Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommunes Sundhedspolitik"

Transkript

1 Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik UDKAST

2 INDHOLD 1. FORORD S LÆNGE LEVE KØBENHAVN S FRA VISION TIL VIRKELIGHED S MERE LIV- BEDRE BYLIV S SUND OG AKTIV HVERDAG MERE LIGHED I SUNDHED BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING SUND VÆKST 5. EN LEVENDE SUNDHEDSPOLITIK S SÅ SUNDE BLIVER KØBENHAVNERNE I 2014 S. 18 Dette udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik bliver behandlet af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. november 2010.

3 FORORD Sundhedspolitikken har overskriften Længe Leve København. Den udtrykker sundhed, livskvalitet og grøn vækst. Længe Leve København er en hyldest til det København allerede er og kan som by. Samtidig er det et udtryk for vores ambitioner om, at alle københavnere skal leve godt og længe i en sund by med vækst. Sundhed er mere end et fravær af sygdom. At være sund handler om at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det handler om at have evnen til at udnytte sit potentiale og mulighederne for at leve et godt og meningsfuldt liv. Som københavnere har vi alle et ansvar for at tage hånd om vores sundhed, og vi har også et ansvar for at hjælpe og støtte vores nærmeste i at leve et sundt liv. Men der er ikke altid tale om et frit valg. Nogle københavnere er mere sårbare og har derfor brug for særlig støtte til at leve et sundt liv. Den sociale ulighed i sundhed vokser, og derfor har vi især brug for målrettede indsatser, hvor behovet er størst. I Københavns Kommune arbejder vi for, at sundhed bliver en del af alle københavneres hverdag. Det gør vi, fordi mange af de beslutninger vi træffer, og de ting vi gør, har betydning for københavnernes sundhed. Det gælder alle de steder, hvor københavnerne møder kommunen - i børnehaven, i skolen, i bo- og dagtilbuddene, på kommunens arbejdspladser eller i ældre og plejetilbuddene. Når vi bygger og indretter byen, skal vi tænke sundheden med. København skal være en by, som inviterer til bevægelse og leg, og hvor alle børn og voksne kan komme nemt og sikkert rundt på cykel og til fods. Københavns Kommune vil være blandt de allerbedste til at give borgerne muligheden for at leve et godt, sundt og langt liv. Det stiller store krav til det, vi gør. Vi vil tænke sundhed ind i alle dele af vores arbejde. Sammen har vi en lang række muligheder for at styrke vores sundhed. Vi glæder os til ved en fælles indsats at gøre Længe Leve København til virkelighed. Vidste du.. Ninna Thomsen Sundheds- og Omsorgsborgmester København november 2010 at københavnerne har landets korteste levetid på knap 77 år. På Nørrebro lever beboerne i gennemsnit til de er 73,2 år, - det er på niveau med indbyggerne i Serbien. Mens beboerne i Københavns indre by bliver 80,3 år, det svarer til levetiden i Norge. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3

4 Længe Leve KØBENHAVN København skal være en international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Den ambition hænger tæt sammen med københavnernes sundhed. Sundhed handler om meget mere end sygdom, og hvor længe vi lever. Sundhed og livsstil har stor betydning for vores livskvalitet, vores evne til at have en god dagligdag og muligheder for at få det bedste ud af livet. Vi ved også, at sundhed påvirker, hvor gode vi er til at lære nyt, muligheden for at få en uddannelse og et job, og vores overskud til at indgå i sociale relationer og tage aktivt del i samfundet. Vores vision er at: København i 2020 er blandt de storbyer i Europa, der giver borgerne de bedste muligheder for et godt, sundt og langt liv Det betyder, at københavnerne skal: - Leve længere - Have flere gode leveår - Have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv Vidste du.. at 27 % af københavnere med kort uddannelse vurderer, at deres eget helbred er dårligt i modsætning til kun 7 % af københavnerne med en lang uddannelse. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 4

5 FRA VISION TIL VIRKELIGHED Vi skal have alle med Sundhed skal være for alle, og derfor skal vi nå alle borgere med vores indsats. Men forskellene i københavnernes sundhed er store, og derfor skal vi gøre en særlig indsats for børn, unge og ældre samt de borgere, som ikke selv har overskud til at opsøge et sundhedstilbud eller ændre deres levevis. Vi skal gøre det sjovt at leve sundt Vi ved, at det er svært at ændre vaner. Derfor skal vi fremhæve de positive gevinster ved et sundere liv. Vi vil have særligt fokus på bevægelse, der er en positiv indgangsvinkel til at forbedre sundheden. Det kræver ofte mange forsøg at starte med at motionere, stoppe med at ryge, drikke mindre m.m., og det er vigtigt, at vi erkender det. Det er dog langt bedre at forsøge end at lade være, og vi skal hylde alle "hverdagens helte", som tager små skridt i en sundere retning. Vidste du.. at en 30-årig mand i København med en lav uddannelse lever 7,4 år kortere end en 30-årig mand med en lang uddannelse. Vi skal løfte i flok I København er sundhed en fælles opgave for hele kommunen. Vi arbejder sammen på tværs af forvaltninger for at give borgerne i byen de bedste muligheder for at vælge et sundt liv. Sundhed kan også være en løftestang for løsningen af andre af kommunens udfordringer og gavne meget andet end borgernes sundhed. Hvis københavnerne går eller cykler mere i hverdagen, vil det fx både gavne sundheden, og det vil virke positivt ind på støj, partikelforurening og CO2 produktionen. Vi skal tænke sundhed ind, når vi møder borgeren Vi skal bruge de mange kontakter med borgerne til at hjælpe dem til en bedre sundhed både fysisk og mentalt. Gennem aktiviteterne på børne- og fritidsområdet skal børn og unge grundlægge sunde vaner, og på social- og beskæftigelsesområdet skal sundhed være en naturlig del af vores tilbud. De københavnere, som allerede er syge, er i risiko for at blive det eller kommer til skade, skal have fx træning, sygepleje, rådgivning og støtte af høj faglig kvalitet i deres nærmiljø. Indsatsen skal støtte borgerne, så de længst muligt kan leve et godt liv. Vi skal bane vejen både lokalt og nationalt Vores sundhed er i høj grad bestemt af vores uddannelse, job og bolig. Derfor har både lokale og nationale politikker og planer for fx uddannelse, arbejdsmarked og boligområder betydning for vores sundhed. Staten har stor indflydelse på kommunens mulighed for at fremme borgernes sundhed. Rygeloven har fx stor betydning for, hvor mange københavnere, der er udsat for passiv rygning, og priserne på tobak og alkohol har betydning for, hvor meget der ryges og drikkes. Samtidig har kommunens medfinansiering af sygehusvæsenet også betydning for sundhedsindsatsen. Skal visionen blive til virkelighed, skal vi have de rigtige betingelser for at løse opgaverne. Derfor vil vi gå i dialog med de nationale beslutningstagere på de områder, hvor vi synes, at de kan give os bedre muligheder for at indfri vores vision. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 5

6 Længe Leve København er et vigtigt skridt på vej mod en placering blandt de bedste europæiske storbyer, når det handler om sundhed. Vejen går ad disse fem spor: Mere liv - bedre byliv Vi indretter byens rum, så det bliver sjovere og lettere at leve et sundt og aktivt liv i København. Sund og aktiv hverdag Vi gør sundhed og særligt bevægelse til en del af københavnernes hverdag ved at lade det være en del af løsningen af kommunens opgaver i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud. Mere lighed i sundhed Vi forbedrer sundheden markant for københavnere i byens mest udsatte områder. Bedre forebyggelse og behandling Vi giver københavnerne muligheder for rådgivning og støtte til at leve sundt, forbedrer livskvaliteten for dem med langvarig sygdom og mindsker antallet af forebyggelige indlæggelser. Sund vækst Vi indgår samarbejde med virksomheder, forsknings- og udannelsesinstitutioner om at udvikle nye og bedre løsninger til københavnerne inden for forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og pleje samt har fokus på at tiltrække virksomheder og forskere, der kan medvirke til dette. Vidste du.. at 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes rygning, alkohol, for lidt motion og usund kost. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 6

7 1. MERE LIV BEDRE BYLIV Københavnerne skal have flere gode leveår. Det får vi blandt andet ved at leve et mere aktivt liv. Fysisk aktivitet har stor betydning for vores sundhed og kan forebygge mange sygdomme blandt andet overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft. Og så er der samtidig psykiske og sociale gevinster ved fysisk aktivitet i form af øget energi, trivsel, selvværd og samvær med andre. Derfor vil vi: Indrette og udvikle byens rum, så det bliver sjovere og lettere at leve et sundt og aktivt liv i København. Byens rum og indretning har stor betydning for, hvordan vi bevæger os rundt, hvad vi laver i vores fritid, og hvordan vi bruger byen i vores hverdag. Derfor skal byen indrettes så den indbyder til leg og bevægelse - både spontant, organiseret og som en del af de daglige gøremål. Der skal være mulighed for fx boldspil, dans, parkour og løb på pladser og i parker, så det bliver nemt og sjovt at holde sig sund. Alle københavnere skal kunne bevæge sig lige uden for deres gadedør. Der skal være hurtig og let adgang til grønne områder ved hjælp af gode gå-, løbe- og cykelvenlige ruter på tværs af byen, og det skal være nemt at transportere sig selv til fods, på cykel og med offentlig transport. Det vil gøre københavnerne sundere og samtidig skabe en levende by med grøn mobilitet og et bedre miljø, hvor færre bliver generet af sundhedsskadelig luft og støj. Muligheder for bevægelse og aktiv transport skal tænkes ind i alle kommunens planer, i udbygning af nye byområder og ved områdeløft. Vi skal fx bruge Metrobyggeriet som anledning til at få flere københavnerne til at lade bilen stå og i stedet gå eller cykle til og fra institution, skole og arbejde. De, der kommer til København udefra for at arbejde eller studere, skal vi have til at parkere bilen uden for byen. Og den tunge trafik gennem byen skal foregå af særlige veje og begrænses mest muligt. Vidste du.. at hver femte københavner føler sig i mindre god eller dårlig form. Til gengæld ønsker 80% af københavnerne at være mere fysisk aktive. Sådan vil vi gøre: Forbedre mulighederne for at gå og cykle i byen Indrette byrum og parker, så de indbyder til leg og bevægelse Skabe et bymiljø med renere luft og mindre støj LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 7

8 Det skal ske ved en række konkrete indsatser i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Metrobyggeriet kan flytte københavnerne op på cyklen København er de næste otte år omdannet til en byggeplads, hvor Metro Cityringen skyder op. Byggeriet er en udfordring for københavnere, der bevæger sig rundt i byen, og særligt bilisternes tålmodighed vil komme på en prøve. Men for de bilister der kan lokkes over på cyklen i byggeperioden, kan frustrationerne måske vendes til nye muligheder. Særlige cykelgenveje kan gøre det hurtigere og nemmere at komme gennem byen. Og måske kan cyklen opleves som et så godt alternativ, at bilisterne vil fortsætte med at cykle - også når byggeriet er færdigt. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 8

9 2. SUND OG AKTIV HVERDAG Mange københavnere tilbringer en stor del af deres hverdag i kommunens tilbud og arbejdspladser. Det gælder børnene i vores daginstitutioner og skoler, voksne i beskæftigelsestilbud, ældre på plejehjem og alle der arbejder i kommunen. De fleste familier tager imod tilbuddet om besøg af sundhedsplejersken, når de har fået barn. Og andre er i kontakt med kommunen, fordi de modtager støtte og hjælp i dagligdagen fx via hjemmeplejen. Derfor har vores værdier, og den måde vi tilrettelægger tilbuddene på stor betydning for københavnernes sundhed. Vi ved, at en stor del af københavnerne gerne vil leve sundere, og at de gerne vil have støtte til det. Derfor vil vi: Gøre sundhed og særligt bevægelse til en del af københavnernes hverdag ved at lade det være en del af løsningen af kommunens opgaver i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud. Vi vil skabe bedre livskvalitet for københavnerne og gøre det lettere at leve sundt og aktivt i hverdagen, både når det handler om mental og fysisk velvære. Det skal fx være let at være fysisk aktiv, få hjælp til at holde op med at ryge og finde skygge for solens skadelige stråler. Vi vil udnytte mulighederne for at fremme børns indlæring ved at lade leg og bevægelse være en naturlig del af hverdagen i vuggestuer, børnehaver, skoler og klubber. I skolerne skal børn og unge fx have viden om sex, alkohol og andre rusmidler. Og forældre og skole skal samarbejde om at sætte grænser for, hvor meget de unge drikker. Kommunens medarbejdere skal have mulighed for at forbedre deres ryge- alkohol- og motionsvaner ved at gøre sundhed til en del af arbejdsmiljøet. Borgere i jobaktivering skal have mulighed for at arbejde med deres sundhed som en del af Vidste du.. at 94% af de overvægtige mænd, og 98% af de overvægtige kvinder i København, ønsker at ændre deres levevis. beskæftigelsestilbuddet. De ældre og syge borgere skal have mulighed for at fortsætte et aktivt og selvstændigt liv, også når der bliver behov for pleje og omsorg. Endelig skal beboere og brugere på psykiatri- og socialområdet blandt andre ting have flere muligheder for bevægelse og hjælp til at holde op med at ryge. Sundere københavnere har en bedre arbejdsevne, er bedre til at lære og har mindre behov for hjælp. Derfor vil et fælles fokus på sundhed betyde, at vi kan løse de kommunale udfordringer og opgaver bedre. Sådan vil vi gøre: Skoler og daginstitutioner skal sikre, at bevægelse er en central del af børn og unges hverdag LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 9

10 Skoler og uddannelsesinstitutioner skal sætte rammer for en sundere livsstil og rusmiddelkultur blandt eleverne Kommunale arbejdspladser skal understøtte et sundt arbejdsliv Tilbud til ældre skal støtte de ældre i at leve et aktivt liv Ledige skal kunne forbedre deres sundhed som en del af beskæftigelsesindsatsen Beboere i botilbud og brugere af aktivitets- og samværstilbud på psykiatri-og socialområdet skal have tilbud i dagligdagen, som understøtter sundhed og livskvalitet Det skal ske ved en række konkrete indsatser i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Sundhed kan øge jobmulighederne Sundhed har betydning for sygefravær. Og sygefravær koster virksomhederne dyrt. Storrygere har årligt tre dages ekstra sygefravær sammenlignet med kolleger, der ikke ryger. Københavnske kontanthjælpsmodtagere kan nu få hjælp til at gøre noget ved deres sundhed. Det sker for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet stiller i dag store krav til medarbejdernes fysiske og psykiske form. Derfor skal tilbud om motion og rådgivning om rygestop være en del af beskæftigelsestilbuddet. Faglig opkvalificering og jobsøgning kan sagtens kombineres med alkoholrådgivning eller rygestopkursus. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 10

11 3. MERE LIGHED I SUNDHED Alle københavnere skal have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Sådan er det ikke i dag. Uligheden i sundhed er stor, når vi sammenligner københavnere med og uden uddannelse. Københavnere med færre ressourcer lever mere usundt, i kortere tid og er mere syge end mere ressourcestærke københavnere. Det betyder, at der er tydelige forskelle i sundheden imellem de forskellige bydele, fordi nogle områder har en større andel af sårbare og udsatte borgere. Derfor vil vi: Forbedre sundheden markant for københavnere i byens mest udsatte områder. Vi vil tage særligt hånd om de københavnere, der har den dårligste sundhed, og som ikke har de samme forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv. Derfor sætter vi fokus på de områder, hvor mange har en usund livsstil, er syge eller har det svært. Det gælder især Vesterbro/Kongens Enghave, Nørrebro/Bispebjerg og Amager Vest. Her vil vi forbedre mulighederne for at leve sundt i bydelen, og vi vil øge kendskabet til, hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte. Udover fysisk aktivitet og bevægelse sætter vi fokus på alkohol og rygning, som er de to ting, der dræber flest københavnere hvert år. Vores sundhedshuse giver et stærkt afsæt og mange samarbejdsmuligheder for at sætte aktiviteter i værk lokalt igennem målrettede ud-af-huset tilbud. I de udsatte områder skal vi udnytte de muligheder, der ligger i familiens, boligområdets, arbejdspladsens og uddannelsesinstitutionernes betydning for sundheden. Vidste du.. at 44 % af københavnere med en kort uddannelse ryger dagligt. Til sammenligning ryger 14 % af københavnere med en lang uddannelse. Sådan vil vi gøre: Mulighederne for fysisk aktivitet og bevægelse skal udbygges for borgere i socialt udsatte boligområder Borgere i socialt udsatte boligområder skal støttes til et liv uden røg og for stort alkoholforbrug Sunde rammer skal integreres i planarbejde i socialt udsatte boligområder, herunder helhedsplaner og områdefornyelser Det skal ske ved en række konkrete indsatser i samarbejde med både kommunale og andre aktører. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 11

12 Sundhed i udvalgte bydele Der stor forskel på, hvor sunde borgerne er fra bydel til bydel. Derfor gør vi i København noget særligt i de bydele, hvor der er flest borgere med usund livsstil, sygdom og dårlig trivsel. Med udgangspunkt i sundhedshusene på Amager, Vesterbro/Kongens Enghave og Nørrebro/Bispebjerg vil vi lave tilbud målrettet københavnere, der ikke henvender sig af sig selv. Tilbuddene kan fx være en kort rådgivning om rygning, alkohol, kost og motion. I boligområderne vil vi også arbejde på at styrke sociale netværk, forandre ryge- og alkoholkulturen og skabe gode muligheder for leg og bevægelse. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 12

13 4. BEDRE FOREBYGGELSE OG BEHANDLING Københavnerne skal ikke bare leve længere de skal også have flere gode leveår. Det gælder både raske københavnere, og de, der er i risiko for at udvikle sygdomme, eller som allerede lever med en eller flere kroniske sygdomme. Vi skal sikre, at flest muligt har et liv med høj livskvalitet, også på trods af sygdom. Derfor vil vi: Give københavnerne muligheder for rådgivning og støtte til at leve sundt, forbedre livskvaliteten for dem med langvarig sygdom og mindske antallet af forebyggelige indlæggelser. I de kommende år vil vi fortsætte med at tilpasse og udvikle vores tilbud, både når det handler om forebyggelse, genoptræning, sygepleje m.m.. Tilbuddene skal passe til borgernes behov, og de opgaver der skal løftes. Vi vil målrette og udvikle vores tilbud til de københavnere, som er i risiko for at udvikle sygdomme, som er syge, eller som kommer til skade, så de bedst muligt kan håndtere deres hverdag eller vende tilbage til et aktivt liv. Derfor vil vi samle de fleste sundhedstilbud i sundhedshuse og etablere flere midlertidige døgnpladser. Alle københavnere som ryger, drikker for meget alkohol, er overvægtige eller på anden måde er i risiko for at udvikle sygdom, skal have adgang til sundhedstjek, rådgivning og støtte, som kan hjælpe dem til en sundere levevis. Det kan være i vores sundhedshuse, eller ved at de hjælpes i gang på anden vis for eksempel i foreningslivet. Københavnere, der både får et sundhedstilbud og et beskæftigelsestilbud eller social støtte skal sikres sammenhængende og velkoordinerede forløb på tværs af alle vores forvaltninger. Vidste du.. at mere end hver 3. københavner har én eller flere kroniske sygdomme, som i større eller mindre grad påvirker deres livskvalitet. Mange københavnere som har fx hjertesygdom, rygerlunger (KOL), kræft, sukkersyge eller andre kroniske sygdomme, er løbende i kontakt med egen læge, hospital eller kommunens tilbud. De skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem parterne, og at tilbuddet gives på det rette sted. Vi vil gå foran og fx afprøve nye muligheder for at bruge telefon og internet som led i behandlingen, så vi kan undgå de indlæggelser, der kan forebygges. Sådan vil vi gøre: Tidligt opspore og behandle familier med overvægtige børn i hele København Mindske antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre københavnere LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 13

14 Sundhedshusenes tilbud om rehabilitering til københavnere med kroniske sygdomme og andre særligt udsatte borgere skal udbygges med henblik på at støtte borgerne i en sund og aktiv hverdag Alle borgere skal have adgang til rådgivning og støtte i sundhedshusene om en sund livsstil, herunder tilbud om rygestop, alkoholrådgivning/behandling, kostvejledning og støtte til fysisk aktivitet. Det skal ske ved en række konkrete indsatser i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Tilbud til københavnere med kronisk sygdom Sund levevis kan have stor effekt på sygdom og helbred for borgere med kroniske sygdomme. Det kan fx gøre en stor forskel at begynde at være fysisk aktiv eller at holde op med at ryge, hvis man har enten KOL, diabetes eller en hjertesygdom. Derfor har vi i vores sundhedshuse nogle særlige tilbud til københavnere med disse sygdomme. I sundhedshusene kan borgeren eksempelvis gå til fysisk træning, få vejledning i sund kost og rygestoprådgivning for at få viden om sin sygdom og få redskaber til at leve et aktivt og godt liv med sygdommen. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 14

15 5. SUND VÆKST Københavnernes sundhed er en forudsætning for vækst. Sund vækst handler om beskæftigelse, investeringer og viden. Vi skal satse på nye løsninger, som understøtter borgernes sundhed og få private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner til at bidrage til at løse de udfordringer, vi står overfor. Dermed er virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med til både at udvikle bedre og billigere offentlige ydelser, som gavner borgere, medarbejdere og den offentlige sektor men også at udvikle nye produkter og services, som forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og skaber vækst i samfundet. Derfor vil vi: Indgå samarbejde med virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner om at udvikle nye og bedre løsninger til københavnerne inden for forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og pleje samt have fokus på at tiltrække virksomheder og forskere, der kan medvirke til dette. Der er brug for konkret viden om, hvilke metoder der virker, når københavnernes sundhed skal fremmes. Nye løsninger i pleje- og omsorgssektoren kan reducere omkostninger. Vi kan udvikle smartere, bedre og mere effektive kommunale tilbud. På den måde imødegår vi også fremtidens udfordringer, hvor der bliver færre hænder til at tage sig af vores syge og ældre. København vil stimulere forskning og innovation på sundhedsområdet. Målet er, at det vil give københavnerne bedre sundhedstilbud og service samtidig med, at der skabes grobund for flere videnarbejdspladser og økonomisk vækst i hovedstaden. I København har vi gode erfaringer med udvikling og brug af forskning i det praktiske sundhedsarbejde. Vi samarbejder allerede med en række videnstunge forskningsinstitutioner i hovedstadsområdet, og det skal styrkes i de kommende år. Et udbygget samarbejde med forskningen betyder, at vi får adgang til ny viden og hurtigere kan omsætte forskningens resultater til mere og bedre sundhed for københavnerne. Det gælder også på forebyggelsesområdet, hvor vi har behov for mere viden om, hvordan vi bedst og mest effektivt fremmer sundheden og gør noget ved de store forskelle i københavnernes sundhed. Vidste du.. at medarbejdere i hjemmeplejen bruger mobile lifte kendt fra bilindustrien til at løfte borgere, der er faldet? Sådan vil vi gøre: Anvende telemedicin i praksis København skal være testcentrum for nye sundhedsydelser Tænke nyt og innovativt på sundhedsområdet LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 15

16 Det skal ske ved en række konkrete indsatser i samarbejde med både kommunale og andre aktører. Living Lab Sølund Plejehjemmet Sølund vil i de kommende år være frontløber for innovation og forskning på ældreområdet, og der vil blive indført nye teknologiske løsninger og bedre måder at tilrettelægge arbejdet på. Private virksomheder og vidensinstitutioner tager aktivt del i at skabe bedre og billigere løsninger, og plejehjemmet stiller brugere og organisation til rådighed for at afprøve dem. Alt dette kan forbedre hverdagen på plejehjemmet og understøtte de ældres egne ressourcer så beboerne for bedre sundhed og livskvalitet. Indsatsen vil komme beboere og ansatte på plejehjemmet Sølund til gode her og nu, men vil også give konkret viden og værktøjer, der kan løfte service og tilbud på hele ældreområdet i København. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 16

