AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende revideret notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource
|
|
- Birgit Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende revideret notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource Fødevarestyrelsen (FVST) har i mail den d. 29. maj 2013 fremsendt bestilling på et notat vedr. Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource til DCA Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug. Efterfølgende har FVST per mail d. 7. februar bedt DCA om nogle præciseringer og uddybende beregninger til notatet. I bestillingen er bl.a. anført: Der ønskes et notat om udviklingen i antallet af lukkede drikkevandsboringer grundet pesticidforureninger de seneste fx. 10 år Notatet skal blandt andet redegøre for: Overskridelse af grænseværdierne for pesticider i drikkevandsboringer Pesticider i de danske drikkevandsboringer Omkostninger forbundet med lukning og genåbning af drikkevandsboringer Betydningen af en fordobling af det økologiske jordbrugsareal fra ha i 2007 til ha hen mod Jordbruget og pesticidbetingede lukninger af drikkevandsboringer, herunder om muligt i hvilket omfang pesticidbetingede lukninger af drikkevandsboringer kan henledes til jordbruget eller skyldes andre kilder. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 06. maj 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: karl.tolstrup@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/1 Notatet er udarbejdet af akademisk medarbejder Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Vedlagt er desuden GEUS notat 05-VA til DANVA fra 2010, som der henvises til i nærværende notat. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent, Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 Notat Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevandsressource Ved Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Fødevarestyrelsen har i mail den d. 29. maj 2013 fremsendt bestilling på et notat vedr. Økologiens betydning for bevarelsen af den danske drikkevands-ressource til DCA Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug. Jf. bestillingen ønskes et notat om udviklingen i antallet af lukkede drikkevandsboringer grundet pesticidforureninger de seneste fx. 10 år. Notatet skal blandt andet gerne redegøre for: 1. Overskridelse af grænseværdierne for pesticider i drikkevandsboringer 2. Pesticider i de danske drikkevandsboringer 3. Omkostninger forbundet med lukning og genåbning af drikkevandsboringer 4. Betydningen af en fordobling af det økologiske jordbrugsareal fra ha i 2007 til ha hen mod Jordbruget og pesticidbetingede lukninger af drikkevandsboringer, herunder om muligt i hvilket omfang pesticidbetingede lukninger af drikkevandsboringer kan henledes til jordbruget eller skyldes andre kilder. 1. Overskridelse af grænseværdien for pesticider i drikkevandsboringer. Hvert år udarbejder GEUS en rapport over grundvandets tilstand på baggrund af fire specifikke dataudtræk fra Jupiter-databasen. De 4 udtræk omfatter: 1) landovervågningsdata 2) grundvandsovervågningsdata 3) boringskontroldata (BK) 4) en restgruppe benævnt Andre analyser Udtrækket Andre analyser indeholder data, som ikke er udtrukket i nogen af de 3 første datasæt og omfatter nedlagte vandværksboringer, små private vandforsyningsanlæg der forsyner mindre end 9 husstande, forureningsboringer mm. I hvert af de 4 dataudtræk indgår data for hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, organiske mikroforureninger og pesticider. Antal lukkede drikkevandsboringer i perioden I 2010 bad Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA) de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om et notat, der skulle redegøre for, hvor mange vandværksboringer, der var blevet lukket som følge af forurening med pesticider. GEUS udarbejde til det formål notat nr. 05-VA-10-03, dateret 22. juni 2010 (vedlagt denne besvarelse). Notatet viste, at der i tiårsperioden fra var taget vandværksboringer ud af drift. Ud af disse var der fundet pesticider i 1273, hvoraf 602 havde et pesticidindhold over grænseværdien. Imidlertid vides ikke præcist, om de 1273 boringer blev lukket som følge af indholdet af pesticider. En lukning kan have andre årsager så som indhold af nitrat, defekter ved boringen eller at vandværket er nedlagt eller sammenlagt. Hvor mange af de 602 boringer der blev lukket som følge af at de havde et pesticidindhold over grænseværdien, er heller ikke klart. Sandsynlighed for at det er tilfældet kan være høj, men det vides ikke med bestemthed. En opgørelse af hvor mange af de 602 boringer der indeholdt f.eks. nitrat over Side 1 af 10
3 grænseværdien viste, at der kun var tale om få af de 602 boringer, som overskred flere grænseværdier på en gang. Det findes ingen data, der kan vise, hvornår lukning af de enkelte boringer rent faktisk er foregået. Dermed er det heller ikke muligt at beskrive udvikling i lukningerne over tid, men kun hvornår der sidste gang blev foretaget en råvandsanalyse af vand fra den tidligere aktive drikkevandsboring. En anden type af usikkerhed skyldes, at nogle boringer stadig vil figurere i boringskontrollen, på trods af at de overskrider grænseværdien for pesticider i grundvandet. Dette kan skyldes, at boringerne bruges til afværgning, monitering eller at vandværket har valgt at fortsætte indvindingen og blande vandet herfra med vand fra andre boringer. Sammenholdt med ovennævnte antal boringer, der er taget ud af boringskontrollen, vil de 1273 boringer, der er ude af drift på den baggrund, være mindre end det antal, der er ophørt med at levere vand til forbrugerne, fordi de indeholder eller overskrider grænseværdien for pesticider. Usikkerhederne omkring lukningstidspunkter skyldes blandt andet at registreringen af det tidspunkt, hvor boringen er taget ud af boringskontrollen (se tabel 2, side 4 i GEUS notat nr. 05-VA-10-03), i mange tilfælde er forsinket i forhold til, hvornår boringen rent faktisk blev taget ud af drift. Det skyldes at der kan gå helt op til 5 år fra forureningen konstateres og boringen udgår, fordi der ikke er blevet rapporteret fra boringen. Omvendt vil det tidspunkt hvor den sidste pesticidanalyse er udført (se tabel 2 side 4, GEUS notat nr. 05- VA-10-03) heller ikke være korrekt, fordi der normalt vil gå et stykke tid, fra man har konstateret et pesticidfund evt. med lav koncentration, til boringen er ophørt med at levere vand. GEUS har derfor vurderet, at figur 1A giver et mere retvisende billede af udvikling i antallet af lukninger end figur 1B. Figur 1 Vandværksboringer med pesticidindhold der er taget ud af drift i perioden 1999 til Figur A viser sidste mulige driftsår altså sidste gang boringen forekom i et BK datasæt. Stigningen i 2008 kan formodentlig skyldes at indberetningen også af ældre analyser forbedres og derfor repræsenterer boringerne fra 2008 formodentlig også i en vis grad de foregående år. Figur B viser sidste gang en boring optræder med en pesticidanalyse i et BK datasæt. Boringerne kan være taget ud af drift af andre årsager Side 2 af 10
4 end forekomst af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse, fx overskridelse af grænseværdien for nitrat eller af tekniske årsager mm. (Kilde: GEUS notat nr. 05-VA-10-03) I de vandværksboringer, der var aktive i perioden 1992 til 2008, blev der i alt fundet 47 pesticider og metabolitter. Heraf var 20 stoffer stadig godkendt i Belastningen med godkendte midler skal dog også ses i relation til, hvor ofte man analyserer. F.eks. var der i 2008 kun målt for glyphosat i 502 tilfælde, hvor der f.eks. var målt for det nu forbudte stof isoproturon i 6469 tilfælde. For nærmere præcisering af stoffer og antal af analyser henvises til tabel 6 på side 10 og 11 i GEUS notat nr. 05-VA Antallet af fund af godkendte pesticider har kun været svagt stigende i perioden, men der har været en stigning i antallet af fund over grænseværdien fra 0,3 % i 2005 til 1,2 % i Der er ikke set en forskel på, i hvilke dybder man finder henholdsvis godkendte og ikke godkendte pesticider. I lyset af de store usikkerheder omkring lukning af boringer har Miljøministeren med virkning fra 1. januar 2013 pålagt alle landets almene vandforsyninger, at de fremover skal indberette, såvel hvor mange boringer, som af hvilke årsager boringer er blevet lukket, til den fællesoffentlige Jupiter database. 2. Pesticider i de danske drikkevandsboringer. GEUS udgiver hvert år de såkaldte GRUMO-rapporter (rapporter fra Grundvandsmoniteringen), hvor status og udvikling i det danske grundvand beskrives. Grundvandsovervågningen leverer et datamateriale, der er uafhængig af udviklingen i vandindvindingsstrukturen, hvorimod analyserne fra vandværkernes boringskontrol (BK) giver et billede af omfanget af pesticider i det råvand som vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer. Grundvandsovervågningen kan dermed give et mere repræsentativt billede af, i hvilket omfang grundvandet er forurenet med pesticider, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes eller sløjfes, hvis der konstateres en forurening i boringen. Derfor er der her valgt at bruge data fra grundvandsovervågningen. I december 2012 udkom rapporten Grundvandsovervågning Grundvand. Status og udvikling , hvorfra nedenstående tabel og figur er hentet. Det ses af tabel 1, at der i 2011 var pesticider eller nedbrydningsprodukter i 38,8 % af de undersøgte indtag. Grænseværdien (0,1 μg/l) blev overskredet i 10,7 % af indtagene. Set i forhold til de 43,7 % i 2010 var der tale om et mindre fald, hvor der i forhold til 2009 var tale om nær status quo 36,8 % af indtagene. Andelen af fund over grænseværdien faldt fra 15,3 % i 2010 til 10,7 % i Analyser, Antal Andel indtag med fund i % GRUMO antal i alt 0,01-0,1 indtag µg/l 0,1 µg/l 0,01-0,1 µg/l 0,1 µg/l i alt ,1 10,7 38, ,4 15,3 43, ,7 12,1 36, ,3 15,0 41, * ,4 19,0 50,4 Tabel 1. Pesticidfund i grundvandsovervågningen vist som hhv. antal og procentvis fordeling af indtag analyseret, opdelt på fund over og under drikkevandskvalitetskravet på 0,1 μg/l. Der er medtaget oplysninger om perioderne , samt for de enkelte år, 2009, 2010 og datasættet bygger på et nyt analyseprogram, der omfatter 31 stoffer mod 21 stoffer i Opgørelserne for perioderne viser, hvor stor en del af de overvågede grundvandsmagasiner, der er sårbare overfor denne Side 3 af 10
5 forureningstype, mens opgørelserne for de enkelte år viser øjebliksbilleder af forureningens omfang. * inkl. 6 analyser fra (Kilde: Grundvandsovervågning Grundvand. Status og udvikling ) Af nedenstående figur 2 ses at som gennemsnit for tidsrummet indeholdt ca. 60 % af indtagene ingen pesticider (eller metabolitter), medens antallet af indtag med et indhold over grænseværdien lå mellem 10,7 og 15,3 %, højest i 2010 og lavest i Figur 2. Pesticidanalyser fra GRUMO. Antal indtag er anført under årene 2007 til 2011 og for to samleperioder for tre koncentrationsintervaller: Over grænseværdien 0,1 µg/l, (0,01-0,1) μg/l, samt uden fund. (Kilde: Grundvandsovervågning Grundvand. Status og udvikling ) 3. Omkostninger forbundet med lukning og genåbning af drikkevandsboringer. I forbindelse med at forslagene til vandplaner skulle i offentlig høring, nedsatte regeringen en række arbejdsgrupper med relevante interessenter. Deres opgave var at arbejde videre med at kvalificere vandplanernes grundlag for spildevand, vandløb, vandindvinding, markvanding samt sørestaurering. Omkring vandindvinding blev der for Hovedstadsområdet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, kommunerne i hovedstadsområdet, de store og de små vandforsyninger, DANVA samt Naturstyrelsen. Arbejdsgruppen startede sit arbejde i oktober 2010 og afsluttede det den 9. februar 2011 med udgivelsen af Arbejdspapir om Vandindvinding i hovedstadsregionen. Kapitel 4 i arbejdspapiret benævnt Relevante virkemidler gennemgår blandt andet, hvilke omkostninger, der kan være forbundet med flytning af en kildeplads. Man anfører, at en flytning er forbundet med en række såvel tekniske som administrative tiltag, der omfatter: 1. forundersøgelser, (herunder geofysiske undersøgelser) der afklarer, hvor (om) der findes en ny, udnyttelig vandressource. Det forudsættes af kvaliteten af en funden ressource har kvalitet og sammensætning der gør det muligt at producere drikkevand uden videregående behandling. Side 4 af 10
6 2. Når potentiel vandressource er lokaliseret, skal det undersøges, hvordan en indvinding derfra vil kunne påvirke natur og miljø (VVM) herunder udføres eventuelt en habitatvurdering. 3. På baggrund af bl.a. vand og naturplaner samt en afgørelse på VVM en skal der søges om indvindingstilladelse. Arbejdet i ovennævnte 3 punkter kan vare adskillige år, især hvis der er tale om større regionale indvindinger. Københavns Energi (KE i dag HOFOR) har i arbejdspapiret lavet regneeksempler, der viser, hvad det vil koste at flytte en kildeplads, der indvinder 1 mio. m 3 /år, henholdsvis 10 og 20 km væk fra dens nuværende placering. Man har overordnet forudsat, at et eksisterende vandværk har tilstrækkelig behandlingskapacitet til at håndtere den ny kildeplads. Kræves udbygning af værkets kapacitet eller bygning af et helt nyt vandværk, bliver omkostningerne væsentlig større end det i tabellen listede. Det forudsættes derudover: at der skal etableres 5 boringer på den nye kildeplads (antallet vil bero på den lokale hydrogeologi) at der til flytningen kræves 10 km transportledning, 2 km heraf løber gennem bymæssig bebyggelse at alle udgifter bliver afskrevet over 30 år - med en rente på 5,5 % Ved en flytning på 20 km er alene de omkostninger, der afhænger af afstanden blevet fordoblet. Tabel 2. Omkostninger ved flytning af kildeplads 10 og 20 km fra eksisterende kildeplads.(kilde: Arbejdsgruppen om Vandindvinding i hovedstadsregionen) Som vist i tabel 2 er transportledningen den største udgift, men også prisen til energi (pumpningen) er betydelig. Sammenlagt anslås der en prisstigning på 1,56 kr. og 2,50 kr./m 3 ved flytning af en kildeplads henholdsvis 10 og 20 km. Hertil skal lægges en ikke nærmere specificeret udgift til de administrative tiltag Side 5 af 10
7 anført i punkterne 1 til 3 ovenfor. I arbejdspapiret anslås tillige, at for hver kilometer flytning ud over de 20 km, skal der tillægges yderligere godt 0,10 kr./m 3. En flytning på 20 km kan synes langt, men der er eksempler på, at det har været nødvendigt med en flytning af en kildeplads på mere end det dobbelte fordi man enten ikke har kunnet finde drikkeegnet vand eller vand i tilstrækkelige mængder (Claus Vangsgård, DANVA, pers. med.). Opgøres omkostningerne per boring vurderer DANVA, at det alt inklusiv vil koste imellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring (Claus Vangsgård, DANVA, pers. med.). 4. Betydningen af en fordobling af det økologiske jordbrugsareal fra ha i 2007 til ha hen mod Grundvandsdannelsen vil variere i de forskellige dele af landet og generelt være lavest i de østlige og højest i de vestlige dele. Der findes ingen metode, hvormed man direkte kan måle grundvandsdannelse fra et areal, hvorfor man bruger matematiske modeller som eksempelvis MACRO modellen eller DAISY modellen. Hvor meget af den nedbør, der falder på et areal, der siver ned i jorden og bliver til grundvand, vil afhænge af såvel størrelse af nedbør som evapotranspiration, hvor evapotranspiration er summen af det vand der evaporerer fra plante- og jordoverflader og det vand som planterne transpirerer under deres vækst. Evapotranspirationens størrelse afhænger bl.a. af plantetype, plantetæthed, temperatur- og vindforhold og af hvornår på året nedbøren falder. Nok så vigtig for grundvandsdannelsens størrelse vil være jordtypen, men også de hydrogeologiske forhold, herunder om arealerne er drænede. De nedenstående 5 tabeller er eksempler på vandbalancer for en årrække på de 5 arealer, der indgår i det danske Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) (Brüsch et al., 2013). På de 3 lerede lokaliteter (Silstrup, Estrup og Fårdrup) har man udover nedbøren, målt hvor meget vand der afstrømmer gennem dræn til vandløb. På de 2 sandede arealer (Tylstrup og Jyndevad) findes ikke dræn. Med modellen MACRO (version 5.1) er beregnet, hvor stor en del af det tilførte vand ( precipitation + irrigation ) der er evapotranspireret, hvorefter grundvandsdannelsen ( groundwater recharge ) er beregnet som residual. På sandjorden vil det sige at precipitation + irrigation evapotranspiration = groundwater recharge, medens residualen på lerjord er beregnet som precipitation + irrigation evapotranspiration measured = groundwater recharge. Tabel 3. Årlig vandbalance ved Tylstrup nær Brønderslev (mm år- 1 ). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen i henhold til Allerup og Madsen (1979). Normal precipitation Precipitation Irrigation Actual evapotranspiration Groundwater recharge Gennemsnit Side 6 af 10
8 Tabel 4. Årlig vandbalance ved Jyndevad nær Tinglev (mm år- 1 ). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen i henhold til Allerup og Madsen (1979). Normal Precipitation Precipitation Irrigation Actual Evapotranspiration Groundwater Recharge Gennemsnit Tabel 5. Årlig vandbalance ved Silstrup nær Thisted (mm år- 1 ). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen i henhold til Allerup og Madsen (1979). Normal precipitation Precipitation Actual evapotranspiration Measured Simulated Groundwater recharge Gennemsnit Side 7 af 10
9 Tabel 6. Årlig vandbalance ved Estrup nær Askov/Vejen (mm år- 1 ). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen i henhold til Allerup og Madsen (1979). Normal precipitation Precipitation Actual evapotranspiration Measured Simulated Groundwater recharge Gennemsnit Tabel 7. Årlig vandbalance ved Fårdrup nær Slagelse (mm år- 1 ). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen i henhold til Allerup og Madsen (1979). Normal precipitation Precipitation Actual evapotranspiration Measured Simulated Groundwater recharge Gennemsnit Når man sammenligner tabel 3-7 bemærker man at nedbørsmængderne er væsentlig større i Jylland end på Sjælland at der er store variationer årene imellem på de enkelte lokaliteter at grundvandsdannelsen på sandjordene udgør mellem 51 og 58 % af nedbøren at grundvandsdannelsen på lerjorde blot udgør mellem 18 og 30 % af nedbøren at der trods 400 mm mere nedbør på Estrup end på Fårdrup blot dannes 60 mm mere grundvand ved Estrup. Indvindingsdybden, hvorfra man hente grundvand op til drikkevandsformål, vil variere meget fra sted til sted, men vil ofte ligge mellem 10 og 100 m under overfladen. Det faktum, at man indvinder fra stor dybde betyder, at man ikke præcist ved, hvor det grundvandet man henter op, er blevet dannet. Grundvandsdannelsen har således såvel en vertikal flowkomponent som en lateral flowkomponent. Konsekvensen er, at vand dannet under økologisk dyrkede arealer, undervejs mod indvindingsboringer, kan blive opblandet med vand fra ikke-økologiske arealer. Side 8 af 10
10 Skal den økologiske driftform have en effekt på grundvandskvaliteten, vil det kræve store, sammenhængende arealer, der dækker hele oplandet for en kildeplads. Den tid det tager, før nydannet grundvand når en indvindingsboring, vil variere afhængig af sedimentsammensætningen over grundvandsreservoiret og dybden til magasinet, hvorfra der indvindes. Datering af grundvand fra grundvandsmoniteringen viser, at langt hovedparten af det dybereliggende grundvand er ældre grundvand dannet for 20 til mindst 50 år siden (Thorling et al., 2012). For at det økologiske grundvand skal kunne dække flest mulig husstandes vandbehov, er der vigtigt at lægge produktionen tæt på der, hvor der er mange forbrugere, da man ellers vil skulle lave lange distributionsledninger til det rene grundvand. Det kan have som konsekvens, at det skal ske tæt på større byer (KBH), hvor der er tale om lille grundvandsdannelse og stor indvindingsdybde. Dette betyder dog også, at dannelse af rent grundvand på er stort areal hurtigere vil kunne påvises i de primære magasiner, fordi en stor indvinding vil trække det unge højtliggende og rene grundvand ned til de magasiner, hvorfra der i dag indvindes store mængder vand. I Jylland er indvindingsdybden nogen steder lille dvs. hurtig påvirkning af grundvandet grundvandsdannelsen er rigelig, men husstandene spredte så alt det ekstra økologiske grundvand går til spilde. At dække mange husstande med økologisk vand forudsætter et stort kundegrundlag og kort afstand mellem producent og forbruger af vand. Det er der på Sjælland, men her er grundvandsdannelsen mindst. Regeringens Økologiske Handlingsplan 2020 (ØH2020) vurderer, at en omstilling af offentlige køkkener til økologi vil øge efterspørgslen på økologiske produkter og dermed fremme omlægningen til økologisk drift. I ØH2020 anslås det, at såfremt 60 pct. af den offentlige bespisning er økologisk, vil dette kunne medføre en omlægning af ha til økologi. Et af målene med Grøn Vækst aftalen fra 2007 er at øge det samlede økologiske areal fra at udgøre ca. 6 % i 2007 (~ ha) til 15 % i 2020 (~ ha). Samtidig vurderes det i ØH2020, at fuldt realiseret vil dette kunne bidrage med mellem økologiske hektar i Danmark og dermed være et væsentligt bidrag. Såfremt man antager, at der dannes 0,2 m 3 vand pr m 2 vil der pr år blive dannet m m 3 vand på et østdansk areal af den omtalte størrelse, (hhv x10.000x0,2 og x10.000x0,2). På et sandet areal vil grundvandsdannelsen være ca. det dobbelte. Forøges det økologiske jordbrugsareal fra i dag ca ha til ha i 2020, vil den samlede mængde økologisk grundvand, såfremt det samlede økologisk dyrkede areal var beliggende på lerjord, stige fra i dag ca. 300 mio. m 3 til ca. 600 mio. m 3 i Med al økologisk drift samlet på sandjorde, ville mængderne antageligt være det dobbelt. Forudsætningen for at kunne indvinde økologisk vand vil være, at al jord i et vandværks indvindingsopland dyrkes økologisk, ligesom der må forventes en vis lagfase for indvindingen af rent økologiske grundvand, beroende på lokale hydrogeologiske forhold i indvindingsområdet. 5. Jordbruget og pesticidbetingede lukninger af drikkevandsboringer. Det er ikke muligt at lave en opgørelse af hverken årsagerne til eller hvorfra stoffer, der findes i de enkelte drikkevandsboringer, stammer. Når man indvinder vand fra en boring trækkes vandet fra et stort indvindingsopland. Når vandet strømmer ind i boringens indtag blandes vand af forskellig alder og fra hele oplandet sammen. Man kan derfor ikke vide hvorfra vand med et indehold af pesticider hidrører, ej heller om pesticiderne kommer fra fladebelastning eller fra punktkilder. Man kan dog, ved at vurdere eksisterende tidsserier, i nogle tilfælde vurdere om kilderne til en forekomst i en boring stammer fra en punkt- eller en fladebelastning. Side 9 af 10
11 Som anført ovenfor kan der under et areal på ha dannes ca m 3 grundvand pr år. Da grundvand indvindes fra grundvandsmagasiner, der i stort omfang er isoleret fra hinanden pga. af de geologiske forhold i Danmark, vil man ikke kunne tale om at danskerne i gennemsnit vil blive forsynet med xx % økologisk vand, men man vil kunne sige, at såfremt alt nydannet økologisk grundvand bruges til vandforsyning, vil dette svare til ca % af det samlede vandforbrug i Danmark (der bortses fra vanding). Dette vil dog betyde, at alt økologisk jordbrug skal placeres i vandværkernes indvindingsoplande. VAP er med til at stoppe problemer med grundvand, der indeholder pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, fordi man i dag hurtigt kan fjerne godkendte midler, hvis det påvises, at de udvaskes til grundvandet, ligesom det må forventes at problemerne med de gamle midler tynder ud med tiden, fordi der udvaskes en stadig mindre mængde af de forbudte pesticider. Desværre kan man i disse år se, at andelen af nedbrydningsprodukter fra de i dag forbudte triaziner som atrazin, findes i en stadig større andel af overvågningsboringerne. I drikkevandsboringerne ses ikke samme stigning, fordi drikkevandsboringer med fund af triaziner i stort omfang allerede er taget ud af drift. Et andet problem er at BAM, hvor moderstoffet dichlobenil blev forbudt i 1996, stadig findes i mere end 20 % af de undersøgte moniterings- og drikkevandsboringer. Dette tyder på, at der stadig ligger en stor stofpulje i rodzonen og i de øverste jordlag, hvorfra der stadig sker en udvaskning. Den gennemsnitlige koncentration i grundvandsmoniteringen er dog faldet lidt gennem den seneste dekade. Dichlobenil var ikke godkendt til brug i landbrugsafgrøder men i frugt og bærkulturer samt på udyrkede arealer. Referencer. Allerup, P. og Madsen, H Accuracy of point precipitation measurements. Danish Meteorological Institute, Climatological Papers No. 5, Copenhagen. Anonym Arbejdspapir om Vandindvinding i hovedstadsregionen. ( Brüsch, W., Rosenbom, A.E., Juhler, R.K., Gudmundsson, L., Nielsen C.B., Plauborg, F. & Olsen, P The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring Results May 1999 June Geological Survey of Denmark and Greenland. ( GEUS, GEUS Notat nr.:05-va (vedlagt) Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby, S., 2012: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS ( Side 10 af 10
GEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs merePesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg
husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereD A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereAlmene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter
Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereSammenfatning Grundvand Status og udvikling
Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato
Læs merePesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereData, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen
Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs merePesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte
Læs merekonkrete virkemiddel foretages af den relevante myndighed i forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelser.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4209-00698 Virkemidler relateret til grundvand for Vandområdeplaner 2015-21 Dette notat omhandler eksempler på grundvandsrelaterede virkemidler, der kan anvendes
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund
Bilag nr. 1 Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker Baggrund I Viborg Kommune har Forvaltningen registreret ca. 50 ikke almene vandværker, der forsyner mellem 3 og 9 ejendomme og oppumper
Læs merePesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar
Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet
Læs mereNotat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009
Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet
Læs mereINDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING
INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mere7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE
7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereMiljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereRODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed
En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereNotat om udfordringer for samfundet og vandforsyningen
BILAG 4-1 Dato: 24. maj 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 1. juni 2018 Skrevet af: Walter Brüsch, 40 97 32 43, wb@dn.dk; Jens la Cour, 31 19 32 45, jlc@dn.dk Notat om udfordringer for samfundet og
Læs mereBemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.
Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget
Læs mereSyddjurs Kommune 19. November 2014
Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereNotat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune
Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet
Læs mereJordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereTEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs merePesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs merepå 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?
Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mere2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser
2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereIndvindingstilladelser så let kan det gøres
Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller
Læs mere3 Forslag til afrapportering 6 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereVintermøde ATV 9. marts 2010
Vintermøde ATV 9. marts 2010 Pesticider i punktkilder Landbrug / byområder - kan de overhovedet erkendes? Privat anvendelse af pesticider i byområder. + Lidt om grundvands og drikkevandsdyr Walter Brüsch
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mere