CO-Magasinet ØGET KONKURRENCE UDFORDRER EU SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 JO, DET ER GRATIS SIDE 6-7 NYT FRA INDUSTRIENS PENSION SIDE 8 INTER

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 02/2011 ØGET KONKURRENCE UDFORDRER EU SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 JO, DET ER GRATIS SIDE 6-7 NYT FRA INDUSTRIENS PENSION SIDE 8 INTER ational FAGBEVÆGELSE SIDE 9 ØGET KONKURRENCE UDFORDRER EU SIDE 4 TIL DAGLIG GÅR DET GODT SIDE JEG KØRER MIN EG INJE SIDE JO, DET ER GRATIS SIDE 6-7 BISCA SPARER MILLIONER PÅ ENERGIEN SIDE KUNST, HÅNDVÆRK OG VÆRDIER SIDE ATSER SIDE TVIVL OM NANOPARTIKLER SIDE 21 FAGLIG ORIENTERING SIDE FRITVALGS LØNKONTOEN SIDE 24 ØGET KONKURrenc ENCE UDFORDRER EU SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 JO, DET ER GRATIS SIDE 6-7 JEG KØRER MIN EGEN LINJE SIDE NYT FRA INDUSt ustriens PENSION SIDE 8 INTERNATIoNAL FAGBEVÆGELSE SIDE 9 TIL DAGLIG GÅR DET GODT SIDE JEG KØRER MIN eg INJE SIDE BISCA SPARER MILLIONER PÅ ENERGIEN SIDE KUNST, HÅNDVÆRK OG VÆRD IER SIDE SATSER SIDE TVIVL OM NANOPARTIKLER SIDE 21 ING SIDE FRITVALGS LØNKONTOEN ØGET KONKUR

2 Uddannelse styrker Rundt om i landet på industriens virksomheder arbejder en række kompetente og stærke tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter med at sikre, at kollegerne har de bedst opnåelige løn- og arbejdsvilkår. Med tiden sker der udskiftninger af de tillidsvalgte, og det er lige præcis, hvad der skete for et år siden på Man Diesel og Turbo i København. Her stoppede Werner Jørgensen på posten efter at have siddet som tillidsrepræsentant for 167 faglærte i 44 år. Så det var nogle dybe fodspor, der skulle fyldes ud, erkender hans arvtager Henning Søe. - Jeg bliver jo prøvet lidt af. Der lander helt sikkert problemer på mit bord, som ledelsen aldrig ville have præsenteret for Werner, fordi de vidste, at han ville have verfet dem af. Men vi er forskellige, og jeg kører min egen linje, siger Henning Søe i artiklen på siderne For kort tid siden blev Man Diesel omdannet til et Europæisk Selskab, og Henning Søe er nu valgt ind i samarbejdsudvalget for hele Man-gruppen og for Man Diesel og Turbo. - Og det er faktisk lidt rart at have noget, hvor der ikke sammenlignes med min forgænger. Her er det mit præg, som bliver sat på arbejdet fra start, siger han. Samarbejdskursus for TILLIDSrepræsentanter Som Henning Søe understreger, så er måden at håndtere tillidshvervet på forskellig fra person til person, og man skal finde sin egen vej. Men visse dele af hvervet er ens for de valgte, blandt andet det daglige samarbejde med ledelse og kolleger, samt hvordan man kan være med til at sikre sin arbejdsplads den bedste fremtid og udvikling. Tillidsrepræsentanternes mange udfordringer i hverdagen var med som element på forhandlingsbordet, da CO-industri forhandlede nye overens februar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: ØGET KONKURRENCE UDFORDRER EU Der er behov for fælles fodslag om mere uddannelse og forskning samt større samarbejde om økonomi for at styrke den europæiske industri. SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 JO, DET ER GRATIS Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter er ganske gratis og deltagerne er meget tilfredse med kurset. Alligevel kunne mange flere benytte sig af muligheden. SIDE 6-7 NYT FRA INDUSTRIENS PENSION SIDE 8 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 9 TIL DAGLIG GÅR DET GODT LO-undersøgelse viser, at tillidsrepræsentanter gør et godt stykke arbejde og hjælper kollegerne til dagligt. Dog har især yngre og nyvalgte tillidsvalgte brug for mere uddannelse. SIDE 10-11

3 leder komster på industriens område over for DI Organisation for erhvervslivet i Og her blev parterne blandt mange ting enige om, at alle nyvalgte tillidsrepræsentanter fra 2008 skulle have ret til et kursus af to gange to dages varighed senest 18 måneder efter valget. Formålet med kurset er at gøre nyvalgte tillidsrepræsentanter mere kvalificerede til at samarbejde med ledelsen både i det daglige arbejde og i samarbejdsudvalget. Kurser blandes sammen Selv om tilfredsheden er i top hos de tillidsrepræsentanter, der har deltaget i kurset, så oplever samarbejdskonsulent Erik Mosegaard fra CO-industri, at mange nyvalgte tillidsrepræsentanter forveksler samarbejdskurset med de grundkurser for tillidsrepræsentanter, som forbundene udbyder. Og det samme gør desværre nogle forbundsafdelinger, hvis en tillidsrepræsentant møder op med det brev fra CO-industri, som inviterer ham eller hende med på samarbejdskurset. - Flere har fået at vide af deres afdeling, at de ikke skal med på samarbejdskurset, fordi de først skal på grundkursus. Og så siger den nyvalgte tillidsrepræsentant selvfølgelig nej tak til vores tilbud. Vi har også oplevet, at nogle kursusdeltagere har fået betalt transport og tabt arbejdsfortjeneste af deres fagforening, selv om alt skal betales af arbejdsgiveren. Kurserne bliver blandet sammen, og det er jo ærgerligt, når der er en gratis måde at få tillidsrepræsentanterne hurtigt på kursus på, siger Erik Mosegaard i artiklen på siderne 6-7. Han håber, at endnu flere nyvalgte tillidsrepræsentanter vil benytte sig af tilbuddet om at komme på samarbejdskursus i fremtiden. - Jeg ved godt, at folk får rigtig mange informationer, når de lige er blevet valgt, og så drukner vores tilbud måske. Men vi får utrolig gode tilbagemeldinger på kurset. Folk føler, at de er blevet klædt på til at være sparringspartner for ledelsen på samarbejdsområdet. Derfor er det trist, at så få tager imod tilbuddet, siger Erik Mosegaard. Du kan læse mere om både indhold i kurserne samt kursusdatoer for det indeværende år i dette blad. Forside: Tillidsrepræsentant Henning Søe fra Man Diesel og Turbo i København. Foto: Simon Lautrop. JEG KØRER MIN EGEN LINJE Tillidsrepræsentant Henning Søe overtog posten efter Werner Jørgensen, der havde været valgt i 44 år. Og Henning kører sin helt egen linje. SIDE BISCA SPARER MILLIONER PÅ ENER- GIEN På kagefabrikken Bisca har et samarbejde mellem ledelse og ansatte om at lave energibesparelser reddet fabrikken. SIDE KUNST, HÅNDVÆRK OG VÆRDIER Kunstneren Bjørn Nørgaard er en stor fortaler for det gode håndværk. SATSER SIDE SIDE TVIVL OM NANOPARTIKLER Nanopartikler i arbejdsmiljøet skaber tvivl: er de farlige eller ej? FAGLIG ORIENTERING FRITVALGS LØNKONTOEN SIDE 21 SIDE SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned undtagen marts, juli, august og december. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Dorthe Kragh Foto Af Dorthe Kragh Øget konkurrence udfordrer EU Europæisk industri er under pres fra de nye økonomier februar side 4 CO Magasinet Den økonomiske krise og øget global konkurrence har sat den europæiske industri under pres. Derfor er der behov for fælles fodslag om mere uddannelse, forskning og større samarbejde om økonomi. Det fastslår både CO-industri og DI. De to organisationer inviterede i slutningen af januar sammen med Europa-Kommissionen og det ungarske formandskab i form af den ungarske ambassade i Danmark til debat om konkurrenceevne og job i en ny verdensorden. EU-chef i Dansk Metal Jens Boe Andersen støtter tanken om mere uddannelse og forskning, men han advarer mod enøjet at satse på højtuddannet arbejdskraft. - Uden industrien mister vi basis for den europæiske økonomi. Vi kan godt forstå, at det er fristende at outsource de mest fysisk krævende job, men det er en illusion at tro, at vi kan basere fremtiden på, at 20 procent af befolkningen beskæftiger sig med højteknologisk forskning, mens 80 procent klipper hår på hinanden og sælger is til turister fra Kina, siger Jens Boe Andersen. Han hilser derfor EU's 2020-strategi velkommen. Strategien skal opbygge en ny økonomisk model i EU baseret på viden, grøn økonomi og høj beskæftigelse. Han mener desuden, at planerne om et tættere økonomisk samarbejde er en oplagt mulighed for at bringe Europa ud af krisen. Men der er store huller i planen, påpeger han. - Et fælles EU-budget burde være designet til at levere vækst. Det burde eksempelvis indeholde et stærkere instrument til at støtte unges uddannelse og til at opfordre unge til at studere i andre EU-lande, siger han. Lær af vindenergien Lars Peter Olsen, vicedirektør i Man Diesel og Turbo, er enig med Jens Boe Andersen i, at Europa ikke kan overleve alene som et servicesamfund. - Det er risikabelt kun at basere fremtiden på service, fordi det ikke tiltrækker forskning. Vi må finde nye forretningsområder. Gennem årene har der været en stigende efterspørgsel på vindenergi, og det har skabt nye job i metalindustrien. Vi kan lære af den udvikling, fastslår han. Man Diesel har gennem de seneste år oplevet, hvordan skibsværfter er lukket i Europa og flyttet til andre dele af verden. - Og når der ikke længere bygges skibe i EU, så forsvinder vores kunder. Men trods udviklingen bevarer vi optimismen med hensyn til fremtiden. Vi bliver i Europa, fordi vi her har medarbejdere i verdensklasse, siger han. Men skal det fortsætte peger han på, at der er behov for at samle kræfterne om forskning og udvikling i EU. - Vi skal bruge færre men mere specialiserede medarbejdere, og derfor er vi nødt til at have livslang læring. Hvis vi ikke samler vores viden og evne til udvikling, vil vi ikke lykkes, siger han.

5 Danske noter Godt arbejdsmiljø får flere til at træne på jobbet Det psykosociale arbejdsmiljø har direkte betydning for, i hvor høj grad medarbejderne deltager i styrketræning med elastikker på arbejdet. Det viser resultaterne fra en undersøgelse af kontoransattes tilslutning til motion på arbejdet. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Occupational and Environmental Medicine, skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i sit nyhedsbrev. 132 personer deltog i undersøgelsen af kontoransattes tilslutning til motion på arbejdspladsen. Deltagerne var hovedsageligt kvinder, som gennem det meste af deres arbejdsliv hovedsageligt havde arbejdet med computer og som jævnligt havde smerter i nakke- og skuldermusklerne. Deltagerne svarede på spørgsmål om deres tro på at kunne gennemføre regelmæssig motion samt om deres psykosociale arbejdsmiljø. Derudover fik de hver udleveret en træningselastik og blev instrueret i en elastikøvelse, som de blev opfordret til at gennemføre dagligt i 10 uger. Resultaterne viser for første gang, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor ofte de kontoransatte elastiktræner og deres psykosociale arbejdsmiljø. De personer, der inden undersøgelsens start oplevede et godt psykosocialt arbejdsmiljø, trænede mest gennem de 10 uger. Læs mere om undersøgelsen på De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Tal for arbejdsløsheden viser, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage for at finde en højere arbejdsløshed blandt de helt unge. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse. Ledigheden fra Eurostats internationalt sammenlignelige statistik viser, at ledigheden er steget mest for de helt unge under 25 år. Herefter følger gruppen under 30 år. Kigger man tilbage i Eurostats statistikker, skal vi helt tilbage til 1993 og starten af 1980 erne for at finde en højere ungdomsarbejdsløshed, end den vi har på nuværende tidspunkt. Ser man på, hvordan ungdomsarbejdsløsheden har ændret sig i forbindelse med den økonomiske krise her målt over de seneste to år så ligger Danmark med en større stigning end EU-gennemsnittet. Sammenholdt med vores nabolande har krisen således ramt de unge hårdere i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden de seneste to år er steget mest for de unge årige. I juni 2008 havde denne gruppe en arbejdsløshed på 3,5 procent. I december 2010 var den steget til 8,7 procent altså en ændring på 5,2 procentpoint. Ekstra penge til afskedigede aftale, siger forbundssekretær i Dansk fortsætte i jobbet på ændrede vilkår Fratrædelsesgodtgørelse, længere foræl- Metal Keld Bækkelund Hansen. Forsikringsordning for lærlinge, der dreorlov, højere satser og pensionsforsik- I dag får en metalarbejder kun dækket ikke er omfattet af arbejdsmarkeds- ring til lærlinge er nogle af resultaterne af omkring halvdelen af sin løn på dagpen- pensionen den overenskomst, som Dansk Metal, 3F ge. og Dansk Maskinhandlerforening har for- Fratrædelsesgodtgørelsen vil sammen Keld Bækkelund Hansen fremhæver, at handlet sig frem til. med dagpengene udgøre 85 procent af overenskomstforliget er både fornuftigt Fratrædelsesgodtgørelsen er en nyska- den hidtidige løn. Betingelsen for at få og forsvarligt. belse i overenskomsten og giver ansatte, fratrædelsesgodtgørelsen er, at man er - Vi har fået et tilfredsstillende resultat, som bliver afskediget, ekstra penge i den uden skyld i opsigelsen og at man har som selvfølgelig afspejler, at branchen første del af ledighedsperioden. Godt- været ansat uafbrudt i mindst tre år. som så mange andre steder står i en van- gørelsen blev også indført i hovedover- Andre forbedringer i overenskomsten er: skelig situation, men samtidig bør der enskomsten, Industriens Overenskomst, Forhøjelse af mindstebetaling og satser generelt set være plads til også at opnå sidste år. for overarbejde, ude- og rejsearbejde forbedringer ved de lokale lønforhandlin- - Når regeringen angriber vores dagpengesystem ved at halvere dagpengepe- Forhøjelse af lærlingesatser Yderligere betaling under fædre- og ger, siger Keld Bækkelund Hansen. Overenskomsten træder i kraft den 1. side 5 rioden og uden i øvrigt at hæve satserne, forældreorlov marts 2011 og løber i to år. har vi været nødt til at finde et modtræk. Nyansatte omfattes hurtigere af pensi- Derfor har det været vigtigt for os at få onsordningen fratrædelsesgodtgørelsen med i denne Bedre muligheder for seniorer til at

6 Af Dorthe Kragh Jo, det er gratis Manglende viden holder nyvalgte tillidsrepræsentanter væk fra samarbejdskurser februar side 6 CO Magasinet B Tilfredsheden er i top hos de tillidsrepræsentanter, der har været på det samarbejdskursus, som CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet tilbyder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter. Alligevel benytter alt for få tillidsrepræsentanter sig af det gratis tilbud. Eksempelvis sendte CO-industri for kort tid siden remindere ud til 700 nyvalgte tillidsrepræsentanter for at give dem en sidste chance for at komme med på kurset, inden fristen for deltagelse udløber. Den udløber 18 måneder efter de blev valgt. Det er ærgerligt, at så mange ikke har benyttet sig af chancen for at komme på kurset. Jeg mener jo, at alle burde sige: Yes, det er gratis, og der ligger en overenskomstaftale på, at alle nyvalgte tillidsrepræsentanter har ret til at deltage, så jeg behøver ikke engang at diskutere med chefen for at komme med. Men sådan er det desværre ikke, siger samarbejdskonsulent Erik Mosegaard, der i CO-industri har ansvaret for Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter. Arbejdsgiveren betaler Han oplever, at mange nyvalgte tillidsrepræsentanter forveksler samarbejdskurset med grundkurserne for tillidsrepræsentanter, som forbundene kender tidspunkterne for kurserne, når udbyder. Og det samme gør desværre de lægger kursusplaner sammen med nogle forbundsafdelinger, hvis en tillidsrepræsentant møder op med det brev, den enkelte tillidsrepræsentant. som inviterer med på samarbejdskurset. Bliv klædt på Flere har fået at vide af deres afdeling, Etableringen af kurset blev aftalt ved at de ikke skal med på samarbejdskurset, fordi de først skal på grundkursus. Og i 2008 kunne de første nyvalgte til- overenskomstforhandlingerne i Og så siger den nyvalgte tillidsrepræsentant selvfølgelig nej tak til vores tilbud. gange to dage lange kursus. lidsrepræsentanter melde sig til det to Vi har også oplevet, at nogle kursusdeltagere har fået betalt transport og tabt valgte tillidsrepræsentanter mere kvali- Formålet med kurset er at gøre de ny- arbejdsfortjeneste af deres fagforening, ficerede til at samarbejde med ledelsen selv om alt skal betales af arbejdsgiveren. Kurserne bliver blandet sammen, bejdsudvalget. både i det daglige arbejde og i samar- og det er jo ærgerligt, når der er en gratis Kurset er delt op i to moduler. På det måde at få tillidsrepræsentanterne hurtigt på kursus på, siger Erik Mosegaard. i Samarbejdsaftalen og sætter fokus første modul dykker kursisterne ned Samarbejdskonsulenterne i CO-industri på medarbejdernes trivsel gennem en var i januar og februar rundt i landet for casevirksomhed. Mulighederne for at at møde forbundenes afdelinger og orientere om de tilbud, som TekSam, der er også debatteret. skabe et godt psykisk arbejdsmiljø bliver et samarbejdsorgan mellem DI og COindustri, har inden for samarbejdsomduktionsforståelse. Her bliver der blandt Der er desuden sat en hel dag af til prorådet. Og her blev der sat særlig fokus andet arbejdet med de problemstillinger, som opstår i produktionsmiljøer, og på samarbejdskurset, der nu har været udbudt i to år. de udfordringer det giver tillidsrepræsentanten. En af de ideer, som konsulenterne har fået med fra møderne, er at sende halvårlige kursusplaner ud, så På andet modul bliver der arbejdet viafdelingerne 123 ABC tillidsr Kursus samarbejde uddannelse

7 Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Hvem: Alle nyvalgte tillidsrepræsentanter indtil 18 måneder efter valg Hvor længe: To gange to dage Hvor: Seks kursusforløb landet over hvert halve år Pris: Gratis. Arbejdsgiver betaler løn og kørselsgodtgørelse Tilmelding: Du får en invitation og kan tilmelde dig på eller ringe til CO-industri telefon: Samarbejdskurser for tillidsrepræsentanter i marts april Jørlunde, Slangerup marts maj Christiansminde, Svendborg maj august Scandic Hotel, Aalborg maj september Klinten, Rødvig september oktober Laugesens Have, Videbæk september oktober Scandic Hotel, Kolding september oktober Jørlunde, Slangerup 31. oktober -1. november november Christiansminde, Svendborg november november - 1. december Scandic Hotel, Aalborg november december Scandic Hotel, Ringsted Jeg ved godt, at folk får rigtig mange in- dere med casevirksomheden. Nu gælder hed gennem hele forløbet. Det giver en formationer, når de lige er blevet valgt, og det regnskabsforståelse, så tillidsre- god forståelse for, hvordan de fire emner så drukner vores tilbud måske. Men vi får præsentanten har bedre mulighed for hænger sammen og udgør en helhed, si- utrolig gode tilbagemeldinger på kurset. at knække virksomhedens regnskab. KursusA1 2 3 Herefter bliver der taget fat på forretningsforståelse, og hvordan tillidsrepræsentanten kan være med til at sikre sin arbejdsplads den bedste fremtid og udvikling. Vi arbejder med den samme casevirksom - ger Erik Mosegaard. ABC Gratis Kurs uddannelse epræsentanter Han håber, at endnu flere nyvalgte tillidsrepræsentanter vil benytte sig af tilbuddet om at komme på kursus i samarbejde. ABC Folk føler, at de er blevet klædt på til at være sparringspartner for ledelsen på samarbejdsområdet. Derfor er det trist, at så få tager imod tilbuddet, siger han. side 7

8 Af Linda Hansen Nyt fra Industriens Pension Læs mere på Mere tryghed også i starten af arbejdslivet Fra 1. marts får lærlinge og elever under industriens overenskomster forsikringer i Industriens Pension. Og anciennitetsreglerne for alle ændres fra ni til to måneder. Som et resultat af overenskomstforhandlingerne i 2010 får lærlinge og elever fra 1. marts 2011 ret til en række forsikringer: Løbende invalidepension på kroner om året før skat Invalidesum på kroner efter skat Sum ved visse kritiske sygdomme på kroner efter skat Dødsfaldssum på kroner efter skat VVS-lærlinge og -elever under overenskomsten mellem DS Håndværk & Industri og Dansk Metal samt Blik og Rør har sundhedsordning i stedet for invalidepension. Forsikringerne koster 830 kroner om året og betales af arbejdsgiveren. - Som ung er sygdom sjældent noget, der bekymrer. Og mange er ikke dækket, hvis der sker dem noget alvorligt. Med forsikringer som en del af overenskomsten får lærlinge og elever automatisk en ekstra tryghed, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. Kortere anciennitet Fra 1. marts ændres reglerne for anciennitet for medlemmerne i Industriens Pension. Det betyder, at der fremover skal indbetales pensionsbidrag til Industriens Pension for medarbejdere, der er fyldt 20 år og som har to måneders anciennitet. Før var det ni måneder. Med de nye regler begynder man altså opsparingen syv måneder tidligere. Beregninger fra Industriens Pension har vist, at det over et helt liv vil betyde kroner mere i pension om året plus en lidt større engangsudbetaling, den dag man går på pension. Læs mere om reglerne for de forskellige overenskomster på industrienspension.dk. Tillidsrepræsentantens bidrag Hvis du som tillidsrepræsentant har kontakt til lærlinge, elever eller nyansatte, så sørg for, at de er opmærksomme på de nye regler. Det er arbejdsgiveren, som skal sørge for, at lærlinge eller elever bliver tilmeldt forsikringsordningen i Industriens Pension. side 8 CO Magasinet februar

9 International fagbevægelse Knebent ja til indgreb i strejkeret Arbejderne på de italienske Fiat-bilfabrikkers hovedafdeling Mirafiori i Torino har med knebent flertal sagt ja til en aftale med ledelsen, der begrænser retten til strejker samt en række andre faglige rettigheder. Blandt andet indføres fire dages arbejdsuge a 10 timer, færre pauser og et strafsystem ved sygefravær. Reelt bliver strejker i fremtiden umulige, da en særlig "kommission" bestående halvt af ledelsen og halvt af de ansatte skal godkende en eventuel strejke. Aftalen betyder samtidig et indgreb i de ansattes ret til selv at vælge deres egne fagforeningsrepræsentanter. De ansatte i produktionen sagde nej, men flertallet (på 54 procent) for aftalen blev sikret med stemmer fra administrativt personale og kontoransatte. Inden afstemningen havde Fiat-chefen Sergio Marchione truet med at flytte produktionen til blandt andet Canada. Det italienske metalarbejderforbund FIOM-CGIL vil gennem en retssag prøve at få aftalen kendt ulovlig. Mirafiori-fabrikken var i 1970 erne centrum for flere arbejderoprør mod myndigheder. I 1973 besatte de ansatte virksomheden i protest mod en aftale, deres egne fagforeninger havde indgået med ledelsen. Samlet forhandling i svensk industri Fagforbund med tilsammen ansatte i svensk industri har indgået aftale om, at efterårets OK-forhandlinger sker på samme tidspunkt. Aftalen omfatter fagforbundene IF Metall, GS, Livs, Pappers, Unionen og Sveriges Ingenjörer. Baggrunden er, at der ved overenskomstforhandlingerne i fjor i industrien blev indgået aftaler af forskellig længde. Fagforbundene mener, at en samordning af forhandlingerne er til fordel for industrien. - Det skaber bedre forudsætninger for, at industrien fremover har en løndannende rolle på det svenske arbejdsmarked, siger Stefan Löfven, formand for IF Metall. Den nye tidsplan betyder, at forhandlinger starter i løbet af efteråret, og at nye overenskomster skal være klar senest 30. november For IF metalls vedkommende betyder det en fremrykning af forhandlingerne med to måneder, og at konfliktretten fremrykkes to måneder. Sagsøger USA-guvernør Den internationale sammenslutning af fagforbund for flymekanikere og luftfartsansatte IAM og den amerikanske faglige landsorganisation AFL- CIO har sagsøgt den republikanske guvernør i South Carolina Nikki Haley for at bruge statens penge på at fratage delstatens borgere deres ret til at være i en fagforening. Sagen er rejst ved en distriktsdomstol i Charleston. Fagforbundene anklager guvernøren for overtrædelse af forfatningen, retten til talefrihed og ret til organisering. I december 2010 udpegede guvernøren advokat Catherine Templeton som leder af delstatens arbejdsdepartement. Hun er kendt som en arg modstander af fagforeninger. Guvernøren udtalte ved den lejlighed: "Vi skal bekæmpe fagforeningerne ikke mindst ved Boeing-fabrikken i North Charleston, og jeg har brug for en partner til at gøre det." AIM har også lagt sag an mod Catherine Templeton. - Ved at sætte Ms. Templeton til at lede kampen mod faglig organisering i South Carolina har guvernør Haley bedt en statsansat om at bryde loven, som hun er sat til at overholde. Det er ulovligt, siger iam-vicepræsident Bob Martinez. Fordømmer overgreb i Egypten Den internationale faglige sammenslutning ITUC fordømmer de egyptiske myndigheders overgreb på fredelige demonstranter i en række egyptiske byer i slutningen af januar. Demonstranterne, der blandt andet talte flere uafhængige fagforbund, krævede ligesom i Tunesien sociale og politiske reformer, stop for korruption, fattigdom, høje priser og politibrutalitet. ITUC fordømmer brugen af tåregas og de voldelige overgreb på demonstranter og kræver, at fængslede demonstranter løslades. ITUC opfordrer alle regeringerne i regionen til at åbne op for reel social dialog og lytte til deres egen befolknings ønsker. Fortsat krise på jobmarkedet På trods af fremskridt i mange landes økonomi er den globale jobkrise langtfra slut, fastslår FN s arbejdsorganisation ILO. - Jobmarkedet er fortsat den vigtigste del af økonomien, og ILO-rapporten understreger alvoren i den globale arbejdsløshed. Den kendsgerning, at mere end 205 millioner fortsat er arbejdsløse, er dybt alvorlig, og løsningen af jobkrisen må have førsteprioritet i den økonomiske politik, siger Sharan Burrow, generalsekretær for den internationale faglige sammenslutning ITUC. Ifølge ILO faldt den globale arbejdsløshed kun fra 6,3 procent i 2009 til 6,2 procent i 2010 og ventes at blive 6,1 procent i Det er væsentligt højere end før krisen. Ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden er mere end fordoblet og kan slet ikke følge trit med befolkningstilvæksten. side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Flemming Jeppesen Til daglig går det godt februar Tillidsrepræsentanten gør et godt arbejde i hverdagen, men det halter en smule ved lokale forhandlinger, mener kollegerne side 10 CO Magasinet Tillidsrepræsentant Jan O. Sørensen fra SPX APV i Silkeborg har haft hvervet i 20 år.

11 [ ] - Mine kolleger ved, at de altid kan komme til mig, hvis de har problemer, og så ordner vi det med det samme Syv ud af ti LO-medlemmer synes, at deres tillidsrepræsentant gør et godt stykke arbejde og giver dem den hjælp, som de forventer i det daglige. Men når det kommer til forhandlingssituationer, er tilfredsheden knap så udbredt. Det viser en stor tillidsrepræsentant-undersøgelse, som FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet har foretaget for LO. De fleste af de adspurgte LO-kolleger forventer, at deres synspunkter bliver repræsenteret af tillidsrepræsentanten over for ledelsen, men kun knap halvdelen af dem mener, at det sker, når forhandlingerne faktisk finder sted. De oplever, at de ikke bliver taget med på råd i forbindelse med tillidsrepræsentantens forhandlinger med ledelsen, og de føler sig utilstrækkelig orienteret om lokale forhandlingsresultater og generelle overenskomstforhold. - Det tyder på, at der er nogle kommunikationsproblemer mellem tillidsrepræsentanten og kollegerne. I hverdagen går det godt. Tillidsrepræsentanterne føler sig godt klædt på og har overblik. Men når det kommer til forhandlinger, er der rum for forbedringer, siger Trine Larsen, forsker ved FAOS og medforfatter til undersøgelsen Tillidsrepræsentanten i det 21. århundrede. - Det er især de yngre og ofte nyvalgte tillidsrepræsentanter samt de tillidsrepræsentanter, der aldrig har været på kursus, som føler, at de ikke er klædt godt nok på til at forhandle med ledelsen. Det er også ofte dem, som ikke drøfter emner som omlægning af arbejdsrutiner eller individuel lønfastsættelse med hverken ledelsen eller arbejdskollegerne, siger hun. Kompetencer efterlyses De fleste tillidsrepræsentanter synes, at de har et godt samarbejde med ledelsen, og på ledelsessiden er samarbejdet præget af tillid og tilfredshed med tillidsrepræsentantens arbejde. Men kun hver fjerde leder oplever, at tillidsrepræsentanten er godt klædt på i forhandlingssituationer, mens 64 procent af tillidsrepræsentanterne mener, at de generelt er godt klædt på til forhandlinger. - Det er især yngre og nyvalgte tillidsrepræsentanter, som synes, at det er svært at forhandle lønstop og afskedigelser, når de samtidig oplever negative ytringer fra kollegerne. Mange tillidsrepræsentanter efterlyser selv kompetenceudvikling inden for de klassiske områder som eksempelvis forhandlingsteknik og konfliktløsning. Så det tyder på, at man ved at styrke tillidsrepræsentanten på disse områder også vil styrke tillidsrepræsentanten i forhandlinger med ledelsen, siger Trine Larsen. Hun peger også på, at mange tillidsrepræsentanter er i forskellige netværk med andre tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, i virksomheden eller gennem fagforeningen. Her udveksler de viden om fortolkning af overenskomsten, håndtering af lønforhandlinger og andre emner. - En måde at hjælpe tillidsrepræsentanterne udover TR-kurserne kunne derfor være at fremme sparring gennem netværk, siger Trine Larsen. Stråhattene sorteres fra Tillidsrepræsentant Jan Okholm Sørensen fra SPX APV Denmark i Silkeborg er medlem af Dansk Metal og tillidsrepræsentant for 49 metalarbejdere, 3F ere og elektrikere. Han har haft hvervet i 20 år og har forlængst rystet nervøsiteten ved forhandlinger af sig. Han mener selv, at han er god til at orientere kollegerne både forud og under forhandlinger. Inden lokalforhandlinger bliver alle indkaldt til et afdelingsmøde, og alle ønsker bliver kørt igennem. - Men det er klart, at jeg sorterer i ønskerne. Jeg sier stråhattene fra. Hvis der kommer en med et ønske, der er langt ude i hampen, så plejer jeg at sige sikke et godt spørgsmål, kan du ikke selv præsentere det for samarbejdsudvalget eller ved afdelingsmødet. Så plejer jeg ikke at høre mere til det. Det skal være sagligt, det jeg kommer med, siger Jan Okholm Sørensen. Under lokale forhandlinger holder han løbende kollegerne orienteret om, hvad der foregår. - Når jeg kommer ud fra lønforhandlinger, spørger mine kolleger til, hvordan det er gået, og er der spørgsmål, kan de stemple ud og få en briefing i kantinen. På den måde får vi hakket alt af fra starten og diskuteret, om der er noget, vi kan gøre, forklarer han. I det hele taget er han meget opmærksom på åbenhed om det, der sker på arbejdspladsen. - Mine kolleger ved, at de altid kan komme til mig, hvis de har problemer, og så ordner vi det med det samme. Intet bliver gemt til senere. Vi har været gennem enorme slankekure på virksomhedsplan og lever i en evig foranderlig verden, men jeg tror, at vi ved at snakke om det kan dæmme op for megen usikkerhed, siger han. Læs undersøgelsen Tillidsrepræsentanten i det 21. århundrede på side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop Navn: Henning Søe Alder: 50 år Fødested: Amager Bopæl: Tårnby Arbejdsplads: Man Diesel og Turbo, København Uddannelse: Maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 167 faglærte og medlem af SE samarbejdsudvalget i Man Diesel og Man Diesel Turbo Familie: Gift og en søn Fritidsinteresse: Spiller curling og hvis tiden tillader det fodbold med vennerne henningr.soee@man.eu Jeg kører min egen linje Efter 44 år med den samme tillidsrepræsentant valgte de faglærte på Man Diesel og Turbo en februar side 12 CO Magasinet Det er ikke uden problemer at afløse en tillidsrepræsentant, som har siddet på posten i 44 år. Det må Henning Søe erkende. For godt et år siden afløste han den markante Werner Jørgensen som tillidsrepræsentant for 167 faglærte på Man Diesel og Turbo i København. - Jeg bliver jo prøvet lidt af. Der lander helt sikkert problemer på mit bord, som ledelsen aldrig ville have præsenteret for Werner, fordi de vidste, at han ville have verfet dem af. Men vi er forskellige, og jeg kører min egen linje, siger Henning Søe, der kunne holde 25 års jubilæum i Man Diesel samtidig med, at han tiltrådte som tillidsrepræsentant. Og selv om han langtfra er nogen grønskolling ved forhandlingsbordet han har været næstformand i den faglige klub siden 1995 og siddet med ved lokale forhandlinger lige så længe så ved han godt, at det kommer til at tage tid, inden han opnår samme status som sin forgænger. - Jeg er godt klar over, at jeg selv skal opnå respekt i firmaet. Jeg skal have en helt anden ledelsesstil for at undgå sammenligninger, og det synes jeg faktisk at jeg har fået gjort rimeligt godt, siger han. Lille Werner Han ser da også ud til at have vundet første slag med ledelsen, som kort efter at han tiltrådte som tillidsrepræsentant mente, at han skulle ud i værkstedet at arbejde i stedet for at være fuldtids tillidsrepræsentant. - Werner havde siddet på kontoret hele tiden, men nu mente de, at jeg kunne nøjes med 20 timer til fagligt arbejde, som en gammel lokalaftale foreskrev. Jeg sagde, at det ikke var timer nok, og så måtte vi have en lille snak om, hvad de kalder for fagligt arbejde. Nu er det gået i sig selv igen, og vi har et forholdsvist godt samarbejde, fortæller Henning Søe. Til gengæld har der ikke været nogen overgangsproblemer med kollegerne. - Lige i starten kaldte de mig for Lille Werner, men det var kærligt ment. Der har altid været en forstå-

13 ny. Og han er helt sin egen else for, at det ikke er som da han var tillids- slukke ildebrande. Mandskabet er skåret så Da følte jeg mig god nok. Jeg fik opbakning repræsentant. kraftigt ind til benet, at to til tre maskiner og ros. For kort tid siden blev Man Diesel omdan- står stille, hvis en enkelt er syg. Og når man Arbejdsdagen er stadig presset på Man Die- net til et Europæisk Selskab (SE), og Hen- er så presset, skal der ikke meget til, før sel og Turbo, så Henning Søe har aktiveret ning Søe er nu valgt ind i samarbejdsud- tingene går op i en spids, og så må jeg ind de fire talsmænd, som kollegerne vælger valget for hele Man-gruppen og for Man og mægle og helst forsøge at stoppe det hvert andet år. De er ikke tillidsrepræsen- Diesel og Turbo. inden det sker, siger han. tanter, men er beskyttet på samme vilkår, - Og det er faktisk lidt rart at have noget, Den hektiske tid fik ham i begyndelsen til at og han håber, at de med deres helt tætte hvor der ikke sammenlignes med min for- tvivle på, om han var god nok til sit hverv. kontakt til kollegerne kan være med til at gænger. Her er det mit præg, som bliver - Jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne slå til, sikre, at problemer med arbejdsmiljøet og sat på arbejdet fra start, siger han. at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. For samarbejdsforhold kan blive løst, inden de at holde styr på det hele begyndte jeg at vokser sig store. En ond cirkel skrive ned, hvad jeg skulle nå næste dag, - Og så skal vi snart have et bestyrelsesmø- Trods opbakningen har det første år som og jeg fik meget støtte af min næstfor- de om, hvad vi egentlig vil. Jeg skal være tillidsrepræsentant været hårdt. 90 kolle- mand, fortæller Henning Søe. sikker på, at den linje jeg gerne vil lægge ger blev inden for kort tid fyret, og det lagde pres på de tilbageværende, som skulle Først efter ørkesløse lokalforhandlinger med ledelsen fandt han for alvor troen på også er en linje, som de har lyst til at følge. Det skulle jo gerne ende med at være et side 13 præstere mere og mere. sig selv igen. rigtigt godt sted at være, fastslår han med - Jeg har haft svært ved at lave langsigtede - Da kollegerne nedlagde arbejdet i en dag et skævt smil. mål. Det var som om jeg var inde i en ond i protest mod, at der ikke skete noget i for- cirkel, hvor jeg hele tiden skulle rundt og handlingerne.

14 Af Ingrid Pedersen Foto Hanne Loop Bisca sparer million Medarbejdernes engagement er en vigtig årsag til, at Bisca har reduceret energiforbruget februar side 14 CO Magasinet Anlægget, der afkølede lagkagebunde på Bisca, brugte vand til afkølingen. Det mente en medarbejder var spild af energi og kostbart vand, og ledig kølekapacitet et andet sted i produktionen betød, at lagkagebundene kunne afkøles her. Produktionsleder Kenneth Larsen nævner eksemplet som en af de mange gode ideer fra medarbejderne. De har medvirket til, at kagefabrikken i Stege har sparet over 17 procent af sit totale energiforbrug en besparelse, der ikke kun handler om ideologi og moral, men også om penge. Foreløbig fire millioner kroner. Den lille detalje med lagkagebundene giver alene en besparelse på kroner om året. Og besparelserne giver rigtig god mening både for ansatte og ledelse. Kagefabrikken Bisca var nemlig truet af lukning, da den i 2006 havde et underskud på 47 millioner kroner. Så der skulle en kraftanstrengelse til for at redde fabrikken. - Alle sten blev vendt, siger tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen. Det medførte ny ledelse, ny samarbejdsstruktur og nye maskiner. Resultatet var en produktivitetsstigning på 40 procent og et overskud på 30 millioner kroner i Energibesparelsen var en del af denne turn-around. De gode forslag fra medarbejderne kommer ind via en forslagskasse, men den konstante bevidsthed om at spare på ressourcerne bliver holdt ved lige af et 16 personer stort udvalg, som alle skift, alle afdelinger samt væsentlige leverandører udefra er repræsenteret i. - Det nytter jo ikke noget, at alle ansatte er opmærksomme på energibesparelser, hvis rengøringspersonalet, der kommer udefra, glemmer at slukke lyset, siger Kenneth Larsen. Styrker sammenholdet Og medarbejdernes forslag tæller virkelig, for halvdelen af de fire sparede millioner stammer fra ændret adfærd. Den anden halvdel skyldes indkøb af andre maskiner, bedre styring af ventilation, varme, kulde, ovne og lignende. Et andet eksempel er, at medarbejderne ikke længere får deres lønseddel på papir. De bliver sendt til en elektronisk Energibesparelse på kroner Fra efteråret 2008 til begyndelsen af 2010 sparede Bisca 17 procent på energiforbruget. Det gav virksomheden en besparelse på fire millioner kroner. Besparelsen svarer til 220 private husstandes energiforbrug. Virksomheden var tilknyttet kampagnen 1 ton mindre, der skulle gøre alle danskere bevidste om deres energiforbrug og hjælpe dem til at reducere CO2-udledningen. På Bisca blev reduktionen på 1336 tons eller 4,5 ton per medarbejder. Foruden den reduktion, der sker i deres private hjem, fordi de tager de gode ideer med hjem. Halvdelen af besparelserne skyldes nye maskiner, halvdelen ændret adfærd. postkasse. Det sparer både printer, konvolutter og porto. Tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen er begejstret for energispareprojektet, som han siger både handler om at spare penge og ressourcer. - Men det styrker også sammenholdet. Kollegerne har virkelig engageret sig i det. Det er noget, vi alle tager del i både oppe og nede, siger han og tilføjer, at mange af de gode ideer er kommet fra medarbejderne, der i deres daglige arbejde kan se, hvor der bliver spildt energi. - Det er noget, vi snakker meget om, og for mit eget vedkommende har det smittet af derhjemme. Jeg husker at slukke de forskellige standbyfunktioner, skifter til sparepærer og den slags. Det tror jeg også, mine kolleger gør, siger han. Det sker, at en medarbejder har været på toilettet og kommer tilbage til en slukket computer, fordi en kollega ville hjælpe med at spare strøm. - Men jeg synes aldrig vi oplever, at folk er blevet emsige eller at spareiveren er gået for vidt, siger Bjarne Pedersen. Interessen bliver holdt ved lige med konstante nyhedsbreve, så selv om det er svært at opnå yderligere besparelser, holder de fast i de forbedringer, der er sket. Ingen slendrian eller falden tilbage til gamle vaner. Medarbejderne bliver hele tiden orienteret om besparelserne og nye ideer. Der er præmier til dem, der kommer med de bedste forslag i størrelsesordenen en elspareskinne og en flaske vin.

15 er på energien med 17 procent for samme produktion Tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen (tv) fra Bisca og produktionschef Kenneth Larsen var sammen med kolleger med til at gennemføre energibesparelser, der har afværget en truende lukning af virksomheden. Så der er ikke tale om noget, der gør kol- at klare opvasken af de mange krus. ud til fuglene. På grund af politisk be- legerne misundelige. Udfordringen er imidlertid løst ved, at stemte afgifter er det for dyrt at bruge Alle, der kommer med forslag, får en der bliver indkøbt opvaskemaskine. varmen til opvarmning. hurtig tilbagemelding, så de ved, at for- Aviser og andet papir bliver indsamlet Da de store energibesparelser skulle slaget er blevet behandlet seriøst også og sendt til genbrug. Der er ikke mange sættes i gang, samarbejdede Bisca med selv om det ikke kan gennemføres. penge i avispapir, men der ligger en stor konsulenter fra Danfoss Solutions. Kon- besparelse i, at Bisca på den måde får sulenterne gennemgik hele virksomhe- Opvaskemaskine mindre affald og skal betale mindre af- den og kom med forslag til investeringer, For nogen tid siden var der forslag om at faldsgebyr. der kunne begrænse energiforbruget. bruge rigtige krus eller kopper i stedet Den besparelse er omsat til grønne plan- - De fik kontor på stedet i en periode og for plastickrus til kaffe i kantinen. Forslagsstilleren syntes, engangskopper var ter i kantinen og i en lang periode til gratis æbler til medarbejderne. var med til at sparke os i gang. Det var meget mere effektivt end bare at få en side 15 i modstrid med de øvrige tiltag. Men for- Et af de forslag, der ikke umiddelbart rapport, konstaterer Kenneth Larsen. slaget måtte henlægges, for der er intet kan bruges, er genbrug af varmen fra kantinepersonale, så det ville være svært produktionen. Den bliver sendt direkte

16 februar side 16 CO Magasinet Af Dorthe Kragh Foto Hanne Loop Kunst, håndværk og værdier Godt håndværk er med til at gøre os bevidste om, hvad der har værdi, mener kunstneren bag praktikpladsprisen Bjørn Nørgaard Når Bjørn Nørgaard som dreng kom tilbage til skolen efter en lang sommerferie var væggene malet, gulvene ferniseret og ikke en skramme var tilbage. Alt var i tip, top stand. - Det viste os, at skolen var værdifuld, noget som man satte pris på, og at skolegang og skolebørn var noget, som samfundet satte højt. Det gode, fælles miljø signalerer, at det er noget, som vi skal have respekt for. Når eleverne i dag kommer til en møgbunke af en skole, hvor alt forfalder, hvordan skal de så få respekt for samfundsskabte værdier? Man kan larme nok så meget om, at man skal have respekt for ditten og datten, men hvis man ikke i praktisk handling viser, at man faktisk mener det, så får man ikke unge mennesker til at respektere det. Sådan siger kunstneren Bjørn Nørgaard. Og med praktisk handling mener han håndværk. Det gode solide håndværk, som danskerne i generationer har været så dygtige til, men som han ser forsvinde længere og længere ud til fordel for teknologi, effektivisering og rationalitet. Samme vej går det med fornemmelsen for det værdifulde i produkter og mennesker. Håndværkets værdi - Når vi ikke bruger håndværk på samme måde som tidligere, så hænger det også sammen med den måde, som vi afregner på. Vi bygger på et kort perspektiv, og det samme gælder brugsgenstande. Køb og smid vækkulturen er spild af ressourcer, men også med til at trække fornemmelsen for tings værdi ned. Det, at man på nogle områder fratager Kunstneren Bjørn Nørgaard er en stærk fortaler for kvalitet i håndværket. Gennem samarbejde med dygtige håndværkere har han løbende skabt stor kunst. mennesket respekt for tingenes værdi, påvirker også deres respekt for andre værdier. Så begynder vi at opfatte tilværelsen som uden værdi. Alt bliver en vare, som kan sælges, mener han. Selv har han gentagne gange arbejdet sammen med dygtige håndværkere, som har hjulpet ham med at frembringe markante kunstværker. Bjørn Nørgaard står blandt andet bag boligbyggeriet Bispebjerg Bakke og granitbelægningen på Amagertorv i København. Og senest har han for CO-industri og DI skabt en bronzestatuette, der uddeles til 50 ildsjæle, der har ydet en særlig indsats for at få flere unge til at tage en uddannelse inden for industrien og dermed gjort sig fortjent til en praktikpladspris. Viden baseret på erfaring For Bjørn Nørgaard er den praktiske del af en uddannelse mindst lige så vigtigt som den viden, der kan hentes ud af bøger. Det er den erfaringsbaserede viden, der har betydning for, om man bliver en dygtig håndværker, pianist eller fodboldspiller. - Du kan godt læse en bog om, hvordan du rører gips op og så gøre det rigtigt. Men det er først spand nummer 100, der kan bruges, og efter spand nummer 1000 kan du gøre hvad som helst med den gips. Det er jo, fordi det er et meget kompliceret sammenspil mellem viden og erfaring, der gør, at du kan røre den spand gips op, forklarer han. Og den viden og erfaring, som de danske håndværkere har, kan vendes til en klar konkurrencefordel, mener Bjørn Nørgaard, hvis vi bliver bedre til at kombinere håndværket med de mere akademiske sider af byggeriet og produktionen. - Jeg tror, det vil være en god idé, hvis vi i Danmark igen styrker ingeniørfagene, design og arkitektur ved, at langt flere af dem, der tager uddannelserne, har en håndværksmæssig baggrund. Dermed vil vi i løbet af en generation have en overordentlig stor konkurrencefordel. For hvis vi bruger de nye teknologier og kombinerer dem med vores traditioner for folkeoplysning og håndværk og for det at skabe produkter, boliger og miljøer, der er attraktive for mennesker at bo i og bruge, så har vi noget, som man ikke har andre steder. Det at gøre det samme som alle de andre fører jo ingen steder hen, fastslår Bjørn Nørgaard.

17 Bjørn Nørgaard Født den 21. maj 1947 i København Billedhugger, grafiker og performancekunstner. Bjørn Nørgaard blev i 1970 landskendt for en hesteofring på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred. Ofringen af den gamle hoppe Røde Fane var en protest mod Vietnamkrigen. Siden har han blandt andet udført 17 gobeliner over Danmarks historie, som hænger på Christiansborg. De var en gave til Dronning Margrethe i anledning af hendes 60 års fødselsdag fra en række danske virksomheder og fonde. Derudover har han blandt andet udført granitbelægningen på Amagertorv i København og været med i skabelsen af boligbebyggelsen Bispebjerg Bakke. Bjørn Nørgaard har været professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han blandt andet arbejdede for at fremme de håndværksmæssige traditioner på skolen. Han har også siddet i Det tværministerielle Udvalg til sikring af håndværk, som kom med forslag til, hvad der skal til for at sikre kendskabet og bevarelse af det gode håndværk i Danmark. side 17

18 Betalingssatser 2011 Industriens Overenskomster Industriens OVERENSKOMST Pr. 1. marts Industriens OVERENSKOMST Pr. 1. marts februar side 18 CO Magasinet 13 Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr. gang: 91,45 13 Stk. 5 Betalingssatser 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid (jf. overenskomstens 9, stk. 1), betales pr. time følgende tillæg: Overarbejde på hverdage: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: 35,85 Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: 57,30 Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: 107,15 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl til kl : 35,85 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl til kl : 107,15 2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag, betales følgende tillæg: Timer mellem kl og kl : 57,30 Timer mellem kl og kl : 107,15 3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl : 71,35 Fra kl og til den normale arbejdstids begyndelse: 107,15 Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 107,15 4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor: 25,40 14 Stk. 2 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid 2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl , men dog påbegyndes inden kl , betales følgende tillæg pr. time: Fra kl til kl : 23,75 Fra kl til kl : 38,65 Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl eller derefter, betales indtil kl følgende tillæg: 45,65 15 skifteholdsarbejde Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflytning af skifteholdsarbejde Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på 196,70 15 Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde a. Skifteholdsarbejde betales med følgende tillæg pr. time: Hverdage med undtagelse af lørdage fra kl til kl : 36,65 Fra lørdag kl til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage: 78,55 15 Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage a. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5,a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr. time: 78,85 Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. b. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales pr. time et tillæg: 24,70

19 Industriens OVERENSKOMST Pr. 1. marts Speciel DEL Pr. 1. marts 19 Stk. 2 Betaling for udearbejde 2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret arbejdstime et tillæg på: 4,65 22 Stk. 1 Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør: for voksne medarbejdere 106,00 for medarbejdere under 18 år 61,05 34 Pension stk. 2 Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 20 år og som har 2 måneders anciennitet. Anciennitet ændres fra 9 til 2 måneder. Herudover gælder det, at lærlinge, der er over 20 år og som har udstået læretiden, ved fortsat ansættelse på virksomheden har opsparet de fornødne 2 måneders anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen. 35 Barsel stk. 3 For børn, for hvilke der påbegyndes Forlængelse af forældreorlov den 1. marts 2011 eller periode fra 9 til 11 senere, gælder nedenstående regler: og 3 til 4 uger. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. 36 Uddannelsesfonde Stk. 1 Til DA-LO udviklingsfonden betaler arbejdsgiveren 36 øre pr. time for de på virksomheden Med virkning fra ansatte medarbejdere, der er omfattet første lønperiode af overenskomsten. efter 1. januar 39 stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder. Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord: 34,10 Bilag 7 Listepriser for værnefodtøj Listepris I (Træsko) 375,00 Listepris II (Sko) 600,00 Listepris III (Støvler) 695,00 4 Støberier Stk. 2 Særlige TIMELØNSBESTEMmelser for ikke-faglærte medarbejdere 1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg på: 12,25 pr. støbedag ud over den for vedkommende smeltovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt. 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere Særlige timelønsbestemmelser 1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time 1,70 6 Skibstømrere Særlige timelønsbestemmelser 1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. time på: 4,65 2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales værktøjspenge pr. time på: 1,70 Bilag 1 Protokollat Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme 3. Lønforhold b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time på: 34,60 f. For den 24. december 2011 udgør tillægget 985,85 g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage 447,05 Industriens Overenskomst LÆRLINGEBESTEMMELSER Pr. 1. marts 8 Mindstebetaling Stk. 1 Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: år 60, år 68, år 73, år 84,90 5 over 4 år 106,00 side 19

20 Industriens Overenskomst LÆRLINGEBESTEMMELSER Pr. 1. marts 13 Pension Stk. 3 Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchen efter det fyldte 20. år, Anciennitet skal omfattes af pensionsordningen, når ændres fra 2 måneders anciennitet er opnået. 9 til 2 måneder Stk. 4 Lærlinge, der er over 20 år og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse på virksomheden opsparet de fornødne 2 måneders anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen. Industriens Overenskomst LÆRLINGEBESTEMMELSER Pr. 1. marts Bilag I Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge For skibstømrerlærlinge gælder følgende særlige bestemmelser: Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen i værktøjspenge: 0,63 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr. 0,95 pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb. Industriens FUNKTIONÆROVERENSKOMST Pr. 1. marts Industriens FUNKTIONÆROVERENSKOMST Pr. 1. marts februar side 20 CO Magasinet 3 Lønbestemmelse Stk. 7 A. Elever under erhvervsuddannelse Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen: Pr. måned 1. år år år år Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til elever på følgende uddannelser: teknisk designeruddannelsen For elever på teknisk designeruddannelsen, som har indgået uddannelsesaftale før 1. marts 2010, udgør minimallønnen gennem hele uddannelsesperioden pr. måned: B. Erhvervsakademiuddannelser (praktikanter) I praktikken betales for så vidt de dele af uddannelserne, som ikke er berettiget til SU, efter følgende lønsatser: Pr. måned, kr. Det tekniske område Det merkantile område C. Erhvervsgrunduddannelse Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med pr. måned Pension Stk. 1 Der er etableret en obligatorisk pensionsordning for de af overenskomsten omfattede medarbejdere, er er fyldt 20 år, men ikke 65 år, og som kan dokumentere at have mindst 2 måneders anciennitet i ansættelser omfattet af overenskomsten. Forsikringsdækninger Anciennitet og obligatorisk indbetaling til ordningen ændres fra ophører ved det 65. år. 9 til 2 måneder Elever er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog skal elever, der efter det fyldte 20. år har påbegyndt uddannelsen, omfattes af pensionsordningen, når 2 måneders anciennitet er opnået. Stk. 4 c. Hvis ordningen indeholder anciennitetskrav, må dette højst være 2 måneder jf. ovenstående. 12 Stk. 14 Barsel For børn, for hvilke der påbegyndes Forlængelse af forældreorlov den 1. marts 2011 periode fra 9 til 11, eller senere, gælder nedenstående regler. uger og 3 til 4 uger. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. 26 Uddannelsesfonde Stk. 1 Til DA-LO uddannelsesfonden betaler arbejdsgiveren 36 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten. Med virkning fra første lønperiode efter 1. januar Bilag 3 Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever 6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på: 0,95 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.