Untitled /03/

Transkript

1 Untitled /03/

2 Samlede ændringsforslag (ÆF) SFU s landsmøde for en rød fremtid! I dette kompendium: Side 1: ÆF til EN FEMINISME FOR ALLE Side 36: ÆF til PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM 2016 Side 68: ÆF til FRIHED I VELFÆRDEN Side 87: Vedtægtsændringsforslag

3 Ændringsforslag til EN FEMINISME FOR ALLE Tema 1: Principbeslutning om Til kamp for feminismen Tema 2: ÆF 1-19 Tema 3: ÆF Tema 4: ÆF OBS: Bortfalder hvis Til kamp for feminismen slettes Husk at der sidst i oversigten findes ukontroversielle forslag (UK) og Sprogligt/tekniske forslag (ST), som indarbejdes uden selvstændig afstemning, hvis de ikke begæres til afstemning. PRINCIPAFSTEMINING OM AFSNITTET TIL KAMP FOR FEMINISMEN I linje 122 til 150 slettes Det drejer sig om hele afsnittet "Til kamp for feminismen". Motivation: Ud over dette afsnit er papiret en form for feministisk principprogram. Vi bruger meget tid på at præsentere vores analyse og vores grundlæggende syn på feminisme. Derfor virker det underligt at komme med nogle meget konkrete holdninger helt til sidst. De hører bedre hjemme i et andet papir. Derudover er nogle af pointerne indeholdt i papiret allerede. Der står i forvejen, at vi kæmper for fædres ret til øget samvær med børn, hvilket indbefatter barsel, men også går dybere end det og derfor er bedre. Ligeledes har vi allerede skrevet meget om vores holdning til voldtægt, retssystemets behandling af voldtægt og om seksuelt samtykke. Det står meget eksplicit, at vi ønsker ligeløn i afsnittet om arbejds- og familieliv, og der står det også, at fædres ret til børn vil gavne kvinders position på arbejdsmarkedet. Der er ingen grund til at gentage det. Stillere: Miriam Brems (SFU Århus) Motivation: 1) Dette papir skal fremlægge vores grundlæggende holdninger inden for den feministiske ideologi. Papiret skal ikke fremlægge konkrete tiltag, som dette afsnit er. Desuden skal vi som organisation kunne bruge papiret i mange år i fremtiden. Derfor skal det ikke omhandle konkrete problemer, der er nu, men derimod de grundlæggende problemer i samfundet. 2) Vi skal som organisation kunne bruge papiret i mange år i fremtiden. Derfor skal vi også ud fra papiret kunne lave konkrete sager. Man kan frygte, at vi ved at konkretisere papiret, som det er lige nu, vil man ikke tage hensyn til de konkrete problemer, der ikke er med i papiret. Side 1

4 3) På sidste landsmøde vedtog vi et politiske program. Her fremlagde vi konkrete feministiske tiltag, hvor langt størstedelen af indholdet i dette afsnit er de præcis samme politiske forslag. Vi mister derfor ikke noget ved at slette afsnittet, da det er vores i forvejen vedtagne politik. 4) Ved at udvælge enkelte kampe udelukker vi også andre. Der er mange facetter i den feministiske kamp, og vi kan i et temapapir, der skal udtrykke vores ideologi, ikke ekskludere sager, vi kæmper for. Mener man at en enkeltsag konkret skal prioriteres det næste år, hører det til i PHP'et. Stillere: Astrid Hørby Aller (SFU Valby-Vesterbro), Anton Vigen Smolarz (SFU Silkeborg), Bertram Kjerulff (SFU Århus Nord), Christian Bak (SFU Silkeborg), Christine Lütze Pedersen (SFU Valby-Vesterbro), Esther Rørbæk Hørby (SFU Århus Nord), Julie Adelkvist- Knudsen ÆNDRINGSFORSLAG ÆF 1 I linje 1 slettes: EN FEMINISME FOR ALLE FEMINISTISK PROGRAM Motivation: Papiret her forklarer hvad vores grundlæggende feminisme handler om. Derfor er det mere rammende at kalde det et feministisk program. Stillere: Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro), Anton Thorell Steinø (SFU Østerbro), Gitte Bjørndal Velling (SFU Århus), Christine Lütze Pedersen (SFU Valby-Vesterbro) og Sofus Rønberg (SFU Herlev) ÆF 2A I linje 4 til 7 slettes: I SFU er vi feminister, fordi vi kæmper for ligestilling og anerkender, at kvinder samt såkaldte feminine værdier er undertrykt af samfundet. Dette sker uanset om disse værdier udtrykkes af mænd eller kvinder. Først i linje 11 indsættes: I SFU er vi feminister, fordi vi kæmper for ligestilling og anerkender, at kvinder og alle mennesker, der uanset køn udtrykker femininitet, er undertrykt af samfundet. Side 2

5 Motivation: Forslaget gør tre ting: For det første skriver det en ærgerligt og akavet det gælder faktisk også mænd! -formulering ud. Selvfølgelig gælder det også mænd. Det er jo derfor, der ikke kun står kvinder. Men det gælder faktisk ikke kun mænd og kvinder. Det gælder alle mennesker. Derfor er det andet resultat af forslaget, at man undgår et meget binært og ekskluderende sprog. Det er ikke kun mænd og kvinder, der kan udtrykke noget feminint, og ikke-binære er nogen af dem, patriarkatet går allerhårdest ud over. For det tredje gør om rokeringen, at den historiske analyse kommer som direkte forklaring på, hvorfor kvinder og feminine mennesker er undertrykte. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro), Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro) og Christian Bak (SFU Silkeborg) ÆF 2B I linje 5 til 7 slettes: kvinder samt såkaldte feminine værdier er undertrykte af samfundet. Dette sker uanset om disse værdier udtrykkes af mænd eller kvinder. kvinder og alle mennesker uanset køn, der udtrykker femininitet. Motivation: Der findes flere køn end kun mænd og kvinder, og det bør vi anerkende i SFU. Ikke-binære rammes også af, at samfundet generelt ser ned på femininitet. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg), Christine Lütze (SFU Valby-Vesterbo) og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) ÆF 2C det oprindelige OBS: Hvis ÆF 2A eller 2B vedtages bortfalder ST 1 og ST 2 Side 3

6 ÆF 3 I linje 10 efter ændre det. Magt og frihed indsættes Vores samfunds-analyse er marxistisk, og det har en betydning for SFU's feminisme og for vores feministiske analyse. Vi har en historieforståelse, der er det, man kalder dielektrisk materialistisk. Det betyder, at vi forstår økonomisk og videnskabelig udvikling, som de primære påvirkninger af mennesker og samfund. Vi mener ikke, ideer eller diskurser opstår af sig selv. De opstår på baggrund af en økonomisk og videnskabelig udvikling. Dermed er de materielle rammer, altså det primære, der skaber den kønslige ulighed, der er i vores samfund. Vi anerkender også samfunds strukturer som noget, der faktisk eksisterer. Vi kan ikke bare tænke os ud af kønslig ulighed, og vi kan ikke bare behandle hinanden bedre eller tale pænere til hinanden for at få den kønslige ulighed til at forsvinde. Vi kan ikke bare få nye ideer. Vi er nødt til at ændre rammerne for vores samfund og skabe reel forandring for at komme den kønslige ulighed til livs. Motivation: Papiret mangler en tydeliggørelse af, at al kønslig ulighed og at al diskrimination, skabes af de omliggende faktorer i vores samfund. Mænd har ikke mest magt på arbejdsmarkedet, fordi de har besluttet, at de ville de have. Kvinder har ikke mest magt i hjemmet, fordi det har de valgt. Mænd og kvinders ulige placering i samfundet, er begrundet i det samfund vi har derfor skal samfundet ændres, for at vi kan få ligestilling. Der er i dette afsnit brug for en tydeliggørelse af at uligheden ikke skyldes "onde" mænd eller "svage" kvinder, men derimod er et generelt samfundsproblem. Stillere: Gitte Velling(SFU Århus) Jacob Klivager Vestergaard (SFU Aalborg) OBS: Hvis både ÆF 2A og ÆF 3 vedtages indsættes ÆF 3 før ÆF 2A ÆF 4 I linje 11 slettes: Historisk har den hvide heteroseksuelle mand Historisk har den hvide heteroseksuelle mand fra overklassen Motivation: Normer og moral har altid stammet fra det øverste samfundslag. De gamle kønsroller stammer fra borgerskabet, og er blevet pålagt den brede befolkning. Selv i dag er det de rigeste der ejer reklamebureauer, tv-programmer og andre medier, som pålægger almindelige mennesker en bestemt kønsrolle. Fra tv-serier til modereklamer undertvinges (særligt kvinder) en bestemt måde at være på. Stillere: Kasper Brink Mose (SFU Odense), Christian Vedel (SFU Odense), Lise Bæk (SFU Odense) Side 4

7 ÆF 5A I linje 11 til 12 slettes: Historisk har den hvide, heteroseksuelle mand, der betegner sig ved det køn han blev tildelt ved fødslen, altid været det neutrale udgangspunkt. Historisk har den hvide, ciskønnede, heteroseksuelle mand altid været det neutrale udgangspunkt. Motivation: Ciskønnet er modsætningen til transkønnet, da præfiksen cis- er modsætningen til præfiksen trans-. Det er et vigtigt ord at kende og samtidig ret nemt at forstå og kan derfor sagtens bruges i papiret. Stillere: Esther Rørbæk (SFU Århus Nord), Sofie Lippert (SFU Århus Midt), Bertram Kjerulff (SFU Århus Nord), Marcus Lauritzen (SFU Århus Vest) Hovedforslagsstiller: Sofie Lippert (SFU Århus Midt), , sofie@allegaardsvej.dk Motivation: Der er mennesker, som ikke mener, at de er tildelt et køn ved fødslen. Disse mennesker kæmper vi for, eftersom vi er feminister. En betegnelse som kønnet, man er tildelt ved fødslen kan være stødende. Lad os undlade den, og skrive ciskønnede i stedet. (Og lad os en anden gang tage en filosofisk snak om dette...) Stillere: Miriam Kræpping Mouritsen (SFU København) Motivation: Hvis vi i denne sammenhæng skal tale om kønsidentitet, så lad os gøre det med det rette ord. Vi siger heller ikke som tænder på kvinder i stedet for heteroseksuel. Hvis vi mener alvorligt, at vi vil et opgør med, at det at være transperson bliver set på som det andet på samme måde som det at være fx kvinde og racialiseret bliver det, så er første skridt at begynde at bruge det ord, der betegner alle dem, der ikke er trans-personer: cispersoner. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) og Christian Bak (SFU Silkeborg) ÆF 5B I linje 11 til 12 slettes som betegner sig ved det køn, han blev tildelt fødslen Motivation: Det er ikke alle, der er enige i, at man bliver tildelt et køn ved fødslen. (Selvom man nok bliver tildelt et køn af samfundet). Stillere: Miriam Kræpping Mouritsen (SFU København) Motivation: Vi ved simpelthen ikke noget om historiske personers kønsidentitet. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) Side 5

8 ÆF 5C Det oprindelige ÆF 6 I linje 13 til 14 slettes: Det skyldes at disse privilegerede mænd har skabt konsensus om, at deres historie er menneskehedens historie Det skyldes økonomisk, kulturelle og sociale strukturer, der placerer disse privilegerede mænd i en position, hvor deres historie bliver menneskehedens historie Motivation: Det er vigtigt at understrege, at hvide heteroseksuelle mænd ikke har skabt menneskehedens historie omkring sig selv, fordi de er onde eller fordi de har valgt at gøre det, men derimod fordi vores samfund har skabt rammerne for, at de stod i positionen, hvor det var muligt. Stillere: Gitte Velling (SFU Århus), Miriam Brems (SFU Århus), Christopher Ilfeldt (SFU Indre By) ÆF 7 I linje 17 indsættes: kun Således at sætningen lyder: kønskampen handler ikke kun om, at det enkelte individ skal kæmpe sin egen kamp, men at vi i fællesskab skal kæmpe for lige rettigheder og muligheder for alle. Motivation: den enkeltes kamp har også stor betydning Stillere: Emma Hersø Rasmussen (SFU Odense) ÆF 8 I linje 19 efter rettigheder og muligheder for alle indsættes Problemet løses ikke af, at den enkelte kvinde er god til at forhandle løn, men af at alle får lige løn for lige arbejde. Side 6

9 Motivation: Idéen om at kvinder bare skal tage sig sammen og forhandle sig selv en bedre løn er et af de tydeligste eksempler på, at samfundsproblemer bliver gjort til den enkeltes skyld. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg), Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) og Christine Lütze Pedersen (SFU Valby-Vesterbro) ÆF 9 I linje 19 efter vi nedbryde undertrykkende strukturer. indsættes Kun i fællesskab kan vi kæmpe mod dem, der vil splitte os. Kun i fællesskab kan vi kæmpe mod de kræfter i vores samfund der vil skabe ulighed, ved at spille mænd og kvinder og køn ud mod hinanden Motivation: En vigtig del af vores analyse af kønnenes magt i samfundet, bør også være kritikken af, at i særlig grad højrefløjen og overklassen forsøger at gøre kønskampen til en kamp mellem mænd og kvinder. Kønskampen er en kamp for mennesker uanset køn mod de strukturer i vores samfund, der skaber ulighed på baggrund af køn. Stillere: Gitte Velling(SFU Århus) og Jacob Klivager Vestergaard(SFU Aalborg) ÆF 10 I linje 21 slettes: Køn Kønsundertrykkelse Motivation: "Køn" er ikke en undertrykkelsesform, men det er "kønsundertrykkelse" derimod. Stillere: Miriam Kræpping Mouritsen (SFU København) ÆF 11A I linje 26 til 27 slettes: Racialiserede kvinder altså kvinder der på baggrund af deres udseende udsættes for strukturelle, racistisk fordrede udfordringer Racialiserede kvinder kvinder, der på baggrund af udseende, religion eller etnicitet udsættes for racisme Side 7

10 Motivation: Den nye formulering er nemmere at forstå og tydeliggør, at racialisering ikke kun handler om ens udseende, men er et paraplybegreb for alle, der udsættes for racisme og bliver/er blevet set som en anden race. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) ÆF 11B I linje 26 til 27 slettes: Racialiserede kvinder altså kvinder der på baggrund af deres udseende udsættes for strukturelle, racistisk fordrede udfordringer Racialiserede kvinder kvinder, der ses som "en anden race" og derfor udsættes for racisme Motivation: Det er vigtigt at gøre klart, at ordet racialiseret dækker over, at man bliver betragtet som en anden race og altså ikke, at der er noget som helst naturligt ved denne betragtning, eller at man skulle have mere race end hvide. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) ÆF 11C Det oprindelige ÆF 12 I linje 30 efter af dem, fordi de umenneskeliggøres. indsættes Samtidig er det vigtigt at vores feminisme ikke er binær, og altså ikke begrænser sig til samfundets opfattelse af køn som kun værende mænd og kvinder. Vores feminisme må aldrig kun handle om forholdet mellem mænd og kvinder, men bør også handle om samfundets krav til en entydig og traditionel kønsidentitet. Vi skal gøre op med den diskriminerende binære kønsdeling, for vores feminisme er også kampen for dem, der hverken er mænd eller kvinder, og som oplever undertrykkelse og negligering. Motivation: Det er vigtig at vores feminisme sætter spørgsmålstegn ved kønskategorierne og er inkluderende over for non-binære personer. Feminismens grundtanke er at køn bliver brugt som en undskyldningen for sociale, undertrykkende strukturer, dette gælder også blindhed over for ikke binære køn. Stillere: Karoline Vind (SFU Amager), Esther Bæk (SFU Østerbro), Julie Adelkvist (SFU Østerbro), Nanna Bonde (SFU Nordvest), Anna Brændemose (SFU Frederiksberg) Side 8

11 ÆF 13 I linje 34 til 35 slettes: Det kan være svært at erkende, at man ikke naturligt er berettiget til alle fordelene, der følger med Det kan være svært at erkende, at man har fordele, som andre ikke har, og som man derfor ikke naturligt er berettiget til Motivation: Motivation: Problemets kerne er for mig at se ikke, at folk ikke har lyst til at erkende, at de ikke har ret til deres privilegier: Problemet er, at folk har svært ved at acceptere, at de i det hele taget har disse privilegier. Stillere: Miriam Brems (SFU Århus) ÆF 14 I linje 37 efter menneskeret. På samme møde kan indsættes nogle Motivation: Et forsøg på at bløde lidt mere op for en sætning, som kan forstås som om de ter alle mænd der er tale om. Vi skal passe på med ikke at skære alle over en kam. Stillere: Astrid Carøe (SFU Sorø-Slagelse) og Ronja Rose Ravnskov (SFU Sorø-Slagelse). ÆF 15 I linje 39 efter følelsesmæssige, seksuelle og praktiske behov indsættes Derfor kan nogle mænd reagere med vrede, når deres interesse i en kvinde bliver afvist. Motivation: Det er et godt eksempel på nogle mænds følelse af berettigelse, som stort set alle piger og kvinder kender fra deres hverdag. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) ÆF 16 I linje 35 til 39 slettes Millionæren kan føle sig uberettiget angrebet, hvis der indføres millionærskat. Virksomhedsejeren kan føle, at privat ejendomsret over produktionsmidlerne er en menneskeret. På samme måde kan mænd føle, at de bliver krænket på deres personlige frihed, når nogen udfordrer deres "ret" til at have nemmere adgang til magtpositioner og udnytte kvinder til tilfredsstillelse af følelsesmæssige, seksuelle og praktiske behov Side 9

12 Motivation: Eksemplerne er eksemplerne ikke gode. Fordi: 1) Jeg tror ikke mænd føler, det krænker deres frihed, når vi kritiserer kvindeudnyttelse. Jeg tror det handler om, at de ikke accepterer, at der er tale om et strukturelt problem, som har givet dem privilegier. Det er et andet og mere dybtliggende samfundsproblem, der ikke handler om at føle sig angrebet på frihed, men om ikke at anerkende, at andre ikke har den. 2) Jeg mener ikke, at mænd føler sig frihedsberøvet, når man vil udfordre deres ret til nemmere adgang til magtpositioner tidligere i papiret skriver vi jo netop, at mændene ikke selv har ønsket denne ulighed, men den er skabt af strukturerne. Derimod er der langt større sandsynlighed for, at en virksomhedsejer reelt ønsker den private ejendomsret og en millionær er imod millionærskat. For de to sidstnævnte handler det om ejendom, der skal afgives i eksemplet med adgang til magtpositioner handler det om lige adgang for alle, og det er to forskellige ting. 3) Jeg har svært ved at se, hvornår det er mænd udnytter kvinder følelsesmæssigt. Stillere: Miriam Brems (SFU Århus) OBS: Hvis ÆF 16 vedtages bortfalder ÆF 14 og ÆF 15. ÆF 17 I linje 42 til 43 slettes: og være lydhør over for de mennesker, der mærker den skæve fordeling af dem og anerkende, at man ikke kan belære underprivilegerede om undertrykkelse, man ikke selv oplever Motivation: Det er helt grundlæggende i den feministiske analyse, at privilegerede grupper er så vant til altid at få ret, fordi de giver hinanden ret og på den måde forstærker deres og hinandens privilegier og forestilling om at være intellektuelt overlegne, at de glemmer, at der er noget, de faktisk ikke er eksperter i. Kvinder, arbejdere osv. skal ikke allernådigst have lov til at blive lyttet til en gang imellem, når mænd, akademikere o.lign. har lyst til et socialrealistisk indspark eller en god historie. At anerkende, at man hverken kan eller skal belære andre betyder på ingen måde, at man ikke må snakke med dem. Det betyder netop, at man skal have dialog. Den skal bare ikke foregå på en nedladende eller patroniserende måde eller på den privilegeredes præmisser. Her er nogle eksempler på, at privilegerede belærer undertrykte: Mænd, der fortæller kvinder, at chikane i nattelivet er komplimenter. Hvide, der påstår, at racisme er et fortidslevn. Neurotypiske, der fortæller fx depressive, at de bare kan tage sig sammen. Rige, der ikke kan forstå, at fattige ikke bare kan spare op, så de kan gå til tandlægen. At tro, man har ret til at belære andre, hvis mangel på privilegier, man ikke kender til, er det tydeligste udtryk for privilegieblindhed. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) og Christian Bak (SFU Silkeborg) Side 10

13 ÆF 18 A I linje 43 til 44 slettes Vi skal begynde at lytte mere til hverdagens eksperter og ikke lade de priviligerede dominere debatten Motivation: Vi skal naturligvis lytte til hverdagens eksperter, men jeg har det også ok med at priviligerede er med i debatten, hvis de taler feminismens sag. Hvis Bill Gates erklærede sig som socialist i morgen, ville vi så heller ikke have han skulle dominere debatten blot fordi han er priviligeret? :) Stillere: Jacob Klivager Vestergaard (SFU Aalborg) ÆF 18B I linje 43 til 44 slettes: Vi skal begynde at lytte mere til hverdagens eksperter og ikke lade de privilegerede dominere debatten Vi skal lytte mere til hverdagens eksperter og kæmpe for at deres stemmer bliver hørt i debatten. Motivation: Omformuleringen tydeliggør, at privilegerede mennesker selvfølgelig ikke skal tie stille om og ignorere undertrykkelse, men at det stadig er op til dem at være kritiske over for manglen på diversitet i samtalerne om undertrykkelse og støtte de underprivilegerede, der kæmper for at blive hørt. En unistuderende SFU er må fx gerne snakke om RESPEKT, men derfor skal personen heller ikke bilde sig ind, at de er eksperten i, hvad erhvervsskoleeleverne oplever eller har brug for. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro) og Christian Bak (SFU Silkeborg) ÆF 18C I linje 43 til 44 slettes: Vi skal begynde at lytte mere til hverdagens eksperter og ikke lade de privilegerede dominere debatten. Vi skal give de undertrykte en stemme i debatten. Motivation: Det er i udgangspunktet dårligt, at der er nogle der dominerer en debat. Vi vil dog gerne pointere at det væsentligste må være at sørge for, at de undertrykte bliver hørt i debatten også dem som ikke selv kan tale deres sag. Stillere: Anna Brændemose (SFU Frederiksberg), Nanna Bonde (SFU Nordvest), Karoline Vind (SFU Amager). Side 11

14 ÆF 18D Det oprindelige OBS: UK 3 sletter begynde at. ÆF 19 I linje 44 efter lade de privilegerede dominere debatten indsættes Ligesom det kan være svært for de privilegerede at anerkende, at de har privilegier, kan det også være svært for de uprivilegerede at se, at der er en ulige fordeling af disse. Det skyldes, at vi alle er opvokset med denne fordeling, hvorfor ikke alle naturligt stiller spørgsmålstegn ved den heller ikke dem, der rammes af den. SFU vil derfor kæmpe for at udbrede anerkendelsen af den strukturelle ulighed hos dem, der rammes af den Motivation: Lige nu adresserer papiret kun problemet med, at mennesker med privilegier ikke anerkender, at de har dem. Men der ligger også et stort problem i, at ikke alle mennesker, der er ramt af ulighed, kan se, at det er tilfældet. Selvom vi jo mener, at medarbejdere i virksomheder fx skal være med til at bestemme over profitten, er det langt fra alle medarbejdere, der mener det selvom de efter vores mening ville nyde godt at det. På samme måde er det ikke alle fx kvinder, der vil mene, at de er berøvet visse privilegier. Den kamp skal vi også tage. Stillere: Miriam Brems (SFU Århus), Gitte Velling (SFU Århus) og Peter Kroman (SFU Århus) ÆF 20 I linje 54 efter for både mænd og kvinder. indsættes Det har alvorlige konsekvenser for vores samfund. Kvinder tysses på, bliver kaldt højtråbende eller hysteriske, hvis de taler højt og passioneret i det offentlige rum. Mænd bliver set som stærke og handlekraftige, hvis de gør det samme. Det har betydning for den offentlige debat, hvor de fleste markante debattører er mænd. Det har også betydning i beslutningsprocesserne på arbejdspladsen og på lønforhandlingerne. Mænd der tager omsorg eller ikke er udfarende bliver set som svage og feminine, og det hæmmer deres muligheder i samfundet. Kønsrollerne gør magtbalancen i vores samfund ulige. Opbrud i kønsroller Motivation: Afsnittet mangler et eksempel på, hvordan kønsroller har betydning i samfundet, når børn bliver til voksne, og hvordan det ikke bare er et problem for det enkelte individ, men også bliver et samfundsproblem. Jeg har tilføjet en ny overskrift, til resten af afsnittet, således at afsnittet ikke bliver for langt, med denne tilføjelse Stillere: Gitte Velling(SFU Århus) OBS: Hvis både ÆF 20 og ÆF 24 vedtages, indarbejdes ÆF 20 i ÆF 24 Side 12

15 ÆF 21 I linje 52 til 53 slettes: Mænd skal være stærke, aggressive og ikke vise følelser. Omvendt skal kvinder være tilbageholdende, omsorgsfulde og følsomme. Mænd skal være stærke og aggressive. Det fordrer en voldelig kultur, hvor mange mænd føler behov for at hævde sig, hvis de føler sig udfordret på deres magtposition, og hvor der ikke er plads til, at mænd er følsomme, omsorgsfulde og kærlige. Det er nemlig værdier, samfundet tillægger kvinder. Motivation: I 2014 var over 88% af alle dømte voldsudøvelser og over 96% af alle seksualforbrydelser begået af mænd. Det ligger ikke naturligt i cismænds DNA at være voldelige, og langt de fleste mænd udøver ikke vold mod andre. Det er et samfundsproblem, at drenge opdrages til at tage deres problemer med en lille slåskamp frem for en snak, og at man ikke tillader dem at vise sårbarhed. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro) og Christian Bak (SFU Silkeborg) ÆF 22 I linje 53 efter være tilbageholdende, omsorgsfulde og følsomme. indsættes Kvinders værd lægges i deres evne til at behage andre; visuelt, følelsesmæssigt og seksuelt. Motivation: Når voksne snakker om seje drenge og søde piger og allerede fra barnsben af fokuserer stærkt på pigers udseende, skyldes det, at kvinders kønsroller handler om at behage andre. Man skal holde sin stemme nede, tage sig af familien og dem omkring sig, se andres behov før ens egne osv. Kvinder der ikke gør særlig meget ud af deres udseende eller bare ikke forsøger at leve op til at se traditionelt kvindelig ud, får deres udseende kommenteret og nedgjort af både fremmede og bekendte. Mens typisk drengelegetøj handler om at udfolde evner og interesser, handler typisk pigelegetøj om at pusle om babydukker eller at finde smart tøj til en Bratz-dukke. Disse kønsroller følger kvinder langt hen i livet. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg), Gitte Velling (SFU Århus) og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) Side 13

16 ÆF 23 I linje 56 til 61 slettes: Imidlertid betyder denne udfordring af de traditionelle roller, at kvinder i dag i højere grad end tidligere udsættes for dobbeltstraf. Det betyder, at kvinder har to eller flere modsatrettede paradigmer at rette sig efter, og uanset hvilket, man vælger, Samtidig med at de traditionelle kønsroller bliver delvist udfordret, undertrykkes femininitet stadig. Det gør, at kvinder kritiseres for deres valg, uanset om de lever op til kønsrollerne eller ej. Det kaldes dobbeltstraf. Mens der kun er en "rigtig" måde Motivation: Dobbeltstraf er ikke et resultat af, at kønsrollerne er blevet udfordret. Det er primært et resultat af, at vi straffer kvinder for ikke at leve op til de kvindelige kønsroller, samtidig med at samfundet generelt ser ned på femininitet. Uanset om en kvinde opfører sig traditionelt maskulint eller traditionelt feminint, ser samfundet ned på det. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg), Sofus Rønberg (SFU Herlev), og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) Side 14

17 ÆF 24 I linje 50 til 62 slettes: Dette sker allerede tidligt, også i institutioner, hvor børn i høj grad sættes i kønnede kasser. Disse kasser baserer sig på de traditionelle opfattelser af, hvad en rigtig mand og kvinde er. Mænd skal være stærke, aggressive og ikke vise følelser. Omvendt skal kvinder være tilbageholdende, omsorgsfulde og følsomme. Disse normer og påtvungne roller er enormt begrænsende for både mænd og kvinder. I dag ser vi tegn på, at de traditionelle roller bliver udfordret, hvilket vi ser som positivt: Ingen skal sættes i kasser på baggrund af køn, og vi er modstandere af enhver forestilling om rigtige mænd og kvinder. Imidlertid betyder denne udfordring af de traditionelle roller, at kvinder i dag i højere grad end tidligere udsættes for dobbeltstraf. Det betyder, at kvinder har to eller flere modsatrettede paradigmer at rette sig efter, og uanset hvilket, man vælger, kritiseres man herfor. Eksempelvis kritiseres karrierekvinder ofte for ikke at være nok sammen med deres børn, imens kvinder, der er hjemmegående kritiseres for at forsømme deres karriere. Kvinder udsættes for dobbeltstraf i alle aspekter af deres liv, bl.a. arbejds-, familie- og seksualliv. Mænd skal være stærke og aggressive. Det fordrer en voldelig kultur, hvor mange mænd føler behov for at hævde sig, hvis de føler sig udfordret på deres magtposition, og hvor der ikke er plads til, at mænd er følsomme, omsorgsfulde og kærlige. Det er nemlig værdier, samfundet tillægger kvinder. Det er begrænsende for mænd, at de ikke må være det, og det er begrænsende for kvinder, at de skal være det. Kvinders værd afgøres af deres evne til at behage andre; visuelt, følelsesmæssigt og seksuelt. Mens der kun er én rigtig måde at være mand på, er der faktisk ingen rigtig måde at være kvinde på. Uanset hvad kvinder gør eller ikke gør, bliver det kritiseret. Hvis en karrierekvinde eller kvindelig politiker får børn, betvivles hendes professionelle evner. Hvis kvinder ikke ønsker børn, er de selviske. Og hvis de får børn, skal de skjule sig, når de ammer. Det kaldes dobbeltstraf, og kvinder udsættes for det i alle aspekter af deres liv, bl.a. arbejds-, familie- og seksualliv. Motivation: 1. Det er vigtigt at fastholde magtanalysen også i dette afsnit. 2. Det er vigtigt at slå fast, at kønnenes fælles udfordring er, at der er nogle værdier, der i samfundet i dag er tilegnet ét af kønnene, og at det både er begrænsende at være frataget muligheden for at udleve disse værdier OG påtvunget at gøre dét. Det er det, der roden til langt de fleste kønnede uligheder i dagens Danmark, bl.a. ift. barsel. 3. Dobbeltstraf et ikke et nyt fænomen! Det er ikke den moderne udfordring af kønsrollerne, der har ført til dobbeltstraf, men derimod den oldgamle forestilling om, at det kvindelige er andenrang, og at alle måder at udleve ens kvindelighed på derfor er forkerte. 4. Det oprindelige får det til at lyde, som om, vi mener, at det er problematisk, at der ikke bare er ét paradigme (som i øvrigt er for unødvendigt akademisk et ord), som kvinder skal rette sig efter. Stillere: Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro) OBS: Vedtages ÆF 24, bortfalder ÆF 21, ÆF 22 og ÆF 23 samt UK 4 OBS: Vedtages både ÆF 20 og ÆF 24 indarbejdes ÆF 20 i ÆF 24 Side 15

18 ÆF 25 I linje 64 til 66 slettes: Det bunder i, at der traditionelt har været en ide om, at mænd hører til på arbejdsmarkedet og kvinder i hjemmet. Det bunder i tanken om, at mænd hører til på arbejdsmarkedet og kvinder i hjemmet. Motivation: Det lever desværre stadig i bedste velgående Stillere: Sofus Rønberg (SFU Herlev) OBS: UK5 ændrer den oprindelige sætning ÆF 26 I linje 74 Dette er også grunden til slettes og erstattes af Vi kæmper for bedre mulighed for at gå ned i tid, for forældre og alle andre, uanset køn. Mange kvinder er i dag på deltid, hvilket skaber uligeløn. Derfor skal forholdene for at arbejde mindre eller på deltid, generelt og særligt for mænd, forbedres, også i det private. Udover dette arbejder vi også for flere fuldtidsstillinger indenfor de klassiske kvindefag. Mange fagligheder er begrænset ved et lavt udbud af fuldtidsstillinger og mange deltidsstillinger. Det gør, at mange kvinder ikke har mulighed for fuldtidsarbejde, selvom de gerne vil. Det skaber økonomisk ulighed mellem køn. Forventningen om at kvinder sætter hjemmet først er også grunden til Motivation: Det er ikke nok blot at kæmpe for højere løn, for en stor del af den kønslige ulighed, når det kommer til løn, skyldes også, at flere kvinder end mænd arbejder deltid. Løsningen er dog heller ikke blot flere fuldtidsjob. Som marxist har jeg det mærkeligt med at skulle kæmpe for mere arbejde, som hovedregel på man kæmpe for mindre. Det er smart at dele det arbejde der er, så færre er arbejdsløse, og det er godt for børn og familier, at forældrene har mere tid, Derfor skal mulighederne for lavere arbejdstid gøres lettere tilgængeligt for særligt mænd, samtidig med, at udbudet af fuldtidstillinger i de klassiske kvindefag øges. Stillere: Gitte Velling (SFU Århus) OBS: Hvis Til kamp for feminismen beholdes bortfalder ÆF 25½ Side 16

19 ÆF 27 I linje 76 slettes: Om der er traditionelle kønsroller Kønsrollerne Motivation: Det lyder som om 'traditionelle' kønsroller er det værste man kan forestille sig, men det er vel for så vidt i orden så længe alle parter selv har haft et frit valg om hvordan de vil leve deres liv. Hvilket jo netop er det vi prøver at udtrykke. Stillere: Emilie Esmann Andersen (SFU Gladsaxe) ÆF 28 I linje 89 slettes feminine og Motivation: Når feminine står ved siden af utilstrækkelige, bliver ordet negativt ladet, hvilket det ikke nødvendigvis skal være. Derudover bliver man ikke nødvendigvis set som feminin, når man som mand har få seksuelle partnere. Stillere: Michala Sandberg (SFU Gentofte), Victor Ottosen (SFU Nørrebro), Amalie Bruun Jensen (SFU Frederiksberg) ÆF 29 I linje 96 efter længe, det ikke skader andre. indsættes I SFU kæmper vi for seksuel frihed for alle Motivation: Stærkt slagord og sandt. Samtidigt understreger det hele årsagen til at vi er feminister, netop at vi stræber efter frihed fra undertrykkelse af alle former. Stillere: Christian (SFU Silkeborg) ÆF 30 I linje 98 slettes: ufrie ikke frie Motivation: Ufri er et underligt ord, og det lyder ikke godt. Stillere: Emilie E Andersen (SFU Gladsaxe) Side 17

20 ÆF 31A I linje 98 til 105 slettes: I dag betyder forskellige mediers fremstilling af idealkroppe utroligt meget for, hvilke skønhedsidealer der får lov at dominere, og som stræbes efter og dermed styrende for vores handlinger. Disse kropsfremstillinger er ofte unaturlige og manipulerede Selv om skønhedsidealerne ændrer sig over tid og i forskellige kulturer, er de grundlæggende usunde. Menneskekroppen kommer i mange former og kan ikke tilpasses et enkelt ideal. Mediernes fremstilling af kroppen er ofte manipuleret og fremstillet med henblik på profitmaksimering. Det opretholder undertrykkelse af kvinder, hvor de objektiviseres. Det vil sige, at de ikke ses som mennesker med personlighed, følelser og evner, men reduceres til en sexet krop. Det er et problem, at piger opdrages til at lægge deres værd i deres udseende, og at samfundet er så fikseret på kvindekroppen. Motivation: Det er ikke kun de nuværende skønhedsidealer, der er usunde, men det faktum, at man prøver at reducere den smukke, naturlige og sunde krop til et enkelt ideal, som alle skal forsøge at opnå. Menneskekroppe kommer så mange størrelser og former, at det ikke giver mening. Derudover er der ikke noget galt i at have en unaturlig krop, hvis det er det, man selv har lyst til at gøre med sin krop. Det er også vigtigt at påpege, at samfundets enorme fokus på kvinders kroppe og udseende er skadeligt for kvinder. Det forstyrrer deres forhold til egen krop, deres selvtillid og deres sundhed. Det er ikke kun medierne, men hele samfundet, der objektiviserer kvinder. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) Side 18

21 ÆF 31B I linje 98 til 105 slettes: Vi er ufrie, når vores kroppe bedømmes og reguleres. I dag betyder forskellige mediers fremstilling af idealkroppe utroligt meget for, hvilke skønhedsidealer der får lov at dominere, og som stræbes efter og dermed styrende for vores handlinger. Disse kropsfremstillinger er ofte unaturlige og manipulerede og fremstillet med henblik på profitmaksimering. Mediefremstillingen er med til at opretholde det eksisterende og undertrykkende kvindesyn, bl.a. gennem objektivisering. Når kvinder objektiviseres, betyder det, at de ikke ses som mennesker med personlighed, følelser og evner, men reduceres til en seksualiseret krop. Skønhedsidealerne er snævre og svært opnåelige uanset køn. "Menneskekroppen er mangfoldig, og vi er ufrie, når vores kroppe bedømmes og reguleres. Skønhed er blevet en alt for udbredt målestok, og især kvinder bliver presset til at bruge kræfter, tid og penge på at se godt ud, fordi samfundet fortæller dem, at det er det, der afgør deres værd. Piger roses mere for et yndigt udseende end for evner og kvaliteter. Samtidig er mediernes fremstilling af kroppen typisk manipuleret med henblik på profitmaksimering. Der opstilles et snævert og svært opnåeligt skønhedsideal uanset køn. Alt sammen i kapitalismens interesse, fordi det skaber kunstige behov hos forbrugerne. Den yderste konsekvens heraf er objektiviseringen af kvinder. Det opretholder undertrykkelsen af kvinder, fordi de ikke ses som mennesker med personlighed, følelser og evner, men reduceres til en seksualiseret krop. Motivation: Problemet med skønhedsidealer kan ikke reduceres til et spørgsmål om medier. Medierne bærer en stor del af ansvaret, men det er vigtigt med en bredere analyse af det kapitalistiske samfunds regulering af vores kroppe og begrænsning af menneskers selvbestemmelse over egen krop. Stillere: Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) ÆF 31C Det oprindelige ÆF 32 I linje 108 slettes: kønskorrigerende operation kønsoperation Motivation: Alle transkønnede, vi har snakket med og læst tekster af, problematiserer udtrykket kønskorrigerende. Stillere: Christine Lütze Pedersen og Miriam Kræpping Mouritsen (SFU København) og Christian Bak (SFU Silkeborg) Side 19

22 ÆF 33 I linje 109 efter "ret til at gøre det." indsættes Nyt afsnit: En folkelig feminisme I SFU går vi op i folkelighed. Dette gælder også, når det kommer til feminisme. Vi går ikke op i kampen om teoretiske forskelle, men tager udgangspunkt i de urimeligheder som folk kan mærke i deres hverdag. Vi lytter gerne til forskning, men en teoretisk ramme må alene have det formål at give en bredere forståelse af de problemer som kvinder og mænd reelt set ser i deres egen hverdag. Vi belærer ikke kvinder om, at de er undertrykte, men udbreder information om uligheder og bruger det reelle håb om forandring til at organiserer aktivister, der føler vrede og indignation over de urimeligheder de oplever. Vores for feminisme er en folkelig feminisme. I SFU er vi folkefeminister. Motivation: Forslaget definere en folkelig feminisme. Den feminisme som vi mener SFU kæmper og fremover også skal kæmpe. Stillere: Christian Vedel Sørensen (SFU Odense), Sebastian Lukas Bych (SFU Nørrebro), Kasper Brink Mose (SFU Odense), Lise Bæk (SFU Odense) ÆF 34 I linje 109 efter ret til at gøre det. indsættes Den skrevne sexisme Eftersom de sociale medier for alvor er blevet en etableret del af den offentlige debat, er sexismen blevet endnu mere tydelig. Det er nemt, at gemme sig bag computerskærmen, og ikke stå til ansvar for de ting man skriver, derfor er sexismen også i høj grad udbredt på de sociale medier. I SFU går vi ikke ind for censur, og mener, at det er afgørende, at vi tager debatten med de folk, som skriver sexistiske kommentarer frem for at fjerne eller anmelde deres opslag. Motivation: De sociale medier fylder meget og her blomstrer sexismen. Vi mener, at det er vigtigt, at der i vores feminismepapir står, at vi i SFU ikke mener, at de personer, som skriver sexistiske på Facebook blot blokeres eller deres kommentarer slettes, men at vi tager debatten med dem. Stillere: Anna Brændemose (SFU Frederiksberg), Nanna Bonde (SFU Nordvest), Karoline Vind (SFU Amager). Side 20

23 ÆF 35 I linje 109 indsættes nyt afsnit "Religiøs og patriarkal undertrykkelse af kvinder En af de største udfordringer for ligestillingen i dag er kvinders forhold i ekstreme religiøse miljøer og patriarkalske parallelsamfund. I disse miljøer begrænses kvinders frihed på baggrund af en forskruet seksualmoral, hvor familiens ære kobles med seksuel afholdelse for kvinder uden for ægteskabet og hvor kvinden er underlagt manden i ægteskabet. Fundamentalistiske religiøse ledere styrer i disse områder, hvor kvinder udsættes for fysisk vold, fratages frie valg, udsættes for social kontrol og ofte må leve i tvangsægteskaber. Mange forbydes også at deltage i samfundet gennem uddannelse og job og de isoleres derved fra samfundet. I erkendelse af denne store udfordring mener vi som socialister og feminister at kampen mod kvindeundertrykkende miljøer hænger stærkt sammen med bekæmpelsen af parallelsamfund og sikringen af ordentlig integration." Motivation: En stor del af kampen for ligestilling må kæmpes i de miljøer, hvor kvinder undertrykkes særligt groft. Det gælder de religiøse og patriarkalske parallelsamfund, hvor kvinder og piger anses for at være underlagt manden og derfor oplever massiv frihedsberøvelse. Det må vi anerkende er en central og vigtig feministisk kamp at tage. Stillere: Kasper Brink Mose (SFU Odense), Christian Vedel (SFU Odense) og Benjamin Bilde Boelsmand (SFU Amager) ÆF 36 I linje 119 efter køn eller lignende i vores organisation. indsættes SFU bestræber sig på at være en mangfoldig organisation med en bred repræsentation på tværs af køn, baggrund og identitet. Motivation: Mange strukturer i samfundet gør, at privilegerede og akademisk uddannede mænd bliver hørt mere end andre befolkningsgrupper. På mange områder er vi gode til at frigøre os fra de strukturer i SFU, men vi skal stadig have for øje, om vi utilsigtet udelukker nogle mennesker på grund af den måde, vi plejer at gøre tingene på. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) Side 21

24 OBS ÆF 37-ÆF 47 behandles ikke hvis Til kamp for feminismen slettes. ÆF 37 I linje 127 slettes: Kvinder Mennesker Motivation: Det er ikke kun kvinder der kan blive voldtaget Stillere: Emilie Esmann Andersen (SFU Gladsaxe) ÆF 38 I linje 127 til 128 slettes Det er utroligt ulige at kvinder må opleve i allerværste forstand ikke at have frihed over egen krop. Motivation: Samtalen om voldtægt skal ikke handle om ulighed. Hvis lige mange mænd og kvinder oplevede voldtægt, var det lige forfærdeligt. Mange mener, at mænd ikke kan voldtages (i hvert fald af en kvinde), og det er også et resultat af kønsroller. Det er vigtigt at samtalen om voldtægt ikke udelukker mænd eller ikke-binære for den sags skyld. Voldtægt handler ikke bare om frihed over egen krop og behøver ikke tales ind i et ideologisk syn eller forklares, hvorfor vi er imod det. Hele sætningen skader mere end den gør gavn. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) OBS: Vedtages ÆF 36 bortfalder ÆF 35 ÆF 39 I linje 128 slettes grov Motivation: Vi mener ikke blot, at det er grov uagtsom voldtægt, der skal være ulovlig, men uagtsom voldtægt generelt. Stillere: Anna Brændemose (SFU Frederiksberg), Nanna Bonde (SFU Nordvest), Karoline Vind (SFU Amager). Side 22

25 ÆF 40 I linje 129 efter skabe stærkere nødvendighed for samtykke. indsættes Det er afgørende for os, at der ikke gives en lavere straf for uagtsom voldtægt. Motivation: Vi frygter, at en konsekvens ved at ulovliggøre uagtsom voldtægt vil være, at man rangordner voldtægter og giver en lavere straf, hvis der er tale om uagtsom voldtægt. Det mener vi er problematisk, og derfor bør der stå, at SFU støtter at uagtsom voldtægt ulovliggøres, men at straffen skal forblive den samme. Stillere: Anna Brændemose (SFU Frederiksberg), Nanna Bonde (SFU Nordvest), Karoline Vind (SFU Amager). ÆF 41 I linje 128 til 129 slettes: Derfor ønsker vi, at grov uagtsom voldtægt skal være ulovligt, da det vil skabe stærkere nødvendighed for samtykke "Derfor mener SFU, at lovgivningen om voldtægt skal ændres. Voldtægt skal ikke defineres ved, hvorvidt den ene part har sagt klart nej, eller har gjort fysisk modstand. Voldtægt skal defineres som mangel på samtykke. En person, der sover eller er bevidstløs, kan ikke sige nej. En person, der har lyst til sex, kan sige ja. Motivation: En voldtægt er altid en voldtægt, hvis en person ikke vil have sex. Det er faktisk meget simpelt. Sådan er vores lovgivning ikke idag- derfor skal det ændres. Det mener både Center for Voldtægtsofre, Dansk Kvindesamfund og Lokk landssammenslutningen af danske kvindekrisecentre. Det er en kamp som SFU bør støtte op om. At straffe uagtsom voldtægt er at udvande voldtægtsbegrebet. Det ikke meningsfyldt at straffe overgræbs-personer mildere for ikke at vide, om personen de voldtog, havde lyst til sex. Hvis en person ikke har tilkedegivet at vedkommende vil have sex, og man derfor voldtager dem så er det stadig voldtægt. Det gælder uanset om personen sover, er bevistløs, er fuld eller er ved sine fulde fem. Det bør være SFU's ståsted i denne debat. Stillere: Gitte Velling(SFU Århus), Emma Thorup (SFU Herning), Christian Bak (SFU Silkeborg) Christopher Ilfeldt (SFU Indre By) OBS: Vedtages ÆF 39 bortfalder ÆF 37 og 38. ÆF 42 I linje 132 efter der aldrig fører til en dom. indsættes Side 23

26 Alle der forsøger at melde en voldtægt skal sættes i forbindelse med en psykolog eller anden professionel hjælp til at bearbejde deres traume, uanset om der er beviser nok til at anmelde voldtægten eller ej. Motivation: Om end vi er imod at have et afsnit om konkret politik i dette papir, bør dette være en stor del af vores politik omkring voldtægt, hvis vi beslutter os for at skrive vores nuværende politiske forslag ind. Ofre for voldtægt står i en forfærdelig situation. Man opdrages af samfundet til at bebrejde sig selv for ens overgreb, det er svært at tale om oplevelsen og både omgangskreds og retssystemet reagerer med mistro. Hvis man melder sin voldtægt efter de fysiske beviser er forsvundet (om der så er gået et par dage eller et par år), eller der ikke er nok beviser at bygge en sag på, skal man stadig tilbydes hjælp. Mange ved ikke, hvad de skal gøre, når politiet afviser deres anmeldelse. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Christine Lütze Pedersen (SFU Vesterbro) ÆF 43 I linje 129 til 133 slettes Ligeledes ønsker vi et klart opgør med den mistænkeliggørelse som voldtægtsofrer bliver mødt med i kontakt med de offentlige myndigheder. Det er et kæmpe problem, at der er så mange sager, der aldrig fører til en dom. Vi vægter retssikkerheden højt, derfor skal ofrene hjælpes til at udtrykke deres anklage. Motivation: "Vi mener, at det allerede står tydeligt i linje 92-96, og derfor giver det ikke mening at have stående igen. I linje står: Alt for mange og især kvinder får deres grænser overskredet. Sexchikane er virkeligheden for langt de fleste kvinder, og ofrene får ofte at vide, at de er nærtagende, eller at de selv var skyld i det. Selv i sager om voldtægt pålægges skylden ofte offeret selv af både politiet og retssystemet, og sagerne medfører sjældent straf. Samtykke skal være grundstenen for al seksuel opførsel, og alle skal have frihed til at udleve deres seksualitet. Stillere: Sofie Lippert (SFU Århus Midt), Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro), Esther Hørby (SFU Århus Nord), Bertram Kjerulff (SFU Århus Nord) ÆF 44A I linje 137 til 139 slettes: Vi kæmper for højere offentlige lønninger, da dette vil være en anderkendelse af mange typiske kvindefag, der idag er underbetalte og derved skaber kønslig ulighed Vi kæmper for højere lønninger i typiske kvindefag, der tidligere ikke er blevet anerkendt på lige fod med typiske mandefag. Derved vil vi også komme en del af løngabet mellem mænd og kvinder til livs. Side 24

27 Motivation: Problemet er i en kønslig kontekst ikke offentlige lønninger generelt, men at omsorgsfag og andre typiske kvindefag er blevet set ned på gennem historien som husarbejde og derfor ikke rigtigt arbejde. Stillere: Julie Adelkvist-Knudsen (SFU Østerbro), Christian Bak (SFU Silkeborg) og Astrid Aller (SFU Valby-Vesterbro) ÆF 44B I linje 137 til 139 slettes: Vi kæmper for højere offentlige lønninger, da dette vil være en anerkendelse af mange typiske kvindefag, der i dag er underbetalte og derved skaber kønslig ulighed Vi kæmper for at fjerne lønforskellen mellem kønnene. Den gennemsnitlige lønforskel på mænd og kvinder er i dag mellem 17-20%. Vi kæmper for højere lønninger og større anderkendelse af de klassiske "kvindefag". De fag, der tidligere har været betragtet som sidebeskæftigelser til mandens rigtige arbejde. De fag, der af den årsag, har en lavere løn og lavere anerkendelse. Motivation: Det er ikke meningsfyldt blot at kæmpe for højere lønninger i det offentlige(som der står i det oprindelige), hvis vi vil løngabet til livs. Datamatikere(mandefag) i det offentlige får højere løn end pædagoger(kvindefag) i det offentlige selvom de to uddannelser er lige lange. Det nytter derfor ikke noget at hæve lønnen ligeligt for både datamatikeren og pædagogen. Det ændre ikke på løngabet. Pædagoger og sygeplejersker m.m arbejder idag også i den private sektor og disse klassiske kvindeprofessioner har brug for et lønløft, uanset om det er i den private eller offentlige sektor. Derfor skal SFU kæmpe for højere lønninger og også større anderkendelse til de klassiske kvindefag, i stedet for blot højere offentlige lønninger. Stillere: Gitte Velling(SFU Århus) og Jacob Klivager Vestergaard(SFU Aalborg) ÆF 44C Det oprindelige ÆF 45 I linje 139 efter og derved skaber kønslig ulighed. indsættes Vi kæmper for bedre mulighed for at gå ned i tid, for forældre og alle andre, uanset køn. Mange kvinder er i dag på deltid, hvilket skaber uligeløn. Derfor skal forholdene for at arbejde mindre eller på deltid, generelt og særligt for mænd, forbedres, også i det private. Side 25

28 Udover dette arbejder vi også for flere fuldtidsstillinger indenfor de klassiske kvindefag. Mange fagligheder er begrænset ved et lavt udbud af fuldtidsstillinger og mange deltidsstillinger. Det gør, at mange kvinder ikke har mulighed for fuldtidsarbejde, selvom de gerne vil. Det skaber økonomisk ulighed mellem køn. Motivation: Det er ikke nok blot at kæmpe for højere løn, for en stor del af den kønslige ulighed, når det kommer til løn, skyldes også, at flere kvinder end mænd arbejder deltid. Løsningen er dog heller ikke blot flere fuldtidsjob. Som marxist har jeg det mærkeligt med at skulle kæmpe for mere arbejde, som hovedregel på man kæmpe for mindre. Det er smart at dele det arbejde der er, så færre er arbejdsløse, og det er godt for børn og familier, at forældrene har mere tid, Derfor skal mulighederne for lavere arbejdstid gøres lettere tilgængeligt for særligt mænd, samtidig med, at udbudet af fuldtidstillinger i de klassiske kvindefag øges. Stillere: Gitte Velling (SFU Århus) ÆF 46A I linje 141 til 146 slettes: Ligestilling kræver en indsats helt fra folkeskolen. i alt for lang tid har seksualundervisning været underpririoteret. Vi kæmper for at seksualundervisning skal fylde mere på skoleskemaet. Teenagere skal ikke lære, hvad seksualitet er fra internetporno og [ ] blive mærket. At skabe ligestilling i vores samfund kræver også en indsats i grundskolerne. Seksualundervisning og undervisning i køn og kropsforståelse skal fylde mere i skolerne. Ingen skoler, skal kunne frasige sig at undervise børn og unge i noget så grundlæggende som forståelsen af egen krop og seksualitet og eget køn. Vi kæmper for en seksualundervisning, der inddrager fagpersoner og erfaringspersoner, der har forståelse for diversiteten i køn, seksualitet og kropsforståelse. Vi kæmper for en seksualundervisning, der fylder mere og bygger på en feministisk analyse, så børn og unge for en forståelse for de uligheder, der er i vores samfund, og hvordan de kan ændres. Vi kæmper en åben og inddragende seksualundervisning, der giver forståelse, fordybelse og plads til alle. Side 26