Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden
|
|
- Kristian Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordplus Junior Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden
2 Indholdsfortegnelse 1. Programmet Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer inden for uddannelsesområdet Formål for Nordplus Junior Målgruppe Periode Samarbejde/samarbejdsmåder Kriterier for tildeling af tilskud... 3 a) Før ansøgning Specielle bemærkninger til mandatet Bemærkninger til målsætning Bemærkninger til midlet: Bemærkninger til målgrupper: Bemærkninger til periode: Bemærkninger til samarbejde/samarbejdsmåder:
3 1. Programmet 1.1 Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer inden for uddannelsesområdet Den overordnede målsætning for alle mobilitets- og støtteprogrammerne på uddannelsesområdet i et internationalt perspektiv at være ét af de vigtigste politiske instrumenter til at fremme : - kultur-, sprog- og værdifællesskabet, - kundskab, kompetence, livslang læring og uddannelses- og forskningsfællesskabet, - økonomien og konkurrenceevnen i Norden og dets nærområder. 1.2 Formål for Nordplus Junior Målet med Nordplus Junior er gennem nordisk skolesamarbejde at stimulere interessen for, kundskaben om og forståelsen af andre nordiske kulturer, sprog og livsvilkår og dermed styrke den nordiske dimension i grundskolen og ungdomsuddannelserne i de nordiske lande og selvstyrende områder samt fremme den nordiske samhørighed med udgangspunkt i vores fælles nordiske værdier, der hviler på samme menneske- og demokratisyn. Midlet er at give økonomisk bidrag til elevers og læreres mobilitet. Aktiviteterne skal have et pædagogisk indhold samt være forankret i læreplanen og i skolens plan samt i videst muligt omfang foregå på det nordiske skolenet. 1.3 Målgruppe Elever og lærere i grundskolen, gymnasiale skoler og erhvervsskoler og tilsvarende skoleformer for børn og unge. 1.4 Periode Mandatet gælder for perioden 1. januar december Samarbejde/samarbejdsmåder Følgende former for samarbejde er mulige: i. Klasser/grupper 1. Temaarbejde efter eget valg mellem to eller flere klasser/grupper i forskellige nordiske lande/selvstyrende områder. Samarbejdet skal ud over udveksling også ske via det nordiske skolenet. 2. Temaarbejde med emner prioriteret af Nordisk Ministerråd mellem to eller flere klasser/grupper i forskellige nordiske lande/selvstyrende områder. Samarbejdet skal ud over udveksling også ske via det nordiske skolenet. 2
4 ii. Lærere 1. Udveksling (jobbytte) af lærere mellem to skoler. 2. Rejselærerordning. En lærer fra et land/selvstyrende område rejser i en periode rundt til forskellige skoler i et andet land/selvstyrende område for at undervise i sine fag. iii. Elever 1. Individuel elevdeltagelse i arbejdspladsforlagt undervisning og praktik eller deltagelse i undervisning inden for de små håndværksfag eller deltagelse i gymnasieundervisning. 1.6 Kriterier for tildeling af tilskud a) Før ansøgning iv. Der skal være etableret en aftale mellem mindst to skoler fra hvert sit land/selvstyrende område. v. Aftalen skal indeholde en klar beskrivelse af samarbejdet, herunder fordeling af praktiske og økonomiske opgaver der knytter sig til samarbejdet (der udarbejdes en standardformular). vi. En aftaleperiode er minimum 2 år. vii. På hver skole udnævner rektor/skoleleder en lærer, som har ansvaret for kontakten. viii. Ansøgningen skal indeholde: målbeskrivelse, dokumentation for elevernes forsikringsforhold i forbindelse med rejsevirksomheden (hvorledes forsikring af eleverne vil ske), budget for rejseomkostninger samt plan for forberedelse, gennemførelse, opfølgning og brug af IKT. 2. Specielle bemærkninger til mandatet 2.1 Bemærkninger til målsætning Norden er et ganske vidtstrakt område, som blandt andet er kendetegnet ved, at det er det eneste sted i Europa, hvor man i dag kan træffe store sammenhængende naturområder. Desuden er Norden unik på den måde, at det er det eneste sted på kloden, hvor der så langt mod nord findes en blomstrende civilisation. Det nordiske bosætningsmønster har lige bortset fra Danmark i høj grad været præget af den spredte bebyggelse. Det har betydet en vis kulturel egenart i de forskellige regioner, en egenart der i høj grad tidlige havde sit afsæt i den særlige produktionsmåde, der kendetegnede det enkelte sted. Som eksempel kan nævnes Lofoten i Norge. Det er vigtigt, at de opvoksende generationer tilegner sig en indsigt om disse forhold. Selv om de enkelte nordiske landes undervisningssystemer er forskellige, er systemernes pædagogiske grundholdninger i høj grad ens. Eleven betragtes som et menneske, der i dialog med andre elever og lærere tilegner sig viden og færdigheder. Arbejdsmåden i skolerne er generelt ikke som i mange andre europæiske lande præget af lærerstyret undervisning. Dialogformen og forskellige elevudfordrende 3
5 arbejdsmåder er en grundholdning, der praktiseres hver dag. Hvis vi ser på pædagogisk udvikling, kan det konstateres, at norsk pædagogisk tænkning det sidste årti har sat sine fingeraftryk på den konkrete pædagogiske praksis i de andre nordiske lande. Pædagogisk udviklingsarbejde spiller en ganske anderledes og betydelig rolle i de nordiske lande end i Europa ellers. Udviklingen af begrebet livslang læring er godt eksempel på, hvordan de nordiske lande i fællesskab prøver at udvikle pædagogiske strategier for, hvordan man kan fremme motivationen for at lære hele livet, og grundstenen til dette lægges netop i de første leveår. Ligestilling mellem kønnene har været en bevidst nordisk politisk målsætning gennem mange år, og der er blevet sat ressourcer af for at fremme formålet. Den stilling som den nordiske kvinde i dag har på arbejdsmarkedet som en ligeberettiget part, er delvis et resultat af en faglig-politisk kamp, men også af en bevidst indsat på skolefronten for at give alle lige adgang til uddannelse, så nye jobmuligheder åbnede sig for den enkelte. Demokrati i skolesammenhæng praktiseres, og der bruges en del ressourcer på at lære eleverne dette. Blandt andet er elevrepræsentanter altid i skolesammenhæng repræsenterede i forskellige råd og nævn. Men elevdemokrati er ikke en selvfølge i de fleste europæiske lande, hvorfor der ligger en pædagogisk opgave i over for den enkelte elev at synliggøre demokratiets funktion i hverdagen. En demokratisk tankegang medfører desuden, at man respekterer personer af anden observans end en selv. Gode eksempler på den demokratiske tankegangs gennemslagskraft i dagligdagen er de mange græsrodsbevægelser, der findes i de nordiske lande, og som har ret til at blive hørt i forbindelse med for eksempel lovforslag. I forlængelse af demokratisynspunktet ligger de nordiske landes syn på og hjælp til handicappede, så handicappede i den grad det er muligt for dem tilbydes uddannelse på lige fod med ikke handicappede medborgere. Miljødebatten spiller i alle de nordiske lande en væsentlig politisk rolle. Norden er i mange henseender førende internationalt på området. Det er naturligt, at miljødiskussionen må spille en afgørende rolle i Norden, idet en stor del af vort livsgrundlag er knyttet an til produktion, der er biologisk bundet. Så at interessere sig for miljøet og at forske i det er også nødvendigt for at bevare vort eget livsgrundlag. Der tænkes her især på fiskeri og skovbrug, men også landbruget spiller en ikke uvæsentlig rolle. Et overordnet formål med Nordplus Junior er på grundlag af de ovenfor nævnte synspunkter - gennem nordisk skolesamarbejde at stimulere interessen for, kundskab om og forståelsen af andre nordiske kulturer, sprog og livsvilkår og dermed styrke den nordiske dimension i grundskolen og ungdomsuddannelserne i de nordiske lande og selvstyrende områder samt fremme den nordiske samhørighed med udgangspunkt i vore fælles nordiske værdier, der hviler på samme menneske- og demokratisyn. Ved Norden forstås alle de nordiske lande og selvstyrende områder, og der kan søges om økonomisk støtte til mobilitet også inden for rigsfællesskaberne. 2.2 Bemærkninger til midlet Midlet er at give økonomisk bidrag til elevers og læreres mobilitet. Aktiviteterne skal have et pædagogisk indhold samt være forankret i læreplanen og i skolens plan samt i videst muligt omfang foregå på det nordiske skolenet. For at skabe et simpelt grundlag for tilskudstildeling gives der 4
6 udelukkende økonomisk bidrag til mobiliteten og f.eks. ikke til mødevirksomhed, konferencer, kost og logi samt øvrige projektomkostninger. Herom mere under punktet tilskudsberegning. Kravet om at aktiviteterne skal have et pædagogisk indhold samt være forankret i læreplanen skal være med til at styrke kvaliteten og det faglige niveau af udvekslingen samt gøre den relevant og synlig i forhold til den øvrige undervisning. Kravet om at aktiviterne skal være en del af skolens plan skal sikre, at skolens ledelse bakker op om initiativet samt sikre en sammenhæng mellem skolens nordiske projekt(er) og skolens øvrige virksomhed. Med kravet om at klasser og grupper i deres samarbejde om et projekt skal bruge det nordiske skolenet styrkes kvaliteten og den pædagogisk dimension af samarbeidet mellom de nordiske skoler, idet IKT hermed gøres til en naturlig del af det daglige samarbejde omkring projekterne. Derudover gøres det nordiske skolesamarbejde mere synligt. 2.3 Bemærkninger til målgrupper Udgangspunktet er elever og lærere i grundskolen, gymnasiale skoler, erhvervsskoler og tilsvarende skoleformer for børn og unge, men f.eks. vil også skoleledere og andet skolepersonale kunne ledsage en klasse på en rejse til et andet nordisk land/selvstyrende område. Omvendt kan deltagere og undervisere på f.eks. voksengymnasier og folkehøjskoler ikke søge støtte fra Nordplus Junior. Det brede udgangspunkt for målgruppen er med til at sikre, at også skoler på tværs af aldersgrupper og uddannelsesretninger kan mødes. F.eks. kan en grundskoleklasse fra et land mødes med en klasse fra et gymnasium i et andet land. Endelig kan alle klasser/elever få økonomisk støtte, uanset om de f.eks. går i 1. klasse eller 10. klasse på en grundskole. Begge dele er en udvidelse i forhold til de tidligere ordninger. Ansøgninger fra nye skoler skal i særlig grad tilgodeses forusat, at ansøgningerne har den fornødne kvalitet. 2.4 Bemærkninger til periode Perioden 1. januar december 2006 svarer til den aftalte periode for udlicitering af administrationen til en national offentlig institution i Norden. Overgangsordninger mellem de hidtidige og det nye program. Der kan allerede fra efteråret 2003 gives bevillinger fra 2003 budgetterne for de hidtidige ordninger til ansøgninger om udvekslinger, der finder sted i 2004, dog under forudsætning af, at ansøgerne i 2004 skal opfylde alle eller dele af retningslinjerne i dette mandat. 2.5 Bemærkninger til samarbejde/samarbejdsmåder Baggrunden for opdelingen i forskellige samarbejdsmåder er ønsket om at kunne stille forskellige krav til de forskellige typer af samarbejder og samtidig øge mulighederne i forhold til tidligere. For klasser og grupper kan et temaarbejde være et selvstændigt initiativ til et spændende emne, som optager to eller flere skoler. Men et temaarbejde kan også være et emne, der er særskilt prioriteret af 5
7 Nordisk Ministerråd f.eks. Nordiske Temaer eller andre emner, der er led i en politisk satsning i Norden, og ansøgninger relateret til disse prioriterede emner skal i særlig grad tilgodeses. Uanset samarbejdsemne skal distancesamarbejdet foregå via det nordiske skolenet for dermed at understrege, at udvekslingen skal være mere end blot et turistbesøg og at samarbejdet bygger på et projektarbejde over nettet, hvor man undervejs eller efterfølgende mødes fysisk. Der er to nyskabelser i forhold til tidligere, nemlig udveksling (jobbytte) af lærere mellem to skoler samt en rejselærerordning, hvor en lærer fra hvert/et land i en periode rejser rundt til forskellige skoler i et andet land for at undervise i sine fag. Begge dele er skabt med henblik på at øge mulighederne for at få en nordisk dimension ind på skolerne og ind i undervisningen uden, at det nødvendigvis kræver at hele klasser/grupper skal rejse ud. Der åbnes også op for at give økonomisk tilskud til individuel elevdeltagelse i arbejdsforlagt undervisning og praktik eller deltagelse i undervisning inden for de små håndværksfag eller deltagelse i gymnasieundervisning. Dermed øges mulighederne for alle elever at komme ud, uanset hvilken uddannelsesretning de måtte være på. Men det er fortsat et krav, at der er en samarbejdsaftale mellem to skoler, og det er skolen som søger økonomisk tilskud til at sende en elev til en skole i et andet nordisk land/selvstyrende område. Endelig skal det understreges at alle samarbejdsmåderne - også individuel elevdeltagelse skal være forankrede i en samarbejdsaftale mellem mindst to skoler, se i øvrigt bemærkninger til kriterier for tildeling af støtte. 6
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereForstandermøde. 14. marts 2014
Forstandermøde 14. marts 2014 Dagsorden Puljemidler International pulje Folkeoplysningspulje Skoleudviklingspulje Nye bekendtgørelser: Tilskudsbekendtgørelse Løn- og ansættelsesforhold Specialpædagogisk
Læs mereFælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne
Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereI. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,
Læs mereOverblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske
Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereInternationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer
Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereInitiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereRetningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde
Retningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde Aabenraa Kommune afsætter hvert år et beløb til det lokale frivillige sociale arbejde. Midlerne er afsat i henhold til 18 i lov om social service.
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereIndstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 3. maj 2007 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling 1. Resume Lektielæsning har en afgørende betydning for, at får optimalt udbytte af deres skolegang. Det indstilles
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereFremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.
Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereEuropaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt
Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 557007 Skolens navn: Friskolen i Bramming 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereForeningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København, den 28. januar 2019 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHøringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereEt uddannelsesforberedende tilbud til unge
Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereAftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017
Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereRammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereAabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79
Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereET KREATIVT EUROPA ( ) Et kulturdelprogram. Indkaldelse af forslag: EACEA 45/2016: Støtte til europæiske samarbejdsprogrammer
ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Et kulturdelprogram Indkaldelse af forslag: EACEA 45/2016: Støtte til europæiske samarbejdsprogrammer Gennemførelse af kulturdelprogrammet Et Kreativt Europa: "Støtte til
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mere1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.
NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...
Læs mereHøringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000
Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereInatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler
Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereFrivillig initiativ på civilsamfundsområdet. o o VOLONTØR I VERDEN
Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet o o VOLONTØR I VERDEN Introduktion På Finansloven 2015 er der afsat 20 mio. kr. under finanslovslinjen strategiske initiativer til, at danske organisationer,
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereTEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019
1 RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 Retningslinjer for ansøgninger til Udvalget for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereDen offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.
Frivillighedspolitik vedtaget 11. december 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Lovgrundlag Formål Centrale begreber Frivillig indsat Frivillig organisation Frivilligt socialt arbejde Visioner
Læs mereRetningslinjer for 18 puljen
Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...
Læs merePrivatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20. Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt
Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20 Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt 1 I henhold til 1 i Vallekilde-Hørve Friskoles vedtægter har friskolen efter godkendelse
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler
Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde
Læs mere