Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter"

Transkript

1 Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

2

3 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Lise Barlach og Kirstina Stenager Tryk: Rosendahls a/s 1. oplag, 20 stk. Udgivet oktober 2013 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Trykt ISBN: Elektronisk ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Tak... 5 Indledning... 6 Sammenfatning... 8 Metoden i årsstatistikken Beskrivelse af mande(krise)centrene Årsstatistikken for mænd på mande(krise)center Temaanalyse 1: Mændenes beskæftigelse Temaanalyse 2: Partnervold Temaanalyse 3. Henvendelser til mande(krise)centrene Litteraturliste Bilag

5 Tak Medarbejderne på mande(krise)centrene Medarbejdere på Mandecentrene og mandekrisecentrene har i en travl hverdag med arbejdet med mændene afsat tid til at interviewe krisecentrets beboere og udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. De skal derfor have en særlig tak. Medarbejderne på mandecentrene og mandekrisecentrene skal også takkes for det gode samarbejde både med hensyn til udformningen af spørgeskemaer og udarbejdelsen af den endelige rapport. Endeligt skal mændene på mandecentrene og mandekrisecentrene haven en stor tak for at udfylde spørgeskemaet i forbindelse med deres ophold. -5-

6 Indledning Fra 2012 indsamler Socialstyrelsen i samarbejde med landets to mandekrisecentre og seks mandecentre oplysninger om de mænd, der har haft ophold på et mandekrisecenter eller mandecenter, samt om henvendelser til centrene. Centrene betegnes samlet som mande(krise)centre i årsstatistikken. Mande(krise)centrene er organiseret under Landsforeningen af Mandekrisecentre. Mandekrisecentrene og mandecentrene har ikke samme målgruppe. Mens mandecentrenes målgruppe er mænd, som er i krise efter samlivsophør, har mandekrisecentrene en bredere målgruppe bestående af mænd, som er i midlertidig krise af forskellige årsager herunder samlivsophør. Fælles for Mandecentrene og mandekrisecentrene er, at de yder støtte i form af bl.a. rådgivningssamtaler, mandegrupper og sociale aktiviteter. Der ydes støtte fra satspuljen til centre med nævnte formål og opgaver. Siden 1999 har der været udgivet en årsstatistik om kvinder, der har haft ophold på et kvindekrisecenter. I august 2013 er der udkommet en årsstatistik om kvinder og børn på krisecenter i Årsstatistikken for mænd på mandekrisecenter er indtil videre planlagt til at blive udgivet for årene Formål Den løbende indsamling af ny viden generelt om mande(krise)centrene samt mere specifikt om voldsramte mænd på mande(krise)center og være med til yderligere at kvalificere indsatsen i forhold til mænd i krise og mænd, der er udsat for vold. Statistikken dokumenter mande(krise)centrenes målgruppe, indsats, og udviklingen på området over tid.i 2012 er der særligt fokus på partnervold mod mændene med ophold på mande(krise)center, mændenes beskæftigelse og henvendelser til mande(krise)centrene. Vold mod mænd Partnervold mod mænd er et aktuelt problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at ca mænd med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold 1. I 2005 var antallet ca mænd med dansk statsborgerskab. Der er ikke tale om en signifikant (sikker) stigning i omfanget af fysisk partnervold mod mænd. Det er kun en meget lille gruppe af de voldsramte mænd, der hvert år har haft ophold på et mande(krise)center (se tabel 26). Opbygning af rapporten Årsstatistikken består af to dele: 1. Årsstatistikken, der består af en række opslagstabeller. Opslagstabellerne indeholder information om status i Der er information om fx omfanget af volden, bopæl og alder på mændene. 1 Plauborg & Helweg (2012): Partnervold mod mænd i Danmark. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. -6-

7 2. Temaanalyser, der sætter fokus på udvalgte områder; i 2012 på mændenes arbejdsmarkedstilknytning, partnervold og henvendelser til mande(krise)centrene. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Social- Børne- og Integrationsministeriet og er udført af Socialstyrelsen i samarbejde med mande(krise)centrene. -7-

8 Sammenfatning Mændene i undersøgelsen Der er mulighed for midlertidigt ophold på landets to mandekrisecentre: Krisecenter for mænd i Fredericia og Horsens krisecenter for mænd. Derudover eksisterer der otte mandecentre, hvoraf der er mulighed for midlertidigt ophold på Mandecentret i henholdsvis Aarhus og København. I år 2012 har i alt 79 mænd haft ophold og er flyttet ud fra et af de fire mande(krise)centre. Der er indsamlet indflytningsskemaer fra alle fire mande(krise)centre med opholdsmulighed. Antallet af mænd på disse mande(krise)centre, der har udfyldt et indflytningsskema i 2012, er 52 mænd, hvoraf 46 mænd har ønsket at deltage i årsstatistikken. Årsstatistikken om mænd på mandecenter og mandekrisecenter er således baseret på et begrænset datagrundlag, hvorfor tallene skal tages med et vist forbehold. Den samme mand kan optræde flere gange i statistikken, såfremt han har haft mere end ét ophold på et mande(krise)center i løbet af året. Henvendelser I årsstatistikken er der også blevet registreret henvendelser til mande(krise)centrene. Udover de to mandecentre med opholdsmulighed eksisterer der yderligere seks mandecentre, som tilbyder rådgivning, men ikke ophold, hvoraf fire indgår i opgørelsen over henvendelser. Følgende otte mande(krise)centre har således registreret henvendelser for 2012: Krisecenter for mænd i Fredericia, Horsens krisecenter for mænd og Mandecentret i Aarhus, København, Aalborg, Silkeborg, Viborg, og Nykøbing-Falster. Der er ikke registreret henvendelser fra Mandecentrene i Herning og Esbjerg. Der kan være flere henvendelser fra samme mand. I 2012 har der i alt været henvendelser til landets mande(krise)centre. I 84 procent af henvendelserne er det manden selv, der henvender sig. Ved henvendelserne bliver der ofte ydet rådgivning, og det er især skilsmisse/parbrud, der bliver talt om ved henvendelserne. Af nedenstående figur fremgår det, hvilke mande(krise)centre, der indgår i årsstatistikken med henholdsvis ophold og henvendelser. -8-

9 Figur 1. Oversigt over registrering af ophold og henvendelser på landets mandecentre og mandekrisecentre Mandekrisecentre og mandecentre Registrering af ophold Krisecenter for mænd i Fredericia* X X Horsens Krisecenter for mænd* X X Mandecentret i Aarhus* X X Mandecentret i København* X X Mandecentret i Aalborg Mandecentret i Silkeborg Mandecentret i Viborg Mandecentret i Nykøbing-Falster Mandecentret i Herning Mandecentret i Esbjerg Registrering af henvendelser Anm. København har modtaget og besvaret henvendelserne til det tidligere eksisterende mandecenter i Odense. Henvendelser til mandecenteret i Odense indgår dermed i Københavns opgørelse over henvendelser. Mandecentrene i Herning og i Esbjerg er eksisterende tilbud baseret på frivilligt arbejde. Centrene har ikke haft ressourcer til at registrere deres henvendelser, og henvendelser herfra indgår derfor ikke i Årsstatistikken, *Der er mulighed for ophold på centret. Beskæftigelse Mænd med ophold på mande(krise)centre er i langt højere grad uden for arbejdsmarkedet end mændene i befolkningen. 26 procent af mændene på mande(krise)centre er ledige, mens dette gælder for seks procent af mænd i befolkningen. 54 procent af mændene på mande(krise)centre er uden for arbejdsmarkedet, mens denne andel er på 20 procent for mænd i befolkningen. Kun 21 procent af mændene på mande(krise)centre er i beskæftigelse, hvorimod 75 procent af mænd i befolkningen er i beskæftigelse. Partnervold Ni procent (fire mænd) af mændene med ophold på mande(krise)center har angivet partnerens vold som væsentlig årsag til at søge på mande(krise)center. en af mændene, der er blevet udsat for vold er dog væsentlig højere: 22 procent (ti mænd) af mændene angiver, at de er blevet udsat for fysisk vold, 41 procent (18 mænd) at de er blevet udsat for psykisk vold, syv procent (16 mænd) for materielle ødelæggelser og 16 procent (syv mænd) for økonomisk kontrol. Ingen angiver at være blevet udsat for seksuelle overgreb. Det hyppigste er, at udøveren af volden er en tidligere kvindelig partner. Samtidig har syv procent (to mænd) af mændene udsat deres partner for fysisk vold, mens ti procent (tre mænd) angiver at have udsat deres partner for psykisk vold. X X X X -9-

10 Henvendelser til mande(krise)centrene I alt er der til mande(krise)centrene kommet henvendelser i 2012, og den hyppigste henvender er manden selv. Således har det i 84 procent af sagerne været manden, der selv har henvendt sig. I langt de fleste tilfælde har mandens seneste partner været en kvinde (96 procent), og i en procent af tilfældene har mandens partner været en mand. I et enkelt tilfælde har partneren været en transkvinde. De resterende tre procent har ikke ønsket at oplyse kønnet på deres seneste partner. Det hyppigste emne, der bliver talt om ved en henvendelse er brud med partneren (58 procent). Andre hyppige emner er samvær med børnene (45 procent), mistet bolig (21 procent), statsforvaltningen (20 procent), økonomi (19 procent) og fysisk sygdom. I 11 procent af henvendelserne tales der om, at (eks)partneren udøver psykisk vold og i fem procent af tilfældene om (eks)partnerens fysiske vold. Den hyppigste ydelse, der gives ved henvendelsen, er en rådgivningssamtale, hvilket gør sig gældende i 58 procent af tilfældene. I 30 procent af tilfældene, er henvendelsen en del af et rådgivningsforløb. Andre ydelser, der er givet, nævnt efter hyppighed er fokus- /mandegruppe, efterværnsrådgivning, social aktivitet, parsamtale og generel praktisk information. 17 procent af henvendelserne drejer sig om en ledig plads. Der er henvendelser om ledige pladser både til mande(krise)centre med opholdsmulighed og mandecentre uden opholdsmulighed, dog primært til førstnævnte centre. I 29 procent af tilfældene var der en ledig plads, og i 23 procent af tilfældene var der en ledig plads, men mande(krise)centret henviste til en anden løsning. I 48 procent af tilfældene, var der ikke en ledig plads. Der er betydelige variationer mande(krise)centrene imellem i forhold til, om der har været en ledig plads. Blandt de henvendelser, der drejede sig om en ledig plads til manden, men hvor der ikke var en ledig plads, er manden ofte blevet henvist til et andet sted. De to mest almindelige henvisningssteder er kommunen og et andet mande(krise)center. -10-

11 Metoden i årsstatistikken De to spørgeskemaer Datamaterialet for Årsstatistik 2012, Mænd på mande(krise)center, er udarbejdet på baggrund af to forskellige spørgeskemaer: Et indflytningsskema og et henvendelsesskema. Spørgeskemaerne er udarbejdet i samarbejde mellem Socialstyrelsen og mande(krise)centrene. Spørgeskemaerne består primært af spørgsmål med lukkede svarkategorier. Ved spørgsmål, hvor det ikke er muligt at lave udtømmende svarkategorier, kan manden under andet skrive uddybende svar. Herved kan der i den senere analyse tilføjes svar til brug for afrapporteringen og der kan tilføjes svarkategorier på det efterfølgende års spørgeskemaer. 1. På indflytningsskemaet indsamles fx oplysninger om mandens alder, beskæftigelse, parforhold, bopæl før mande(krise)centerophold, opholdslængde på mande(krise)center, hvilke former for vold, manden eventuelt har været udsat for, og bopæl efter mande(krise)centerophold. 2. På henvendelsesskemaet registreres telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser til et mande(krise)center om en mand. Det kan være manden selv eller andre personer, der henvender sig. Forespørgslens art registreres, fx om henvendelsen drejer sig om brud med en partner, samvær med børn eller vold i parforholdet. Henvendelsesskemaet er med til at belyse, at mande(krise)centrene rådgiver en bredere gruppe af mænd, pårørende og fagfolk end gruppen af mænd, der hvert år har ophold på et mande(krise)center. Dataindsamling For at sikre en så ensartet forståelse af spørgsmålene som muligt er der i starten af spørgeskemaerne en forklaring på, hvordan skemaet skal udfyldes, og når det er relevant præciseres centrale begreber med en kort tekst i skemaet. Indsamlingen af oplysninger fra de to spørgeskemaer er foregået på to forskellige måder. 1. Henvendelsesskemaet udfyldes af de mande(krise)centermedarbejdere, der til daglig modtager telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser på mande(krise)centrene. Dataindsamlingen af henvendelsesskemaet har fundet sted fra 1. januar 2012 til 31. december Henvendelsesskemaet er indsamlet kvartalsvis af Socialstyrelsen. 2. Indflytningsskemaet udfyldes af enten medarbejdere på mande(krise)centret eller af manden selv. 78 procent af skemaerne er udfyldt af medarbejdere og 22 procent er udfyldt af manden selv. På alle skemaer er det medarbejdere på mande(krise)centret, der har udfyldt spørgsmålet om mandens udflytningsdato. -11-

12 Samtykke og brug af spørgeskemaerne Alle beboere på mande(krise)centrene har fået udleveret en folder, der informerer om undersøgelsen og om samtykke til at deltage i undersøgelsen. Det er frivilligt, om manden ønsker at deltage i undersøgelsen. For de mænd, der kun har opholdt sig på mande(krise)centret i få dage, vil der typisk kun være registreret få oplysninger om deres opholdslængde og enkelte baggrundsdata. Fraflytning På indflytningsskemaet er der indsamlet data om de mænd, der er fraflyttet mande(krise)centret i Kriteriet om udflytning betyder, at der for alle mænd, der indgår i årsstatistikken, kan indhentes information om eksempelvis, hvor de flytter hen efter opholdet. Desuden kan mændenes samlede opholdstid kortlægges. Den del af årsstatistikken, som er baseret på data fra indflytningsskemaerne, er således en statistik over de mænd, der i 2012 er fraflyttet et mande(krise)center. Det betyder at mænd, der er flyttet ind på et mande(krise)center før 2012, men først er udflyttet i 2012, indgår i årsstatistikken Og det betyder tilsvarende, at mænd, der har haft ophold på et mande(krise)center i 2012, men ikke er udflyttet ved årets udgang, ikke indgår i statistikken. Ikke alle mænd, der er fraflyttet et mande(krise)center i 2012, har udfyldt et indflytningsskema. Mænd tælles med flere gange Mænd, der har haft ophold på et mande(krise)center flere gange inden for det samme år, og mænd, der er blevet overflyttet fra et mande(krise)center til et andet, tælles med flere gange i årsstatistikken. Det betyder, at når der i rapporten eksempelvis står 52 mænd, er det ikke nødvendigvis antallet af unikke mænd, der har været på mande(krise)center i løbet af 2012 og udfyldt et indflytningsskema, men det samlede antal registrerede ophold. 2 I rapporten skrives der imidlertid af formidlingsmæssige årsager antal mænd på mande(krise)centre frem for antal ophold af mænd på mande(krise)centre. Idet der ikke foreligger cpr-numre på alle mændene, er det ikke muligt at opgøre, hvor mange unikke mænd, der har været på mande(krise)center i Det samlede antal ophold er således kun tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke mænd, der har ophold på et mande(krise)center i løbet af Dertil kommer, at der ikke er blevet udfyldt et indflytningsskema for alle mænd, der har opholdt sig på et mande(krise)center i Manglende udfyldelse af et skema kan fx skyldes, at manden har opholdt sig kort tid på mande(krise)centret, og der derfor ikke er blevet udfyldt et skema. Såfremt der var indflytningsskemaer for alle mænd med ophold i 2012 på et mandekrisecenter, vil antal ophold være et klart udtryk for mande(krise)centrenes belastningsgrad. Det samme gør sig gældende for antallet af henvendelser til mande(krise)centrene, da en person kan henvende sig mere end én gang i løbet af et år. 2 Antal ophold er opgjort efter antal fraflytninger i Dvs. når en mand og hans eventuelle børn fraflytter et mande(krise)center, tælles det som ophold, og altså ikke når de flytter ind. -12-

13 Datagrundlag for Årsstatistik 2012 Antal indflytningsskemaer Antallet af mænd, der er oplyst af mande(krise)centrene som fraflyttet i 2012, er 79. Der er indflytningsskemaer fra i alt 52 mænd. Heraf har seks mænd oplyst, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. De seks mænd, som ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, indgår kun i årsstatistikken med oplysninger om opholdslængde, mande(krise)center og om de er mænd eller transkønnede. Samlet set har 46 mænd dermed givet samtykke til deltagelse i undersøgelsen, se Figur 2. Antal henvendelsesskemaer På henvendelsesskemaet indsamles oplysninger om de personlige, telefoniske eller skriftlige henvendelser, mande(krise)centrene har haft i Der har været i alt henvendelser. Figur 2. Oversigt over mænd, der har haft ophold, fraflyttede mænd og mænd, der deltager i årsstatistikken samt antal henvendelser Beskrivelse/målgruppe Antal Bemærkninger Samlet antal mænd med ophold på Oplyst af 79 mande(krise)centre mande(krise)centrene Mænd, der er fraflyttet mande(krise)centrene og har udfyldt et indflytningsskema Mænd, der er fraflyttet mande(krise)centrene og deltager i undersøgelsen 52 Indflytningsskema 46 Indflytningsskema Henvendelser i alt Henvendelsesskema Anm. Der skal udfyldes et indflytningsskema for alle mænd på mande(krise)center, men ønsker manden ikke at deltage i undersøgelsen registreres kun opholdslængde, navn på mande(krise)center og om de er mænd eller transkønnede. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Databearbejdning Data fra henvendelsesskemaet og indflytningsskemaet er i 2012 blevet registeret i dataprogrammet SPSS. Skemaerne er blevet scannet ind med SPSS Read Soft, enkelte skemaer er blevet håndtastet. Databearbejdningen af de to spørgeskemaer er baseret på to forskellige datamatricer. Al databehandling er foregået hos Socialstyrelsen. Datamaterialet arkiveres hos Dansk Data Arkiv, der er en del af Statens Arkiver. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Tabeller i statistikken Tabellerne i statistikken opgøres i hovedreglen i procent med angivelse af samlet antal besvarelser. Sammenlagt bliver procenterne ikke altid 100 procent i totalen, hvis der er mulighed for at kunne vælge flere svarmuligheder. Under tabellerne er der angivet eventuelle relevante anmærkninger. -13-

14 Signifikans og svarprocent Signifikanstest Størstedelen af årsstatistikken udgøres af frekvenstabeller. Derudover undersøges det, når det er relevant, om der er statistisk signifikante sammenhænge. Eksempelvis om der er en sammenhæng mellem en ledig plads og mande(krise)centret. En sammenhæng angives som signifikant, hvis p-værdien er 0,05 3. Anvendelsen af signifikanstest i undersøgelsen skal ses i lyset af, at svarprocenten på hovedparten af spørgsmålene er under 100 procent. Der er dermed ikke tale om et populationsstudie af mænd på mande(krise)centre og henvendelser til mande(krise)centrene, men om en omfattende stikprøveundersøgelse af gruppen. Svarprocent og repræsentativitet 79 mænd er udflyttet et mande(krise)center i Heraf har 52 udfyldt et indflytningsskema og 46 har valgt at deltage i årsstatistikken. Svarprocenten for udfyldelse af et indflytningsskema er dermed 66 procent og svarprocenten for at deltage i årsstatistikken er 58 procent. Nedenstående figur viser, hvor mange ophold, der har været på det enkelte mande(krise)center og hvor mange, der har udfyldt et indflytningsskema. Figur 3. Oversigt over antal fraflyttede mænd i 2012, antal udfyldte indflytningsskemaer i 2012 og svarprocenten. Mande(krise)center Mandecentret København Antal fraflyttede mænd i 2012 Antal deltagende mænd i årsstatistikken % Mandecentret Aarhus % Fredericia Krisecenter % Horsens Krisecenter % Uoplyst 2 I alt % Svarprocent Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Ideelt set udfylder alle mænd på mande(krise)center et indflytningsskema og i så fald vil denne årsstatistik være 100% repræsentativ. I praksis har ikke alle mænd udfyldt et 3 Det angiver, at signifikansniveauet er på 95 procent. Med andre ord, at sammenhængen i 95 ud af 100 tilfælde er sikker og ikke fremkommet ved en tilfældig afvigelse. Til at teste sammenhænge mellem variable er der brugt Pearsons chi 2 -test. -14-

15 indflytningsskema, eksempelvis hvis de kun har haft ophold ganske kort tid. Såfremt der ikke er signifikant forskel på de mænd, der er svar fra og de mænd, hvor der ikke foreligger svar, så er årsstatistikken fuldstændig repræsentativ og procenterne giver et fuldstændigt billede af målgruppen. Er det ikke tilfældet, er årsstatistikken ikke fuldstændig repræsentativ for mænd på et mande(krise)center og procenterne giver dermed ikke et fuldstændig pålideligt billede af mænd på mande(krise)center. Svarprocenten skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en årsstatistik om mande(krise)centre, der baserer en væsentlig del af deres arbejde på frivillig arbejdskraft, og som frivilligt deltager i statistikken. De mænd, der har haft ophold på et mande(krise)center, deltager frivilligt i statistikken, hvilket vil sige, at hverken centrene eller mændene er forpligtet til at deltage. Da Socialstyrelsen ikke er i besiddelse af sociodemografisk data om de mænd, der ikke deltager i årsstatistikken, er det ikke muligt at lave en bortfaldsanalyse. Hvad angår data om mænd med ophold på mandecenter eller mandekrisecenter, bør årsstatistikkens resultater generelt set tages med et vist forbehold. Antallet af mænd, der angives i alle tabellerne, er et minimumsantal, da der ikke altid er svar fra alle mænd. -15-

16 Beskrivelse af mande(krise)centrene I Danmark er der to mandekrisecentre og to mandecentre, hvor mænd kan bo midlertidigt. Mandecentrene er en del af en samlet organisation, hvortil der også er tilknyttet ambulante rådgivningscentre uden mulighed for ophold i henholdsvis Aalborg, Viborg, Herning, Nykøbing-Falster, Esbjerg og Silkeborg 4. Mandekrisecentrene og mandecentrene har ikke samme målgruppe. Mens mandecentrenes målgruppe er mænd, som er i krise efter samlivsophør, har mandekrisecentrene en bredere målgruppe bestående af mænd, som er i midlertidig krise af forskellige årsager herunder samlivsophør. Data fra årsstatistikken viser i tråd hermed, at blandt 100% af mændene på mandecentret i København er en af de væsentligste årsager til at søge på mandekrisecenter, brud med partneren 5. På mandekrisecentrene i henholdsvis Fredericia og Horsens er andelene begge steder lavere, nemlig 38 procent, hvilket er signifikant lavere end mandecentret i København 6. Fælles for mandecentrene og mandekrisecentrene er, at de yder støtte i form af bl.a. rådgivningssamtaler, mandegrupper og sociale aktiviteter. Støtten har til formål at støtte manden i at komme ud af sin krise, samt at styrke mandens netværk og selvstændighed. Der ydes støtte fra satspuljen til centre med nævnte formål og opgaver. Horsens Krisecenter for mænd blev som det første mandekrisecenter i Danmark etableret i 1987, og Fredericia Krisecenter for mænd kom til i Begge mandekrisecentre er opstået som små private initiativer og er hovedsageligt blevet drevet af frivillige kræfter 7. I 2006 blev Mandecentret i København oprettet inden for organisationen Fundamentet, som ellers drev væresteder. Mandecentret i København og senere i Aarhus har i deres levetid i høj grad benyttet sig af lønnede medarbejdere i samarbejde med frivillige, mens de øvrige Mandecentre, som er kommet til senere, udelukkende eller primært har været drevet af frivillige medarbejdere 8. Nedenstående er en beskrivelse af de enkelte centres målgrupper Århus mandecenter oplyser også, at 100% af deres målgruppe har parforholdsbrud som væsentligste årsag til opholdet. Grundet registreringsfejl fremgår dette dog ikke af data. 6 Tabel er ikke med i rapporten. 7 Horsens Krisecenter for mænd har dog siden 2010 fået satspuljemidler til at ansætte deltidsmedarbejdere. 8 Fredericia Krisecenter for mænd, Horsens Krisecenter for mænd og Mandecentrenes hjemmesider samt interview med ledere og medarbejdere ved centrene. -16-

17 Fredericia Krisecenter for mænd Centrets leder oplyser, at centrets målgruppe er mænd, der er i krise. Mænd, der benytter centrets botilbud, skal derudover være enten hjemløse eller funktionelt hjemløse grundet forfølgelse eller voldsudsættelse. Enkelte mænd med sociale problemer modtager rådgivning på krisecentret uden at bo der. Mænd, som har samvær med deres børn, har mulighed for at bruge krisecentret til samværet. Alle mænd kan have deres børn boende hos sig på krisecentret. Mænd med et aktivt misbrug kan ifølge centrets leder kun få ophold på centret, hvis de er i behandling, og indtagelse af alkohol og stoffer under opholdet er ikke tilladt, heller ikke uden for centret. I tvivlstilfælde foretages der en alkohol- eller urintest. Fredericia Krisecenter modtager ikke mænd med psykiske lidelser, dog har mænd med fx ADHD af og til benyttet centret. Disse mænd skal være i medicinsk behandling. Dette er dels af hensyn til personalets sikkerhed, dels af hensyn til børnene, som kommer på besøg eller bor hos deres far på centret. Mænd, som lever på gaden ( vagabonder ), indgår ikke i målgruppen med den begrundelse, at de ikke er i en livskrise men har en selvvalgt livsstil. Horsens krisecenter for mænd Lederen og medarbejdere ved Horsens Krisecenter for mænd oplyser, at målgruppen for centret er mænd over 18 år, som er i krise forårsaget af fx samlivsbrud, psykisk/fysisk partnervold, konkurs, arbejdsløshed, sygdom eller sorg. Centrets botilbud er målrettet mænd, som udover dette også har mistet deres bolig. Mænd, som bor på centret, kan have deres børn boende hos sig. Centrets målgruppe omfatter ifølge lederen og medarbejdere ved centret ikke mænd med et misbrug eller vagabonder. Begrundelsen for sidstnævnte afgrænsning af målgruppen er, at vagabonder ikke er akut boligløse og oftest har et misbrug. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en mand har indtaget alkohol eller stoffer, laves en alkoholeller urintest. Mandecentrene Ledere og medarbejdere ved Mandecentrene oplyser, at målgruppen for centrene er mænd, som er i krise efter samlivsbrud 9. Mændene skal desuden være villige til at arbejde med problemerne, de selv beskriver, de har. For at kunne benytte botilbuddene i København og Aarhus skal mændene derudover være reelt hjemløse. Mænd, som har et misbrug af alkohol, hash eller hårdere stoffer, indgår ifølge ledere og medarbejdere ved centrene i København og Aarhus ikke i målgruppen for disse centres botilbud. På alle centre kan der dog ifølge centrenes ledere og medarbejdere 9 Informationen er baseret på oplysninger fra medarbejdere på centrene i København, Aarhus og Aalborg. Der kan være specifikke forhold, der gør sig gældende på de øvrige ambulante centre. -17-

18 tilbydes rådgivningsforløb parallelt med, at en mand får behandling for alkohol- eller hashmisbrug et andet sted, hvis samlivsbruddet vurderes at være det primære problem. Mænd, der udøver partnervold, henvises til behandling ved et specialiseret behandlingstilbud, men kan inkluderes i centrenes tilbud sideløbende med behandlingsforløbet. -18-

19 Årsstatistikken for mænd på mande(krise)center Årsstatistikken er et opslagsværk, hvor man kan se omfang, baggrund og karakteristika for mænd på mande(krise)centre for Under tabellerne står eventuelle anmærkninger og kommentarer. I Tabel 1 nedenfor indgår det samlede antal mænd, der deltager i undersøgelsen, og som har haft ophold på mande(krise)centrene i Tabel 1. Antal mænd, der ikke ønsker at deltage og mænd, der deltager i undersøgelsen Årstal Ønsker ikke at deltage Deltager i undersøgelsen I alt % (6) 88% (46) 100% (52) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 2. Mænd opdelt efter alder Årstal år år år år 60 år og derover I alt % (4) 34% (16) 32% (15) 21% (10) 4% (2) 100% (47) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. En enkelt mand blandt de, der ikke har ønsket at deltage i årsstatistikken, har valgt at oplyse sin alder. Tabel 3. Mænd på mande(krise)center opdelt efter køn Årstal Mand Transkvinde Transmand Andet I alt (100%) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 100% (47) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Transkvinde er en mand, der skifter køn til en kvinde. Transmand er en kvinde, der skifter køn til en mand. En enkelt mand blandt de, der ikke har ønsket at deltage i årsstatistikken, har valgt at besvare dette spørgsmål. -19-

20 I egen bolig uden en partner I min bolig sammen med en partner I partnerens bolig sammen med partneren I fælles bolig Sammen med partneren Hos familie Hos venner På et andet mande(krise)center Andet I alt Tabel 4. Mænd på mande(krise)center med fraflytning i 2012 opdelt efter mande(krise)center Årstal Fredericia Krisecenter Horsens krisecenter Mandecentret i Aarhus Mandecentret i København I alt % (13) 25% (11) 27% (12) 18% (8) 100% (44) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. På to af skemaerne er navn på Mande(krise)center ikke registreret og det samlede antal i denne tabel er derfor 44.. Tabel 5. Mænd opdelt efter køn på seneste partner Årstal Kvinde Transkvinde Mand Transmand Har ikke haft en partner Ønsker ikke at oplyse I alt % (47) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 100% (47) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Transkvinde er en mand, der skifter køn til en kvinde. Transmand er en kvinde, der skifter køn til en mand. En enkelt mand blandt de, der ikke har ønsket at deltage i årsstatistikken, har valgt at besvare dette spørgsmål. Tabel 6. Mænd opdelt efter mandens boform inden mande(krise)centerophold Årstal % (6) 22% (10) 17% (8) 13% (6) 7% (3) 13% (6) 2% (1) 13% (6) 100% (46) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. -20-

21 Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsgymnasiel uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse (Ph.d.) I alt Tabel 7. Mænd opdelt efter højest fuldførte uddannelse inden mande(krise)centerophold Årstal % 0% 7% 26% (20) (0) (3) (11) (2) (1) (4) (1) (0) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. 5% 2% 10% 2% 0% 100% (42) Tabel 8. Mænd opdelt efter, om manden er født i Danmark Årstal Ja Nej I alt % (37) 20% (9) 100% (46) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. De 20 procent, der ikke er født i Danmark, opgiver at være født i hhv. Afghanistan, Irak, Syrien, Somalia, Grønland og Mexico. Tabel 9. Mænd opdelt efter dansk statsborgerskab Årstal Ja Nej I alt % (42) 9% (4) 100% (46) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. -21-

22 Statsborger i et andet land EU-/EØSstatsborger Familiesammenført Flygtning Asylansøger Permanent opholdstilladelse Midlertidig opholdstilladelse Processuelt ophold Ved ikke I alt Tabel 10. Mænd opdelt efter opholdsstatus. Kun blandt mænd, der ikke er danske statsborgere Årstal % (1) 0% (0) 0% (0) 20% (1) 0% (0) 20% (1) 20% (1) 0% (0) 20% (1) 100% (5) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 11. Mænd opdelt efter antal børn Årstal 0 børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn I alt % (6) 31% (11) 26% (9) 26% (9) 100% (35) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 12. Mænd opdelt efter om manden har biologiske-/adoptivbørn boende sammen med sig på mande(krise)center Årstal Ja Nej I alt % (8) 80% (31) 100% (39) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 13. Mænd opdelt efter antal børn (biologisk/adoptiv) som bor sammen med manden på mande(krise)center. Kun blandt mænd som har børn boende på mande(krise)centret Årstal 1 barn 2 børn eller flere I alt % (8) 0% (0) 100% (8) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. -22-

23 Brud med partneren Partnerens vold Ændring i økonomiske situation Har mistet bolig Problemer med familien Udskrevet fra hospital Havde brug for rådgivning Andet I alt Tabel 14. Mænd opdelt efter om manden har biologiske-/adoptivbørn, som han har samvær med, men ikke bor sammen med manden på mande(krise)centret Årstal Ja Nej I alt % (21) 45% (17) 100% (38) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 15. Mænd opdelt efter antal børn (biologisk/adoptiv) som manden har samvær med, men ikke bor sammen med manden på mande(krise)centret Årstal 1 barn 2 børn 3 børn I alt % (7) 35% (7) 30% (6) 100% (20) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 16. Mænd opdelt efter væsentligste årsager til at søge på mande(krise)centret Årstal 59% 9% 17% 67% 20% 9% 28% 9% 2012 (27) (4) (8) (31) (9) (4) (13) (4) (46) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Der er mulighed for at sætte flere kryds, så andelene og antallet af mænd giver ikke til 100%. -23-

24 Rådgivningssamtale Bisidderordning ved sager i det offentlige Sociale aktiviteter med de andre beboere Juridisk bistand Individuelt coachingforløb Hjælp til at kontakte kommunen Fokusgrupper Parsamtaler Hjælp med børneudveksling i forbindelse med samværssager Sociale aktiviteter med børn Efterværn Andet I alt Tabel 17. Mænd opdelt efter voldsformer i mandens seneste forhold Ja I alt Fysisk vold 22% (10) 100% (44) Psykisk vold 41% (18) 100% (43) Seksuelle overgreb 0% (0) 100% (43) Materielle ødelæggelser 7% (16) 100% (43) Økonomisk kontrol 16% (7) 100% (43) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Tabel 18. Mænd opdelt efter hvilke tilbud manden har benyttet sig af på mande(krise)centret Årstal % (38) 15% (6) 37% (15) 12% (5) 7% (3) 29% (12) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Der er mulighed for at sætte flere kryds, så andelene giver ikke til 100%. 7% (3) 2% (1) 2% (1) 7% (3) 10% (4) 5% (2) (41) -24-

25 Tabel 19. Gennemsnitlig opholdstid i dage opdelt på mande(krise)center Fredericia Horsens Mandecentret i Mandecentret i Årstal Krisecenter krisecenter Aarhus København 2012 Gennemsnit (min, max) 61 dage (0, 189) Gennemsnit (min, max) 27 dage (1, 80) Gennemsnit (min, max) 64 dage (20, 205) Gennemsnit (min, max) 185 dage (37, 429) Alle Gennemsnit (min, max) 79 dage (0, 429) Tabel 20. Median for opholdstid i dage opdelt på mande(krise)center Mandecentret i Årstal Aarhus Fredericia Krisecenter Horsens krisecenter Mandecentret i København Alle Median Median Median Median Median dage 12 dage 49 dage 96 dage 50 dage (0, 429) Anm. Mediantallet angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige mand for hvert mande(krise)center. -25-

26 Tabel 21. Mænd opdelt efter antal døgn på mande(krise)center døgn 2-6 døgn 7-30 døgn døgn døgn døgn Over 1 år I alt Årstal % (2) 7% (3) 17% (7) 46% (19) 10% (4) 8% (4) 5% (2) 100% (41) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. I denne opgørelse indgår mænd, der ikke har ønsket at deltage i hele undersøgelsen Tabel 22. Mænd opdelt efter, hvor manden flytter hen efter mande(krise)centeropholdet Årstal Tilbage til partneren Til egen ny bolig Til andet mande- (krise)center Til tidligere bolig, men partneren er flyttet Til tidligere bolig, hvor manden også boede før som enlig Til familie Til venner Andet Ved ikke I alt % (3) 0% (0) 0% (0) 67% (29) 0% (0) 2% (1) 2% (1) 9% (4) 10% (5) 100% (43) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. -26-

27 Tabel 23. Mænd opdelt efter, om manden flytter til en anden bopælskommune end kommunen før mande(krise)centeropholdet Årstal Ja Nej Ved ikke I alt % (8) 66% (27) 15% (6) 100% (41) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. -27-

28 Temaanalyse 1: Mændenes beskæftigelse Mændene på mande(krise)center er blevet spurgt om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallene er opgjort således, at de er direkte sammenlignelige med tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Tabel 24 viser, hvordan beskæftigelse og ledighed ser ud for de mænd, der i 2012 har haft ophold på et mande(krise)center i forhold til mænd i befolkningen. Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time på interviewtidspunktet, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede. Arbejdsløse (i tabellen kaldet for ledige ) er ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for interviewtidspunktet, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter interviewtidspunktet. Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken. Mændene på mande(krise)center er i langt højere grad uden for arbejdsmarkedet end mændene i befolkningen. 26 procent af mændene på mande(krise)center er ledige, mens dette gælder for seks procent af mænd i befolkningen. 54 procent af mændene på mande(krise)center er uden for arbejdsmarkedet, mens denne andel er på 20 procent for mænd i befolkningen. Kun 21 procent af mændene på mande(krise)center er i beskæftigelse, hvorimod 75 procent af mænd i befolkningen er i beskæftigelse. Mændene på mandekrisecenter er dermed i betydelig mindre grad knyttet arbejdsmarkedet end mænd generelt i befolkningen. Der skal dog tages forbehold for, at der ikke er taget højde for alder i sammenligningen af mænd på mande(krise)center og mænd i befolkningen, da datagrundlaget fra mande(krise)centrene er for begrænset hertil

29 Tabel 24. Beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken opdelt efter mænd på mande(krise)center og mænd i befolkningen Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Total (Beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken) Mænd på mande(krise)center Mænd i befolkningen Mænd på mande(krise)center Mænd i befolkningen Mænd på mande(krise)center Mænd i befolkningen Mænd på mande(krise)center 21% 75% 26% 6% 54% 20% 100% Alle (9) ( ) (11) ( ) (23) ( ) (43) Anm. Antallet af mænd på mande(krise)center dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Kun mænd i aldersintervallet år indgår i opgørelserne. Tallene for befolkningen er fra Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) særkørsel for Mænd i befolkningen 100% ( ) -29-

30 Brud med partneren Partnerens vold Ændring i økonomiske situation Har mistet bolig Problemer med familien Udskrevet fra hospital Havde brug for rådgivning Andet I alt Temaanalyse 2: Partnervold I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed estimeres det, at cirka mænd i Danmark i alderen årligt udsættes for fysisk partnervold 10. Vold mod mænd i parforholdet i Danmark er dermed et problem, der omfatter en betydelig gruppe mænd. Der er derfor set nærmere på, om mændene på landets mande(krise)centre er blevet udsat for partnervold. På grund af et begrænset datamateriale har det ikke været muligt at opdele analysen på hvert enkelt mande(krise)center. Mændene kan have forskellige årsager til at søge på et mande(krise)center. Den hyppigste årsag er brud med partneren, som gælder 59 procent af mændene. Ni procent af mændene på mande(krise)centrene har angivet partnerens vold som en væsentlig årsag til at søge på mande(krise)center. Tabel 25. Manden opdelt efter væsentligste årsager til at søge på mande(krise)centret Årstal 59% 9% 17% 67% 20% 9% 28% 9% 2012 (46) (27) (4) (8) (31) (9) (4) (13) (4) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Der er mulighed for at sætte flere kryds, så andelene giver ikke til 100%. Ser man på andelen af mænd, der er blevet udsat for vold, er tallet imidlertid højere end de ni procent, der har angivet vold som en væsentlig årsag til at søge på mande(krise)center. 22 procent af mændene på landets mande(krise)centre angiver således at være blevet udsat for fysisk vold. For nogle af dem, der er blevet udsat for fysisk vold, har det ikke være volden, der har været den væsentlige årsag til at søge på mande(krise)center. Yderligere er 41 procent blevet udsat for psykisk vold. Psykisk vold defineres som fx at blive degraderet og ydmyget, kontrolleret og domineret, at skulle ændre opførsel, når (eks)partneren er hjemme, at blive isoleret, at modtage trusler om ikke at se børnene, samt at (eks)partneren sætter splid mellem manden og familie og/eller venner. Ubehagelige sms er og mails samt stalking 10 Plauborg & Helweg (2012): Partnervold mod mænd i Danmark. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. -30-

31 betragtes også som psykisk vold. Derimod er ingen af mændene blevet udsat for seksuelle overgreb af deres partner. Syv procent er blevet udsat for materielle ødelæggelser, hvilket vil sige at nogle personlige ejendele med overlæg ødelægges af partneren. Endelig er 16 procent blevet udsat for økonomisk kontrol. Tabel 26. Mænd på mande(krise)centre opdelt efter voldsformer i mandens seneste forhold Årstal Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol % (10) 41% (18) 0% (0) 7% (16) 16% (7) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Mændene er blevet spurgt om, hvem der udsatte dem for volden. I denne sammenhæng omfatter volden over alle nævnte voldsformer, det vil sige fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk. Det hyppigste er, at udøveren af volden har været en tidligere kvindelig partner. Blandt de mænd, der er blevet udsat for vold og har en tidligere kvindelig partner, har 77 procent af mændene angivet, at hun har udsat manden for vold. 33 procent af mændene, der er blevet udsat for vold, angiver, at de er blevet udsat for vold af et familiemedlem eller slægtning. Blandt de mænd, der har en kvindelig (eks)partner og er blevet udsat for vold, angiver 33 procent, at de er blevet udsat for vold af andre på vegne af den kvindelige (eks)partner. Blandt de mænd, der er blevet udsat for vold og har en nuværende kvindelig partner, angiver 40 procent, at partneren har udsat dem for vold inden for de seneste 12 måneder. Ingen af mændene, der er blevet udsat for vold, er blevet udsat for vold af en mandlig partner eller andre på vegne af den mandlige partner, hvilket skal ses i sammenhæng med, at ingen af mændene har været i et homoseksuelt forhold (jf. Tabel 5). Der er tale om et meget spinkelt datagrundlag, og procentsatserne skal derfor tages med store forbehold. Tabel 27. Mænd på mande(krise)centre opdelt efter hvem, der har udsat dem for vold inden for de sidste 12 måneder Udøver af volden Har udsat mig for vold Har ikke udsat mig for vold I alt Tidligere kvindelige partner 77% (10) 24% (3) 100% (13) Familiemedlem/slægtning 33% (2) 67% (4) 100% (6) Andre på vegne af kvindelig (eks)partner 33% (2) 67% (4) 100% (6) Nuværende kvindelige partner 40% (2) 60% (3) 100% (5) Tidligere mandlig partner 0% (0) 100% (3) 100% (3) Nuværende mandlig partner 0% (0) 100% (3) 100% (3) Andre på vegne af mandlig (eks)partner 0% (0) 100% (3) 100% (3) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Mænd, som spørgsmålet ikke er relevant for, er ikke medtaget. -31-

32 Mændene på mande(krise)centrene er også blevet spurgt, om de selv har udsat deres partner for vold. Syv procent har udsat deres partner for fysisk vold, mens 10 procent angiver at have udsat deres partner for psykisk vold. Ingen af mændene angiver at have udsat deres partner for seksuelle overgreb. Tre procent svarer, at de har udsat deres partner for materielle ødelæggelser og syv procent at have udsat deres partner for økonomisk kontrol. Tabel 28. Mænd på mande(krise)centre opdelt efter om de har udsat deres (eks)partner for vold indenfor de sidste 12 måneder Voldsform Ja Nej I alt Fysisk vold 7% (2) 94% (29) 100% (31) Psykisk vold 10% (3) 90% (28) 100% (31) Seksuelle overgreb 0% (0) 100% (31) 100% (31) Materielle ødelæggelser 3% (1) 97% (30) 100% (31) Økonomisk kontrol 7% (2) 94% (29) 100% (31) Anm. Antallet af mænd dækker ikke nødvendigvis over antallet af unikke mænd, da der kan være flergangsbrugere iblandt mændene. Opsummering Ni procent af mændene med ophold på mande(krise)center har angivet partnerens vold som væsentlig årsag til at søge på mande(krise)center. en af mændene, der er blevet udsat for vold er dog væsentlig højere: 22 procent af mændene angiver, at de er blevet udsat for fysisk vold, 41 procent at de er blevet udsat for psykisk vold, syv procent for materielle ødelæggelser og 16 procent for økonomisk kontrol. Ingen angiver, at være blevet udsat for seksuelle overgreb. Det hyppigste er, at udøveren af volden har været en tidligere kvindelig partner. Samtidig har syv procent af mændene udsat deres partner for fysisk vold, mens ti procent angiver at have udsat deres partner for psykisk vold. -32-

33 Temaanalyse 3. Henvendelser til mande(krise)centrene På krisecenter for mænd i Fredericia, Horsens krisecenter for mænd og Mandecentret i henholdsvis Aarhus og København er der mulighed for at bo midlertidigt, og derudover kan man også få rådgivning fra disse mande(krise)centre ambulant. Endvidere er det muligt at få rådgivning på Mandecentret i henholdsvis Aalborg, Silkeborg, Viborg, Herning 11, Esbjerg 12 og Nykøbing-Falster. Her eksisterer muligheden for midlertidig bopæl ikke 13. En stor del af Mande(krise)centrenes tilbud består således af ambulant rådgivning til mænd. Antal henvendelser til mande(krise)centrene I årsstatistikken er omfanget af henvendelser til mande(krise)centrene blevet registreret. En henvendelse er rådgivning af en person, som henvender sig til mande(krise)centret om problemstillinger vedrørende en konkret mand. Hver gang en mand henvender sig, registreres det som en henvendelse. Der kan dermed være flere henvendelser vedrørende den samme mand. Hver gang der er en henvendelse om en konkret mand, registreres det som en henvendelse. Henvendelsen kan komme fra manden selv eller fra dennes pårørende, bekendte, kollega, arbejdsgiver, tillidsrepræsentant, et andet mande(krise)center eller fra en offentlig myndighed. Henvendelsen kan enten ske telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt. I alt er der kommet henvendelser til mande(krise)centrene i For af henvendelserne er det registreret, hvilke mande(krise)center henvendelsen kommer til (se Tabel 29). Mandecentret i Aarhus modtager hele 60 procent af alle henvendelserne svarende til henvendelser, mens Mandecentret i København står for 24 procent af alle henvendelserne. Seks procent af henvendelserne kommer til Horsens krisecenter for mænd, mens Mandecentret i Aalborg og Krisecentret for mænd i Fredericia står for henholdsvis fem procent og to procent af alle henvendelserne. Mandecentret i Viborg, på Lolland Falster og i Silkeborg får hver en procent af alle henvendelserne. Der er dermed betydelig variation i omfanget af henvendelser til landets Mande(krise)centre. 11 Indgår ikke i årsstatistikken grundet manglende ressourcer på Mandecenteret. 12 Indgår ikke i årsstatistikken grundet manglende ressourcer på Mandecenteret

34 Tabel 29. Antal henvendelser fordelt på mande(krise)centrene, Mande(krise)center Krisecentret for mænd i Fredericia 2% (82) Horsens krisecenter for mænd 6% (237) Mandecentret i Aarhus 60% (2.287) Mandecentret i København 24% (926) Mandecentret i Aalborg 5% (185) Mandecentret i Viborg 1% (33) Mandecentret på Lolland Falster 1% (20) Mandecentret i Silkeborg 1% (33) Total 100% (3.803) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. Den hyppigste henvender er manden selv Den hyppigste henvender er manden selv, hvilket har gjort sig gældende i 84 procent af henvendelserne. I fire procent af henvendelserne, er det et familiemedlem til manden, der har kontaktet mande(krise)centret. Venner, social bagvagt/døgnvagt/sagsbehandler og kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant har hver henvendt sig i to procent af henvendelserne, mens psykiatrisk afdeling står for en procent af henvendelserne. Under en procent af henvendelserne kommer fra politi eller sygehus/skadestue. Andre, der har henvendt sig, er fx boligforeningen og advokaten. I 98 procent af henvendelserne er der én henvender bag henvendelse. I de resterende to procent af henvendelserne, er der to forskellige henvender bag henvendelsen. Tabel 30. Antal henvendelser fordelt på, hvem der henvender sig, Henvender Manden i krise 84% (3.111) Familiemedlem 4% (163) Veninde/ven 2% (84) Social bagvagt/døgnvagt/sagsbehandler 2% (56) Kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant 2% (69) Psykiatrisk afdeling 1% (31) Andet mande(krise)center 1% (31) Politi 0% (5) Sygehus/skadestue 0% (6) Andre 5% (197) Total (3.682) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. Tallene giver ikke til 100%, da der for nogle er mændene er registreret flere henvendere. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til opdeling på de enkelte centre. -34-

35 Størstedelen af henvendelserne er enten telefoniske (42 procent) eller personlige (43 procent). En mindre andel, 15 procent, er skriftlige. Tabel 31. Antal henvendelser fordelt på henvendelsesform, Henvendelsesform Telefonisk 42% (1.591) Personligt 43% (1.622) Skriftligt 15% (585) Total 100% (3.799) I langt de fleste tilfælde, 96 procent, har mandens seneste partner været en kvinde, og i en procent af tilfældene har mandens partner været en mand. I et enkelt tilfælde har partneren været en transkvinde, det vil sige en mand, der er blevet til en kvinde. Ingen af mændene har haft en transmand som partner, det vil sige en kvinde, der er blevet til en mand. For tre procent af henvendelsernes vedkommende har henvenderen ikke ønsket at oplyse partnerens køn. Tabel 32. Antal henvendelser fordelt på kønnet på mandens seneste partner, Kønnet på mandens seneste partner Kvinde 96% (3.527) Transkvinde (male to female) 0% (1) Mand 1% (28) Transmand (female to male) 0% (0) Ønsker ikke at oplyse 3% (126) Total 100% (3.691) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til opdeling på de enkelte centre. Transkvinde er en mand, der skifter køn til en kvinde. Transmand er en kvinde, der skifter køn til en mand. Emne for henvendelsen Det hyppigste emne, der bliver talt om ved en henvendelse, er skilsmisse/parbrud. Det sker ved 58 procent af henvendelserne. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at målgruppen for Mande(krise)centrene er mænd, som er kommet ud af et forhold. I forlængelse heraf bliver der talt om sorg og smerte over brud i 29 procent af henvendelserne. Samvær med børn er et emne, der berøres i 45 procent af henvendelserne og i 20 procent af henvendelserne tales der om Statsforvaltningen herunder forældreansvarsloven. I 21 procent af henvendelserne er emnet, der berøres, økonomi og i fem procent af sagerne er et samtaleemne fysisk sygdom. Vold er også et tema for flere af henvendelserne. I 11 procent af henvendelserne tales der om, at (eks)partneren udøver psykisk vold, og i fem procent af tilfældene, fysisk vold. I befolkningen estimeres andelen af mænd udsat for fysisk vold til 0,5 procent 14. Mænd, der henvender sig på mande(krise)centre beretter dermed betydeligt hyppigere om vold fra en 14 Plauborg & Helweg (2012): Partnervold mod mænd i Danmark. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. -35-

36 partner end mænd i hele befolkningen. Endvidere angives det for én procent, at samtaleemnet ved henvendelsen er vold mod manden udøvet af andre på vegne af (eks)partneren. Samtidig er nogle af mændene, der har henvendt sig, også udøvere af vold mod deres partner eller tidligere partner. I tre procent af henvendelserne har et samtaleemne således været den fysiske vold, som manden har udsat sin partner eller tidligere partner for, og i en procent af henvendelserne er der blevet talt om, at manden selv er psykisk voldelige overfor sin partner eller tidligere partner. Andre samtaleemner, der er blevet berørt i forbindelse med henvendelser til mande(krise)centrene er arbejde, barnets bopæl, bodeling, dagligdagsproblemer, depression, ensomhed, flytte sammen igen med partneren, jalousi, kommunikation, krise i forholdet, ludomani, incest, selvmordstanker, stalking, stress og trusler. 33 procent har talt om ét emne ved henvendelsen, mens 28 procent har talt om to emner ved henvendelsen. 39 procent har talt om tre eller flere emner ved henvendelsen. Tabel 33. Antal henvendelser fordelt på, emner, der blev talt om ved henvendelsen, Emner, der blev talt om ved henvendelsen Skilsmisse/parbrud 58% (2.187) Samvær med børn 45% (1.673) Sorg og smerte over brud 29% (1096) Mistet bolig 21% (778) Statsforvaltningen, forældreansvarsloven 20% (762) Økonomi 19% (697) Andet 13% (484) Psykisk voldelig ekspartner 11% (402) Fysisk voldelig ekspartner 5% (187) Fysisk sygdom 5% (180) Manden er selv fysisk voldelig overfor (eks)partner 3% (104) Manden er selv psykisk voldelig overfor (eks)partner 1% (56) Andre personer, der er fysisk voldelig på vegne af (eks)partner 1% (51) Total (3.682) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. Tabellen giver ikke til 100%, da der har været mulighed for at angive flere svar. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til opdeling på de enkelte centre. Den hyppigste ydelse, der er givet ved henvendelsen, er en rådgivningssamtale, hvilket gør sig gældende i 58 procent af tilfældene. I 30 procent af tilfældene, er henvendelsen en del af et rådgivningsforløb, mens otte procent af henvendelserne drejer sig om mandens deltagelse i en fokus-/mandegruppe. I seks procent af sagerne har manden fået efterværnsrådgivning, og i fire procent af sagerne har der været en form for social aktivitet. I to procent af tilfældene har manden sammen med sin partner deltaget i en parsamtale. Andre ydelser, der er givet, er henvisninger til andre relevante steder, generel information, juridisk vejledning, oplysninger om mande(krise)centret, forespørgsel om plads og aftale om møde. -36-

37 Tabel 34. Antal henvendelser fordelt på ydelse givet ved henvendelsen, Ydelser givet ved henvendelsen Rådgivningssamtale 58% (2.193) Rådgivningsforløb 30% (1.116) Fokus-/mandegruppe 8% (288) Efterværnsrådgivning 6% (216) Social aktivitet 4% (151) Parsamtaler 2% (89) Andet 5% (202) Total (3.682) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. Tabellen giver ikke til 100%, da der har været mulighed for at angive flere svar. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til opdeling på de enkelte centre. Ledig plads I årsstatistikken er der set nærmere på, hvorvidt henvendelserne har drejet sig om en ledig plads. Her er analysen opdelt på mande(krise)centrene med henblik på at undersøge forskelle imellem mande(krise)centrene. Gennemsnitlig set drejer 17 procent af henvendelserne sig om en forespørgsel om en ledig plads. Der er imidlertid signifikant forskel på mande(krise)centrene i forhold til, hvor ofte henvendelsen drejer sig om en ledig plads 15. Krisecentret for mænd i Fredericia er det mande(krise)center, hvor den største andel af henvendelserne drejer sig om en ledig plads (64 procent), mens 49 procent af henvendelserne til Horsens krisecenter for mænd drejer sig om en ledig plads. På mandecentrene er andelen af forespørgsler om en ledig plads betydeligt lavere, henholdsvis 19 procent i København og 12 procent i Aarhus. De øvrige mandecentre i Aalborg, Viborg, Nykøbing-Falster og Silkeborg har også enkelte forespørgsler om ledige pladser, hvortil det skal bemærkes, at der ikke er mulighed for ophold på disse centre. 15 P<0,

38 Tabel 35. Henvendelser til mande(krise)centre fordelt på om henvendelsen er en forespørgsel om ledig plads Forespørgsel om ledig plads Ja Nej I alt Krisecentret for mænd i Fredericia 64% (52) 36% (29) 100% (81) Horsens krisecenter for mænd 49% (111) 52% (118) 100% (229) Mandecentret i Aarhus 12% (274) 88% (1.989) 100% (2.263) Mandecentret i København 19% (174) 81% (737) 100% (911) Mandecentret i Aalborg 4% (7) 96% (175) 100% (182) Mandecentret i Viborg 0% (0) 100% (33) 100% (33) Mandecentret på Nykøbing- Falster 5% (1) 95% (19) 100% (20) Mandecentret i Silkeborg 11% (3) 89% (24) 100% (27) Total 17% (622) 83% (3.124) 100% (3.746) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. P<0,0001. Blandt henvendelserne, der drejede sig om en ledig plads, var der i 29 procent af tilfældene en ledig plads, og i 23 procent af tilfældene var der en ledig plads, men mande(krise)centret henviste til en anden løsning. I knap halvdelen af tilfældene, 48 procent, var der ikke en ledig plads, svarende til 287 henvendelser 16. Der er dog signifikant forskel på, om mande(krise)centrene har en ledig plads til manden der henvender sig eller ej 17. Horsens krisecenter for mænd og Mandecentret i Aarhus er de mande(krise)centre, der oftest har haft en ledig plads, da de begge har en ledig plads i 31 procent af tilfældene. Derudover har de en ledig plads, men henviser til en anden løsning i henholdsvis 27 procent og 19 procent af tilfældene. Krisecentret for mænd i Fredericia har plads i lidt færre af henvendelserne, 25 procent, og derudover har de i 10 procent af henvendelserne plads, men henviser til en anden løsning. Mandecentret i København har plads i 27 procent af henvendelserne, og derudover er der plads i 29 procent af tilfældene, hvor Mandecentret henviser til en anden løsning. Mandecentret i København er dermed det mande(krise)center, der oftest henviser til en anden løsning. 16 Der er ikke nødvendigvis tale om unikke mænd, da den samme mand kan have henvendt sig flere gange og/eller til flere forskellige mande(krise)centre. 17 P=0,

39 Tabel 36. Henvendelser til mande(krise)centre fordelt på om mande(krise)centret har en ledig plads. Kun blandt henvendelser, der vedrører en ledig plads Ja, men mande(krise)- Forespørgsel om Ja centret henviser til en ledig plads anden løsning Krisecentret for mænd i Fredericia Horsens krisecenter for mænd Mandecentret i Aarhus Mandecentret i København Nej I alt 25% (12) 10% (5) 65% (32) 100% (49) 31% (34) 27% (30) 42% (46) 100% (110) 31% (80) 19% (49) 51% (133) 100% (262) 27% (47) 29% (50) 44% (76) 100% (173) Total 29% (173) 23% (134) 48% (287) 100% (594) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. P=0,02. Blandt de henvendelser, der drejer sig om en ledig plads til manden, men hvor der ikke er ledig plads, er manden ofte blevet henvist til et andet sted. Det mest almindelige er, at manden henvises til kommunen 18, 20 procent, næsthyppigst til et andet mande(krise)center, 16 procent. I 15 procent af tilfældene henvises manden til et herberg og i to procent af tilfældene henvises manden til et psykiatrisk hospital. I 29 procent af tilfældene henvises manden til andre steder, fx boligforeninger og sleep-in, eller manden kommer på venteliste, tilbydes ambulant rådgivning eller manden oplyses, at han ikke er en del af målgruppen. I 19 procent af henvendelserne om en ledig plads, hvor der ikke er en ledig plads, henvises der ikke til et andet tilbud. Der er betydelige variationer mande(krise)centrene imellem i forhold til, hvor manden henvises til. Horsens og Fredericia henviser hyppigst til et andet mande(krise)center, eller et herberg, mens Mandecentret i Aarhus hyppigst henviser til kommunen. Mandecentret i København henviser oftest til andre tilbud udover de nævnte, fx boligforeninger og sleep-in. 18 Der foreligger ikke nærmere information om, hvilken forvaltning/instans i kommunen, som manden er blevet henvist til. -39-

40 Tabel 37. Henvendelser til mande(krise)centre fordelt på hvor manden henvises til. Kun blandt henvendelser, der vedrører en ledig plads, men hvor der ikke er ledig plads Hvor henvises manden til Andet mande(krise)center Herberg Psykiatrisk hospital Kommunen Andet Henvises ikke til et andet tilbud Krisecentret for mænd i Fredericia 52% (12) 26% (6) 0% (0) 0% (0) 17% (4) 4% (1) 100% (23) Horsens krisecenter for mænd 37% (16) 19% (8) 0% (0) 0% (0) 26% (11) 19% (8) 100% (43) Mandecentret i Aarhus 9% (12) 13% (17) 3% (4) 36% (48) 13% (18) 26% (35) 100% (134) Mandecentret i København 4% (3) 12% (9) 3% (2) 8% (6) 64% (47) 10% (7) 100% (74) Total 16% (43) 15% (40) 2% (6) 20% (54) 29% (80) 19% (51) 100% (274) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. P<0,001. Kun for krisecentret for mænd i Fredericia, Horsens Krisecenter for mænd, Mandecentret i Aarhus og Mandecentret i København, hvor der er bopælsmulighed. I alt I de tilfælde, hvor der er en ledig plads, men hvor der henvises til en anden løsning, er afvisningsårsagen blevet noteret. Dette er ikke blevet opdelt på de enkelte mande(krise)centre, da datagrundlaget er for begrænset hertil. Den hyppigste årsag til, at manden er blevet afvist trods den ledige plads, er, at manden har et alkohol- og/eller stofmisbrug, hvilket har gjort sig gældende i 28 procent af sagerne. Næsthyppigst er, at der har været manglende ressourcer til løsning af mandens og/eller børnenes problemer, her er andelen 22 procent. Den tredjehyppigste årsag er, at manden er psykisk syg eller psykisk ustabil, og derfor har behov for et andet tilbud, nemlig 15 procent af mændene. Endelig har der i ti procent af tilfældene ikke været plads til mandens børn, og i to procent af tilfældene har manden haft karantæne fra mande(krise)centret. Endeligt har det været muligt at angive, at afvisningsårsagen skyldes, at der ikke er plads, fordi manden eller hans børn har et handicap. I ingen af tilfældene har dette dog været en årsag til afvisningen. Andre angivne grunde er fx, at manden ikke er en del af målgruppen, at der skal holdes visitationssamtale først, eller at der har manglet bevilling. -40-

41 Tabel 38. Henvendelser til mande(krise)centre hvor mande(krise)centret har en ledig plads, men henviser til en anden løsning. Fordelt på årsagen til afvisningen Hvor Der er ikke henvises plads til manden til mandens børn Ingen plads til mænd eller børn med handicap Manglende ressourcer til løsning af mandens og/eller børnenes problemer Manden har et alkoholog/eller stofmisbrug Manden er psykisk syg/psykisk ustabil og behøver et andet tilbud Manden har karantæne på mande(krise)- centret Anden grund Total 10% (13) 0% (0) 22% (27) 28% (23) 15% (18) 2% (3) 33% (41) 100% (124) Anm. Den samme mand kan optræde i flere henvendelser. Antallet af henvendelser dækker derfor ikke nødvendigvis over antal unikke mænd. P<0,001. Kun for centre, hvor der er bopælsmulighed: Krisecentret for mænd i Fredericia, Horsens Krisecenter for mænd, Mandecentret i Aarhus og Mandecentret i København. I alt -41-

42 Opsummering I alt er der til mande(krise)centrene kommet henvendelser i Den hyppigste henvender er manden selv. I 84 procent af henvendelserne har manden selv henvendt sig. I langt de fleste tilfælde har mandens seneste partner været en kvinde, nemlig 96 procent og i en procent af tilfældene har mandens partner været en mand. I et enkelt tilfælde har partneren været en transkvinde. De resterende tre procent har ikke ønsket at oplyse kønnet på deres partner. Det hyppigste emne, der bliver talt om ved en henvendelse, er brud med partneren (58 procent). Andre hyppige emner er samvær med børnene (45 procent), mistet bolig (21 procent) statsforvaltningen (20 procent), økonomi (19 procent) og fysisk sygdom. I 11 procent af henvendelserne tales der om, at (eks)partneren udøver psykisk vold og i fem procent af tilfældene om (eks)partnerens fysiske vold. Den hyppigste ydelse, der gives ved henvendelsen, er en rådgivningssamtale, hvilket gør sig gældende i 58 procent af tilfældene. I 30 procent af tilfældene, er henvendelsen en del af et rådgivningsforløb. Andre ydelser, der er givet, nævnt efter hyppighed er fokus-/mandegruppe, efterværnsrådgivning, social aktivitet, parsamtale og generel og praktisk information. 17 procent af henvendelserne drejer sig om en ledig plads. Der er henvendelser om ledige pladser både til mande(krise)centre med opholdsmulighed og mandecentre uden opholdsmulighed, dog primært til førstnævnte centre. I 29 procent af tilfældene var der en ledig plads og i 23 procent af tilfældene var der en ledig plads, men mande(krise)centret henviste til en anden løsning. I 48 procent af tilfældene, var der ikke en ledig plads. Der er betydelige variationer mande(krise)centrene imellem i forhold til ledige pladser. Blandt henvendelserne, der drejede sig om en ledig plads til manden, men hvor der ikke var en ledig plads, er manden ofte blevet henvist til et andet sted. Det mest almindelige er henvisning til kommunen efterfulgt af henvisning til et andet mande(krise)center. -42-

43 Litteraturliste Danmarks Statistik (2012): Særkørsel, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Plauborg & Helweg (2012): Partnervold mod mænd i Danmark. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hjemmesider

44 Bilag -44-

45 -45-

46 -46-

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

MÆND i krise. Sådan behøver det ikke være! koster hvert år samfundet flere milliarder koster de berørte familier tab af livskvalitet

MÆND i krise. Sådan behøver det ikke være! koster hvert år samfundet flere milliarder koster de berørte familier tab af livskvalitet Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 150 Offentligt MÆND i krise koster hvert år samfundet flere milliarder koster de berørte familier tab af livskvalitet Sådan behøver det ikke være! Møde med Folketingets

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 154 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober 2011. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 214 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober

Læs mere

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 163 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober 2011. 79 % af disse

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 401 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 52 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 117 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 61 % af

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Plejefamiliernes baggrundskarakteristika

Plejefamiliernes baggrundskarakteristika Ankestyrelsens undersøgelse på plejefamilieområdet. Delrapport 1. Plejefamiliernes baggrundskarakteristika September 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 3 1.1 Hovedresultater 3 2 Plejefamiliernes

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser i Aarhus Kommune, 2007-2016 Pr. 1. januar 2017 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 335.684 personer. Befolkningen er steget med

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere