INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer."

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB

2 INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde indsatsen for at handle grønt og bæredygtigt, og for at nå kommunens grønne mål og forpligtelser. Grønt Regnskab er opdelt i to overordnede temaer: Kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Regnskabet er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Kommunen kan skabe incitament og grundlag for denne indsats, og det er bl.a. det, vi gerne vil have det grønne regnskab til at afspejle. 2 Et almindeligt talregnskab kan dog ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. I 2011 er der to nye områder med i grønt regnskab, som ikke har været registreret før, nemlig vandindvinding og spildevand, samt transport (som tidligere kun var nævnt under afsnittet om klima). Endvidere har vi i år forbedrede data fra planområdet, indkøb og luftforurening. Til det grønne regnskab hører bilagsrapporter med uddybende data og opgørelser for forskellige områder. Fx over de enkelte skolers energiforbrug, de enkelte forvaltningers transport, de mere detaljerede klimaopgørelser mv. 3

3 HVOR GÅR DET FREMAD? POSITIV UDVIKLING FOR OTTE GREEN CITIES MÅL I forhold til de 16 miljømål i Green Cities aftalen, som Herning Kommune er tilsluttet, viser det grønne regnskab en positiv udvikling hen imod målopfyldelse for målene indenfor: borger- og virksomhedsinddragelse affaldshåndtering vandforbrug grønne indkøb natur og biodiversitet CO 2 -udledning og begrænsning af skadelige stoffer i luften. Herning Kommune har ud over Green Cities målene en række andre grønne mål og indsatsområder. Her beskrives kort udviklingen og indsatsen for de forskellige områder, såvel Green Cities som andre grønne indsatser. DEN SAMLEDE UDLEDNING AF CO 2 ER FALDET VÆSENTLIGT, MENS UDLEDNINGEN FRA LANDBRUG OG TRANSPORT ER STEGET Den samlede udledning af drivhusgasser i Herning Kommune er i 2011 opgjort til ton. Udledningen er 10 % mindre end i 2009 og 12 % mindre end klimaplanens basisår Ser vi på den rene CO 2 -udledning (dvs. udledningen uden bidrag fra landbruget), er der tale om en reduktion på 17 % siden 2009 og 21 % i forhold til Fortsætter tendensen vil klimaplanens overordnede reduktionsmål for 2015 være opfyldt inden udgangen af Den opgjorte klimabelastning for 2011 svarer til en udledning på 8 ton CO 2 ækv.* pr. indbygger i Herning Kommune, mod landsgennemsnittet som lå på 11 ton pr. indbygger. Faldet i CO 2 -udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere og mere grøn energiproduktion med bl.a. stigende andel af biomasse og vindenergi, og en stigende tilslutning til fjernvarme fra individuel opvarmning. En forholdsvis lun vinter i 2011 er også medvirkende. En anden væsentlig faktor er den økonomiske situation, der har stor betydning for produktiviteten i samfundet og dermed for klimabelastningen. Dog er CO 2 -udledningen siden 2007 steget med 6 % fra transporten og 4 % fra landbruget især pga. øget dyrehold ton CO 2 ækv./år [ * Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Fx bidrager metan (CH 4 ) 21 gange mere til drivhuseffekten end CO 2, hvorfor 1 ton CH 4 = 21 ton CO 2 ækv ivalenter.] 5

4 VÆSENTLIG MERE VEDVARENDE ENERGI I ELPRODUKTIONEN I 2011 var CO 2 -udledningen fra elforbrug i Herning Kommune 60 % mindre end i Det markante fald skyldes, at 84 % af elforsyningen, nu kommer fra CO 2 -neutrale kilder som biomasse og vindkraft. BESPARELSER PÅ ELFORBRUGET SLÅR IGENNEM ISÆR HOS BORGERE OG LANDBRUG I 2011 var det samlede elforbrug i kommunen knapt MWh, hvilket er 3 % lavere end i 2010 og 5 % lavere end i Elforbruget er faldet i stort set alle sektorer, og i 2011 ser det ud til, at især borgerne og landbruget har sat ind med energibesparelser, hvor der ikke har været synlige besparelser i 2010 inden for de to områder. Industrien har også reduceret elforbruget, men ikke lige så meget som i 2010, hvor lavkonjunkturen muligvis har spillet mere ind. KLIMAINDSATSEN HOLDER SKRUEN I VANDET OG SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER Carbon 20 projektet er i 2011 kommet i gang i Herning Kommune. Projektet har som mål at etablere et forpligtende samarbejde med 100 virksomheder i 7 kommuner, for at få virksomhederne til at reducere deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser med 20 % i løbet af tre år. Projektet, der er støttet under EU-Life, gennemføres som et partnerskab mellem Green Cities kommunerne samt Kommunernes Landsforening, Ålborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. I Herning deltager 17 virksomheder og landbrug. Elforbrug [MWh/år] Industri Husstande Handel og Service Landbrug Offentlige institutioner Byggeri

5 VINDMØLLERNE KOMMER PÅ LANDKORTET OG PLANLÆGNING FREMMER BÆREDYGTIG UDVIKLING CO2-REDUKTION FRA BYBUSKØRSLEN, MEN FÆRRE PASSAGERER I 2010 indgik Herning Kommune en ny kontrakt om bybuskørslen. Kontrakten indeholder en række miljøkrav og en incitamentsaftale. Resultaterne bliver nu synlige i det grønne regnskab: I løbet af 2011 er dieselforbruget reduceret med ca liter svarende til en 10 % reduktion i CO2-udledningen eller 130 ton om året. Reduktionen skyldes primært indsættelsen af minibusser, til udskiftning af de store busser på afgange med færre passagerer. Der er desværre samtidig sket et fald i antal passagerer i Oversigt over de planlagte vindmølleområder Vindmøllerne er efter vedtagelse af vindmølleplanen i 2010 ved at komme på banen. Der er i 2011 igangsat projektplanlægning af vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på næsten 27,5 MV svarende til 46 % af klimaplanens mål om ny vindenergi, såfremt vindmøllerne etableres. Masterplanen for Sportscenter Herning, der er udarbejdet i 2011, er et godt eksempel på, at planlægning kan skabe rammer for bæredygtig udvikling: Etablering af solceller i facader og på tag, overskudsvarme fra ishockeystadion udnyttes i resten af området, mængden af overfladevand, der ledes til kloak reduceres, anvendelse af miljørigtige byggematerialer, og fokus på grønne udeanlæg og sundhed. CYKELINDSATSEN ER SKUDT I GANG OG DER ER FÆRRE PARTIKLER FRA TRAFIKKEN Skønt der er kommet flere personbiler på vejene, er de mindre og mere miljøvenlige, samtidig er mængden af tung trafik faldet, sandsynligvis pga. konjunkturfaldet. Det betyder, at partikeludledningen er faldet med 12 %, mens CO2-udledningen fra trafikken er øget med 1,5 % siden Kommunen har meget lille indflydelse på trafikken, til gengæld har kommunen i 2011 igangsat projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle. Kommunen har dermed tilkendegivet, at man ønsker ad frivillighedens vej, at fastholde et øget fokus på bæredygtighed i den videre planproces. 8 9

6 BORGERINDSATSEN FASTHOLDES I 2011 er borgerindsatsen uændret, og der har været afholdt Grøn Herning Uge, grøn inspirationsdag mv., ligesom samarbejdet med Klimalandsby Studsgård er forsat. I Studsgård gør borgerne en særlig indsats for en klimavenlig adfærd og de har i 2011 bl.a. etableret en genbrugsbutik i den nedlagte købmandsbutik. Herning Kommune har desuden deltaget i CIDEA, et forskningsprojekt under Københavns Universitet om borgernes klimavaner og udvikling af redskaber til at hjælpe borgerne til en klimavenlig adfærd. NATURINDSATSEN ER I STADIG UDVIKLING Med naturformidlingen som eneste undtagelse er alle indsatsmålene i kommunens naturpolitik nået i Kommunen samarbejder med borgerne om naturplejeindsatsen; i 2011 har psykisk udviklingshæmmede været med til at gøre en indsats på Præstbjerg Naturcenter, hvor arbejdet kombineres med en udeoplevelse med bålmad og friluftsaktiviteter. Selv med den gode kommunale naturindsats er der stadig lang vej til at nå målet om at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed

7 DRIFT OG GENBRUG OG AFFALD FORTSÆTTER DEN GRØNNE INDSATS CO2-udledning - I alt KOMMUNES INSTITUTIONER HAR SPARET PÅ EL-FORBRUGET OG PÅ VANDET DRIFT, kommunens egen entreprenørenhed, gør en målrettet miljøindsats. Dette skyldes ikke mindst, at DRIFT arbejder under miljøledelsessystemet ISO og årligt sætter sig nye miljømål. På affaldsområdet er Green Cities målet om deponi på maksimum 5 % opnået, og der arbejdes på forbedring af genanvendelsesprocenten, med bl.a. forsøgsordning omkring papindsamling. GRØNNE INDKØB Herning Kommune er med i partnerskab for grønne indkøb og har herigennem forpligtet sig til at stille grønne krav i forhold til indkøb inden for en række områder. I 2011 lever indkøbene fra de centralt indgåede indkøbsaftaler op til målene i partnerskabsaftalen inden for ca. 2/3 af målene. tons m Vandforbrug - I alt Elforbruget er faldet i de kommunale bygninger. Det er særligt daginstitutioner, der på eget initiativ har sparet på strømmen. Elforbruget er også faldet, fordi 2011 har været et varmere år end 2010, og nogle af de kommunale bygninger er elopvarmede. Det betyder, at vi er tættere på at opfylde vores forpligtelse som klimakommune, idet reduktionen i elforbruget har medført en reduktion i CO 2 - udledningen fra kommunale bygninger, svarende til 2,2 % fald pr. år siden 2009, hvor aftalen om at spare 3,5 % om året er indgået. Institutioner og skoler har også været gode til at spare på vandforbruget, der er faldet med 8 % siden

8 HVOR KAN DET BLIVE ENDNU BEDRE? TILBAGEGANG FOR ØKOLOGISKE FØDEVARER I KOMMUNENS INSTITUTIONER CO 2 -UDLEDNINGEN FRA KOMMUNALE AKTIVITETER ER STADIG FOR HØJ, SELV OM DEN ER FALDET I 2011 Samlet set udledes der for meget CO 2 fra kommunale aktiviteter i forhold til den indgåede klimakommuneaftale og vores Green Cities mål om CO 2 -reduktion. Den største del af udledningen, 64 %, stammer fra kommunale bygninger, mens 28 % kommer fra kommunal transport (herunder by-busser) og de sidste 12 % fra vejbelysning. Udledningen fra kommunale bygninger er i gennemsnit faldet 1,6 % om året siden basisåret 2007, udledning fra vejbelysning er også faldet en smule, mens udledningen fra transporten er steget ganske lidt. Skønt tendensen er et svagt fald, er det ikke nok til at nå målene. FÆRRE RESSOURCER TIL NATURFORMIDLINGEN Ressourcerne til naturformidling er reduceret med et halvt årsværk, hvorfor antallet af naturarrangementer og offentlige ture er faldet fra 58 i 2010 til 20 i Dette har også påvirket grønt spireflag til daginstitutionerne, der ellers har været i vækst siden Institutioner med spireflag er faldet fra tretten til otte. 12 % Bygninger, Kommunale Ejendomme Kørsel, egen bilpark Kørsel, befordring Kørsel, øvrig mat Kørsel, øvrige Vejbelysning 14 % 3 % Fordelingen af CO2-udledning fra kommunen som virksomhed fordelt på kilder. 4 % 64 % 3 % Besparelser i de kommunale køkkener er slået hårdt igennem i 2011, og andelen af økologiske fødevarer er faldet til 14 %. I 2008 indførte alle plejehjem økologiske mælkeprodukter via central styring, hvilket hævede økologiprocenten til 25. Mælken er nu igen konventionel, og det er hovedårsagen til faldet i økologiprocent. Det er daginstitutionerne, der er med til at opretholde en vis økologiprocent i kommunen. Der er således 11 institutioner, der prioriterer økologien og ligger over de 75 % økologiske fødevarer. I alt Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Døgninstitutioner Kantiner/caféer Madservice/caféer til ældre Skolemad Hjemkundskab FritidshjemISFO og klubber Gennemsnit alle køkkener Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning 2011 Mål = 75 % 14 15

9 OMRÅDER HVOR DATA KAN FORBEDRES GRØNNE FLAG PÅ STAND BY Grønt flag er et undervisningsprogram om bæredygtig udvikling for grundskolerne udarbedet af Friluftsrådet. I 2010 så det ud til, at der var opgang i grønne flag på skolerne, men denne er nu desværre stagneret. Besparelser og arbejdspres samt nedprioritering er formodentlig årsagen. GREEN CITIES MÅL For en række af Green Cities målene viser Grønt Regnskab enten en neutral eller, for enkelte målområder, en negativ udvikling. På målene vedr. udformning af byggeretningslinjer, miljøledelse, støj og bæredygtighed i alle politikker, er udviklingen enten stagneret eller aldrig kommet ordentligt i gang. Med hensyn til målet om støj, kan det dog siges, at det ikke er et område, der giver den samme belastning i Herning, som i de Green Cities kommuner, der er bykommuner. Med hensyn til udfasning af kemikalier, sker dette i nogen grad inden for DRIFTs arbejdsområde, men er endnu ikke implementeret i forhold til indkøb eller udfasning i bl.a. skoler og daginstitutioner. Kvaliteten og mængden af de data, der leveres fra de forskellige fagområder, er afgørende for, hvor meget der kan siges om udviklingen. Manglende data og opgørelser betyder manglende viden om, hvilken vej udviklingen går. Det er vigtigt, at vi finder de rette indikatorer og opgør dem kontinuerligt. Data er blevet forbedret i 2011 på områderne vedrørende planlægning og indkøb, hvor der arbejdes med bæredygtige mål, men der mangler stadig nogle konkrete opgørelser. I forhold til målet om dyrkning af kommunal landbrugsjord og anvendelse af pesticider, mangler vi opgørelser for de udforpagtede jorder og for de kommunalt ejede områder, der plejes af andre aktører end DRIFT. Det betyder, at vi ikke ved, hvor vi står i forhold til anvendelse af pesticider, og i hvor stort omfang vores landbrugsjord drives økologisk

10 OVERORDNET KONKLUSION For kommunen som geografisk område er der sket væsentlige forbedringer i forhold til klimabelastningen. Det skyldes bl.a. mere vedvarede energi især i elforsyningen. Samfundskonjunkturerne sammen med lovgivning og incitamenter, information og kampagner, samt borgere og virksomheders energibesparelser, er også vigtige årsager. Det går den rigtige vej, men indsatsen har ikke været stor nok til at opfylde alle forpligtelser, særligt ikke på området vedr. udledning af CO2 fra kommunen som virksomhed. Der er således fortsat behov for at allokere ressourcer til og udbrede ejerskabet til vore grønne forpligtelser. For kommunen som virksomhed er der overordnet set i 2011 igangsat indsatser for en bæredygtig udvikling og for at nå de grønne mål på flere områder end i Indlevering af data og engagement i det grønne regnskab er også blevet forbedret, hvilket tyder på et større ejerskab og mere interesse i at bruge Grønt Regnskab fra de enkelte afdelinger

11 Udgivet af Herning Kommune 2012 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Grønt regnskab 2011 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2011 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2011 Grønt regnskab 2011 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Controller,

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Kolding Kommune Grønt Regnskab

Kolding Kommune Grønt Regnskab Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2009. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2009 Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Controller, Steen Brokær Miljømedarbejder, Jesper Thomsen 2 Forord...

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere