PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE KARDIOLOGISK AFDELING B71 ROSKILDE SYGEHUS

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE KARDIOLOGISK AFDELING B71 ROSKILDE SYGEHUS VELKOMMEN TIL: NAVN:.. MODUL/PRAKTIKPERIODE: VEJLEDERE: 1

2 Velkommen til Kardiologisk afdeling B71. Vi håber, at denne velkomstmappe vil være en god start til et positivt og lærerigt praktikophold. Med denne mappe håber vi, at du lettere og hurtigere kan komme ind i den daglige arbejdsgang, så du kan føle dig tilpas i afdelingen. Vi ønsker dig velkommen som studerende/elev og glæder os til et godt samarbejde. På vejledernes vegne Stine Koed Nielsen Mail: skni@regionsjaelland.dk Ansvarlig Klinisk Underviser 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted. 1.1 Undervisningsstedets navn m.m. 1.2 Beskrivelse af det kliniske område 1.3 Organisation og ledelse 1.4 Personalekategorier og normering 1.5 Mødevirksomhed. 2. Afdelingens plejeform. 3. Målsætning på Kardiologisk Afdeling. 3.1 Sygepleje 4. Læring, læringsmiljø og læringsmetoder. 4.1 Mål for læringsmiljøet 4.2 Vores forventninger til studerende/elever. 4.3 Adgang til IT, litteratur mv. 4.4 Syge/raskmelding 5. Kliniske vejleders funktion. 5.1 Ansvarlig klinisk underviser 5.2 Klinisk vejleder 5.3 Daglig vejleder 5.4 Praktikvejleder 3

4 1.0 Præsentation af det kliniske undervisningssted. 1.1 Undervisningsstedets navn, adresse, tlf. nr., Kardiologisk Afdeling B71, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Sygehusvej 10, 4000 Roskilde. Tlf: Mailadresse: Kardiologisk sengeafsnit B71 tlf. nr.: Afdelingssygeplejerske: Else Dueled Kruse Ansvarlig klinisk underviser: Stine Koed Nielsen Kliniske vejledere: Stine Koed Nielsen, Xiuzhen Xu Rydberg. Praktikvejledere: Lone Henriksen, Bettina Mortensen, Gita Petersen, Margit Gleerup, Britta Berg. 1.2 Beskrivelse af det kliniske område. I kardiologisk afdeling stiler vi mod visionen om, at være et af landets bedste uddannelsessteder, hvor sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever føler sig velkomne og værdsatte. Vi arbejder på at være et uddannelsessted, hvor man får værktøjer til at udvikle sig personligt og fagligt. Vi har fokus på at skabe et godt læringsmiljø, som bygger på Roskilde sygehus værdigrundlag, som er professionalisme, ansvarlighed, respekt og tillid. I dette læringsmiljø stiler vi mod et højt uddannelsesniveau, hvor vi kombinerer teori og praksis. Endvidere forsøger vi at skabe rum til refleksion over praksis. Vi tilrettelægger praktikforløbene ud fra den enkeltes forudsætninger. B71 har overvejende kardiologiske patienter. Hvis der er andre sygdomsgrupper, er det som regel fordi at, f.eks. kirurgiske patienter, får hjerteproblemer, der kræver overflyttelse til kardiologisk regi. 4

5 B71 er en afdeling der har at gøre med et bredt spektrum af kardiologiske sygdomsgrupper. Og der forekommer både de accelereret patient forløb samt de længerevarende patient forløb. Følgende patient forløb kan nævnes: KAG/PCI patienter Akutte obs. AKS patienter Akutte obs. lungeemboli patienter Akutte lungeødem patienter CABG og hjerteklap opereret patienter Patienter efter primær PCI Endokarditis patienter 1.3 Organisation og ledelse. Afdelingsledelsen består af: Ledende overlæge: Gunnar Jensen Ledende oversygeplejerske: Karin Johansen 5

6 Organisationsdiagram for Kardiologisk Afdeling pr Afdelingsledelse Ledende overlæge Gunnar V. H. Jensen & Ledende oversygeplejerske: Karin Johansen Stabsmedarbejder Tove Plambeck Afdelingspsykolog Stephan Lang Jørgensen Sygehusdiætist Birgitte Schnack Nielsen Projektenhed Overlæge Thomas Maria Melchior Projektsygeplejerske Inge Larsen Projektsygeplejerske Vibeke Perret-Gentil Projektsygeplejerske Sanne E. Heinsvig Projektsygeplejerske Winnie Edelbo Kragh Ledelsessekretariat Led. Lægesekretær Anita Bredahl Christensen Ledelsessekretær Rikke Linding Storkegård Ledelsessekretær Bianca Friman Bernth Kvalitetsorganisation Kvalitetskoordinator Lone Jespersen Udviklingssygeplejerske Gitte Ellekrog Ingwersen Uddannelse Lektor Gunnar V. H. Jensen (prægraduat) Overlæge Klaus Peder Klausen (postgraduat) Kardiologisk Kardiologisk Kardiologisk Kardiologisk Laboratorium Ambulatorium Sengeafsnit B32 Sengeafsnit B71 Invasiv kardiologi Non-invasiv kardiologi Visitation og akut funktion Områdeledelse: Områdeledelse: Områdeledelse: Områdeledelse: Overlæge Carsten Toftager Larsen Overlæge Susette K. Therkelsen Overlæge Klaus P. Klausen Overlæge Bettina B. Pump Afd.sygepl. Charlotte L. Schiødt Afd.sygepl. Karina K. D. Jensen Afd. sygepl. Anne Munk Afd. sygepl. Else Dueled Kruse Tilknyttet Kardiologisk Afdeling: Socialrådgiver Marianne Vinther, Fysioterapeut Birgitte Blume, Praksiskonsulent Susanne Rygner 6

7 1.4 Personalekategorier og normering. Oversigt over nøgleperson og ressourcepersoner. 1 afdelingsygeplejerske samt 1 souschef 28 sygeplejersker samt 3 projektsygeplejersker 8 social og sundhedsassistenter 2 sekretærer Læger (reservelæger og overlæger) 1 psykolog, 1 diætist Afdelingsledelse Områdeledelse Klinisk Sygeplejespecialist Ledende lægesekretær TR for kardiologisk område Fællestillidsrepræsentant for sosuassistenter og sygehjælpere Kvalitets nøgleperson Ernærings nøgleperson Hygiejne nøgleperson Nøgle person D4, KIT Kvalitetskoordinator Ansvarlig Klinisk Underviser Kliniske vejledere Praktik vejledere Ledende overlæge Gunnar Jensen Oversygeplejerske Karin Johansen Afdelingssygeplejerske B71 Else Dueled Kruse Afdelingssygeplejerske B32 Anne Munk Overlæge Bettina Pump Overlæge Claus Clausen Trine Morsing Anita Bredal Christensen Connie Lis Olsen, Kardiologisk laboratorium Pernille Knudsen, B71 Mette Busk, B71 Pia Toft, B71 og Lone Henriksen, B71 Ulla Werner Hansen og Helle Bach, B71 Olga Nielsen, B71 Lone Jespersen Stine Koed Nielsen, B71 Stine Koed Nielsen Xiuzhen Xu Rydberg Bettina Mortensen Gita Petersen Lone Henriksen Margit Gleerup Britta Berg 7

8 Tjenestetider i afdelingen: Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Tværfaglige (interne) samarbejdspartnere: I det daglige er et tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog, diætist, præst og socialrådgiver. Desuden har vi et tæt samarbejde med vores ambulatorium og laboratorium. Samarbejde med primærsektoren: Samarbejde med hjemmeplejen sker i TSM, hvor der løbende udfyldes plejeforløbsplan og ved udskrivelsen sendes en udskrivningsrapport. Desuden etableres der plankonferencer ved behov. 1.5 Mødevirksomhed. Der afholdes dagligt kl (bortset fra tirsdag kl ) morgenkonference på sygeplejekontoret, hvor aktuelle patientforløb bliver gennemgået og diskuteret. Her deltager sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læger og studerende/elever. Hver tirsdag mellem holdes der et møde for afdelingens personale, hvor afdelingssygeplejersken informerer personalet om nye tiltag, nye beslutninger og lign. Studerende og elever spiser denne dag morgenmad på sygeplejekontoret eller for enden af gangen ved de opstillede borde. Onsdag kl afholdes forbedringstavlemøde. 8

9 2.0 Afdelingens plejeform. I afdelingen arbejdes ud fra PAS plejeform. Dette betyder, at det tilstræbes, at patienten har en plejeansvarlig sygeplejerske og i nogle tilfælde også en plejeansvarlig social- og sundhedsassistent. En plejeform som retter sig mod kontinuitet og helhedsorienteret sygepleje. Nattevagterne fordeler patienterne jf. PAS systemet. Når man møder om morgenen går man i sit makkerpar (som kan ses på tavlen) og planlægger sin dag. Makkerparret er sparringspartnere og kan øge muligheden for faglig dialog, hvor man anvender hinandens ressourcer, viden og erfaringer på forskellige måder. Et makkerpar består af 2 4 personer, hertil kan komme elever og studerende. 3.o Målsætning på Kardiologisk afdeling. Afsnittets målsætning har afsæt i Roskilde Sygehus værdiggrundlag Professionalisme Ansvar Respekt Tillid 3.1 Sygepleje. Vores sygepleje og behandling bygger på et helhedsorienteret menneskesyn, som fordrer en bred faglig indsats. Vi tilbyder et individuelt tilpasset behandlings- og plejeforløb, hvor vi er opmærksomme på, når behov og ressourcer ændrer sig hos patient og pårørende. Sygeplejen i afsnittet bygger på nærvær, respekt, professionalisme og engagement. Dokumentation af sygeplejen finder sted i ESD som er et elektronisk dokumentations redskab. Vi har fokus på at skabe en dialog, hvor en åben og tydelig kommunikation danner grundlag for at give patienter og pårørende reelle handlemuligheder. 9

10 Mål for sygeplejen på B71: At planlægge, udføre og evaluere sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patients situation. At tilrettelægge og udføre sygepleje ud fra principper om omsorg og egenomsorg. At skabe et gensidigt tillidsforhold til patienter og pårørende. At bidrage til at skabe forståelse hos patient og pårørende for patientens nutidige og fremtidige helbredssituation. At sikre patientens medbestemmelse, så hans/hendes identitet og integritet bevares ved at skabe et positivt miljø. At drage særlig omsorg for terminale patienter og deres pårørende. At patienten udskrives under de bedst mulige forhold gennem et tværfagligt samarbejde. At bevidstgøre hinanden om vores funktions-, ansvars- og kompetenceområder. At det enkelte personalemedlem udvikler og anvender sine faglige og personlige kompetencer. At det enkelte personalemedlem bidrager til et godt fagligt-, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. At arbejdsplaner og aktivitetsbeskrivelser anvendes og kontinuerligt videreudvikles. 4.0 Læring, læringsmiljø og læringsmetoder. B71 modtager sygeplejestuderende på modul 1, 2, 4, 11 og 12, samt social og sundhedsassistent elever. Desuden modtages redder-elever. Afsnittet kan tilbyde et læringsmiljø, der tilgodeser den studerendes/elevens mulighed for læring. Læringen vil ske i et tæt samarbejde mellem den studerende/eleven og vejlederen, hvor begge parter er ansvarlige. 10

11 Endvidere har den studerende/eleven medindflydelse på arbejdstidsplanlægningen og har mulighed for i høj grad at vælge arbejdsopgaver, der giver mulighed for at nå såvel faglige som personlige mål i uddannelsen. Vi anser læring som en livslang proces. Men hvad betyder det egentlig at lære? Generelt handler læring om, at der sker forandringer i f.eks. ens erfaringer, viden, forståelse og færdigheder. Klinisk praksis er for mange studerende/elever en sammensat og relativ ukendt verden. Det er en social og kulturel virkelighed med andre spilleregler end på skolen. Det kan tage tid at komme ind og forstå denne virkelighed. At lære i praksis indebærer, at du må fungere i et komplekst samspil med andre mennesker, både patienter, pårørende og andre faggrupper. Læring i den kliniske undervisning sker blandt andet ved, at du deltager i de forskellige aktiviteter, der er i relation til sygeplejen og det arbejdsfællesskab, der er på afsnittet. Du kan være deltagende på forskellig vis f.eks: Ved at være beskrivende at tænke højt og reflektere over dine oplevelser. Være observerende og iagttagende. Det kunne eksempelvis være i forhold til det tværfaglige samarbejde, sygeplejerskens rolle, relationen og samspillet mellem patient sygeplejerske eller fokus rettet mod patienten. Ved at bruge din krop og dine sanser (lytte, lugte, se og føle/mærke) for herved at få/danne nye erfaringer via denne. Det nedskrevne gør det muligt for både dig og andre at forholde sig til situationen, og dermed kan teksten gøres til genstand for refleksion og videre bearbejdning. Gennem refleksion og ved at inddrage teori udsættes tidligere erfaring for grundig eftertanke og overvejelser. Vi tilstræber et lærerigt og udviklende studiemiljø bygget på tryghed og tillid. Dette søger vi at skabe gennem en dialog. Godt humør og åbent sind påvirker arbejdsdagen positivt. 11

12 I afsnittet er der mulighed for at lære grundlæggende og kompleks sygepleje. Læringsmuligheder i afsnittet kunne være, afhængig af hvilket uddannelsestrin du er på: Modtagelse af patienter. Personlig pleje. Præ- og postoperativ sygepleje. Måling af værdier (temperatur/puls/blodtryk/saturation/respirationsfrekvens). Ernæring. Mobilisering. Sengeleje komplikationer. Iltterapi/pep-fløjte/C-pap. Sårpleje. PVK - pleje, observation og seponering. CVK - pleje, observation og seponering. KAD - anlæggelse, pleje, observation og seponering. Engangs- kath. Planlægning og opfølgning af stuegang. Rapportering mundtligt/skriftligt. Bestilling af diverse undersøgelse og laboratorieprøver. Medicinadministration og smertebehandling. Blodtransfusion. Kommunikation. Undervisning og vejledning til patient, pårørende, elever, studerende og personale. Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere samt kontakt til de pårørende. Pleje af terminale patienter. Udskrivelse af patient. 12

13 Alle studerende og elever er tilknyttet en klinisk vejleder/praktikvejleder. Arbejdstiden planlægges så den, så vidt muligt, falder sammen med vejlederens. Studerende kan ikke kræves at deltage i aften-og/eller nattevagter. Det anbefales dog at følge sin vejleder i nogle vagter, da det ellers kan være svært at få tid sammen. Der er mange studerende/elever i afdelingen, og derfor nødvendigt at fordele sig. Deltagelse i vagter har således et læringsudbytte i sigte. Social- og sundhedsassistentelever skal påregne at indgå i aftenvagt og weekendvagter. Tilrettelæggelse og gennemførelse af det kliniske undervisningsforløb sker altid i et samarbejde med den studerende/eleven. I praktikforløbet vil det være muligt, at arrangere dage i vores kardiologiske ambulatorium og kardiologiske laboratorium, samt andet hvis der er ønsker om dette. (bilag 1 og 2) Mål for læringsmiljøet. I samarbejde med den studerende/eleven tilstræbes et lærerigt og udviklende læringsmiljø, planlagt ud fra studieordningen for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistentelever og studerende tilbydes ugentlig samtale med deres ansvarlige vejleder. Personale, ud over de ansvarlige vejledere i afsnittet, er medansvarlige for at uddanne elever og studerende. Der tilstræbes fælles refleksionsøvelse hver 14. dag med udgangspunkt i en patientcase/mindmap. Mulighed for at studere/læse i afsnittet såfremt arbejdsdagen tillader det. 13

14 4.2 Vores forventninger til studerende og elever: At du har lyst til at indgå i afdelingens daglige arbejde og føler interesse og ansvar for at afsnittet fungerer. At du viser interesse for at prøve at deltage i vagter døgnet rundt sammen med din vejleder, for at se og opleve afdelingens døgnrytme. At du forholder dig undrende til sygeplejen i afsnittet og forstår at verbalisere det. At du fører logbog/portfolio, hvor du også kan reflektere skriftligt og modtage kommentarer og evalueringer fra hele afdelingens personale. At du anvender kompetencekort under praktikforløbet. At du er bevidst om, hvad du vil med opholdet i afsnittet, og hvordan du vil bruge dine vejledere. At du indgår i afdelingens arbejde og forstår at også din medansvarlighed er en forudsætning for at afsnittet fungerer. At du er aktiv og opsøgende m.h.t. udnyttelse af muligheder i relation til egen uddannelse. At du siger til og fra og er åben og ærlig. At du er bevidst om og overholder tavshedspligten. At du reagerer, men ikke agerer aktivt ved hjertestop eller andre akutte situationer. At du hjemme læser relevant teori. At du er medansvarlig for studiesamtaler. At du evaluerer praktikstedet via evalueringsskemaet. Dette skal udfyldes inden eksamen eller slutevaluering. 4.3 Adgang til IT, litteratur m.v. Der er mulighed for at benytte computere i afsnittet. Du har adgang til både intranettet og internettet. På computerens harddisk ligger D4, som indeholder regionale og lokale retningslinjer og instrukser. Her kan du finde retningslinjer vedrørende stort set alle former for pleje og behandling. 14

15 Der er også mulighed for at benytte sygehusets fagbibliotek som er beliggende i samme bygning som kantinen. Fagbiblioteket giver endvidere adgang til forskellige nationale og internationale databaser og tidsskrifter ( i elektronisk form). 4.4 Syge/raskmelding. Sygemeldinger meldes til jeres arbejdsgiver (ssa-elever) og på B71 tlf. nummer: , hvor det noteres på tjenestetidsplanen. Er man formodet syg i længere tid bedes det meddelt ved sygemeldingen. Raskmelding skal foreligge senest kl. 12 dagen før næste fremmøde. For ssa-elevernes vedkommende bliver der sendt mail med fravær til arbejdsgiver. 5.0 Kliniske vejleders funktion. 5.1 Ansvarlig klinisk underviser Den ansvarlige kliniske underviser (AKU) har det overordnede ansvar i forhold til at introducere studerende og elever til afsnittet, planlægge studieforløb, tilknytte kliniske vejledere, daglig vejledere og udsende introduktionsmateriale, mødetider m.m til studerende og eleverne. AKU arbejder sammen med afsnittets kliniske vejledere og praktikvejledere og refererer til afdelingssygeplejerske Else Dueled Kruse og uddannelseskonsulent Lisbeth Trebbien. Det er altid muligt at bede om en samtale med AKU, hvis der er behov. AKU er ansvarlig for, at afsnittet er ajourført med nye tiltag inden for uddannelse af studerende. 15

16 5.2 Kliniske vejledere. Den kliniske vejleder har gennemgået 6 uger klinisk vejlederuddannelse. Vejleder, introducerer og følger den studerende i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for studieperioden. Den kliniske vejleder er ansvarlig for, sammen med den studerende, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Den kliniske vejleder vil læse din portfolie, og kommentere enten skriftligt eller mundtligt. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evaluering. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at eksaminere ved den kliniske prøve. Den kliniske vejleder arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. 5.3 Daglig vejleder. En sygeplejerske/social- og sundhedsassistent i afsnittet som påtager sig vejledningen af den studerende når klinisk vejleder ikke er til stede. Den daglige vejleder arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder og AKU. 5.4 Praktikvejleder. Praktikvejlederen har gennemgået vejlederuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Vejleder, introducerer og følger eleven i det daglige arbejde i overensstemmelse med målene for praktikperioden. Praktikvejlederen er ansvarlig for, sammen med eleven, at reflektere over udførte sygeplejeopgaver og efterfølgende evaluere. Praktikvejlederen er ansvarlig for at dokumentere egen undervisning og evalurering. Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af div. samtaler og evalueringer. Praktikvejlederen er ansvarlig for afholdelse af standpunktsbedømmelse. Praktikvejlederen arbejder sammen med AKU og afdelingssygeplejersken. 16

17 BILAG 1: Studiebesøg Kardiologisk Ambulatorium. Ambulatorie aktivitet hos os er præget af mange korttidskontakter dagligt. Mange af vores undersøgelser er et led i udredning af forskellige hjertesygdomme, eller opfølgning på disse. Vi har dagligt et bredt udvalg af aktiviteter hvor man kan følge sygeplejepersonalet i aktion blandt forskellige patientkategorier: Klargøring af patienter til CT-KAG + efterfølgende overværelse af selve CT undersøgelsen A-EKG Påsætning af diverse hjerteovervågningsudstyr + eventuel aflæsning af disse (Holter + R- test) Sygeplejekonsultationer, fx forberedelse forud for DC-konvertering Sygeplejekonsultationer til hjertesvigtspatienter (HIK) Hjerterehabiliteringssamtaler Hjerterehabilitering på hold (intromøde) Pacemakerkontroller Assistering til TEE Man kan orientere sig i D4 om hvad de enkelte undersøgelser omfatter. Nogle af undersøgelserne foretages kun på udvalgte dage, så er der noget man specifikt gerne vil se er det vigtigt at gøre opmærksom på dette. 17

18 BILAG 2: Kardiologisk Laboratorium I kardiologisk laboratorium varetager vi undersøgelser af hjertes kranspulsårer - KAG (Koronar-arterio-grafi), og vi udfører ballonudvidelse - PCI (Perkutan Coronar Intervention) samt implantation af pacemaker, Implanterbar loop recorder og ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). Laboratoriet har en observationsstue, hvor vi modtager patienterne til KAG undersøgelser. Vi modtager både elektive og subakutte patienter fra andre sygehuse i Regionen. Efter KAG undersøgelsen er patienten på observationsstuen, hvor observation og pleje af patienten fortsætter. Derudover er der opfølgning på resultatet af undersøgelsen, information og dialog om forholdsregler efter undersøgelsen, medicin og livsstilsændringer m.m. Hvis patienten får lavet PCI, bliver vedkommende umiddelbart efter indlagt på B71. Når du kommer på studiebesøg kan du forvente at se, hvordan de forskellige procedurer foregår. Du kan følge en sygeplejerske på observationsstuen, for at se hvilken pleje og information der er både før og efter KAG undersøgelsen. I Laboratoriet er der udelukkende ansat sygeplejersker, og vi har et tæt samarbejde med vores læger, sekretærer, sengeafsnittene og ambulatoriet. 18