RAMMEPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNES INTERNATIONALE SAMARBEJDE

Transkript

1 RAMMEPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNES INTERNATIONALE SAMARBEJDE Rammeplanen er vedtaget af Økonomiudvalget den og af Byrådet den Indledning Ved Borgmester John Brædder Rammeplanen for Kommunens internationale samarbejde skal sikre et langsigtet perspektiv og udpeger mål for alle politikområder. Rammeplanen skal støtte inddragelse af internationalt samarbejde som redskab til opnåelse af de mål der allerede er besluttet af de politiske udvalg og byrådet. Samtidigt skal Rammeplanen sikre at det internationale samarbejde udbredes, så alle Kommunens centre og enheder får mulighed for at drage nytte af denne ressource. Vi lever i en stadig mere globaliseret verden. For at følge med og være i front må vi høre og se, hvad der foregår i verden omkring os, være i dialog med vores naboer, præsentere vores interesser og vores kvaliteter og modtage impulser udefra. I Guldborgsund Kommune er vi bevidste om de muligheder og ressourcer, der ligger i det internationale engagement. Det internationale samarbejde skal bidrage til at gøre os dygtigere, så Kommunen bliver et endnu bedre sted at leve og arbejde for borgerne, et attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed og et dejligt sted at besøge som turist. Guldborgsund Kommune har et omfattende internationalt samarbejde og er en af de kommuner i Region Sjælland, der får mest udbytte af de finansielle støttemuligheder der ligger i EU. Samarbejdet har involveret transport og infrastruktur, kultur og turisme, natur og grønne løsninger, undervisning og arbejdsmarkedet, og i stigende grad de store driftsområder på social og sundhedsområdet. Det internationale samarbejde er en særlig ressource til: Erfaringsudveksling, inspiration og selvrefleksion, der kan lede til udvikling af nye og bedre borgerrettede serviceydelser Udvikling af større opgaver Kommunen ikke kan løfte alene (fx erhvervsudvikling i vores trafikkorridorer) Deltagelse i løsning af større internationale udfordringer (fx turismeudvikling i Østersøområdet) At bringe Kommunens borgere, foreninger, erhvervsliv og egne medarbejdere ud i en international sammenhæng og ud som deltagere i en international dagsorden. 1 Rammeplanen tager udgangspunkt i Kommunens kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Mere specifikt bidrager Rammeplanen til kerneopgaven indenfor 5 centrale borger-rettede effektmål: 1. Det skal være mere attraktivt at leve i og besøge Guldborgsund Kommune 2. Flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse 3. Sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere skal forbedres 4. Ældre og handicappede skal i større omfang mestre eget liv 5. Det skal være nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen. Disse effekter går på tværs af Kommunens 9 fagcentre og 6 fagpolitiske udvalg. Rammeplanen har ikke egne mål, men skal støtte realiseringen af fagudvalgenes mål. Fokusområderne i Rammeplanen er direkte forbundet med de prioriteringer, der netop foretages i udvalgsstrategierne. I Guldborgsund Kommune sættes den overordnede strategiske retning af planstrategien, og hvert af de politiske fagudvalg udarbejder udvalgsstrategier, der yderligere konkretiserer de politiske prioriteringer. I forlængelse heraf er der dokumenter, som støtter op om særlige områder. Rammeplanen og Bosætningsstrategien er sådanne støttedokumenter. Rammeplanen er udarbejdet med inddragelse af fagcentrene.

2 2 1. OVERORDNEDE UDFORDRINGER (1) Det skal være mere attraktivt at leve i og besøge Guldborgsund Kommune Den demografiske udvikling er en grundlæggende udfordring - befolkningstallet bliver mindre, hovedsageligt fordi der fødes færre børn. Der bliver flere ældre, og andelen af børn og unge falder. Der er en tendens til at især ældre flytter fra land til by, mens tilflyttende børnefamilier også flytter til Kommunens mindre byer. Det er centralt for Kommunen at tiltrække tilflytning og at holde fokus på de borgere, som allerede bor her og den ressource Kommunens aktive borgere udgør. Demografien har direkte betydning for Kommunens økonomi. Færre i den arbejdsdygtige alder betyder færre skatteindtægter, og færre borgere giver mindre bloktilskud. Desuden har ændringerne i alderssammensætning og bosætningsmønstre betydning for, hvor og hvordan Kommunen skal udbyde serviceydelser og forpligtelser. Der er udfordringer der vedrører kendskabet til Kommunen, og desuden udfordringer i forhold til ITinfrastrukturen mht. bredbånd og mobildækning, den offentlige transport, samt tilpasning af den kommunale service til velfungerende små og store byer. Guldborgsund Kommune har attraktive uddannelsestilbud, som omfatter flere ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og en række efter- og videreuddannelsestilbud for voksne. Opretholdelse og styrkelse af det samlede, brede uddannelsestilbud, samt udvikling af Nykøbing Falster som attraktiv uddannelsesby, er vigtigt for fastholdelse og tiltrækning af særligt unge mennesker. Turisme er en særlig branche med mange ansatte, og giver mange besøgende til Kommunen, som herved er med til at give kendskab til Kommunen og medvirker til bosætning. En fortsat udvikling af kvalitet og bredde i turismetilbuddene er derfor vigtig. Yderligere er indsatser indenfor kultur-, sports- og fritidsliv vigtige for tiltrækning af tilflyttere og fastholdelse af borgerne. En særlig mulighed ligger på naturområdet, i at sikre en mangfoldig og bæredygtig natur, der er let tilgængelig for borgere og turister. (2) Flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse Uddannelsesniveauet blandt unge i Kommunen er lavere end i Danmark generelt. Der er bl.a. flere unge i Kommunen som ikke gennemfører enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, og som forlader uddannelsessystemet efter grundskolen. Dette medfører større risiko for arbejdsløshed, som netop er højere blandt ikke og kortuddannede. Det betyder også at det lokale erhvervsliv kan få vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, i en tid hvor der stilles større og større krav til medarbejdernes kompetencer på arbejdsmarkedet. Nærhed til uddannelsestilbud er vigtigt for uddannelsesvalget for en stor andel af de unge. Opretholdelse og styrkelse af Kommunens samlede, brede uddannelsestilbud er vigtigt for deres valg af uddannelse. Guldborgsund Kommune har en udfordring ifb. afgangskaraktererne efter 9. klasse. Sammenlignet med de øvrige danske kommuner ligger Guldborgsund Kommune blandt de 14 laveste. Dette giver et særligt problem i forhold til Erhvervsskolereformens ny karakterkrav om minimum 02 i dansk og matematik, og viser et behov for en tidlig og langsigtet børne- og skoleindsats. Mange børn og unge i Kommunen har en mobilitetsudfordring, socialt såvel som geografisk. Der er brug for at forbedre en række dannelseskompetencer blandt børn og unge så de får øget nysgerrighed, mobilitet og udsyn. (3) Sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere skal forbedres Sundhedstilstanden blandt borgerne i Guldborgsund Kommune er udfordret af flere forhold: Stor social ulighed i sundhed hvilket afspejles i Sundhedsprofilen. De forhold, der har betydning for uligheden er fx indkomst, uddannelsesniveau, status på arbejdsmarkedet og usund livsstil, herunder kost, rygning, alkohol og manglende motion. Mange borgere har kroniske sygdomme. Demografiudviklingen med øgning af antallet af ældre, herunder flere demente og plejekrævende borgere. Utilstrækkelig sammenhæng i samarbejdet med interne og eksterne aktører på sundhedsområdet. Store geografiske afstande, som begrænser lige adgang til kommunale sundhedstilbud. Kommunens evne til at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere inden for sundhedsområdet.

