GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER"

Transkript

1 GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

2 GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets grønne resultater og aktiviteter. Desuden er der 10 temarapporter, som uddyber de forskellige områder. Temarapporterne giver de enkelte afdelinger i kommunen et overblik og et arbejdsredskab i forhold til grøn udvikling og de grønne mål, der skal opfyldes. Borger og erhvervsliv... 7 De 10 temarapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Drift af vej og park... 8 Temarapporter: Evaluering... 5 Klima og energi Transport Kommunalt byggeri Genbrug og affald Skoler, dag- og døgntilbud Naturindsatsen Klima og energi Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen Knudmosen. Foto: Herning Kommune 3

3 EVALUERING Vi holder den grønne kurs Grønt Overblik viser, at Herning Kommune fortsat holder kursen mod de grønne mål, som byrådet har vedtaget. Vi har mål både for kommunale aktiviteter og i forhold til hele kommunen - som også dækker borgere og virksomheder. Det er fx mål om at begrænse CO 2 -udledning, om at fremme naturværdierne eller at få flere op på cyklen og i busserne. Kommunen kan fremme disse mål gennem planlægning, information, kampagner og pilotprojekter i samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Men det går kun i den rigtige retning, hvis borgere og virksomheder spiller med. Og det er der heldigvis mange, der gør. Private virksomheder producerer grønne produkter eller etablerer vindmøller til at dække deres energiforbrug. Landsbyer sætter inspirationsprojekter i gang og uddannelsesinstitutioner sætter bæredygtighed på dagsordenen. For at sætte fokus på borgernes og erhvervslivets indsats uddeler Herning Kommune hvert år anerkendelser for en miljø- og klimavenlig indsats. (Se årets modtagere på side 7). CO 2 -udledningen falder Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det sker først og fremmest, fordi der kommer mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen. På det område er vi i Herning Kommune rigtig langt fremme. Det er vi blandt andet, fordi private bygherrer og fx varmeværker går foran og bygger vindmøller, solcelle- og solvarmeanlæg. I er der fx sat gang i planlægning og etablering af solenergianlæg til både el og varmeproduktion i bl.a. Vildbjerg, Haderup og Aulum. Grøn udvikling er positiv Det er vigtigt at gøre miljøindsatsen til noget positivt og skabe inspiration og incitament til at vælge de grønne løsninger. Når børnene i daginstitutionen Børneoasen bliver til lysdetektiver, der skal finde og slukke lyset i rum, som ikke bruges, så bliver det sjovt at være grøn. Når vi har valgt miljøvenlig LED belysning bl.a. i demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme, fordi vi håber det kan have en sundhedsmæssig effekt, - så får vi miljø og sundhed til at hænge sammen. Eller når det bliver en sport for folkene i DRIFT at køre langt på literen. Det er gennem de gode historier, vi skal inspirere og vise hinanden, at det kan betale sig at tænke bæredygtigt og på den måde skabe langsigtede resultater til gavn for miljø, sundhed, økonomi og livskvalitet. Det kræver en indsats Selv om det går den rette vej, er det ikke noget, der kommer af sig selv. Kun med en målrettet og vedholdende indsats kan Herning Kommune kalde sig en grøn kommune. Der er områder, hvor der er behov for en særlig indsats eller en grøn indsats over længere tid, før man ser resultater. Herning Kommune sikrer, at vi hele tiden holder kursen ved hvert år at udpege indsatser inden for alle de områder, hvor vi har grønne mål. En række af disse indsatser kan læses her i Grønt Overblik. Andre indsatser beskrives i de 10 temarapporter. Vi vil fastholde den grønne udvikling Herning Kommune vil fastholde den grønne udvikling. Med vores medlemskab af miljøsamarbejdet Green Cities og vores tilslutning til den europæiske borgmesterpagt, klimakommune og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, forpligter vi os selv og viser, at vi ønsker at være en førende grøn kommune. Herning Cykler. Foto: Herning Kommune 5

4 Herning Kommune som grøn virksomhed Grøn organisering på tværs af forvaltninger Hvis man i en privat virksomhed vil styre sit energiforbrug og miljøbelastning, så indfører man miljøledelse for at nå sine mål. Det samme har Herning Kommune gjort. Med det grønne regnskab og en tværfaglig organisering for grøn udvikling og målopfyldelse, bliver bæredygtighed en naturlig del af kommunens aktiviteter. Grøn udvikling i Herning Kommune er mere end miljømål - det er at se sammenhængen mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme samt økonomi. Grøn udvikling skal skabe langsigtede fordele og stabilitet. Miljøledelse er et mål i Green Cities miljøsamarbejdet, som vi nu er godt på vej til at leve op til gennem vores grønne regnskab. Samarbejde med borgere og erhvervsliv Nye cirkulære forretningsmodeller Projektet var et samarbejdsprojekt mellem erhvervslivet og kommunen. Det blev afsluttet i og var baseret på en økonomi, hvor man genbruger materialer, i stedet for at kassere dem. Derfor navnet Cirkulær Økonomi. Udgangspunkt har været indkøbsaftalen imellem De Forenede Dampvaskerier og Herning Kommune om leje, vask og reparation af arbejdstøj. I projektet er det undersøgt, hvordan arbejdstøjet kan genanvendes bedst muligt. Både virksomheder, studerende og kommunale afdelinger har deltaget i projektet. Nogle af projektets resultater er: Kriterier for hvordan tøjet genbruges længst muligt. Formidling om cirkulær økonomi til virksomheder i Regionen. Nye produkter ud fra kasseret tøj er udviklet i samarbejde med studerende og virksomheder. En manual for hvordan cirkulær økonomi kan komme ind i kommunale indkøbsaftaler. Resultaterne er formidlet bredt til bl.a. andre kommuner og på landsplan. FAKTA om kommunen som grøn virksomhed Kommende indsats Evaluering af tidligere indsats MÅL Handleplan målopfyldelse Opgørelser og konklusion Beskrivelse af årets indsats FAKTA om samarbejde med borgere og erhvervsliv Grøn Herning Uge I Grøn Herning Uge har 30 aktive lokale samarbejdsparter stået for 21 arrangementer og formidlingsaktiviteter med direkte kontakt og formidling til borgere. Det er både flere samarbejdsparter og flere deltagere end sidste år. Anerkendelser for en klima- og miljøvenlig indsats : Knowledge Cotton Apparel - for produktion af certificeret miljøvenlig, bæredygtigt og økologisk herremodetøj. Scandic Hotel Regina - for grøn hoteldrift blandt andet i forhold til klima, energiforbrug og madspild. VIA Design (tidligere TEKO) - for at tænke social og miljømæssig bæredygtighed med i designuddannelsen på flere måder. Indsatser 2015 * Udarbejdelse af Agenda 21strategi med udgangspunkt i kommunens grønne mål fra samarbejdsaftalen i Green Cities og det tværfaglige arbejde for grøn udvikling. I forbindelse med nye indkøbsaftaler om arbejdstøj indarbejdes retningslinjer fra projektet Nye cirkulære forretningsmodeller i det omfang det er muligt. * Alle indsatser nævnt i Grønt Overblik er udvalgte nye indsatser, der igangsættes. Tilbagevendende indsatser og faste procedurer for grøn udvikling er ikke nævnt. 7

5 DRIFT af vej og park FAKTA om DRIFT af vej og park DRIFT en grøn enhed i kommunen DRIFT er en selvstændig enhed i Herning Kommune, der tager sig af driften af veje, af grønne områder og vintertjeneste. DRIFT arbejder efter miljøledelse og er miljøcertificeret under ISO Det betyder, at vi holder nøje øje med miljøbelastningen i forbindelse med de opgaver, der udføres, og hele tiden forsøger at forbedre os. Det handler både om forbrug af kemikalier, salt til vintertjenesten, el og varme og ikke mindst dieselforbrug og CO 2 -udledning. Styr på bjørneklobekæmpelse Det er ikke tilladt at bruge sprøjtemidler i Herning Kommune, men der er dog dispensation når det gælder bekæmpelsen af bjørneklo og glansblader hæg, som er uønsket i naturen. Det er DRIFT, der står for bekæmpelsen. Gennem en effektiv indsatsplan, forebyggelse og ved at sætte tidligt ind, er bestanden blevet mindre, og dermed er brugen af sprøjtemidler minimeret. CO 2 -udledning Dieselforbrug Vandforbrug 8,7 % fald ift svarende til 109 ton. Bl.a. på grund af mild vinter; mindre sne- og glatførebekæmpelse og mindre varmeforbrug. Dieselforbruget er faldet fra til liter fra 2013, svarende til 3,7 %. Årsagen er nedbringelse af brændstofforbrug kombineret med vejrforhold i. 13,4 % fald ift svarende til 785 m 3. Årsagen er bl.a. mindre vanding af blomster og bytræer, samt bevidst fokus på at spare på vandet. Mindre CO 2 fra transport DRIFT arbejder på at nedbringe CO 2 -udledningen fra transport. Derfor udskiftes flere store maskiner. I er der fx sparet liter diesel ved at købe en ny gummiged med lavere brændstofforbrug. Et andet eksempel er en ny traktor med Ad- Blue teknologi, som omdanner de forurenende NOx fra udstødningsgassen til rent kvælstof og vand. Traktoren bruger samtidig liter diesel mindre på en 8 timers arbejdsdag. Derudover har de chauffører, som kører mest, været på kursus i miljøvenlig og brændstofbesparende kørsel. Omstilling til materiel som reducerer miljøbelastningen herunder udskiftning af ladbiler og udstyr. Kursusforløb på vejområdet omkring miljø og miljøbevidsthed. Bjørneklo er et af få områder, hvor der dispenseres for brug af sprøjtemidler. Takket være en effektiv indsatsplan er forbruget nu helt i bund og bjørnekloen holdt nede. 9

6 Klima og energi FAKTA om klima, CO2-udledning og vedvarende energi Sol og vind i energisektoren Der kommer mere og mere vedvarende energi ind i el- og varmeproduktionen i Herning Kommune. I er der etableret m 2, og påbegyndt etablering af yderligere m 2 nye solvarmeanlæg på varmeværkerne i Vildbjerg, Aulum og Haderup. Der er også igangsat planlægning for et privat 70 MW solcelleanlæg, som skal producere strøm til el-nettet. Solcelleanlæggets el-produktion vil kunne dække cirka husstandes elforbrug. Desuden er der igangsat planlægning for flere vindmølleprojekter bl.a. et projekt med en enkelt vindmølle til produktion af el til virksomheden Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg. Det viser, at de individuelle varmeværker og virksomheder i Herning Kommune kan se den økonomiske og miljømæssige fordel ved at gøre sig uafhængige af fossil energi og selvforsynende med vedvarende energi. CO 2 -udledning i fald - Men tempoet skal øges Udledningen af CO 2 falder både fra kommunale aktiviteter og fra hele kommunen - borgere og virksomheder. Det gør den primært, fordi der kommer vedvarende energi som sol og vind ind i energisystemet. Energibesparelser er også med til at sænke CO 2 -udledningen, og her er der desuden økonomiske fordele at hente både for private, for virksomhederne og for kommunen. Men CO 2 -udledningen fra transporten øges og forhindrer, at målet nås. Også fra landbruget er der en stor CO 2 -udledning. Andelen af vind, sol og biobrændsel stiger CO2-udledning fra landbrug og transport udgør hhv. 39 og 38 % af kommunens samlede CO2- udledning. (Der måles kun på CO2-udledning hvert andet år. Næste gang i 2015.) Udarbejdelse af ny strategisk energiplan igangsat primo Forventes færdiggjort ultimo Der udarbejdes og iværksættes en plan for nedbringelse af CO 2 -udledningen fra kommunal transport. Der måles kun på fordeling af energikilder hvert andet år. Næste gang i 2015.Målet er 100% vedvarende energi i energisystemet i

7 Transport Transport i privatbiler stiger stadig, men flere rejser med toget. Skal vi gøre noget ved den øgede biltrafik, kræver det en indsats fra både staten, trafikselskaberne, kommunen, borgerne og virksomhederne. Som kommune kan vi dog sagtens gøre noget for at trække i den rigtige retning: trafikplanlægning, cykelfremme gennem projektet Herning Cykler og forbedring af kollektiv trafik, er nogle af de redskaber kommunen har til rådighed. I har kommunen fx indgået en incitamentsaftale med busselskabet Midttrafik der betyder, at der udbetales bonus til Midttrafik ved flere passagerer i bybusserne. Herning cykler stadig Der er forsat fuld fart på indsatsen i projektet Herning Cykler. I har der bl.a. været Herning Cykler Event, et familie- og motionscykelløb til udflugtsmål i Birk og Løvbakkerne. Herning Cykler til månen er en Smartphone-app, der registrer brugerens cykelture. Appen er blevet introduceret i. I Aulum har man startet et cykellaboratorium: Sammen med borgerforeningen og andre ildsjæle i Aulum, vil Herning Cykler lave tiltag for at flytte 5 % af aulumborgernes bilture til cyklen. FAKTA om transport Rejsende med Arriva Tog Derudover er borgernes taxakørsel på kommunens regning optimeret, så CO 2 -udledningen er faldet med over 100 ton, svarende til 35 %. Stigning i pendlertrafikken hos Arriva Tog I Herning Kommune er der otte togstationer. I år har vi fået tal for, hvor mange personer der rejser med tog til og fra stationerne på Arrivas strækning i 2012 og Tallene viser en stigning i antallet af togpassagerer. Udarbejdelse af mobilitetsplaner og arbejde med mobilitets-planlægning, herunder for det nye hospitalsområde i Gødstrup Otte cykelstiprojekter, seks større cykelarrangementer, cykelfaciliteter i Herning midtby og på samkørselspladserne. Antallet af personer der er steget på/af Arriva Tog inden for Herning Kommune pr. år. Udviklingen i kørsel 2013 Ændring fra Renovation % Bybusser % Taxa % Kommunale biler % Tjenestekørsel i private biler % I alt % CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler, eksterne firmaer og tjeneste kørsel i private biler 13

8 Kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug LED kobler sundhed, miljøomtanke og teknologiske muligheder LED er en ny belysningsteknologi, der giver både miljø- og sundhedsmæssige fordele: Stor energieffektivitet, lang holdbarhed, færre miljøskadelige stoffer, og belysningsmæssige fordele. I Herning Kommune vælger vi i højere og højere grad LED. I har vi valgt LED i det nye bibliotek i Herning by, hvor der er behov for at kunne justere lysstyrke, og hvor det passer godt til det højloftede rum. Vi har valgt LED i blandt andet demensafsnittet på det nye Fuglsangsø Plejecenter, hvor lyset indstilles til at følge solens dagsrytme. Det er forventningen, at det kan have en sundhedsmæssig effekt, og samtidig er det den mest miljøvenlige belysning. Vi vælger også LED alle steder, hvor det er muligt i forbindelse med den igangværende energirenovering på skoler og daginstitutioner. Stort fald i CO 2 -udledning Takketvære mere og mere vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, sammen med energibesparelser og strukturændringer, er CO 2 -udledningen fra kommunens bygninger faldet med 6% fra 2013 til. Målet er 3,5% reduktion om året. Genbrug og affald i Herning Kommune Affaldshåndteringsplan Regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald I slår fast, at Danmark brænder meget affald af. Affald vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og bedre. Affald skal ses som en ressource, ikke som skrald. I Herning Kommune er der i udarbejdet et forslag til en ny affaldshåndteringsplan. Den beskriver bl.a., hvordan vi kan nå fra de nuværende 34 % genanvendelse her i kommunen, til de 50 % i 2022, som er regeringens krav. For at nå målet er det nødvendigt med en øget indsats. Planen forelægges Teknik- og Miljøudvalget i første halvdel af Fokusuge på Nederkærgård, genbrugspladsen i Herning Fra oktober har der været afholdt fokusuger på Nederkærgård. I fokusugen er der ekstra personale ved udvalgte containere, så borgerne får den optimale vejledning. Når der sættes fokus på hhv. deponi, småt og stort brændbart, lægges de genanvendelige materialer i mindre opstillede containere, og mængden Vejes den genanvendelige materialer. I uge 36 var der fokus på containeren til småt brændbart. Der blev sorteret 995 kg altså næsten 1 ton affald, som blev flyttet til containere med genanvendeligt materiale, svarende til 11 % af den samlede mængde småt brændbart i ugen. Fortsat energirenovering og fokus på bæredygtige bygge-materialer/-metoder til indskrivning i byggeprogrammer. Skraldiaden leg, læring og teater om at skrald er en ressource for 1000 børn i kommunen. Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby. Affaldsprojekt i Studsgård og andre landsbyer. FAKTA om kommunalt byggeri, renovering og energiforbrug FAKTA om LED Energibesparelse Levetid Lysstyrke og -tone El-udgift kr. pr år LED sparer 80 % i forhold til en glødepære år / timer (sparepærer lever i 6 10 år) Kan varieres stor fleksibilitet 14,- kr. (Sparepærer: 21,- kr., glødepærer: 88,-kr.) Effektivitet (lm/watt) 67 (Sparepærer: 43, glødepærer: 10) Miljøskadelige stoffer Tænd/sluk Anden teknologi Kilde: sparenergi.dk FAKTA om genbrug og affald i Herning Kommune Indeholder ingen kviksølv som sparepærerne Tænder straks (modsat sparepærer) Kan kobles til fx musik og farvet lys. I var den samlede mængde husholdningsaffald i Herning Kommune i alt ton. Mængden af affald pr. indbygger var 710 kg. Der blev genanvendt 34 % af husholdningsaffaldet i. Det er et fald på 0,8 % i forhold til CO2-udlening fra energiforbrug i kommunens ejendomme er faldende. Fordeling af affaldet på genbrugspladsen i : 7,16 % 5,08 % 0,55 % 87,21 % 15

9 Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne Madkasser til øko-institutioner I Grøn Herning Uge delte Økologisk Landsforening madkasser ud til de 10 institutioner i kommunen, der har over 70 % økologi i køkkenet. Institutionerne fejrede økologien i ugens løb med en masse aktiviteter fx madworkshops med øko-mad, økologisk bondegårdstur, Er det kompost? læring om, hvad der kan blive til jord, økologisk forældrekaffe og meget mere. FAKTA om økologisk mad i Herning Kommune Økologiprocenten på daginstitutionsområdet er steget fra 33 % i 2012 til 50 % i. 8 integrerede institutioner og en børnehave har over 75 % økologi. Målet er at nå 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener Lysdetektiver i Børneoasen I Børneoasen er det grønne ikke kun noget, der bliver serveret på en tallerken. Børnene arbejder også selv med miljøtiltag. Institutionen er blandt andet med i kommunens pilotprojekt Energitjekket, hvor man undersøger, om der kan spares på vand, varme og el. I den forbindelse er nogle af børnene udnævnt som lysdetektiver, og med den fine titel har de beføjelse til at slukke lyset i lokaler, der ikke bliver brugt. FAKTA om Energitjekket Det er på daginstitutionsområdet, at der er flest økologiske fødevarer. Det er lige før, at de vil have, man sidder i mørke, fordi de går sådan op i det. Det er god læring for børnene, og vi håber, at det giver os nogle besparelser, at vi har fokus på det, siger Lone Schlosser. Energitjekket er et af de projekter, der er igangsat som en del af indsatsen for at nå kommunens mål om at reducere CO 2 - udledningen. Følg forbruget Lav sjove tiltag Øget fokus på formidling og inspiration til udarbejdelse af egne små grønne regnskaber til skoler og institutioner. Ny indkøbsaftale for økologiske fødevarer træder i kraft i oktober 2015 med forventning om forbedrede priser. Målet er at spare energi ved at ændre vaner. Projekter inddrager både børn og personale. 5 pilotinstitutioner har deltaget i projektet i. Alle institutioner skal med på sigt. Se resultatet/ følg forbruget Få nye vaner 17

10 Naturindsatsen Klimatilpasning og naturfremme går hånd i hånd Lundby Bæk, der løber igennem Aulum By, har været meget påvirket af forurenet regnvand, der er skyllet direkte ud i vandløbet fra byen. Nu har Herning Vand A/S og Herning Kommune lavet et helhedsorienteret vandløbsprojekt i Aulum. Formålet er både at forbedre vandkvaliteten i vandløbet og at tænke hele det grønne område omkring vandløbet ind i projektet. På den måde bliver det et langt bedre naturgenopretningsprojekt. Projektet omfatter: Genslyngning af vandløbet, udlægning af gydegrus så fiskene kan yngle, rydning af tæt træbeplantning langs vandløbet og etablering af regnvandssøer til at forsinke regnvandet. Allerede nu er vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandløbet i høj grad forbedret. Der er mere liv i vandløbet, og det er ved at blive et fint gydevandløb for de fisk, der trækker op i det. Naturen har brug for hjælp Et af Herning Kommunes naturmål er at skabe gode vilkår for en varieret natur med mange forskellige dyr og planter - biologisk mangfoldighed. Vi har udpeget 59 arter som ansvarsarter. Det er arter, som er sjældne eller særligt beskyttede, og som har en særlig tilknytning til kommunen. Den grundlæggende ide er, at hvis ansvarsarterne har det godt, vil de fleste andre arter også have det godt. En tilbagegang for 12 arter i viser, at den samlede biologiske mangfoldighed har brug for hjælp. At hjælpe den kræver bl.a., at der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen, og at der sikres gode levesteder for dyr og planter mm. Det kræver en indsat både fra lodsejere, fra kommunen, landbruget og staten at sikre den biologiske mangfoldighed. FAKTA om naturindsatsen Antallet af bookninger i på kommunens shelters sammenholdt med antallet af bookninger i Det viser at der er stigende interesse for aktiviteter i naturen. Der arbejdes med forslag til projekt om genskabelse af naturlig vandstand i udvalgte moser langs Karup Å. Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter i 2015, med et samlet beløb på kr. i alt. Friluftslivsstrategi med bæredygtige friluftstilbud, oplevelser i naturen og bidrag til borgeren sundhed og det gode liv, forventes vedtaget i

11 Udgivet af Herning Kommune 2015 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK GRØNT INDLEDNING... 3 MILJØPRÆSTATION... 4 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 5 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 6 KONKLUSION... 14 3 GODE HISTORIER FRA DRIFT...15 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL...18 PLANER FOR

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT. Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne FØDEVARER, KLIMA OG GRØN TANKEGANG GRØNT INDLEDNING... 3 FØDEVARER ØKOLOGI OG ANDRE MÅL... 4 STATUSOPGØRELSE OG KONKLUSION... 5 EVALUERING AF INDSATS...7 GRØNNE TILTAG OG AKTIVITETER... 8 GRØNT FLAG, GRØN SKOLE... 8 NATURFAGSMARATON...

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013

Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013 Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013 Indledning - beskrivelse af området...3 Mål for området... 3 Kommunen som geografisk område...4 Opgørelser...4 Konklusion beskrivelse af udviklingen...6 Aktiviteter

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020.

BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020. By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 260323 Brevid. 1924565 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere