Mødet blev afholdt hos Bornholms Akademi, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, Bornholm

Transkript

1 27. marts 2015 Mødet blev afholdt hos s Akademi, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. fra møde i RAR den 23. januar 2015 Punkter til beslutning 3. Udvikling på arbejdsmarkedet Kontoret for Viden og Analyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, indleder punktet med oplæg om udviklingen på arbejdsmarkedet 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 2015 a. Positivlisten b. Implementering af positivlisten 5. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcenter, med fokus på reformimplementering 6. Ungeindsatsen status på arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats 7. Arbejdet i Det regionale arbejdsmarkedsråd forberedende drøftelse a. Vision for arbejdet i RAR indledende drøftelse b. Årshjul aktiviteter i RAR 8. Offentlig høring af s Vækstforums erhvervsrettede bidrag til den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi 9. Varslingspuljerne 2015 retningslinjer 10. Udpegning af tilforordnet fra Vækstforum 11. Udpegning af tilforordnet fra RAR- til Vækstforum 12. Kommende møder og drøftelser i rådet, herunder forslag til ændret mødeplan Punkter til orientering 13. Orientering fra formandskabet, herunder om forvaltningsopgaver 14. Arbejdsmarkedskontor Øst - opgaver og aktiviteter 15. Meddelelser fra uddannelsesområdet 16. Eventuelt 1

2 Mødedeltagere Formand: Sekretær: Ernst Jensen, LO Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Specialkonsulent Birger Wamberg Landsorganisationen i Danmark Jonna Nielsen og Joan Prahl Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd Pia Van der Weij Akademikernes Centralorganisation Ole Schou Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Jakob Rolsted Jensen (1. næstformand), Karen Bladt, Michael Dam og Jørgen Bang-Petersen Danske Handicaporganisationer Lis Schou Regionsrådet, Region Hovedstaden Erik Gregersen Arbejdsmarkedskontor Øst Chefkonsulent Susanne Hansen Tilforordnede Bo Rosendal, s Akademi (professionshøjskolerne) Lars Vesløv, Campus (VEU-området) Allan Westh, s Regionskommune (Vækstforum ) Oplægsholder fra STAR Kristian Krüger Henriksen, Kontoret for Viden og Analyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Afbud: Lederne Verner Haagensen s Regionskommune Winni Grosbøll (2. næstformand), Steen Colberg Jensen og Morten Riis 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsorden godkendes. Dagsorden blev godkendt med den ændring, at oplægget fra Winni Grosbøll udsættes til næste møde i juni. 2

3 2. af møde i RAR- den 23. januar 2015 Formandskabet indstiller: 1. At Det regionale Arbejdsmarkedsråd drøfter DA s kommentar til referatet med henblik på en eventuel ændret formulering af beslutningen i referatet. Sagsfremstilling af RAR-møde den 23. januar er udsendt den 28. januar DA har i mail af 4. februar sendt følgende kommentar til referatet: Arbejdsgiversiden finder, at det er en udmærket form, der er fundet for referatet for rådets møder. Til referatets punkt 9.a. Overordnet strategi for tilgang til udarbejdelse af positivliste har arbejdsgiversiden følgende bemærkninger: Arbejdsgiversiden er ikke enig i, at Rådet besluttede som indstillet, at der fastsættes en fokuseret tilgang til udarbejdelsen af positivlisten. Det er DA opfattelse, at rådet som udgangspunkt fandt, at der skulle lægges en smal/fokuseret strategi, således at den afsatte pulje kan anvendes på en måde, som gør en synlig forskel for det bornholmske arbejdsmarked. Bilag - af pkt. 9a. fra mødet i RAR- den 23. januar 2015 Rådet blev enig om følgende tilføjelse (markeret med kursiv) til referatet: AMK oplyste, at der er afsat kr. til, svarende til kursusuger og dermed, at dagpengemodtagere kan få tilskud til et kursus. DA-siden tilkendegav, at det var vigtigt at fokusere på virksomhedernes efterspørgsel, herunder hvilke virksomheder, der skaber vækst. DA fandt derfor, at der skal lægges en smal/fokuseret strategi, således at den afsatte pulje kan anvendes på en måde, som gør en synlig forskel for det bornholmske arbejdsmarked. LO-siden tilkendegav, at det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere listen, herunder at listen allerede er udtryk for en prioritering. Rådet besluttede som indstillet, at der fastsættes en fokuseret tilgang til udarbejdelsen af positivlisten. Det godkendte referat lægges herefter på rådets hjemmeside. 3

4 3. Udvikling på arbejdsmarkedet Punktet indledes med 2 oplæg: 1. Arbejdsmarkedet i Region - ved en repræsentant fra STAR s kontor for Viden og Analyse 2. En redegørelse for Vækstforums planer med erhvervsudviklingen på de kommende år - ved Borgmester Winni Grosbøll Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet drøfter udviklingen i beskæftigelse og ledighed med henblik på at overveje fremadrettede initiativer for at modvirke mangel på arbejdskraft med særlige kvalifikationer eller inden for særlige områder. 2. At Rådet sender notat om udviklingen på arbejdsmarkedet til jobcenter til brug for deres arbejde med beskæftigelsesplanen for At Rådet sender notatet til s Regions Kommune som baggrundsmateriale og bidrag til s erhvervsudviklingsstrategi Sagsfremstilling Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet på. I det seneste år er ledigheden faldet, men beskæftigelsen er også faldet en smule. Samtidig er der ikke omfattende rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet 1. Udviklingen forventes også at være positiv frem mod udgangen af 2016, hvor der forventes fortsat faldende ledighed og stort set uændret beskæftigelse. Udviklingen gennemgås mere uddybende nedenfor, og gennemgangen vil blive suppleret af et mundtligt oplæg på selve mødet. 1. Beskæftigelsen Beskæftigelsen på - målt som antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 2 er faldet med 0,5 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014, jf. figur 1. Faldet svarer til, at 75 færre er kommet i beskæftigelse i det seneste år, men faldet er mindre end tidligere. Udviklingen i beskæftigelsen på (-0,5 pct.) er mindre gunstig end på landsplan, hvor der har været en stigning på 0,7 pct. i det seneste år. 1 Fremadrettet vil det også komme data for udviklingen i befolkning og arbejdsstyrke, men de er ikke tilgængelige pt. 2 Lønmodtagerbeskæftigelsen indeholder ikke selvstændige og er derfor kun en indikator på udviklingen i den samlede beskæftigelse. 4

