Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Transkript

1

2 Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen

3

4 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser og DBU træner. 2 børn sammen med Laila Tobias 4 år og Ida 8 år Skole og Forældre: Instruktør Mobil : Mail : aps@tdcspace.dk

5 Programpunkter Folkeskolereformens lovtekst. Hvad gør vi så? Pause. Skolebestyrelsens arbejde og indflydelse i forhold til reformen. Spørgsmål og dialog

6 Folkeskolen Hvad er folkeskolens vigtigste opgave(r)?

7 Folkeskolen vigtigste opgaver Grundfaglig uddannelse Dannelse Pasning

8 Reformens tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

9 Baggrunden for en folkeskolereform Danmark har en god folkeskole, og den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Udfordringer bl.a.: Mellem 15-17% af eleverne forlader skolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder samt naturfagskompetencer. Mange elever henvises til specialundervisning. Relativt få fagligt stærke elever. Timetallet faldet (siden 2006/07 med -94 timer ca. én måneds undervisning) Skolen skal ruste eleverne bedre til at tage en ungdomsuddannelse.

10 Operationelle resultatmål for folkeskolen Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

11 Samme fysiske rammer nyt indhold

12 Dit barns nye skolehverdag En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring (reformtekst): 40 Øget timetal klasse klasse klasse Minimumstimetal Lektiecafé og fordybelse

13 Styrket fagopdelte lektioner Dansk og matematik styrkes fra 4. kl. Engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse Natur/teknik-naturfag, idræt, musik styrkes Håndværk, design samt madkundskab styrkes 4 kl. Valgfag fra 7. kl. udskolingslinjer (profillinjer og toninger af udskolingen)

14 Nye tiltag i undervisningen Klare mål for undervisningen Mere og bedre feedback til eleven (herunder nye elevplaner) Understøttende undervisning 45 min. bevægelse hver dag Mere holddannelse Faglig fordybelse og lektiehjælp Den åbne skole Øget anvendelse af it Lærerne samarbejder med pædagoger og andre

15 Andre tiltag En skole for alle - inklusion Bedre trivsel og undervisningsmiljø Mere ro i klassen Fokus på udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne Evt. eliteklasser i idræt / talentklasser i musik (toning af udskoling) Styrket elevinddragelse Styrket forældresamarbejde

16 Muligheder for forældrene, bl.a.

17 Længere skoledag Eleverne skal fremover gå i skole flere timer om ugen klasse skal have 30 timer om ugen, klasse 33 timer og klasse 35 timer. Eleverne skal have mere og bedre undervisning, og den længere skoledag skal give mulighed en mere varieret skoledag. Med reformen er målet på sigt, at en elev i 8. klasse kan det samme, som en elev i 9. klasse kan nu.

18 Større faglighed Eleverne får flere timer i de traditionelle kernefag. I klasse skal eleverne have én times dansk og matematik mere om ugen. Hensigten med at øge timeantallet er, at der skal gøres mere plads til fordybelse i timerne og mulighed for varierende undervisningsformer. I 2. og 4. klasse skal eleverne have en times natur og teknik mere om ugen. Derudover bliver der oprettet et nyt nationalt videncenter for historie og kulturarv, der skal styrke historieundervisningen.

19 Fremmedsprog Eleverne skal styrkes i fremmedsprog, da de i stigende grad for brug for deres sprogkundskaber i en globaliseret verden. Fremover skal de have engelsk fra 1. klasse (før 3. klasse), mens tysk/fransk starter i 5. klasse (før 7. klasse).

20 Praktiske fag Fremover skal leverne have valgfag to lektioner om ugen allerede fra 7. klasse. I 1. og 5. klasse bliver musik sat på skemaet en time mere om ugen. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemmekundskab kommer fremover til at hedde madkundskab.

21 Lektiehjælp Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både fagligt stærke og fagligt svage elever.

22 Mere idræt og bevægelse Alle elever får dagligt én lektion med motion og bevægelse i gennemsnit. Det kan være som direkte idrætstimer men også som kortere aktiviteter i form af morgenløb eller boldspil eller ved at bevægelse bruges i andre fag. Hensigten er at eleverne får pulsen op for at forbedre sundheden og indlæringsevnen.

23 Afgangsprøve I dag er afgangsprøven ikke en eksamen, der kan bestås eller dumpes. Fremover skal folkeskolens afgangsprøver have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Det er en klar målsætning at alle elever forlader skolen med mindst karakteren to i dansk og matematik. Men hvordan, de endelige krav bliver, skal afgøres til efteråret, når man har lavet en afdækning af, hvordan afgangsprøverne kan få en øget betydning.

24 Øget mulighed for niveaudeling Der vil blive mere fleksible holddannelsesregler. I dag må eleverne kun være niveauopdelt 50 procent af tiden. Den regel ophæves i klasse, men der skal forsat være vægt på stamklassen.

25 Dygtigere undervisere Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Derudover bliver der afsat penge til efteruddannelse af lærere og pædagoger.

26 Øget samarbejde og inddragelse Elever og forældre skal i højere grad indrages i undervisningen. Blandt andet skal skolebestyrelserne lave principper for forældreansvaret, mens elevinddragelse skal undersøges nærmere i samarbejde med Danske Skolelever. Samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer skal ligeledes styrkes.

27 Forældre i skolen Dit barn - konkret Forældre Skole/hjem-samtaler Elevplaner Forældre intra I klassen - generelt Kontaktforældre Forældremøder Klassearrangementer På skolen - overordnet Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder Andre møder

28 Og hvordan gør vi det så????

29

30

31 De der famøse 45 min. bevægelse inkl. frisk luft..foregik det ikke før i tiden i frikvartererne? Dem som nu bliver afskaffet, for at putte 45 min. bevægelse ind i undervisningen. Soap operaen "Deformen" har en ny og spændende episode hver dag.

32 Få skoler har lavet aftaler med foreninger. Skole har lavet aftale om badminton og håndbold og PASNING. Det er en kæmpe problematik med samarbejde og kommunikation ikke kun mellem lærer og forælder men også mellem kollegaer og andet. Men en ting er sikkert hvis man holder stejlt på sit og ikke vil lytte kommer man ingen vegne, kun bagud. Heh. Jeg forventer heller ikke at være objektiv som forældre. jeg kan kun prøve.

33 De lærere jeg har det bedste samarbejde med er dem der møder mig som ligeværdig. Dem der siger vi er eksperter i undervisning og skole, du er ekspert i dit barn og familie sammen finder vi løsningerne. Et sådant samarbejde har betydet at jeg kunne fortælle en lærer at når personen mistede tålmodigheden, så lukkede min datter af og blev lige så sur og kontrær. Til gengæld har jeg også måtte sluge et par kameler og have alvorlig fat i ørerne på mit eget afkom. Men den gensidige respekt er intakt. Så det handler i bund og grund om at begge parter accepterer at de begge er eksperter på hver sit område og samtidig husker at den ene side også har følelser i klemme.

34 Skoleledere kan ikke udrette underværker. Men det er lederne der skal sikre, at tilliden mellem lærere og ledelse bliver genopbygget samtidig med at de skal lede de nødvendige forandringsprocesser, som ikke altid vil falde i god jord

35 Tid til spørgsmål og dialog og arbejde.

36 Hvad er en skolebestyrelsen? Det politiske system er: Folkeskoleloven fastsætter overordnede rammer Kommunalbestyrelsen fastsætter de kommunale rammer Skolebestyrelsen fastsætter de lokale rammer Embedsmandsværket opgave: Ministeriet udfører Skoleforvaltningen udfører Skolelederen udfører

37 Hvad kan en skolebestyrelse? 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 7, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. 40, stk. 6. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

38 Hvad gør en skolebestyrelse? Sætter retnings linier og mål Samarbejde Dialog

39 Kan jeg være med? JA! Hvis du Er en engageret og aktiv forældre Kan tænke overordnet for alle Er god til samarbejde Er god til at lytte Er indstillet på, at kompromis også kan være er en løsning Vil prioritere og afsætte tid Erkender at ting tager tid

40 Skolebestyrelse hvad tænker du?

41 Tak for i aften Skolebestyrelsen og Alex P. Schmidt