EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge

Transkript

1 Styrelsen Årsrapport 2010 EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge for International Uddannelses årsrapport 2010

2 Programmerne Programmet for Livslang Læring, LLP COMENIUS LEONARDO ERASMUS GRUNDTVIG Grundskole og ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Almen voksenuddannelse og folkeoplysning Det tværgående program Udvikling af politik omkring LLL, sprog, IT, spredning og udnyttelse af projektresultater Jean Monnet programmet Institutioner og netværk med fokus på europæisk integration Programmet Aktive Unge Aktive Unge EUs program for unge i alderen år. Programmet fremmer ikke-formel læring, mobilitet og interkulturel dialog mellem unge med forskellig social, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund

3 Indhold Forord 5 11 Om Comenius 35 Om Grundtvig Comenius statistik 12 Grundtvig statistik 36 Europæiske elever udveksler meninger om menneskerettigheder 14 Forsamlingshuset er landsbyens sidste bastion Om Leonardo da Vinci 43 Om Det tværgående Program Leonardo statistik 20 Tømrerafdelingen fandt faglig stolthed i Sydtyskland 22 Sprog og hospitalskultur kommer ikke af sig selv 45 Det internationale udsyn er bare lækkert! Om Erasmus 53 Om Aktive Unge Erasmus statistik 28 Aktive Unge statistik 54 Musik uden grænser 30 Unge er jo eksperter i pædagogik 56

4

5 Forord Et år med livslang læring i vækst I 2010 præsenterede EU-Kommissionen den længe ventede 2020-strategi, der skal vise Europa vej ud af den finansielle krise. Den består af fem vækstinitiativer, hvoraf to handler om uddannelse: Initiativet Unge på vej (Youth on the move) skal øge beskæftigelsen blandt europæiske unge. Det skal ske ved at styrke deres muligheder for at uddanne sig og arbejde i andre lande, ved at modernisere uddannelserne og ved at styrke den gensidige anerkendelse af kvalifikationer. Det andet initiativ som fokuserer på uddannelse er En dagsorden for nye kvalifikationer til nye job (New Skills for New Jobs). Det sigter på at øge beskæftigelsen i EU ved blandt andet at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedets kompetencebehov. Uddannelse og livslang læring fylder stadigt mere i det europæiske væksthus. Læs mere på millioner til Danmark Programmer for Livslang Læring (LLP) og Aktive Unge er en del af de fælles redskaber, som EU-landene har til rådighed på uddannelsesområdet. De giver tilskud til internationale projektsamarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder, til ophold i udlandet for 5

6 Forord elever, studerende, voksne kursister og deres undervisere og til europæisk udveksling af viden om uddannelse. I Danmark er det Styrelsen for International Uddannelse, der administrerer disse programmer. Vi uddeler hvert år ca. 100 millioner kroner i tilskud til danske ansøgere overalt i landet. På kan du se nogle af de mange projekter, som midlerne finansierer. Hvordan skal fremtidens LLP se ud? Der var livlig diskussion og erfaringsudveksling blandt programmets brugere i Sydhavnen. Denne pjece fokuserer på, hvad der kommer ud af pengene. På de følgende sider kan du blive klogere på mulighederne i programmerne, se statistik over, hvordan vi fordeler midlerne og få del i danske ansøgeres og projektlederes erfaringer og resultater. Positiv midtvejsevaluering af programmerne I 2010 var programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge halvvejs i deres levetid, og det var tid at gøre status: Er administrationen effektiv? Gør midlerne en forskel ude på uddannelsesinstitutionerne, i ungdomsorganisationerne og for de mennesker, som bliver berørt af dem? Er der uhensigtsmæssige barrierer, der bør ryddes af vejen i den næste generation af programmer? EU-Kommissionen satte en undersøgelse i gang i alle deltagerlandene, og i Danmark fik det uafhængige analyseinstitut NIRAS 6

7 Forord ansvaret for at tage programmernes brugere, administratorer og interessenter med på råd. Det skete gennem spørgeskemaundersøgelser, interviews, analyser og et dialogmøde, som styrelsen afholdt i april måned. Erfarne projektmagere fra alle hjørner af landet trodsede de vulkanske askeskyer for at tage til Sydhavnen og give deres meninger til kende. Det blev en god evaluering for Danmarks vedkommende, og videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen udtrykte sin tilfredshed: Jeg glæder mig over, at midtvejsevalueringerne af EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge er så positive. De viser, at midlerne gør en stor forskel. Både for de institutioner og organisationer, der får mulighed for at samarbejde internationalt, og for de undervisere, studerende og andre unge, der rejser ud for at hente ny viden hjem fra udlandet og får en stor portion personlig udvikling med i tilgift. EU-Kommissær Androulla Vassiliou deltog i fejringen af Grundtvig-programmets 10 års jubilæum. Grundtvig fejrede 10 års jubilæum Men der var mere at glæde sig over i Det europæiske Grundtvigprogram fyldte 10 år, og hvad var mere naturligt end at lægge fejringen i N.F.S. Grundtvigs eget fædreland? 7

8 Forord 300 mennesker fra alle grene af europæisk voksenuddannelse mødtes i september til konference i København, heriblandt EU s kommissær for uddannelse Androulla Vassiliou. I sin tale understregede hun, at der er tæt sammenhæng mellem den europæiske vækststrategi frem mod 2020 og behovet for livslang læring og kompetenceudvikling af de europæiske befolkninger. Og helt i Grundtvig-programmets ånd blev en del af konferencen brugt på uformel voksenlæring i praksis. Der var fællessang og teater, og deltagerne begav sig ud i Københavns gader for at interviewe forbipasserende københavnere om voksenlæring. Det kom der en film ud af, som kan ses på Livslang læring for alle? 2010 var også Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det markerede Styrelsen for International Uddannelse i slutningen af oktober med en konference i Nationalmuseet. Her blev fremmødte repræsentanter fra snart sagt alle uddannelsessektorer og det uformelle ungdomsområde udfordret på deres daglige praksis og holdninger til inklusion i uddannelserne - og i samfundet som helhed. Lektor ved DPU Poul Nissen, som forsker i særligt begavede børn, argumenterede for, at uddannelserne bør blive bedre til at inkludere de særligt talentfulde unge. Med den økonomiske krise er de blevet et samfundsøkonomisk anliggende, påpegede han. I ugerne op til konferencen publicerede styrelsen artikler, interviews og synspunkter på inklusion i både dansk og internationalt perspektiv. 8

9 Forord Materialerne udgør nu en vidensbank, der kan studeres på www. iu.dk/inklusionsblog. Projektkortet Hvis Brugsen er fyldt med sortklædte navere, hvis flokke af udenlandske unge er på orienteringsløb i midtbyen, eller hvis betjeningen på biblioteket pludselig er maltesisk, så kan forklaringerne måske findes på I efteråret blev Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside udbygget med en ny service, som vi kalder Projektkortet. På kortet kan man med et par hurtige klik få at se, om der findes projekter i ens lokalområde og læse om, hvad de går ud på. Der findes allerede beskrivelser af mere end 1000 danskledede projekter og deres resultater i Styrelsens nye projektdatabase. Vi håber, at Projektkortet vil være med til at udbrede kendskabet til de mange hundrede danskkoordinerede projekter, der hvert år modtager tilskud fra LLP, Aktive Unge, Nordplus og alle de andre tilskudsordninger, som vi administrerer i Styrelsen for International Uddannelse. God fornøjelse med læsningen! Lia Leffland og Mikkel Buchter Kontorchefer med ansvar for Programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge 9

10 COMENIUS Comenius programlande Comenius programlande 10

11 COMENIUS Comenius-programmet Comenius-programmet har til formål at skabe samarbejde om grundskole og ungdomsuddannelse i Europa. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for International Uddannelse tilskud til internationale partnerskaber, projekter og mobilitet for elever, lærere og ledere. Programmet henvender sig til følgende overordnede målgrupper: Skoler, ungdomsuddannelser og skoleansvarlige myndigheder Lærere, ledere og andre som arbejder inden for disse sektorer Studerende og dimittender fra læreruddannelser og universiteter. Skolepartnerskaber giver tilskud til 2-årige tematiske samarbejder om et selvvalgt emne. På samme måde kan kommuner og regioner søge tilskud til bilaterale samarbejder, der omfatter forskellige aktører med relation til grundskole eller ungdomsuddannelse. Comenius efteruddannelse giver tilskud til efteruddannelsesophold i udlandet for undervisere og andet pædagogisk personale. Det kan f.eks. dreje sig om job-shadowing på en udenlandsk skole, pædagogiske eller fagdidaktiske kurser, konferencedeltagelse og meget andet. Studerende på videregående uddannelser og dimittender kan søge om tilskud til at tilbringe et eller to semestre som lærerassistent på en udenlandsk værtsskole. Det sker gennem Comenius assistentordningen. Tilsvarende kan danske skoler, gymnasier og erhvervsskoler søge om værtskab for udenlandske assistenter. Endelig giver Comenius Individuel Elevudveksling elever i alderen år mulighed for at komme på et længevarende udvekslingsophold på en partnerskole i udlandet. Comenius-programmet omfatter også webportalen www. etwinning.dk, som gør det let for skoler og gymnasier at finde samarbejdspartnere i udlandet. Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år omkring 2 millioner euro til danske ansøgere til programmets forskellige aktioner. Programmet er opkaldt efter tjekken Ján Amos Comenius ( ). Han var præst, forfatter og lærer, og satte fred og mellemfolkelig forståelse i højsædet. Han mente, at uddannelse var vejen til disse mål. Læs mere om programmets mange muligheder på www. iu.dk/comenius. 11

12 COMENIUS Comenius statistik Antal indkomne og godkendte ansøgninger 2007, 2008, 2009, 201 Antal indkomne og godkendte ansøgninger COMENIUS * Værtsskoler, som blev tildelt en Comenius assistent Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Multilat. partnerskaber Bilaterale partnerskaber Regio partnerskaber Først gældende fra Individuel elevudveksling Først gældende fra Efteruddannelse Assistenter Værtskoler* 55 31* 34 28* 44 30* Antal Tilskudsbeløb i euro for årene COMENIUS Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Multilat. partnerskaber Bilaterale partnerskaber Regio partnerskaber Først gældende fra Indiv. elevudveksling Først gældende fra Efteruddannelse Assistenter * Værtskoler Ansøgninger ikke forbundet med tilskud Beløb * Assistenterne søger ikke om tilskud på ansøgningstidspunktet. 12

13 COMENIUS Om tallene Comenius programmet indeholder en række forskellige aktioner, hvoraf flere har eksisteret i hele programmets levetid. Regio partnerskaber og Individuel Elevudveksling kom til i henholdsvis 2009 og Som det fremgår af tabellen, har antallet af ansøgere i de forgangne fire år været stabilt. Inden for de enkelte aktioner viser der sig dog udsving. De forklares nedenfor. Skolepartnerskaber Det markante fald i antallet af indkomne ansøgninger i kan primært forklares ved den strukturelle ændring af aktionen, der blev indført i Den indebar, at der ikke som hidtil kunne søges om forlængelser af eksisterende partnerskaber. Isoleres antallet af nye ansøgninger, viser efterspørgslen sig at være stabil over årene. Kendskabet til aktionen bliver samtidig mere udbredt, idet op mod halvdelen af alle ansøgninger kommer fra skoler, som ikke har ansøgt før eller været aktive i de seneste fem år. Efteruddannelse Tilsvarende synes kendskabet til mulighederne i Comenius Efteruddannelse at være blevet større. Selvom der kan konstateres et mindre fald i 2010, er antallet af ansøgninger vokset i perioden. Tilsagnsprocenten har dog ikke kunnet øget tilsvarende, fordi der ikke er flere midler til rådighed. I 2008 blev der ydet tilskud til 85 % af ansøgningerne, mens kun 65 % af ansøgningerne kunne imødekommes i Indførelsen af elektroniske ansøgningsskemaer har formentlig betydet, at flere ansøgere opfylder der formelle kriterier. Assistentordningen Statistikken viser, at antallet af værtsskoler ligger nogenlunde stabilt, mens der er sket et markant fald i antallet af ansøgninger fra studerende. Årsagen kan være en mangel på incitamenter for de studerende, da assistentophold desværre sjældent anerkendes som meritgivende af uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen har i 2009 og 2010 gennemført en målrettet informationsindsats over for læreruddannelser og universiteter for at gøre opmærksom på merværdien af denne type uddannelsesophold. Dette vil forhåbentlig have en positiv effekt på antallet af ansøgere ved ansøgningsrunden Regio Forud for lanceringen af denne nye aktion i 2009 gennemførte Styrelsen en målrettet informationsindsats over for landets kommuner. Antallet af indkomne ansøgninger i 2009 var på den baggrund tilfredsstillende, men niveauet er desværre ikke fastholdt i Det faldende antal ansøgere til aktionen kan også konstateres mange andre steder i Europa. Individuel elevudveksling 2010 var det første år for denne aktion, og kun 12 af 33 lande deltog. Ni danske skoler udsendte i alt 22 elever, hvilket styrelsen vurderer som en tilfredsstillende begyndelse. 13

14 COMENIUS Europæiske elever udveksler meninger om menneskerettigheder Et undervisningsforløb om menneskerettigheder ligger til fri afbenyttelse på Internettet. Det er udviklet i et Comenius samarbejde mellem danske, tyrkiske, rumænske og estiske lærere, og det er især egnet til 1.g og folkeskolens ældste klasser. Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse Hvilken menneskerettighed er vigtigst: religionsfrihed eller retten til uddannelse? Ytringsfrihed eller ansvaret for ikke at krænke mindretal? Retten til at blive undervist på sit eget sprog eller Hvis man gik og troede, at menneskerettigheder er enkle, uproblematiske og universelle, så kan man tro om igen. I de lande, der har tilsluttet sig Menneskerettighedskonventionen, er der store forskelle på, hvordan de bliver forstået. Det gælder også i EU. Synet på ytringsfrihed i Rumænien og i Tyrkiet kan være forskelligt fra det, der er fremherskende i Estland og i Danmark. Speak your mind lyder opfordringen fra de rumænske elever, der har lavet denne collage. Helt andre syn på mindretal Men de potentielle konflikter kan gøres til en drivkraft for internationalt samarbejde. Med støtte fra EU s Comenius-program har en gruppe lærere fra fire europæiske skoler udviklet et fælles undervisningsforløb med fokus på menneskerettigheder. 14

15 COMENIUS Europæiske elever udveksler meninger om menneskerettigheder Vi ville udvikle forløbet med nogle lande, som kunne bringe en anden vinkel ind, og i Tyrkiet og Rumænien har de et andet syn på menneskerettigheder, siger Heidi Graversen, som til daglig underviser i matematik og kemi på Egaa Gymnasium i udkanten af Århus. 35 lektioner online Resultatet er blevet et undervisningsmateriale med grundige lektionsbeskrivelser, Power Points, videoer og evalueringsmaterialer, som nu er lagt ud på projektets hjemmeside til inspiration og fri afbenyttelse for lærere i resten af Europa. Matematik har ikke så meget med menneskerettigheder at gøre, indrømmer Heidi Graversen, men hendes fag har fået en naturlig plads, fordi der er indlagt undersøgelser af elevernes holdninger i starten og i slutningen af forløbet. På den måde får de lejlighed til at diskutere, hvordan og hvorfor deres holdninger er forskellige i klassen og i de forskellige lande. Og om holdninger flytter sig, efterhånden som man bliver klogere. Heidi Graversen forklarer, at der er tale om et forløb på 35 lektioner som belyser menneskerettighederne ved hjælp af forskellige pædagogiske metoder og ud fra en række forskellige faglige synsvinkler, bl.a. historie, fysik, billedkunst, religion og matematik. Fra matematik til menneskeret I begyndelsen skal eleverne reflektere over balancen mellem individets rettigheder og dets pligter, sådan som de er defineret i forskellige religioner. Senere får de sat begreberne i spil i forbindelse med både historiske og aktuelle temaer som f.eks. forbrugerisme, bæredygtig udvikling og borgerrettigheder. Rumænske elever fremlægger en collage fra deres gruppearbejde. Afprøvet som AT-forløb Undervisningsforløbet er afprøvet på Egaa Gymnasium. Det skete ved et ugelangt AT-forløb, hvor elever fra alle fire lande deltog. Og der blev de, og faktisk også lærerne, udfordret på deres opfattelser af f.eks. minoriteters rettigheder: 15

16 COMENIUS Europæiske elever udveksler meninger om menneskerettigheder Tyrkerne har svært ved at se, at det kurdiske mindretal bliver behandlet dårligt, for ifølge tyrkerne har kurderne jo samme ret til at blive undervist på tyrkisk, som almindelige tyrkere har, siger Heidi Graversen. I slipstrømmen af Muhammed-krisen Omvendt gav eleverne fra Egaa generelt udtryk for et mere entydigt syn på ytringsfrihed end de udenlandske elever: Vi er jo i slipstrømmen af Muhammed-krisen, og der er forskel i den måde, eleverne ser ytringsfrihed og ansvar på. De danske elever var mest optaget af den personlige frihed. De udenlandske elever fokuserede nok mere på, at man også har et ansvar. Men der var nu ikke så store holdningsforskelle, som man måske kunne have forventet. Temaet global opvarmning gav f.eks. ikke anledning til de store konflikter. Det var ikke sådan, at én gruppe hældte til solpletteori og en anden til drivhuseffekt, smiler hun. Der blev flyttet hegnspæle undervejs Comenius-projektet er foregået over to år, hvor hver skole har udviklet et tema til forløbet, som de udenlandske kolleger så har givet sparring på. På den måde har lærerne fra Egaa arbejdet sammen med tyrkerne om religionsdelen, rumænerne har givet feedback på esternes forløb om kunst osv. Det har været en proces præget af mange interessante pædagogiske og faglige diskussioner, fortæller Heidi Graversen. Men de største kontraster mellem de europæiske lærerkolleger var de pædagogiske. Gruppearbejde var f.eks. eksotisk i de tre andre lande: De var faktisk meget ophidsede, nogle af lærerne fra Rumænien. De mente, at det var lærernes job at undervise, det kunne man ikke lade elever om at gøre. Der blev virkelig flyttet nogle hegnspæle, siger Heidi Graversen. 9. Which do you consider as being of highest priority? Human Rights Responsibilities towards other Human Beings I begyndelsen og slutningen af undervisningsforløbet bliver elevernes holdninger målt. Og de kan godt variere fra land til land. 16

17 COMENIUS Europæiske elever udveksler meninger om menneskerettigheder FAKTA Comenius projektet Ourights Ouresponsibilities har udviklet et undervisningsforløb bestående af 35 lektioner fordelt på fagene matematik, historie, religion, naturvidenskab og kunst. Forløbet omfatter temaerne religion, bæredygtig udvikling, forbrugerisme, kunsthistorie med mere. Projektet er blevet til i samarbejde mellem skoler i Tyrkiet, Estland, Rumænien og Danmark. Man skal ikke være alt for ens En del af formålet med projektet var også at introducere de udenlandske lærere for den type tværfakultær undervisning, som siden gymnasiereformen er blevet en selvfølgelighed i den danske gymnasieskole. Det var en udfordring, og det lykkedes kun til dels. Undervisningsforløbet har ifølge Heidi Graversen fået et særfagligt præg, hvor de enkelte lektioner er skåret meget ud i pap. Hun mener derfor, at det nok bedst egner sig til undervisningen i 1.g og måske i folkeskolens ældste klasser. Comenius Skolepartnerskab Projektnummer: ko Titel: OURight, OUResponsibilities en tværfaglig tilgang Ansøger: Egå Gymnasium Kontakt: Heidi Graversen Læs mere: Men skal det ikke indgå i en international sammenhæng, hvor eleverne får udfordret deres holdninger af udenlandske elever, må læreren spille en mere aktiv rolle, mener hun: Hvis man er alt for ens, så giver det jo ikke det samme udbytte. 17

18 LEONARDO Leonardo programlande Leonardo programlande 18

19 LEONARDO Leonardo da Vinci-programmet Leonardo-programmets overordnede formål er at styrke kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser og give dem en europæisk dimension. På vegne af EU- Kommissionen administrerer Styrelsen for International Uddannelse tilskud til internationale vidensudviklingsprojekter, partnerskaber og mobilitet. Programmet henvender sig til følgende målgrupper: Erhvervsskoler, sosu-skoler, landbrugsskoler og produktionsskoler Elever, lærere, vejledere og ansatte på disse skoler Virksomheder, organisationer og andre interessenter inden for erhvervsrettet uddannelse. Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år omkring 3,6 millioner euro til danske ansøgere til Leonardo da Vincis forskellige aktioner. Programmet er opkaldt efter den store italienske opfinder, videnskabsmand og kunstner Leonardo da Vinci ( ), som også er kendt for sine praktiske opfindelser. Læs mere om programmets mange muligheder på Inden for rammerne af Leonardo vidensudviklingsprojekter er det muligt at bygge videre på resultater, som er udviklet i tidligere samarbejder. Målet er at overføre viden, metoder og materialer fra et område eller sektor til en anden. Partnerskabsprojekterne giver mulighed for samarbejder med fokus på udveksling af erfaringer og metoder, så der kan afdækkes nye idéer eller udvikles nye materialer, som kan løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Leonardo mobilitetsprojekter fokuserer på at give elever og arbejdstagere samt lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige i virksomheder mulighed for at besøge et andet land og blive inspireret, optage ny viden og skabe internationale kontakter i Europa. 19

20 LEONARDO Leonardo da Vinci statistik Antal indkomne og godkendte ansøgninger LEONARDO Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Mobilitet, unge under erhvervsuddan Arbejdstagere Lærere og vejledere Partnerskaber Først gældende fra Vidensudvikling Antal Tilskudsbeløb i euro for årene LEONARDO Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Mobilitet, unge under erhvervsuddan Arbejdstagere Lærere og vejledere Partnerskaber Først gældende fra Vidensudvikling Beløb Tilskud til forberedende besøg er ikke medtaget i tabellen. 20

21 LEONARDO Om tallene Ansøgningsmængden og antallet af godkendte ansøgninger til Leonardo-programmet kan ses af tabellen. Praktik- og uddannelsesophold Antallet af ansøgninger til praktik- og uddannelsesophold er stigende. I 2008 trådte en ny erhvervsuddannelseslov i kraft, som indebærer en styrkelse af den internationale dimension i uddannelserne. Det har skabt behov for opkvalificering af lærerne, hvilket kan ses af antallet i ansøgninger om mobilitet for lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige. Selvom der er tildelt flere midler til ordningen, er det desværre ikke tilstrækkeligt til at dække den stigende efterspørgsel. erhvervsuddannelserne). For at opmuntre til flere projektansøgninger inden for dette felt, har Danmark haft området som national prioritet i Indtil videre har to danske vidensudviklingsprojekter beskæftiget sig direkte med ECVET og endnu flere med at øge gennemsigtigheden i uddannelserne. Partnerskabsprojekter Indførelsen af partnerskabsprojekterne har medført en ny mulighed for at samarbejde om erhvervsuddannelse på tværs af organisationstyper. Den store stigning i antallet af ansøgninger fra 2008 til 2010 må forklares med, at kendskabet til den nye tilskudsmulighed har spredt sig. I denne type projekter ses flere kommuner, faglige organisationer og NGO er som partnere end i de øvrige dele af programmet. Vidensudviklingsprojekter Antallet af ansøgninger til vidensudviklingsprojekter har ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år. EU har gennem hele perioden prioriteret gennemsigtighed i uddannelserne og ECVET (europæiske kreditpoint for 21

22 LEONARDO Tømrerafdelingen fandt faglig stolthed i Sydtyskland Et samarbejde med en tysk tømrerfagskole i Baden Württemberg har givet Københavns Tekniske Skole fornyet opmærksomhed på betydningen af respekt og faglig stolthed - og så har det sat skub i internationaliseringen. Af Lars Møller Bentsen, Styrelsen for International Uddannelse Det har givet et mærkbart løft i lærerkorpset at komme til Biberach ikke bare fagligt, men også når det drejer sig om de bløde ting, siger Ole Rømer, inspektør på bygge-anlægsafdelingen på Københavns Tekniske Skole i Rødovre. Det har noget med den faglige stolthed at gøre og være opmærksomme på at ranke ryggen. Det er de generelt bedre til i Tyskland, hvor der er stor respekt for faget og for de faglærere, som underviser. Ny ekspertise om energibesparelser i byggeriet Afsættet for samarbejdet med tyskerne var en bevilling fra Elever i arbejde med solidt tysk tømmer. Leonardo-programmet til at sende en gruppe medarbejdere på et efteruddannelse hos Zimmerer Ausbildings Zentrum i Biberach i Sydtyskland i Udover at være en tømrerfagskole for håndværksvirksomheder fra regionen, er skolen også et meget anerkendt 22

23 LEONARDO Tømrerafdelingen fandt faglig stolthed i Sydtyskland nationalt efter- og videreuddannelsecenter inden for tømrerfaget. På skolen arbejder man udelukkende med træ først og fremmest med tagkonstruktioner og renovering af traditionelt bindingsværksbyggeri. Skolen er samtidig certificeret til at udbyde uddannelse inden for energibesparende tømrerkonstruktioner og bygningsrenovering. Det var særligt denne ekspertise, som lærerne fra Københavns Tekniske Skole skulle suge til sig på kurset. Henrik Dahlgren er uddannelsesleder på tømreruddannelsen og var en af de fem medarbejdere, som var med i Biberach. Han var imponeret af den faglige standard og den store ekspertviden hos den tyske partner og synes, at de fik meget med hjem, som kan bruges i undervisningen: Med nye standarder i Danmark omkring isolering og nedbringelse af varmetab i byggeri stilles der også nye krav til det, de unge skal lære i tømreruddannelsen. Eleverne skal for eksempel vide noget om, hvordan man sikrer, at dampspærren er monteret rigtigt, er tæt, og hvordan man kan måle på den. Derfor har vi nu også købt et nyt trykmålingsudstyr i Biberach, der bruges i undervisningen her i Rødovre. Fælles fodslag i afdelingen Ligesom Ole Rømer synes Henrik Dahlgren også, at udbyttet rækker ud over det rent faglige: Uddannelsesleder Henrik Dahlgren viser skolens nye udstyr til måling af tæthed i dampspærre. Sådan noget som orden er også et område, hvor vi har ladet os inspirere. Dernede står akkumaskinerne altså på rad og række til opladning, når dagen er omme, og der er ryddet op overalt. Det har givet anledning til at reflektere lidt over, hvordan vi selv gør tingene, og de krav vi stiller. Her på afdelingen har det traditionelt været sådan, at murerne var dem, som var bedst til at rydde op efter dagens arbejde, så kom tømrerne og til sidst snedkerne, som jo mener, at de er lidt mere kreative, og derfor ikke behøver at gøre så meget ud af at feje høvlspåner op, siger Henrik Dahlgren med et glimt i øjet. Men efter opholdet i Tyskland er det nu os fra tømrerafdelingen, der ligger nummer ét, hvad oprydning angår. 23

24 LEONARDO Tømrerafdelingen fandt faglig stolthed i Sydtyskland Efter opholdet i 2008 besluttede tømrerafdelingen i Rødovre for egen regning at sende alle medarbejdere en tur til Biberach for at sikre en fælles viden og referenceramme i lærerkorpset, og vurderingen er, at det har været en god investering. Andre undervisningstraditioner syd for grænsen Samarbejdet i Tyskland er siden udvidet og omfatter nu også tilbud om elevophold. Michael Vegge er faglærer på tømreruddannelsen og har to gange haft elever med på Leonardo-ophold i Biberach, og turene sydpå har på mange måder været en øjenåbner: fungeret fint, selvom vi jo på mange måder har en lidt anden pædagogisk tradition, siger Michael Vegge. Tømmer i store dimensioner Som led i det tre uger lange undervisningsforløb blev de danske elever blandt andet sat til at bygge et læskur til en Det er jo en anden disciplin, man møder på en tysk skole, og det havde vi selvfølgelig forberedt eleverne på. Lærerne bliver tiltalt med efternavn, skoledagene er betydeligt længere end i Danmark, og der er ikke nogen, der går før tid. Og så bliver der gjort rent og ryddet op ikke bare på værkstedet, men også skolens udendørsarealer. Undervisningen af de danske elever blev gennemført af tyske lærere på engelsk, suppleret med tyske fagudtryk, og det har fungeret godt. Jeg synes, opholdene har vist, at det er nogle dygtige unge, vi har. Det er elever på 4. hovedforløb. De er typisk lidt ældre end tyske elever og er meget selvstændige, og de tør godt sætte spørgsmålstegn ved det, læreren siger. Det var de tyske lærere tydeligvis ikke vant til, men eleverne er gode til at argumentere, og det har egentlig Det er en godt for eleverne at lære om byggetraditioner i andre lande, understreger faglærer Michael Vegge. 24

25 LEONARDO Tømrerafdelingen fandt faglig stolthed i Sydtyskland lokal institution for handicappede, og som Michael Vegge udtrykker det, var det med en konstruktion så solid, at der formentlig kunne lande et mindre fly på taget. Fagligt har det været meget spændende og attraktivt for eleverne at få lov til at arbejde med tømmer i store dimensioner, som man traditionelt bruger i Tyskland og se på de forskelle, der er i byggetraditioner og måder at lave tagkonstruktioner på, siger Michael Vegge. Samarbejdet med tyskerne har også haft afsmittende effekt på den måde, svendeprøverne tilrettelægges på. Fremover vil eleverne i højere grad skulle fremstille mock-ups (modeller) til at demonstrere en faglig forståelse af de forskellige elementer og processer som indgår, f.eks. i en tagkonstruktion, og det er en forbedring, understreger Henrik Dahlgren. Samarbejdet har givet eleverne adgang til at deltage i europæiske mesterskaber. Leonardo da Vinci VETPRO Stærkere internationalt fokus I det hele taget er der meget stor begejstring for udbyttet af samarbejdet, og det har virkelig været med til at sætte skub i internationaliseringen i afdelingen, siger Ole Rømer, som fremhæver, at det internationale samarbejde også har synliggjort, hvor mange forskellige faglige, sproglige og kulturelle ressourcer afdelingen i virkeligheden råder over. Leonardo da Vinci IVT Projektnummer: Titel: International tømreruddannelse i et energibesparende og bygningsrenoverende perspektiv Ansøger: Københavns Tekniske Skole Kontakt: Tøger Kyvsgaard Læs mere: projekter/ Projektnummer: Titel: Lærer-kompetenceudvikling indenfor energibesparende byggeri i et europæisk perspektivansøger: Københavns Tekniske Skole Kontakt: Tøger Kyvsgaard Læs mere: projekter/

26 ERASMUS Erasmus programlande Erasmus programlande 26

27 ERASMUS Erasmus-programmet Erasmus-programmet har til formål at styrke samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for International Uddannelse tilskud til samarbejde og udveksling af studerende, undervisere m.fl. Erasmus er det ældste af EU s uddannelsesprogrammer. I 2012 kan programmet fejre sit 25-års jubilæum, og flere end 2 millioner europæiske studerende har indtil nu benyttet sig af ordningen. Erasmus-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam ( ). Han var teolog, filolog og filosof og studerede i England, Frankrig, Nederlandene og Italien. Erasmus er kendt som 1500-tallets mest betydningsfulde humanist. Læs mere om programmets mange muligheder på www. iu.dk/erasmus Programmet henvender sig til følgende målgrupper: Studerende, undervisere og andre ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner Videregående uddannelsesinstitutioner Virksomheder og andre aktører. I 2007 blev der introduceret flere muligheder i programmet, som skal styrke samarbejdet mellem videregående uddannelser og virksomheder i Europa. Det betyder, at studerende nu også har mulighed for at komme i praktik i udenlandske virksomheder, og at udveksling af ansatte mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder også kan støttes af Erasmus. Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år ca. 5,5 millioner euro til danske ansøgere i forbindelse med Erasmus-programmets forskellige aktioner. 27

28 ERASMUS Erasmus statistik Antal indkomne og godkendte projektansøgninger ERASMUS Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Intensive programmer (IP) Intensive sprog- og kulturkurser (EILC) Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene ERASMUS Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Intensive programmer (IP) Intensive sprog- og kulturkurser* (EILC) * Der afsattes et fast beløb fra Kommissionen til disse kurser. ERASMUS Mobilitet studieårene 2006/ /09 deltagere og stipendiebeløb i euro Antal * ikke en aktivitet i 2006/07. ** tallet er inkluderet i tallet for studerende på studieophold. *** tallet er inkluderet i tallet for undervisere på undervisningsophold. Beløb 2006/ / / / / /09 Studerende på studieophold Studerende på praktikophold * * ** I alt Undervisere på undervisningsophold Ansatte på efteruddannelsesophold * * *** I alt Totalt

29 ERASMUS Om tallene Erasmus yder tilskud til tre overordnede aktivitetstyper: Mobilitet, Intensive programmer og Intensive sprogkurser. Langt størstedelen af budgettet på ca. 5.5 millioner euro gives til mobilitet. Erasmus Intensive programmer og Erasmus Intensive Sprogkurser udgør tilsammen 11 % af det samlede budget. Kernen i mobilitetsdelen udgøres af de studerendes studie- og praktikophold, som udnytter 80 % af midlerne. Resten gives til undervisere og andre ansatte, og en lille del afsættes til institutionernes organisering af mobilitet. Erasmus-ophold i det første LLP-år, og der blev udbetalt 46 % flere midler til studentermobilitet. For undervisere og andre ansatte var fremgangen mere moderat. Således var der omkring 15 % flere, der tog af sted, men der blev kun forbrugt 8 % flere midler. I 2008/09 steg antallet af mobiliteter for studerende. Studieophold gik en smule tilbage, men til gengæld steg antallet af praktikophold med 48 %. Det samlede antal mobiliteter for undervisere og andre ansatte faldt i 2008/09 til samme niveau som i 2006/07. Projekter for det videregående uddannelsesområde I 2009 blev de intensive programmer overført til deltagerlandenes nationale kontorer, og det har medført en øget dansk deltagelse i aktiviteten. I 2010 skete en fordobling i antallet af ansøgninger til 14. Heraf var det muligt at finansiere 10 projekter. Mobilitet for studerende og ansatte Fra studieåret 2007/08 blev det muligt for studerende at få Erasmus-stipendium til praktik i udlandet, og videregående uddannelsesinstitutioner kunne nu sende deres ansatte på efteruddannelsesophold i udlandet. Dette medførte en stigning både i mobiliteten og i udbetalte stipendiemidler. 26 % flere studerende tog på et 29

30 ERASMUS Musik uden grænser Længe før der var noget, der hed Erasmus, rejste undervisere og studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium verden rundt. Men en strategisk indsats sikrer nu, at alle kommer ud og brander konservatoriet i udlandet. ansatte, der kommer til os på genbesøg. Det kræver en indsats, men jo mere aktive vi er, jo lettere bliver det også, siger hun. Af Lise Andersen, Styrelsen for International Uddannelse Når underviserne har været på Erasmus-ophold, bliver de mere nysgerrige og opsøgende overfor de gæster, som kommer på besøg. Og det betyder meget, når man er en institution, der huser både udenlandske studerende og undervisere. Det fortæller Marianne Løkke Jakobsen, der er international koordinator på det Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og udførende led i en internatonal strategi, der har Erasmus mobilitet som et kernepunkt. Vi sender omkring 15 ansatte ud om året, og så tager vi selvfølgelig også imod undervisere og andre De dygtige studerende og undervisere der rejser ud, er med til at brande Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i udlandet, fortæller international koordinator Marianne Løkke Jakobsen. 30

31 ERASMUS Musik uden grænser Mobilitet sker ikke af sig selv På det Marianne Løkke Jakobsen kalder en rigtig international institution, skal alle ansatte være med til at sikre den internationale dimension. Derfor er det konservatoriets strategi at sikre, at de ansatte kommer på et ophold i udlandet. Det er nemlig med til at understøtte hele institutionens internationalisering, og, mener hun, en nøgle til at udvikle det faglige miljø. Men mobilitet sker ikke af sig selv. Det kan være en stor mundfuld for undervisere og andre ansatte at organisere et udlandsophold ved siden af deres fuldtidsarbejde. Derfor har konservatoriet gjort meget ud af at skabe gode rammer for, at de ansatte kan komme på ophold i udlandet. Alle konservatoriets ansatte får ifølge Marianne Løkke Jakobsen hjælp til at finde en værtsinstitution i udlandet, og der er også assistance, når diverse dokumenter skal udfyldes. Også hjælp til formidling Når de ansatte vender hjem, skal der ske en videreformidling af deres erfaringer og oplevelser, og også her er der hjælp at hente. Hvis man ikke selv har skrevet en artikel om sit ophold til musikkonservatoriets interne blad, kan man hente hjælp fra det internationale kontor. De ansatte på konservatoriet har mulighed for at rejse på udveksling i selskab med kolleger. Det er med til at synliggøre de ansattes oplevelser og erfaringer med undervisnings- og træningsophold, og det øger helt klart kollegernes opmærksomhed om mulighederne for at rejse ud, siger Marianne Løkke Jakobsen. Gerne flere af sted på en gang Der er opbakning til, at de ansatte tager flere af sted samtidig og meget gerne på tværs af konservatoriets afdelinger. Og det har vist sig at være en succes: Det at have nogen, man kan tale med om sine indtryk, og det at man får sat ord på oplevelserne, det 31

32 ERASMUS Musik uden grænser værdsætter de ansatte meget. Men det giver også mulighed for at udvikle samarbejdet på kryds og tværs. Og så kan det være ekstra motiverende at rejse sammen med en kollega, fortæller Marianne Løkke Jakobsen. Et ekstra tiltag er, at konservatoriet har afsat en lille andel af sit budget til, at deres ansatte kan være gode værter: Mange ansatte beklagede sig over, at de ikke kunne vise samme gæstfrihed overfor udenlandske gæster, som de selv blev mødt med. Derfor har vi gjort det muligt at invitere en gæst med til f.eks. en koncert eller et cafebesøg, siger Marianne Jakobsen og tilføjer, at selv om det er en lille gestus, har den stor betydning. En mulighed for at brande konservatoriet i udlandet Længe inden der var noget, der hed Erasmus, har Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums undervisere rejst til udlandet - også i forbindelse med deres karrierer som musikere. Men den strategiske indsats på konservatoriet er med til at sikre, at alle kommer ud: Det er ikke kun en mulighed for at udvikle deres kompetencer, det er også en mulighed for at knytte samarbejdsrelationer og ikke mindst brande Musikkonservatoriet i udlandet. De dygtige danske undervisere er jo med til at skabe interesse for konservatoriet hos de udenlandske studerende og kolleger, siger Marianne Jakobsen. 32

33 ERASMUS ERASMUS Musik uden grænser FAKTA Erasmus-programmet er et kernepunkt i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums internationale strategi. Konservatoriet udsender hvert år omkring 15 ansatte. Alle konservatoriets ansatte får hjælp til at finde en værtsinstitution i udlandet. De ansatte har mulighed for at rejse sammen med en kollega. Der er budget til, at de ansatte kan være gode værter for deres udenlandske kolleger. Erasmus Staff Mobility Projektnummer: ERAMOB Titel: Erasmus University Charter Ansøger: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) Kontakt: Marianne Løkke Jakobsen Læs mere: projekter/dkkobenha09 33

34 GRUNDTVIG Grundtvig programlande Grundtvig programlande 34

35 GRUNDTVIG Grundtvig-programmet Grundtvig-programmets væsentligste formål er at bidrage til at udvikle aktiviteter og samarbejde inden for voksenlæring i Europa. På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for International Uddannelse tilskud til international mobilitet og projektsamarbejde inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning. Programmet henvender sig til tre overordnede målgrupper: Institutioner, organisationer og andre udbydere af læringsaktiviteter for voksne, f.eks. VUC, sprogcentre og folkeoplysere Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes læring i institutioner og foreninger Voksne kursister der har lyst til at deltage i workshops og lignende i udlandet. Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes læring kan søge om tilskud til at deltage i efteruddannelseskurser i udlandet eller selv tilrettelægge besøg og udvekslingsophold. af ansøgerne og tilskuddet kan benyttes til koordinerende møder, udvekslinger, materialer mv. Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år omkring euro til danske ansøgere i forbindelse med Grundtvig-programmets aktioner. Programmet er opkaldt efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig ( ) og inspireret af hans tænkning om skolen for livet. Den bygger på vekselvirkningen i samtalen mellem lærer og elev snarere end bøger og lærerautoritet. Grundtvigs idé blev dengang realiseret med oprettelsen af de grundtvigske højskoler og friskoler i Danmark og nu med Grundtvig-programmets forskellige aktioner. Læs mere om programmets mange muligheder på Voksne kursister kan søge tilskud til at deltage i workshops eller arbejde frivilligt som seniorvolontører. Der er også forskellige tilskudsmuligheder for institutioner og foreninger, som ønsker at udvikle deres læringstilbud for voksne gennem sparring med mindst to udbydere af voksenlæring i andre europæiske lande: De procesorienterede Læringspartnerskaber og de mere produktorienterede Grundtvig Multilaterale Projekter. Temaet vælges 35

36 GRUNDTVIG Grundtvig statistik Antal indkomne og godkendte ansøgninger GRUNDTVIG Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Læringspartnerskaber Efteruddannelse Besøg & Udvekslingsophold Assistentophold Først gældende fra 2009 Workshops Senior volontørprojekter I ALT GRUNDTVIG Tilskudsbeløb i euro for årene Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Læringspartnerskaber Efteruddannelse Besøg & Udvekslingsophold Assistentophold Først gældende fra 2009 Workshops Senior volontørprojekter Beløb i alt

37 GRUNDTVIG Om tallene Som det fremgår af tabellerne blev Grundtvig programmet med virkning fra 2009 tilført en række nye aktioner: Besøg & Udvekslingsophold, Assistentophold, Workshops og Seniorvolontørprojekter. Workshops, Seniorvolontørprojekter og Assistentophold Med 13 ansøgninger om tilskud til organisering af Workshops nåede Styrelsen sit mål på 10. To ansøgninger om Seniorvolontørprojekter og ingen om Assistentophold var imidlertid mindre end forventet og kræver også i det kommende år en forstærket informationsindsats. Styrelsen ønsker generelt at sikre et bredere ansøgerfelt inden for Grundtvig-programmet. Udfordringen er derfor at præsentere internationalisering og programmets muligheder som et attraktivt redskab til at løfte kvaliteten af institutionernes eksisterende udbud af voksenlæring. Efteruddannelse og Besøg & Udvekslingsophold Statistikken viser en stigning i Efteruddannelse og Besøg & Udvekslingsophold. Efteruddannelsestilskuddene gives til deltagelse i kortere kurser i udlandet, mens tilskuddene fra Besøg & Udvekslingspuljen gives til konference-/ seminardeltagelse og selvtilrettelagte efteruddannelsesophold på institutioner eller i organisationer i udlandet, typisk job shadowing. Styrelsen nåede sit mål vedrørende Efteruddannelse, men ikke vedrørende Besøg & Udvekslingsophold. Dette formodes at skyldes, at det er mere krævende selv at tilrettelægge udlandsophold end at melde sig til skræddersyede kurser, samt at EU-Kommissionen i 2010 ikke arrangerede Grundtvig-konferencer, hvor deltagerudgifterne kunne dækkes af tilskud fra Besøg & Udvekslingsophold. Styrelsen vil forstærke informationsindsatsen på dette område. Læringspartnerskaber Efter et dyk i antal ansøgninger i 2009 ser man i 2010 en klar opadgående tendens og med 46 indkomne ansøgninger nåede styrelsen sit mål. Blandt ansøgerne, herunder de 27 godkendte projekter, var mange nye aktører og en øget repræsentation af ikke-formelle og uformelle voksenlæringsmiljøer. 37

38 GRUNDTVIG Forsamlingshuset er landsbyens sidste bastion Rundt om i Europa affolkes landområderne, og de tilbageblevne sidder blandt nedlagte landbrug, lukkede butikker og minderne om arbejdspladser, der for længst er forsvundet. Men der findes ildsjæle, der tror på, at udviklingen kan vendes. Ved hjælp af forsamlingshuse. Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse Engang var forsamlingshuset landsbyens omdrejningspunkt. Det var dér, man gik til sangaftener, høstfest og gymnastik, dér man mødte sin kæreste, holdt sit bryllup og dåben for sine børn, og det var også dér, at tilrejsende foredragsholdere oplyste om politik, litteratur og verdens gang. Forsamlingshuset var dér, man hørte sammen. Men så kom krisen i 1970erne, det vil sige urbaniseringen, individualiseringen, globaliseringen, affolkningen af landdistrikterne, butiksdøden og alle de andre processer, der tilsammen har omdøbt de nordligste, vestligste og sydligste dele af landet til Udkantsdanmark. I dag danner de grå vægge i mange af landets godt tusind tilbageværende forsamlingshuse mest ramme om seniorbridge og gravøl. Hvis man altså kan låne nøglen, for det er ikke en selvfølge, at der er råd til at fyre i vintersæsonen. Der må gøres noget, mener man i Landsforeningen af Danske Forsamlingshuse (LDF). En værktøjskasse skal vende udviklingen Når købmanden lukker, er forsamlingshuset det sidste sociale mødested i landsbyen. Den sidste bastion for fællesskab og identitet. Når forsamlingshuset dør, dør landsbyen! Det er Jørgen Krogh Hessellund, der løfter den advarende pegefinger. Han er en af drivkræfterne bag Grundvig-projektet Learning Heart. Sammen med bestyrelsesmedlemmerne i LDF, Tonni Bjerrum og Anders Sørensen, har han vendt blikket mod udlandet i en bestræbelse på at genskabe forsamlingshusene som lokale omdrejningspunkter for kultur og læring. 38

39 GRUNDTVIG Forsamlingshuset er landsbyens sidste bastion Man bliver lidt duperet, fortæller Tonni Bjerrum, i Ungarn, 150 kilometer fra Budapest i en lille by, der hedder Kövágóörs, ligger der en folkehøjskole. Oppe på tredje sal, op ad en falde-færdig trappe i et meget lille kontor, hvor der kun er plads til to stole, dér hænger et billede af Grundtvig på væggen. Det er jo fantastisk! Hvordan kan forsamlingshuset gøres til et center for læring? Her udveksles erfaringer med engelske kolleger. Deres udenlandske samarbejdspartnere tæller landboforeninger, universiteter og også forsamlingshuse, som minder om de danske. Men de har alle et fælles mål om at udvikle en værktøjskasse med redskaber, som kan være med til at inspirere det frivillige initiativ i landområderne. Under Grundtvigs billede Partnerne har fra begyndelsen skelet interesseret til Grundtvigs hjemland. De danske forsamlingshuse er nemlig kendt i udlandet som en del af den grundtvigianske højskolekultur og folkeoplysning. Men i Danmark er det gået støt ned af bakke i de seneste årtier. I mange forsamlingshuse er det kun den ældste generation, der sidder tilbage med de sidste rester af landsbyens fællesskab. Også her, er der behov for inspiration udefra. Forsamlingshuset som center for læring Inspiration er der rigeligt af i landsbyen Aberystwyth i Wales, hvor det lokale community centre samarbejder med universitetet om at udbyde kompetenceudviklende kurser for lokalområdets alt for mange arbejdsløse. På den måde får de fat i de unge ude på landet, som i kraft af deres sociale arv ellers aldrig ville komme i kontakt med et universitet eller få råd til at tage en uddannelse, fortæller Jørgen Krogh Hessellund. I Danmark ser han en tendens til, at uddannelsesstederne flyttes ind mod byerne, men måske kan forsamlingshusene gøres til små centre for læring, hvor der kan udbydes efter- 39