Lokomotivfører licens og certifikatuddannelser

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Introduktion til uddannelser med sikkerhedsmæssigt indhold Målgruppe Mål Jernbanens historie Jernbanen og sikkerhed Jernbanernes organisering Personen...9 Infrastruktur og sikkerhedskoncepter Mål Delmål Sikkerhedsregler Samspil mellem jernbanespor og jernbanekøretøjer Sporskifter Stationer / fri bane sikring af togenes kørsel m.v Togkontrolanlæg Overkørselsanlæg Køreledningsanlæg Togkørsel og rangering Infrastrukturarbejder Uheld...11 Materielteknik og bremser Mål...1. Delmål Jernbanematerielets opbygning og indretning Elteknik Mål Delmål Grundlæggende elektriske begreber Rangering i områder der ikke er omfattet af sikringsanlæg Mål Delmål Personalets kompetencer Sporskiftets funktioner og betjening...14 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 1

2 5.. Signaler og mærker Rangeringens gennemførelse Klargøring af materiel til rangering Henstilling af køretøjer Hændelser og uheld Virksomhedsregler Rangering i områder der er omfattet af sikringsanlæg Mål Delmål Personalets kompetencer Stationen Sikkerhedsmeldinger Sporskiftets funktioner og betjening Signaler og mærker Stationssikringsanlæg Rangeringens gennemførelse Henstilling af køretøjer Virksomhedsregler Rangering ved infrastrukturarbejder Mål Delmål Personalets kompetencer Arbejdstyper / definitioner Infrastruktuarbejders planlægning Infrastruktuarbejders udførelse Kørestrøm Rangeringens udførelse Virksomhedsregler Rangering og arbejde med arbejdskøretøjer Mål Delmål Arbejdskøretøjer Attest Anvendelse af materiel...0 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

3 8..4 Aftale med stationsbestyrer Rangeringens udførelse Kørestrøm Lokale tillægsmoduler til rangering Forudsætninger Mål Kørestrøm Overkørsler Togkontrolanlæg Lokalkendskab Virksomhedsmodul Signaler og mærker Mål Delmål Hovedsignaler og fremskudte signaler Mærker Standsignaler Hastigheder Afgang fra station Mål Delmål Togenes inddeling Personalets kompetence og ansvar Afgangssignaler Lydsignaler Togenes standsning på og afgang fra togekspeditionssteder Aflysning af tog Fremføring af jernbanekøretøjer Mål Delmål Fremføringspersonale Fremføring af tog Overkørsler...5 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

4 1..4 Signaler på tog og køretøjer Togekspeditionssteder Sporbenyttelser og togfølge på den fri bane Af- og tilbagemelding Togrækkefølge og krydsning Hovedtogveje Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller ikke må anvendes Linjeblok Kørestrøm Ekstratog Togenes hastighed Togenes størrelse Bremser Usædvanlig transport Transport af farligt gods Bremseprøver Togenes ekstraordinære standsning. Nedbrudte tog og hjælpetog Manglende kortslutning af sporisolationer Fjernstyrede Stationer udvendig betjening Vending af plan- eller særtog på den fri bane Anvendelse af radiokanal C Uorden ved automatisk sikret overkørsel. Manuel betjening Stræknings- og stationsradio Arbejds- og placeringskørsel Mål Delmål Definitioner Anvendelse af materiel Planlægning af kørsel Endelig aftale om kørsel Kørslens gennemførelse på den fri bane Kørslens afslutning Kørsel med arbejdskøretøj Mål...0 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 4

5 14. Delmål Definitioner Attest m.v Anvendelse af materiel Kørsel med arbejdskøretøj, der mister attest Sammenkobling og bremser Kørslens afslutning Evakuering Mål Delmål Virksomhedsregler Togkontrol Mål Delmål Generelle krav til kørsel med togkontrolanlæg Generelle krav til ekspedition og kørsel med tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg Indkodning af togdata Opstart af togkontrolanlæg Rangering Kørsel under normale forhold på strækninger med faste togkontrolanlæg Kørsel under normale forhold på strækninger uden faste togkontrolanlæg Kørsel med togkontrolanlæg under uregelmæssigheder Virksomhedsregler Litra grunduddannelse fremføring Mål Delmål Jernbanematerielets opbygning og indretning Traktionssystemer Transmission Elektriske systemer Trykluft systemer Styresystemer Øvrige udrustninger...4 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 5

6 17..8 Virksomhedsregler Specifik litrauddannelse Forudsætninger Mål Delmål Generelt kendskab til materiellet Klargøring til kørsel Uregelmæssigheder og fejl Bremser Kørsel Uregelmæssigheder under kørsel Parkering og henstilling El-sikkerhed Infrastrukturkendskab Generelt Strækningskendskab Lokalkendskab Infrastrukturmoduler København H Fredericia / Taulov a. Slagelse - Tølløse Ringsted Rødby færge a. Nykøbing F - Nakskov Roskilde - Næstved a. Køge Hårlev Rødvig / Fakse ladeplads Roskilde Kalundborg a. Holbæk Nykøbing S København H - Vigerslev Køge København H Høje Taastrup København H Frederikssund - Valby København H - Hillerød a. Jægersborg - Nærum b. Hillerød Gilleleje / Tisvildeleje c. Hillerød Hundested...44 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 6

7 d. Hillerød Snekkersten Svanemøllen - Farum Vigerslev - Hellerup Hellerup - Klampenborg København H - Helsingør a. Helsingør - Gilleleje København H / Hvidovre Fjern Peberholm Odense - Svendborg Fredericia Århus H a. Århus H - Odder Århus H - Aalborg Aalborg - Frederikshavn a. Hjørring - Hirtshals b. Frederikshavn - Skagen Fredericia - Padborg Tinglev - Sønderborg Lunderskov - Esbjerg Bramming Tønder grænse Esbjerg - Struer a. Varde Nørre Nebel b. Vemb Lemvig - Thyborøn Langå - Struer Holstebro - Vejle Struer - Thisted Skanderborg - Skjern Århus H - Grenå Generelle forhold vedrørende undervisning og prøver Undervisningsmetoder Lærervejledning og undervisningsmaterialer Certificering af personale til sikkerhedsfunktioner Logbog Undervisere, kørelærere, eksaminatorer og censorer Generelle personlige krav Faglige krav Kørelærere...54 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 7

8 0.4.4 Teorilærere Eksaminatorer Censorer Prøver Indhold Gennemførelse Prøve efter de enkelte moduler Licensprøve Certifikatprøve Rammebetingelser for teoretisk undervisning Taksonomi i uddannelsesbeskrivelserne Vejledning i brug af uddannelserne Referencer Generelt Modulsystemet Anvendelse af skabeloner Meritvurderinger Kompetencernes modulopbygning...60 Definitioner og forkortelser...6 Banedanmark virksomhedstillæg til normen Efteruddannelse litra (EUT) Gyldighed Referencer Forudsætninger for deltagelse Omfang Varighed Mål og pensum Lærere Rammebetingelser Prøve...6 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 8

9 1 INTRODUKTION TIL UDDANNELSER MED SIKKERHEDSMÆSSIGT INDHOLD 1.1 Målgruppe 1. Mål Målgruppen er personer, der skal varetage sikkerhedskvalificerede funktioner ved jernbanen. Målet med modulet er, at eleven bliver bevidst om de særlige krav, der stilles til medarbejdere, som skal varetage sikkerhedskritiske opgaver ved jernbanen. Emne Reference Taksonomi 1..1 Jernbanens historie En kort gennemgang af jernbanens historiske udvikling. 1.. Jernbanen og sikkerhed Overordnet forståelse for jernbanesikkerhed, særlig sikkerhedskultur. Særlige risici ved jernbanetrafik, store kræfter, lang bremselængde. Mennesket og teknikken. Ulykker og årsager til ulykker gennem tiderne. 1.. Jernbanernes organisering - Lovgivning (dansk / EU) - Trafikstyrelsen - Havarikommission - Jernbanevirksomheder - Infrastrukturforvalter 1..4 Personen Sikkerhedsmedarbejderens rolle, ansvar og adfærd. Ansvar i forhold til arbejdets påbegyndelse, klargøring m.v. Alkohol, euforiserende stoffer og medicin. UVM 1 UVM 1 UVM 1 UVM 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 9

10 INFRASTRUKTUR OG SIKKERHEDSKONCEPTER.1 Mål Grundlæggende kendskab til infrastrukturens opbygning og fremførsel af jernbanekøretøjer.. Delmål Emne Reference Taksonomi..1 Sikkerhedsregler Kendskab til jernbanesikkerhedsreglernes struktur og opbygning. SR 1, TIB, SIN. 1.. Samspil mellem jernbanespor og jernbanekøretøjer Kende et jernbanespors grundlæggende opbygning herunder samspil mellem spor og jernbanemateriel. UVM.. Sporskifter Kende sporskifters formål og funktion...4 Stationer / fri bane sikring af togenes kørsel m.v. Kende til stationen dens afgrænsning og udstyr herunder fjernstyrede stationer. Kende signaler og signalers formål og visning herunder togveje. Kende til sikringsanlæggenes virkemåde herunder centralsikring og togdetektering. Kende til sikring af togenes kørsel på den fri bane. Kende stationsbestyrerens funktion og ansvar. SR, 10. SIN UVM SR, 6. UVM..5 Togkontrolanlæg Introduktion af togkontrolanlæg. UVM 1..6 Overkørselsanlæg Kende forskellige typer overkørsler, automatisk sikrede med eller uden bomme, led...7 Køreledningsanlæg Kende køreledningsanlæggets opbygning og risici. SR 11 SIN UVM SR 7 UVM Togkørsel og rangering Praktisk kendskab til togkørsel og rangering. Praktik 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 10

11 Emne Reference Taksonomi..9 Infrastrukturarbejder Introduktion af forskellige typer arbejder i spor herunder arbejde med vagtpost og arbejde i spærret spor. UVM Uheld Have kendskab til procedurer vedrørende rapportering af sikkerhedsmæssige hændelser, samt procedurer som skal anvendes ved uheld. SR 90 UVM 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 11

12 MATERIELTEKNIK OG BREMSER.1 Mål. Delmål Målet med uddannelsen er, at eleven efter kurset såvel i teori som i praksis har opnået viden om togenes sammensætning og tekniske krav til jernbanekøretøjer. Emne Reference Taksonomi..1 Jernbanematerielets opbygning og indretning Grundlæggende kendskab til lokomotiver, togsæt og jernbanevognes opbygning. Grundbog teknik Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 1

13 4 ELTEKNIK 4.1 Mål Målet er, at eleven efter kurset har et grundlæggende kendskab til el-tekniske principper. 4. Delmål Emne Reference Taksonomi 4..1 Grundlæggende elektriske begreber Kunne redegøre for elektriske grundbegreber, samt redegøre for betjening af elektriske systemer på jernbanemateriel og jernbaneinfrastruktur under hensyn til personlig sikkerhed. Grundbog i teknik. 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 1

14 5 RANGERING I OMRÅDER DER IKKE ER OMFATTET AF SIKRINGSANLÆG 5.1 Mål 5. Delmål Målet med modulet er, at eleven såvel i teori som i praksis kan være rangerleder, i et område der ikke er omfattet af et sikringsanlæg. Emne Reference Taksonomi 5..1 Personalets kompetencer Kende rangerlederens og det øvrige rangerpersonales rolle, ansvar og kompetence herunder begrebet lokalkendskab. Kende sin egen kompetences afgrænsning herunder kunne forklare og definere et område der ikke er omfattet af sikringsanlægget. 5.. Sporskiftets funktioner og betjening Kunne forholde sig til sporskifters funktion, så et rangertræk kan passere sporskiftet korrekt og uden risiko for afsporing. Kunne redegøre for sporskifte typer, omstilling, højre/venstre, med og modgående, tungetilslutning og aflåsning. 5.. Signaler og mærker Kunne aflæse og agere korrekt på ALLE signaler og mærker relateret til rangering i områder, der ikke er omfattet af sikringsanlægget herunder kunne rangere på håndsignaler. SR og SIN SR og 10 SIN UVM SR 8, 15, 16, 17 og Rangeringens gennemførelse Kunne planlægge, aftale, forberede, udføre og afslutte en rangerbevægelse i områder IKKE omfattet af sikringsanlæg herunder til enhver tid fastslå den tilladte / forsvarlige hastighed Klargøring af materiel til rangering Kunne sikre at materiellet klargøres til rangering, så det kan flyttes uden fare og i øvrigt har de fornødne bremser indkoblet. Kende de forskellige meldesedler. SR 6 UVM 5..6 Henstilling af køretøjer Kunne sikre, at henstående køretøjer er placeret og afbremset korrekt og forsvarligt Hændelser og uheld Kunne sikre en korrekt alarmering og en korrekt rapportering af en sikkerhedsmæssig hændelse. Kunne reglerne for rapportering og eftersyn af køretøjer i forbindelse med uheld og afsporing. SR og 6 90 UVM Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 14

15 Emne Reference Taksonomi 5..8 Virksomhedsregler Intet. Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 15

16 6 RANGERING I OMRÅDER DER ER OMFATTET AF SIKRINGSANLÆG 6.1 Mål 6. Delmål Målet med modulet er, at eleven efter kurset såvel i teori som i praksis kan fungere som rangerleder, i et område der er omfattet af et sikringsanlæg. Emne Reference Taksonomi 6..1 Personalets kompetencer Kende sin kompetences klare afgrænsning herunder klart kunne forklare og definere et område der ER omfattet af sikringsanlægget. Kende rangerlederens og det øvrige rangerpersonales rolle, ansvar og kompetence herunder begrebet lokalkendskab. Kende stationsbestyrerens ansvar og kompetence i forbindelse med rangering. SR SIN 6.. Stationen Kunne stationens opbygning herunder placering af signaler og mærker, stations- og rangergrænse samt sporbenævnelser. Kunne forholde sig til en stations infrastruktur i det omfang det er nødvendigt for at udføre en rangerbevægelse. 6.. Sikkerhedsmeldinger Kunne gennemføre en korrekt sikkerhedsmelding både i teori og praksis. SR og 6. SR 6..4 Sporskiftets funktioner og betjening Kunne forholde sig til begreberne centralbetjente og centralaflåste sporskifter. Kunne montere både fast og transportabel låsebolt. Kunne efterse et sporskifte for synlige skader efter opskæring Signaler og mærker Kunne aflæse og agere korrekt på signaler og mærker med betydning for rangering helt generelt herunder også hovedsignalers betydning ved rangering Stationssikringsanlæg Forstår sikringsanlæggets funktion (centralsikring) i forhold til sikring af ranger(tog)veje herunder også begrebet togvejseftersyn. SR 4, SIN og UVM SR 6, 8, 9, 17 og 5 SR og 44 UVM Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 16

17 Emne Reference Taksonomi 6..7 Rangeringens gennemførelse Kunne planlægge, aftale, forberede, udføre og afslutte en rangerbevægelser i områder omfattet af sikringsanlæg herunder til enhver tid fastslå den tilladte / forsvarlige hastighed. Kunne læse La og TIB i relevant omfang for rangering Henstilling af køretøjer Kunne sikre, at henstående køretøjer er placeret og afbremset korrekt og forsvarligt Virksomhedsregler Intet SR 6 SR 5 og TIB SR og 6 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 17

18 7 RANGERING VED INFRASTRUKTURARBEJDER 7.1 Mål 7. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender alle de særligeforhold, der knytter sig til rangering i forbindelse med infrastrukturarbejder. Emne Reference Taksonomi 7..1 Personalets kompetencer Udover rangerlederen kende de særlige ansvars- og kompetenceforhold, der gælder ved infrastrukturarbejder herunder SR-arbejdsleder, SR-hjælper og SR-koordinator. 7.. Arbejdstyper / definitioner Kunne definere arbejdstyperne arbejde i spærret spor og arbejdskørsel herunder kunne forklare forskellene på de to arbejdstyper. SR Infrastruktuarbejders planlægning Overordnet kendskab til infrastrukturarbejders planlægning herunder sporspærringscirkulærer kørestrømsafbrydelse og jernbanesikkerhedsplaner Infrastruktuarbejders udførelse Kende reglerne for dækning af spærret spor. Kende reglerne for etablering og ophævelse af sporspærringer. Kende reglerne for arbejde med vagtpost. SR 7 og 86. SR 7 og Kørestrøm Kende procedurerne for en kørestrømsafbrydelse herunder arbejdstilladelse og jording. Klart kunne definere arbejdsområdet ved en kørestrømsafbrydelse. SR Rangeringens udførelse Kunne redegøre for hastigheder ved rangering i forbindelse med infrastrukturarbejder. Kunne redegøre for rangerlederens særlige ansvar med hensyn til frit spor ved rangeringens afslutning (værktøj m.v. ) Kunne reglerne for underretning, passage og betjening af overkørselsanlæg herunder betjening når der køres frem- og tilbage. SR 71og 86. Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 18

19 Emne Reference Taksonomi Kunne reglerne for kørsel til og fra et spærret spor herunder aftaler og tilladelser til passage af signaler i forbindelse med det spærrede spor. Kunne reglerne for rangering på det spærrede spor herunder ansvar, instruktion og koordinering Virksomhedsregler Intet Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 19

20 8 RANGERING OG ARBEJDE MED ARBEJDSKØRETØJER 8.1 Mål 8. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender alle de særlige forhold der knytter sig til rangering og arbejde med arbejdskøretøjer. Emne Reference Taksonomi 8..1 Arbejdskøretøjer Kan definere begrebet arbejdskøretøj. Kan udlede relevante data fra køretøjets papirer / påskrifter og kunne forholde sig til disse i forhold til begrænsninger i køretøjets anvendelse herunder hastighed. SR, 71 og Attest Kan redegøre for krav og betingelserne i relation til et arbejdsøretøjs attest. Kan redegøre for attestens sikkerhedsmæssige betydning. Kunne redegøre for reglerne for anvendelse af arbejdskøretøjer uden attest herunder især forhold omkring manglende kortslutning. 8.. Anvendelse af materiel Kunne redegøre for, hvordan de forskellige (arbejds)køretøjstyper må anvendes til rangering. SR 78 SR Aftale med stationsbestyrer I forbindelse med aftale om rangeringen kunne give stationsbestyreren de korrekte og fyldestgørende oplysninger bl.a. vedrørende attest Rangeringens udførelse Kunne reglerne for rangering med køretøjer uden attest f.eks. melding for ved hver enkelt rangerbvægelses afslutning. Kunne de særlige regler for dækning mod kørsel ud af det spærrede område ved kørsel med arbejdskøretøjer uden attest Kørestrøm Kunne gennemskue, hvornår der kræves særlig foranstaltninger ved arbejde med arbejdskøretøj under køreledninger f.eks. kravet om indkobling af højdestop. Kunne alle respektafstande i relation til arbejde med køretøjer og maskiner. SR 71 og 78 SR 71 og 78 SR 75 og FKI Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 0

21 Emne Reference Taksonomi Kunne de forholdsregler der skal tages ved sporsætning af tovejskøretøjer under køreledning herunder jording. Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 1

22 9 LOKALE TILLÆGSMODULER TIL RANGERING 9.1 Forudsætninger 9. Mål Forudsætningerne for et tillægsmodul er, at den pågældende har en kompetence som rangerleder. Målet med tillægsmodulerne er at den pågældende medarbejder får udvidet sin kompetence i forhold til grundmodulerne i rangering Kørestrøm Kunne kørestrømsanlæggets opbygning og de forholdsregler, der skal træffes ved arbejde i nærheden af køreledningsanlæg, herunder kunne alle sikkerheds- og respektafstande. 9.. Overkørsler Kunne betjene og rangere henover overkørsler både under normale forhold og ved uregelmæssigheder. 9.. Togkontrolanlæg Kunne starte og betjene togkontrolanlægget til rangering. Reference SR 7 og 85 SR 11 og 6. SIN ATC- og / eller ATPinstruks HKT og SIN Taksonomi 9..4 Lokalkendskab Der henvises til modulerne for lokalkendskab. SIN 9..5 Virksomhedsmodul Intet Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

23 10 SIGNALER OG MÆRKER 10.1 Mål 10. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender betydningen alle signaler og mærker, der relaterer til togkørsel herunder kunne udlede hastigheder og restriktioner af disse. Emne Reference Taksonomi Hovedsignaler og fremskudte signaler 10.. Mærker Kunne hovedsignalernes opstilling herunder indbyrdes forsignalering. Kunne aflæse hovedsignalernes visning og straks omsætte det til højst tilladte hastighed og hvor langt der er frit. Kunne forholde sig til afstandsmærkers betydning i forhold til nedbremsning foran hovedsignaler. Kunne forsignaleringsprincipperne (formål, afstande m.v.) og ud fra forsignaleringen kunne agere korrekt i forhold til kørsel mod næste hovedsignal. Kunne forklare og forholde sig til betydningen af alle mærker relateret til togkørsel og dermed kunne agere korrekt på disse. Kunne forklare, hvor de forskellige mærker typisk opstilles Standsignaler Kunne forklare og forholde sig til betydningen af standsignaler for hastighedsnedsættelser samt sætte standsignalerne i relation til hovedsignalers hastighedsvisning. Kunne forklare, i hvilke situationer der opstilles standsignaler til markering af hastighedsnedsættelser. SR 6 og 7 SR 17 SR Hastigheder Kunne udlede faste og midlertidige hastigheder af instruktionsstoffet og relatere disse til signalernes betydning, og dermed hele tiden kende den øjeblikkelige højst tilladte hastighed. SR 5 og 5 SIN TIB og La Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

24 11 AFGANG FRA STATION 11.1 Mål 11. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender alle de særlige forhold der knytter sig til togenes afgang fra en station. Emne Reference Taksonomi Togenes inddeling Kunne redegøre for togenes inddeling i plan og ekstratog Personalets kompetence og ansvar Kunne redegøre for det sikkerhedsuddannede personales kompetence og ansvar i forbindelse med togfremførelse Afgangssignaler Kunne redegøre for afgangssignalernes betydning, og hvordan de kommunikeres imellem personalet Lydsignaler Kunne anvende lydsignaler i relevante situationer Togenes standsning på og afgang fra togekspeditionssteder Kunne redegøre for togenes standsning og afgang fra togekspeditionssteder herunder de forskellige former for afgangstilladelser Aflysning af tog Kunne redegøre for hvem og hvordan et tog kan aflyses. SR SR SR 1 SR 15 SR 50 SR 84 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 4

25 1 FREMFØRING AF JERNBANEKØRETØJER 1.1 Mål 1. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender alle de særlige forhold der knytter sig til fremføring af jernbanekøretøjer på en jernbanestrækning. Emne Reference Taksonomi 1..1 Fremføringspersonale Kunne redegøre for personalets ansvar i forbindelse med fremføring af jernbanekøretøjer. Kunne redegøre for de forhold der skal holdes udkig med under kørsel. 1.. Fremføring af tog Kunne redegøre for kravene til kørsel med mere end 5 km/t. Kunne redegøre for begreberne kørsel på sigt, skærpet udkig og tilbagerykning på stationer og den fri bane. SR og SR Overkørsler Kunne redegøre for signalernes betydning i forbindelse med overkørsler herunder hvornår en overkørsel er sikret. Kunne håndtere uorden ved et overkørselsanlæg herunder kunne betjene anlægget. Kende til begrebet bevogtning af overkørsel. SR 11 og 4 SIN Signaler på tog og køretøjer Kunne redegøre for brug af kendings- og slutsignaler herunder kørsel uden slutsignal. SR Togekspeditionssteder Kunne redegøre for de forskellige betjeningsformer og sikring af stationer. SR og 5 TIB Sporbenyttelser og togfølge på den fri bane Kunne redegøre for togenes anvendelse af spor på den fri bane. Kunne redegøre for sporbenævnelser på den fri bane Af- og tilbagemelding Kende konceptet (princippet) for af- og tilbagemelding Togrækkefølge og krydsning Kunne redegøre for begreberne togrækkefølge og krydsning. SR 41 1 SR 4 1 SR 4 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 5

26 Emne Reference Taksonomi 1..9 Hovedtogveje Kunne redegøre for begreberne ind- ud- og gennemkørselstogveje. Kunne redegøre for begreberne togvejseftersyn og centralsikring. Kunne redegøre for de situationer, hvor signalgivning for udkørsel IKKE må efterkommes. SR og Kørsel ind på, ud af og gennem en station, når signalgivning ikke kan eller ikke må anvendes Kunne redegøre for korrekte sikkerhedsmeldinger i forbindelse med ind- og udrangering. Kunne redegøre for kørsel på skriftlig udkørselstilladelse. Kunne redegøre for, hvornår der skal køres på sigt i forbindelse med ind- og ud- rangering Linjeblok Kunne redegøre for linjeblokkens virkemåde herunder kørsel ved uregelmæssigheder. Kunne redegøre for korrekte sikkerhedsmeldinger i forbindelse med forbirangering. SR 46 4 SR og 47 4 Kunne redegøre for kørsel på skriftlig forbikørselstilladelse Kørestrøm Kunne redegøre for bestemmelserne i forbindelse med fejl og uregelmæssigheder ved kørestrømsanlæggene. SR 7 og Ekstratog Kunne redegøre inddelingen og kørslen med ekstratog. Kunne redegøre for tillysning af ekstratog herunder toganmeldelsens indhold Togenes hastighed Kunne redegøre for togenes hastighed, og hvilke forhold der har indflydelse på togenes hastighed Togenes størrelse Kunne redegøre for de særlige restriktioner i forbindelse med togenes størrelse. SR 55 SIN 1 4 SR 68 4 SR 61 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 6

27 Emne Reference Taksonomi Bremser Kunne redegøre for de grundlæggende bremsebestemmelser herunder de forskellige bremsearter. Kunne beregne en bremseprocent og udstede en bremseseddel. SR Usædvanlig transport Kunne redegøre for bestemmelserne for UT-transport Transport af farligt gods Kunne redegøre for bestemmelserne i forbindelse med transport af farligt gods Bremseprøver Kunne redegøre for bestemmelserne for afholdelse af bremseprøve. SR 6 1 SR 64 1 SR Togenes ekstraordinære standsning. Nedbrudte tog og hjælpetog. Kunne forholdsreglerne i forbindelse med togenes ekstraordinære standsning herunder standsning uden lokomotivførerens medvirken. Kunne redegøre for hvornår et tog er nedbrudt. Kunne redegøre for hjælpetogets kørsel. Kunne redegøre for genoptagelse af kørslen for nedbrudte tog. SR Manglende kortslutning af sporisolationer Kunne redegøre for faren ved manglende kortslutning af sporisolationer herunder meldinger til stationsbestyreren. SIN Ø/V Fjernstyrede Stationer udvendig betjening Kunne redegøre for de betjeningsmuligheder der kan anvendes på fjernstyrede stationer, samt hvornår de anvendes. SIN Ø/V 10 UVM 1.. Vending af plan- eller særtog på den fri bane SIN Ø/V 1 1 Kunne redegøre for I tilfælde af driftsuregelmæssigheder, infrastrukturarbejder eller efter ønske fra jernbanevirksomheden hvordan plan- eller særtog vendes ved et holdested på den fri bane Anvendelse af radiokanal C45 Kunne redegøre for hvornår kanal C 45 må og skal anvendes. SIN Ø/V 14 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 7

28 Emne Reference Taksonomi 1..5 Uorden ved automatisk sikret overkørsel. Manuel betjening Kunne redegøre for hvordan betjening af en overkørsel foregår ved manglende automatisk tænding af overkørslen Stræknings- og stationsradio Kunne redegøre for strækningsradioens funktion i forbindelse med A, B, C og D drift. SIN Ø/V 15 1 SIN Ø/V 17 1 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 8

29 1 ARBEJDS- OG PLACERINGSKØRSEL 1.1 Mål 1. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kan køre arbejds- og placeringskørsel med lokomotiv og tilkoblede vogne. Emne Reference Taksonomi 1..1 Definitioner Kunne redegøre for begreberne arbejds- og placeringskørsel og for, hvornår de anvendes. Kunne redegøre for peronalets opgaver og kompetence fører, ledsager og SR-arbejdsleder. SR og Anvendelse af materiel Kunne redegøre for, hvordan de forskellige køretøjstyper må anvendes til arbejds- og placeringskørsel. 1.. Planlægning af kørsel Kunne redegøre for kravene til planlægning af kørslen forud særligt om toganmeldelsens indhold Endelig aftale om kørsel Kunne indgå endelig aftale om kørsel med stationsbestyreren, herunder give de korrekte og fyldestgørende generelle oplysninger om kørslen samt de særlige forhold ved kørsel på den fri bane Kørslens gennemførelse på den fri bane Kunne reglerne for standsning og tilbagerykning herunder reglerne for betjening og afbrydelse af automatisk sikrede overkørsler. Kunne reglerne for benyttelse af hovedspor. Kunne reglerne for indkobling af hastighedsspærre. Kunne reglerne og ansvaret for medgivelse af farligt gods. Kunne reglerne for nedbrud og uheld Kørslens afslutning Kunne reglerne for afslutning af en kørsel herunder førerens ansvar i forbindelse med de meldinger der skal afgives. SR 71 1 SR 71 SR 71 4 SR 71 4 SR 71 4 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 9

30 14 KØRSEL MED ARBEJDSKØRETØJ 14.1 Mål 14. Delmål Målet er, at eleven efter modulet kender de særlige regler som gælder ved arbejds- og placeringskørsel med et arbejdskøretøj. Emne Reference Taksonomi Definitioner Kan redegøre for begrebet arbejdskøretøj Attest m.v. Kan redegøre for, hvornår en attest skal fjernes fra køretøjets førerrum Anvendelse af materiel Kunne redegøre for, hvordan de forskellige (arbejds)køretøjstyper må anvendes til arbejds- og placeringskørsel Kørsel med arbejdskøretøj, der mister attest Kan redegøre for, hvornår et arbejdskøretøj med attest skal fremføres som arbejdskøretøj uden attest herunder risici ved forskellige arbejdstyper og vejrforhold Sammenkobling og bremser Kunne reglerne for sammenkobling af arbejdskøretøjer. Kunne reglerne for indkobling af bremser og for udfærdigelse af bremseseddel Kørslens afslutning Kan reglerne for afslutning af en kørsel herunder førerens ansvar i forbindelse med de meldinger der skal afgives. SR og 71 1 SR 71 1 SR 71 SR 71 4 SR 71 4 Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 0

31 15 EVAKUERING 15.1 Mål 15. Delmål Udbydes ikke af Banedanmark. Målet er, at eleven efter modulet kender alle de særlige forhold der knytter sig til evakuering af passagertog Emne Reference Taksonomi Kunne sikre evakuering af passagerer og personale, herunder tage stilling til forhold der skal afklares inden et tog tømmes eller evakueres Virksomhedsregler UVM SIN Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 1

32 16 TOGKONTROL 16.1 Mål Målet er, at eleven efter modulet har det fornødne kendskab til kørsel med togkontrolanlæg. 16. Delmål Emne Reference Taksonomi Generelle krav til kørsel med togkontrolanlæg Kunne forholde sig til de krav der stilles til kørsel med indkoblet togkontrolanlæg. SR Generelle krav til ekspedition og kørsel med tog uden virksomt mobilt togkontrolanlæg Kunne redegøre for de krav der stilles til kørsel med udkoblet togkontrolanlæg på strækninger med og uden faste togkontrolanlæg Indkodning af togdata Kunne redegøre for korrekt indkodning af data i togkontrolanlægget inden kørsel Opstart af togkontrolanlæg Kunne udføre en korrekt opstart af togkontrolanlægget Rangering Kunne rangere med togkontrolanlæg, samt forholde sig til de begrænsninger der er i togkontrolanlæggets sikring af rangerbevægelsen Kørsel under normale forhold på strækninger med faste togkontrolanlæg Kunne fremføre jernbanekøretøjer med togkontrolanlæg, samt forholde sig til de risici der er i togkontrolanlæggets sikring af kørslen Kørsel under normale forhold på strækninger uden faste togkontrolanlæg Kunne fremføre jernbanekøretøjer med togkontrolanlæg uden faste ATC-anlæg Kørsel med togkontrolanlæg under uregelmæssigheder Kunne fremføre jernbanekøretøjer med togkontrolanlæg, samt forholde sig til de risici der er i togkontrolanlæggets sikring af kørslen. SR 68 UVM ATCinstruks ATC-, ATP og HKT instruks ATC-, ATP og HKT instruks ATC-, ATP og HKT instruks ATC-, ATP og HKT instruks ATC-, ATP og HKT instruks Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

33 Emne Reference Taksonomi Kende til materiellets havarilog og kunne agere korrekt på fejl ved denne Virksomhedsregler Intet Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side

34 17 LITRA GRUNDUDDANNELSE FREMFØRING 17.1 Mål 17. Delmål Målet er, at eleven efter modulet såvel i teori som i praksis har opnået viden om tog deres sammensætning og tekniske krav til jernbanekøretøjer. Emne Reference Taksonomi Jernbanematerielets opbygning og indretning Grundlæggende kendskab til lokomotiver, togsæt og jernbanevognes opbygning Traktionssystemer Grundlæggende kendskab til forskellige traktionssystemer på lokomotiver og togsæt herunder forskelle på diesel og el Transmission Grundlæggende kendskab til forskellige transmissionssystemer, dieselelektrisk, dieselhydraulisk, el Elektriske systemer Grundlæggende kendskab til de elektriske systemer på trækkraftenheder Trykluft systemer Grundlæggende kendskab til de forskellige trykluftsystemer på trækkraftenheder Styresystemer Grundlæggende kendskab til de forskellige styresystemer på trækkraftenheder. Grundbog teknik Grundbog teknik Grundbog teknik Grundbog teknik Grundbog teknik Grundbog teknik Øvrige udrustninger Grundlæggende kendskab til de særlige udrustninger og systemer som forskellige trækkraftenheder kan være udstyret med. UVM Virksomhedsregler Intet Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 4

35 18 SPECIFIK LITRAUDDANNELSE Virksomhed: Banedanmark Arbejdskøretøjer: 10 tons trolje, 0 tons trolje, 7 tons trolje, 70 tons trolje, MTW 10, MTW 100, BF 550, BF 551, BF 55, Combi 541, 54 og 54, Løvfaldstrolje SR 50, SR 516, SSR 5, DSM 56 og 56, Stormobil 695 og 696, Svejselastbil 668 og 669, stoppemaskine 08-75ZW, 6 tons trolje Robel, 0 tons trolje TM III, 8 tons trolje Donelli, Storebæltetrolje 419, 40. Rangertraktorer og lokomotiver: Köff traktor, litra MY, MX og MZ Forudsætninger 18. Mål 18. Delmål Det er en forudsætning at eleven har gennemgået og bestået Litra grunduddannelse fremføring. Målet er at eleven kender og kan betjene den konkrete litra teknisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. De anvendte taksonomier gælder kun, såfremt udstyret eller funktionen findes på det pågældende køretøj. Emne Reference 1 Taksonomi Lkf B Lkf A1/4 Lkf A/ Generelt kendskab til materiellet Kunne udlede alle nødvendige oplysninger om køretøjets bremser, hastighed og sammenkobling herunder særlige forhold f.eks. på grund af vejret. UVM Kende materiellets mekaniske opbygning, herunder bogier og undervogn sikkerhedsudstyr, bremse- og traktionssystemer. UVM Kende materiellets indretning og passagerfaciliteter. Ej relevant Kende placeringen af nødhjælps- og sikkerhedsudstyr. UVM Kende placering af brandslukningsudstyr. UVM 18.. Klargøring til kørsel Kunne gennemføre alle krævede kontrolrutiner og sikkerhedstjek på materiellet inden kørsel påbegyndes. Betj. Kunne klargøre beskyttelses- og sikkerhedsudstyr. do Kunne tjekke diverse beholdninger f.eks. olie, brændstof, vand og i nødvendigt omfang sikre, at materiellet bliver forsynet. do Kunne foretage opstart af togkontrolanlægget herunder indkodning af korrekte togdata. do 1 Betj. = Betjeningsvejledning Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 5

36 Emne Reference 1 Taksonomi Lkf B Lkf A1/4 Lkf A/ Kunne indkoble hastighedsspærre. Betj. Kunne foretage opstart/indkobling af øvrige (sikkerheds)systemer f.eks. radio og udstyr i forbindelse med kørsel i tunnel. Kunne foretage til- og frakobling af køretøjer. Kunne klargøre til forspandskørsel. do TKR Betj. Kunne kontrollere at kraner, ramper og andet udstyr er korrekt sikret til transport. do Kunne foretage ind- og udkobling af hydrauliske anlæg. do 18.. Uregelmæssigheder og fejl Kunne detektere og lokalisere fejl og uregelmæssigheder ved materiellet herunder efterse for synlige fejl indvendig og udvendig. Betj. Kunne agere korrekt i forhold til (fejl)meldinger fra traktions-, styre- og sikkerhedssystemer. do Kunne vurdere konsekvensen af fejl og fejlmeldinger i forhold til kørsel. do Kunne foretage nødstyring af kran og andet udstyr. do Bremser Kunne betjene køretøjets bremsesystemer. Betj. Kunne udlede, hvornår en fejlbetjening, eller et indgreb i bremsesystemet, er eller kan blive sikkerhedskritisk. do Kan beregne og vurdere køretøjets bremseevne. do Kunne foretage en fuldstændig afprøvning af køretøjets bremsesystem inden kørsel påbegyndes. do Kunne betjene og afprøve køretøjets dødmandsfunktion. do Kørsel Kunne sikre passagerernes ud- og indstigning dørkontrol m.v. herunder kunne håndtere fejl på døre. Ej relevant Kunne igangsætte køretøjet (også med tilkoblede vogne) uden at overanstrenge trækkraften herunder begrænse hjulslip til det mindst mulige under hensyntagen til vejrforholdene. Betj. Kunne foretage en korrekt nedbremsning i forhold til infrastruktur, hastighed og vejrforhold herunder at hjulblokering undgås. do Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 6

37 Emne Reference 1 Taksonomi Lkf B Lkf A1/4 Lkf A/ Uregelmæssigheder under kørsel Kunne udkoble afjedringssystemer og kunne håndtere den videre kørsel (restriktioner m.v.) Ej relevant Kunne udkoble traktionssystemer og kunne håndtere den videre kørsel (restriktioner m.v.) Betj. Kunne håndtere fejl eller svigt ved bremsesystemet opstået under kørsel herunder fastslå betingelser for videre kørsel med dele af bremsesystemet ude af funktion. do Kunne vurdere om materiellet kan køre videre efter en hændelse herunder kunne vurdere om der skal tilkaldes en materielsagkyndig for eftersyn før viderekørsel. do Kunne klargøre materiellet til transport som dødt materiel i tilfælde af nedbrud. do Kunne vurdere konsekvensen af fejl ved hjul og bogier f.eks. slæbende bremser, varme hjul, flader m.v. UVM Kunne håndtere en af passager udløst nødbremsning. Ej relevant Kunne procedurerne for evakuering af passagerer. Ej relevant Kunne procedurerne for sikring af passagerer i tilfælde af brand. Ej relevant Kunne procedurerne for indmelding af fejl ved materiellet. Betj Parkering og henstilling Kunne henstille køretøjet korrekt afbremset/afsluttet. Betj. Kunne foretage det nødvendige i forhold til køretøjets tekniske installationer f.eks. tilkobling af fremmednet. do El-sikkerhed Kunne håndtere genindkobling af sikringer. Betj. Kunne sikre eventuel jording af materiel. do og FI Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 7

38 19 INFRASTRUKTURKENDSKAB 19.1 Generelt For at erhverve certifikat til en given infrastruktur skal der gennemføres teoretisk og praktisk undervisning som afsluttes med en prøve. Infrastrukturkendskabet deles op i stræknings- og lokalkendskab. Hvert stræknings- og lokalkendskabs modul er defineret med et nr. som anføres på certifikatet. 19. Strækningskendskab Strækningskendskabet definerer de krav, der stilles til infrastrukturcertifikatet for at kunne køre strækningskørsel med tog over en given strækning. Strækningskendskabet skal sikre lokomotivføreren viden om: - strækningen og dens sikkerhedsbærende anlæg - strækningens driftsmæssige forhold herunder hastigheder - strækningens topografiske forhold (fald og stigning) - lokale rangerforhold på stationer, jf. lokale rangerinstrukser og/eller SIN på en banestrækning. Samt kendskab til - placering af signaler og mærker - standsningssteders navne og beliggenhed Ved strækningskendskab skal eleven endvidere kunne efterse og beregne, at togets aktuelle bremseevne før afgang er i overensstemmelse med den krævede bremseevne for den aktuelle infrastruktur i henhold til TIB, SR, og eventuelle virksomhedsspecifikke bestemmelser. 19. Lokalkendskab Lokalkendskabet definerer de krav, der stilles til infrastrukturkendskabet for at kunne udføre rangerbevægelser på en specifik station. Dette modul skal kun erhverves, hvis man skal udføre egentligt rangerarbejde på en station. Modulet skal ikke erhverves for at kunne fremføre tog til og igennem en station, eller udføre rangerbevægelser i områder omfattet af sikringsanlægget. Lokalkendskabet skal sikre rangerlederen viden om: - SIN og/eller lokal rangerinstruks - de lokale sporanlæg, signaler og oversigtsforhold - hvilke områder, der er omfattet af sikringsanlægget. Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 8

39 19.4 Infrastrukturmoduler København H Fredericia / Taulov Modul nr. Strækningskendskab Lokalkendskab Reference B-1b København H Fredericia / Taulov A-1.1 København H B-1.1 København - Roskilde A-1. Roskilde B-1. Roskilde - Ringsted A-1. Ringsted B-1. Ringsted Odense A-1.4 A-1.5 A-1.6 Korsør Nyborg Odense B-1.4 Odense Snoghøj A-1.7 Middelfart B-1.5 Snoghøj - Fredercia A-1.8 Fredericia B-1.6 Snoghøj - Taulov a. Slagelse - Tølløse Modul nr. Strækningskendskab Lokalkendskab Reference B-1 København H Fredericia TIB, SIN og B-1a København H Taulov B-1a.1 Slagelse - Tølløse TIB, SIN og A-1a.1 Tølløse Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 9

40 Ringsted Rødby færge Modul nr. Strækningskendskab Lokalkendskab Reference B-.1 Ringsted - Næstved A-. Næstved B-. Næstved Nykøbing F A-. Nykøbing F B-. Nykøbing F Rødby Færge B-.4 Rødby Færge a. Nykøbing F - Nakskov Modul nr. Strækningskendskab Lokalkendskab Reference Roskilde - Næstved B- Ringsted Rødby færge TIB, SIN og A-1. Ringsted A-. Nykøbing F TIB, SIN og B-a Nykøbing F - Nakskov B-4 Roskilde - Næstved TIB, SIN og A-1. Roskilde B-4.1 Roskilde Køge A-4. Køge B-4. Køge -Næstved A-. Næstved Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 40

41 a. Køge Hårlev Rødvig / Fakse ladeplads B-4a. B-4a. Hårlev Rødvig Hårlev Fakse ladeplads Roskilde Kalundborg B-5.1 Roskilde Holbæk A-5. Holbæk B-5. Holbæk - Kalundborg A-5. Kalundborg a. Holbæk Nykøbing S A-4. Køge TIB, SIN og B-4a.1 Køge Hårlev B-5 Roskilde Kalundborg TIB, SIN og A-1. Roskilde A-5. Holbæk TIB, SIN og B-5a. Holbæk Nykøbing S Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 41

42 København H - Vigerslev B-6 København H - Vigerslev Køge København H B-8.1 Køge København H A-8.1. København H Høje Taastrup København H B-8. Høje Taastrup København H A-8.1. København H Frederikssund - Valby A-1.1 København H TIB, SIN og A-6.1 København G A Køge TIB, SIN og A-8.1. Hundige A-8..1 Høje Taastrup TIB, SIN og A-8.. Tåstrup A-8..1 Frederikssund TIB, SIN og A-8.. Ballerup Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 4

43 B-8. Frederikssund - Valby København H - Hillerød B-8.4 B B-8.4. København H - Hillerød København H - Hellerup Hellerup - Hillerød A-8.4. A-8.4. Holte Hillerød a. Jægersborg - Nærum b. Hillerød Gilleleje / Tisvildeleje A-8.1. København H TIB, SIN og A Hellerup A-8.4a.1 Jægersborg TIB, SIN og B-8.4a Jægersborg - Nærum A-8.4. Hillerød TIB, SIN og B-8.4b Hillerød Gilleleje / Tisvildeleje Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 4

44 c. Hillerød Hundested A-8.4c.1 A-8.4c. Frederiksværk Hundested d. Hillerød Snekkersten Svanemøllen - Farum A-8.5. Farum Vigerslev - Hellerup A-8.4. Hillerød TIB, SIN og B-8.4c Hillerød Hundested A-8.4. Hillerød TIB, SIN og B-8.4d Hillerød Snekkersten B-8.5 Svanemøllen - Farum TIB, SIN og A Lersøen A Hellerup TIB, SIN og B-8.6 Vigerslev - Hellerup Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 44

45 Hellerup - Klampenborg A Klampenborg København H - Helsingør B-10.1 København - Østerport A-10. Østerport B-10. Østerport - Helgoland A-10. Helgoland B-10. B-10.4 B-10.5 Helgoland Nivå Nivå Snekkersten Snekkersten - Helsingør A-10.4 Helsingør a. Helsingør - Gilleleje A Hellerup TIB, SIN og B-8.7 Hellerup - Klampenborg A-1.1 København TIB, SIN og B-10 København H - Helsingør A-10.4 Helsingør TIB, SIN og B-10a.1 Helsingør - Gilleleje A-10a.1 Grønnehave Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 45

46 København H / Hvidovre Fjern Peberholm B-11. B-11. B-11.5 Hvidovre fjern Kalvebod Kalvebod - Københavns Lufthavn Kastrup København H - Københavns Lufthavn Kastrup A-11. Københavns lufthavn Kastrup B-11.6 Københavns Lufthavn Kastrup - Peberholm Odense - Svendborg Fredericia Århus H A-1.1 København H TIB, SIN og B-11.1 København H - Kalvebod A-1.6 Odense TIB, SIN og B-1.1 Odense - Svendborg A-1.8 Fredericia TIB, SIN og B- Fredericia Århus H B-.1 Fredercia - Vejle A-. Vejle B-. B-. Vejle - Skanderborg Skanderborg - Århus H Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 46

47 A-. Århus H a. Århus H - Odder A-a.1 Odder Århus H - Aalborg B-4.1 B-4. Århus H - Langå Langå - Randers A-4.1 Randers B-4. Randers - Aalborg A-4. Aalborg Aalborg - Frederikshavn A-. Århus H TIB, SIN og B-a.1 Århus H - Odder A-. Århus H TIB, SIN og B-4 Århus H - Aalborg A-4. Aalborg TIB, SIN og B-5 Aalborg - Frederikshavn B-5.1 Aalborg - Hjørring A-5.1 Hjørring B-5. Hjørring - Frederikshavn Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 47

48 A-5. Frederikshavn a. Hjørring - Hirtshals A-5a.1 Hirtshals b. Frederikshavn - Skagen A-5b.1 Skagen Fredericia - Padborg A-5.1 Hjørring TIB, SIN og B-5a.1 Hjørring - Hirtshals A-5. Frederikshavn TIB, SIN og B-5b.1 Frederikshavn - Skagen A-1.8 Fredericia TIB, SIN og B-6 Fredericia - Padborg B-6.1 Fredercia - Taulov A-6.1 Taulov B-6. Taulov - Kolding A-6. Kolding B-6. Kolding - Lunderskov A-6. Lunderskov B-6.4 Lunderskov - Tinglev Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 48

49 A-6.4 A-6.5 A-6.6 Vamdrup Vojens Tinglev B-6.5 Tinglev - Padborg A-6.7 Padborg Tinglev - Sønderborg A-8.1 Sønderborg Lunderskov - Esbjerg B-9.1 Lunderskov - Bramming A-9.1 Bramming B-9. Bramming - Esbjerg A-9. Esbjerg Bramming Tønder grænse A-6.4 Tinglev TIB, SIN og B-8.1 Tinglev - Sønderborg A-6. Lunderskov TIB, SIN og B-9 Lunderskov - Esbjerg A-9.1 Bramming TIB, SIN og B-0.1 Bramming - Tønder Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 49

50 A-0.1 Tønder B-0. Tønder Tønder grænse Esbjerg - Struer B-1.1 Esbjerg - Varde A-1. Varde B-1. Varde - Skjern A-1. A-1.4 Skjern Vemb B-1. B-1.4 B-1.5 Skjern - Vemb Vemb - Holstebro Holstebro - Struer A-1.5 Struer a. Varde Nørre Nebel A-9. Esbjerg TIB, SIN og B-1 Esbjerg - Struer A-1. Varde TIB, SIN og B-1a.1 Varde Nørre Nebel b. Vemb Lemvig - Thyborøn A-1.4 Vemb TIB, SIN og Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 50

51 B-1b. Lemvig - Thyborøn Langå - Struer B-. Viborg - Struer A-. A-1.5 Skive Struer Holstebro - Vejle A-.1 Herning B-. Herning - Vejle A-. Vejle Struer - Thisted B-1b.1 Vemb Lemvig A-1b.1 Lemvig B- Langå - Struer TIB, SIN og B-.1 Langå - Viborg B- Holstebro - Vejle TIB, SIN og B-.1 Holstebro - Herning A-1.5 Struer TIB, SIN og B-4.1 Struer - Thisted Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 51

52 Skanderborg - Skjern B-5. Silkeborg - Herning A-.1 Herning B-5. Herning - Skjern A-1. Skjern Århus H - Grenå B-5 Skanderborg - Skjern TIB, SIN og B-5.1 Skanderborg - Silkeborg A-. Århus H TIB, SIN og B-6.1 Århus - Grenå A-6.1 Grenå Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 5

53 0 GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE UNDERVISNING OG PRØVER 0.1 Undervisningsmetoder Der lægges stor vægt på at tingene ses og prøves i praksis. Uddannelser skal derfor normalt gennemføres som kombineret teoretisk og praktisk undervisning. Det forudsættes, at personen, forud for den praktiske undervisning, har opnået tilstrækkeligt teoretisk kundskabsniveau. Ved praktisk undervisning forstås OGSÅ jobindsigt hos forskellige aktører: - Stationsbestyrer. - Sikrings- og sporarbejde. - Kørestrømsarbejde. - Lokomotivfører. Undervisningen kan understøttes af: - Computerstøttet undervisning kan anvendes til individuel læring af driftsregler, signaler m.v. - Simulatortræning. - Modeljernbane til visualisering og træning af procedurer m.v. 0. Lærervejledning og undervisningsmaterialer De enkelte moduler er uddybet i en lærervejledning med tilhørende undervisningsmaterialer. Lærervejledning og undervisningsmaterialer findes på jernbanebranchens fælles lærerportal. Den af branchen fastsatte lærervejledning og udarbejdede undervisningsmateriale SKALanvendes i forbindelse med planlægningen og udførelsen af undervisningen. 0. Certificering af personale til sikkerhedsfunktioner 0..1 Logbog Hver elev forsynes med en logbog, hvor den løbende evaluering af eleven noteres. Logbogen udfyldes af eleven i samarbejde med læreren straks efter afslutning af hver delaktivitet. Notaterne underskrives af lærer og elev. Notaterne danner grundlag for indstilling til den afsluttende prøve i det enkelte modul, samt som dokumentation for gennemgået uddannelse. 0.4 Undervisere, kørelærere, eksaminatorer og censorer Generelle personlige krav Personer der skal varetage en rolle som underviser skal leve op til en række personlige og faglige kvalifikationer. Der lægges helt generelt særlig vægt på, at den pågældende - har bred indsigt i sikkerhedsbestemmelserne herunder især baggrunden for disse - har en sikkerhedsmæssig holdning i tale og adfærd - er respekteret for sin faglige viden af kollegaer - har særlig faglig interesse for de fag den pågældende skal undervise i - er opsøgende og holder sig a jour med nyt både fagligt og pædagogisk. Jernbanebranchens uddannelsessamarbejde Side 5