17 EN LEVENDE SUNDHEDSPOLITIK Vi har en løbende opgave med at forbedre københavnernes sundhed. At sikre sunde rammer og muligheden for en sund livsstil kræver nye initiativer, innovation og nytænkning fra alle forvaltninger i Københavns Kommune. Derfor skal sundhedspolitikken være levende og dynamisk. Hvert år følges op på, hvad der kommer ud af sundhedspolitikken, og der tages stilling til, om der skal sættes gang i nye aktiviteter for at nå sundhedspolitikkens mål. Det skal ske i: En kort årlig status over alle forvaltningers indsats Et sundhedsindeks Status og sundhedsindeks drøftes i Borgerrepræsentationen hvert forår og offentliggøres på Folkesundhed Københavns hjemmeside Hvad er sundhedsindekset? En måde at synliggøre om vi når det, vi vil med sundhedspolitikken. Sundhedsindekset består af: En årlig måling af, hvordan københavnerne selv synes deres sundhed er Et sæt af indikatorer, som følger udviklingen i sundhedspolitikkens indsatser. Efter fire år følger vi op på, om vi har nået målene på områderne fysisk aktivitet, rygning, og alkohol. Det sker på baggrund af tal fra Københavns Sundhedsprofil. Københavns muligheder for nye initiativer Status og indikatorer gør det ikke alene. Mange steder er der uudnyttede potentialer for at styrke sundheden, som skal frem i lyset og sættes i spil. Derfor er det vigtigt, at Københavns Kommune hele tiden har fokus på egne muligheder for at forbedre sundheden. Med udgangspunkt i sundhedspolitikken skal vi derfor løbende: Involvere eksperter, forskere, forvaltninger, institutioner, praktikere, civile organisationer og borgere i hvordan København bliver en sundere by Sætte sundhed på dagsordenen og skabe opmærksomhed om de vigtigste sundhedsudfordringer og de oplagte løsninger Formidle viden bl.a. via internettet og konferencer i København Skabe netværk imellem forvaltningerne, som kan styrke den fælles løsning af opgaven Igangsætte udviklingsprojekter, som giver ny viden og nye erfaringer Lave grundige analyser af byens behov og effekten af vores indsatser Styrke udsynet gennem internationalt samarbejde specielt med vores nordiske naboer. LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 17

18 SÅ SUNDE BLIVER KØBENHAVNERNE I 2014 På følgende områder vil vi måle, om vi forbedrer københavnernes sundhed. Vision Udfordring Fireårige mål Årlig måling I 2020 skal københavnerne: 76 % af danske børn og unge mellem år er fysisk aktive mindre end en time dagligt 33 % af københavnere mellem år er fysisk aktive mindre end en ½ time dagligt Fysisk aktivitet I 2014 skal flere børn og unge leve et fysisk aktivt liv I 2014 skal flere voksne Københavnere leve et fysisk aktivt liv leve længere 11 % af danske unge mellem år ryger dagligt 26 % af københavnere mellem år ryger dagligt 44 % af kortuddannede københavnere mellem år ryger dagligt Rygning I 2014 skal 900 flere unge leve et røgfrit liv I 2014 skal flere voksne københavnere leve et røgfrit liv I 2014 skal flere voksne kortuddannede leve et røgfrit liv Selvvurderet helbred 86 % af københavnere mellem år har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. have flere gode leveår have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv 67 % af de 15-årige københavnere har prøvet at drikke en hel genstand og 36 % af de danske unge mellem år har risikable alkoholvaner 33 % af københavnere mellem år har et risikabelt alkoholforbrug 32 % af kortuddannede i Region H mellem år har et risikabelt alkoholforbrug Alkohol I 2014 skal 500 flere 15-årige aldrig have drukket alkohol og flere16-20-årige skal have sundere alkoholvaner I 2014 skal flere voksne københavnere have sundere alkoholvaner I 2014 skal flere voksne kortuddannede have sundere alkoholvaner I 2014 skal flere københavnere have et positivt selvvurderet helbred Tallene stammer fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 fra Region Hovedstaden, MULD rapport nr. 7 om unges livsstil og dagligdag 2008 fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner samt Børnesundhedsprofil 2009 for København. Tallene vil blive opdateret med nye tal fra Københavns Sundhedsprofil 2010, der vil blive offentliggjort i foråret LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 18

19 LÆNGE LEVE KØBENHAVN - UDKAST TIL KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 19

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik 2011-2015

Sundhedspolitik 2011-2015 Sundhedspolitik 2011-2015 Sundhedsafdelingen FORORD Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi, hvis vision bl.a. er: Udvikling skal baseres på vækst, bæredygtighed og sundhed

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere