Bygningsmalerens arbejds- og

Transkript

1 Bygningsmalerens arbejds- og Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. aftaleprocesser Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Carl Sommerlund og Stine Ploug, SDE. Materialet kan kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Bygningsmalerens arbejds- og aftaleprocesser, November 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde Carl Sommerlund og Stine Ploug, SDE.

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Bygningsmalerens arbejds- og aftaleprocesser og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Bygningsmalerens arbejds- og aftaleforhold, hvorefter deltagerne aktivt ud fra et kendskab til bygningsmalerfagets arbejds- og aftaleforhold, overenskomst samt prisliste kan deltage i forhold til det interne samarbejde i virksomheden samt i forhold til planlægning af arbejdsprocesser i virksomheden. Det gælder i forhold til projektopstart, arbejdsplanlægning og tidsforbrug, hensyntagen til arbejdsmiljøforhold, forholdsregler i forbindelse med ekstra arbejde, vejrligsbestemmelser, bedømmelse af malerarbejde, mangler, syn og skøn samt deltagelse i kvalitetssikring og oplæring af elever, og endelig i forhold til aflevering og projektafslutning. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed Målgruppe: Bygningsmalere og andre med tilsvarende kvalifikationer og praktisk erhvervserfaring. Varighed: 2 dage Side 1

3 Indholdsfortegnelse Undervisningsplan s. 3 Firmaet s. 6 Særlige virksomhedsforhold s. 6 Samarbejde og konfliktløsning s. 8 Overenskomsten, DEN DANSKE MODEL s. 8 Malerfagets overenskomst s. 9 Aflønningsformer s. 9 Regningsopgørelse s. 9 Arbejdsregning s.10 Mål eller mængde s. 10 Prisliste s. 10 Forudakkordering s. 12 Planlægning og Tidsforbrug s. 12 Planlægning og Arbejdsmiljø s. 13 Kvalitetssikring s. 14 AB 92 og Arbejdets udførelse s. 15 AB 92 og Aflevering s. 16 AB 92 og Syn og skøn s. 16 Henvisninger s. 17 Side 2

4 Forslag til undervisningsplan Kendskab til udfordringer i arbejds- og aftaleprocessen Særlige virksomhedsforhold (Virksomheds former og virksomheds størrelser) Herunder beskrives virksomhedsudvikling fra mester alene til et større firma med funktionærer til varetagelse af dels kontorfunktioner dels ledelsesmæssige funktioner (konduktører). Endvidere svende og elever med deraf følgende udvidet administration og de overenskomstmæssige samt sikkerhedsmæssige konsekvenser. Herudover sammenhænget med de større krav til formalisering af samarbejde og krav til at evne konfliktløsning. De forskellige virksomhedsformer (enkeltmandsvirksomheden, Interessentskab I/S, Anpartsselskab ApS og Aktieselskab A/S) beskrives kort. Det vil sige: økonomi, hæftelse samt sammenhæng og betydning i forhold til virksomhedsstørrelse og kundeunderlag. Berøres perifert. (orienteringsstof) Samarbejde og konfliktløsning (Orientering om..) a) Her orienteres kort om samarbejde, de formelle samarbejdsregler (overenskomst mv). Samarbejdet internt i firmaet samt eksternt. Det vil sige: kunder, andre håndværkere, bygherre, og øvrige interessenter. Heri indgår Kendskab til Malerfagets overenskomst med vægt på: Løn: Herunder defineres de forskellige lønformer: Akkord, timeløn og anden lønaftale. Akkord: Definition: Hvad er akkord? hvordan er malerfagets akkord opbygget? hvad er akkordering og hvad er timeløn i akkord? Regningsopgørelse: Hvad er en arbejdsregning? Hvad forstås ved a konto betaling? Hvordan afsluttes en arbejdsregning? Hvornår hvor og hvordan bliver den endelige løn gjort op? Hvordan fungere Ugeseddel/14-dagesseddel Side 3

5 OVERENSKOMST (resterende punkter) Herunder behandles udvalgte overenskomst punkter, som ikke allerede under andre overskrifter er blevet behandlet. Det kunne dreje sig om: Sikkerhedsbestemmelser, Tillidsmandsbestemmelser, Elevbestemmelser, Aftaleforhold, Elever i akkord, Opmålingskontor, Fagretlige regler m.v. Der arbejdes med fokus på overenskomst mellem DM og Malerforbundet. Behandlingen kan evt. foregå i form af problemorienteret case, eller kort lærergennemgang. Kendskab til Malefagets prisliste med vægt på: Generelle bestemmelser. Forklarende tekst og bestemmelser. Disse gennemgås kort ud fra udvalgte centrale punkter i udleveret prisliste. Prisliste opbygning. Strukturen i prislisten præsenteres. Det vil sige sammenhængen mellem behandling, emne, behandlingsnummer/kolonne, prislisteafsnit og tillæg. Grafisk at vise sammenhængen mellem mål/mængde, behandling og prislistepris. Det præsenterede afprøves ved små praksiseksempler. Akkordering/pris (Arbejdsbeskrivelse) Akkorderingsproblemet set i relation til prislistens indhold. Dvs. hvad er prissat? Hvad er ikke prissat ifølge prislistens indhold? Og hvilket arbejde ligger uden for prislistens normer (traditionelt udført malerarbejde) Beregningsmåder ved akkordering: Timeløn, m2 pris, emnepris. Planlægning og tidsforbrug. Med udgangspunkt i eksempler på beregning af svendepris, efter prislisten, demonstreres metoder til beregning af tidsforbrug. Samtidig påpeges sammenhænge mellem prislisten og arbejdsflow ved en almindelig udført malerarbejdsproces. Jf. pkt. 3. Prislistens opbygning i afsnit. Arbejdsmiljø Præsenteres gennem for eksempel: Læreroplæg, en kort præsentation af Bar bygge og anlæg Herunder fanen Trivsel Miljøcase (bilag) Side 4

6 AB 92 og kvalitetssikring MBA / MBK. Kvalitetssikring: Projektopstart Arbejdsbeskrivelse Bedømmelse af malerarbejde Projektafslutning Aflevering Spørgsmål som: Hvad og hvorfor kvalitetssikre? Hvad er kvalitet? Ud fra hvad bedømmes kvalitet? Hvad er kvalitetsdokumentation? Hvorfor dokumentere og hvordan kontrollere? Kvalitetsnormer relateres til MBA (malerfagets behandlingsanvisninger) og MBK (Malerfagligt behandlingskatalog) Metode: med udgangspunkt i spørgsmålet kvalitetssikre man? erfarings indhentning fra kursusdeltagere. AB 92 Ekstra arbejde Syn og skøn Aflevering Mangler Projektafslutning Gennemførelse Kort Præsentation af AB 92. Med hovedvægt på værdien af at entreprenøren anvende denne, samt en kort gennemgang af de væsentligste hovedpunkter i AB 92. Metoden kunne være spørgsmål i relation til centrale dele af teksten. Kurset gennemføres praksisnært i forhold til kursistens ansættelsesforhold. Side 5

7 Undervisningsmateriale Kendskab til udfordringer i arbejds- og aftaleprocessen Firmaet: Det er væsentligt at vide, hvad det er for et firma du arbejder for, det vil sige, hvordan firmaet er organiseret. Hvem er det der træffer vigtige beslutninger, hvordan er firmaet økonomisk struktureret, og hvem er det egentlig, der til slut hæfter for de økonomiske beslutninger der bliver taget? Som oftest har en malervirksomhed været igennem en udvikling fra én person i den spæde start og til der, hvor firmaet aktuelt befinder sig. Det kan være, der er foregået en udvikling fra mester alene, til et større firma med funktionærer til varetagelse af dels kontorfunktioner dels ledelsesmæssige funktioner (konduktører). Der kan være beskæftiget mange svende og elever med deraf følgende udvidet administration og indbyggede overenskomstmæssige samt sikkerhedsmæssige konsekvenser. Dette vil uundgåeligt medføre større krav til formalisering af samarbejde og krav til at evne konfliktløsning. Særlige virksomhedsforhold (Virksomhed former og virksomheds størrelser) Virksomhedsformer: Herunder præsenteres kort de forskellige virksomhedsformer hvorunder et malerfirma kan drives. a. b. Enkeltmands virksomhed. Mester ejer firmaet alene og satser hele sin økonomi på firmaet. Mester kan godt have mange folk ansat men det er mester der hæfter for firmaets økonomi og også mester der træffer alle beslutningerne. I/S interessentskab er et firma, der ejes og drives af to eller flere personer. Ejerne kaldes interessenter. De ejer firmaet til sammen og satser hele deres økonomi på firmaer. Et I/S kan godt have mange folk ansat men det er ejerne der hæfter for firmaets økonomi. Man siger at de hæfter solidarisk, hvilket betyder at de hæfter for hinanden. Side 6

8 c. ApS (anparts selskab) er et firma kaldet reguleret kapitalselskab. For at starte et ApS skal der ved selskabets stiftelse udstedes anparter på, den nominelle registrerede anpartskapital af mindst kr. Det betyder at et ApS er en juridisk enhed, hvilket medfører at ejerne (eller en enkelt ejer), kaldet anpartshaver(e), kun hæfter med indskudsbeløbene. d. A/S aktieselskab er et firma kaldet erhvervsdrivende kapitalselskab og en selvstændig juridisk enhed. Ved etablering af et aktieselskab skal der være en selskabskapital på minimum kr Kapitalen fremskaffes, ved at der når selskabets stiftes, udstedes aktier. Disse aktier købes enten ved kontant indskud eller ved indskud andre værdier (apportindskud). Værdien af disse indskud kaldes for selskabskapital eller aktiekapitalen. Ejerne af et aktieselskab (også kaldet aktionærer) har begrænset hæftelse for selskabets gæld og forpligtelser. Aktieselskaber og anpartsselskaber kaldes under ét for kapitalselskaber. Den største forskel på et aktieselskab og et anpartsselskab er de ekstra kapitalkrav og administrative krav der stilles overfor et aktieselskab. Opgave 1. Hvad er det for en virksomhed du er ansat i? Hvordan er den organiseret og hvorfor tror du, at mester har valgt lige netop den virksomhedsform som virksomheden drives under? Diskuter evt. spørgsmålene i grupper. Side 7

9 Samarbejde og konfliktløsning (Orientering om..) Der tales om samarbejdet internt i firmaet og samarbejde eksternt (dvs. kunder, andre håndværkere, bygherre, og øvrige interessenter). Endvidere tales der om formelt samarbejde og uformelt samarbejde. Det formelle samarbejde kunne for eksempel være det samarbejde der er bestemt i overenskomsten, idet der er her virkeligt er tale om et formaliseret samarbejde. Det er formaliseret, blandt andet fordi samarbejdet er skriftligt aftalt, efter forhandlinger. Opgave 2. Nævn andre eksempler på formaliseret samarbejde. Nævn eksempler på uformelt samarbejde Nævn eksempler på problemer i samarbejde med andre håndværkere. Diskuter gruppevis begrebet samarbejde. Overenskomsten DEN DANSKE MODEL. DEN DANSKE MODEL bygger på Hovedaftalen, som igen bygger på september forliget af 5. september Hovedaftalen indgås mellem Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Landsorganisationen i Danmark, LO. Aftalen kaldes den danske model, fordi det i modsætning til mange andre lande er chefer og ansatte selv der bestemmer det meste på arbejdsmarkedet i Danmark. Regeringen må, så vidt muligt, ikke blande sig i løn eller arbejdsvilkår. Det er fagforeningerne og arbejdsgiverne der selv lave aftaler. Hovedaftalen er en kollektivaftale, og fastslår f.eks. ansattes ret til at organisere sig samt fredspligten. Fredspligten betyder at arbejdsmarkedets parter ikke varsler eller udøve konflikt i en overenskomstperiode omkring de forhold, som er reguleret i overenskomsten. Derudover beskrives spørgsmål om varsling af interessekonflikter f.eks. konflikter om urimelige afskedigelser. Den indeholder desuden regler om tillidsrepræsentanter, arbejdsledere, medejerskab mv. Derudover fastslår den grundprincippet om at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Overenskomster bliver godkendt eller afvist af fagforeningens medlemmer. Hvert medlem har én stemme. Hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om en ny aftale, så har de hver et våben: Strejke eller lockout. Strejke er arbejdernes våben, hvor lockout er arbejdsgiverens. Regeringsindgreb forekommer kun, hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige. Er det tilfældet, kan regeringen lovgive om forholdene. Ud over hovedaftalen er der andre aftaler der mere specifikt omhandler det enkelte fag I de kommende er det koncentreret om: Side 8

10 Kenskab til Malerfagets overenskomst med hovedvægt på: Løn: Malerfaget har tre former for aflønning. Akkord, timeløn og anden lønaftale. a) Akkord: vil sige at du bliver aflønnet i forhold til den mængde arbejde som du har udført. Akkord anses som det bærende princip inden for malerfaget. b) Timeløn: Der kan dog træffes aftale om en timebetaling, Timelønnen må ikke være under den gældende akkordudbetaling. c) Anden lønaftale: Her indgås en aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Aftalen indgås på grundlag af en af arbejdsgiveren fremstillet opmåling eller beregning for det pågældende arbejde, som forelægges medarbejderen ved arbejdets start. Hvordan udregnes akkordlønnen? Herunder ses de hovedelementer der indgår I beregning af en akkord. Regningsopgørelse: Aconto betaling. Under arbejdets udførelse modtager du løn: En aconto udbetaling. Det vil sige at det er en løn, der er foreløbig. Den endelige løn bestemmes, når akkordarbejdet er afsluttet og der foreligger en regning. Regningens sum modregnes den aconto løn der er udbetalt under arbejdets udførelse. Over eller underskud udregnes og evt. overskud udbetales. Side 9

11 Arbejdsregning. Herunder ses et eksempel på en arbejdsregning. SVENDEREGNING: Opgavenavn: Jensen & Jensen Eget navn: Ole Petersen Rum, Emne & Prisnumre. Mål mængde Enhedspris Pris I alt pr. rum STUE Loft a 24,6 9,44 232,22 Tildækning gulve ,6 1,87 46,00 Vægge a ,4 9,44 286,98 Lukning ved loft ,6 1,34 28,94 Total Stue 594,14 Som det fremgår af eksemplet består regningen af en række kolonner. I første kolonne noteres hvor arbejdet er udført (eksempelvis rumnavn), på hvilket emne samt de prisnumre der dækker over den valgte behandling. I anden kolonne indeholder mængde eller mål på det emne der behandles. I tredje kolonne noteres enhedspris som indeholder den samlede pris for behandling af en enhed på det emne der behandles. Fjerde kolonne indeholder samlet pris for behandling på hele emnet. Femte kolonne anvendes til at notere den samlede pris for f.eks. et helt rum. Det betyder at man i store træk har behov for: Mål eller mængde. ( m2 lb.m eller antal + evt. % tillæg eller fradrag. Arbejdsbeskrivelse. (skriftlig) I overenskomsten står der omkring arbejdsbeskrivelse: 7 Akkordarbejde ARBEJDSBESKRIVELSE 2a. Ved hver ny akkords påbegyndelse skal arbejdsgiveren aflevere en arbejdsbeskrivelse i ordentlig og let læselig stand med angivelse af akkordens omfang, det der skal behandles samt de behandlinger, der ønskes udført. 2b. Hvor der kan være tvivlsspørgsmål om behandlingernes omfang, bør prisnumre påføres arbejdsbeskrivelsen. 2c. Sker der ændringer i behandlinger under arbejdets gang, udfærdiges der tilføjelser til første arbejdsbeskrivelse. 2d. Arbejdsbeskrivelsen må ikke være i strid med overenskomst- og prislistebestemmelser. Prislisten Strukturen og udvalgte dele af prislisten, hvori man kan finde priserne for de enkelte behandlinger m.v. præsenteres. Side 10

12 Akkord er grundlaget for aflønning inden for malerfaget. I overenskomsten hedder det: 7 Akkordarbejde 1b. Alt bygningsmalerarbejde udføres på akkord efter den for faget gældende prisliste, hvis arbejdet findes opført i denne. Ud over paragrafpunkter der er direkte belyst, er der lavet aftaler om: Ansættelsesbevis Arbejdstiden Overarbejde og skiftehold Kørselsgodtgørelse Ferieoverenskomst (for medlemmer hos medlemmer af Danske Malermestre) Søgnehelligdage Akkordarbejde Regningsopgørelse Løn m.m. Sikkerhedsbestemmelser Tillidsmandsbestemmelser Opsigelse Sygdom m.m. Barsel m.m. Barnets sygdom og hospitalsindlæggelse Fagretlige regler Uddannelse Pensionsordning Malernes sundhedsordning Garantiforpligtelse Overenskomstens varighed Herunder indgår punkterne: Ugeseddel/14-dagesseddel, Hvornår hvor og hvordan den endelige løn bliver gjort op, Elever i akkord og Opmålingskontor. Cases omkring resterende punkter i overenskomsten (bilag) Opgave3. Arbejdsregning. Opstil en arbejdsregning på følgende malerarbejde, der skal udføres ved en kunde der hedder Dennis Damkier: Arbejdet drejer sig om behandlinger på loft og væg i en stue. Loftet i stuen måler: længde 5,50m x bredde 4,30m Væghøjden er 2,30m Der er to vinduer der hver måler: højde 1,50m x bredde 2,0 m Der er to døre der hver måler: højde 2,10m x bredde 0,90 m Behandling på loft som er et plant gipsloft uden skyggeliste, og tidligere malet. Vaske til maling pletspartling pletning med alle materialer stryge 2 gange plastloftmaling. Behandling på væg som er en plan gipsvæg hvor overfladen består af tidligere malet glasfilt uden skyggeliste. Vaske til maling klargøring stryge 2 gange akryl vægmaling. Ved opgaveløsningen anvendes svenderegning samt prisliste. (Bilag) Side 11

13 Forudakkordering En forudsætning for at arbejde på akkord kan fungere, er en grundigt gennemgang af arbejdsbeskrivelsen for det påtænkte arbejde. Dette gøres med henblik på at aftale pris for emner og arbejdshandlinger der ikke er prissat ifølge prislisten. Dette kaldes at forudakkordere. Skal der akkorderes, skal dette gøres skriftligt og der er faste regler som skal følges. Ved akkordering aftales en pris, - en pris, som kan være et fast samlet beløb. Eller en pris pr. m2, pr. stk., pr. Ib.m, - evt. et antal daglønstimer. Aftalen gælder for det arbejde der ligger uden for prislisten. 7 Akkordarbejde FORUDAKKORDERINGSBESTEMMELSER Forudakkorderingsområde 10. I en tildelt akkord, hvor der findes emner eller behandlinger, der ikke er beskrevet og prissat, skal der forudakkorderes. Forudakkordering skal ske enten om en pris pr. stk., pr. Ib.m. eller pr. m² - eventuelt en samlet pris for sådant arbejde eller et antal dagtimer. Opgave 4. Akkorderingsforslag, - eller find en pris (se arbejdsbeskrivelse) Foretag, ud fra indholdet i casen herunder, en sammenligning af de faktiske forhold med prislistens indhold. Det vil sige: hvad er prissat? Hvad er ikke prissat ifølge prislisten? Og hvilke arbejde ligger uden for prislistens normer. (traditionelt udført malerarbejde) Case Du forestiller dig at du skal i gang med arbejdet ved Dennis Damkier som bor på 3. sal. Du bemærker, at der er et meget fint, fast tæppe over hele gulvet i stuen. Der står ikke noget i arbejdsbeskrivelsen om tildækning? Hvad gør du? Dennis Damkier siger, at hans kone ikke vil have at du tapper vand i køkken eller badeværelse, men at du er nødt til at hente det i kælderen, hvilket vil kræve ekstra tid. I den ene væg er der et stort hul, på grund af at Dennis Damkier har forsøgt at afmontere en væglampe. Du vurderer at reparation af dette hul ikke lige svare til en behandling der går ind under prisnummeret for klargøring. Der skal altså foretages en forudakkordering, - så du taler med mester. Hvad vil du forudakkordere? Er der en dækkende pris for noget af det som ikke står i arbejdsbeskrivelsen? Skriv en akkorderingsseddel på det du mener skal forudakkorderes. Planlægning og Tidsforbrug Planlægning af selve malerarbejdets udførelse, følger i høj grad prislistens afsnits inddeling samt prislistens deling mellem det klargørende arbejde og den efterfølgende færdiggørende del. Noget andet er malerens placering i selve arbejdsflowet ved for eksempel nybyggeri. Her er det vigtigt at kunne aflæse et tidsskema der beskriver hele arbejdsgangen ved udførelsen af byggeriet. Det vil sige: i hvilken rækkefølge skal de forskellige håndværkere involveres, er der overlapninger således at flere håndværkere skal til samtidig osv. Et sådant tidskema eller tidsplan kan eventuelt være vist i et såkaldt Gantkort. Side 12

14 Gantkort ligger som (bilag) Opgave 5. Studer Gantkortet og besvar følgende: I hvilke ugenumre forventes det at maleren er involveret i byggeriet? Er der andre håndværkere involveret i samme periode, hvilke håndværkere dreje det sig om, og er de involveret på en sådan måde, at der skal tages hensyn til dem? Planlægning og Arbejdsmiljø Når man taler om arbejdsmiljø er der en række sikkerhedsbestemmelser, der skal overholdes. En række punkter er direkte nævnt i overenskomsten. Det drejer sig for eksempel overholdelse af bekendtgørelse omkring kodenumre, anvendelse af sikkerhedsudstyr samt arbejdsgiverens og arbejdstagerens forpligtigelser. 10 Sikkerhedsbestemmelser (uddrag) 1. Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre skal overholdes ved alt malerarbejde. 2. Det påhviler parterne nøje at følge alle givne sikkerheds- og velfærdsbestemmelser. Ud over dette, er der selve sikkerhedsorganisationen som ligeledes er omtalt i overenskomsten. 10 Sikkerhedsbestemmelser (uddrag) 4. Valg af arbejdsmiljørepræsentanter i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal anmeldes til de respektive organisationer med angivelse af navn, adresse og CPR nummer. Arbejdsmiljø Præsenteres gennem en kort gennemgang (se henvisninger), samt gennem arbejde med en lille case. Case omkring Arbejdsmiljø (bilag) Opgave 6. Diskuter i grupper casen: AMO Side 13

15 Kvalitetssikring Også kvalitetssikring er nævnt i overenskomsten. Det hedder her: 7 Akkordarbejde TIDSFORBRUG VEDA ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE OG KVALITETSSIKRING 3. For tidsforbrug, der fremkommer ved, at medarbejderen på arbejdsgiverens vegne efter hans/hendes ordre udfører kvalitetssikring eller træffer aftale med bygherre, arkitekt eller andre skal der forudakkorderes om en betaling for det stedfundne tidsforbrug. Dette falder dog ikke under nogen form ind under de i prislisten anførte priser for arbejde. Hvad er så kvalitetssikring? I virkeligheden dækker kvalitetssikring over en dokumentation for at arbejdet er udført i henhold til de krav der er stillet fra kunden, bygherrens, arkitektens m.v. side. Det vil sige: Om der er foretaget de behandlinger der er forlangt. Om disse er udført fagligt korrekt. Om det behandlede emne er modtaget som betinget. Og om arbejdet fremtræder som det kunne forventes, ud fra de forlangte behandlinger. Nærmere bestemt kan det hele koges ned til et spørgsmål om indfaldskrav og udfaldskrav. Alt dokumenteres i et Dokument: Kvalitetsplan & kvalitetssikring. Der findes flere udformninger af disse dokumenter men fælles for disse er at de i det væsentlige indeholder punkterne: Entrepriseoplysninger. Virksomhedens organisation. Projektgennemgang. Bilag til belysning af tekniske spørgsmål. Bilag til visuel kontrol af underlag. Bilag til modtagekontrol af materialer. Proceskontrolskema. Farveplan. Skema til drift og vedligehold. Ud over dette indeholder dokumentationen diverse bilag, for eksempel: Cirkulære, Prøvemetoder, Lagtykkelses måling og Afleveringsdokument. I forbindelse med kvalitetssikring henvises som oftest til behandlingsbeskrivelserne, de beskrevne indfalds og udfaldskrav, samt prøvemetoder som foreligger i: MBA Malerfagets Behandlingsanvisninger - fra Danske Malermestre. Eller MBK Malerfagligt behandlingskatalog - fra Teknologisk Institut. MBA og MBK beskrivelser ligger som (bilag) Side 14

16 Opgave 7. Vurder, ud fra MBA og MBK beskrivelserne hvad de væsentligste forudsætninger er for at opnå det forventede udfaldskrav. AB 92 AB 92 er en forkortelse af: Almindelige betingelser For arbejder og leverancer i byggeog anlægsvirksomhed. AB 92 er et frivilligt regelsæt som dækker aftaleforholdet mellem bygherre og entreprenør. En lang række af byggeriets parter, der repræsentere både entreprenørside og bygherreside (og Boligministeriet), har i fællesskab udarbejdet AB92, som for længst har opnået status som byggeriets Bibel. Men hvad indeholder AB 92 så? I korte træk er de væsentligste overskrifter for indholdet som følger. AB92 indhold: A. Aftalegrundlaget B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet H. 1- og 5-års eftersyn I. Særligt om ophævelse J. Tvister Især punktet: Entreprisens udførelse har betydning for den praktiske udførelse af malerarbejdet. Der står således: Entreprenørens ydelse 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15. Materialer skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet Projektgennemgang, dokumentation og prøver 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, forud førte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Side 15

17 Det ses her, at der henvises til dokumentation, - hvilket som oftest inkluderer kvalitetssikring. Endvidere omtales udtagning af prøver. Det betyder at: MBA - Malerfagets Behandlingsanvisninger fra Danske Malermestre. Eller MBK - Malerfagligt behandlingskatalog fra Teknologisk Institut igen bliver aktuelt, Idet forholdet mellem indfaldskrav, behandling og udfaldskrav får stor betydning og dermed også betydning i forholdet: samarbejde med andre håndværkere. Aflevering Særligt for malerfirmaet har aflevering af det færdige arbejde stor betydning idet det ud over firmaets omdømme også betyder kroner og øre. Er der konstateret mangler i udførelsen af arbejdet skal disse mangler udbedres. Eventuelle mangler påpeges ved den såkaldte afleveringsforretning hvor det afleverede arbejde gennemgås. Det betyder også at eventuelle mangler ved udførelse af arbejdet kan tillægges den der har udført arbejdet og som derfor må foretage den udbedring, der med rimelighed er krævet. Under punkt F. Arbejdets Aflevering - står der: Afleveringsforretningen 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4. Syn og skøn. Der kan selvsagt opstå uenighed (tvister) om hvorvidt der er mangler ved arbejdets udførelse. Der kan for eksempel være tale om forskelle mellem modtager og den afleverendes forventningerne til det færdige resultat af arbejdet. Kan parterne ikke komme til enighed kan der forlanges syn og skøn. Det vil sige at en eller flere uvildig person / personer (syn og skønsmænd) vurdere arbejdet og træffer en afgørelse. Under punkt J. Tvister - står der: Syn og skøn 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København. Opgave 8. På hvilken måde kan opfyldelse af udfaldskravet til malerarbejde have noget at gøre med samarbejde med andre håndværkere? Side 16

18 Henvisninger Overenskomsten: BAR bygge og anlæg: AB 92/erhvervsstyrelsen: Arbejdstilsynet: MBA MBK Entré Malerkalk Visuel Malerkalk Side 17