5 Figur 1. Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på, 3. kvt kvt K3 2009K3 2010K3 2011K3 2012K3 2013K3 2014K3 Kilde: Danmarks Statistik. 2. Ledigheden 3 Den faktiske ledighed på er faldet med 9,1 pct. i det seneste år (dec dec. 2014). Faldet svarer til, at der er 116 færre ledige i december 2014 ift. december 2013, jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i den faktiske og sæsonkorrigerede ledighed på, sep dec Sæsonkorrigeret Faktiske M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Kilde: Danmarks Statistik. 3 Der måles på bruttoledige, dvs. inkl. ledige i aktivering. 5

6 Udviklingen på (-9,1 pct.) er mindre positiv end på landsplan (-11,4 pct.), i RAR-Hovedstaden (-11,1 pct.) og i RAR-Sjælland (-11,7 pct.). Faldet skyldes primært et fald blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere (-28,9 pct.), mens antallet af dagpengemodtagere stort set er uændret. Der er således 113 færre kontanthjælpsmodtagere og kun 3 færre dagpengemodtagere i december 2014 ift. december Der er i alt knap ledige på i december 2014, svt. en ledighedsprocent på 6,7 pct. 4 Ledighedsprocenten er noget over landsgennemsnittet (4,8 pct.), RAR- Hovedstaden (5,2 pct.) og RAR-Sjælland (4,8 pct.). Ledigheden på køn og alder Ledigheden på er faldet væsentligt mere for mænd (-13,9 pct.) end for kvinder (-3,8 pct.). Det skyldes, at kvinder har haft stigende ledighed blandt dagpengemodtagere, mens der har været et fald blandt mænd. Der har samtidig været et fald for alle aldersgrupper, bortset fra ledige over 60 år (+20 pct.). Dette mønster ses for både mænd og kvinder dog har kvinder i alderen år også haft stigende ledighed. Det største fald ses blandt unge i alderen år (-34,2 pct.), og det gælder for både mænd og kvinder. Denne aldersgruppe har dog den højeste ledighedsprocent på 8,2 pct. Ledigheden på a-kasser Antallet af forsikrede ledige på er generelt set faldet med 3,4 pct. i det seneste år 5. Der er dog forskel i udviklingen for de enkelte a-kasser. Det samlede fald inden for industri og byggefagene er 6,2 pct., hvilket især skyldes faldende ledighed inden for 3F (-13 pct.). Tre af de øvrige a-kasser på området har stigende ledighed, men der er tale om relativt få personer. Der er fortsat relativt høje ledighedsniveauer i to af a-kasserne: Byggefagene (11,8 pct.) og 3F (12,9 pct.). Der er stigende ledighed for 3 ud af 5 a-kasser blandt funktionærer og tjenestemænd, men også her er der tale om relativt få personer. Danske Sundhedsorganisationer (DSA) har fortsat den laveste ledighedsprocent (0,7) af alle. FOA med mange offentligt ansatte har haft en ledighedsstigning på 23,5 pct., men ledighedsprocenten er en smule lavere i FOA (6,4 pct.) end i alle a-kasser (7,3 pct.). Også HK har haft en ledighedsstigning (+5,8 pct.), og her er ledighedsprocenten (8,3 pct.) højere end gennemsnittet for alle a-kasser. Udviklingen på (-3,4 pct.) er mindre gunstig end i hele landet (-7,4 pct.) og i RAR-Sjælland (-8,4 pct.), men på niveau med RAR-Hovedstaden (-3,5 pct.). 4 Ledighedsprocenten er beregnet ift. arbejdsstyrken. 5 Udviklingen for dagpengemodtagere og forsikrede ledige er ikke identisk. Det skyldes, at man godt kan være forsikret ledig uden at modtage dagpenge. Man kan fortsat være medlem af en a-kasse og så modtage en anden ydelse end dagpenge. 6

7 3. Rekrutteringssituationen 6 Generelt er rekrutteringssituationen for danske virksomheder god, og det gælder også virksomheder på. Antallet af stillinger, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves i efteråret 2014, svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse. Andelen er den laveste i landet, og den er mindre end andelen i efteråret 2013 (0,5 pct.). De største rekrutteringsudfordringer ses inden for Kultur og fritid (7,0 pct. af beskæftigelsen). Ingen virksomheder på angiver, at de forgæves rekrutteringer har ført til produktionsbegrænsninger (tab af ordrer). Andelen af forgæves rekrutteringer på (0,2 pct.) er lavere end i hele landet (0,5 pct.). Der foreligger ikke tal for andelen af virksomheden, der har rekrutteret forgæves, i de enkelte RAR-oplande. Men på landsplan er det 5 pct. af virksomhederne, hvilket fortsat er en relativt lille andel. Under højkonkjunkturen (efteråret 2007) oplevede 22 pct. af virksomhederne således rekrutteringsudfordringer. 4. Forventninger til fremtiden På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december 2014 har STAR udarbejdet fremskrivninger af beskæftigelse og ledighed for de enkelte RAR-oplande. På er forventningen stort set uændret beskæftigelse (+0,2 pct.) og faldende ledighed (-9,8 pct.) frem mod udgangen af 2016, jf. tabel 1 og 2. Beskæftigelsen Beskæftigelsen forventes stort set at være uændret (stigning på 39 personer) frem mod udgangen af 2016, jf. tabel 1. Tabel 1. Fremskrivning af beskæftigelsen på frem mod udgangen af 2016 ultimo 2011 Kilde: STAR s beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december ultimo 2012 Den forventede udvikling i beskæftigelsen på (+0,2 pct.) er mindre positiv end i hele landet (+1,6 pct.), i RAR-Hovedstaden (+2,2 pct.) og RAR-Sjælland (+1,1 pct.). ultimo 2013 ultimo 2014 ultimo 2015 ultimo 2016 fra ultimo 14 til ultimo 16 Landbrug mm ,3% Industri ,1% Bygge og anlæg ,7% Privat service ,2% Offentlig service ,7% Uoplyst ,0% I alt ,2% 6 Kilde: Rekruttering efterår 2014, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 7

8 Ledigheden Ledigheden forventes at falde med 110 personer frem mod udgangen af 2016, hvilket primært trækkes af et fald blandt forsikrede ledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere forventes at være uændret, jf. tabel 2. Ledigheden forventes at falde for alle aldersgrupper og for både mænd og kvinder. Endelige forventes de fleste a-kassegrupper at få faldende ledighed frem mod udgangen af 2016 inden for FOA og byggefagene forventes svagt stigende ledighed. På landsplan forventes fald for begge køn, alle aldersgrupper og a-kasser, hvilket også gælder for RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland. Tabel 2. Fremskrivning af ledigheden i RAR-s geografiske område frem mod udgangen af 2016 Kilde: STAR s beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december Det forventede fald på (-9,8 pct.) er på niveau med det forventede fald på landsplan (-9,9 pct.). Bilag - Link til tabelmateriale rar-bm.dk om udviklingen i beskæftigelse og ledighed. 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 Udvikling 4-14 til 4- Forsikrede ledige ,6% Kontanthj.modt. (jobklare) ,0% Bruttoledige i alt ,8% - heraf aktiverede ,0% Rådet var enige om at opfordre jobcentret til at sætte fokus på sæsonledighed samt målretning af indsatsen mod de områder, der har den største jobomsætning. Det skal drøftes i formandskabet, om det er muligt at prioritere et tema om udenlandsk arbejdskraft AMK-Øst undersøger samtidig muligheden for at udarbejde og præsentere statistik om udenlandsk arbejdskraft på Kontoret for Viden og Analyse melder tilbage, om jobomsætningsstatistikken kan udbygges, så det bliver muligt at se, hvor mange der vender tilbage til samme arbejdsplads Oplægget vedlægges referatet Rådet sender notat om udviklingen på arbejdsmarkedet til jobcenter til brug for deres arbejde med beskæftigelsesplanen for Rådet gør samtidig jobcentret opmærksom på de faldne bemærkninger om sæsonledighed og jobomsætning Rådet sender endvidere notatet til s Regions Kommune som baggrundsmateriale og bidrag til s erhvervsudviklingsstrategi 16 8

9 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje a. Godkendelse af positivlisten for den regionale uddannelsespulje 2015 Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet beslutter den endelige positivliste over uddannelser, jobcentrene kan bevillige til ledige dagpengemodtagere inden for den regionale uddannelsespulje 2. At Rådet prioriterer kun at medtage erhvervsrettede kurser/uddannelser inden for de områder, som i vækstplanen for vurderes som brancher/erhvervsområder med et særligt vækstpotentiale, og som i arbejdsmarkedsbalancen er udpeget som mangelområder ( grønne stillingsbetegnelser): a. Hotel, restauration, køkken og kantine b. Jern, metal og auto 3. At Rådet herudover prioriterer uddannelser inden for bygge- og anlæg på hhv. murer- og elektrikerområdet, hvor formandskabet vurderer, at der er konkrete mangelproblemer Sagsfremstilling RAR drøftede på sit møde den 23. januar 2015 dels en strategi for udarbejdelse af positivlisten for den regionale uddannelsespulje, dels hvilke stillingsbetegnelser, der skulle tages med som grundlag for udarbejdelse af listen. Midlerne i den regionale pulje til Jobcenter er på i alt kr. i Udover en række konkrete tilretninger af listen med stillingsbetegnelser, besluttede Rådet en fokuseret tilgang med både grønne (1. prioritet) og gule 7 (2. prioritet) stillingsbetegnelser som udgangspunkt for positivlisten (stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft og stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder i arbejdsmarkedsbalancen). I alt er der 79 stillingsbetegnelser på listen, hvoraf 32 er egentlige mangelområder (grønne), 46 er indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder (gule) og 1 er inden Listen over stillingsbetegnelser er efterfølgende sendt i høring hos relevante uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, jobcentret og a-kasser med henblik på en tilbagemelding på, hvilke konkrete korte erhvervsrettede uddannelser, der er relevante at sætte på positivlisten i forhold til de enkelte stillingsbetegnelser. Ved høringen er gjort opmærksom på, at rådet prioriterer områder med mangel ( grønne stillingsbetegnelser) højest. På baggrund heraf har AMK Øst udarbejdet en samlet regional bruttoliste, som omfatter i alt 632 kurser/uddannelser, jf. vedhæftede bilag. Af disse knytter 360 sig til egentlige mangelområder, mens 272 knytter sig til områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Formandsskabet vurderer, at listen med uddannelser er for stor, og at der dermed er behov for tilpasning til en mere overskuelig liste, bevillingens størrelse taget i betragtning. Der er enighed om, at listen skal understøtte de temaer, som ligger i vækstplanen for : 7 Grønne stillingsbetegnelser er de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge arbejdsmarkedsbalancen er tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft hhv. mangel eller paradoksproblemer. Mens de gule stillingsbetegnelser refererer til områder med gode beskæftigelsesmuligheder/balance og høj jobomsætning. 9

10 1. Produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale 2. Fødevarer 3. Turisme som strategiske forretningsområder Med udgangspunkt i de 3 temaer samt konkrete mangelområder inden for bygge- og anlæg (murere og elektrikere) besluttede formandskabet at indstille til RAR at prioritere uddannelser inden for følgende brancher: De grønne områder inden for 2 brancher prioriteres: o Hotel, restauration, køkken, kantine o Jern, metal og auto Kurser for murere og elektrikere medtages Denne prioritering medfører, at positivlisten vil bestå af 175 kurser/uddannelser, som jobcentret kan tilbyde de ledige inden for den regionale pulje i RAR i 2015, heraf 104 kurser/uddannelser inden for områder med mangel. Campus har oplyst, at alle kurser i princippet kan udbydes på, idet Campus er en del af VEU center Hovedstaden og, jf. vedlagte bilag. Videre proces Efter rådsmødet offentliggøres positivlisten for RAR på RAR s hjemmeside Bilag 1. Bruttoliste over indmeldte kurser/uddannelser til den regionale positivliste i RAR. 2. Bruttoliste yderligere tilrettet efter udvalgte brancher og stillinger 3. RAR s liste over stillingsbetegnelser, der ligger til grund for positivlisten 4. Korrespondance mellem Campus og Arbejdsmarkedskontor Øst om muligheden for at gennemføre kurser på positivlisten på Rådet besluttede at følge formandskabets indstilling til endelig positivliste med den tilføjelse, at listen tilføjes 5 chaufførkurser som ønsket af Campus : 1. Fag: EU-Efteruddannelse for godschauffører 5. dage. 2. Fag: ADR Grund- og Specialiseringskursus - Tank + Kl. 1 5 dage 3. Fag: ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 1 2 dage 4. Fag: ADR Repetition - Grundkursus + Tank + Klasse 1 3 dage 5. Fag: Sprængteknik - udførelse af sprængninger 10 dage 10

11 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje b. Implementering af positivlisten for den regionale uddannelsespulje 2015 Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet tager AMK Øst implementeringsinitiativer til efterretning, og herudover drøfter, om Rådet skal iværksætte yderligere initiativer, der kan understøtte implementeringen af positivlisten i RAR s område. Sagsfremstilling Som nævnt i punkt 4a oven for offentliggøres positivlisten på RAR s hjemmeside med henblik på, at relevante aktører på beskæftigelsesområdet kan anvende listen og igangsætte konkrete uddannelsesaktiviteter for ledige. For at understøtte implementeringen iværksætter AMK Øst en række aktiviteter, hvor anvendelsen af den regionale uddannelsespulje, sættes på dagsordenen/drøftes. Det gælder bl.a.: Etablering af fire regionale uddannelsesfora med deltagelse af jobcentre og uddannelsesinstitutioner, heraf 1 fora, der dækker Hovedstaden/. I disse fora drøftes positivlisten, og det forventes, at der her kan aftales etablering af tværgående kursusforløb for ledige på tværs af kommuner Etablering af regionalt a-kasse netværk for a-kasse ledere i Østdanmark, hvor AMK Øst vil opfordre a-kasserne til at anvende positivlisten ved rådgivning af deres ledige medlemmer om uddannelsesmuligheder Opretholdelse af eksisterende regionale netværk for teamledere i jobcentrene med ansvar for indsatsen for forsikrede ledige. Her vil positivlisten ligeledes blive drøftet mhp. at understøtte jobcentrenes anvendelse heraf. Derudover drøftes anvendelse af puljen i andre relevante fora, fx ved oplæg fra AMK Øst i jobcentre, a-kasser, seminarer mv. For yderligere at understøtte implementeringen kan Rådet vælge at igangsætte yderligere aktiviteter. Dette kan f.eks. være Drøftelser i Rådets baglande eller øvrige fora, hvor Rådets medlemmer deltager, ikke mindst erhvervsskolens bestyrelse, for at gøre opmærksom på positivlisten Henvendelse til kommunens beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på positivlisten Formandskabet indstiller derfor, at Rådet drøfter, om der er behov for at igangsætte særlige aktiviteter på politisk niveau. Bilag - Ingen 11

12 Formanden fremhævede, at s særlige forhold fordrer særlige hensyn og pegede i den forbindelse på især 2 forhold: Drøftelser i Rådets baglande eller øvrige fora, hvor rådets medlemmer deltager, herunder det særlig LO-udvalg for a-kasser på samt erhvervsskolens bestyrelse, for at gøre opmærksom på positivlisten Henvendelse til kommunens beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på positivlisten Pia Van der Weij fra FTF fremhævede, at deres a-kasser ligger i Hovedstaden. Derfor vigtigt med feedback fra jobcentret og a-kasserne på. Det stiller i højere grad krav til metodeudvikling fremfor markedsføring. Rådet besluttede at følge formandskabets indstilling om implementeringsaktiviteter tilpasset de forslag, der fremkom under drøftelserne 5. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentret med fokus på reformimplementering Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet drøfter den overordnede udvikling i jobcentrets målgrupper 2. At Rådet drøfter udviklingen i de specifikke målgrupper under de enkelte reformer i afsnit 2-6 nedenfor 3. At Rådet på baggrund af ovenstående drøfter, om Rådet skal rette henvendelse til kommunens beskæftigelsesudvalg med en opfordring til at styrke den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Samtidig kan det anbefales, at jobcentret sætter fokus på både virksomhedsrettet aktivering samt jobrettede ordinære kurser og uddannelser for dagpengemodtagere. Sagsfremstilling På RAR-mødet den 23. januar 2015 fremlagde AMK-Øst en oversigt over det materiale, der planlægges præsenteret for RAR som opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentret. Materialet er ikke færdigudviklet, og nedenstående opfølgning er derfor en midlertidig model, som vil blive justeret, når det planlagte materiale er klar. Nedenstående opfølgning giver dog Rådet en mulighed for allerede nu at drøfte udvalgte indsatser i jobcentret. 1. Overordnet status 8 Generelt har der været et fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse på på 4,0 pct. fra december 2013 til december 2014, jf. tabel 1. 8 Når der sammenlignes med Østdanmark og hele landet, skal man være opmærksom på, at der måles på mindre absolutte tal på, hvilket medvirker til større relative ændringer. 12

13 Der har været et fald for de fleste målgrupper, dog er der en stigning i antal personer i ressourceforløb, fleksjob samt særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Sidstnævnte adskiller sig fra udviklingen i Østdanmark og på landsplan, hvor der har været et fald. Den markante stigning i antal personer i ressourceforløb skyldes, at der ikke blev etableret så mange ressourceforløb i 2013, som var opstartsåret for reformen af førtidspension og fleksjob, jf. afsnit 2 nedenfor. De største fald ses for personer på sygedagpenge og kontanthjælp. Tabel 1. Udviklingen i jobcentrenes målgrupper, dec dec RAR Udvikling dec dec Andel af befolkningen Dec Dec RAR Østdanmark Hele Landet RAR Østdanmark Hele Landet Dagpenge ,7% -6,0% -8,8% 3,8% 2,6% 2,5% Kontanthjælp ,2% -4,4% -2,7% 3,0% 3,3% 2,9% Uddannelseshjælp ,0% 0,0% 1,4% 1,1% 1,1% Sygedagpenge ,6% -9,8% -10,7% 2,0% 1,8% 2,0% Jobafklaringsforløb ,3% 0,1% 0,1% Revalidering (inkl. Forrevalidering) ,0% -9,9% -12,2% 0,4% 0,2% 0,2% Særlig udd.yd og arbejdsmarkedsydelse ,3% -24,7% -29,5% 0,2% 0,3% 0,3% Ressourceforløb ,3% 307,2% 324,6% 0,4% 0,2% 0,2% Midlertidige ydelser i alt ,1% -4,4% -4,5% 11,4% 9,5% 9,4% Førtidspension ,4% -4,4% -3,9% 10,5% 5,3% 6,3% Fleksjob ,5% 6,2% 7,2% 2,2% 1,1% 1,6% Ledighedsydelse ,1% -7,7% -6,0% 0,4% 0,3% 0,4% Permanente ydelser i alt ,0% -3,0% -2,1% 13,2% 6,7% 8,3% I alt ,0% -3,8% -3,4% 24,6% 16,2% 17,8% Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken og egne beregninger. Anm.: Data for fleksjob er fra september. Befolkningstal er årige i 4. kvt Udviklingsmønstret på følger i overordnede træk mønstret i Østdanmark og hele landet, jf. dog den anderledes udvikling for særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse nævnt oven for. Den samlede andel af befolkningen på offentlig forsørgelse på (24,6 pct.) er noget højere end i Østdanmark (16,2 pct.) og hele landet (17,8 pct.). Det skyldes især en højere andel på permanent offentlig forsørgelse, men også en højere andel på midlertidig offentlig forsørgelse. 2. Status på FØP/fleksreformen Intentionen med reformen af førtidspension og fleksjob er at hjælpe de mest udsatte borgere til på længere sigt at komme i beskæftigelse eller i uddannelse (primært de unge). Reformen trådte i kraft 1. januar Kernen i den nye indsats for de mest udsatte borgere er tværfaglige rehabiliteringsteam og individuelle ressourceforløb. Samtidig er fleksjobordningen blevet omlagt og målrettet. Udgangspunktet er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i form af et ressourceforløb målrettet den enkelte. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats som koordineres på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet. 13

14 Fleksjobordningen målrettes borgere med en meget begrænset arbejdsevne. Den fleksjobansatte får løn af sin arbejdsgiver for den arbejdsindsats, der ydes. Kommunen yder et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. Der er ikke mindstekrav til antal timer i fleksjobbet. Fleksjob bevilges for en periode på 5 år ad gangen. Herefter revurderer kommunen bevillingen af fleksjobbet. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig kommer til at kunne arbejde på ordinære vilkår. Tabel 2. Førtidspension, ressourceforløb og fleksjob RAR Østdanmark Hele landet Antal personer i ressourceforløb Andel aktiverede i ressourceforløb 21,4% 27,4% 34,8% Andel virksomhedsrettet aktivering i ressourceforløb 8,3% 6,8% 9,0% Ledighedsprocent for fleksjobvisiterede 15,0% 24,0% 20,6% Fleksjob på 10 timer eller derunder Andel i fleksjob på 10 timer eller derunder 64,6% 50,1% 55,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Data vedrørende ressourceforløb er fra oktober 2014, data vedrørende fleksjobvisiterede er fra september 2014 mens data vedrørende fleksjob på 10 timer eller derunder og data vedrørende andel i fleksjob på 10 timer eller derunder er fra august Andel i fleksjob på 10 timer eller derunder er målt på baggrund af det samlede antal i fleksjob, aug Fleksjob: En relativt lille andel af befolkningen er i fleksjob (2,2 %), men der er en stigning i antal fuldtidspersoner i fleksjob (8,5 %) Der er en lavere ledighedsprocent for fleksjobvisiterede på (15 %) end i Østdanmark (24 %) og hele landet (20,6 %). Der er en relativt højere andel fleksjob på 10 timer eller derunder (64,6 %) i forhold til både Østdanmark (50,1 %) og hele landet (55,7 %). I december 2014 var der fuldtidspersoner på førtidspension, hvilket svarer til et fald på 4,4 pct. i forhold til året før. Der var i december ressourceforløb på. Til sammenligning var der i december ressourceforløb i hele landet. Andelen af borgere i ressourceforløb, der i december 2014 var i aktivering (21,4 %) er lavere end landsgennemsnittet (34,8 %) og Østdanmark (27,4 %). Personer i ressourceforløb kan herudover være i gang med behandling, sundhedstilbud, sociale indsatser eller lignende, hvilket ikke kan opgøres. Andelen af virksomhedsrettet aktivering i ressourceforløb er 8,3 %, mens landstallet er 9 % og Østdanmark 6,8%. 14

15 AMK Øst vurderer på baggrund heraf, at der er behov for styrket fokus på parallelindsatsen i ressourceforløb, hvor den virksomhedsrettede indsats indgår side om side med eksempelvis sundhedsmæssige og sociale tiltag. 3. Status på kontanthjælpsreformen Med ikrafttrædelsen af kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 blev der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde (de jobparate), skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller skal arbejde for deres ydelse. Og udsatte borgere (de aktivitetsparate) skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. På var der i december 2014 i alt 712 kontanthjælpsmodtagere, svarende til et fald på 12,2 pct. ift. året før og et større fald end i Østdanmark og hele landet (hhv. fald på 4,4 pct. og 2,7 pct.). Jobparate kontanthjælpsmodtagere I december 2014 var der 220 jobparate kontanthjælpsmodtagere på, svarende til 31,6 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere på, jf. tabel 3. Tabel 3. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, dec RAR Østdanmark Hele landet Andel jobparate 31,6% 28,1% 26,2% Andel forløb over 1 års varighed 42,7% 35,5% 34,7% Aktiveringsgrad 20,6% 25,3% 27,1% Andel aktiveringsberørte 30,8% 41,9% 43,0% Antal aktiverede personer Andel i virksomhedsrettet aktivering 57,3% 50,3% 51,6% Andel i nyttejob 4,0% 7,6% 8,2% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Data er fra december 2014 bortset fra varighed, som er fra november Anm.: Andel i virksomhedsrettet aktivering og nytteindsats er målt ift. alle aktiverede Andelen af forløb med en varighed over et år er 42,7 pct., hvilket er over niveauet i Østdanmark og hele landet (35 pct.). har derfor en særlig udfordring i at nedbringe varigheden af ydelsesforløbene. Der er samtidig et lavere aktiveringsomfang for de jobparate kontanthjælpsmodtagere (andel aktiveringsberørte er 30,8 pct., og aktiveringsgraden er 20,6 pct.). Andelen, der aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, er med 57,3 pct. over niveauet i Østdanmark og hele landet (hhv. 50,3 pct. og 51,6 pct.). Niveauet for aktivering i nyttejob i (4 pct.) er under niveauet for Østdanmark og hele landet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Der var 477 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på i december 2014, svarende til 68,4 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. 15

16 Andelen, der har været på ydelsen mere end et år, er lavere på (61 pct. mod hhv. 69 pct. og 67 pct. i Østdanmark og hele landet), jf. tabel 4. Tabel 4. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dec RAR Østdanmark Hele landet Andel aktivitetsparate 68,4% 71,9% 73,8% Andel forløb over 1 års varighed 61,3% 69,3% 67,2% Aktiveringsgrad 15,5% 13,7% 16,4% Andel aktiveringsberørte 33,8% 41,3% 43,9% Antal aktiverede personer Andel i virksomhedsrettet aktivering 22,1% 20,2% 24,1% Andel i nyttejob - 0,2% 0,2% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Data er fra december 2014 bortset fra varighed, som er fra november Anm.: Andel i virksomhedsrettet aktivering og nytteindsats er målt ift. alle aktiverede. Andel i nytteindsats er under niveau, der kan måles på i Jobindsats.dk. har en særlig udfordring ift. at øge aktiveringsomfanget, da andelen af aktiveringsberørte (33,8 pct.) ligger noget under andelen i Østdanmark (41,3 pct.) og hele landet (43,9 pct.). Derudover er der behov for fortsat fokus på den virksomhedsrettede indsats, hvor andelen ligger under andelen i hele landet, men over andelen i Østdanmark. Det skal dog bemærkes, at aktiveringsomfanget alene omfatter beskæftigelsesrettede tilbud, mens eventuelle øvrige tilbud/indsatser af social- og sundhedsmæssig karakter ikke indgår. Aktiveringsgraden og andelen aktiveringsberørte i tabellerne afspejler derfor ikke nødvendigvis hele indsatsen i kommunen, da der med både kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob er sat fokus på tværfaglig indsats i kommunerne, hvor indsats fra hhv. beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet kombineres og ofte gives parallelt - på baggrund af den enkelte borgers udfordringer og behov. Samlet vurdering AMK Øst vurderer, at der fremadrettet er basis for fortsat at følge udviklingen i anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er vigtigt, at sikre, at de aktivitetsparate får den virksomhedsrettede indsats, der er nødvendig for at komme videre i job eller uddannelse. Tilsvarende er det vigtigt at sikre, at de ressourcestærke jobparate kontanthjælpsmodtagere tilskyndes til aktiv jobsøgning, så de ikke fastholdes i ledighed. 4. Status på kontanthjælpsreformen unge under 30 år Med Kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 blev kontanthjælpen afskaffet for unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Kun unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse kunne fortsætte på kontanthjælp og for dem, blev der skabt et nyt kontanthjælpssystem med en indsats svarende til voksne på kontanthjælp, jf. afsnit 3 oven for. 16

17 Sigtet med at indføre uddannelseshjælp for unge uden uddannelse er, at unge uden uddannelse ikke skal være på kontanthjælp. De skal i stedet mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og de skal have en indsats, der understøtter målet om uddannelse. Unge på uddannelseshjælp vurderes af jobcentret som enten: 1) Uddannelsesparat - vurderes med den rette indsats at kunne starte på en uddannelse inden for et år 9. Eller 2) Aktivitetsparat - vurderes at have behov for understøttende tiltag i mere end et år for at kunne starte på en uddannelse. Tabel 5. Unge under 30 år på uddannelseshjælp, december 2014 Unge under 30 år på uddannelseshjælp, december 2014 RAR- Østdanmark Hele landet Antal på uddannelseshjælp Andel uddannelsesparate 32% 39% 40% Andel aktivitetsparate 67% 60% 59% Andel forløb over 1 års varighed (alle) 52% 44% 47% Aktiveringsgrad, uddannelsesparate 35% 33% 33% Aktiveringsgrad, aktivitetsparate 40% 27% 28% Andel aktiveringsberørte, uddannelsesparate 58% 60% 59% Andel aktiveringsberørte, aktivitetsparate 59% 61% 62% Antal aktiverede i nytteindsats Note: 1% af unge på uddannelsehjælp har visitationskategori "uoplyst" Kontanthjælpsreformen unge uden uddannelse på Der er i alt 318 uddannelseshjælpsmodtagere på i december har en lavere andel uddannelsesparate unge (32 %) og tilsvarende en højere andel aktivitetsparate unge (67 %) end gennemsnittet for Østdanmark og hele landet, hvor ca. 40 % af unge på uddannelseshjælp er vurderet uddannelsesparate, mens ca. 60 % er vurderet aktivitetsparate. En større andel af forløbene for uddannelseshjælpsmodtagerne på har en varighed over et år (52 %) end Østdanmark (44 %) og hele landet (47 %). Andel af forløb med en varighed over et år for uddannelseshjælpsmodtagere er endvidere steget siden januar 2014, hvor andelen var 49 %. Dette er også gældende for Østdanmark og hele landet. Ca. 60 % af uddannelseshjælpsmodtagere aktiveres på, såvel som i Østdanmark og hele landet (58 % af de uddannelsesparate og 59 % af de aktivitetsparate er berørt af aktivering på ). åde de uddannelsesparate og de aktivitetsparate unge på aktiveres i længere tid end gennemsnittet for Østdanmark og hele landet (aktiveringsgraden er 35 % for uddannelsesparate og 40 % for aktivitetsparate på mod hhv. 33 % og 28 % i hele landet). 9 Unge, der vurderes parat til straks at kunne starte uddannelse kaldes åbenlyst uddannelsesparate og indgår i tallene for uddannelsesparate. De omfatter 21 fuldtidspersoner på og fuldtidspersoner på landsplan. Redskabet nytteindsats er primært tiltænkt denne gruppe af unge og bruges frem til den unges uddannelsesstart. 17

18 Samlet vurdering: Jobcentret arbejder fortsat med at udvikle indsatsen for de unge uden uddannelse, blandt andet ved et tæt og koordineret samarbejde med UU samt ved at tilbyde særlige beskæftigelsestilbud, hvor der sker en systematisk vejledning og motivering af de unge. Derudover har jobcentret etableret en særlig ungeenhed. 5. Status på sygedagpengereformen Intentionen med sygedagpengereformen er at sikre, at sygemeldte får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet og en tidligere og mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. Herudover skal den virksomhedsrettede indsats styrkes, og arbejdspladsen skal inddrages i størst mulig grad for at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen. Reformens første fase trådte i kraft 1. juli 2014 og omfatter fremrykket revurdering (til 22. uge), justerede regler for forlængelse (bl.a. forlængelse ved livstruende alvorlig sygdom) samt en ny ydelse og indsats (jobafklaringsforløb) til sygemeldte borgere, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden. Anden del af reformen, der trådte i kraft d. 5. januar 2015, handler bl.a. om en tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere, herunder en ny visitationsmodel, der afgør dels hyppigheden af opfølgningssamtaler med jobcenteret dels valg af indsats, styrkelse af den virksomhedsrettede indsats og medinddragelse af arbejdspladsen (herunder fast trackordningen). Tabel 6. Sygedagpengemodtagere* RAR Østdanmark Hele landet Andel forløb over 26 uger 21,4% 30,1% 31,8% Andel forløb over 1 års varighed 12,5% 13,9% 14,9% Aktiveringsgrad 4,1% 5,3% 7,6% Andel aktiveringsberørte 7,2% 10,6% 13,9% Andel i virksomhedsrettet aktivering* 59,0% 26,2% 40,8% Delvist raskmeldte 13,6% 15,4% 15,9% Jobafklaringsforløb** 15,1% 4,1% 5,3% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * indeholder løntilskud og virksomhedspraktik men ikke delvis raskmelding ** målt i forhold til det samlede antal fuldtidspersoner på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb Der var i december 2014 i alt 458 sygedagpengemodtagere, hvilket svarer til et fald på 20,6 pct. ift. året før. Andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet med 9,1 pct.point ift. samme periode året før. s andel på 21,4 pct. er lavere ift. Østdanmarks og hele landets. Andelen af forløb over 52 uger er steget lidt ift. året før, men er lidt lavere end i Østdanmark og hele landet. Andelen af jobafklaringsforløb målt ift. det samlede antal fuldtidspersoner på sygedagpenge er 15,1 pct. Denne andel er høj sammenlignet med Østdanmark og hele landet og den må forventes at stige yderligere over tid i takt med den fortsatte implementering af reformen. 18

19 7,2 pct. af sygedagpengemodtagerne er i aktivering, mens andelen af delvist raskmeldte er 13,6 pct. Andelen er lavere end i Østdanmark og hele landet. Andelen af aktiverede, der er i virksomhedsrettet aktivering er 59 pct, hvilket er højere end i hele landet og Østdanmark. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om få personer på. De 59 pct. svarer til 36 sygedagpengemodtagere i virksomhedsrettet aktivering ud af i alt 61 sygedagpengemodtagere i aktivering. AMK Øst vurderer, at Jobcenter er kommet godt fra start med implementering af sygedagpengereformen. Jobafklaringsforløbene udvikler sig forventeligt, mens det endnu er for tidligt at udtale sig om fast track-ordningen. Der er behov for fortsat fokus på aktiveringsindsatsen, herunder opretholdelse af et højt niveau for den virksomhedsrettede indsats for sygedagpengemodtagere. 6. Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige dagpengemodtagere en tidlig, individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste dem til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at styrke servicen til virksomhederne, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger. Den fremtidige indsats bygger på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen, der skal sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De første dele af reformen trådte i kraft 1. januar Det drejer sig blandt andet om afskaffelse af gentagen aktivering, styrket indsats for ledige sidst i dagpengeperioden, regional uddannelsespulje og en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse. 1. juli 2015 træder anden del af reformen i kraft, herunder fremrykket tidspunkt for første ret og pligt-tilbud, fælles kontaktforløb med a-kassen og jobcentret, pulje til uddannelsesløft samt etablering af det nationale kontaktpunkt for store virksomheder. Tabel 7. Dagpengemodtagere, november/december 2014 RAR Østdanmark Hele landet Andel forløb over 26 uger 7,3% 12,8% 11,3% Andel forløb over 1 års varighed 3,0% 5,0% 4,5% Aktiveringsgrad 10,8% 18,9% 19,5% Andel aktiveringsberørte 16,8% 30,3% 29,6% Andel i virksomhedsrettet aktivering* 56,0% 40,2% 43,3% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * Løntilskud og virksomhedspraktik På var der i november 2014 i alt 905 dagpengemodtagere, hvilket svarer til et fald på 1,2 pct. ift. året før. Andelen af dagpengeforløb mellem uger og over et år var i november 2014 henholdsvis 7,3 pct. og 3,0 pct. Andelen af forløb mellem uger er væsentlig mindre og andelen af forløb over et år er en smule mindre sammenlignet med Østdanmark (hhv. 12,8 pct. og 5 pct.) og hele landet (hhv. 11,3 pct. og 4,5 pct.). 19

20 Dagpengemodtagerne på aktiveres væsentlig mindre og i væsentlig kortere tid sammenlignet med både Østdanmark og hele landet. I december 2014 var der på 16,8 pct. aktiverede og en aktiveringsgrad på 10,8 pct. Andelen af de aktiverede, der er i virksomhedsrettede tilbud på, lå i november 2014 på 56,0 pct. Denne andel er meget høj sammenlignet med Østdanmark (40,2 pct.) og hele landet (43,3 pct.). Andelen af aktiverede i virksomhedsrettede tilbud har været pænt stigende fra november 2013, hvor den var på 38,8 pct. Stigningen skyldes i nogen udstrækning, at den samlede aktivering er reduceret kraftigt fra 2013 til Da reformens første dele først er trådt i kraft d. 1. januar 2015, er det på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere status på reformens implementering i jobcentrene. Bilag - Ingen AMK-Øst bemærkede indledningsvist, at indstillingens punkt 3 sidste punktum: Samtidig kan det anbefales, at jobcentret sætter fokus på både virksomhedsrettet aktivering samt jobrettede ordinære kurser og uddannelser for dagpengemodtagere ikke giver et dækkende billede af indsatsen. Indstillingen bør rettelig gå på, at aktiveringsniveauet er relativt lavt på, og at jobcentret opfordres til at overveje en forøgelse heraf. Allan Westh fra s Jobcenter fremhævede, at aktiveringsomfanget afspejler s erhvervsstruktur karakteriseret ved bl.a. de store sæsonsvingninger. Jobcentret bruger en forholdsmæssigt stor andel af aktiveringsmidlerne på uddannelse. Rådet besluttede, at anbefalingerne til kommunen, herunder eventuelle anbefalinger om aktiveringsomfanget skydes til et temamøde, hvor der bliver lejlighed til at drøfte, hvordan de udfordringer, som de specielle forhold på det bornholmske arbejdsmarked giver, kan imødekommes. 20

21 6. Ungeindsatsen status på arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Det regionale Arbejdsmarkedsråd tiltræder, at arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats fortsættes 2. At RAR tiltræder, at arbejdet med den fælles ungeindsats koordineres med UTA s aktiviteter. Sagsfremstilling Fælles debatoplæg om regional ungeplan for Østdanmark I juni 2014 drøftede og tiltrådte det tidligere RBR for Hovedstaden & Sjælland et fælles debatoplæg for RBR, Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR-Hovedstaden og KKR-Sjælland om en regional ungeplan for Østdanmark. Fælles ungekonference i 2014 Med udgangspunkt i det fælles debatoplæg afholdte det tidligere RBR Hovedstaden & Sjælland i samarbejde med Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR-Hovedstaden og KKR-Sjælland den 5. november 2014 en ungekonference, hvor en lang række aktører inden for ungeområdet (kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU, a-kasser etc.) var inviteret til at komme med input og idéer til udviklingen af en fælles ungeindsats i Østdanmark. Opfølgning på ungekonferencen Efter konferencen gennemgik sekretariaterne for parterne bag ungekonferencen input fra konferencens workshops for at afdække, om der er grundlag for nye fælles udviklingsprojekter, eksempelvis i regi af Socialfondsmidler, inden for ungeområdet. Det blev endvidere tilkendegivet fra sekretariaterne i de to regioner og KKR, at man forventer at bære det videre samarbejde om en fælles ungeindsats ind i den nye organisering for de 46 kommuner og to regioner i Østdanmark, kaldet GREATER COPENHAGEN. For at sikre muligheden for en fortsat kobling til den regionale beskæftigelsesindsats besluttende det tidligere RBR i december 2014 at skrive til bestyrelsen for GREATER CO- PENHAGEN-samarbejdet med forslag om, at de tre nye arbejdsmarkedsråd i Østdanmark tænkes ind i samarbejdet på ungeområdet. COPENHAGEN-samarbejdet Copenhagen-samarbejdet omhandler blandt andet: Fælles brand (COPENHAGEN), fælles digital investorportal, fælles international borgerservice, fælles indsats om kompetenceløft til turisme- og serviceerhvervet, etc. med henblik på at fremme vækst og investeringer. 21

22 Det videre samarbejde om en fælles ungeindsats Det foreslås, at RAR drøfter og beslutter, hvorvidt man ønsker at fortsætte arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats blandt andet i samarbejde med de to regioner og KKR. Bilag - Brev fra RBR Hovedstaden & Sjælland til bestyrelsen for GREATER COPEN- HAGEN - Debatoplæg af juni 2014: En fælles regional ungeplan for Østdanmark Allan Westh fra s Jobcenter gav en kort redegørelse for aktiviteterne i UTA. Kampagnen er egentlig ophørt pr. 1. januar 2015, men har fået en ekstrabevilling på 2,2 mio. kr., som bl.a. skal bruges til at matche unge med fritidsjob samt brobygningsforløb for udsatte unge. Rådet tiltrådte formandskabets indstilling om at arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats fortsætter, herunder at aktiviteterne koordineres med UTA. 7. Arbejdet i Det regionale Arbejdsmarkedsråd forberedende drøftelser 7.a. Vision Formandskabet indstiller til beslutning: At Det regionale Arbejdsmarkedsråd med udgangspunkt i sine hovedopgaver drøfter, hvad rådet ønsker at arbejde henimod, dvs. en vision for RAR arbejdet At RAR s drøftelse danner grundlag for udarbejdelse af forslag til Vision og strategier for RAR-arbejdet som drøftes på RAR-møde i juni At RAR s drøftelser om en flerårig strategi- og udviklingsplan flyttes fra septembermødet til junimødet for at sikre størst mulighed sammenhæng til visionen for RAR arbejdet At RAR vedtager Vision og strategier for RAR-arbejdet på møde i september Sagsfremstilling Som et led i opstarten af RAR foreslår Arbejdsmarkedskontor Øst, at rådet drøfter en vision for arbejdet i RAR. I første omgang som en indledende drøftelse af, hvad rådet ønsker at arbejde hen imod. 22

23 Formålet er bl.a., at rådet i en intern proces henover sommeren taler sig ind på et fælles udgangspunkt i RAR-arbejdet og et fælles ejerskab til vision og strategier at rådet bliver proaktivt i at etablere samarbejde med bl.a. jobcenter, vækstforum, uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.fl. at rådet får et grundlag at markedsføre sig på at RAR har et arbejdsgrundlag og udgangspunkt for det kommende arbejde med en flerårig strategi- og udviklingsplan Det foreslås, at Visionen konkretiseres i udvalgte strategiske fokusområder med tilhørende handlinger, der kan lede hen mod de mål rådet gerne vil opnå. Det foreslås, at rådet tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvad skal være de vigtigste ambitioner for rådets arbejde? 2. Hvad skal rådets arbejde resultere i? 3. Hvilke roller er især vigtige for rådet? (f.eks.: dagsordensættende, nyskabende, understøttende, koordinerende, vidensformidler) 4. Hvor og hvordan kan rådet gøre en forskel, og hvordan bliver rådet synligt? Grundlag for drøftelsen Grundlag for rådets drøftelse er dels de lovbundne opgaver (afsnit 1) og dels inspiration til, hvad der kan indgå i en vision (afsnit 2). 1. Lovgrundlag rådets opgaver RARs hovedopgaver er beskrevet i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvoraf det fremgår at Det regionale Arbejdsmarkedsråd 1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner. 2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen. 3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen. 4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. 5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje 6. Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene. Endvidere fremgår det, at RAR inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. 23