Vi er ét historiens hus, dvs. både museer og arkiver, både frivillige og. nmlkji. nmlkj FUR. Furesø Museer.

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer FUR CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Furesø Museer ckh@furesoe.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Stavnsholtvej 3 Postnummer By 3520 Farum MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Furesø museers vision er at være en førende leverandør af identitet under overskriften ind i historien, ud til borgerne, frem i verden. Med faglighed og passion præsenterer vi den lokale historie og den del af Danmarkshistorien, der er indvandringens kulturhistorie. Vi går det ekstra skridt for at møde borgerne, der hvor de er; vi skaber resultater for vores ejere, vores gæster og os selv. Vi er ét historiens hus, dvs. både museer og arkiver, både frivillige og

2 Faguddannede, både national og lokalviden, og vi har en særlig forpligtelse til at være relevant og tilgængelig for alle borgere ikke blot lokalt. Det er for Furesø Museer en fast strategi at produktudvikle og vokse ved at være unikke i forskning og formidling både nationalt på det immigrationshistoriske område og lokalt på lokalmuseet. I hård konkurrence om borgernes tid arbejder vi med fleksible åbningstider, et attraktivt mix mellem faste udstillinger og skiftende særudstillinger, vi inddrager ny teknologi, og vi overrasker med nye løsninger. Vi fastholder vores loyale gæster, samtidig skaber vi hele tiden nye ambassadører for Furesø Museer. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Furesø Museers vision om fleksibilitet, relevans, fornyelse og fordybelse er central i arbejdet i planperiode både i forbindelse med forskning, formidling, indsamling, bevaring og registrering. Museet opbygger i planperioden to nye permanente udstillinger på hhv. det immigranthistoriske og det lokalhistoriske område. Fokus i disse to processer er at gøre historien tilgængelig og relevant for brugerne ikke bare lokalt men også nationalt. Tilgængelighed og relevans sikres bl.a. gennem brug af ny teknologi, og museets rolle udfordres og udvides gennem fokus på tværs af tid med perspektivering til nutid og med sigte ud over Danmarks grænser. Gennem deltagelse også i tværkulturelle og tværinstitutionelle projekter, søger museet at engagere nye ambassadører ikke bare i lokalområdet men også på landsplan og i verden. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Furesø Museers genstandsområde dækker dels lokalt områdets historie og dels nationalt indvandringens kulturhistorie. Indsamlingen fokuserer derfor indenfor disse to områder med vægt på de igangværende undersøgelser. Indenfor de seneste par år har museet lokalhistorisk fokuseret primært på 1900-tallets historie dels ved indsamling af materiale til belysning af lokalområdets udvikling som forstadsområde efter 2. verdenskrig og dels ved indsamling af materiale og viden til belysning af lokalområdets største arbejdsplads i 1900-tallet, Flyvestation Værløse. Førstnævnte indsamling bestod af en del enkeltgenstande, mens sidstnævnte emne primært afstedkom indsamling af en række interviews fra tidligere medarbejdere, idet undersøgelsen blev lavet gennem et tæt samarbejde med Flyvevåbnets Historiske Samling, der har bidraget med et betydeligt indlån af

3 genstande, billeder og arkivalsk materiale. Af større enkeltsamlinger, der er tilgået museet indenfor den seneste årrække, skal nævnes en samling af redskaber m.v. fra kunstneren Knud Kyhn s hus og værksted. Immigrationshistorisk har museet igennem det seneste år igangsat en større indsamling i forbindelse med opbygningen af museets hjemmeside og de foreliggende planer for en ny permanent udstilling om indvandringens kulturhistorie i Danmark. Der er således indsamlet materiale tematisk indenfor forskellige grupper af immigranter og forskellige emner herunder madkultur, krigsramte børn, svenske immigranter i 1800-tallet osv.. Desuden indsamles løbende genstande til at belyse de enkelte historier såvel tematiske som personlige. I 2010 har museet igangsat et forskningsprojekt om ægteskabsimmigration og tværkulturelle ægteskaber, der har medført indsamling af en række portrætter af tværkulturelle ægtepar. Denne indsamling fortsætter i den kommende planperiode og suppleres med genstands og billedindsamling. Immigrantmuseet har igennem en længere årrække indsamlet oplysninger dels om tildeling af indfødsret og dels om arbejdsopholdstilladelser i det 19. og 20. århundreder. Disse oplysninger udgives i en database, der ved udgangen af 2010 rummer hhv. ca og ca oplysninger. Indsamlingen og tilgængeliggørelsen af disse oplysninger er en vigtig del af museets løbende arbejde og genererer op mod besøgende i databasen årligt. Den nuværende genstandssamling består af i alt ca genstande, hvoraf langt hovedparten fortæller lokalområdets historie. Udover de genstande rummer museet desuden en arkæologisk samling, som stammer fra det tidligere Værløse Museums tid som arkæologisk museum før Samlingen dækker Furesø Kommune i forhistorisk tid, men regnes ikke som en del af den egentlige museumssamling. I 2010 har museet overtaget en bogsamling fra Københavns Hovedbibliotek, der primært rummer litteratur om indvandring og integration til Danmark udgivet fra slutningen af 1960erne og frem. Samlingen, der rummer ca titler er tilgået museet som forskningsbibliotek og indgår derfor ikke som en direkte del af samlingen. Foruden den museale indsamling varetager museet også opgaven som lokalarkiv for lokalområdet og som stadsarkiv for Furesø Kommune.Af større indsamlingsopgaver har museet i den foregående planperiode modtaget materiale i form af de administrative arkivalier fra de to tidligere kommuner, Værløse og Farum, i forbindelse med kommunesammenlægningen i I løbet af 2010 har museet desuden modtaget 289 flyttekasser med kommunens byggesagsarkiv, der i øjeblikket er under arkivering. I den forgangne planperiode har Furesø Museer desuden

4 foretaget en sammenlægning af de to lokalarkiver fra hhv. Værløse og Farum og dermed samlet den lokalhistoriske viden på en lokalitet. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Museets indsamling bygger først og fremmest på en geografisk afgrænsning i forhold til lokalområdet, således at de indsamlede genstande har lokal proveniens. Immigrationshistorisk bygger indsamlingen på en tematisk afgrænsning med et nationalt sigte. Tidsmæssigt dækker begge museumsafsnit nyere tid, dvs. der fokuseres på indvandring gennem de seneste 500 år, såvel som lokalsamfundets historie gennem de seneste 500 år. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Furesø Museer koordinerer indsamling med en række private og statslige samarbejdspartnere afhængigt af de igangværende undersøgelser. For eksempel har museet i en årrække samarbejdet med Flyvevåbnets Historiske Samling omkring indsamling på Flyvestation Værløse. Omkring immigrationshistorie samarbejder museet i øjeblikket med Museum Lolland-Falster og Museum Amager omkring arbejdsindvandringshistorie. I fremtiden planlægges yderligere samarbejder med lokale og regionale museer, således at indsamlingen bredes ud nationalt. Samarbejdet gennemføres både med statsanerkendte, statslige og private museer. Museet samarbejder således f.eks. med kinesisk-dansk museum med henblik på indlån af genstande og indsamling af livshistorier blandt kinesiske immigranter. Endelig samarbejder museet med en række organisationer og foreninger i indsamlingsarbejdet som et led i en indsamling af viden både lokalhistorisk men også især på det immigrationshistoriske område. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Furesø Museer står i planperioden overfor opbygning af nye permanente udstillinger såvel på det lokalhistoriske som på det immigrationshistoriske område. Museets indsamling prioriteres derfor i de kommende år, så den understøtter dette arbejde. Lokalhistorisk prioriteres indsamling af genstande og viden, der supplerer den eksisterende samling med bevidstheden om, at der allerede findes en omfattende lokalhistorisk samling. Prioriteringen vil derfor i planperiodens første halvdel være at supplere den eksisterende genstandssamling med henblik på at fortælle lokalområdets historie. Indenfor immigrationshistorien gennemføres en bred indsamling indenfor fem overordnede temaer, nemlig modtagelse af immigranter, fysiske forhold så som beklædning og bolig, madkultur, traditioner og kulturmøde. Indsamlingen gennemføres gennem hele

5 planperioden, idet den brede indsamling dels prioriteres i forhold til den permanente udstilling og dels i opbygningen af en basissamling til belysningen af indvandringens kulturhistorie. Foruden indsamling til den permanente udstilling og supplering af den eksisterende lokalhistoriske samling satser Furesø Museer i planperioden på indsamling indenfor de opstillede forskningsområder. Museet forventer i planperioden at gå i forhandling med Undervisningsministeriet om at overtage ca. 300 genstande vedrørende Jonstrup Seminarium, der tidligere har hørt til Dansk Skolemuseums samling. Denne indsamling suppleres med et supplement af museets samling vedr. skolevæsenet i lokalområdet fra 1800-tallet til i nutiden. I planperioden prioriteres desuden en undersøgelse af udviklingen af og deltagelse i de lokale foreninger med en tilhørende indsamling i den forbindelse. Endelige indsamles genstande og viden om lokalområdets fem kirker og disses udvikling og betydning. For immigrationshistorien indsamles ligeledes i planperioden indenfor de valgte satsningsområder, der består af hhv. arbejdsmigration, indfødsret og højtidsskikke. Desuden planlægges et indsamlingsprojekt af historien om den danske journalist Henning Becker bl.a. bestående af hans beretning og livshistorier fra de børn, han tog med fra Vietnam til Danmark i 1960erne og 1970erne. Museets arkiver indsamler løbende lokalhistorisk materiale til supplement af den eksisterende samling bl.a. med fokus på foreningsarkiver. Stadsarkivet indsamler og opbevarer papir såvel som elektroniske arkivalier fra Furesø Kommune foruden de resterende arkivalier fra hhv. Værløse og Farum kommuner. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets overordnede vision som identitetsskabende kulturinstitution understøttes af planperiodens indsamlingsstrategi ved gennem supplement af den eksisterende samling at skabe en lokal identitet for Furesøborgerne gennem århundreder. De tre satsningsområder skole, med fokus på skolevæsen, foreninger og kirker er alle på hver sin måde institutioner, der er vigtige enkeltdele i den lokale identitet med skiftende historie og betydning. Opbygningen af en bred samling af genstande og viden om indvandringens kulturhistorie er identitetsskabende både for gruppen af danskere med anden etnisk baggrund og for danskere med dansk baggrund gennem generationer, idet den kommende samling giver et billede af både immigranterne og deres modtagelse af danskerne. Centralt i indsamlingsarbejdet er kontakten med de involverede, sådan at indsamlingen gennemføres i samarbejde med lokale kulturinstitutioner og foreninger enten historiske, etniske el. lign. Gennem outreach i indsamlingsarbejdet sikres det

6 medejerskab, der er forudsætningen for, at museet opnår sit mål om at være relevant både på det lokalhistoriske og det immigrationshistoriske område. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Furesø Museer har i gennemført en gennemgang af hovedparten af museets magasiner i samarbejde med museets konservatorer fra Bevaringscenter Øst. Efterfølgende blev et antal af museets magasiner fraflyttet som led i en effektivisering og forbedring af museets magasinforhold. Flytningen fandt sted i efteråret Museets samling består af ca genstande og ca hyldemeter arkivalier, hvoraf hovedparten udgøres af Furesø Kommunes stadsarkiv. Begge samlinger vurderes generelt til at være i god stand. I forbindelse med magasinflytningen blev omkring af museets genstande efterset bl.a. for angreb fra skadedyr o.lign. og en stor del af genstande blev frysekonserveret som præventiv foranstaltning for at undgå bevaringsmæssige problemer på de nye magasiner. Et mindre antal genstande blev i forbindelse med museets magasinflytninger udvalgt til kassation på baggrund af en kombination af dårlig bevaringstilstand og manglende lokal proveniens o.lign. Denne gennemgang med henblik på kassation pågår stadig sideløbende med arbejdet med at færdigindrette de nye magasiner. I forbindelse med nedtagningen af de nuværende permanente udstillinger pågår en løbende vurdering af de enkelte genstandes bevaringstilstand. Enkelte genstande er udvælges til egentlig konservering, mens alle genstande af træ og tekstil søges frysekonserveret for at vedligeholde en præventiv konserveringsindsats inden placering i de nye magasiner. Med baggrund i anbefalingerne fra konservatorgennemgangen i 2008 foregår desuden en løbende ompakning af genstande, der hidtil har været opbevaret skabe i museets udstilling, sådan at museet i fremtiden opnår en opdeling mellem udstilling og magasin. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Furesø Museer flyttede i 2009 ud af en række af museets magasiner med dårlige adgangs-, plads- og klimaforhold. Museets genstandssamling er således fortrinsvis samlet på tre genstandsmagasiner. Ved udgangen af 2010 er museet stadig i gang med at flytte ud af de sidste af de gamle magasiner som led i en samling af udstillingsvirksomheden på to steder frem for som hidtil på fire steder. Derudover råder museet over seks arkivmagasiner.

7 Genstandsmagasinerne består af et nyt magasin til store genstande, indrettet i en lagerhal i Farum med plads til store genstande, gode adgangsforhold, alarm og stabile klimaforhold. Mindre genstande er flyttet til 19 nyindrettede magasinrum i en bygning, der tidligere hørte til Jonstrup Seminarium. I forbindelse med overtagelse af rummene valgte museet at få beskyttet alle rum for UV stråling fra vinduer samt mørkelagt et rum, der er under indretning til opbevaring af malerier. Der er i indretningen generelt lagt vægt på brug af materialer, der sikrer genstandenes bevaring. Derfor forventes ikke, at genstandssamlingen i særlig grad er i fare for nedbrydning. Museets tredje blivende genstandsmagasin er indrettet i kælderen under Farum Kulturhus og vil fortsat benyttes til mindre genstande. Øvrige magasiner, der hovedsageligt består af magasinopbevaring i udstillingsområder foruden nedpakning af tidligere permanente udstillinger, forventes fraflyttet i løbet af den kommende planperiode. Nedpakkede genstande frysekonserveres efter behov, inden de flyttes på magasin for at sikre en fortsat præventiv indsats omkring bevaringstilstand Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Furesø Museer er andelshaver i Bevaringscenter Øst, der fungerer som konsulenter for museet i bevaringsog konserveringsopgaver efter behov. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Furesø Museer forventer i den kommende planperiode at afslutte sidste fase af museets strukturforandringer. Det betyder først og fremmest, at indretningen af de to nye genstandsmagasiner færdiggøres, hvilket bl.a. omfatter ordning af museets malerisamling, flytningen af en større del af museets tekstilsamling, der allerede i foregående planperiode er frysekonserveret og flytning og frysekonservering af udvalgte genstande opbevaret i museets permanente udstilling. I forbindelse med indretningen fortsætter gennemgangen af genstandssamlingens bevaringstilstand. Der forventes ingen særlig gennemgang med henblik på eventuel kassation i den kommende planperiode. Et vigtigt bevaringsmæssigt indsatsområde er knyttet til indsamlingen af genstande om immigrationshistorie. Museet forventer at indtage et større antal genstande i planperioden, som vil kræve en bevaringsmæssig indsats i form af hensigtsmæssig opbevaring, eventuel konservering osv. Arkivalsk prioriteres i den kommende planperiode modtagelse og bevaring samt ekspedition i de lovbefalede elektroniske arkivalier fra Furesø Kommune. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)

8 Museets konserveringsplaner understøtter museets rationaliseringsbestræbelser i form af indretning af færre og bedre magasiner, end museet hidtil har haft. Derudover understøtter bevaringsstrategien museets indsamlingsplaner for den kommende fireårige periode ved at sørge for acceptabel opbevaring til den fremtidige indsamling af genstande både til supplement af lokalhistorien og til immigrationshistorien. I forhold til forskningsstrategien lægger bevaringsindsatsen vægt på at muliggøre indsamling og magasinering af genstandssamlinger og anden viden i forbindelse med de udvalgte indsatsområder. Formidlingsmæssigt understøtter bevaringsstrategien i planperioden museets samlede arbejde, idet der i den første del af planperioden fokuseres på nedpakning af de tidligere permanente udstillinger og evt. konservering af enkeltgenstande til brug i den nye permanente udstilling. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Furesø Museers genstandssamling er registreret i Regin, mens den arkivalske samling i form af arkivalier, billeder m.v., er registreret i arkivregistreringsprogrammet Arkibas. Museet har et mindre efterslæb af indtagne men uregistrerede genstande. På arkivet har sammenlægningen af lokalarkiverne og en målrettet indsats i løbet af især betydet en markant nedbringelse af registreringsefterslæb. På stadsarkivet pågår ligeledes en målrettet indsats for at nedbringe efterslæb. Nyindkomne genstande registreres efter museumssagsprincippet med fokus på årsag til accession og fremtidig anvendelse. Historisk merviden om de lokalhistoriske genstande opbevares primært i den lokalhistoriske arkivalske samling, mens historisk merviden om de migrationshistoriske genstande fremadrettet registreres i de indsamlede museumssager. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Hovedparten af Furesø Museers genstandssamling blev registreret i Regin ved OCR-skanning af de manuelle registreringer i Dette drejer sig om genstandssamlingen fra det tidligere Værløse Museum. Siden kommune- og dermed museumssammenlægningen af museer og arkiver i hhv. Værløse og Farum har pågået et arbejde med manuel flytning af genstandsregistreringer fra Arkibas til Regin for de genstande, der tidligere hørte til i samlingen for Farums Arkiver og Museer. Denne flytning er beskrevet i handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre.

9 Dette arbejde er i det store og hele afsluttet, således at Furesø Museers samling er søgbar i Regin med undtagelse af et mindre registreringsefterslæb, og opbevaringsoplysninger for hovedparten af de genstande, der blev flyttet til de nyindrettede magasiner. Ligeledes er museets arkæologiske samling ikke indberettet i Regin, men da museet ikke har arkæologisk ansvar regnes den som være at regne som studiesamling. Derfor planlægger museet ikke en målrettet indsats i planperioden for at indføre denne samling i Regin. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Furesø Museers strategi for registrering i den kommende planperiode er delt i to sideløbende indsatsområder. Først og fremmest fokuseres på registrering af opbevaring på de nyindrettede magasiner. Dette arbejde medfører samtidig en gennemgang af de eksisterende registreringer, således at der i en vis grad gennemføres en normalisering af databasen. Endelig fokuseres på nedbringelse af det mindre registreringsefterslæb, der findes i den lokalhistoriske samling. For det andet forventes, i henhold til museets indsamlingsstrategi for den kommende planperiode, en større indsamling af genstande til den immigrationshistoriske samling. Registreringen af denne samling forventes prioriteret højt i den kommende planperiode. Samtidig planlægges en målrettet indsats for at færdigregistrere den nuværende samling af immigrantinterviews, der bl.a. er indsamlet i forbindelse med museets udarbejdelse af Immigrantmuseets hjemmeside. Der udarbejdes i planperiodens begyndelse en registreringspraksis, der bl.a. lægger vægt på accessionsbegrundelse, og som fokuserer på tematiske indsamlinger efter museumssagsprincippet. Foruden de to registreringsmæssige arbejdsområder, som ovenfor er beskrevet, forventer museet i den kommende planperiode at færdiggøre arkiveringen af Furesø Kommunes byggesagsarkiv foruden registrering af de indkomne administrative arkivalier. Endelig forventes gennemført en registrering af den modtagne bogsamling på titler vedr. immigration og integration, som museet har modtaget. Da bogsamlingen fungerer som forskningsbibliotek for museet vil denne registrering først og fremmest forsøges foretaget som konvertering af den eksisterende registrering. Hvis dette skulle vise sig uigennemførligt, udarbejdes i planperioden en lokal bibliografisk database over samlingen. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) I overensstemmelse med museets ansvarsområder har

10 Furesø Museer i den forgangne planperiode gennemført forskningsprojekter, der både dækker det lokalhistoriske område og den nationale immigrationshistorie. Lokalhistorisk har museet primært fokuseret på byudvikling i 1900-tallet med undersøgelser om forstadsudvikling, om gartnerier, som er et særkendetegn for området, om selvbyggere og senest om den nu nedlagte Flyvestation Værløse. Immigrationshistorisk har museet i foregående planperiode gennemført et komparativt forskningsprojekt om integrationshistorie gennem 500 år med udgangspunkt i tre grupper af arbejdsindvandrere, nemlig hollandske bønder i tallet, polske landarbejdere omkring 1900 og tyrkiske gæstearbejdere i 1960 erne og 70 erne. Resultaterne af dette projekt, der er gennemført i samarbejde med Museum Amager og Museum Lolland Falster samt Dragør Lokalarkiv, vil i den kommende planperiode formidles, og den planlagte undervisningsdel færdiggøres. I 2010 er igangsat et forskningsprojekt om ægteskabsmigration, der bygger på interviews med tværkulturelle ægtepar. Projektet undersøger vilkår for og opfattelser blandt tværkulturelle par, hvoraf den ene part er dansk, og som har valgt at bosætte sig i Danmark indenfor de seneste to årtier. En væsentlig del af museets arbejde indenfor den forudgående planperiode har bestået i strukturering af den lokalhistoriske viden til brug for den nye permanente udstilling. Immigrationshistorisk har museet igennem de sidste år opbygget en strukturel viden om indvandringens kulturhistorie med henblik på at kunne indrette og prioritere forskellige satsningsområder i den kommende permanente udstilling. Dette arbejde vil også i den kommende planperiode have væsentlig betydning i museets forskningsmæssige arbejde. Forud for udarbejdelsen af egentlige planer for en permanent udstilling gennemførte museet et museologisk forskningsprojekt i form af en internationalt komparativ undersøgelse af formidlingen af migrationshistorie. Museet hentede i den forbindelse inspiration i Canada, USA, Frankrig og Tyskland. Inspirationen fra dette arbejde søges i den kommende periode formidlet både teoretisk og praktisk. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Furesø Museer prioriterer i høj grad et bredt spektrum af samarbejdsrelationer i løsningen både af forsknings- og formidlingsopgaver. Lokalhistorisk består samarbejdsrelationerne primært af et bredt samarbejde med museets to lokalhistoriske støtteforeninger ligesom der i de igangværende forskningsopgaver søges inddraget relevante samarbejdspartnere i form af foreninger, institutioner, forvaltninger o.lign. Af eksempler på sådanne samarbejder kan nævnes et samarbejde med Furesø Boligselskab i 2007 i et projekt om

11 teenagekultur i et lokalt boligområde, og senest har museet således samarbejdet med Flyvevåbnets Historiske Samling i Karup i undersøgelsen af Flyvestation Værløse som arbejdsplads. Af regionale samarbejder kan nævnes et igangværende projekt om forstadskultur, der udføres af en gruppe arkiver og museer i Storkøbenhavn. Det andet satsningsområde indenfor lokalhistorien er en undersøgelse af lokalområdets foreningsliv. Furesø- Immigrationshistorisk samarbejder museet både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt i løsningen af forskningsopgaver. Museet indgår i internationale netværk som AEMI, Association of European Migration Institutions, og netværket af migrationsmuseer under Unesco. Samtidig har museet et løbende samarbejde med institutioner i Sverige og Norge, herunder Utvandrarnas Hus i Växjö og Sverige Amerika centeret i Karlstad. Nationalt samarbejder Furesø Museer med Udvandrer Arkivet i Aalborg samt med lokale museer som rådgiver i forbindelse med planlægning af særudstillinger og projekter omkring immigrationshistorie. Endelig har museet i den forgangne planperiode i forskellige sammenhænge samarbejdet med forskere og phd. studerende bl.a. fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og RUC. Forskningssamarbejdet mellem museet og universiteter både i Danmark og i udlandet vil i den kommende planperiode prioriteres. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Museets forskning vil i den kommende planperiode udgøres dels af delundersøgelser til grundlag for de kommende permanente udstillinger både lokalhistorisk og immigrationshistorisk. Dette arbejde struktureres først og fremmest i forhold til de udarbejdede planer for udstillingens struktur. I begyndelsen af planperioden oprettes en immigrationshistorisk videnskabelig komité bestående af et antal bredt funderede videnspersoner, hvis funktion ikke bliver at være smagsdommere overfor museets forskningsarbejde men aktive leverandører, medspillere og sparringspartnere. Museet vil desuden i planperioden særligt på immigrationsområdet prioritere at styrke samarbejdet med Udvandrer Arkivet i Aalborg og til universiteter både i Danmark og udlandet. Endelig vil museet arbejde på at etablere et europæisk forskningssamarbejde indenfor mindst et af museets satsningsområder. Lokalhistorisk vil museets forskning i den kommende planperiode fokusere på tre satsningsområder. For det første vil museet undersøge skolevæsenets udvikling og opbygning i lokalområdet med fokus bl.a. på Jonstrup Seminariums rolle i lokalhistorien. Undersøgelsen vil bl.a. bygge på den arkivalske viden, der ligger i Stadsarkivet for Furesø Kommune samt på den viden, der findes om Jonstrup Seminarium både i den lokalhistoriske samling og i samlingen fra det tidligere Dansk Skolemuseum. Desuden tænkes inddraget den nyere skoleudvikling og læringstiltag.

12 området er kendetegnet af et rigt og bredt foreningsliv. I undersøgelsen tages udgangspunkt i en række af de lokale foreninger bl.a. med vægt på den individuelle drivkraft i foreningslivet og foreningslivets udvikling og eventuelle afvikling eller ændring igennem den seneste årrække. Det tredje lokalhistoriske satsningsområde er en undersøgelse af de 5 lokale kirkers historie og betydning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i kirkernes beliggenhed og arkitektur samt deres historie i tilknytning til nærmiljøet. Immigrationshistorisk vil museets forskning i den kommende planperiode ligeledes bestå af tre satsningsområder. Det første forskningsområde er arbejdsindvandring i det 19. og 20. århundrede. Projektet undersøger sammenhængen mellem industriel udvikling og brug af immigrerende arbejdskraft. Ligeledes søges omfanget af og reglerne for arbejdsindvandring kortlagt i forhold til skift i arbejdsmarkedet, økonomiske faktorer og sektormæssige udviklinger. Projektet søges gennemført som et europæisk komparativt projekt i samarbejde med et antal europæiske institutioner, der arbejder med migration. I forlængelse af denne undersøgelse gennemføres i planperioden en undersøgelse af sammenhængen mellem regler for indfødsret og opholdstilladelse og velfærdsstatens opståen. Med udgangspunkt i den første indfødsretslov fra 1776 og indretningen af sociale institutioner som skole og fattigvæsen i begyndelsen af 1800-tallet undersøges sammenhængen mellem betydningen af og reglerne for at komme til Danmark, set i lyset af udviklingen af det danske velfærdsystem frem til den samtidige debat om opholdstilladelse, 24-års regler og pointsystemer m.v. i en på nogle måder udfordret velfærdsstat. I det tredje forskningsprojekt undersøges en række af de højtider, der er kommet til Danmark med immigranter siden midten af 1900-tallet. Projektet undersøger højtidsskikke og deres betydning samt sammensmeltning mellem immigrantkulturers højtider og danske traditioner. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Forskningsstrategien i planperioden understøtter Furesø Museers vision om at være identitetsskabende både indenfor det lokalhistoriske og immigrationshistoriske. Furesø Museer har et mål om at sætte Furesø Kommune på landkortet lokalt, nationalt og internationalt. Arbejdet med de permanente udstillinger stemmer overens med såvel museets indsamlingsstrategi som museets bevaringsstrategi for planperioden. Forskningsstrategiens satsningsområder indenfor lokalhistorien dækker tre forskellige aspekter af den lokale identitet. Samtidig er de tre valgte forskningsemner alle udtryk for dele af lokalsamfundet, der også har plads i samtiden. Dermed opfyldes museets vision om relevans for museets

13 brugere. Den immigrationshistoriske forskning lever op til museets mål om relevans, idet de tre udvalgte forskningsområder alle lægger vægt på at forholde de udvalgte emner til aktuelle emner f.eks. i den eksisterende debat. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) På det lokalhistoriske område har museet i overensstemmelse med sin strukturplan i statusårene valgt at bevare de to tidligere museers permanente udstillinger. Fokus har været på skiftende særudstillinger, alle på nær en med udgangspunkt i gennemførte undersøgelser. Således er der vist udstillinger om forstadsudviklingen og fingerplanen, om lokal kunst og om forlystelseslivet. Museet valgte på baggrund af den store magasinflytning og heraf omfattende genstandsgennemgang, at formidle dele af samlingerne i en særudstilling. Furesø Museer er et fusioneret museum og råder således også over en fusioneret genstandssamling og dele af den blev vist for publikum i en udstilling som også gav et indblik i et ellers ikke så synligt museumsarbejde. Museet valgte i en udstilling om lokal kunst, at udstille samtidigt i to af museets bygninger placeret i de to tidligere kommuner, der i dag er sammenlagt i Furesø Kommune. De to udstillinger kunne ses hver for sig, men fungerede bedst sammen. Tanken var at understrege det nye fælles. Slutteligt skal fremhæves en stor udendørs udstilling om Mølleådalen, som blev vist på facaden af museumsbygningen således at den var tilgængelig for publikum døgnet rundt. Samtidig med at den skabte opmærksomhed på museet, der nu havde skiftet navn til Furesø Museer, i bybilledet. I status perioden udarbejdede museet et katalog og etablerede en låneordning over de mange låneudstillinger om lokale emner som museet har udarbejdet. Det er muligt for institutioner og virksomheder i Furesø Kommune at låne disse. Endelig udarbejdede museet i samarbejde med samarbejdspartnere fra andre danske museer et forprojekt som afdækkede de tekniske muligheder for mobil formidling. Det første formidlingsinitiativ som museet tog i statusperioden, der også falder sammen med museets fusionsperiode, var at lancere en ny hjemmeside med museets nye profil. Desuden valgte museet også at udkomme med et nyhedsblad to gange årligt. Herigennem præsenteres museets arbejde og det er også her museumsgæsterne kan finde en samlet kalender over de mange museumstilbud. Kalenderne fra de to store historiske foreninger i kommunen er også optrykt her.

14 Skoletjenesten har løbende arbejdet med at samkøre eksisterende lokalhistoriske tilbud samt udviklet nye til institutioner og skoler i Furesø Kommune. Disse modtager årligt et katalog over de mange tilbud de kan benytte sig af. Et fast initiativ som skal fremhæves er den årlige udgivelse af en lokalhistorisk læsebog som museet forærer alle kommunens 2-klasses elever. Bogen følges op af lærervejledninger, samt museumstilbud på skolerne og på museet. Indenfor det immigrantfaglige område viste Immigrantmuseet en særudstilling om svensk indvandring til Danmark. Udstillingen blev produceret i samarbejde med Udvandrernes Hus i Växjo, Sverige. Ellers har det formidlingsmæssige fokus været på opbygningen og lanceringen af Immigrantmuseets hjemmeside Denne hjemmeside har fungeret som museets primære formidlingsplatform, det er herigennem at museets undersøgelser er blevet præsenteret, her der er vist skiftende webudstillinger, indsamlet livserindringer og genstande. Det er her der kan blogges om emnet og her museets løbende arbejde med at skabe en ny stor permanent udstilling kan følges. Immigrantmuseet benytter også de sociale medier og udgiver sin egen halvårlige arrangementskalender. Immigrantmuseets arbejde er blevet formidlet såvel nationalt og internationalt. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) På det immigrantfaglige område samarbejder museet med en lang række internationale forskningsinstitutioner, museer og arkiver, som arbejder med migration. Museet er sammen med Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg de danske medlemmer i det internationale netværk Association of European Migration Institutions (AEMI). Institutionerne samarbejder løbende - også om formidlingsprojekter. Årligt holdes en konference hvor medlemmerne præsenterer sit arbejde, ligesom det bliver formidlet igennem netværkets årlige publikation. Immigrantmuseet deltager i en nordisk styregruppe med base i Sverige Amerika Centeret i Karlstad, som udvikler en fælles nordisk platform, hvorigennem de mange migrationsfaglige databaser formidles. Immigrantmuseet er også det danske medlem af UNESCOs netværk for migrationsmuseer. Netværket mødes årligt til en konference. Immigrantmuseet har i statusårene erfaringsudvekslet med 4 væsentlige migrationsmuseer, som har bidraget med deres erfaring og inspiration til udarbejdelsen af Immigrantmuseets nye permanente udstilling. Det drejer sig om Cité Nationale d Histoire de l Immigration i Paris, Pier 21 i Halifax, Ellis Island i New York og Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven. Immigrantmuseet samarbejder med en lang række organisationer og foreninger om at indsamle genstande, livserindringer og viden. I den

15 forbindelse formidles museets arbejde ude i de enkelte organisationer. Ligeledes formidles museets arbejde igennem samarbejdspartneren Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Museet samarbejder med Københavns Universitet, Center for Migrationsstudier, hvorfra blandt andet en Ph.dstuderende undersøger museets formidling. Museets undersøgelse om kærlighedsimmigration udgives i samarbejde med Roskilde Universitets Center. Museet samarbejder løbende med danske museer og arkiver. Ligesom museet har et tæt samarbejde med det lokale kulturliv, øvrige institutioner og forvaltninger. Til eksempel samarbejder museet med Social og Sundhedsforvaltningen om formidlingsinitiativer i naturen og byrummet, som er sundhedsfremmende. Museer samarbejder tæt med skoler og gymnasier omkring udvikling af museums- og undervisningstilbud til denne målgruppe. Museet samarbejder vedr. den lokale arkæologi med Hørsholm Egns Museum, hvis fund og viden formidles lokalt på museet i Furesø. Endelig samarbejder museet med de to lokale historiske foreninger. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) De to største formidlingsmæssige satsningsområder i planperioden er opbygningen af nye permanente udstillinger for hhv. Immigrantmuseet og for lokalmuseet. Begge processer er ved indgangen til 2011 i fuld gang og forventes afsluttet med åbning i For Immigrantmuseet består processen i en indretning af en tematisk nationalt dækkende udstilling i nye lokaler i Farum Kulturhus. I udstillingen arbejdes med en lagvis, dynamisk formidling, der udfordrer den besøgende og knytter op til Immigrantmuseets hjemmeside. Sideløbende prioriteres en videreudvikling af Immigrantmuseets hjemmeside med øget vægt på inddragelse af sociale medier og fokus på øget brugerinddragelse. I planperioden prioriteres i øvrigt udvikling af en ny brugerplatform til de indvandrehistoriske databaser for at øge tilgængeligheden og for at kunne formidle materialet både i genealogiske og andre historiske sammenhænge. Generelt er det en prioritet at udbrede kendskabet til Immigrantmuseets arbejde både nationalt og internationalt igennem planperioden. Immigrantmuseet skal i planperioden formidles bredt med fokus på at gøre den historiske, akademiske viden relevant for samtiden. I 2011 formidler museet projektet Velkommen Her?, der har været under udarbejdelse i statusperioden. Projektet har undersøgt integrationsbestræbelser gennem tre forskellige historiske eksempler, og formidles dels på en hjemmeside, der bliver tilgængelig fra Immigrantmuseets hjemmeside, og dels

16 i form af et undervisningsmateriale med fokus på gymnasier o.lign. Fokus i undervisningsmaterialet er integrationsstrategier og spørgsmålet Hvordan laver man en dansker? I løbet af planperioden prioriteres desuden videreudvikling og opbygning af en samlet skoletjeneste for Immigrantmuseet, hvor museets fokus bl.a vil være på national spredning og tilgængelighed for brugerne. Det vil i øvrigt være en prioritet at sørge for en bredde i formidlingen samt et tæt samarbejde med brugerne for at sikre sammenhæng med undervisningsplaner o.lign. I løbet af 2011 udgives resultaterne af Immigrantmuseets forskningsprojekt om ægteskabsmigration. Der vil i de øvrige planlagte forskningsprojekter blive lagt vægt på en formidling, der både tilgodeser det akademiske indhold og perspektiv og på formidling til en bredere gruppe. På lokalmuseet indrettes den permanente udstilling i den eksisterende udstillingsbygning, der i første år af planperioden rummer en særudstilling, men som derefter klargøres til en ny permanent udstilling, der dækker hele Furesø Kommunes lokalhistorie. I januar 2011 åbner en særudstilling om Flyvestation Værløse som det 20. årh. s største arbejdsplads i området. Denne udstilling vises i den eksisterende udstillingsbygning. I planperioden forventes udarbejdet og vist særudstillinger indenfor de lokalhistoriske forskningsområder både fra statusperioden og planperioden nemlig gartnerier, skolevæsenet, områdets kirker og foreningsvæsenet. Til visning af lokalhistoriske særudstillinger indrettes i begyndelsen af planperiode et særudstillingslokale i forbindelse med lokalmuseet. Lokalmuseets hjemmeside vil i planperioden skulle gennemgås og videreudvikles bl.a. med indførsel af sociale medier og en mere fleksibel brugerflade, sådan at det bl.a. bliver lettere for brugerne at følge museets arbejde. Samtidig vil der i planperiode blev fokuseret på at bringe museet ud i lokalområdet gennem mobile byvandringer, sådan at det bliver muligt at tilgå en del af museets formidling via mobiltelefon. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Med fokus på to nye permanente udstillinger knytter formidlingsstrategien an til museets vision om at komme ud til brugerne. Samtidig er det museets vision at være relevante og nærværende både lokalt og nationalt. Dette sker for Immigrantmuseet i kraft af museets fokus på at formidle emnet med vægt på genkendelse og relevans for brugeren, og med vægt på brugerinddragelse bl.a. gennem sociale medier, arrangementer og samarbejde med foreninger o.lign. Lokalt knytter relevansen op til museets lokale tilstedeværelse både på museet i en ny og samlet permanent udstilling og ude i lokalområdet med øget brugervenlighed i adgangen til museets tilbud. Generelt satser museet i planperioden på at arbejde med øget transparens i museets arbejde for brugerne.

17 Sammenhængen mellem de øvrige strategier og formidlingsstrategien er først og fremmest tydelig i arbejdet med de to permanente udstillinger, hvor både indsamling, bevaring og registrering knytter an til arbejdet med at opbygge en permanent immigrationshistorisk samling og at indrette en ny permanent lokalhistorisk udstilling. De i planperioden udvalgte forskningsområder formidles løbende dels i udstilling og dels i andre relevante formidlingsformer, og der lægges bl.a. vægt på formidling af forskningsresultater både akademiske og bredt i digital form. Desuden fokuserer museet i planperioden på opbygning af et undervisningsmateriale omkring indvandringens kulturhistorie med fokus på national tilgængelighed.