GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER"

Transkript

1 GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

2 GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets grønne resultater og aktiviteter. Desuden er der 10 temarapporter, som uddyber de forskellige områder. Temarapporterne giver de enkelte afdelinger i kommunen et overblik og et arbejdsredskab i forhold til grøn udvikling og de grønne mål, der skal opfyldes. Borger og erhvervsliv... 7 De 10 temarapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Drift af vej og park... 8 Temarapporter: Evaluering... 5 Klima og energi Transport Kommunalt byggeri Genbrug og affald Skoler, dag- og døgntilbud Naturindsatsen Klima og energi Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen Knudmosen. Foto: Herning Kommune 3

3 EVALUERING Vi holder den grønne kurs Grønt Overblik viser, at Herning Kommune fortsat holder kursen mod de grønne mål, som byrådet har vedtaget. Vi har mål både for kommunale aktiviteter og i forhold til hele kommunen - som også dækker borgere og virksomheder. Det er fx mål om at begrænse CO 2 -udledning, om at fremme naturværdierne eller at få flere op på cyklen og i busserne. Kommunen kan fremme disse mål gennem planlægning, information, kampagner og pilotprojekter i samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Men det går kun i den rigtige retning, hvis borgere og virksomheder spiller med. Og det er der heldigvis mange, der gør. Private virksomheder producerer grønne produkter eller etablerer vindmøller til at dække deres energiforbrug. Landsbyer sætter inspirationsprojekter i gang og uddannelsesinstitutioner sætter bæredygtighed på dagsordenen. For at sætte fokus på borgernes og erhvervslivets indsats uddeler Herning Kommune hvert år anerkendelser for en miljø- og klimavenlig indsats. (Se årets modtagere på side 7). CO 2 -udledningen falder Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det sker først og fremmest, fordi der kommer mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen. På det område er vi i Herning Kommune rigtig langt fremme. Det er vi blandt andet, fordi private bygherrer og fx varmeværker går foran og bygger vindmøller, solcelle- og solvarmeanlæg. I er der fx sat gang i planlægning og etablering af solenergianlæg til både el og varmeproduktion i bl.a. Vildbjerg, Haderup og Aulum. Grøn udvikling er positiv Det er vigtigt at gøre miljøindsatsen til noget positivt og skabe inspiration og incitament til at vælge de grønne løsninger. Når børnene i daginstitutionen Børneoasen bliver til lysdetektiver, der skal finde og slukke lyset i rum, som ikke bruges, så bliver det sjovt at være grøn. Når vi har valgt miljøvenlig LED belysning bl.a. i demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme, fordi vi håber det kan have en sundhedsmæssig effekt, - så får vi miljø og sundhed til at hænge sammen. Eller når det bliver en sport for folkene i DRIFT at køre langt på literen. Det er gennem de gode historier, vi skal inspirere og vise hinanden, at det kan betale sig at tænke bæredygtigt og på den måde skabe langsigtede resultater til gavn for miljø, sundhed, økonomi og livskvalitet. Det kræver en indsats Selv om det går den rette vej, er det ikke noget, der kommer af sig selv. Kun med en målrettet og vedholdende indsats kan Herning Kommune kalde sig en grøn kommune. Der er områder, hvor der er behov for en særlig indsats eller en grøn indsats over længere tid, før man ser resultater. Herning Kommune sikrer, at vi hele tiden holder kursen ved hvert år at udpege indsatser inden for alle de områder, hvor vi har grønne mål. En række af disse indsatser kan læses her i Grønt Overblik. Andre indsatser beskrives i de 10 temarapporter. Vi vil fastholde den grønne udvikling Herning Kommune vil fastholde den grønne udvikling. Med vores medlemskab af miljøsamarbejdet Green Cities og vores tilslutning til den europæiske borgmesterpagt, klimakommune og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, forpligter vi os selv og viser, at vi ønsker at være en førende grøn kommune. Herning Cykler. Foto: Herning Kommune 5

4 Herning Kommune som grøn virksomhed Grøn organisering på tværs af forvaltninger Hvis man i en privat virksomhed vil styre sit energiforbrug og miljøbelastning, så indfører man miljøledelse for at nå sine mål. Det samme har Herning Kommune gjort. Med det grønne regnskab og en tværfaglig organisering for grøn udvikling og målopfyldelse, bliver bæredygtighed en naturlig del af kommunens aktiviteter. Grøn udvikling i Herning Kommune er mere end miljømål - det er at se sammenhængen mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme samt økonomi. Grøn udvikling skal skabe langsigtede fordele og stabilitet. Miljøledelse er et mål i Green Cities miljøsamarbejdet, som vi nu er godt på vej til at leve op til gennem vores grønne regnskab. Samarbejde med borgere og erhvervsliv Nye cirkulære forretningsmodeller Projektet var et samarbejdsprojekt mellem erhvervslivet og kommunen. Det blev afsluttet i og var baseret på en økonomi, hvor man genbruger materialer, i stedet for at kassere dem. Derfor navnet Cirkulær Økonomi. Udgangspunkt har været indkøbsaftalen imellem De Forenede Dampvaskerier og Herning Kommune om leje, vask og reparation af arbejdstøj. I projektet er det undersøgt, hvordan arbejdstøjet kan genanvendes bedst muligt. Både virksomheder, studerende og kommunale afdelinger har deltaget i projektet. Nogle af projektets resultater er: Kriterier for hvordan tøjet genbruges længst muligt. Formidling om cirkulær økonomi til virksomheder i Regionen. Nye produkter ud fra kasseret tøj er udviklet i samarbejde med studerende og virksomheder. En manual for hvordan cirkulær økonomi kan komme ind i kommunale indkøbsaftaler. Resultaterne er formidlet bredt til bl.a. andre kommuner og på landsplan. FAKTA om kommunen som grøn virksomhed Kommende indsats Evaluering af tidligere indsats MÅL Handleplan målopfyldelse Opgørelser og konklusion Beskrivelse af årets indsats FAKTA om samarbejde med borgere og erhvervsliv Grøn Herning Uge I Grøn Herning Uge har 30 aktive lokale samarbejdsparter stået for 21 arrangementer og formidlingsaktiviteter med direkte kontakt og formidling til borgere. Det er både flere samarbejdsparter og flere deltagere end sidste år. Anerkendelser for en klima- og miljøvenlig indsats : Knowledge Cotton Apparel - for produktion af certificeret miljøvenlig, bæredygtigt og økologisk herremodetøj. Scandic Hotel Regina - for grøn hoteldrift blandt andet i forhold til klima, energiforbrug og madspild. VIA Design (tidligere TEKO) - for at tænke social og miljømæssig bæredygtighed med i designuddannelsen på flere måder. Indsatser 2015 * Udarbejdelse af Agenda 21strategi med udgangspunkt i kommunens grønne mål fra samarbejdsaftalen i Green Cities og det tværfaglige arbejde for grøn udvikling. I forbindelse med nye indkøbsaftaler om arbejdstøj indarbejdes retningslinjer fra projektet Nye cirkulære forretningsmodeller i det omfang det er muligt. * Alle indsatser nævnt i Grønt Overblik er udvalgte nye indsatser, der igangsættes. Tilbagevendende indsatser og faste procedurer for grøn udvikling er ikke nævnt. 7

5 DRIFT af vej og park FAKTA om DRIFT af vej og park DRIFT en grøn enhed i kommunen DRIFT er en selvstændig enhed i Herning Kommune, der tager sig af driften af veje, af grønne områder og vintertjeneste. DRIFT arbejder efter miljøledelse og er miljøcertificeret under ISO Det betyder, at vi holder nøje øje med miljøbelastningen i forbindelse med de opgaver, der udføres, og hele tiden forsøger at forbedre os. Det handler både om forbrug af kemikalier, salt til vintertjenesten, el og varme og ikke mindst dieselforbrug og CO 2 -udledning. Styr på bjørneklobekæmpelse Det er ikke tilladt at bruge sprøjtemidler i Herning Kommune, men der er dog dispensation når det gælder bekæmpelsen af bjørneklo og glansblader hæg, som er uønsket i naturen. Det er DRIFT, der står for bekæmpelsen. Gennem en effektiv indsatsplan, forebyggelse og ved at sætte tidligt ind, er bestanden blevet mindre, og dermed er brugen af sprøjtemidler minimeret. CO 2 -udledning Dieselforbrug Vandforbrug 8,7 % fald ift svarende til 109 ton. Bl.a. på grund af mild vinter; mindre sne- og glatførebekæmpelse og mindre varmeforbrug. Dieselforbruget er faldet fra til liter fra 2013, svarende til 3,7 %. Årsagen er nedbringelse af brændstofforbrug kombineret med vejrforhold i. 13,4 % fald ift svarende til 785 m 3. Årsagen er bl.a. mindre vanding af blomster og bytræer, samt bevidst fokus på at spare på vandet. Mindre CO 2 fra transport DRIFT arbejder på at nedbringe CO 2 -udledningen fra transport. Derfor udskiftes flere store maskiner. I er der fx sparet liter diesel ved at købe en ny gummiged med lavere brændstofforbrug. Et andet eksempel er en ny traktor med Ad- Blue teknologi, som omdanner de forurenende NOx fra udstødningsgassen til rent kvælstof og vand. Traktoren bruger samtidig liter diesel mindre på en 8 timers arbejdsdag. Derudover har de chauffører, som kører mest, været på kursus i miljøvenlig og brændstofbesparende kørsel. Omstilling til materiel som reducerer miljøbelastningen herunder udskiftning af ladbiler og udstyr. Kursusforløb på vejområdet omkring miljø og miljøbevidsthed. Bjørneklo er et af få områder, hvor der dispenseres for brug af sprøjtemidler. Takket være en effektiv indsatsplan er forbruget nu helt i bund og bjørnekloen holdt nede. 9

6 Klima og energi FAKTA om klima, CO2-udledning og vedvarende energi Sol og vind i energisektoren Der kommer mere og mere vedvarende energi ind i el- og varmeproduktionen i Herning Kommune. I er der etableret m 2, og påbegyndt etablering af yderligere m 2 nye solvarmeanlæg på varmeværkerne i Vildbjerg, Aulum og Haderup. Der er også igangsat planlægning for et privat 70 MW solcelleanlæg, som skal producere strøm til el-nettet. Solcelleanlæggets el-produktion vil kunne dække cirka husstandes elforbrug. Desuden er der igangsat planlægning for flere vindmølleprojekter bl.a. et projekt med en enkelt vindmølle til produktion af el til virksomheden Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Det viser, at de individuelle varmeværker og virksomheder i Herning Kommune kan se den økonomiske og miljømæssige fordel ved at gøre sig uafhængige af fossil energi og selvforsynende med vedvarende energi. CO 2 -udledning i fald - Men tempoet skal øges Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det gør den primært, fordi der kommer vedvarende energi som sol og vind ind i energisystemet. Energibesparelser er også med til at sænke CO 2 -udledningen, og her er der desuden økonomiske fordele at hente både for private, for virksomhederne og for kommunen. Men CO 2 -udledningen fra transporten øges og forhindrer, at målet nås. Også fra landbruget er der en stor CO 2 -udledning. Andelen af vind, sol og biobrændsel stiger CO2-udledning fra landbrug og transport udgør hhv. 39 og 38 % af kommunens samlede CO2- udledning. (Der måles kun på CO2-udledning hvert andet år. Næste gang i 2015.) Udarbejdelse af ny strategisk energiplan igangsat primo Forventes færdiggjort ultimo Der udarbejdes og iværksættes en plan for nedbringelse af CO 2 -udledningen fra kommunal transport. Der måles kun på fordeling af energikilder hvert andet år. Næste gang i 2015.Målet er 100% vedvarende energi i energisystemet i

7 Transport Transport i privatbiler stiger stadig, men flere rejser med toget. Skal vi gøre noget ved den øgede biltrafik, kræver det en indsats fra både staten, trafikselskaberne, kommunen, borgerne og virksomhederne. Som kommune kan vi dog sagtens gøre noget for at trække i den rigtige retning: trafikplanlægning, cykelfremme gennem projektet Herning Cykler og forbedring af kollektiv trafik, er nogle af de redskaber kommunen har til rådighed. I har kommunen fx indgået en incitamentsaftale med busselskabet Midttrafik der betyder, at der udbetales bonus til Midttrafik ved flere passagerer i bybusserne. Herning cykler stadig Der er forsat fuld fart på indsatsen i projektet Herning Cykler. I har der bl.a. været Herning Cykler Event, et familie- og motionscykelløb til udflugtsmål i Birk og Løvbakkerne. Herning Cykler til månen er en Smartphone-app, der registrer brugerens cykelture. Appen er blevet introduceret i. I Aulum har man startet et cykellaboratorium: Sammen med borgerforeningen og andre ildsjæle i Aulum, vil Herning Cykler lave tiltag for at flytte 5 % af aulumborgernes bilture til cyklen. FAKTA om transport Rejsende med Arriva Tog Derudover er borgernes taxakørsel på kommunens regning optimeret, så CO 2 -udledningen er faldet med over 100 ton, svarende til 35 %. Stigning i pendlertrafikken hos Arriva Tog I Herning Kommune er der otte togstationer. I år har vi fået tal for, hvor mange personer der rejser med tog til og fra stationerne på Arrivas strækning i 2012 og Tallene viser en stigning i antallet af togpassagerer. Udarbejdelse af mobilitetsplaner og arbejde med mobilitets-planlægning, herunder for det nye hospitalsområde i Gødstrup Otte cykelstiprojekter, seks større cykelarrangementer, cykelfaciliteter i Herning midtby og på samkørselspladserne. Antallet af personer der er steget på/af Arriva Tog inden for Herning Kommune pr. år. Udviklingen i kørsel 2013 Ændring fra Renovation % Bybusser % Taxa % Kommunale biler % Tjenestekørsel i private biler % I alt % CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler, eksterne firmaer og tjeneste kørsel i private biler 13

8 Kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug LED kobler sundhed, miljøomtanke og teknologiske muligheder LED er en ny belysningsteknologi, der giver både miljø- og sundhedsmæssige fordele: Stor energieffektivitet, lang holdbarhed, færre miljøskadelige stoffer, og belysningsmæssige fordele. I Herning Kommune vælger vi i højere og højere grad LED. I har vi valgt LED i det nye bibliotek i Herning by, hvor der er behov for at kunne justere lysstyrke, og hvor det passer godt til det højloftede rum. Vi har valgt LED i blandt andet demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme. Det er forventningen, at det kan have en sundhedsmæssig effekt, og samtidig er det den mest miljøvenlige belysning. Vi vælger også LED alle steder, hvor det er muligt i forbindelse med den igangværende energirenovering på skoler og daginstitutioner. Stort fald i CO 2 -udledning Takketvære mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, sammen med energibesparelser og strukturændringer, er CO 2 -udledningen fra kommunens bygninger faldet med 6% fra 2013 til. Målet er 3,5% reduktion om året. Genbrug og affald i Herning Kommune Affaldshåndteringsplan Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald I slår fast, at Danmark brænder meget affald af. Affald vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og bedre. Affald skal ses som en ressource, ikke som skrald. I Herning Kommune er der i udarbejdet et forslag til en ny affaldshåndteringsplan. Den beskriver bl.a., hvordan vi kan nå fra de nuværende 34 % genanvendelse her i kommunen, til de 50 % i 2022, som er regeringens krav. For at nå målet er det nødvendigt med en øget indsats. Planen forelægges Teknik- og Miljøudvalget i første halvdel af Fokusuge på Nederkærgård, genbrugspladsen i Herning Fra oktober har der været afholdt fokusuger på Nederkærgård. I fokusugen er der ekstra personale ved udvalgte containere, så borgerne får den optimale vejledning. Når der sættes fokus på hhv. deponi, småt og stort brændbart, lægges de genanvendelige materialer i mindre opstillede containere, og mængden Vejes den genanvendelige materialer. I uge 36 var der fokus på containeren til småt brændbart. Der blev sorteret 995 kg altså næsten 1 ton affald, som blev flyttet til containere med genanvendeligt materiale, svarende til 11 % af den samlede mængde småt brændbart i ugen. Fortsat energirenovering og fokus på bæredygtige bygge-materialer/-metoder til indskrivning i byggeprogrammer. Skraldiaden leg, læring og teater om at skrald er en ressource for 1000 børn i kommunen. Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby. Affaldsprojekt i Studsgård og andre landsbyer. FAKTA om kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug FAKTA om LED Energibesparelse Levetid Lysstyrke og -tone El-udgift kr. pr år LED sparer 80 % i forhold til en glødepære år / timer (sparepærer lever i 6 10 år) Kan varieres stor fleksibilitet 14,- kr. (Sparepærer: 21,- kr., glødepærer: 88,-kr.) Effektivitet (lm/watt) 67 (Sparepærer: 43, glødepærer: 10) Miljøskadelige stoffer Tænd/sluk Anden teknologi Kilde: sparenergi.dk FAKTA om genbrug og affald i Herning Kommune Indeholder ingen kviksølv som sparepærerne Tænder straks (modsat sparepærer) Kan kobles til fx musik og farvet lys. I var den samlede mængde husholdningsaffald i Herning Kommune i alt ton. Mængden af affald pr. indbygger var 710 kg. Der blev genanvendt 34 % af husholdningsaffaldet i. Det er et fald på 0,8 % i forhold til CO2-udlening fra energiforbrug i kommunens ejendomme er faldende. Fordeling af affaldet på genbrugspladsen i : 7,16 % 5,08 % 0,55 % 87,21 % 15

9 Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne Madkasser til øko-institutioner I Grøn Herning Uge delte Økologisk Landsforening madkasser ud til de 10 institutioner i kommunen, der har over 70 % økologi i køkkenet. Institutionerne fejrede økologien i ugens løb med en masse aktiviteter fx madworkshops med øko-mad, økologisk bondegårdstur, Er det kompost? læring om, hvad der kan blive til jord, økologisk forældrekaffe og meget mere. FAKTA om økologisk mad i Herning Kommune Økologiprocenten på daginstitutionsområdet er steget fra 33 % i 2012 til 50 % i. 8 integrerede institutioner og en børnehave har over 75 % økologi. Målet er at nå 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener Lysdetektiver i Børneoasen I Børneoasen er det grønne ikke kun noget, der bliver serveret på en tallerken. Børnene arbejder også selv med miljøtiltag. Institutionen er blandt andet med i kommunens pilotprojekt Energitjekket, hvor man undersøger, om der kan spares på vand, varme og el. I den forbindelse er nogle af børnene udnævnt som lysdetektiver, og med den fine titel har de beføjelse til at slukke lyset i lokaler, der ikke bliver brugt. FAKTA om Energitjekket Det er på daginstitutionsområdet, at der er flest økologiske fødevarer. Det er lige før, at de vil have, man sidder i mørke, fordi de går sådan op i det. Det er god læring for børnene, og vi håber, at det giver os nogle besparelser, at vi har fokus på det, siger Lone Schlosser. Energitjekket er et af de projekter, der er igangsat som en del af indsatsen for at nå kommunens mål om at reducere CO 2 - udledningen. Følg forbruget Lav sjove tiltag Øget fokus på formidling og inspiration til udarbejdelse af egne små grønne regnskaber til skoler og institutioner. Ny indkøbsaftale for økologiske fødevarer træder i kraft i oktober 2015 med forventning om forbedrede priser. Målet er at spare energi ved at ændre vaner. Projekter inddrager både børn og personale. 5 pilotinstitutioner har deltaget i projektet i. Alle institutioner skal med på sigt. Se resultatet/ følg forbruget Få nye vaner 17

10 Naturindsatsen Klimatilpasning og naturfremme går hånd i hånd Lundby Bæk, der løber igennem Aulum By, har været meget påvirket af forurenet regnvand, der er skyllet direkte ud i vandløbet fra byen. Nu har Herning Vand A/S og Herning Kommune lavet et helhedsorienteret vandløbsprojekt i Aulum. Formålet er både at forbedre vandkvaliteten i vandløbet og at tænke hele det grønne område omkring vandløbet ind i projektet. På den måde bliver det et langt bedre naturgenopretningsprojekt. Projektet omfatter: Genslyngning af vandløbet, udlægning af gydegrus så fiskene kan yngle, rydning af tæt træbeplantning langs vandløbet og etablering af regnvandssøer til at forsinke regnvandet. Allerede nu er vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandløbet i høj grad forbedret. Der er mere liv i vandløbet, og det er ved at blive et fint gydevandløb for de fisk, der trækker op i det. Naturen har brug for hjælp Et af Herning Kommunes naturmål er at skabe gode vilkår for en varieret natur med mange forskellige dyr og planter - biologisk mangfoldighed. Vi har udpeget 59 arter som ansvarsarter. Det er arter, som er sjældne eller særligt beskyttede, og som har en særlig tilknytning til kommunen. Den grundlæggende ide er, at hvis ansvarsarterne har det godt, vil de fleste andre arter også have det godt. En tilbagegang for 12 arter i viser, at den samlede biologiske mangfoldighed har brug for hjælp. At hjælpe den kræver bl.a., at der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen, og at der sikres gode levesteder for dyr og planter mm. Det kræver en indsat både fra lodsejere, fra kommunen, landbruget og staten at sikre den biologiske mangfoldighed. FAKTA om naturindsatsen Antallet af bookninger i på kommunens shelters sammenholdt med antallet af bookninger i Det viser at der er stigende interesse for aktiviteter i naturen. Der arbejdes med forslag til projekt om genskabelse af naturlig vandstand i udvalgte moser langs Karup Å. Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter i 2015, med et samlet beløb på kr. i alt. Friluftslivsstrategi med bæredygtige friluftstilbud, oplevelser i naturen og bidrag til borgeren sundhed og det gode liv, forventes vedtaget i

11 Udgivet af Herning Kommune 2015 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT TRANSPORT

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT TRANSPORT GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE... 5 Opgørelser... 5 Konklusion... 11 Årets aktiviteter... 12 Den gode historie... 13 Aktiviteter planlagt i 2015... 13 KOMMUNEN

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

30 aktive aktører og 20 annoncører. Ca. 15 butikker i detailhandlen var interesserede. 5 deltog. Genbrug og affald

30 aktive aktører og 20 annoncører. Ca. 15 butikker i detailhandlen var interesserede. 5 deltog. Genbrug og affald Grøn Herning Uge 2014 - Status Arrangement Antal fremmødte Aktører Kommentar/status Grøn Herning Uge - Samlet vurdering 21 aktiviteter Direkte kontakt til: 3.360 30 aktive aktører og 20 annoncører i den

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi I Herning Kommune vil man fremme bæredygtig udvikling ved at kombinere miljøforbedringer og lokal erhversudvikling. Det gør man i et projekt, som bl.a. viser

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Holbæk kommune Lokalforumkonsulenterne 13. oktober 2008 Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Byrådets temamøde den 9. oktober 2008 Holbæk Kommune vil fremme en bæredygtig udvikling.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK GRØNT INDLEDNING... 3 MILJØPRÆSTATION... 4 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 5 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 6 KONKLUSION... 14 3 GODE HISTORIER FRA DRIFT...15 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL...18 PLANER FOR

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Nye cirkulære forretningsmodeller

Nye cirkulære forretningsmodeller Nye cirkulære forretningsmodeller fokus på indkøb, arbejdsbeklædning og tekstilserviceindustri (et projekt støttet af Rethink Business) Projektets problemstillinger Arbejdstøj til Herning Kommunes driftsafdeling

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere