GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER
|
|
|
- Birthe Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER
2 GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets grønne resultater og aktiviteter. Desuden er der 10 temarapporter, som uddyber de forskellige områder. Temarapporterne giver de enkelte afdelinger i kommunen et overblik og et arbejdsredskab i forhold til grøn udvikling og de grønne mål, der skal opfyldes. Borger og erhvervsliv... 7 De 10 temarapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Drift af vej og park... 8 Temarapporter: Evaluering... 5 Klima og energi Transport Kommunalt byggeri Genbrug og affald Skoler, dag- og døgntilbud Naturindsatsen Klima og energi Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen Knudmosen. Foto: Herning Kommune 3
3 EVALUERING Vi holder den grønne kurs Grønt Overblik viser, at Herning Kommune fortsat holder kursen mod de grønne mål, som byrådet har vedtaget. Vi har mål både for kommunale aktiviteter og i forhold til hele kommunen - som også dækker borgere og virksomheder. Det er fx mål om at begrænse CO 2 -udledning, om at fremme naturværdierne eller at få flere op på cyklen og i busserne. Kommunen kan fremme disse mål gennem planlægning, information, kampagner og pilotprojekter i samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Men det går kun i den rigtige retning, hvis borgere og virksomheder spiller med. Og det er der heldigvis mange, der gør. Private virksomheder producerer grønne produkter eller etablerer vindmøller til at dække deres energiforbrug. Landsbyer sætter inspirationsprojekter i gang og uddannelsesinstitutioner sætter bæredygtighed på dagsordenen. For at sætte fokus på borgernes og erhvervslivets indsats uddeler Herning Kommune hvert år anerkendelser for en miljø- og klimavenlig indsats. (Se årets modtagere på side 7). CO 2 -udledningen falder Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det sker først og fremmest, fordi der kommer mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen. På det område er vi i Herning Kommune rigtig langt fremme. Det er vi blandt andet, fordi private bygherrer og fx varmeværker går foran og bygger vindmøller, solcelle- og solvarmeanlæg. I er der fx sat gang i planlægning og etablering af solenergianlæg til både el og varmeproduktion i bl.a. Vildbjerg, Haderup og Aulum. Grøn udvikling er positiv Det er vigtigt at gøre miljøindsatsen til noget positivt og skabe inspiration og incitament til at vælge de grønne løsninger. Når børnene i daginstitutionen Børneoasen bliver til lysdetektiver, der skal finde og slukke lyset i rum, som ikke bruges, så bliver det sjovt at være grøn. Når vi har valgt miljøvenlig LED belysning bl.a. i demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme, fordi vi håber det kan have en sundhedsmæssig effekt, - så får vi miljø og sundhed til at hænge sammen. Eller når det bliver en sport for folkene i DRIFT at køre langt på literen. Det er gennem de gode historier, vi skal inspirere og vise hinanden, at det kan betale sig at tænke bæredygtigt og på den måde skabe langsigtede resultater til gavn for miljø, sundhed, økonomi og livskvalitet. Det kræver en indsats Selv om det går den rette vej, er det ikke noget, der kommer af sig selv. Kun med en målrettet og vedholdende indsats kan Herning Kommune kalde sig en grøn kommune. Der er områder, hvor der er behov for en særlig indsats eller en grøn indsats over længere tid, før man ser resultater. Herning Kommune sikrer, at vi hele tiden holder kursen ved hvert år at udpege indsatser inden for alle de områder, hvor vi har grønne mål. En række af disse indsatser kan læses her i Grønt Overblik. Andre indsatser beskrives i de 10 temarapporter. Vi vil fastholde den grønne udvikling Herning Kommune vil fastholde den grønne udvikling. Med vores medlemskab af miljøsamarbejdet Green Cities og vores tilslutning til den europæiske borgmesterpagt, klimakommune og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, forpligter vi os selv og viser, at vi ønsker at være en førende grøn kommune. Herning Cykler. Foto: Herning Kommune 5
4 Herning Kommune som grøn virksomhed Grøn organisering på tværs af forvaltninger Hvis man i en privat virksomhed vil styre sit energiforbrug og miljøbelastning, så indfører man miljøledelse for at nå sine mål. Det samme har Herning Kommune gjort. Med det grønne regnskab og en tværfaglig organisering for grøn udvikling og målopfyldelse, bliver bæredygtighed en naturlig del af kommunens aktiviteter. Grøn udvikling i Herning Kommune er mere end miljømål - det er at se sammenhængen mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme samt økonomi. Grøn udvikling skal skabe langsigtede fordele og stabilitet. Miljøledelse er et mål i Green Cities miljøsamarbejdet, som vi nu er godt på vej til at leve op til gennem vores grønne regnskab. Samarbejde med borgere og erhvervsliv Nye cirkulære forretningsmodeller Projektet var et samarbejdsprojekt mellem erhvervslivet og kommunen. Det blev afsluttet i og var baseret på en økonomi, hvor man genbruger materialer, i stedet for at kassere dem. Derfor navnet Cirkulær Økonomi. Udgangspunkt har været indkøbsaftalen imellem De Forenede Dampvaskerier og Herning Kommune om leje, vask og reparation af arbejdstøj. I projektet er det undersøgt, hvordan arbejdstøjet kan genanvendes bedst muligt. Både virksomheder, studerende og kommunale afdelinger har deltaget i projektet. Nogle af projektets resultater er: Kriterier for hvordan tøjet genbruges længst muligt. Formidling om cirkulær økonomi til virksomheder i Regionen. Nye produkter ud fra kasseret tøj er udviklet i samarbejde med studerende og virksomheder. En manual for hvordan cirkulær økonomi kan komme ind i kommunale indkøbsaftaler. Resultaterne er formidlet bredt til bl.a. andre kommuner og på landsplan. FAKTA om kommunen som grøn virksomhed Kommende indsats Evaluering af tidligere indsats MÅL Handleplan målopfyldelse Opgørelser og konklusion Beskrivelse af årets indsats FAKTA om samarbejde med borgere og erhvervsliv Grøn Herning Uge I Grøn Herning Uge har 30 aktive lokale samarbejdsparter stået for 21 arrangementer og formidlingsaktiviteter med direkte kontakt og formidling til borgere. Det er både flere samarbejdsparter og flere deltagere end sidste år. Anerkendelser for en klima- og miljøvenlig indsats : Knowledge Cotton Apparel - for produktion af certificeret miljøvenlig, bæredygtigt og økologisk herremodetøj. Scandic Hotel Regina - for grøn hoteldrift blandt andet i forhold til klima, energiforbrug og madspild. VIA Design (tidligere TEKO) - for at tænke social og miljømæssig bæredygtighed med i designuddannelsen på flere måder. Indsatser 2015 * Udarbejdelse af Agenda 21strategi med udgangspunkt i kommunens grønne mål fra samarbejdsaftalen i Green Cities og det tværfaglige arbejde for grøn udvikling. I forbindelse med nye indkøbsaftaler om arbejdstøj indarbejdes retningslinjer fra projektet Nye cirkulære forretningsmodeller i det omfang det er muligt. * Alle indsatser nævnt i Grønt Overblik er udvalgte nye indsatser, der igangsættes. Tilbagevendende indsatser og faste procedurer for grøn udvikling er ikke nævnt. 7
5 DRIFT af vej og park FAKTA om DRIFT af vej og park DRIFT en grøn enhed i kommunen DRIFT er en selvstændig enhed i Herning Kommune, der tager sig af driften af veje, af grønne områder og vintertjeneste. DRIFT arbejder efter miljøledelse og er miljøcertificeret under ISO Det betyder, at vi holder nøje øje med miljøbelastningen i forbindelse med de opgaver, der udføres, og hele tiden forsøger at forbedre os. Det handler både om forbrug af kemikalier, salt til vintertjenesten, el og varme og ikke mindst dieselforbrug og CO 2 -udledning. Styr på bjørneklobekæmpelse Det er ikke tilladt at bruge sprøjtemidler i Herning Kommune, men der er dog dispensation når det gælder bekæmpelsen af bjørneklo og glansblader hæg, som er uønsket i naturen. Det er DRIFT, der står for bekæmpelsen. Gennem en effektiv indsatsplan, forebyggelse og ved at sætte tidligt ind, er bestanden blevet mindre, og dermed er brugen af sprøjtemidler minimeret. CO 2 -udledning Dieselforbrug Vandforbrug 8,7 % fald ift svarende til 109 ton. Bl.a. på grund af mild vinter; mindre sne- og glatførebekæmpelse og mindre varmeforbrug. Dieselforbruget er faldet fra til liter fra 2013, svarende til 3,7 %. Årsagen er nedbringelse af brændstofforbrug kombineret med vejrforhold i. 13,4 % fald ift svarende til 785 m 3. Årsagen er bl.a. mindre vanding af blomster og bytræer, samt bevidst fokus på at spare på vandet. Mindre CO 2 fra transport DRIFT arbejder på at nedbringe CO 2 -udledningen fra transport. Derfor udskiftes flere store maskiner. I er der fx sparet liter diesel ved at købe en ny gummiged med lavere brændstofforbrug. Et andet eksempel er en ny traktor med Ad- Blue teknologi, som omdanner de forurenende NOx fra udstødningsgassen til rent kvælstof og vand. Traktoren bruger samtidig liter diesel mindre på en 8 timers arbejdsdag. Derudover har de chauffører, som kører mest, været på kursus i miljøvenlig og brændstofbesparende kørsel. Omstilling til materiel som reducerer miljøbelastningen herunder udskiftning af ladbiler og udstyr. Kursusforløb på vejområdet omkring miljø og miljøbevidsthed. Bjørneklo er et af få områder, hvor der dispenseres for brug af sprøjtemidler. Takket være en effektiv indsatsplan er forbruget nu helt i bund og bjørnekloen holdt nede. 9
6 Klima og energi FAKTA om klima, CO2-udledning og vedvarende energi Sol og vind i energisektoren Der kommer mere og mere vedvarende energi ind i el- og varmeproduktionen i Herning Kommune. I er der etableret m 2, og påbegyndt etablering af yderligere m 2 nye solvarmeanlæg på varmeværkerne i Vildbjerg, Aulum og Haderup. Der er også igangsat planlægning for et privat 70 MW solcelleanlæg, som skal producere strøm til el-nettet. Solcelleanlæggets el-produktion vil kunne dække cirka husstandes elforbrug. Desuden er der igangsat planlægning for flere vindmølleprojekter bl.a. et projekt med en enkelt vindmølle til produktion af el til virksomheden Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Det viser, at de individuelle varmeværker og virksomheder i Herning Kommune kan se den økonomiske og miljømæssige fordel ved at gøre sig uafhængige af fossil energi og selvforsynende med vedvarende energi. CO 2 -udledning i fald - Men tempoet skal øges Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det gør den primært, fordi der kommer vedvarende energi som sol og vind ind i energisystemet. Energibesparelser er også med til at sænke CO 2 -udledningen, og her er der desuden økonomiske fordele at hente både for private, for virksomhederne og for kommunen. Men CO 2 -udledningen fra transporten øges og forhindrer, at målet nås. Også fra landbruget er der en stor CO 2 -udledning. Andelen af vind, sol og biobrændsel stiger CO2-udledning fra landbrug og transport udgør hhv. 39 og 38 % af kommunens samlede CO2- udledning. (Der måles kun på CO2-udledning hvert andet år. Næste gang i 2015.) Udarbejdelse af ny strategisk energiplan igangsat primo Forventes færdiggjort ultimo Der udarbejdes og iværksættes en plan for nedbringelse af CO 2 -udledningen fra kommunal transport. Der måles kun på fordeling af energikilder hvert andet år. Næste gang i 2015.Målet er 100% vedvarende energi i energisystemet i
7 Transport Transport i privatbiler stiger stadig, men flere rejser med toget. Skal vi gøre noget ved den øgede biltrafik, kræver det en indsats fra både staten, trafikselskaberne, kommunen, borgerne og virksomhederne. Som kommune kan vi dog sagtens gøre noget for at trække i den rigtige retning: trafikplanlægning, cykelfremme gennem projektet Herning Cykler og forbedring af kollektiv trafik, er nogle af de redskaber kommunen har til rådighed. I har kommunen fx indgået en incitamentsaftale med busselskabet Midttrafik der betyder, at der udbetales bonus til Midttrafik ved flere passagerer i bybusserne. Herning cykler stadig Der er forsat fuld fart på indsatsen i projektet Herning Cykler. I har der bl.a. været Herning Cykler Event, et familie- og motionscykelløb til udflugtsmål i Birk og Løvbakkerne. Herning Cykler til månen er en Smartphone-app, der registrer brugerens cykelture. Appen er blevet introduceret i. I Aulum har man startet et cykellaboratorium: Sammen med borgerforeningen og andre ildsjæle i Aulum, vil Herning Cykler lave tiltag for at flytte 5 % af aulumborgernes bilture til cyklen. FAKTA om transport Rejsende med Arriva Tog Derudover er borgernes taxakørsel på kommunens regning optimeret, så CO 2 -udledningen er faldet med over 100 ton, svarende til 35 %. Stigning i pendlertrafikken hos Arriva Tog I Herning Kommune er der otte togstationer. I år har vi fået tal for, hvor mange personer der rejser med tog til og fra stationerne på Arrivas strækning i 2012 og Tallene viser en stigning i antallet af togpassagerer. Udarbejdelse af mobilitetsplaner og arbejde med mobilitets-planlægning, herunder for det nye hospitalsområde i Gødstrup Otte cykelstiprojekter, seks større cykelarrangementer, cykelfaciliteter i Herning midtby og på samkørselspladserne. Antallet af personer der er steget på/af Arriva Tog inden for Herning Kommune pr. år. Udviklingen i kørsel 2013 Ændring fra Renovation % Bybusser % Taxa % Kommunale biler % Tjenestekørsel i private biler % I alt % CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler, eksterne firmaer og tjeneste kørsel i private biler 13
8 Kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug LED kobler sundhed, miljøomtanke og teknologiske muligheder LED er en ny belysningsteknologi, der giver både miljø- og sundhedsmæssige fordele: Stor energieffektivitet, lang holdbarhed, færre miljøskadelige stoffer, og belysningsmæssige fordele. I Herning Kommune vælger vi i højere og højere grad LED. I har vi valgt LED i det nye bibliotek i Herning by, hvor der er behov for at kunne justere lysstyrke, og hvor det passer godt til det højloftede rum. Vi har valgt LED i blandt andet demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme. Det er forventningen, at det kan have en sundhedsmæssig effekt, og samtidig er det den mest miljøvenlige belysning. Vi vælger også LED alle steder, hvor det er muligt i forbindelse med den igangværende energirenovering på skoler og daginstitutioner. Stort fald i CO 2 -udledning Takketvære mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, sammen med energibesparelser og strukturændringer, er CO 2 -udledningen fra kommunens bygninger faldet med 6% fra 2013 til. Målet er 3,5% reduktion om året. Genbrug og affald i Herning Kommune Affaldshåndteringsplan Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald I slår fast, at Danmark brænder meget affald af. Affald vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og bedre. Affald skal ses som en ressource, ikke som skrald. I Herning Kommune er der i udarbejdet et forslag til en ny affaldshåndteringsplan. Den beskriver bl.a., hvordan vi kan nå fra de nuværende 34 % genanvendelse her i kommunen, til de 50 % i 2022, som er regeringens krav. For at nå målet er det nødvendigt med en øget indsats. Planen forelægges Teknik- og Miljøudvalget i første halvdel af Fokusuge på Nederkærgård, genbrugspladsen i Herning Fra oktober har der været afholdt fokusuger på Nederkærgård. I fokusugen er der ekstra personale ved udvalgte containere, så borgerne får den optimale vejledning. Når der sættes fokus på hhv. deponi, småt og stort brændbart, lægges de genanvendelige materialer i mindre opstillede containere, og mængden Vejes den genanvendelige materialer. I uge 36 var der fokus på containeren til småt brændbart. Der blev sorteret 995 kg altså næsten 1 ton affald, som blev flyttet til containere med genanvendeligt materiale, svarende til 11 % af den samlede mængde småt brændbart i ugen. Fortsat energirenovering og fokus på bæredygtige bygge-materialer/-metoder til indskrivning i byggeprogrammer. Skraldiaden leg, læring og teater om at skrald er en ressource for 1000 børn i kommunen. Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby. Affaldsprojekt i Studsgård og andre landsbyer. FAKTA om kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug FAKTA om LED Energibesparelse Levetid Lysstyrke og -tone El-udgift kr. pr år LED sparer 80 % i forhold til en glødepære år / timer (sparepærer lever i 6 10 år) Kan varieres stor fleksibilitet 14,- kr. (Sparepærer: 21,- kr., glødepærer: 88,-kr.) Effektivitet (lm/watt) 67 (Sparepærer: 43, glødepærer: 10) Miljøskadelige stoffer Tænd/sluk Anden teknologi Kilde: sparenergi.dk FAKTA om genbrug og affald i Herning Kommune Indeholder ingen kviksølv som sparepærerne Tænder straks (modsat sparepærer) Kan kobles til fx musik og farvet lys. I var den samlede mængde husholdningsaffald i Herning Kommune i alt ton. Mængden af affald pr. indbygger var 710 kg. Der blev genanvendt 34 % af husholdningsaffaldet i. Det er et fald på 0,8 % i forhold til CO2-udlening fra energiforbrug i kommunens ejendomme er faldende. Fordeling af affaldet på genbrugspladsen i : 7,16 % 5,08 % 0,55 % 87,21 % 15
9 Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne Madkasser til øko-institutioner I Grøn Herning Uge delte Økologisk Landsforening madkasser ud til de 10 institutioner i kommunen, der har over 70 % økologi i køkkenet. Institutionerne fejrede økologien i ugens løb med en masse aktiviteter fx madworkshops med øko-mad, økologisk bondegårdstur, Er det kompost? læring om, hvad der kan blive til jord, økologisk forældrekaffe og meget mere. FAKTA om økologisk mad i Herning Kommune Økologiprocenten på daginstitutionsområdet er steget fra 33 % i 2012 til 50 % i. 8 integrerede institutioner og en børnehave har over 75 % økologi. Målet er at nå 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener Lysdetektiver i Børneoasen I Børneoasen er det grønne ikke kun noget, der bliver serveret på en tallerken. Børnene arbejder også selv med miljøtiltag. Institutionen er blandt andet med i kommunens pilotprojekt Energitjekket, hvor man undersøger, om der kan spares på vand, varme og el. I den forbindelse er nogle af børnene udnævnt som lysdetektiver, og med den fine titel har de beføjelse til at slukke lyset i lokaler, der ikke bliver brugt. FAKTA om Energitjekket Det er på daginstitutionsområdet, at der er flest økologiske fødevarer. Det er lige før, at de vil have, man sidder i mørke, fordi de går sådan op i det. Det er god læring for børnene, og vi håber, at det giver os nogle besparelser, at vi har fokus på det, siger Lone Schlosser. Energitjekket er et af de projekter, der er igangsat som en del af indsatsen for at nå kommunens mål om at reducere CO 2 - udledningen. Følg forbruget Lav sjove tiltag Øget fokus på formidling og inspiration til udarbejdelse af egne små grønne regnskaber til skoler og institutioner. Ny indkøbsaftale for økologiske fødevarer træder i kraft i oktober 2015 med forventning om forbedrede priser. Målet er at spare energi ved at ændre vaner. Projekter inddrager både børn og personale. 5 pilotinstitutioner har deltaget i projektet i. Alle institutioner skal med på sigt. Se resultatet/ følg forbruget Få nye vaner 17
10 Naturindsatsen Klimatilpasning og naturfremme går hånd i hånd Lundby Bæk, der løber igennem Aulum By, har været meget påvirket af forurenet regnvand, der er skyllet direkte ud i vandløbet fra byen. Nu har Herning Vand A/S og Herning Kommune lavet et helhedsorienteret vandløbsprojekt i Aulum. Formålet er både at forbedre vandkvaliteten i vandløbet og at tænke hele det grønne område omkring vandløbet ind i projektet. På den måde bliver det et langt bedre naturgenopretningsprojekt. Projektet omfatter: Genslyngning af vandløbet, udlægning af gydegrus så fiskene kan yngle, rydning af tæt træbeplantning langs vandløbet og etablering af regnvandssøer til at forsinke regnvandet. Allerede nu er vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandløbet i høj grad forbedret. Der er mere liv i vandløbet, og det er ved at blive et fint gydevandløb for de fisk, der trækker op i det. Naturen har brug for hjælp Et af Herning Kommunes naturmål er at skabe gode vilkår for en varieret natur med mange forskellige dyr og planter - biologisk mangfoldighed. Vi har udpeget 59 arter som ansvarsarter. Det er arter, som er sjældne eller særligt beskyttede, og som har en særlig tilknytning til kommunen. Den grundlæggende ide er, at hvis ansvarsarterne har det godt, vil de fleste andre arter også have det godt. En tilbagegang for 12 arter i viser, at den samlede biologiske mangfoldighed har brug for hjælp. At hjælpe den kræver bl.a., at der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen, og at der sikres gode levesteder for dyr og planter mm. Det kræver en indsat både fra lodsejere, fra kommunen, landbruget og staten at sikre den biologiske mangfoldighed. FAKTA om naturindsatsen Antallet af bookninger i på kommunens shelters sammenholdt med antallet af bookninger i Det viser at der er stigende interesse for aktiviteter i naturen. Der arbejdes med forslag til projekt om genskabelse af naturlig vandstand i udvalgte moser langs Karup Å. Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter i 2015, med et samlet beløb på kr. i alt. Friluftslivsstrategi med bæredygtige friluftstilbud, oplevelser i naturen og bidrag til borgeren sundhed og det gode liv, forventes vedtaget i
11 Udgivet af Herning Kommune 2015 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT TRANSPORT
GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE... 5 Opgørelser... 5 Konklusion... 11 Årets aktiviteter... 12 Den gode historie... 13 Aktiviteter planlagt i 2015... 13 KOMMUNEN
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD
GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Bæredygtighed i Billund Kommune
Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Miljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
