Jordbrugets prisforhold 2010

Transkript

1 Jordbrugets prisforhold 2010

2

3 Jordbrugets prisforhold 2010 Agricultural Price Statistics 2010

4 Jordbrugets prisforhold 2010 Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2011 Oplag: 100 Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave, Pris 45,00 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN X Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring * Foreløbige tal - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols * Provisional figures - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne statistik for jordbrugets prisforhold omfatter kalenderåret 2010 og dækker så vidt muligt prisniveauet på produktionsstederne (an/ab bedriftsenhed). Prisbegreber m.v. fremgår af afsnittet om metoder. Publikationsformen er stort set uændret i forhold til De flerårige oversigter med prisindeks viser de seneste fem års priser og er suppleret med figurer, der viser prisindeks for produkter og produktionsfaktorer siden Variabelnumrene i tabeller og figurer henviser til ordforklaringen på dansk og engelsk bagest i publikationen og anvendes også i de månedlige statistikker for jordbrugets priser. Der er adgang til månedspriser Landbrugets prisforhold og Potteplantepriser samt flerårigt prisindeks og prisoplysninger på Der er mulighed for løbende at få tilsendt denne månedsstatistik via e- mail ved at rette henvendelse til nedenstående kontaktpersoner. Der rettes en tak til de implicerede organisationer og firmaer for velvilje i forbindelse med materialets fremskaffelse. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Inger Larsen og Steffen Møllenberg, kontor for Fødevareerhverv. Eventuelle henvendelser: Specialkonsulent Inger Larsen, tlf , ila@dst.dk (landbrug) Specialkonsulent Steffen Møllenberg tlf , sml@dst.dk (gartneri) Danmarks Statistik, februar 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface The present price statistics relate to the calendar year 2010 and cover, to the greatest possible extent, the price level at the place of production (to/ex holding). The price concept, etc. appears from the section on methods. The publication form remains largely unchanged compared to The multi-annual summaries of price indices show prices over the past 5 years and are supplemented by figures showing price indices for products and production factors since The variable numbers in the tables and figures refer to the glossary in Danish and English at the end of the publication and are also used in the monthly price statistics published by Statistics Denmark. Information on price conditions in agriculture and a multi-annual price index is accessible from Statistics Denmark s web site at: under Prisstatistik (Price Statistics). In addition to the present annual price statistics, Statistics Denmark also publishes monthly information on Landbrugets prisforhold (Price conditions in agriculture) and Potteplantepriser, (Prices for potted plants), which is also accessible from Statistics Denmark s web site. It is possible to receive automatically the monthly information via . We would like to thank the organizations and businesses involved in providing the primary statistical data for their kind assistance. The primary data were collected and processed by Ms. Inger Larsen and Mr. Steffen Møllenberg, Statistics Denmark s Division for Food Industries. If you have any inquiries, please contact: Inger Larsen, Senior Adviser Tel.: , ila@dst.dk (agriculture) Steffen Møllenberg, Senior Adviser Tel.: , sml@dst.dk (horticulture) Statistics Denmark, February 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse 1. Jordbrugets prisforhold i Landbrug Produktpriser Faktorpriser Gartneri Tabelfortegnelse Metoder Ordforklaring Table translations Summary

8

9 Jordbrugets prisforhold Jordbrugets prisforhold i 2010 Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg under ét med 10 pct. i Landbrugets salgsprodukter udviste en stigning på 10 pct., mens gartneriprodukter steg med 6 pct. Prisindekset for jordbruget er på 108 i forhold til sammenligningsperioden I samme periode er nettoprisindekset steget med 22 pct. Figur 1. Prisudviklingen for jordbrug og forbrugerprisindekset Nettoprisindeks Jordbrug Kilde: Tabel 1 Landbrug Produktpriser steg med 10 pct. EU-støtte næsten afkoblet ikke afkoblet EU-støtte aftrappes Slut med præmier til planteproduktion Produktpriser Stigningen i landbrugets salgsprodukter på 10 pct. i 2010 var sammensat af en stigning i planteprodukter på 6 pct., og en stigning for husdyrprodukter på 12 pct. Prisindekset for landbrugsprodukter blev på 107 i forhold til sammenligningsperioden , sammensat af planteprodukter på 109 og husdyrprodukter på 106. Næsten alle direkte EU-støttemidler til plante- og husdyrproduktion blev afkoblet fra den 1. jan 2005 og afløst af betalingsrettigheder. Dog blev tillægspræmier til protein- og energiafgrøder på henholdsvis 415 og 335 kr. pr. ha bibeholdt. Ligeledes blev 75 pct. af beløbet pr. handyrog studepræmie fastholdt. Formålet med at give landmænd handyr- og studepræmier er at støtte produktionen af oksekød. Præmierne reduceres, hvis budgetloftet overskrides, se tabel 11. Den bibeholdte direkte støtte aftrappes (gradueres), startende med 4 pct. i Aftrapningen stiger med 1 procentpoint pr. år indtil 2012, hvor den vil være på 10 pct., se tabel 11. Tillægspræmier til protein- og energiafgrøder, der som nævnt blev bibeholdt som direkte EU-støtteordninger til planteproduktionen, sluttede fra og med 2010.

