Kursus for nyvalgte skolebestyrelser Næstved Kommune

Transkript

1 Kursus for nyvalgte skolebestyrelser 2014 Næstved Kommune

2 Indhold i kursus for nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer 1. Kursusgang: Velkomst og præsentation Rammesætning af arbejdet Folkeskoleloven Hvad optager jer i. fht. elevens læring/skolens undervisning? Rammer og samarbejde Arbejdet med principper Hjemmeopgaven

3 Kursus for nyvalgte skolebestyrelser Formål: At klæde deltagerne på til at varetage opgaven, og opnå indsigt i rammer og handlemuligheder ift. skolebestyrelsesarbejdet At udbrede kendskabet til kommunens børne- og ungepolitik, skolepolitik og herunder realiseringen af folkeskolereformen At gøre medlemmerne af skolebestyrelserne opmærksomme på de udfordringer, som skolerne står over for i valgperioden

4 Folkeskoleloven - formålsparagraffen 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

5 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål

6 Hvad optager jer, når I tænker på elevens læring/skolens undervisning? 1) At elever og forældre kan følge elevens faglige progression? 2) At medarbejderne er engagerede og fagligt dygtige 3) At eleverne udvikler sociale kompetencer 4) At medarbejderne samarbejder med idrætsforeninger og erhvervsliv om elevens læring og trivsel 5) At eleverne lærer at samarbejde om opgaver 6) At eleverne får faglige kompetencer 7) At eleverne opnår digitale kompetencer HVORFOR?

7 Skolebestyrelsens arbejde Hvad optager jer? Individuel refleksion: Hvilken af de overskrifterne fra den foregående planche synes du, skal prioriteres højst? Når du har besluttet dig stiller du dig under det skilt, hvor overskriften fremgår. I drøfter kort hvorfor dette valg og bliver enige om en kort begrundelse, som fremlægges i plenum.

8 Skolebestyrelsens arbejde Hvad optager jer? Refleksion i skolebestyrelsen: Skolebestyrelserne samles ved bordene. De enkelte medlemmer nævner i en hurtig runde deres valg for de øvrige.

9 Kursus for nyvalgte skolebestyrelser Lovgivning, rammer og samarbejdspartnere

10 Det politiske og administrative hierarki Folketinget og Regeringen (love) Kommunalbestyrelsen og det politiske udvalg (mål og rammer) Skolebestyrelsen (principper) Undervisningsministeriet Den kommunale forvaltning og skolelederen Skolelederen

11 Netværk

12 Hvad er en skolebestyrelse? Er skolebestyrelsen en rigtig bestyrelse? Skolebestyrelsens placering i det politiske hierarki.

13 Samarbejde mellem skolebestyrelse, kommunalbestyrelse og forvaltning Fælles Rådgivende organ Børne- og Skoleudvalget afholder møder med formændene for skolebestyrelserne og skolelederne efter behov og minimum 2 gange årligt En planlægningsgruppe bestående af repræsentanter for Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne fastlægger formål og rammer for møderne i samarbejde med Center for Uddannelse

14 Mål og rammer for skolens virksomhed Styringsdokumenter Folkeskoleloven Lov om kommunernes styrelse Det kommunale budget Sammenhængende børne- og ungepolitik Skolepolitikken Vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen Bilag til vedtægt for styrelse af kommunens skolevæsen Kvalitetsrapport/handlingsplan Skolebestyrelsens årsberetning Skolernes selvforvaltningsaftaler

15 Lov om kommunernes styrelse/skolebestyrelse Lukkede møder Tavshedspligt Dagsorden Referat Drøft: Hvad betyder det at være, forældrerepræsentant, medarbejder, elevrepræsentant eller skoleleder i en skolebestyrelse Roller og forskellige kasketter

16 Skolebestyrelsens forretningsorden Mødeindkaldelse Dagsorden Beslutninger Referat Ret til enkeltmedlemmers tilføjelser til referatet Indkaldelse af suppleanter Mødefrekvens Andet

17 Case Om henvendelse til bestyrelsen

18 Hvad er et princip? Grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig Kortfattet og kontant formuleret Så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres Må ikke formuleres som et diktat Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. (Kilde: UVM)

19 Skolebestyrelsen SKAL fastsætte principper for: Undervisningens organisering, herunder udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser Samarbejdet mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik mv. Skolefritidsordningens virksomhed

20 Nye principper Som følge af folkeskolereformen skal skolebestyrelsen som noget nyt fastsætte principper for: Samarbejder, herunder partnerskaber med lokalsamfundet (åben skole) Understøttende undervisning Holddannelse Henholdsvis skolens og forældrenes ansvar i skole-hjemsamarbejdet.

21 Nye principper og eftersyn af de gamle! Skolebestyrelsen kan også sætte principper for fx: Motion og bevægelse It-understøttet læring Giv de eksisterende principper et eftersyn med afsæt i reformens mål og indsatser Overvej fx: Hvordan kan skolefritidsordningen bidrage til en sammenhængende skoledag? Hvilke ambitioner skal sættes for arbejdet med elevplaner?

22 Eks.: Princip for samarbejdet mellem hjem og skole Et godt skole-hjemsamarbejde forudsætter tillid, åbenhed, respekt og forståelse for hinanden. Skole og hjem arbejder sammen som partnere og føler fælles ansvar for, at barnet får størst muligt udbytte af skolegangen, fagligt, socialt og personligt. Et højt gensidigt informationsniveau, mundtligt som skriftligt og hurtig opfølgning er til stede, og i Gensidige forventninger beskrives de forventninger, alle parter er forpligtet af. Skolebestyrelsen forventer, at hvert barn er repræsenteret ved de årlige skolehjemsamtaler og forældremøder i barnets klasse. Klasseråd: Der vælges klasseråd i hver klasse. Forældremøder: Der afholdes et årligt forældremøde i efteråret på alle klassetrin. SFO deltager i forældremødet på de klassetrin, hvor SFO -pædagog er i teamet. Kommende dansklærer i 1. klasse deltager i forældremødet i børnehaveklassen.

23 Skole-hjemsamtaler: Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, hvor elevens skolegang drøftes. Elevplan: Der laves en årlig elevplan, der udarbejdes i efteråret efter afholdt elevsamtale og i forbindelse med skole-hjemsamtalen. Netværksmøder: Netværk mellem forældrene og mellem forældre og skole sikrer trygge rammer omkring skolegangen. Ved skolestart arrangerer skolebestyrelsen netværksmøde for de nye forældre. Socialt arrangement: Der afholdes et årligt socialt arrangement i skoleåret på hvert klassetrin. Det tilrettelægges i samarbejde mellem skole og klasseråd. SFO deltager i det sociale arrangement på de klassetrin, hvor SFO er i teamet. Ved behov for kort drøftelse af faglig og/eller social art, afsættes tid til det i det sociale arrangement. Skriftligt skole-hjemsamarbejde: Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår via Intra.

24 Drøft om eksemplet er et princip?

25 Hjemmeopgave Lav et princip for skolens arbejde med Den åbne skole Hvis den afgående bestyrelse har lavet et sådant princip, så giv det et eftersyn er det sådan, som det skal være? Princippet bedes sendt til senest den 1/10. På næste kursus gang drøfter og kommenterer vi i fællesskabet par af principperne

26 Spørgsmål og kommentarer!

27 Tak for i dag

28 Kursus for nyvalgte skolebestyrelser 2014

29 kursus for nyvalgte skolebestyrelser 2. Kursusgang Opsamling fra 1. kursusgang Kompetencefordeling Hjemmeopgaven Skal-opgaver Folkeskolereformen Kvalitetsrapport og handleplaner Indflydelse og handlemuligheder Rammer for bestyrelsesvalg Udfordringer Årsplan Evaluering

30 Opsamling fra 1. kursusgang Spørgsmål: 1. Må et skolebestyrelsesmøde være et telefonmøde? Svar fra UVM: Der er intet i reglerne, der forhindrer det, men der gælder de samme regler vedr. tavshedspligt, og hvem der må være til stede. Det bør fremgå af forretningsordenen, om der kan holdes telefonmøder og vilkårene for det. 2. Er skolebestyrelsen en selvstændig forvaltningsenhed? Svar fra UVM: nej

31 Kompetencefordeling mellem skolebestyrelsen og skolens leder Arbejdsfordelingen mellem skolebestyrelsen og skolens leder skal være tydelig Skolelederen vejleder og informerer bestyrelsen, så bestyrelsen altid har et solidt grundlag at handle ud fra Skolebestyrelsen arbejder langsigtet og holder sig de overordnede mål for øje Skolebestyrelsens virke omfatter ikke skolens detailplanlægning/virksomhed

32 Kompetencefordeling mellem skolebestyrelsen og skolens leder Skolelederen - 45, stk.2 Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Skolelederen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens personale. Skolelederen træffer beslutning vedr. elever bl.a. om: Klasseplacering, placering på bestemte hold Henvisning til specialundervisning Foranstaltninger til fremme af god orden/flytning af elev

33 Kompetencefordeling mellem skolebestyrelsen og skolens leder Skolelederen - 45, stk. 3 Udarbejder forslag til bestyrelsen vedr. principper for skolens virksomhed Udarbejder forslag til bestyrelsen vedr. skolens budget Udarbejder forslag til bestyrelsen om skolens læseplaner Udøver ledelse i samarbejde med de ansatte

34 Opsamling på hjemmeopgaven Fremlæggelse af et par principper + drøftelse

35 Eksempel Med Den Åbne Skole vil x-skolen skabe gode muligheder for elevernes læring og trivsel ved at inddrage det omgivende samfund og tilføre skolen kompetencer, der ikke er i den faste personalegruppe. Den Åbne Skole bør : være et supplement til skolens øvrige virksomhed udvælges og udformes, så det gavner elevernes læring og trivsel øge variationen i skoledagen vise muligheder og motivere skabe sammenhængskraft mellem skolen og lokalsamfundet præsentere eleverne for og give dem interesse for det lokale idræts-, forenings-, kultur- og erhvervsliv give eleverne mulighed for at dyrke interesser og talenter

36 Fra et andet udkast til princip Vi forventer selvfølgelig, at alle implicerede arbejde indenfor skolens værdigrundlag. Normalt er der mindst en fastansat med i aktiviteter under åben skole. Hvis denne regel skal fraviges er det skolens ledelse, der tager beslutningen. Åben skole kan både være en del af den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning. Derudover ser skolebestyrelsen gerne: - at skolelederen giver konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne.

37 - at skolelederen giver tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. For løbende at udvikle og forbedre samarbejdet med musikskolen, ungdomsskolen, foreninger, erhvervsliv, andre uddannelsesinstitutioner, kulturliv og lokalsamfundet præsenteres skolebestyrelsen en gang årligt for en oversigt over initiativer og aktiviteter vedr. åben skole til vurdering og drøftelse.

38 Endnu et eksempel På X-Skole ønsker vi, at samarbejde med foreninger, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv mv. og på den måde inddrage det omgivende samfund i undervisningen. Hvorvidt og hvornår det skønnes relevant for undervisningen, at indgå samarbejde med de nævnte instanser er op til de enkelte lærere, pædagoger og skolens ledelse. Udgangspunktet for samarbejdet omkring den åbne skole er, at det skal tage udgangspunkt i elevernes læring, være på skolens præmisser og i overensstemmelse med de overordnede mål for læringen.

39 Hvad SKAL skolebestyrelsen? AFGIVE BERETNING INDKALDE skolens forældre mindst én gang årligt for at drøfte skolens virksomhed BESVARE henvendelser fra kommunalbestyrelsen FØRE TILSYN med skolens virksomhed (undtagen personaleog elevsager) Hvad betyder det at føre tilsyn i en reformkontekst? UDARBEJDE forslag om læseplaner og beskrivelser fx valgfag: Læseplan FASTSÆTTE principper på en række områder FASTSÆTTE ordensregler og værdiregelsæt

40 Hvad SKAL skolebestyrelsen? BESLUTNING om madordning, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom GODKENDE inden for de økonomiske rammer godkende skolens budget GODKENDE undervisningsmidler GODKENDE om voksne skal kunne deltage i skolens undervisning AFGIVE indstilling om forsøgs og udviklingsarbejder UDFØRE opgaver der følger af delegerede beslutninger

41 Folkeskolereformen Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

42 Folkeskolereformen sætter mål for læringen Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år. Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Folkeskole skal ruste eleverne således, at mindst 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

43 Nye læringsformer

44

45

46 Hvad optager jer, når I tænker på reformens tre mål og det øgede fokus fra undervisning til læring Gruppedrøftelse: Hvordan vil I omsætte de nationale mål til praksis på jeres skoler? Hvad er den største udfordring ift. skolebestyrelsesarbejdet og folkeskolereformen?

47 PAUSE

48 Kvalitetsrapporter og evt. handlingsplaner Dokumentationsredskab i mål- og rammestyringen af folkeskolen Undervisningsministeriet fastsætter mindstekrav Den enkelte skolebestyrelse skal have mulighed for at udtale sig om rapporten, inden kommunalbestyrelsen drøfter den Rapporten indføres i kommunalbestyrelsens beslutnings-protokol og offentliggøres på internettet Kvalitetsrapporten, inkl. evt. handlingsplaner udarbejdes for skoleår hvert andet år i lige år og vedtages af kommunalbestyrelsen senest d. 31. marts Pga folkeskolereformen skal der dog både vedtages en kvalitetsrapport i foråret 2015 og i 2016.

49 Kvalitetsrapporten skal indeholde 1. Kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau, jf. folkeskolelovens 40 a, skal som minimum foretages på baggrund af de oplysninger, der er opregnet i 2-5. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der om fornødent skal indgå i kvalitetsrapporten. Børne- og Skoleudvalget har besluttet at bekendtgørelsen følges med følgende yderligere oplysninger: skolernes vurdering af effekten af elevernes læring og trivsel i forhold til den understøttende undervisning, herunder lektiestøtte og faglig fordybelse samt motion og bevægelse skolernes vurdering af effekten af elevernes læring i forhold til arbejdet med "Den åbne skole"

50 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk matematik og i bundne prøver. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

51 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen. b) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Stk. 2. Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. 3. Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

52 4. Til brug for en særskilt vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning, skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. 5. Med henblik på belysning af kommunens arbejde med inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

53 Handlingsplaner Hvis handleplan, så skal handlingsplanen indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt. Kommunalbestyrelsen beslutter omfang og systematik samt krav til opfølgning Handlingsplanerne er fremover en del af kvalitetsrapporten En handlingsplan kan indebære, at skolebestyrelsen skal ændre principper for skolens virksomhed

54 Hvordan får skolebestyrelsen indflydelse? Udtaler sig om kommunens styrelsesvedtægt med tilhørende bilag på folkeskoleområdet Godkender skolens budget og beder om at få forelagt skolens regnskab Fastsætter principper for skolens virksomhed Udøver tilsyn med skolens virksomhed fx gennem drøftelse af principperne i praksis Afgivelse af høringssvar

55 Skolebestyrelsens handlemuligheder Henvende sig til kommunalbestyrelsen om alle forhold vedrørende skolen. Afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen Afgive forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen.

56 En skolebestyrelse med muligheder for repræsentanter fra lokalsamfundet Folkeskolereformen betyder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger I Næstved Kommune er det via styrelsesvedtægten uddelegeret til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, om man vil udvide bestyrelsen. Gruppedrøftelse Hvordan vil I udnytte den eksterne ressource, der tilknyttes skolebestyrelsen? (Alternativ: Hvordan vil I etablere et tæt samarbejde med lokalsamfundet, hvis SB ikke har repræsentanter herfra?)

57 Nye rammer om valg til skolebestyrelser Folkeskolereformen betyder, at det som noget nyt er kommunalbestyrelsen, der fastsætter regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen består af følgende: 1) 7 af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende: a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling. b) Hvis skolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1 forældrerepræsentant.

58 2) 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen. 3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende: Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling. Stk. 2. Skolebestyrelsen beslutter ved konstitueringen, om skolebestyrelsen skal udvides med optil to pladser med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

59 Stk. 7. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 8, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til kommunalbestyrelse. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 8. Byrådet kan, uanset bestemmelsen i stk. 7 bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk. 9. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan Byrådet beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.

60 Stk. 10 Skolebestyrelsen kan beslutte, at der afholdes forskudte valg for forældrerepræsentanter. Første gang vælges 4 repræsentanter for 4 år og 3 for 2 år. Jf. i øvrigt Skolebestyrelsesbekendtgørelsen. 11) En forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten har meddelt Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelsen skriftligt om sin udtræden og har modtaget en bekræftelse på sin udtræden fra Børne- og Skoleudvalget.

61 Aktuelle udfordringer for folkeskolen centralt og lokalt ud over og i tilknytning til folkeskolereformen Fx At realisere en skole for alle En ny skole, der også er digital At realisere både folkeskole- og EUD-reform Kommunikation/dialog om en ny skole omstillingen. Skolestruktur

62 Skolebestyrelsens årshjul Eksempel på tilbagevendende dagsordenspunkter August: September: November: December: Årsplan for skolebestyrelsens arbejde Planlægning af bestyrelsens samarbejde med skolens forældre/forældreråd Opstart af eftersyn af principper Planlægning af bestyrelsens temadag Indsatsområderne hvordan går det?

63 Skolebestyrelsens årshjul Eksempel på tilbagevendende dagsordenspunkter Januar: Februar: Marts: Drøftelse af kvalitetsrapporten og eventuel handlingsplan? Orientering ved skolelederen om hvilke principper, der har betydning for det kommende års planlægning Medarbejdersituationen i det kommende skoleår Orientering om planlægningen af næste skoleår ved skolelederen

64 Skolebestyrelsens årshjul Eksempel på tilbagevendende dagsordenspunkter April: Drøftelse af skolebestyrelsens nuværende principper Drøftelse om det kommende skoleår skolens indsatsområder. Maj: Juni: Budgetdrøftelse Status på tilsyn (I relation til reformens tre overordnede mål). Evaluering af skoleåret

65 Spørgsmål og kommentar!

66 Evaluering