diabeteskurser 2004 ved Middelfart Sygehus Diabeteskurser 2004 afholdes i ugerne: Kurserne afholdes om dagen, en uge á 5 dage. Der er både teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen varetages af sygeplejerske, diætist, læge, fodterapeut, fysioterapeut og psykoterapeut. Er De tilknyttet Diabetesambulatoriet kan De henvises direkte til kurset, er De ikke, kan henvisning til kurset fås via egen læge. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til: Anette Kvist, diabetessygepl., tlf , Lene Svane Larsen, diabetessygepl., tlf eller Majken Kongstad, klinisk diætist, tlf Ærø Formænd Verner og Gudrun Pedersen Tlf Østfyn Henvendelse: Tlf Fyns Amts Børnegruppe Formand Jytte Breyen Tlf Fyns Amts Ungdomsgruppe Kontaktpersoner: Mette Lomaz Tlf / Ronny Magnussen Tlf Sønderjyllands Amt Amtsformand Solveig Gajda (se bagsiden) Aabenraa Formand Anette Kaufmann Tranberg Tlf [email protected] Historier og fortællinger på Sønderjysk Tirsdag den 24. februar 2004, kl Mødelokale M1, Aabenraa Sygehus. Foredragsholder: John Christensen. Sønderjysk ja hvis der en som kan få smilet frem, så må det være John Christensen, som på sønderjysk vil komme med nogle gode historier og fortællinger. Aftenen slutter med årsmøde. Prisen vil være 30 kr. Als og Sundeved Formand Birgit Holst Poetzsch Tlf Foredrag og årsmøde Onsdag den 3. marts 2004, kl Sønderborg Bibliotek, Grupperum 8. Foredragsholder: Stig Hansen. Det kan godt være, at pessimisterne har ret, men vi andre har det sjovere. Efter foredraget er der årsmøde. Pris: 30 kr. Tilmelding til Birgit Holst Poetzsch, tlf Haderslev Formand Rudolf Hansen Tlf Diabetesbehandling Onsdag den 28. januar 2004, kl Bispen, Bispebroen, Haderslev. Foredragsholder: Professor Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital. Henning Beck-Nielsen er en af Danmarks førende eksperter på området, og han vil fortælle om behandling af diabetes. Efter foredraget afholdes årsmøde. Kaffebillet: 25 kr. Plantemedicin Onsdag den 10. marts 2004, kl Bispen, Bispebroen, Haderslev. Foredragsholder: Per Bendix Jepsen. Per Bendix Jepsen fortæller om traditionel plantemedicin et lidt utraditionelt foredrag. Kaffebillet: 25 kr. Tønder/Vestegnen Formand Silke Klaus Tlf år til søs Torsdag den 11. december 2003, kl SeniorCentret, Ribe Landevej 39, Tønder. Foredragsholder: Marie Finne. Den kendte Marie Finne vil fortælle på sin egen humoristiske måde om sit lange liv til søs. Pris: 25 kr. Tilmelding til Silke Klaus, tlf senest den 9/ Diabetes

69 ribe amt, ringkøbing amt, vejle amt Temaaften årsmøde Tirsdag den 23. marts 2004, kl SeniorCentret, Ribe Landevej 39, Tønder. Foredragsholder: Diabetessygeplejerske Kirsten Lützen. Kirsten Lützen vil bl.a. tale om egenomsorg og de nye tiltag i diabetesbehandlingen. Efter kaffe afholdes årsmøde. Pris: 25 kr. Tilmelding til Silke Klaus, tlf senest den 21/3-04. Sønderjyllands Amts Børnegruppe Formænd Gunnar og Lis Christensen Tlf Sønderjyllands Amts Ungdomsgruppe Kontaktpersoner: Henrik, tlf Sanne, tlf Henning, tlf Birgit, tlf Ribe Amt Amtsformand Else Molberg (se bagsiden) Esbjerg Formand Lars Frank Tlf [email protected] Ølgod Formænd Thyra og Willi Kristensen Tlf Ribe Amts Børnegruppe Formand Lilian Madsen Tlf Ribe Amts Ældregruppe Formand Inge Johansson Tlf Ringkøbing Amt Amtsformand Else Stensgaard (se bagsiden) Herning Formand Brian Raabjerg Tlf Holstebro Formand Knud Æbelø Tlf Lemvig Formand Vibeke Bastrup Rasmussen Tlf Ringkøbing Formand Ulla Kjeldsen Tlf Vejle Amt Amtsformand Niels Peter Kruse-Hansen (se bagsiden) Fredericia Formand Anne Grethe Jørgensen Tlf Horsens Formand Vagn Hansen Tlf Mødested for diabetikere og pårørende Den 1. tirsdag i måneden, kl Sund By Butikken, Livsstilsgruppen. Livsstilsgruppens motions- og afspændingshold Hver mandag kl Kildebakken, Horsens. Kom til lidt hyggeligt samvær, frisk motion og evt. en frokost til små penge. Leder: Elna Lundsgård Hansen, tlf Svømning Fredage i lige uger fra kl Lindehøj, Langmarksvej, Horsens. Kontaktperson Lone Rasmussen, tlf Deltagerpris: 106 kr. halvårligt. Grindsted/Billund Formand Lisbeth Bonde Lehmann Tlf [email protected] Ribe Formand Alice Bjerrum Tlf [email protected] Varde Formand Henning Kjær Andersen Tlf Vejen, Brørup og Holsted Formand Rita Nielsen Tlf [email protected] Så juler vi! Mandag den 8. december 2003, kl "Beka", Sønderbyvænget 1 (det gamle garnlager bag Fiat ved Herningvej). Underholdning, frit samvær og julehygge. Kom og få en hyggelig aften. Pris: 20 kr. Tilmelding til Ulla Kjeldsen, tlf / senest den 6/ Skjern Formand Karin Mulbjerg Tlf Ringkøbing Amts Børnegruppe Formand Lone Røge Tlf Kolding Formand Anne-Margrethe Andersen Tlf [email protected] Julehygge Lørdag den 6. december 2003, kl Gæstekantinen på Kolding Sygehus. Julehygge med banko. Kom og vær med til en dejlig eftermiddag. Og mød andre både med og uden diabetes. Kaffe/kage kan købes for 10 kr. Tilmelding til Grethe Andersen, tlf senest den 5/ >> Diabetes

70 vejle amt, århus amt, viborg amt Vejle Formand Dorthe Bonde Tlf Vejle Amts Børnegruppe Formand Mette Brande Sommerset Tlf Århus Amt Amtsformand Anette Reinholdt (se bagsiden) Tandemcykler Vi har tre tandemcykler, som vi låner ud i 3-4 mdr. ad gangen til blinde og svagtseende diabetikere. Er du interesseret i at låne en af cyklerne, kan du kontakte Anette Reinholdt på tlf eller [email protected] Sukkersyge Børns Dag 2004 Da vi er i gang med planlægningen af et større arrangement i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag 2004, der afholdes i Odder den april 2004, mangler vi hjælpere / sælgere. Hvis der er nogen, der har lyst til at give en hånd med, vil vi blive meget glade. Mere info følger i næste blad. Kontakt venligst Klaus Pedersen på tlf: eller Djursland Formand Margit Pedersen Tlf Randers Formand Ella Marie Flejsbjerg Tlf Mødested Torsdage i lige uger fra kl Fritidscentret, Vestergade 15, lokale 12, 1. sal, Randers (der er elevator). Busserne nr kører lige til døren. Skanderborg / Odder / Hørning Formand Pauli Christensen Tlf [email protected] Kontaktperson på Samsø: Lajla Jensen Tlf Sukkersyge Børns Dag 2004 Da vi er i gang med planlægningen af et større arrangement i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag 2004, der afholdes i Odder den april 2004, mangler vi hjælpere / sælgere. Hvis der er nogen, der har lyst til at give en hånd med, vil vi blive meget glade. Mere info følger i næste blad. Kontakt venligst Klaus Pedersen på tlf: eller Århus Formand Lone Kejlstrup Tlf [email protected] Mødested - Diabetesbutikken Første og sidste lørdag i hver måned kl Diabetesforeningen Århus, Ivar Huitfeldtsgade 74, 8200 Århus N., tlf Hjemmeside: diabetes. Nyt! Motion for dig Du er diabetiker, over 50, og vil gerne dyrke motion på en sikker måde, men kan man det? Ja, Claus Bjerregaard, ernæringskonsulent/ diabetiker, og Allan Riis, fysioterapeut, starter hold for diabetikere i Fin Forms lokaler: Bjørnholmsalle 4-6, 8260 Viby J. Opstart er berammet til marts For nærmere oplysninger kontakt: Claus Bjerregaard, tlf / eller Allan Riis, tlf / Obs! Fysiske krav trappegang en nødvendighed. Ældregruppe i Århus Kontaktpersoner: Ragna Tholstrup Tlf Lone Kejlstrup Tlf Mødested Hver mandag, kl Langenæs Handicap Center. Der er motion hver mandag fra til gang om måneden er der foredrag. Der laves motion fra kl til 14.00, derefter er der kaffe og brød. Der er foredrag ca. en gang om måneden. Blev du nysgerrig, så ring til Ragna Tholstrup, tlf eller Lone Kejlstrup, tlf Århus Amts Børnegruppe Formænd Susanne og Jørgen Berg Jørgensen Tlf Århus Amts Ungdomsgruppe Kontaktperson Louise Krarup Tlf [email protected] Viborg Amt Amtsformand Susanne Thomsen (se bagsiden) Nykøbing Mors Formand Inger-Marie Poulsen Tlf Viborg Amt Midt Formand Tove Danielsen Tlf Viborg Amt Nord Kontaktperson: Inge Nielsen Tlf Viborg Amt Syd Formand Søren Sørensen Tlf / Diabetes

71 nordjyllands amt Diabetiske øjensygdomme Tirsdag den 27. januar 2004, kl Viborg Sygehus, lokale 22. Foredragsholder: Overlæge Jørgen Vigstrup. Pris: 25 kr. Bindende tilmelding til Gertrud Petersen, tlf eller Britta Andersen, tlf senest den 16/1-04. Kaffe/te og brød kan købes for 25 kr. Viborg Amt Vest Formand Anine Nielsen Tlf Viborg Amts Børnegruppe Formand Preben Plougmann Tlf Nordjyllands Amt Amtsformand Dorte Hinzmann (se bagsiden) Aalborg Formand Dorte Hinzmann Tlf Mødested Den 2. tirsdag i hver måned (undtagen i juli og august) fra kl Information og Servicebutikken, Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. Medlemstilbud Store besparelser på billetter til Haraldslund Svømmehal og Motionscenter, Kastetvej 83, 9000 Aalborg. Som forening har Diabetesforeningen mulighed for at købe en vis mængde billetter, som vi kan videresælge til vore medlemmer. Oplysninger om priser samt bestilling af billetter kan ske ved henvendelse til Lone P. Kjeldsen, tlf Vi starter indkøb af billetter i takt med evt. efterspørgsel. Frederikshavn Formand Else Stellan Jensen Tlf [email protected] Mødestedet Den 1. og 3. mandag i hver måned, kl Skolegade 8 (ved maskinhallen), Frederikshavn. Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf Vi holder ferie i juni, juli, august og december. Mødested om aftenen? Vi har fået opfordringer om at lave mødested 1 aften om måneden. Er du interesseret, så kontakt Kai Pedersen, tlf eller Else Stellan Jensen, tlf Mødested i Skagen Sidste mandag i hver måned, kl Sund By, Skagen. Kontaktperson: Inger Lauritzen, tlf Første gang i 2004 bliver mandag den 23. februar. Vi holder ferie i juni, juli og december. Hjørring Formand Jørgen Pedersen Tlf [email protected] Styrke- og motionstræning Tirsdag og torsdag kl Kurset kører i 10 uger med start tirsdag den 13. januar Hjørring Sportscenter, Frederikshavnsvej 88, Hjørring. Motion er godt for alle især for diabetikere. Sygeplejerske Ulla Willadsen vil tilpasse programmet til den enkelte. Vejning kan indgå om ønsket. Pris: 550 kr. Tilmelding til holdlederen, tlf hverdage mellem kl senest den 8/1-04. Hobro Formand Ole Juul Jensen Tlf [email protected] Læsø Formand Kent Kristiansen Tlf [email protected] Hyggeeftermiddage Vi mødes den 3. tirsdag i måneden. Bevar mig Vels lokale, Læsø Hallen. Vesthimmerland Formand Carsten Holm Nielsen Tlf For diabetikere og pårørende 1 gang om måneden se annonce i Løgstør Bladet. Sund By Butikken, Torvegade 6, Løgstør. Kontaktpersoner: Carsten Holm Nielsen, tlf , Arne Anderson, tlf eller Sund By Butikken, tlf Diabetesskole et godt liv med diabetes Ugekursus 1 gang om måneden. Farsø Sygehus, Diabetesskolen, Højgårdsvj 11, Farsø. Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske Inge-Lise Jæger og overlæge Henning Rønne. På Diabetesskolen kan du lære at håndtere din sygdom og de problemer, der kan opstå i hverdagen. Yderligere oplysninger hos Medicinsk sekretariat på tlf Henvisning via Diabetesambulatorium eller egen læge. Nordjyllands Amts Børnegruppe Formand Lene Nørgaard Tlf Diabetes

72 kort og godt Farlig stjernefrugt Sundhedsstyrelsen oplyser i en officiel meddelelse af 30. oktober 2003, at indtagelse af stjernefrugt (Carambole) kan være farlig for personer med nedsat nyre-funktion. Styrelsen skriver bl.a.: "Der er lavet flere undersøgelser i udlandet, som viser, at nyrepatienter kan blive forgiftede af at spise stjernefrugt. Ifølge undersøgelserne fik nyre patienterne efter indtagelse af stjernefrugt symptomer i form af bl.a. vedvarende og behandlingsresistent hikke, opkastninger, bevidsthedsforstyrrelser, kramper samt andre neurologiske symptomer. Symptomerne var bl.a. afhængige af forgiftningens sværhedsgrad. Symptomerne startede op til 1-6 timer efter indtagelsen af stjernefrugt. Stjernefrugt har et højt indhold af oxalsyre/oxalater (1-7 g/kg), hvilket har været overvejet som årsag til forgiftningsreaktionerne. Men formentlig indeholder stjernefrugt en naturlig gift, som endnu er uidentificeret. Nyrepatienter bør på baggrund af ovenstående helt undgå at indtage stjernefrugt". Stjernefrugt er en ca cm lang gul frugt, der importeres fra Malaysia. Når frugten skæres i skiver, er snittet karakteristisk stjerneformet. Frugten bruges i Danmark oftest som dekoration til desserter eller i drinks. Desuden anvendes den i mindre omfang i frugtjuice eller som tørret frugt. 72 Diabetes

73 kort og godt Ombord med Diabetesforeningen I oktober var Læsø Lokalkomité inviteret til at del tage på Erhvervs- og Turistmessen i forbindelse med den internationale fiskerimesse. Messen, der blev holdt ombord på færgen "Margrete Læsø" trak i de tre dage, den varede, besøgende, og var derfor en god mulighed for at præsentere Diabetesforeningen og det, foreningen byder på. Færgen sejlede fra Læsø gennem Limfjorden og ankom 5 timer senere til Aalborg, hvor skibet blev modtaget med kanonsalutter. Med en stand placeret i agterstavnen, og de øvrige lokalkomitéer i Nordjyllands Amt med til at bemande den, var der gode muligheder for at snakke med gæsterne ombord. På standen var der mulighed for at få en snak om diabetes, få målt blodsukker, kigge i informations materialer og nyde "diabetesvenlige" smagsprøver. Til lejligheden var der desuden lavet en lille folder med fiskeopskrifter fra Diabetesforeningen. Ekstra historier Redaktionen modtager løbende mange forskellige slags indlæg, herunder beskrivelser af små og store arrangementer, der er løbet af stabelen rundt om i landet, digte med videre. Da det er begrænset, hvad der er plads til i bladet, vil der være indlæg, der ikke kommer med. Derfor har vi besluttet, at lægge disse "ekstra historier" på (under medlemsbladet), så der bliver mulighed for at læse dem her. Diabetes

74 bestillingskupon Antal Serie/titel Pris Pris medlemmer ikke medlemmer Pjecer Merudgifter til diabeteskost (4 sider) gratis gratis Sukkersyge (indmeldelsespjece) gratis gratis Socialguide (24 sider) gratis gratis Type 1 diabetes (12 sider) gratis gratis Type 2 diabetes (6 sider) gratis gratis Sport og type 1 diabetes (8 sider) á 10 kr. á 20 kr. Diabetes og potensproblemer (20 sider) á 15 kr. á 30 kr. Rejs sikkert med diabetes/miniparlør (32 sider) á 15 kr. á 30 kr. Indkøbsguide og indkøbskort (40 sider) á 20 kr. á 30 kr. Motionsfolder for ældre (24 sider) á 20 kr. á 30 kr. Diabetesmad kort fortalt - på tyrkisk og arabisk (24 sider) á 10 kr. á 20 kr. Hæfter til børn og unge Det lille barn og diabetes (0-6 år) (16 sider) á 10 kr. á 20 kr. Skolen og diabetes (oplysningshæfte) (12 sider) á 10 kr. á 20 kr. Dig og diabetes (9-13 år) (36 sider) á 10 kr. á 20 kr. Min egen diabetesbog (tegne/malebog) á 25 kr. á 25 kr. Ung og diabetes (14-18 år) (24 sider) á 10 kr. á 20 kr. Diabetes og graviditet (18 sider) á 10 kr. á 20 kr. Mad og diabetes Kulhydrat og diabetes (16 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 1 Mad til børn og unge (12 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 2 Sund mad når du har diabetes (12 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 3 Ned i vægt (20 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 4 Gode råd til type 1 diabetikere (28 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 5 Gode råd til type 2 diabetikere (32 sider) á 10 kr. á 20 kr. :: 6 Variationslister (24 sider) á 10 kr. á 20 kr. Håndbøger Håndbog om børn og unge med diabetes (320 sider) á 90 kr. á 110 kr. Håndbog om insulinbehandlede diabetikere (280 sider) á 90 kr. á 110 kr. Håndbog om type 2 diabetes (184 sider) á 70 kr. á 90 kr. Madhæfter Gode råd når en diabetiker kommer til middag (16 sider) á 10 kr. á 20 kr. Sødt og surt (syltning) (48 sider) á 30 kr. á 50 kr. Let mad (60 sider) á 40 kr. á 50 kr. Kager, der smager (40 sider) á 30 kr. á 50 kr. Dejlige desserter (44 sider) á 30 kr. á 50 kr. Julemad kager og konfekt (52 sider) á 30 kr. á 50 kr. Kogebøger Starterpakke (Den lette start, indkøbsguide og indkøbskort) á 40 kr. á 50 kr. Sund og spændende Mad fra mange lande (188 sider) á 100 kr. á 120 kr. Den nye kogebog (160 sider) á 60 kr. á 80 kr. God mad til små gryder (160 sider) á 60 kr. á 80 kr. Den lette start (100 sider) á 30 kr. á 40 kr. Video Video om aldersdiabetes á 75 kr. á 85 kr. Video + musikbånd + Glad motion á 75 kr. á 85 kr. Klip ud eller kopier Varerne fremsendes med faktura, og der tillægges bestillingen 15 kr. i forsendelsesomkostninger Medlemsnr.: (Se bagsiden af medlemsbladet) Navn: Adresse: Postnr./by: Bestillingskuponen sendes eller faxes til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, fax , [email protected]

75

76 Postbefordret blad (8245 ARB) Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, næstformand Max Ørnskov Hansen, næstformand Ib Brorly Peter Elmegaard Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Ericaparken Gentofte Tlf Vestsjællands Amt Elly Sørensen Asmindrupvej Vipperød Tlf Fax/tlf Ringkøbing Amt Else Stensgaard Nylund Lemvig Tlf efter kl Hovedstadskomité Bent Djurskov Brydes Alle København S Tlf Storstrøms Amt Anne Petersen Bøgevej Nakskov Tlf [email protected] Vejle Amt Niels Peter Kruse-Hansen Landlystvej 3 B 7000 Fredericia Tlf [email protected] Bornholms Regionskommune Michael Bohn Pihl Stenhuggerstrædet Neksø Tlf efter kl Fyns Amt Jim Kierans Lupinvænget Svendborg Tlf [email protected] Århus Amt Anette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th Århus V Tlf efter kl [email protected] Frederiksborg Amt Inge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv Hillerød Tlf Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tjørnevænget Bevtoft Tlf Viborg Amt Susanne Thomsen Udsigten 10, Lihme 7860 Spøttrup Tlf Roskilde Amt Johnna Andersen Nattergalevej 4 A, Ejby 4623 Ll. Skensved Tlf Ribe Amt Else Molberg Fyrparken Esbjerg V Tlf [email protected] Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Olymposvej Klarup Tlf [email protected]