10 8 - Jordbrugets prisforhold Figur 2. Prisudviklingen for landbrugsprodukter Planteprodukter (2) Landbrugsprodukter (1) Husdyrprodukter (17) Kilde: Tabel 1 Samlet reduktion i minimumspris for sukker på 45 pct. Mælketillæg aftrappes Moderat stigning i kornpriser Faldende global kornhøst højere kornpriser for 2010 høsten EU`s Ministerråd har for markedsåret 2010/11 fastholdt de institutionelle priser uændrede for alle produkter, bortset fra skummetmælkspulver, som blev reduceret med 3 pct. Reduktionen i minimumsprisen på kvotesukker er slut, og blev totalt set på 45 pct. i markedsårene 2005/06 til 2009/10. Sukkerroedyrkerne kompenseres via enkeltbetalingsordningen. EU-priserne fremgår af tabel 10. Som kompensation for faldet i referenceprisen på smør i årene indtil 2007/08 betales et mælketillæg pr. kg kvote under enkeltbetalingsordningen. Mælketillægget aftrappes løbende. Afregningspriserne for korn steg med 7 pct. i 2010 efter et fald året før på 38 pct. Den gennemsnitlige pris for hele 2010 var 96 kr. for hvede og 99 kr. for byg pr. 100 kg. Prisindekset for korn var 117 i 2010 i forhold til sammenligningsperioden , se tabel 2. Kornpriserne ultimo 2010 ligger på ca. 135 kr. pr. 100 kg, så kornpriserne steg over året. Den globale produktion af korn i 2010 faldt efter en rekordstor produktion af korn i både 2008 og i 2009, på grund af overvejende gode vejeforhold i vigtige globale områder for kornproduktion. Faldet i 2010 skyldtes især tørken i Rusland, Ukraine og Kasakhstan. Høsten i Danmark kunne heller ikke hamle op med høsten i de foregående 2 år. Det samlede resultat for høsten 2010 blev ca. 8,7 mio. tons, 14 pct. lavere end rekordhøsten i 2009 på 10,1 mio. tons. Prisen på korn steg kraftigt i løbet af 2010 som følge af mindre høst, større efterspørgsel og deraf følgende nedgang i verdens kornlagre. Globalt faldt lagrene med ca. 32 mio. tons til 444 mio. tons ultimo i Lagrene svarer til knap 20 pct. af forbruget i 2010 (kilde: USDA; WSADE).

11 Jordbrugets prisforhold - 9 Verdensmarkedsprisen for hvede steg med 16 kr pr. 100 kg. Figur 3. EUs interventionspris for korn var uforandret 75 kr. pr. 100 kg, mens verdensmarkedsprisen for hvede på Chicagos kornbørs steg med 16 kr. til et gennemsnit for 2010 på 120 kr. pr. 100 kg. Når der tillægges fragtomkostninger, for at kunne sammenligne direkte med landmandspriser, blev gennemsnittet på 127 kr. pr. 100 kg. Som det fremgår af figur 2, bevæger prisen på foderkorn (bygprisen) og verdensmarkedsprisen for hvede sig i samme takt. Siden juni 2008 har prisen på foderkorn ligget under verdensmarkedsprisen for hvede. Forskellen var størst i juli måned 2010 med 47 kr. pr. 100 kg. Salgs- og interventionspris for foderkorn samt verdensmarkedspris for hvede Kr. pr. 100 kg Verdensmarkedspris, hvede, chicago inkl. fragt Foderkorn 75 Korn, interventionspris, inkl. mdl. tillæg (103) Kilde: Tabel 5 og 103 (tillagt månedligt tillæg). Foderkorn er repræsenteret ved byg (5) Foderærter faldt 4 pct. i pris Stigning i pris for raps og fald i udbytte Spisekartofler steg med 22 pct. i pris lavere produktion i EU Arealet med bælgsæd til modenhed, herunder først og fremmest foderærter, steg yderligere med knap ha til ha i 2010, men bælgsæd har stadig kun en marginal betydning. Prissætningen er dermed vanskeliggjort. Der var et prisfald på 4 pct. i forhold til året før, se tabel 2. Afregningsprisen for raps steg med 9 pct. i forhold til 2009 til 232 kr. pr. 100 kg, jf. tabel 2. Arealet med raps steg med knap 2 pct. fra 2009 til 2010, mens udbyttet pr. ha faldt med 9 pct. Sammenlagt gav det et fald i den danske produktion på 10 pct. Raps og soja udgør henholdsvis 13 og 60 pct. af den globale produktion af oliefrø. Rapsprisen bestemmes derfor i høj grad af markedet for andre oliefrø. Afregningsprisen for spisekartofler steg i 2010 med 22 pct. i forhold til året før, og prisen blev på 120 kr. pr. 100 kg. Kartoffelprisen fluktuerer ikke kun på grund af den indenlandske høsts størrelse, men også på grund af de udenlandske markeders udbud og efterspørgsel. Mangel på kartofler i Europa pressede priserne opad. Den gennemsnitlige afregningspris i december måned var på 148 kr. pr. 100 kg.

12 10 - Jordbrugets prisforhold Uændret pris på sukkerroer 2010 efter aftale med Nordic Sugar Afregningspriser for frøhøsten 2009 faldt markant med 36 pct. Mælkeprisen steg med 15 pct. Mælketillæg og krisehjælp til mælkeproducenter Personlige konti Afregningsprisen for sukkerroer til fabrik var uændret i forhold til Sukkermarkedet er nu i en stabil fase efter EU s omfattende sukkerreform i 2006, som var fuldt gennemført i Danmark i Antallet af danske sukkerroedyrkere er reduceret fra i 2005 til I Afregningsprisen på sukkerroer bliver delvist fastlagt via EU s mindstepris, se tabel 10. Hertil kommer en række kvalitets- og pristillæg via forhandlinger mellem Foreningen Danske Sukkerroeavlere og Nordic Sugar. Den første aftale sikrede tillæg i både 2009 og 2010, forskellen fremgår af tabel 10 og tabel 2 (ud over den viste pris får roedyrkerne også sukkertillæg, diverse kvalitetstillæg, betaling for transport af roerne samt betaling for roepulpen). Aftalen har igen gjort sukkeroer til en attraktiv afgrøde sammenlignet med andre afgrøder, jf. bl.a. Økonomien i landbrugets produktionsgrene Der er indgået en ny 4 årig branceaftale for perioden Afregningspriserne for frøhøsten 2009 faldt samlet set med 36 pct. i forhold til 2008 (afregningspriserne for 2010 kendes endnu ikke). På verdensplan har dansk frøavl pct. af markedet. De sidste par års økonomiske krise har medvirket til lavere efterspørgsel og dermed store lagre. Frø handles uden restriktioner på verdensmarkedet. Dette medfører, at produktionen flytter derhen, hvor de komparative fordele er de største. Bemærk at priser på frøafgrøder er vist som et gennemsnit af året og ikke som høstpriser, se tabel 2. I kvægsektoren er mælkeprisen for 2010 ikke færdigberegnet. Det er skønnet, at den udbetalte mælkepris i mejeriåret stiger med 32 kr., eller 15 pct., til 240 kr. pr. 100 kg i kalenderåret 2010, se tabel 3. Prisstigningen skyldes dels en vis tilpasning på udbudssiden af mælk og mejeriprodukter efter et globalt fald i efterspørgsel og priser i starten af 2009, dels en række politiske tiltag om fortsatte interventioner ud over de fastsatte grænser for smør og skummetmælkspulver. Mælketillæg, som betales via enkeltbetalingsordningen, er uændret på 19,3 øre pr. kg kvote. Herfra trækkes den lovbundne graduering, som steg med 1 procentpoint i forhold til 2009 til 8 pct. i 2010, se tabel 11. I 2010 modtog mælkeproducenterne yderligere ca. 1,5 øre pr. kg mælkekvote ejet den 1. januar Ordningen er resultatet af EUkommisionens bestræbelser på at hjælpe økonomisk oven på den alvorlige mælkekrise i Der blev derfor sat midler af til en mælkefond på baggrund af de historisk lave mælkepriser i Mælkeprisen er siden steget betragteligt i Prisudviklingen ses i tabel 3 og tillæg samt støtte i tabel 11. Ud over mælkepræmie blev der i perioden 1. okt dec tillagt 3 øre pr. hele år, som blev indbetalt på personlige konti + rentetilskrivning til alle andelshavere (samme størrelse er skønnet for 2010). De opsparede midler udbetales ved ophør af medlemskabet.

13 Jordbrugets prisforhold - 11 Økologisk merpris på 57,9 øre pr. kg Afvigelse i forhold til Mejeriforeningens opgørelse af mælkeprisen Tillægget for økologisk mælk var i mejeriåret 2010 på 57,9 øre pr. kg. Tillægget betales ud over den almindelige afregningspris for konventionel mælk. Mælkepriserne i denne publikation afspejler Arla-Foods afregning til producenterne, der normalt ligger lavere end Mejeriforeningens opgørelser. Afvigelsen skyldes bl.a., at der i Mejeriforeningens opgørelse indgår flere små økologiske mejerier. I figur 4 er vist prisen på konventionel mælk, ovennævnte tillæg, indsættelse på personlige konti og økologisk merpris. Hermed ses den faktiske prisudvikling for mælk set fra landmandens side. Figur 4. Priser på mælk Kr. pr. 100 kg Økologisk merpris M ælketillæg mv. (124) Konventionel mælk Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Arla Foods. Levekvæg faldt i pris og oksekød steg 8 pct. i pris Svinekød steg med 6 pct. Kælvekøer og kælvekvier faldt henholdsvis 12 og 11 pct. i pris. Slagtede dyr viste stigninger på mellem 4 og 12 pct. i forhold til 2009, se tabel 3. Oksekød steg samlet set med 8 pct. i pris i Prisindekset i 2010 i forhold til sammenligningsperioden er på 127, se tabel 3 og figur 5. Prisstigningen i 2010 opvejede lige faldet i Det spiller ind, at der er færre slagtninger af køer i nogle lande som følge af en bedring i mælkemarkedet. EU-markedet blev aflastet af en større afsætning til lande udenfor EU, men EU importerer også fra det globale marked og er nettoimportør af okse- og kalvekød. Der er i øjeblikket forholdsvis god balance mellem udbud og efterspørgsel. Prisen på svinekød steg med 6 pct. til 993 kr. pr. 100 kg (inkl. efterbetaling). Sammenlignet med prisreferenceperioden er svinekød faldet med 5 pct., se tabel 3 og figur 5. Globalt set var både produktion og efterspørgsel fortsat svagt stigende i 2010, hvilket gav et stabilt internationalt marked for svinekød. I Europa var efterspørgslen presset af den økonomiske udvikling, mens at produktionen af svinekød ligeledes var stigende. Prisstigningen i 2010 i forhold til 2009 er således blevet sikret ved en stor eksport ud af EU, der er båret oppe af købedygtige forbrugere i lande med vækstøkonomier. For at understøtte

14 12 - Jordbrugets prisforhold markedet for svinekød i EU træder en ordning med privat oplagring i kraft den 1. feb Figur 5. Prisudviklingen for okse- og svinekød Oksekød (27) Svinekød, slagtesvin (33) Kilde: Tabel 3 Prisforhold mellem kød og foder er forbedret 10 pct. Æg faldt med 2 pct. i pris Slagtekyllinger steg 3 pct. Prisforholdet mellem svinekød og fuldfoderblandinger til slagtesvin blev forbedret med 10 pct., idet prisen på foderet, som udgør ca. 70 pct. af de variable omkostninger for slagtesvin, faldt med 4 pct., se tabel 4. Prisen for gylte steg med 4 pct., prisen på 7 og 30 kg smågrise steg med henholdsvis 5 og 3 pct., mens prisen for slagtesøer (inkl. efterbetaling) faldt med 5 pct. Fjerkræprodukter steg med 1 pct. i forhold til Samlet set faldt priserne for æg med 2 pct. Der var prisfald på ægtyperne buræg, skrabeæg og økologiske æg på mellem 1 og 3 pct., mens prisen på æg fra fritgående høns var uændret, se tabel 3. Der er god balance mellem udbud og efterspørgsel i ægproduktionen i EU. Det danske marked for konsumæg er karakteriseret ved en høj grad af selvforsyning, fordi forbrugerne gerne betaler for udgifter til dyrevelfærd og veterinær sikkerhed. Til gengæld importeres størstedelen af de æg, der bruges i produktionsindustrien. Prisen for slagtekyllinger steg 3 pct. i forhold til 2009, mens prisen på slagtekyllingefoderblandinger til sammenligning steg med 1 pct., I slutningen af 2010 steg foderomkostningerne langt mere end kyllingekødet, så det er stadig svært at få god økonomi i den danske kyllingeproduktion. Ligesom for svinekød er vilkårene på verdensmarkedet afgørende for fjerkrækød.

15 Jordbrugets prisforhold - 13 Figur 6. Prisudviklingen for æg, kyllinger og mink Mink (41) Æg (35) Kyllinger (40) Kilde: Tabel 3 46 pct. højere pris på danske minkskind Produktionsfaktorer steg med 2 pct. Foderstofpriser uændrede Prisen for minkskind i salgssæsonen 2009/2010 blev på 336 kr. pr. skind, hvilket var 133 kr. højere sammenlignet med forrige sæson. Resultatet for året 2010 blev på 332 kr. pr. skind efter fradrag af salgsudgifter på 8,50 kr. Det er især den konstante og forøgede efterspørgsel fra kinesiske kunder, samt det faktum at pels benyttes som aldrig før i modebranchen. Handelspladsen Kopenhagen Fur er gået markant styrket ud af den finansielle krise med en andel på 60 pct. af verdensmarkedet. I salgssæsonen 2009/10 omsatte Kopenhagen Fur 13,8 mio. danske minkskind. Faktorpriser På omkostningssiden steg prisen på produktionsfaktorer ekskl. renter med 2 pct. i forhold til 2009, se tabel 1. Ændringen var sammensat af prisstigninger for varegruppen, også kaldet rå- og hjælpestoffer, samt tjenesteydelser på henholdsvis 1 og 3 pct. Prisen på investeringsgoder var uændret. Prisen på landbrugsarbejde steg med 5 pct., mens grundskylden steg 8 pct. Den effektive obligationsrente faldt fra 3,70 til 2,69 pct. p.a., svarende til et fald på 27 pct. i forhold til Priser og prisindeks for faktorpriser er vist i tabel 4-9 samt figur 7 og 8. Korn og kraftfoder udviste under ét uændret prisleje i forhold til sidste år, se tabel 4. Foderbyg og foderhvede steg begge med 9 pct. i pris. Blandt de proteinrige fodermidler faldt soyaskrå med 2 pct., mens fiskemel steg med 39 pct. Kvægfoderblandinger faldt med 3-7 pct. Tilskudsfoderblandinger til slagtesvin viste en stigning på 1 pct., mens fuldfoderblandinger til søer, slagtesvin og høns udviste fald mellem 2 og 5 pct. Selv om foderpriserne samlet set er uændrede i år, og faldt med 21 pct. året før, er foder stadig den største omkostningspost set i forhold til afregningspriser på mælk og svinekød. Det skal nævnes, at fx kvægfoder er steget pct, fuldfoderblandinger og tilskudsfoderblandinger til slagtesvin er steget henholdsvis 12 og 35 pct. i forhold til sammenligningsperioden , se tabel 4, vel at mærke samtidig med, at priserne på mælk og svinekød til sammenligning er faldet henholdsvis 3 og 5 pct.