3 3 Kommunens evne til at sikre kompetencer hos frontpersonalet i forhold til at sikre den tidlige og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn, familie, unge og voksne. (4) Ældre og handicappede skal i større omfang mestre eget liv Der er en stor og stigende andel af ældre borgere i Kommunen som, sammen med handicappede og kroniske syge, har brug for personlig hjælp og pleje på en række områder. For de fleste borgere er det et ønske at kunne klare sig selv i dagligdagen, og være uafhængige i forhold til andres hjælp, hvilket også giver dem større livskvalitet. Kommunen ønsker at møde denne udfordring om borgernes mestring af eget liv, så at pleje og hjælp medvirker til at borgerne mestrer eget liv i så høj grad som muligt. (5) Det skal være nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen Kommunens erhvervsliv og arbejdsmarked er præget af mange mikrovirksomheder (0-10 ansatte) især indenfor landbrug/fødevare, fabrikation, byggeri, håndværk, detailhandel og service. Der er udfordringer for at stifte og drive virksomhed i Kommunen, herunder mangelfuld digital og trafikal infrastruktur, manglende klyngedannelser, internationalisering, samt rekrutteringsproblemer inden for forskellige fagområder (fx inden for bygge- og anlægsområdet, landbrug og sundhedsområdet). De store igangværende og kommende infrastrukturprojekter er en stærk mulighed for lokal erhvervsudvikling, men kan også risikere at øge virksomhedernes rekrutteringsproblemer. Der er parallelle udfordringer på arbejdsmarkedet. Der er således få jobmuligheder for højtuddannede, en stor ungdomsarbejdsløshed, og mange unge på erhvervsuddannelser har svært ved at finde praktikpladser. 2. FOKUSOMRÅDER Typer af internationalt samarbejde Indenfor hver af de 5 effektmål kan flere forskellige typer af samarbejdsredskaber anvendes til det internationale samarbejde. Disse kan grupperes i fem forskellige typer: Store udviklingsprojekter: Større projekter (ofte Interreg-projekter) med budgetter fra 0,5 mio. kr. til flere mio. kr., der etablerer nye serviceydelser, faciliteter eller infrastruktur. Netværksprojekter: Projekter med budgetter op til 0,5 mio. kr. der fokuserer på erfaringsudveksling og etablering af netværk. Studieture, udvekslinger og delegationer, fx for politiske udvalg, erhvervsdelegationer, kulturinstitutioner, skoleudvekslinger og ungdomsudvekslinger. Internationale konferencer og kurser; både for hjemhentning af viden og for interessevaretagelse. Samarbejde i regi af internationale fora (fx Union of Baltic Cities) og med Kommunens fem venskabsbyer, særligt Rostock. Det internationale samarbejde indebærer næste altid også samarbejde med nabokommuner, nationale myndigheder, universiteter, nationale og lokale institutioner, virksomheder og foreninger. Særligt giver det internationale samarbejde mulighed for samarbejde på tværs af Kommunens fagcentre. Valg af redskaber, omfang og partnere ved det internationale samarbejde foretages af den faglige ledelse i centre og enheder. Disse valg vil afhænge af de konkrete effektmål og udfordringer, og de muligheder der er for internationalt samarbejde i den konkrete situation. (1) Det skal være mere attraktivt at leve i og besøge Guldborgsund Kommune Det internationale arbejde for at gøre det mere attraktivt at leve i og besøge Kommunen vil være meget forskelligartet; herunder vil der også blive arbejdet med branding af Kommunen. Der vil blive arbejdet for at forbedre bredbånds- og mobildækningen i hele Kommunen for at opnå EUs mål. I samarbejde med lokalområderne vil der blive arbejdet for at udvikle løsninger til bedre offentlig transportservice, herunder sikre cykleruter, en transportservice som er tilpasset de specifikke behov for lokalområder og grupper med inddragelse af lokalområdernes egne ressourcer.

4 4 For øget tiltrækning af tilflyttere og fastholdelse af borgerne vil der blive gennemført internationalt samarbejde indenfor kultur-, natur-, sports- og fritidsliv: Kommunens kulturinstitutioner støttes til at indgå i internationale netværk og udviklingsprojekter for udvikling af publikumstilbud og konsolidering. Fritidstilbud, sportsforeninger og det brede foreningsliv vil blive støttet til internationalt samarbejde, ofte i form af udvekslinger, venskabsbysamarbejde og partnerskabssamarbejde. Naturgenopretning og beskyttelse i udvalgte naturområder, øget tilgængelighed samt markedsføring af bæredygtig og mangfoldig natur vil gennemføres gennem en vifte af internationale projekter og initiativer. For at fastholde og tiltrække unge mennesker vil Kommunens uddannelsesinstitutioner støttes i deres internationale samarbejde til opretholdelse og styrkelse af attraktive uddannelsestilbud med Nykøbing Falster som attraktiv uddannelsesby. Desuden skal følgerne af klimaforandringerne, herunder faren for oversvømmelser, imødegås for den langsigtede bosætning i Kommunen. (2) Flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse Det internationale samarbejde, for at opnå at flere unge kan og vil gennemføre en kompetencegivende uddannelse, vil begynde allerede gennem dagtilbud i førskolealderen. Kommunens dagtilbud og skoler støttes i at deltage i internationalt samarbejde for udvikling af kvalitet og tilbud, ved at personalet møder kolleger fra udlandet og gennem samarbejde mellem institutionerne. Der er særligt fokus på at det internationale samarbejde kan løfte socialt udsatte børnegrupper, og udvikle redskaber for en tidlig indsats. Kommunens folkeskoler støttes i at deltage i internationalt samarbejde (fx udvekslinger) for at fremme dannelse af elever og styrkelse af internationalt udsyn gennem kulturmødet. For at opretholde og styrke et bredt uddannelsestilbud, vil de eksisterende uddannelsesinstitutioner i Kommunen støttes til at deltage i internationale samarbejder og partnerskaber. Dette er dels for udvikling af øget og bedre uddannelsestilbud, dels for at give øget tilgængelighed, så at unge kan benytte uddannelsesmuligheder i udlandet, herunder praktikforløb i udlandet; og at udenlandske unge gennemfører praktikforløb i Guldborgsund Kommune. (3) Sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere skal forbedres For at forbedre borgernes sundhedstilstand vil der i det internationale samarbejde blive fokuseret på: Forebyggelse af sygdom og fremme af den generelle sundhedstilstand. Her er det fortsat de centrale faktorer som kost, rygning, alkohol og motion, som er væsentlige samt emner fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker uanset om der er tale om børn, unge eller ældre. Der vil være særlig opmærksomhed på strukturelle tiltag, som fokuserer på faktorerne overvægt og rygning. Den helhedsorienterede indsats på tværs af politikområderne. Der vil særligt være fokus på internationalt samarbejde, for at fremme kompetencer hos Kommunens frontpersonale i forhold til at sikre den tidlige og sundhedsfremmende indsats. Social ulighed i sundhed. Deltagelse i projekter, der kan bidrage til at mindske social ulighed indenfor sundhed. Der vil være fokus på samarbejde med Broen til bedre sundhed. Samarbejde med borgeren, netværk og frivillige. Samarbejdsstrukturer og metoder for samarbejde med borgeren, pårørende, frivillige foreninger og organisationer i arbejdet med at fremme den enkelte borgers eller families sundhed. (4) Ældre og handicappede skal i større omfang mestre eget liv Indenfor det internationale samarbejde, for at støtte at ældre og handicappede i større omfang kan mestre eget liv, vil der blive fokuseret på følgende områder i de respektive centre: Socialområdet Fleksible tilbud. Ydelserne til borgerne skal være så fleksible, at de kan oprettes og afvikles efter borgerens behov. Det ønskes at opdyrke nye tilgange gennem internationale inspirationskilder fx i form af studiebesøg eller faglige netværk. Velfærdsteknologi. Udvikle supplerende hjælp som gør borgeren i stand til at mestre flere ting selv, fx ved spisning, vask, rengøring. Det rummelige arbejdsmarked (dagbeskæftigelse). Gennem internationale partnerskaber, netværk og

5 5 projekter ønskes inspiration til udvikling af nye produkter og serviceydelser, for at styrke beskæftigelsestilbud og det rummelige arbejdsmarked, bl.a. sociale virksomheder, hvor mennesker med funktionsnedsættelser deltager i produktion og afsætning af varer. Sundhed og Omsorg Rehabilitering. Gennem internationale partnerskaber, netværk og projekter ønskes inspiration til udvikling af nye tiltag, der kan styrke rehabilitering, dvs. enkle tiltag som styrker borgerens fysiske og mentale færdigheder og udvider borgerens domæne og uafhængighed. Velfærdsteknologi. Udvikle supplerende hjælp som gør borgeren i stand til at mestre flere ting selv, fx ved spisning, vask og rengøring. Der fokuseres især på teknologiske løsninger og arbejdsgange, hvor der kan opnås en effektivisering, samtidig med at kvaliteten for borgeren enten bedres eller opretholdes. Borgere med demens. Udvikle pleje og omsorg for demente, som helt eller delvist er afhængige af Kommunens hjælp, så de oplever tryghed, respekt og høj faglighed. Samarbejde med borgeren, netværk og frivillige. Samarbejdsstrukturer og metoder for samarbejde med borgeren, pårørende og/eller andet netværk samt frivillige foreninger og organisationer i arbejdet med at fremme den enkelte borgers eller families egen mestring af sundhed og trivsel. (5) Det skal være nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen Det internationale samarbejde for at gøre det nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen vil dels vedrøre erhvervslivets rammebetingelser, dels indeholde internationale initiativer for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Dette vil blive gennemført i tæt samarbejde med Business LF. Det internationale samarbejde vil inkludere: Øget international