CVR-nr Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien, Egedal Kommune Anmeldt tilsyn Den 24.

Transkript

1 CVR-nr Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien, Egedal Kommune Anmeldt tilsyn Den 24. september 2010

2 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Brugerrepræsentanter...3 Indledning... 4 Program...4 Konklusion... 5 Tilbuddets kvalitetsområder...5 Tilbuddets udviklingsområder...5 Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud... 5 Visitation...5 Handleplaner...6 Magtanvendelser...6 Klager...7 Kerneydelse...7 Medicin & anden behandling....7 Hygiejne, kost & motion...8 Rygning, alkohol & misbrug...8 Økonomi...8 Brugerindflydelse...9 Fysiske rammer...9 Internt samarbejde Bosted System Andet Andre relevante forhold Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg af 11

3 Formalia Dette anmeldte tilsyn i boligfællesskaberne Skovbo, Dambo og Bakkehuset er udført af eksterne konsulenter Jørgen Nielsen og Gitte Weitling den 24. september Ledelsesrepræsentanter Teamleder Helle Dolleris Medarbejderrepræsentanter Plejer Margit Hørup, Skovbo Socialpædagog Rikko Skjoldborg Krog, Skovbo Ergoterapeut Rosemarie Munch Rasmussen, Dambo Socialpædagog Iben Murmann, Dambo Socialpædagog Jette Hall, Bakkehuset Ergoterapeut Karen Johansen, Bakkehuset Alle medarbejdere var orienteret om tilsynet. Lederen havde udpeget medarbejderne med henblik på så bred en repræsentation af organisationen som muligt og i forhold til, hvem der var på arbejde. De tre boligfællesskaber var således repræsenteret ligesom der deltog en nyansat medarbejder og en medarbejder, som har været i organisationen i flere år. Brugerrepræsentanter Kvinde, 48 år, Skovbo Kvinde, 62 år, Skovbo Mand, 47 år, Skovbo Mand, 44 år, Skovbo Mand, 57 år, Dambo Mand, 62 år, Dambo Kvinde, 71 år, Dambo Kvinde, 51 år, Bakkehuset Kvinde, 48 år, Bakkehuset Kvinde, 21 år, Bakkehuset Mand, 52 år, Bakkehuset 3 af 11

4 Alle beboerne var orienteret om tilsynet og havde fået mulighed for at deltage. Beboerne deltog efter eget ønske. Indledning Boligfællesskaberne er opført i henhold til Lov om Almene Boliger, og rummer i alt 23 boliger, som kommunen har anvisningsret overfor. Lejlighederne fordeler sig med otte lejligheder i Skovbo, seks lejligheder i Dambo og ni lejligheder i Bakkehuset, hvor to af lejlighederne er tre rums lejligheder. Beboerne har selvstændige lejekontrakter, men fire af boligerne er godkendte som midlertidige boliger i henhold til Lov om Social Service 107. Indsatsen ydes i henhold til Lov om Social Service 85, og varierer i omfang og indhold svarende til beboernes individuelle behov. Der bor aktuelt ni kvinder og tretten mænd mellem 21 og 71 år i boligfællesskaberne. Der er tilknyttet nattevagt i Skovbo, som deles med et nærliggende bofællesskab for udviklingshæmmede. Målgruppen er voksne borgere fra 18 år med væsentligt nedsat psykisk funktionsniveau på grund af sindslidelse, og som har behov for en socialpædagogisk indsats, omsorg og støtte, som ligger midt imellem indsatsen i de regionale socialpsykiatriske døgntilbud og indsatsen i Socialpsykiatriens bostøtte i eget hjem. Beboerne skal kunne profitere både af et socialt fællesskab og et selvstændigt privatliv. Boligfællesskaberne i Egedal Kommune er organiseret under Socialpsykiatrien. Administrationen er placeret særskilt i Egehuset, som også fungerer som aktivitets- og værested for målgruppen. Tilsynet havde forberedt sig på baggrund af materiale fra det anmeldte tilsyn den 13. november 2009, opdaterede oversigter over beboere og personale, en oversigt over møder og undervisning samt en skrivelse om den interne struktur. Derudover havde konsulenterne orienteret sig på Tilbudsportalen og kommunens hjemmeside. Under tilsynsbesøget fik konsulenterne udleveret kopi af Klagevejledning i Socialpsykiatrien. Program Kl Velkomst, interview og dialog med teamleder. Kl Interview og dialog med medarbejdere. Kl Frokost Kl Rundvisning, interview og dialog med beboere i de tre boligfællesskaber. Kl Opsamling og afrunding med teamleder. 4 af 11

5 Konklusion Tilbuddets kvalitetsområder Tilsynet vurderer, at regelsættet vedrørende magtanvendelse er kendt af medarbejderne og metoder til konflikthåndtering er kendte og anvendes. Det er tilsynets opfattelse, at de anvendte metoder omkring kerneydelsen er relevante i forhold til målgruppen og indsatsen. Beboerne giver udtryk for, at medarbejderne har en respektfuld og anerkendende tilgang og at de giver konstruktiv støtte og vejledning i hverdagen. Medarbejderne er fagligt velkvalificerede, de er engagerede og har god forståelse for konkret anvendelse af de indlærte metoder. Tilbuddets udviklingsområder Tilsynet finder, at boligfællesskaberne i Socialpsykiatrien i Egedal kommune aktuelt er inde i en god udvikling med fokus på indsatsen og finder ikke anledning til at fremhæve specifikke udviklingsområder. Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud Visitation Visitationen foregår i et samarbejde mellem lederen af bostøtteteamet og teamlederen for boligfællesskaberne. En grundig forberedelse vægtes og tager udgangspunkt i relevante beskrivelser og udredninger af borgeren og en handleplan i henhold til Lov om Social Service 141. Der stilles som udgangspunkt krav om, at der ved visitationen skal foreligge en handleplan således, at indsatsen kan afstemmes i forhold hertil, men i enkelte sager foreligger denne ikke. Dette drøftes med kommunal rådgiver og det forventes, at de manglende handleplaner snarest vil foreligge. Det er den kommunale rådgivers opgave at vurdere borgerens behov for støtte i boligfællesskabet. Der revisiteres hvert halve år i forhold til tildelingen af timer i indsatsen. Borgeren inddrages i visitationen og er ofte kendt i Socialpsykiatrien i forvejen. Beboerne i boligfællesskaberne inddrages ikke i vurderingen af, hvilken borger, der skal flytte ind i boligfællesskabet. Enkelte af beboerne giver udtryk for, at det ville være rart, hvis de kunne være med til at bestemme, hvem der skal flytte ind i boligfællesskabet, da de bor tæt på hinanden og også gerne vil indgå i en form for fællesskab. Ledelsesmæssigt er det dog en klar holdning, at beboerne ikke skal medinddrages ved indvisitering af en ny beboer. Teamlederen oplyser, at de efterhånden er blevet gode til at visitere således, at de borgere, der indskrives i boligfællesskaberne, matcher målgruppen. Så vidt det er muligt tages der hensyn til boligfællesskabets nuværende beboere, men der kan være si- 5 af 11

6 tuationer, hvor de er nødt til modtage en beboer uagtet, at denne måske ikke helt matcher den aktuelle beboergruppe. Handleplaner Der skelnes mellem to typer af handleplaner, dels den personlige handleplan, som udarbejdes sammen med beboeren, dels den pædagogiske handleplan, som beskriver medarbejderens arbejdsindsats i forhold til beboeren. Enkelte af beboerne har ikke en personlig handleplan,da de enten ikke ønsker det eller ikke har forståelse for formålet med en handleplan. Der foreligger altid en pædagogisk handleplan og ofte er beboeren bekendt med indholdet i planen. Beboerne er bekendt med, at de har en handleplan, og flere af dem giver udtryk for, at det er et godt arbejdsredskab, selv om det ind imellem kan være svært at blive konfronteret med udviklingspunkterne, og hvad der skal arbejdes med. Der er dog enighed om, at medarbejderne er meget respektfulde i deres tilgang til beboernes udviklingspunkter, og at de støttes i at opnå de stillede mål gennem flere delmål. Handleplanen evalueres løbende i forhold til mål og delmål og hvilke metoder til opnåelse af målene, som er mest hensigtsmæssige. Handleplanen indgår i revisiteringen til bostøttetimer. Enkelte beboere giver udtryk for, at de ikke ønsker støttetimer og fravælger det. Det er dog en betingelse for fortsat ophold i boligfællesskaberne, at beboeren har behov for støttetimer. Hvis det ikke er tilfældet, vurderer ledelsen sammen med beboeren og den kommunale rådgiver, muligheden for en udskrivning til en mere selvstændig boform. Indsatsen omkring den enkelte beboer drøftes løbende på gruppemøder således, at der i medarbejdergruppen er enighed om metodevalg og eventuelle justeringer i forhold til de delmål, der aktuelt arbejdes med. Magtanvendelser Der har ikke været foretaget magtanvendelser siden tilsynsbesøget d. 13. november En gang årligt tages temaet magtanvendelse op i medarbejdergruppen og regler og procedurer gennemgås. Regelsættet er kendt af medarbejderne og alle ved, hvor skemaerne til indberetning af magtanvendelse findes. Teamlederen oplyser, at trusler og krænkelser mod medarbejderne tages alvorligt. Der tales åbent i medarbejdergruppen, hvis en medarbejder har følt sig krænket eller truet og medarbejderne tør sige, når de bliver bange for en beboer. Der er udarbejdet et skema til indberetning af trusler og krænkelser mod medarbejderne, og dette er placeret i medarbejderens personalemappe. Det er sjældent, at der forekommer trusler eller krænkelser mod medarbejderne, og der er således kun registreret to til tre hændelser inden for de sidste par år. Tilsynet vurderer, at der er fokus på den pædagogiske tilgang for at undgå magtanvendelser, regelsættet er kendt af medarbejderne og metoder til konflikthåndtering er kendte og anvendes. 6 af 11

7 Klager Teamlederen fortæller, at der ikke har været klager over medarbejderne i boligfællesskaberne siden sidste tilsyn i 2009, men der forekommer jævnligt klager beboerne imellem, hvilket altid tages op af medarbejderne og ledelsen. Beboerne giver udtryk for, at medarbejderne og ledelsen altid tager deres klager alvorligt og indgår relevant i løsningen af problemerne. Siden sidste tilsynsbesøg er der udarbejdet en klagevejledning, som gælder for hele Socialpsykiatrien. Beboerne er for de flestes vedkommende bekendt med vejledningen og klagemulighederne og i to af boligfællesskaberne bemærkede tilsynet, at klagevejledningen var at finde på opslagstavlen. Klagevejledningen er behandlet og godkendt i brugerrådet. Kerneydelse Tilgangen til beboerne er respektfuld og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, særlige behov og forudsætninger. Beboerne inddrages i eget liv og støttes, hvor det findes nødvendigt, og de ting de selv er stand til klare, blander medarbejderne sig ikke i. Kerneydelsen leveres på to niveauer, hvor der dels ydes bostøtte på det personlige plan, og hvor handleplanen danner udgangspunkt for støtten, dels støtte til at indgå i fællesskaber såvel internt i boligfællesskabet som eksternt i forhold til aktiviteter og netværk. De anvendte metoder i indsatsen er inspireret af motivationsteorier og suppleres med elementer fra andre relevante metoder. Tilgangen er narrativ og der arbejdes bevidst med livshistorier som en del af indsatsen. Medarbejderne fortæller, at der i det ene boligfællesskab er etableret en gruppe, som sammen med personalet arbejder med livshistorier, og at beboerne oplever, at de hver især har mange positive oplevelser med sig, som de gerne fortæller om. Medarbejderne har fokus på at styrke fællesskabet, da det er deres erfaring at fællesskabet er med til at skabe tryghed. Dette gøres under hensyntagen til, at nogle beboere ikke ønsker fællesskabet eller i perioder har vanskeligt ved at magte det. Flere af medarbejderne har modtaget uddannelse i øreakupunktur - National Acupuncture Detoxification Association (NADA) og er optaget af, hvordan metoden bedst implementeres og anvendes i boligfællesskaberne. Effekten af metoden er blandt andet, at angst minimeres, den giver ro til den enkelte og beboeren opnår en bedre søvn. En del af beboerne har været skeptiske overfor metoden, men medarbejderne oplyser, at der nu er venteliste til behandlingerne, da flere oplever, at NADA metoden har god effekt. Det er tilsynets opfattelse, at de anvendte metoder er anvendelige og relevante i forhold til målgruppen og indsatsen, og at medarbejderne forholder sig individuelt til metodernes anvendelighed i samarbejde med den enkelte beboer. Medicin & anden behandling. Medarbejderne i boligfællesskaberne har ikke noget at gøre med beboernes medicin, da den enten varetages af den kommunale hjemmepleje eller beboeren selv. Beboerne i Dambo og Bakkehuset opbevarer selv deres medicin, medens den på Skovbo opbeva- 7 af 11

8 res i et aflåst skab på personalekontoret ifølge aftale med beboerne og hjemmeplejen. Medarbejderne er opmærksomme på at minde beboerne om medicintagning, hvis beboeren har brug for det. Medarbejderne oplyser, at de er opmærksomme på eventuelle bivirkninger af medicinen, så de kan støtte beboeren ved kontakt til distriktspsykiatrien. Boligfællesskaberne har haft besøg af en overlæge fra distriktspsykiatrien for Ballerup, Egedal og Herlev (BEH), som har orienteret medarbejdergruppen om de mest almindelige bivirkninger ved de gængse psykofarmica, som anvendes af beboerne. Hygiejne, kost & motion Der er fællesspisning en gang ugentligt i hvert af boligfællesskaberne. Beboerne planlægger, køber ind og tilbereder maden, og de medarbejdere, som er på arbejde, deltager i fællesspisningen. Medarbejderne oplyser, at de ind imellem sætter sund kost på dagsordenen til møderne med beboerne, men det er ikke det der interesserer beboerne mest. Det er ikke noget krav, at beboerne deltager i fællesspisning, og det er meget forskelligt, hvor mange der deltager. De andre af ugens dage sørger beboeren selv for maden og nogle af beboerne spiser jævnligt sammen. Medarbejderne forsøger jævnligt at motivere beboerne til motion for eksempel i form af fælles gåture. Det er dog vanskeligt at motivere beboerne til deltagelse. Medarbejderne er opmærksomme på vigtigheden af sund kost og motion, men de er samtidig bevidste om beboernes selvbestemmelsesret. Rygning, alkohol & misbrug Boligfællesskaberne har vedtaget politikker og regler for rygning og alkohol, som er kendt af beboerne og medarbejderne. Reglerne respekteres og giver sjældent anledning til problemer. Misbrug af euforiserende stoffer, misbrug af mad eller ludomani forekommer i boligfællesskaberne. Medarbejderne fortæller, at det er vigtigt, at misbruget italesættes med beboeren, og at beboeren anerkender misbruget i stedet for at skjule det. Der støttes på forskellig vis op omkring de beboere, som har et misbrug, og det aftales individuelt, hvordan støtten skal være. Medarbejderne er opmærksomme på muligheden for beskikkelse af for eksempel økonomisk værge. Økonomi De fleste af beboerne modtager førtidspension og har egne huslejekontrakter, betaler husleje og modtager boligydelse. De betaler selv for udgifter forbundet med lejligheden samt udgifter til kost og aktiviteter. Beboerne giver udtryk for, at deres rådighedsbeløb er meget forskelligt afhængigt af hvilken pension de modtager, og hvornår denne er bevilget. De beboere, som har ophold i boligfællesskaberne i henhold til Lov om Social Service 107 modtager kontanthjælp eller aktiveringsydelse. For de beboere, som har behov for det og ønsker det, er medarbejderne behjælpelig med rådgivning og vejledning vedrørende økonomien. De indgår dog aldrig i administration af en beboers penge. 8 af 11

9 Brugerindflydelse Beboerne, som tilsynet talte med, gav udtryk for tilfredshed med at bo i boligfællesskaberne. De er trygge i boligerne og beskriver samarbejdet med medarbejderne som positivt og anerkendende. De gav flere eksempler på, hvordan medarbejderne giver konstruktiv støtte og vejledning i hverdagen. Flere af beboerne nævnte handleplanen som et vigtigt redskab i forhold til medarbejdernes støtte omkring udviklingspunkter. Beboerne fortæller, at medarbejderne er respektfulde i deres tilgang. Nogle beboere ønsker ikke fællesskabet og opholder sig næsten udelukkende i deres egen bolig. Medarbejderne er ihærdige i forhold til at motivere beboerne til i et vist omfang at deltage i fællesskabet, men accepterer også, hvis beboeren ikke ønsker det. Beboerne oplever, at de i høj grad har indflydelse på eget liv og på hverdagen i boligfællesskaberne. I de to boligfællesskaber holdes der husmøde en gang månedligt og i det tredje boligfællesskab hver sjette uge og der deltager medarbejdere i husmødet. På husmøderne drøftes og planlægges forhold, som er relevante i forhold til fællesskabet, gøremål og aktiviteter. Såvel medarbejdere som beboere fortæller, at det kan være svært at finde indhold til husmøderne, og at det er vanskeligt at få alle beboere i boligfællesskabet til at deltage. Enkelte af beboerne gav udtryk for, at de gerne vil have indflydelse på, hvilke nye beboere der skal flytte ind i boligfællesskabet. De vil også gerne have indflydelse på, hvilke medarbejdere, der ansættes. Beboerne er dog bekendt med begrundelsen for, at dette ikke er muligt, og ledelsen fastholder, at brugerrepræsentanter ikke kan deltage i ansættelsesudvalg, da de ikke er i et ansættelsesforhold og dermed ikke kan pålægges tavshedspligt. Socialpsykiatrien i Egedal Kommune har et Brugerråd, som er oprettet i henhold til Lov om Social Service 16 og boligfællesskaberne er repræsenteret i rådet med en beboer fra hver af boligfællesskaberne. Beboerne fortæller, at de er tilfredse med deres kontaktperson. De fortæller endvidere, at de har mulighed for at få tildelt en anden kontaktperson, hvis samarbejdet ikke fungerer. På opslagstavlen i det ene boligfællesskab hang en oversigt over, hvilke medarbejdere der er på arbejde den kommende uge. Beboerne beskriver vigtigheden af denne information, da de så har mulighed for at vurdere, hvornår eventuelle problemstillinger kan drøftes med kontaktpersonen. Tidligere var der alene ansat kvindelige medarbejdere, hvilket beboerne fandt utilstrækkeligt og de ønskede, at der også blev ansat mandlige medarbejdere, hvilket nu er sket. Fysiske rammer Boligfællesskaberne består af tre bebyggelser: Dambo, Bakkehuset og Skovbo, som er placeret i henholdsvis Stenløse, Veksø og Ølstykke. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til formålet og at de giver beboerne mulighed for såvel selvstændighed som fællesskab. 9 af 11

10 Internt samarbejde Ved tilsynets gennemførelse var der ansat 11 medarbejdere i de tre boligfællesskaber en teamleder, seks socialpædagoger, to ergoterapeuter, en plejer og en social- og sundhedsassistent. Medarbejderne er opdelt i tre teams, som er tilknyttet de tre boligfællesskaber, og de indgår desuden i det udgående bostøtteteam. En af medarbejderne har en brugerbaggrund, og teamlederen fortæller, at brugerbaggrund i sig selv ikke er en kvalifikation, men at medarbejderens faglige baggrund skal være i orden. Siden tilsynsbesøget i november 2009 er en medarbejder ophørt, og en medarbejder er flyttet til andre arbejdsopgaver. Der er ansat to nye medarbejdere. Teamlederen vurderer, at medarbejdergruppen er stabil. Det er medarbejdernes og ledelsens opfattelse, at den tværfaglige sammensætning af medarbejdergruppen er en styrke for indsatsen i boligfællesskaberne. Det er ligeledes positivt, at der nu er ansat mandlige medarbejdere, da det giver muligheder for andre typer samværsformer især i forhold til de mandlige beboere. Der er ikke en egentlig rotationsordning mellem medarbejderne i de tre boligfællesskaber, men medarbejderne hjælper hinanden ved behov. Eksempelvis har en medarbejder fra et af boligfællesskaberne samtaler med en beboer i et andet boligfællesskab, end det denne primært er tilknyttet. Medarbejdergruppen er sammen til faglig sparring, supervision og undervisning. Der har tidligere været etableret metodestudiegrupper, men disse er midlertidigt nedlagt, da medarbejdergruppen har brug for møder, hvor beboernes handleplaner kan drøftes. Der afholdes supervision med en ekstern supervisor otte gange årligt og medarbejderne benytter sig herudover af faglig sparring fra kollegaer. Der anvendes ikke en nedskrevet metode til faglig sparring, men der anvendes elementer fra supervisionen. Medarbejderne deltager i såvel individuelle eksterne kurser som i kurser, som afholdes internt for hele medarbejdergruppen. Medarbejderne giver udtryk for, at de til fulde får opfyldt deres ønsker om kompetenceudvikling, og de fortæller endvidere, at de nu har brug for en periode uden kurser således, at de kan få mulighed for at arbejde med de indlærte metoder og blive fortrolige med dem. En medarbejder har ansvaret for, at alt kursusmateriale samles i en metodemappe, som forefindes på medarbejderkontoret i hvert af de tre boligfællesskaber. Såvel teamleder som medarbejdere giver eksempler på forskellige emner, som løbende drøftes i medarbejdergruppen. For eksempel drøftes snitfladerne mellem den professionelle og private ageren i forhold til beboerne, hvor der kan være individuelle grænser, men hvor det er vigtigt at der i medarbejdergruppen er en fællesnævner, eller hvordan niveauet for medarbejdernes ansvar for at inddrage beboerne i fællesskabet skal være. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne modtager relevant opkvalificering og at opkvalificeringen er målrettet boligfællesskabernes målgruppe. Tilsynet vurderer endvidere, at medarbejdergruppen er fagligt velkvalificeret, de er engagerede og har god forståelse for konkret anvendelse af de indlærte metoder til gavn for beboerne. Bosted System Det er planen, at alle personlige og pædagogiske handleplaner på sigt skal skrives i Bosted Systemet. Enkelte af medarbejderne giver udtryk for, at det er vanskeligt at vænne sig til Bosteds Systemet, og at især teknikken volder vanskeligheder. Ledelsen er opmærksom på vanskelighederne, og der er derfor fortsat accept af, at ikke alle 10 af 11

11 handleplaner endnu skrives ind i det elektroniske system. Bosted Systemet er implementeret i forhold til daglig brug og fungerer som sådant fint. Medarbejderne giver udtryk for, at systemet er med til at holde den enkelte orienteret om, hvad der sker og er med til, at der holdes fokus på opgaven omkring den enkelte beboer. Andet Andre relevante forhold I hvert af de tre boligfællesskaber tilsynet besøgte var det oplevelsen, at beboerne var godt orienterede om besøget, og at de beboere, som deltog i dialogen med tilsynet, var trygge ved situationen. Der var alle steder en god og respektfuld kontakt mellem medarbejderne, teamlederen og beboerne. Boligfællesskaberne fremstod hyggelige og hjemlige med hver deres personlige præg i fællesområderne. Fire af boligfællesskabernes lejligheder er nu godkendt som midlertidige boliger i henhold til Lov om Social Service 107, hvilket har betydet, at der er sket ændringer i målgruppen. Et eksempel er, at disse beboere ofte ikke er tilkendt førtidspension og er tilknyttet kommunens jobcenter. For medarbejdergruppen betyder det blandt andet, at der skal samarbejdes med flere af kommunens afdelinger, ligesom den individuelle støtte for eksempel kan handle om motivation til deltagelse i jobtræningsprojekter eller arbejdspraktikker. Det er planen, at flere af boligerne i boligfællesskabet skal ændres til midlertidige boliger i henhold til Lov om Social Service 107, da det vil være med til at skabe bedre muligheder for udskiftning i beboergruppen. Der er en tendens til, at beboerne bliver boende i boligfællesskaberne, selv om de ikke længere har brug for de støtteforanstaltninger, som er en betingelse for at bo i boligfællesskaberne. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er opmærksomme på forskellene mellem beboere i midlertidige botilbud og beboere med lejekontrakt og de mulige effekter, det kan have på den samlede beboergruppe. Ved at have fokus på fællesskabets betydning understøtter medarbejdergruppen, at der i beboergruppen skabes forståelse for forskellene og accept af forskellighederne. 11 af 11