16 14 - Jordbrugets prisforhold Figur 7. Prisudviklingen for varer, tjenesteydelser og investeringsgoder Rå- og hjælpestoffer (44) Tjenesteydelser (86) Investeringsgoder (96) Kilde: Tabel 1 Udsæd faldt med 6 pct. Prisstigning på gødning på 21 pct. Vedligehold steg 2 pct. El faldt 10 pct. dieselolie steg med 28 pct. i pris Tjenesteydelser steg 3 pct. i pris Uændret pris på Investeringsgoder Samlet set faldt prisen på udsæd med 6 pct. i forhold til 2009, se tabel 5. Prisændringen på udsæd til korn dækker stort set over prisfald på vårafgrøder, men prisstigninger til vinterafgrøder. Læggekartofler og udsæd til raps faldt med henholdsvis 11 og 22 pct. Udsæd til sukkerroer til fabrik steg med 9 pct., mens fodersukkerroer faldt med 26 pct. Græsblanding til flerårigt udlæg faldt med 22 pct. For andre varer steg kunstgødningspriserne med 21 pct. i forhold til 2009 efter et prisfald på 34 pct. året før. Årsagen til stigningen er blandt andet, at prisen på råolie og naturgas er steget inden for det sidste år samtidig med stigende fragtrater og øget efterspørgsel på handelsgødning. Jordbrugskalk steg med 3 pct. De registrerede priser på plantebeskyttelsesmidler faldt med 10 pct., se tabel 6. Prisen på vedligeholdelse af bygninger og inventar er i betydelig grad afhængig af lønudviklingen. Vedligehold af bygninger og inventar steg begge med 2 pct., se tabel 7. Energi steg samlet set med 11 pct. Elprisen faldt med 10 pct. i forhold til Prisen på dieselolie steg med 28 pct. Hermed er olieprisen tilbage på næsten samme høje niveau som i I forhold til sammenligningsperioden er energipriserne steget med 78 pct., se tabel 7. Omkostninger til tjenesteydelser steg sammenlagt med 3 pct., se tabel 8. Maskinstation, som udgør knap en tredjedel af udgifterne til tjenesteydelser, steg med 6 pct. Under husdyromkostninger ses en stigning på inseminering på 1 pct., mens andre diverse omkostninger inkl. dyrlæge, medicin og kontrolforening udviste en stigning på 3 pct. Endvidere steg prisen på forsikringer med 3 pct. Investeringsgoder, som er investeringer i bygninger, dræning og inventar, holdt under ét det samme prisniveau som året før, se tabel 9. Prisindekset for bygninger og dræning faldt med henholdsvis 1 og 8 pct., mens indekset for investering i inventar steg 1 pct.

17 Jordbrugets prisforhold - 15 Ejendomsskatter steg 32 kr. pr. dyrket ha Lov betød besparelse på 441 kr. pr. dyrket ha Figur 8. Grundskylden på landbrugsejendomme steg med 32 kr. til 451 kr. pr. dyrket ha landbrugsjord, svarende til 7,6 pct., se tabel 9. Det samlede provenu udgør herefter knap 1,2 mia. kr. For landbrugsejendomme opkræves 9,7 promille mindre end den fastsatte grundskyldpromille i kommunen. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 12,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme. Landmænd i 76 kommuner fik nedsat ejendomsskatten på grund af promilleloftet. Lov fra 2003 om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld betød en besparelse på 442 kr. pr. dyrket ha i I regnskabsåret 2010 beregnes ejendomsskatten af det laveste beløb af grundvurderinger fra skatteåret 2002 tillagt en akkumuleret reguleringsprocent på i alt 55 pct. Uden denne lov skulle der betales 893 kr. pr. dyrket ha svarende til 2,3 mia. kr. i ejendomsskatter i Stigningen skyldes primært den offentlige vurdering af landbrugsjord. Vurderingen pr. 1/ var på 100 mia. kr. for alle landbrug, denne steg til 199,5 mia. ved vurderingen pr. 1/ (beregningsgrundlaget i 2010 og 2011) Prisudviklingen for arbejdskraft, kapital og produktionsfaktorer Produktionsfaktorer ekskl. renter (42) Landbrugsarbejde, kr. pr. time (100) Effektiv obligationsrente, pct. p.a. (102) Kilde: Tabel 1 og 9 Arbejdsløn steg 5 pct. Rentefald til historisk niveau. Den overenskomstmæssige timeløn for landbrugsarbejde steg med 5 pct. til 164 kr. pr. time i Renteniveauet udtrykt ved den gennemsnitlige obligationsrente faldt fra 3,70 til 2,69 pct. p.a. Det fremgår af tabel 9, at lønnen er steget med 44 pct. siden , mens renteniveauet er faldet med 53 pct. Renten er historisk lav og ligger på kun 25 pct. af renteniveauet i 1990.

18 16 - Jordbrugets prisforhold Gartneri Priserne for gartneriprodukter under ét steg med 6 pct. Tidsserier over gartneriets prisforhold Figur 9. Priserne på gartneriprodukter under ét steg med 6 pct. i Der var prisstigninger for alle produktgrupper bortset fra planteskoleplanter, som faldt med en enkelt procent. Størst stigning var der for frugt og bær med 40 pct. Frilandsgrønsager steg med 11 pct., væksthusgrønsager med 6 pct. og potteplanter med 5 pct. Priser og prisindeks er vist i tabel for hhv. det samlede gartneri, delsektorerne væksthusgrønsager, potteplanter, snitblomster, frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteskoleprodukter. I figur 9-11 er prisudviklingen siden år 2000 illustreret. Prisudviklingen for væksthusprodukter Væksthusgrønsager (132) Potteplanter (133) Kilde: Tabel 12. Potteplanter steg med 5 pct. i pris Flest plusser blandt potteplanterne for 2010 Prisen for orkideer og potteroser steg, men bl.a. narcisser faldt i pris Både stigninger og fald blandt udplantningsplanter Stor prisstigning for tomater, men fald for salat Efter to års fald steg priserne for potteplanter som nævnt med 5 pct. og er dermed tilbage på samme niveaue som i 2007 og 5 pct. over niveauet i sammenligningsperioden I prisindekset for potteplanter indgår 40 forskellige prisrepræsentanter, se tabel 16. I 2010 var der prisstigninger for to tredjedele af prisrepræsentanterne, og det samlede indeks steg som nævnt med 5 pct. Bl.a. var der prisstigninger for nogle typer Phalaenopsis og for Rosahybrider (orkideer og potteroser), som udgør en stor del af produktionen af potteplanter i Danmark. Endvidere kan nævnes stigning for Hibiscus og for Campanula portenschlagiana (krybeklokke). Der var prisfald for bl.a. Narcissus cyclamineus, Rhododendron simsii (azalea) og Rhipsalidopsis hybrid (påskekaktus). Blandt udplantningsplanterne var der stigning for de tre typer pelargonier, der indgår i statistikken, men fald for Chrysanthemum frutescens (margurit). For grønsager fra væksthus steg priserne samlet set med 6 pct. i forhold til 2009, se tabel 13 og figur 8. Prisen på tomater steg 17 pct. til 8,75 kr. pr. kg., mens prisen for salat faldt med 8 pct. til 4,75 kr. pr. stk. og prisen på agurker faldt med en enkelt procent til 2,92 kr. pr. stk. I

19 Jordbrugets prisforhold - 17 forhold til er prisen på tomater steget med 25 pct., mens agurker er steget med 45 pct. Figur10. Prisudviklingen for frilandsprodukter Planteskoleprodukter (137) Frilandsgrønsager (135) Frugt og bær (136) Kilde: Tabel 12. Prisen på løg steg, mens fx gulerødder faldt Figur 11. For frilandsgrønsagerne steg priserne for 4 af de 10 prisrepræsentanter, se tabel 13. Samlet set blev det til et prisstigning på 11 pct., hvilket især kan tilskrives, at løgprisen blev fordoblet til en kilopris på 2,29 kr. For konventionelle gulerødder og porrer faldt prisen med hhv. 10 og 9 pct., mens de økologiske gulerødder og porrer hhv. faldt med 1 pct. og steg med 3 pct. Prisforskellen mellem de økologiske og konventionelle gulerødder og porrer blev således forøget. For hvidkål og kinakål var der prisstigninger på henholdsvis 15 og 5 pct., mens blomkål og jordbær begge faldt med 2 pct. Prisudviklingen for industribær Kr. pr. kg. 800 Solbær (161) 600 Surkirsebær (163) Ribs (160) Kilde: Tabel 14. Stigning for æbler og bærfrugt For frugt og bær steg prisindekset med 40 pct. i forhold til Den store stigning skal ses på baggrund af store fald i de foregående år. Prisen for æbler steg med 13 pct. efter prisfald på hhv. 28 og 14 pct. i 2008 og Priserne for surkirsebær til industri steg med 615 pct. til 4,65 kr. pr. kg. Den meget store stigning skal ses på baggrund af, dels at

20 18 - Jordbrugets prisforhold prisen året før var på et historisk lavt niveau, dels at de høstede mængder i 2010 var meget små. For solbær steg prisen med 9 pct. til 3,10 kr. pr. kg i 2010, mens prisen for ribs, der ligeledes benyttes i saftprodukter, blev 1,10 kr. pr. kg. eller 57 pct. mere end i Priserne for frugt og bær kan ses i tabel 14, mens priser for forskellige æblesorter fremgår af tabel 15. Priser for planteskoleprodukter faldt med 1 pct. Prisindekset for planteskoleprodukterne under et faldt med 1 pct. i forhold til Der var stigning for stauder og for coniferer (stedsegrønne/nåletræer o.l.) på hhv. 8 og 3 pct., mens der var fald for roser, frugtbuske, frugttræer samt prydbuske- og træer på 2-5 pct. Prisen på gruppen af hæk-, læ- og forstplanter var som helhed uændret i forhold til 2009.

21 Jordbrugets prisforhold Tabelfortegnelse Tabel 1. Generelle prisindeks for landbrug Tabel 2. Planteprodukter Tabel 3. Husdyrprodukter Tabel 4. Korn og kraftfoder Tabel 5. Udsæd Tabel 6. Kunstgødning, jordbrugskalk og plantebeskyttelsesmidler Tabel 7. Vedligeholdelse og energi Tabel 8. Tjenesteydelser Tabel 9. Investeringsgoder, arbejdsløn og kapitalomkostninger Tabel 10. EU-priser Tabel 11. EU-priser, direkte støtte Tabel 12. Prisindeks for gartneri Tabel 13. Priser og prisindeks for grønsager Tabel 14. Priser og prisindeks for snitblomster, frugt og bær samt planteskoleprodukter Tabel 15. Priser og prisindeks for sorter af spiseæbler Tabel 16. Priser og prisindeks for potteplanter

22 20 - Jordbrugets prisforhold Tabel 1. Generelle prisindeks for landbrug General price indexes, agriculture Jordbrug (1+130) Landbrugsprodukter (2+17) Planteprodukter Husdyrprodukter Gartneri Prod. faktorer, ekskl. renter ( ) Rå- og hjælpestoffer (varer) Tjenesteydelser Investeringsgoder Tabel 2. Planteprodukter Plant products Prisindeks 2010 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Planteprodukter Korn Hvede, 75 kg pr. hl Byg, 65 kg pr. hl Ærter til modenhed Raps Spisekartofler Fabrikskartofler Sukkerroer til fabrik * 22* Frøafgrøder Hvidkløverfrø * Alm. rajgræs * Italiensk rajgræs * Rødsvingel * Engrapgræs * 64 76

23 Jordbrugets prisforhold - 21 Tabel 3. Husdyrprodukter Livestock products Prisindeks 2010 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Husdyrprodukter Mælk, 4,2 pct. fedt, 3,4 pct. protein * Kælvekøer SDM, prima, kr. pr. stk Kælvekvier SDM, prima, kr. pr. stk Tyrekalve kg, slagtet vægt Alle kvier/kviekalve, slagtet vægt Alle stude, slagtet vægt Unge køer kg, slagtet vægt Ældre køer kg, slagtet vægt Oksekød, vejet afregningspris Gylte, kr. pr. stk Smågrise, 7 kg, kr. pr. stk Smågrise, 30 kg, kr. pr. stk Slagtesøer Slagtesvin, vejet afregningspris Fjerkræprodukter (35+40) Æg Buræg Skrabeæg Æg fra fritgående Økologiske æg Kyllinger, vejet afregningspris Mink, vejet afregn.pris, kr. pr. skind * Anm. Enheden er kr. pr. 100 kg, hvor intet andet er anført i forspalteteksten.

24 22 - Jordbrugets prisforhold Tabel 4. Korn og kraftfoder Cereals and concentrates Prisindeks 2010 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Korn og kraftfoder Foderbyg Foderhvede Fodermajs Soyaskrå Fiskemel Kvægfoderblandinger, lavprocentlige Kvægfoderblandinger, højprocentlige Fuldfoderblandinger, søer Tilskudsfoderblandinger, søer Pattegrisefoderblandinger Fuldfoderblandinger, slagtesvin Tilskudsfoderblandinger, slagtesvin Fuldfoder, høns Slagtekyllingefoderblandinger Tabel 5. Udsæd Seed Prisindeks 2010 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Udsæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vårbyg Havre Læggekartofler, Sava Raps Sukkerroer til fabrik Fodersukkerroer Græsblanding til flerårigt udlæg Pr frø Tabel 6. Kunstgødning, jordbrugskalk og plantebeskyttelsesmidler Fertilizers, agricultural lime, and plant protection products Prisindeks 2010 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Kunstgødning Ammoniumnitrat NS Flydende ammoniak PK, , Mg-S-Cu NPK, , Mg-S-B Jordbrugskalk Plantebeskyttelsesmidler

25 Jordbrugets prisforhold - 23 Tabel 7. Vedligeholdelse og energi Maintenance and energy Prisindeks Bygninger, vedligeholdelse Inventar, vedligeholdelse Energi Svær fuelolie, kr. pr. ton Elektricitet, kr. pr kwh Dieselolie, kr. pr liter Tabel 8. Tjenesteydelser Services Prisindeks Tjenesteydelser Maskinstation Pløjning, kr. pr. ha Marksprøjtning, kr. pr. ha Mejetærskning, kr. pr. ha Andre omkostninger vedr. planteavl Inseminering Diverse inkl. dyrlæge, medicin og kontrolforening Forsikringer Tabel 9. Investeringsgoder, arbejdsløn og kapitalomkostninger Long term production factors, wages, and financing costs Prisindeks Investeringsgoder Bygninger Dræning Inventar Landbrugsarbejde, kr. pr. time Grundskyld, kr. pr. dyrket ha Effektiv obligationsrente, pct. p.a.... 4,14 4,70 5,01 3,70 2,

26 24 - Jordbrugets prisforhold Tabel 10. EU-priser 1 EU prices 2006/ / / / /2011 kr. pr. 100 kg. DKK per 100 kg Produktpriser 103 Korn, interventionspris, ekskl. mdl. tillæg Minimumspris for kvotesukkerroer Smør, referencepris Skummetmælkspulver, referencepris Ungtyre R3, referencepris, slagtet vægt Svinekød, referencepris Omregning til danske kr. fra Euro er baseret på årsperiodens gennemsnitlige EURO-kurs (Landbrug & Fødevarer) Tabel 11. EU-priser, direkte støtte EU prices, compensation payments kr. pr. ha. DKK per ha Tilskud til planteproduktion 114 Tillægspræmie proteinafgrøder Graduering Reel tillægspræmie Tillægspræmie energiafgrøder Overskridelse af loft på 2 mio Graduering Reel tillægspræmie kr. pr. stk.. DKK per unit Tilskud til husdyrproduktion 116 Handyrpræmie, fuld præmie Overskridelse budgetloft * Graduering * Reel præmie * 117 Stude, 9 mdr. 1 præmie, fuld præmie Overskridelse budgetloft * Graduering * Reel præmie , Stude, 22 mdr. 2 præmier, fuld præmie Overskridelse budgetloft * Graduering * Reel præmie * kr. pr. kg. DKK per unit 124 Mælketillæg, kr. pr. kg ,193 0,193 0,193 0,193 0,193 National reserve ,001 Graduering ,008-0,010-0,010-0,014-0,015 Reelt mælketillæg, tillagt betalingsrettigheder. 0,184 0,183 0,183 0,179 0,178 Krisehjælp til mælkeproducenter, kun i ,015

27 Jordbrugets prisforhold - 25 Tabel 12. Prisindeks for gartneri Price indexes, horticulture Prisindeks Gartneri Væksthusprodukter Væksthusgrønsager Potteplanter Snitblomster Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteskoleprodukter Tabel 13. Priser og prisindeks for grønsager Prices and price indexes for vegetables Enhed Prisindeks 2010 kr. pr. 100 enheder Væksthusgrønsager Agurker stk Salat stk Tomat kg Frilandsgrønsager Gulerødder kg Gulerødder, økologiske kg Iceberg stk Blomkål stk Hvidkål stk Kinakål stk Løg kg Porrer stk Porrer, økologiske stk Jordbær kg

28 26 - Jordbrugets prisforhold Tabel 14. Priser og prisindeks for snitblomster, frugt og bær samt planteskoleprodukter Prices and price indexes for cut flowers, fruit, berries, and nursery products Enhed Prisindeks 2010 kr. pr. 100 enheder Snitblomster Frugt og bær Blommer kg Ribs kg Solbær kg Sødkirsebær kg Surkirsebær kg Pærer kg Spiseæbler kg Planteskoleprodukter Hæk-, læ- og forstplanter Stauder Roser Frugttræer Frugtbuske Prydbuske og -træer Coniferer Tabel 15. Priser og prisindeks for sorter af spiseæbler Prices and price indexes for varieties of apples Enhed Prisindeks 2010 kr. pr. 100 enheder Spiseæbler Elstar kg Jonagold kg Discovery kg Rød Ingrid kg Cox orange kg Rød Gråsten kg Belle de Boskoop kg Pigeon kg

29 Jordbrugets prisforhold - 27 Tabel 16. Priser og prisindeks for potteplanter Prices and price indexes for potted plants Pottestr Prisindeks 2010 cm kr. pr. 100 stk Potteplanter Aster hybrid Aster hybrid Begonia elatiator hybrid Campanula portenschlagiana Campanula portenschlagiana Chrysantemum frutescens Chrysantemum frutescens Chrysantemum indicum Cyclamen persicum hybrid Cyclamen persicum hybrid Dipladenia sanderi Euphorbia pulcerrima "Mini" Euphorbia pulcerrima "1-benet" Euphorbia pulcerrima "Grenet" Gerbera hybrid Hedera helix Hedera helix Hibiscus Rosa sinensis Hyacinthus orientalis Hydrangea macrophylla Jasminum polyanthum Kalanchoe blossfeldiana "Mini" Kalanchoe blossfeldiana Narcissus cyclamineus Osteospernum ecklonis Pelargonium grandiflorum hybrid Pelargonium zonale hybrid Pelargonium zonale hybrid Phalaenopsis hybrid Phalaenopsis hybrid Phalaenopsis hybrid Primula vulgaris hybrid Ranunculus hybrid Rhipsalidopsis hybrid Rhododendron simsii Rosa hybrid "Kuvert" Rosa hybrid "Mini" Rosa hybrid "Storblomstret" Schlumbergera hybrid Schlumbergera hybrid

30 28 - Jordbrugets prisforhold 3. Metoder Prisbegreb Metoder Det tilstræbes, at priserne viser prisniveauet på produktionsstederne (an/ab bedriftsenhed). Hvor de omsatte mængder varierer over tid, og mængdeoplysninger er tilgængelige, beregnes priserne som sammenvejede gennemsnit. I de resterende tilfælde benyttes simple gennemsnit. Alle priser er ekskl. moms. Endvidere er energiafgifterne, der refunderes i lighed med momsen, ikke indregnet i priserne på el og dieselolie. CO 2 -NO x og SO 2 -afgifterne på energi er indregnet med den del, der ikke refunderes. Priserne på plantebeskyttelsesmidler er inkl. pesticidafgift, idet denne ikke lader sig udskille af den samlede pris. Endelig er alle produktpriser som følge af an/ab bedriftsenhedsprincippet fradraget eventuelle produktionsafgifter o.l. Indeksserierne udarbejdes ved sammenkædning af serier af fastvægtsindeks omfattende perioder på 3 år. Det 4. år i ét indeks indgår dog tillige som det 1. år i det efterfølgende indeks, og de to indekstal for dette år tjener som grundlag for sammenkædningen af de pågældende fastvægtsindeks. De aggregerede indeks er nyberegnede i Indeksene beregnes efter nedenstående formel hvor Hvor j j,* 0 : t = wt skift It skift : t P0 : t skift j P t er den aktuelle periode I j,* t skift: t = p p j t j t skift t s er perioden, hvor nye vægte introduceres P : t 0 er indekset (delindeks eller totalindeks) for periode t med periode 0 som indeksreferenceperiode. Indeksreferenceperioden er den periode, hvor indekset er 100. Gennemsnittet af er sat til 100 j angiver en indeksering af den gruppe produkter, som indgår i det pågældende delindeks eller totalindeks. P 0:ts er indekset (delindeks eller totalindeks) for perioden t s j wt s er vægten for det j te produkt beregnet til introduktion i periode t s I j,* : t basisindekset for det j te produkt med perioden t s som basis t s j pt er prisen på det j te produkt i periode t