arbejdsmarkedsmobilitet og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft inden for brancher og fagområder med rekrutteringsproblemer. Den generelle grænseoverskridende mobilitet i forhold til markeder uden for landets grænser skal styrkes og kultur- og sprogkompetencer støttes. Udvikling af international infrastruktur og kollektiv trafik for at øge mobilitet for persontransport og godstransport, samt deltagelse i strategiske indsatser for at drage øget nytte af de to internationale transportkorridorer, der går gennem Kommunen. Internationalt samarbejde om grøn energi og ressourcebesparelser, og sammenhængende strategier og indsatser indenfor vedvarende energi og udvikling af grønne løsninger. Støtte til øget generel internationalisering af Kommunens erhvervsliv gennem fælles markedsføring, delegationer, eksportfremstød og kontakter til både nære markeder og oversøiske markeder. Fokus på at øge og videreudvikle anvendelsesorienterede internationale samarbejder mellem de videregående uddannelser, samt mellem disse og virksomheder. Udvikling og bedre udnyttelse af områdets styrker inden for fødevareproduktion og -forarbejdning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Cross-over mellem det private erhvervsliv og sundheds- og velfærdssektoren, og udvikling og understøttelse af strategiske partnerskaber, herunder offentlig-private partnerskaber, og socialt innovative partnerskaber. Udvikling og implementering af aktiviteter som tager sit udspring i Femern Bælt byggeriet, herunder etablering af vedvarende samarbejdsstrukturer mellem myndigheder, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner. 3. MÅL INDTIL 2018 (fagcentre med tovholderfunktion til de enkelte mål er nævnt i parentes) (1) Det skal være mere attraktivt at leve i og besøge Guldborgsund Kommune Det internationale samarbejde har i 2018 bidraget til at gøre det mere attraktivt at leve i og besøge Kommunen, gennem opnåelse af følgende mål: Det internationale samarbejde har brandet Guldborgsund Kommune, dels gennem en specifik international indsats mht. image, dels ved at det internationale arbejde i sig selv giver branding (CBB). Det internationale arbejde har bidraget til en bredbånds- og mobildækning i hele Kommunen, der lever op til EUs 2020 mål, at alle skal have adgang til internet med hastigheder på mindst 30 Mb/s (CBB, IT)

6 6 Internationalt samarbejde har bidraget til udvikling af løsninger til bedre offentlig transportservice, herunder cykelruter, tilpasset de specifikke behov for lokalområder og grupper (CTM). Kommunens kulturinstitutioner deltager i internationale netværk. Internationale udviklingsprojekter har medvirket til udvikling af publikumstilbud og konsolidering (CBB). En bred gruppe af foreninger har deltaget i internationalt samarbejde, ofte i form af udvekslinger, venskabsbysamarbejde og partnerskabssamarbejde (CBB). Internationalt samarbejde og udviklingsprojekter har medvirket til udvikling af kvalitet og bredde i turismetilbuddene i Kommunen (CBB). Internationalt samarbejde og udviklingsprojekter har medvirket til naturgenopretning og til en bæredygtig og mangfoldig natur i udvalgte naturområder; har øget tilgængelighed til naturen og markedsført en bæredygtig benyttelse af naturen (CTM). Internationalt samarbejde har bidraget til udvikling af metoder for imødegåelse af følgerne af klimaforandringerne og faren for oversvømmelser (CTM). Støtte til Kommunens uddannelsesinstitutioners internationale samarbejde har medvirket til at tiltrække unge mennesker og styrket Nykøbing Falster som attraktiv uddannelsesby (CBB). (2) Flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse Det internationale samarbejde har i 2018 bidraget til at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, gennem opnåelse af følgende mål: Kommunens dagtilbud og skoler har deltaget i internationalt samarbejde for udvikling af kvalitet og tilbud, ved at personale har mødt kolleger fra udlandet og har gennemført samarbejde mellem institutionerne (CBL). Det internationale samarbejde har medvirket til at løfte socialt udsatte børnegrupper, og har udviklet redskaber for en tidlig indsats (CBL). Kommunens folkeskoler har deltaget i internationalt samarbejde (fx udvekslinger) for dannelse af elever og styrkelse af internationalt udsyn gennem kulturmødet (CBL). De eksisterende uddannelsesinstitutioner i Kommunen har deltaget i internationale samarbejder og partnerskaber for udvikling af øget og bedre uddannelsestilbud. Unge har benyttet uddannelsesmuligheder i udlandet, herunder praktikforløb i udlandet; og udenlandske unge har gennemført praktikforløb i Guldborgsund Kommune (CBL). (3) Sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere skal forbedres Det internationale samarbejde har i 2018 bidraget til at forbedre sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere, gennem opnåelse af følgende mål: Det internationale samarbejde har bidraget til at mindske den sociale ulighed indenfor sundhed, fx via internationale aktiviteter i projektet Broen til bedre sundhed, således at borgerne i Guldborgsund har opnået flere raske leveår, og middellevetiden kommet tættere på niveau med resten af landet (CSO). Det internationale samarbejde har bidraget til at udvikle løsninger og metoder, der skaber mest muligt sundhed for færre ressourcer, både på kort og lang sigt, i samspil med borgerne og andre sundhedsaktører (CSO). Det internationale samarbejde har bidraget til udvikling af strukturelle tiltag og sunde rammer særligt mht. kost, rygning, alkohol og motion, samt emner fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker (CSO). Det internationale samarbejde har bidraget til gennemførelsen af en helhedsorienteret sundhedsindsats på tværs af Kommunens politikområder, med inddragelse af fx skoleområdet og naturområdet (CSO). (4) Ældre og handicappede skal i større omfang mestre eget liv Det internationale samarbejde har i 2018 bidraget til at Kommunens ældre og handicappede er blevet selvhjulpne i større omfang, gennem opnåelse af følgende mål:

7 7 Det internationale samarbejde har bidraget til at udvikle nye fleksible tilbud, der kan oprettes og afvikles efter borgerens behov (CS). Det internationale samarbejde har bidraget til øget brug af velfærdsteknologi der supplerer hjælp og gør borgeren i stand til at mestre flere ting selv, fx ved spisning, vask, rengøring (CS). Det internationale samarbejde har bidraget til et mere rummeligt arbejdsmarked herunder via beskæftigelsestilbud på sociale virksomheder (CS). Det internationale samarbejde har bidraget til en styrket rehabilitering, som med enkle tiltag i hverdagen styrker borgerens fysiske og mentale færdigheder og udvider borgerens domæne og uafhængighed (CS). (5) Det skal være nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen Det internationale samarbejde har i 2018 bidraget til, at det er blevet nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen gennem opnåelse af følgende mål: Det internationale samarbejde har bidraget til øget international arbejdsmarkedsmobilitet og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft (CAM). Det internationale samarbejde har bidraget til udvikling af international infrastruktur og trafik for at øge mobilitet for persontransport og godstransport (CBB). Det internationale samarbejde har bidraget til øget anvendelse af grøn energi, ressourcebesparelser og udvikling af grønne løsninger (CTM). Det internationale samarbejde har bidraget til øget internationalisering af Kommunens erhvervsliv, udtrykt gennem øget kontakt til både nære og oversøiske markeder (CBB). Det internationale samarbejde har bidraget til øgede anvendelsesorienterede internationale samarbejder mellem de videregående uddannelser, samt mellem disse og virksomheder (CBB). Det internationale samarbejde har bidraget til øget og bedre lokal fødevareproduktion og -forarbejdning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi (CBB). Det internationale samarbejde har bidraget til cross-over mellem det private erhvervsliv og sundheds- og velfærdssektoren, og til etablering af offentlig-private partnerskaber og socialt innovative partnerskaber (CBB). Det internationale samarbejde har bidraget til at etablere vedvarende samarbejdsstrukturer mellem myndigheder, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner i relation til Femern Bælt byggeriet (CBB). 4. MÅLSTATUS Her beskrives de internationale aktiviteter der pt. er under udvikling eller under gennemførelse for at opnå de beskrevne mål. Indenfor alle 5 effektmål er der igangsat aktiviteter. (1) Det skal være mere attraktivt at leve i og besøge Guldborgsund Kommune En række projekter er under udvikling herunder: Mobile Together. Bedre offentlige og lokale transportløsninger i landområder. Energi Sydöst, Blekinge er leder. Cities.multimodal. Bedre fungerende bytrafik med øget fokus på fodgængere, cyklister og offentlig trafik. Hansestadt Rostock er leder. Benefits for Regions. Dansk-tysk samarbejde om bosætning og borgerinddragelse. Wirtschafts- Förderungs-Agentur Kreis Plön er leder Sustainable Recreational Fisheries. Rostock Universitet er leder. Outdoor. Udendørs sport og turismeprojekt Destination Fyn er leder. Kommunen deltager gennem Business-LF. Nanett. Naturpark Netværk for Bæredygtig Turisme. Varde Kommune er leder. Cyklistnetværk for Berlin København cykelruten. Dansk Cyklistforbund er initiativtager. På Miljø- og Planområdet under Center for Miljø og Teknik er der udarbejdet en international handleplan der beskriver prioriteter og metoder indenfor international samarbejde. (2) Flere børn og unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse Der er pt. fokus på udveksling mellem Kommunens skoler og skoler i Rostock og andre Østersøbyer, dels i projektsammenhænge, dels udenfor formaliserede projekter.

8 8 Der er igangsat to projekter: Exchanges for All Camps og skoleudvekslinger mellem Tyskland, Polen, Litauen, Letland og Sverige. CultHus, Guldborgsund Kommune er leder. Kontor i Lübeck I samarbejde med CELF og Lolland Kommune er der etableret et kontor i Lübeck, som bl.a. skal skabe kontakt mellem danske praktikpladssøgende og tyske virksomheder, der tilbyder praktikpladser. Et projekt er under udvikling: Let s do it Skoler i den Sydlige Østersø samarbejder for at stoppe klimaforandringer. Fjordskolen, Guldborgsund Kommune er leder. (3) Sundhedstilstanden blandt Kommunens borgere skal forbedres Center for Sundhed og Omsorg har en række internationale initiativer under planlægning. To initiativer er veletablerede: SOSU-elever sendes i praktik i udlandet og elever fra udlandet modtages via EU projekter. Kommunens elever sendes ud til godkendte praktiksteder i hele verden, og Kommunen modtager selv udenlandske elever i samarbejde med international koordinator fra SOSU-skolen, bl.a. via EU ERASMUSprogrammet. Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet en international handleplan, der beskriver prioriteter og metoder indenfor international samarbejde. (4) Ældre og handicappede skal være selvhjulpne i større omfang To projekter er igangsat: Det rummelige arbejdsmarked (dagbeskæftigelse). Internationalt projekt for skabelse af en webbaseret platform for at afsætte varer der produceres af voksne med handicap. Guldborgsund Kommune deltager via netværk med Det Europæiske Hus (Danmark). Velfærdsteknologi. Afprøvning af kramme/samtalerobot. Der samarbejdes bl.a. med Advanced Telecommunications Research Institute International i Japan. Et projekt er under udvikling: FOODFRIEND, Research Action for European Robotics in Meal Assistance Technology for Independent Living. Technische Universiteit Eindhoven er leder. (5) Det skal være nemmere at stifte og drive virksomhed i Kommunen To projekter er igangsat: TEN-Tacle. Transportprojekt vedr. Femern Bælt-forbindelsen og erhvervsmuligheder for Guldborgsund Havne og Business Park Falster. Region Blekinge er leder. Dual Ports. Feasibility studie for LNG bunker ved Orehoved Havn. Oostende Havn er leder. Tre projekter er under udvikling: BCP, Business Culture Partnership. Hansestadt Rostock er leder. BioBusINet-netværket er i færd med at udvikle projekter for bedre udnyttelse af biomasse i dansk-tysk samarbejde. BIOCAS100% - circular biomass cascade; for intensiv sekvensudnyttelses af biomasse. Province Friesland er leder. Rapportering og evaluering Det internationale arbejde og Rammeplanen er politisk forankret i ØK og administrativt forankret i Center for Borger og Branding. Der fremsendes årligt en kort målstatus til ØK. Der fremsendes desuden toårige rapporter der samler erfaringer og resultater fra det internationale arbejde. Projektholdere rapporterer selv projektresultater mm. til eget politiske udvalg. Pressemeddelelser og dialog med nyhedsmedier er en vigtig del af rapporteringen af projekter og større arrangementer.