Digital matrikelkortlægning af København

Transkript

1 Digital matrikelkortlægning af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet

2 Baggrund og formål DigDag-projektet ( Gentagne forespørgsler fra studerende Egen faglig interesse i mulighederne Hvad er så målet: Udarbejdelse af vektorbaserede matrikelkort 1689, 1756 og 1806 med udgangspunkt i det nutidige vektorbaserede matrikelkort, hvor det nutidige matrikelkort lægges over det skannede 1806-kort, hvorefter grænserne rettes til eller digitaliseres forfra de steder, hvor der er sket ændring mellem 1806 og i dag. Samme fremgangsmåde gentages mellem 1756 og 1806 samt mellem 1689 og [ ] Samtidigt er det målet at få udarbejdet matrikelkort, som kan frigives og anvendes af alle.

3 Projektets gennemførsel Helle Lindes Kulturfond: DKK(studentertimer) DigDag: lokaler, maskiner, programmer og kontrol Følgegruppen: Karl-Erik Frandsen, docent, SAXO-instituttet, historie Jacob Parby, museumsinspektør, Københavns Bymuseum Bjørn Westerbeek Dahl, forsker, formand for Selskabet til Københavns Historie Support fra Bjørn Westerbeek Dahl

4 De særlige udfordringer ved historisk GIS 1. At overbevise folk 2. Kildegrundlaget 4. Formidling 3. Metoden

5 Det historisk-kartografiske kildegrundlag Matrikel Af Skala År Geografisk afvigelse (m) 1689-matriklen H. U. Ramsing 1:2.000 Rekonstrueret 1943 ff 0, matriklen Christian Gedde 1:1.600 Tegnet , matriklen Stadskonduktørens direktorat 1:2.000 Rekonstrueret , matriklen Stadskonduktørens direktorat 1:2.000 Rekonstrueret ,0

6 Det københavnske kildegrundlag i perspektiv Godt kartografisk grundlag, fx Gedde 1757 Omfattende skriftlige kilder, fx jævnføringsregistre Historisk gennembearbejdet materiale, fx Ramsing og Bjørn Westerbeek Dahl ( Fravalg af de problematiske middelalderlige rekonstruktioner Tilsyn fra Bjørn Westerbeek Dahl Der vil helt sikkert være fejl og mangler, men det er ikke den mest problematiske historiske kortlægning, som jeg har været med til! Nogle købstæder har (næsten) tilsvarende muligheder Andre er langt sværere og kræver en langt større arbejdsindsats

7 Det moderne vektor-matrikelkort Metoden Tilpasset vektormatrikelkort 1860 Dette sammenholdes med og komplementeres af øvrige tilgængelige kilder Tilpasset vektormatrikelkort Sammenligning med matrikelkort Sammenligning med matrikelkort Sammenligning med matrikelkort 1757 Tilpasset vektormatrikelkort Sammenligning med matrikelkort 1689 Tilpasset vektormatrikelkort 1689

8 Metoden Særligt tre fordele: Mulighed for løbende at vurdere kvaliteten af såvel det nyere som det gamle lag Tidsbesparende Fravær af småafvigelser mellem de kortlagte år Særligt en ulempe: Risiko for fejlslutninger reelt en rekonstruktion / retrogressiv kortlægning Historisk geografisk rekonstruktion (retrogressiv metode): bugen af yngre detaljerede/fyldestgørende kilder (oftest kort) samt ældre udetaljerede/ikke-fyldestgørende kilder (oftest skriftlige og/eller numeriske) kilder til at udarbejde et nyt kort eller tilsvarende for den ældre periode

9 Formidling For mig at se den sværeste del af et sådant projektet! Behov for institutionel forankring Behov for online-formidling for folk uden GIS

10 Perspektivet Vi fik penge til: at digitalisere matrikler 1689, 1757 og 1806 Vi forpligtede os dertil til: formidling af disse Vi fik ikke penge til: yderligere digitaliseringer indsamling af kulturhistoriske data kulturhistorisk forskning Studier/forskning i social/økonomiske forhold Formidling af dette Formidling/deling af dette Digitalisering af flere tidssnit/år Indsamling af kulturhistorisk data Digitalisering af matriklerne

11 Studier/forskning i social/økonomiske forhold Ved matrikelkortlægning af kulturhistoriske, statistiske og økonomiske kilder opnås bl.a.: Overblik (og potentielt forståelse) over de geografiske variationer

12 Udfordringer Til tider tidskrævende: Måske OK at bruge 90% af tiden på 10% af dataene? Næppe OK at bruge 99% af tiden på1% af dataene? Stor variation i kildesituationen: Varierende fra periode til periode Fra by til by Fra kilde til kilde Lokal ekspertise er helt centralt Fordomme over for GIS / kvantitativ historisk-geografi fra fagfæller? Berettiget?

13 Perspektivet Studier/forskning i social/økonomiske forhold Formidling af dette Formidling/deling af dette Digitalisering af flere tidssnit/år Indsamling af kulturhistorisk data Digitalisering af matriklerne

14 Lidt tørre tal og fakta Projektet kørte over knap et år, hertil formidlingsdelen Ca. 750 arbejdstimer (heraf ca. 400 studentertimer) Ca matrikler kortlagt inden for voldene: 1689: matrikler 1757: matrikler 1806: matrikler 1860: matrikler Kan downloades på ESRIs shape format (benyttes i ArcGIS og QGIS) MapInfos *.tab format (benyttes i MapInfo og QGIS) KML format (benyttes i Google Maps) Kan snart ses i Google map-view på Københavns Stadsarkivs kommende hjemside

15 Tak for opmærksomheden Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet