INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB

2 INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde indsatsen for at handle grønt og bæredygtigt, og for at nå kommunens grønne mål og forpligtelser. Grønt Regnskab er opdelt i to overordnede temaer: Kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Regnskabet er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Kommunen kan skabe incitament og grundlag for denne indsats, og det er bl.a. det, vi gerne vil have det grønne regnskab til at afspejle. 2 Et almindeligt talregnskab kan dog ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. I 2011 er der to nye områder med i grønt regnskab, som ikke har været registreret før, nemlig vandindvinding og spildevand, samt transport (som tidligere kun var nævnt under afsnittet om klima). Endvidere har vi i år forbedrede data fra planområdet, indkøb og luftforurening. Til det grønne regnskab hører bilagsrapporter med uddybende data og opgørelser for forskellige områder. Fx over de enkelte skolers energiforbrug, de enkelte forvaltningers transport, de mere detaljerede klimaopgørelser mv. 3

3 HVOR GÅR DET FREMAD? POSITIV UDVIKLING FOR OTTE GREEN CITIES MÅL I forhold til de 16 miljømål i Green Cities aftalen, som Herning Kommune er tilsluttet, viser det grønne regnskab en positiv udvikling hen imod målopfyldelse for målene indenfor: borger- og virksomhedsinddragelse affaldshåndtering vandforbrug grønne indkøb natur og biodiversitet CO 2 -udledning og begrænsning af skadelige stoffer i luften. Herning Kommune har ud over Green Cities målene en række andre grønne mål og indsatsområder. Her beskrives kort udviklingen og indsatsen for de forskellige områder, såvel Green Cities som andre grønne indsatser. DEN SAMLEDE UDLEDNING AF CO 2 ER FALDET VÆSENTLIGT, MENS UDLEDNINGEN FRA LANDBRUG OG TRANSPORT ER STEGET Den samlede udledning af drivhusgasser i Herning Kommune er i 2011 opgjort til ton. Udledningen er 10 % mindre end i 2009 og 12 % mindre end klimaplanens basisår Ser vi på den rene CO 2 -udledning (dvs. udledningen uden bidrag fra landbruget), er der tale om en reduktion på 17 % siden 2009 og 21 % i forhold til Fortsætter tendensen vil klimaplanens overordnede reduktionsmål for 2015 være opfyldt inden udgangen af Den opgjorte klimabelastning for 2011 svarer til en udledning på 8 ton CO 2 ækv.* pr. indbygger i Herning Kommune, mod landsgennemsnittet som lå på 11 ton pr. indbygger. Faldet i CO 2 -udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere og mere grøn energiproduktion med bl.a. stigende andel af biomasse og vindenergi, og en stigende tilslutning til fjernvarme fra individuel opvarmning. En forholdsvis lun vinter i 2011 er også medvirkende. En anden væsentlig faktor er den økonomiske situation, der har stor betydning for produktiviteten i samfundet og dermed for klimabelastningen. Dog er CO 2 -udledningen siden 2007 steget med 6 % fra transporten og 4 % fra landbruget især pga. øget dyrehold ton CO 2 ækv./år [ * Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Fx bidrager metan (CH 4 ) 21 gange mere til drivhuseffekten end CO 2, hvorfor 1 ton CH 4 = 21 ton CO 2 ækv ivalenter.] 5

4 VÆSENTLIG MERE VEDVARENDE ENERGI I ELPRODUKTIONEN I 2011 var CO 2 -udledningen fra elforbrug i Herning Kommune 60 % mindre end i Det markante fald skyldes, at 84 % af elforsyningen, nu kommer fra CO 2 -neutrale kilder som biomasse og vindkraft. BESPARELSER PÅ ELFORBRUGET SLÅR IGENNEM ISÆR HOS BORGERE OG LANDBRUG I 2011 var det samlede elforbrug i kommunen knapt MWh, hvilket er 3 % lavere end i 2010 og 5 % lavere end i Elforbruget er faldet i stort set alle sektorer, og i 2011 ser det ud til, at især borgerne og landbruget har sat ind med energibesparelser, hvor der ikke har været synlige besparelser i 2010 inden for de to områder. Industrien har også reduceret elforbruget, men ikke lige så meget som i 2010, hvor lavkonjunkturen muligvis har spillet mere ind. KLIMAINDSATSEN HOLDER SKRUEN I VANDET OG SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER Carbon 20 projektet er i 2011 kommet i gang i Herning Kommune. Projektet har som mål at etablere et forpligtende samarbejde med 100 virksomheder i 7 kommuner, for at få virksomhederne til at reducere deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser med 20 % i løbet af tre år. Projektet, der er støttet under EU-Life, gennemføres som et partnerskab mellem Green Cities kommunerne samt Kommunernes Landsforening, Ålborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. I Herning deltager 17 virksomheder og landbrug. Elforbrug [MWh/år] Industri Husstande Handel og Service Landbrug Offentlige institutioner Byggeri

5 VINDMØLLERNE KOMMER PÅ LANDKORTET OG PLANLÆGNING FREMMER BÆREDYGTIG UDVIKLING CO2-REDUKTION FRA BYBUSKØRSLEN, MEN FÆRRE PASSAGERER I 2010 indgik Herning Kommune en ny kontrakt om bybuskørslen. Kontrakten indeholder en række miljøkrav og en incitamentsaftale. Resultaterne bliver nu synlige i det grønne regnskab: I løbet af 2011 er dieselforbruget reduceret med ca liter svarende til en 10 % reduktion i CO2-udledningen eller 130 ton om året. Reduktionen skyldes primært indsættelsen af minibusser, til udskiftning af de store busser på afgange med færre passagerer. Der er desværre samtidig sket et fald i antal passagerer i Oversigt over de planlagte vindmølleområder Vindmøllerne er efter vedtagelse af vindmølleplanen i 2010 ved at komme på banen. Der er i 2011 igangsat projektplanlægning af vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på næsten 27,5 MV svarende til 46 % af klimaplanens mål om ny vindenergi, såfremt vindmøllerne etableres. Masterplanen for Sportscenter Herning, der er udarbejdet i 2011, er et godt eksempel på, at planlægning kan skabe rammer for bæredygtig udvikling: Etablering af solceller i facader og på tag, overskudsvarme fra ishockeystadion udnyttes i resten af området, mængden af overfladevand, der ledes til kloak reduceres, anvendelse af miljørigtige byggematerialer, og fokus på grønne udeanlæg og sundhed. CYKELINDSATSEN ER SKUDT I GANG OG DER ER FÆRRE PARTIKLER FRA TRAFIKKEN Skønt der er kommet flere personbiler på vejene, er de mindre og mere miljøvenlige, samtidig er mængden af tung trafik faldet, sandsynligvis pga. konjunkturfaldet. Det betyder, at partikeludledningen er faldet med 12 %, mens CO2-udledningen fra trafikken er øget med 1,5 % siden Kommunen har meget lille indflydelse på trafikken, til gengæld har kommunen i 2011 igangsat projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle. Kommunen har dermed tilkendegivet, at man ønsker ad frivillighedens vej, at fastholde et øget fokus på bæredygtighed i den videre planproces. 8 9

6 BORGERINDSATSEN FASTHOLDES I 2011 er borgerindsatsen uændret, og der har været afholdt Grøn Herning Uge, grøn inspirationsdag mv., ligesom samarbejdet med Klimalandsby Studsgård er forsat. I Studsgård gør borgerne en særlig indsats for en klimavenlig adfærd og de har i 2011 bl.a. etableret en genbrugsbutik i den nedlagte købmandsbutik. Herning Kommune har desuden deltaget i CIDEA, et forskningsprojekt under Københavns Universitet om borgernes klimavaner og udvikling af redskaber til at hjælpe borgerne til en klimavenlig adfærd. NATURINDSATSEN ER I STADIG UDVIKLING Med naturformidlingen som eneste undtagelse er alle indsatsmålene i kommunens naturpolitik nået i Kommunen samarbejder med borgerne om naturplejeindsatsen; i 2011 har psykisk udviklingshæmmede været med til at gøre en indsats på Præstbjerg Naturcenter, hvor arbejdet kombineres med en udeoplevelse med bålmad og friluftsaktiviteter. Selv med den gode kommunale naturindsats er der stadig lang vej til at nå målet om at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed

7 DRIFT OG GENBRUG OG AFFALD FORTSÆTTER DEN GRØNNE INDSATS CO2-udledning - I alt KOMMUNES INSTITUTIONER HAR SPARET PÅ EL-FORBRUGET OG PÅ VANDET DRIFT, kommunens egen entreprenørenhed, gør en målrettet miljøindsats. Dette skyldes ikke mindst, at DRIFT arbejder under miljøledelsessystemet ISO og årligt sætter sig nye miljømål. På affaldsområdet er Green Cities målet om deponi på maksimum 5 % opnået, og der arbejdes på forbedring af genanvendelsesprocenten, med bl.a. forsøgsordning omkring papindsamling. GRØNNE INDKØB Herning Kommune er med i partnerskab for grønne indkøb og har herigennem forpligtet sig til at stille grønne krav i forhold til indkøb inden for en række områder. I 2011 lever indkøbene fra de centralt indgåede indkøbsaftaler op til målene i partnerskabsaftalen inden for ca. 2/3 af målene. tons m Vandforbrug - I alt Elforbruget er faldet i de kommunale bygninger. Det er særligt daginstitutioner, der på eget initiativ har sparet på strømmen. Elforbruget er også faldet, fordi 2011 har været et varmere år end 2010, og nogle af de kommunale bygninger er elopvarmede. Det betyder, at vi er tættere på at opfylde vores forpligtelse som klimakommune, idet reduktionen i elforbruget har medført en reduktion i CO 2 - udledningen fra kommunale bygninger, svarende til 2,2 % fald pr. år siden 2009, hvor aftalen om at spare 3,5 % om året er indgået. Institutioner og skoler har også været gode til at spare på vandforbruget, der er faldet med 8 % siden

8 HVOR KAN DET BLIVE ENDNU BEDRE? TILBAGEGANG FOR ØKOLOGISKE FØDEVARER I KOMMUNENS INSTITUTIONER CO 2 -UDLEDNINGEN FRA KOMMUNALE AKTIVITETER ER STADIG FOR HØJ, SELV OM DEN ER FALDET I 2011 Samlet set udledes der for meget CO 2 fra kommunale aktiviteter i forhold til den indgåede klimakommuneaftale og vores Green Cities mål om CO 2 -reduktion. Den største del af udledningen, 64 %, stammer fra kommunale bygninger, mens 28 % kommer fra kommunal transport (herunder by-busser) og de sidste 12 % fra vejbelysning. Udledningen fra kommunale bygninger er i gennemsnit faldet 1,6 % om året siden basisåret 2007, udledning fra vejbelysning er også faldet en smule, mens udledningen fra transporten er steget ganske lidt. Skønt tendensen er et svagt fald, er det ikke nok til at nå målene. FÆRRE RESSOURCER TIL NATURFORMIDLINGEN Ressourcerne til naturformidling er reduceret med et halvt årsværk, hvorfor antallet af naturarrangementer og offentlige ture er faldet fra 58 i 2010 til 20 i Dette har også påvirket grønt spireflag til daginstitutionerne, der ellers har været i vækst siden Institutioner med spireflag er faldet fra tretten til otte. 12 % Bygninger, Kommunale Ejendomme Kørsel, egen bilpark Kørsel, befordring Kørsel, øvrig mat Kørsel, øvrige Vejbelysning 14 % 3 % Fordelingen af CO2-udledning fra kommunen som virksomhed fordelt på kilder. 4 % 64 % 3 % Besparelser i de kommunale køkkener er slået hårdt igennem i 2011, og andelen af økologiske fødevarer er faldet til 14 %. I 2008 indførte alle plejehjem økologiske mælkeprodukter via central styring, hvilket hævede økologiprocenten til 25. Mælken er nu igen konventionel, og det er hovedårsagen til faldet i økologiprocent. Det er daginstitutionerne, der er med til at opretholde en vis økologiprocent i kommunen. Der er således 11 institutioner, der prioriterer økologien og ligger over de 75 % økologiske fødevarer. I alt Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Døgninstitutioner Kantiner/caféer Madservice/caféer til ældre Skolemad Hjemkundskab FritidshjemISFO og klubber Gennemsnit alle køkkener Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning 2011 Mål = 75 % 14 15

9 OMRÅDER HVOR DATA KAN FORBEDRES GRØNNE FLAG PÅ STAND BY Grønt flag er et undervisningsprogram om bæredygtig udvikling for grundskolerne udarbedet af Friluftsrådet. I 2010 så det ud til, at der var opgang i grønne flag på skolerne, men denne er nu desværre stagneret. Besparelser og arbejdspres samt nedprioritering er formodentlig årsagen. GREEN CITIES MÅL For en række af Green Cities målene viser Grønt Regnskab enten en neutral eller, for enkelte målområder, en negativ udvikling. På målene vedr. udformning af byggeretningslinjer, miljøledelse, støj og bæredygtighed i alle politikker, er udviklingen enten stagneret eller aldrig kommet ordentligt i gang. Med hensyn til målet om støj, kan det dog siges, at det ikke er et område, der giver den samme belastning i Herning, som i de Green Cities kommuner, der er bykommuner. Med hensyn til udfasning af kemikalier, sker dette i nogen grad inden for DRIFTs arbejdsområde, men er endnu ikke implementeret i forhold til indkøb eller udfasning i bl.a. skoler og daginstitutioner. Kvaliteten og mængden af de data, der leveres fra de forskellige fagområder, er afgørende for, hvor meget der kan siges om udviklingen. Manglende data og opgørelser betyder manglende viden om, hvilken vej udviklingen går. Det er vigtigt, at vi finder de rette indikatorer og opgør dem kontinuerligt. Data er blevet forbedret i 2011 på områderne vedrørende planlægning og indkøb, hvor der arbejdes med bæredygtige mål, men der mangler stadig nogle konkrete opgørelser. I forhold til målet om dyrkning af kommunal landbrugsjord og anvendelse af pesticider, mangler vi opgørelser for de udforpagtede jorder og for de kommunalt ejede områder, der plejes af andre aktører end DRIFT. Det betyder, at vi ikke ved, hvor vi står i forhold til anvendelse af pesticider, og i hvor stort omfang vores landbrugsjord drives økologisk

10 OVERORDNET KONKLUSION For kommunen som geografisk område er der sket væsentlige forbedringer i forhold til klimabelastningen. Det skyldes bl.a. mere vedvarede energi især i elforsyningen. Samfundskonjunkturerne sammen med lovgivning og incitamenter, information og kampagner, samt borgere og virksomheders energibesparelser, er også vigtige årsager. Det går den rigtige vej, men indsatsen har ikke været stor nok til at opfylde alle forpligtelser, særligt ikke på området vedr. udledning af CO2 fra kommunen som virksomhed. Der er således fortsat behov for at allokere ressourcer til og udbrede ejerskabet til vore grønne forpligtelser. For kommunen som virksomhed er der overordnet set i 2011 igangsat indsatser for en bæredygtig udvikling og for at nå de grønne mål på flere områder end i Indlevering af data og engagement i det grønne regnskab er også blevet forbedret, hvilket tyder på et større ejerskab og mere interesse i at bruge Grønt Regnskab fra de enkelte afdelinger

11 Udgivet af Herning Kommune 2012 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING