Uddannelsespolitisk oplæg. Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsespolitisk oplæg. Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser"

Transkript

1 N O T A T Uddannelsespolitisk oplæg Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Regionerne vil udvikle sundhedsvæsenet med kvalitet som omdrejningspunkt. Derfor har regionerne sat sig i spidsen for en bred kvalitetsdagsorden, hvor målet er at få mest muligt ud af de ressourcer, som er til rådighed i sundhedsvæsenet, så regionerne kan fastholde og udvikle kvaliteten for patienterne. Overalt i sundhedsvæsenet er det i første række medarbejdere, der i det daglige løser opgaverne og leverer kvaliteten til patienterne. Derfor er det også en afgørende forudsætning for kvaliteten, at de sundhedsfaglige uddannelser indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelægges, så uddannelserne matcher udviklingen i sundhedsvæsenet og de krav, som stilles til sundhedspersonalets kompetencer nu og i fremtiden. En anden vigtig forudsætning er, at sundhedsvæsenet har gode arbejdspladser med gode rammer for uddannelse og arbejdstilrettelæggelse, der understøtter kvaliteten i patientbehandlingen. Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation i konstant bevægelse. Nye udviklingstendenser, muligheder og begrænsninger forskyder løbende billedet af, hvordan opgaverne løses bedst og hvilke kompetencer, der helt præcist er brug for. Derfor har regionerne meget væsentlige interesser på uddannelsesområdet. Som arbejdsgivere, og som ansvarlige for driften og udviklingen af sundhedsvæsenet, er regionerne afhængige af have tilstrækkeligt med sundhedsfaglige medarbejdere med kompetencer, der er målrettet sundhedsvæsenets behov. Samtidig spiller regionerne selv en afgørende rolle for både drift og udvikling af sundhedsuddannelserne. Regionerne stiller kliniske uddannelsespladser og gode uddannelsesmiljøer til rådighed for de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og medicinstuderen-

2 de, og regionerne har desuden ansvaret for driften af den lægelige videreuddannelse. Side 2 Opgaverne på uddannelsesområdet er en del af drifts- og udviklingsopgaverne i sundhedsvæsenet, som løses på linje med og sammen med - patientbehandling, forskning m.v. Det er ressourcekrævende opgaver, som regionerne prioriterer højt uddannelse og de øvrige driftsopgaver i sundhedsvæsenet er hinandens forudsætninger. Regionerne har et vigtigt medansvar for udviklingen af sundhedsuddannelserne. Derfor stiller regionerne ikke bare krav til andre, men også til sig selv. Der er i regionerne en betydelig førstehåndsviden om udviklingen i det danske sundhedsvæsen og om de krav, som stilles til sundhedspersonalets kompetencer. Den viden vil regionerne bruge aktivt i forbindelse med fremtidige drøftelser og beslutninger på uddannelsesområdet. Med den indfaldsvinkel præsenterer regionerne nu et uddannelsespolitisk oplæg med en række anbefalinger til, hvordan man bedst og med kvaliteten som sigtepunkt - fremtidssikrer sundhedsuddannelserne. Anbefalingerne har afsæt i behovene i både det somatiske og det psykiatriske sundhedsvæsen. Anbefalingerne retter sig mod de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser og de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, samt lægeuddannelsen og den lægelige videreuddannelse. I oplægget er der dels en række forslag og anbefalinger, som er overordnede og fælles for de tre uddannelsesområder, dels en række forslag og anbefalinger, som retter sig mod det enkelte uddannelsesområde. Anbefalingerne handler om uddannelsernes indhold, organisering og dimensionering og om uddannelsessystemernes overordnede strukturer. Anbefalingerne handler også om, hvordan man sikrer gode sundhedsfaglige uddannelsesmiljøer såvel i den teoretiske som i den kliniske uddannelse og praktik. Oplægget er en bred invitation til alle med interesse for området, om at være med i diskussionen om, hvordan vi får de bedste sundhedsuddannelser, både når det drejer sig om grund-, videre- og efteruddannelse. Rammer for uddannelse til fremtidens sundhedsvæsen Regionernes forslag tager bl.a. afsæt i en vurdering af de udviklingstræk og udfordringer, der fremadrettet tegner sig for det danske sundhedsvæsen, og

3 som vil være en del af hverdagen for sundhedspersonalet. Der tegner sig et billede af sundhedsvæsenet som en i stigende grad kompleks organisation, hvor både indre og ydre påvirkninger, krav, muligheder og begrænsninger har betydning for den måde opgaverne bedst løses på. Side 3 Det er et sundhedsvæsen, hvor hverdagen i høj grad er karakteriseret ved følgende forhold: en ændret demografi o Næsten hver fjerde dansker vil være over 65 år i 2030, og især andelen af ældre over 75 år forventes at stige markant frem til Stigningen i befolkningens alderssammensætning medfører dels et øget behandlingsbehov, men det betyder også at andelen af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder falder. Dermed kan der opstår rekrutteringsvanskeligheder, og det er derfor væsentligt, at sundhedsvæsenet præsenterer sig som en attraktiv arbejdsplads. høj aktivitet, stram økonomi og stigende behov for prioritering o Flere og flere patienter er hvert år i kontakt med sundhedsvæsenet. Den medicinsk-teknologiske udvikling er en væsentlig årsag til den ændrede og øgede aktivitet. Der bliver stadig bedre muligheder for at forebygge, undersøge og behandle en lang række sygdomme gennem nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker. Dette sætter samtidig finansieringen af sundhedssystemet under pres. Det forventes, at der vil være en stram økonomi i sundhedsvæsenet i de kommende år, og det nødvendiggør mere fokus på prioritering. øget fokus på kvalitet o Mens der de senere år i høj grad har været fokus behandle flere patienter, vil der fremover i højere grad blive sat fokus på kvalitet og på de resultater, som bliver skabt for patienterne. Det handler om at behandle bedst muligt, om at forebygge fejl og reducere spild, og om at identificere de områder, hvor det er muligt at øge kvaliteten i behandlingen, uden at det koster mere. bedre inddragelse af patienter og pårørende o Fremtidens patienter vil generelt stille høje krav til behandlingen og den service og information, de får i mødet med sundhedsvæsenet. De stiller krav om kontinuitet og sammenhæng i deres behandlingsforløb, og de forventer at blive behandlet hurtigt. Patienterne vil generelt set også være bedre informeret om deres behandlingsmuligheder. Patienterne vil generelt også i højere grad selv kunne tage vare på forskellige aspekter af behandlingsforløbet.

4 centralisering og specialisering af funktioner o Udviklingen i sundhedsvæsenet går mod øget specialisering. Man samler de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer omkring patienterne med det formål at øge den faglige kvalitet, for at skabe sammenhæng i patientforløbene og for at optimere anvendelsen af personaleressourcerne. færre sengeliggende/overnattende patienter o Faldet i den gennemsnitlige liggetid forventes at fortsætte, ligesom den ambulante behandling også forventes at øges i de kommende år. flere patienter med komplekse problemstillinger o De indlagte patienter vil dermed være de mest syge med svære komplikationer og komplekse pleje- og behandlingsbehov. Der vil være flere patienter med multisygdom og flere patienter vil modtage pleje og behandling i eget hjem og i tilbud udenfor sygehusene. tværfaglig og forløbsorienterede arbejdsgange o Det kliniske arbejde skal organiseres med det optimale patientforløb som omdrejningspunkt. Målet er at skabe mere værdi for patienten samtidig med, at arbejdet tilrettelægges mere effektivt. samarbejde på tværs af faggrupper, enheder og sektorer o Patientforløb går i stigende grad gå på tværs af sektorer. Og sygehusene får en ændret rolle i det samlede sundhedsvæsen. Patienterne kommer ind til specialiseret behandling og hurtigt ud igen til videre behandling, genoptræning m.v. i almen praksis og kommunerne. Personalet skal derfor samarbejde tværfagligt, forløbsorienteret og tværsektorielt. Personalet skal kunne kommunikere godt med patienter og pårørende, men også med kolleger indenfor og på tværs af organisationen. Side 4 Det nævnte forhold indebærer en række vilkår og krav, som er afgørende for den måde opgaverne i sundhedsvæsenet løses på. De er derfor også vigtige forudsætninger for, hvordan sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges, for at give de kommende medarbejdere de faglige kompetencer, som er nødvendige. Regionernes overordnede anbefalinger og ønsker om fremtidens sundhedsuddannelser Når regionerne ser på opgaverne og udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet, tegner der sig samtidig en række behov og ønsker, som retter sig mod sundhedsuddannelserne generelt. Det giver grundlag for en række overordene anbefalinger om grund-, videre- og efteruddannelse af sundhedspersonalet. Det er anbefalinger, der handler om, hvordan man bedst dimensione-

5 rer uddannelserne, hvordan man styrker uddannelsernes indhold og kvalitet, og hvordan uddannelserne organiseres og struktureres, så de på samme tid både er robuste og fleksible overfor dynamikken i sundhedsvæsenet. Side 5 Dimensionering - Dimensioneringen af sundhedsuddannelserne - dvs. antallet af uddannelsespladser og forløb - skal bygge på en vurdering af den fremtidige efterspørgsel. Det skal sikre balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Regionerne vil, som arbejdsgivere og ansvarlige for såvel dele af uddannelsesopgaven som sundhedsvæsenets drift, inddrages aktivt i beslutninger om studieoptag. Det er grundlæggende vanskeligt at forudsige noget præcist om efterspørgslen på sundhedspersonale på længere sigt. Efterspørgslen vil afhænge af udviklingen i en lang række faktorer, herunder strukturelle, organisatoriske, faglige, samfundsøkonomiske, teknologiske og demografiske. Alligevel er det vigtigt at sigte efter balance mellem udbud og efterspørgsel. Der skal være tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale til, at regionerne kan løse opgaverne med den ønskede kvalitet, og det er desuden ønskeligt med kontinuitet i personaleanvendelsen. Derfor er det vigtigt at kvalificere billedet af den fremtidige efterspørgsel. Regionerne ønsker at bidrage aktivt til dette arbejde. Regionerne ønsker også væsentlig indflydelse på beslutninger om studieoptag, herunder placering af studiepladser, og på balancen mellem optagene til de forskellige sundhedsuddannelser. Indhold og kvalitet - Indholdet i sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges, så det systematisk afspejler de opgaver, arbejdsgange, organiseringsformer og teknologier, som de kommende medarbejdere kommer til at møde i hverdagen. Det skal give medarbejderne et solidt og sikkert afsæt til det praktiske arbejde i sundhedsvæsenet. Sundhedsuddannelserne skal opbygge en faglighed, der gør de kommende medarbejdere parate til at yde deres bidrag til sammenhæng i en kompleks organisation, til gavn for patienter og kolleger. Nøglekompetencer vil være evnen til at samarbejde tværfagligt, forløbsorienteret og tværsektorielt og at kommunikere godt med patienter og pårørende og med kolleger indenfor og på tværs af organisationen. En vigtig kompetence vil være evnen til gennem samtaler at inddrage patienter og på-

6 rørende i beslutninger om behandling og pleje. Det er også afgørende, at medarbejderne er parate til at arbejde på nye måder og påtage sig nye opgaver, når udviklingen i teknologi mv. tilsiger det. Side 6 Medarbejderne i sundhedsvæsenet arbejder i en organisation, hvor behovet for viden inden for de enkelte fagområder bliver stadig mere specifik, og hvor de faglige miljøer specialiseres. Patienterne har i mange tilfælde flere forskellige sygdomme og vil ofte være i forløb, der involverer flere sektorer. Det kræver samarbejde mellem personalet og mellem de specialiserede afdelinger på sygehuset. Det kræver desuden samarbejde mellem sygehuset, nære regionale tilbud, praktiserende læger og andre tilbud udenfor sygehusene. Det betyder også, at der blandt personalet er behov for både specialiserede og mere brede kompetencer i relation til pleje og behandling. Og det betyder, at personalet skal have blik for helheden i patienternes forløb. I nogle tilfælde vil det være relevant, at medarbejdere følger patienten, når patienten bevæger sig mellem forskellige behandlings- og plejetilbud. Standardisering, acceleration, ambulante forløb og pakkeforløb vinder i stigende grad indpas på de forskellige behandlingsområder. Det betyder, at personalet skal være forberedt på, at der er relativt kort tid med hver patient, og at der skal gives information og laves en faglig helhedsvurdering i et kortere kontaktforløb. Det kræver, at personalet gennem deres uddannelse er trænede i at give sikre faglige vurderinger, og at personalets kan kommunikere godt med patienter og pårørende og med kolleger indenfor og på tværs af organisationen. Sammenhæng mellem teori og praksis - Uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelsessteder i sundhedsvæsenet skal samarbejde mere om at give de studerende en praksisnær uddannelse. Eleverne/de studerende/de kommende medarbejdere skal trænes i at håndtere de kliniske udfordringer, som udgør hverdagen i sundhedsvæsenet. Derfor skal der være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske indhold. Det teoretiske fundament i uddannelserne skal løbende opdateres, så de tager udgangspunkt i den nyeste kliniske udvikling, og regionernes aktuelle og fremtidige organisering. Den teoretiske undervisning, skal gøre kommende medarbejdere i stand til at løse de kliniske udfordringer, som udgør dagligdagen i sundhedsvæsenet. Denne type løbende tilpasninger af uddan-

7 nelserne skal styrkes med udgangspunkt i et lokalt samarbejde med regionerne. Side 7 Underviserne er centrale figurer i uddannelsernes kvalitet. Det er derfor vigtigt, at underviserne har høj faglighed og tæt føling med den kliniske praksis. God klinisk og praktisk uddannelse - De dele af uddannelserne, der foregår på sygehusene skal ske hvor patienterne og dermed de gode læringssituationer er. Regionerne vil arbejde for, at læringen og det tværfaglige samarbejde om patienten styrkes gennem god arbejdstilrettelæggelse. Arbejdstilrettelæggelsen i sundhedsvæsenet skal sikre, at studerende/elever ledes frem til de gode uddannelsessituationer og at der er god vejledning og supervision, der understøtter læringen. Den kliniske uddannelse skal give træning i sundhedsvæsenets arbejdsgange. Her er tværfaglighed og samarbejde nogle af nøgleordene. Det skal afspejle sig i den måde uddannelsen tilrettelægges på. Der er mange steder gode erfaringer med fælles undervisning i stuegang for de forskellige sundhedsfag. Det er et eksempel på, hvordan grunduddannelserne kan forberede de studerende til samarbejdet mellem faggrupperne, uden at den enkelte faggruppe mister spidskompetencer. Udviklingen i sundhedsvæsenet påvirker hvor og hvordan den kliniske del af uddannelserne kan tilrettelægges. Uddannelsen skal følge patienterne og aktiviteten og skal foregå der, hvor de gode læringssteder er. Derfor vil de ændringer i sygehusstruktur og organiseringsformer, vi ser i disse år, også medføre ændringer i placeringen og sammensætningen af de kliniske uddannelsesdele Uddannelsernes organisering, struktur og placering - Uddannelserne skal tilrettelægges så struktur og organisering understøtter de kompetencer, sundhedsvæsenet har brug for. Det nuværende uddannelsessystem bærer præg af, at uddannelsesniveauerne erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og de lange videregående uddannelser (læge) eksisterer i hvert deres system. Der er behov for at tænke uddannelser mere på tværs og sikre brobygning mellem uddannelserne, der hvor det er relevant.

8 Også indenfor de forskellige uddannelsesområder skal der i højere grad tænkes mere tværgående, så de studerende/eleverne allerede under uddannelse har en tæt interaktion med de kolleger, som de vil have en daglig samarbejdsflade med, som medarbejder i sygehusvæsenet. Det vil styrke uddannelserne og understøtte de kompetencer, som efterspørges i regionerne. Side 8 En højere grad af samspil mellem uddannelserne kan gøre det nemmere og mere fleksibelt at skifte uddannelsesretning. Det kan være med til at mindske frafaldet på uddannelserne overordnet set. Det skal sikres, at der er gode muligheder for rekruttering af medarbejdere i hele landet. Derfor skal uddannelsernes placering matche rekrutteringsbehovet i regionerne og kravet om høj kvalitet i uddannelserne. Faglig udvikling og fleksibilitet - Den dynamiske udvikling i sundhedsvæsenet betyder, at kompetencebehov ikke er statiske. Fortsat faglig udvikling er et vigtigt instrument, når medarbejderne skal vedligeholde og udvikle deres kompetencer i lyset af de ændringer, som sker i sundhedsvæsenet. Fortsat faglig udvikling er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet fleksibelt kan håndtere de forandringer, der løbende finder sted. Efteruddannelse skal være et smidigt værktøj, der kan bruges til at kvalificere medarbejdere til nye opgaver og funktioner, f.eks. når behovene for arbejdskraft skifter. Samtidig er der behov for mere systematik i efteruddannelsen af sundhedspersonalet både når det gælder vedligeholdelse af kompetencer og efteruddannelse, der retter sig mod bestemte, evt. nye områder og funktioner i sundhedsvæsenet. Den formelle efter- og videreuddannelse skal i højere grad kunne give medarbejderen kliniske kompetencer, og have fokus på den nyeste udvikling og forskning, der medfører nye eller øgede kompetencebehov. Det betyder bl.a. at der skal være mere klinisk uddannelse i efter- og videreuddannelsessystemet, der giver kompetencer i netop de funktioner, der giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og gode patientforløb. Regionernes egne tiltag med henblik på kompetenceudvikling, herunder egne uddannelser, er vigtige instrumenter i efter- og videreuddannelsen af medarbejderne. En stor del af den efter-og videreuddannelse, som bedst løfter medarbejdernes kompetencer, sker ude på sygehusafdelingerne. Her kan

9 man designe forløb der konkret afhjælper flaskehalse i behandlingsopgaverne, sikrer kompetencer til nuværende og fremtidige opgaver og skaber samarbejde på tværs af faggrupper og organisationen som sådan. Side 9 Samarbejde og koordination mellem centrale aktører - Der skal være en bedre og mere systematisk dialog mellem aktørerne på uddannelsesområdet. Det er en forudsætning for at vi kan sikre og udvikle uddannelser af høj kvalitet. Dialogen skal foregå både nationalt, regionalt og lokalt. Det skal også være med til at sikre et uddannelsessystem, der i opbygning og procedurer er fleksibelt nok til, at man hurtigt tilpasser sig ændringer i behovet for kompetencer både kvantitativt og kvalitativt. Ansvar og interesser på sundhedsuddannelsesområdet er fordelt på en bred vifte af aktører. Det er en vigtig pointe, at en tættere og mere systematisk dialog mellem parterne og ikke mindst mellem de myndigheder, som har del i ansvaret uden tvivl vil styrke området og give bedre beslutninger. I det statslige system, er ansvaret for uddannelse mellem en række forskellige ministerområder. Det er vigtigt at styrke samarbejde og dialog på tværs af ministeriernes ressortområder, og det er vigtig at ministerier og styrelser inddrager regionerne tidligt og lydhørt i initiativer og processer, som handler om uddannelse og kompetencer til sundhedsområdet. Regionernes ønsker og anbefalinger på de enkelte uddannelsesområder Udover de fælles overordnede ønsker og anbefalinger, præsenteret ovenfor, har regionerne også en række ønsker og anbefalinger, der er specifikke for henholdsvis de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser, de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, lægeuddannelsen og den lægelige videreuddannelse. De sundhedsfaglige erhvervsuddannelser De sundhedsfaglige erhvervsuddannelser omfatter hér følgende uddannelser: Social- og sundhedsuddannelsen, uddannelsen til ambulanceassistent, hospitalsteknisk assistent, hospitalsserviceassistent, sundhedsservicesekretær, samt lægesekretær. Derudover er der en række kortere, sundhedsfaglige, erhvervsrettede uddannelser, der i dag står uden for det formelle uddannelsessystem. Det drejer sig om uddannelserne til ambulancebehandler, paramediciner, operationstekniker og portør.

10 Regionernes anbefalinger - Alle sundhedsfaglige erhvervsuddannelser skal samles i en fælles sundhedsfaglig indgang med et fælles grundforløb. Side 10 - Samlingen af uddannelserne i en fælles indgang med et fælles grundforløb skal give eleverne et fælles kendskab til sundhedsvæsenet og medvirke til, at de allerede i deres grunduddannelse forberedes på en dagligdag med øget samarbejde mellem faggrupperne. En fælles basis vil også give en fleksibilitet, når elever ønsker at vælge en anden uddannelse, end den, de først har valgt. - Grundforløbet skal udgøre et fælles afsæt for de forskellige sundhedsfaglige erhvervsuddannelser, der bygges ovenpå i trin. Varigheden af basisdelen skal være ens for alle, mens varigheden af de forskellige uddannelser og trin i uddannelserne vil være forskellig. - Uddannelser uden for det formaliserede uddannelsessystem skal flyttes ind i det formaliserede uddannelsessystem. Det betyder at uddannelserne til portør, serviceassistent og operationstekniker skal med i en ny fælles indgang. Formel uddannelse giver anerkendelse og bedre mulighed for at bygge videre på ens kompetencer i efterog videreuddannelsessystemet. Fælles indgang og basis for sundhedsfaglige erhvervsuddannelser Regionerne foreslår en ny uddannelsesstruktur for de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal samles i en fælles sundhedsfaglig indgang i erhvervsuddannelsessystemet og have et fælles grundforløb. Samtidig vil de eksisterende uddannelser blive grupperet i fire uddannelsesretninger, der bygger ovenpå det fælles grundforløb. De enkelte uddannelsesretninger vil blive opdelt i flere trin sådan som det kendes fra f.eks. social- og sundhedsuddannelsen i dag. Regionerne foreslår at samle uddannelserne i følgende retninger: Sundhed, omsorg og sygepleje Retningen skal omfatte uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Sundhedsberedskab Retningen skal omfatte uddannelserne til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner

11 Sundhedsteknik Retningen skal omfatte uddannelserne til hospitalsteknisk assistent, portør, serviceassistent samt operationsteknisk assistent Side 11 Sundhedsadministration og- service Retningen skal omfatte uddannelserne til sundhedsservicesekretær og lægesekretær Regionernes anbefalinger til de fire foreslåede uddannelsesretninger Sundhed, omsorg og sygepleje - Social- og sundhedsassistentuddannelsen skal i højere grad kunne tones efter de sektorer, hvor social- og sundhedsassistenterne forventes at arbejde i fremtiden. Det er nødvendigt, for behovet for social- og sundhedsassistenter i sygehusvæsenet ændrer sig. Tendensen går bl.a. i retning af kortere indlæggelsestider og færre senge på sygehusene, og flere omsorgs- og plejeopgaver udenfor sygehusene. - Adgangsforudsætningerne til uddannelsen skal skærpes. Eleverne skal have gode personlige og faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen og for at varetage jobbet som social- og sundhedsassistent. Samtidig skal regionerne have større indflydelse på, hvem der optages på uddannelsen. - En større del af social- og sundhedsassistentelevernes praktik skal foregå der, hvor patienterne og læringsmulighederne er. Der skal bl.a. tages hensyn til, at flere pleje- og omsorgsopgaver varetages, mens patienten er i eget hjem, og at flere af opgaverne varetages uden for sygehusene. Sundhedsberedskab - De præhospitale uddannelser bør indgå i den fælles sundhedsfaglige indgang i erhvervsuddannelsessystemet. Det drejer sig om uddannelserne til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner. Det vil give et bedre læringsmiljø og styrke det sundhedsfaglige perspektiv i uddannelserne og samarbejdet i sundhedsvæsenet. Sundhedsteknik - Integrationen af de tekniske uddannelser portør-, serviceassistentog operationstekniker i den fælles sundhedsfaglige indgang vil give et godt læringsmiljø og styrke uddannelsernes sundhedsfaglige

12 perspektiv. Det vil samtidig give mulighed for merit og videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem. Side 12 - Retningen sundhedsteknik åbner mulighed for at opnå specialiserede, tekniske kompetencer, der ikke nødvendigvis kræver en længere uddannelse, men kan sikres gennem kort og specialiseret uddannelse. Samtidig tiltrækker sundhedsteknik mandlige ansøgere, og derfor vil en fælles sundhedsfaglig indgang bidrage til et bredere rekrutteringsgrundlag for sundhedsvæsenet. - Portøruddannelsen og serviceassistentuddannelsen integreres i uddannelsen til sundhedsteknisk medhjælper og nedlægges som selvstændige uddannelser. - Den hospitalstekniske assistentuddannelse integreres i uddannelsesretningens trin 2, Sundhedstekniker, og nedlægges som selvstændig uddannelse. Dermed sikres det, at de hospitalstekniske kompetencer også fremover vil være til rådighed. Sundhedsadministration og sundhedsservice - Uddannelsen til lægesekretær skal flyttes fra den merkantile indgang til den fælles sundhedsfaglige indgang. Det vil give lægesekretærerne et bedre kendskab til sundhedsvæsenet og til de andre sundhedsfaggrupper, de skal arbejde sammen med. Det vil også styrke sekretærernes tværgående serviceprofil i sundhedssektoren. - Uddannelsen til lægesekretær skal deles op i tre trin med tre forskellige specialiseringsgrader, sådan at variationen og kompleksiteten i sekretærfunktionen bliver afspejlet i uddannelsens struktur og indhold. Lægesekretærens jobprofil i sundhedssektoren vil spænde sig fra den nuværende sundhedsservicesekretærs funktioner, over journal- og patienthåndtering, til mere specialiserede funktioner i relation til bl.a. DRG-systemet, patienttilfredshedsundersøgelser mv. - Det skal overvejes, om trin 3 skal være en kort videregående uddannelse (KVU). Efter- og videreuddannelse - Kendskabet til efteruddannelsesmulighederne skal udbygges, fordi efteruddannelse kan sikre et generelt kompetenceløft.

13 - Kvaliteten af efteruddannelsestilbuddene på AMU området skal løftes. Indholdet skal i højere grad afspejle behovene og arbejdstilrettelæggelsen i sundhedsvæsenet. Side 13 - Kompetencer, der opnås på erhvervsuddannelsesniveau, skal give merit i forhold til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Erhvervsuddannelserne skal også fungere som springbræt til professionsbacheloruddannelserne og tilsvarende efteruddannelse. De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser omfatter bl.a. uddannelse til sygeplejerske, bioanalytiker, radiograf, jordemoder, fysioterapeut og ergoterapeut. Regionernes anbefalinger Dimensionering og rekruttering - Dimensioneringen af uddannelserne skal have bedre fokus på aftagerne. Den eksisterende dimensionering skal tilpasses på baggrund af fremskrivninger af arbejdskraftbehovet. - Der skal være en bedre indsats mod frafald. Der skal bl.a. være mere nuancerede optagelseskriterier end blot karakterer, f.eks. med brug af samtaler med ansøgerne. Det kan medvirke til at en større andel af studerende gennemfører uddannelserne. Desuden skal der laves bedre, tidssvarende data om de studerendes vej gennem uddannelserne og forpligtigende opfølgning på det. - Der er i dele af landet brug for særlige tilbud til studerede, f.eks. studieboliger og transporttilskud. Det skal bidrage til, at der er god rekruttering til uddannelserne i hele landet. - Det skal tydeliggøres, at professionshøjskolerne har en forsyningsforpligtelse, der skal sikre, at regionerne har et godt rekrutteringsgrundlag i hele landet. Indhold i grunduddannelserne - Uddannelserne skal have en ny tværfaglig struktur med et fælles basismodul. Fælles moduler skal sikre, at de studerende får tværfaglige kompetencer og tæt kontakt til kommende kolleger allerede i studietiden. En fælles basis skal også medvirke til mindre frafald,

14 fordi de studerende får bedre mulighed for at vælge en anden sundhedsfaglig uddannelse, uden at skulle starte forfra. Side 14 - De studerende på professionsbacheloruddannelserne skal i løbet af deres uddannelse have forløb med studerende på andre sundhedsuddannelser, bl.a. lægestudiet og SOSU. Det kan f.eks. være forløb med fokus på teamsamarbejde. - Der skal være et mere solidt klinisk indhold i uddannelserne, så de studerende klædes bedre på til arbejdet i sundhedsvæsenet. I dag giver mange regioner de nyuddannede en introduktionsuddannelse til klinikken, når de bliver ansat. Derfor skal der bedre fokus på de patientrettede kompetencer, og der skal være en bedre integration mellem de teoretiske og de kliniske elementer i uddannelserne. - Undervisningen på professionshøjskolerne skal baseres på klinisk forskning. Der skal knyttes tætte bånd til forskningsmiljøer i regionerne og på universiteter. Det betyder ikke at professionshøjskolerne skal forske selvstændigt. - Den kliniske forskning på professionsbachelorernes arbejdsområder skal styrkes. Forskningen skal bruges til at udvikle opgaveløsningen i det daglige kliniske arbejde. - Underviserne på professionshøjskolerne skal have tæt føling med den kliniske virkelighed. Det er nødvendigt for, at den teoretiske undervisning afspejler hverdagen i sundhedsvæsenet. - Der skal i højere grad gøres brug af delt ansættelse mellem klinik og skole. Der kan f.eks. etableres kombinationsstillinger og udvikles modeller for brobygning og samarbejde mellem klinik og uddannelsesinstitutioner. - Uddannelserne skal løbende opdateres, så de matcher udviklingen i sundhedsvæsenet. F.eks. skal undervisningen afspejle nye organiseringsformer som kræftpakker, fælles akutmodtagelser mv. Klinisk undervisning i grunduddannelserne - Den kliniske uddannelse skal opprioriteres, så de studerendes kliniske kompetencer styrkes. Der skal bl.a. være mere fokus på vejled-

15 ning og bedømmelse af de studerende, og der skal skabes mere samarbejde mellem de forskellige vejledningsmiljøer på sygehusene. Side 15 - Den kliniske uddannelse skal foregå, hvor patienterne er, og hvor man kan opnå de kompetencer, som er nødvendige i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor skal de kliniske uddannelsessteder placeres under hensyn til, at der er færre patienter i sengene og flere patienter i ambulatorierne og i eget hjem. - Den kliniske undervisning skal foregå året rundt og døgnet rundt. Det er vigtigt for at give de studerende et uddannelsesmiljø, som afspejler virkeligheden. - Der er pres på de kliniske uddannelsespladser i regionerne. Derfor skal optaget på sundhedsuddannelserne i højere grad spredes hen over året, så den kliniske undervisningskapacitet bruges bedre. - Der skal laves ensartede og konkrete mål for den kliniske uddannelse på landsplan. Det er vigtigt af afdelingerne ikke skal undervise samme type studerende i forskellige færdigheder og kompetencer. - De kliniske studiepladser skal finansieres ensartet. I dag er uddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut og jordemoder finansieret via et taksameter. Det gælder ikke uddannelserne til sygeplejersker, radiograf og bioanalytiker. Det skaber ulige vilkår og planlægningsmuligheder for uddannelserne. Efter- og videreuddannelse - Efter- og videreuddannelse skal primært have et klinisk indhold, der er med til at løfte kvaliteten i patientbehandlingen. - Der skal være bedre anerkendelse af klinisk efter- og videreuddannelse, så man kan styrke de patientrettede kompetencer på et højt niveau. Derfor skal der være mulighed for formel anerkendelse (ECTS-points) af klinisk uddannelse i efter- og videreuddannelse. Desuden skal der være de samme muligheder for statslig økonomisk støtte til kursister i de regionale uddannelser, som til kursister i det formelle efter- og videreuddannelsessystem. - Der er behov for at se på, hvordan der kommer størst effekt ud af efter- og videreuddannelse. Der er i dag er et væld af efter- og videreuddannelses tilbud og muligheder. Det er vigtigt at tilbuddene har

16 fokus på behovet for kompetencer i ansættelsesstederne, herunder på mulighederne for tværfaglig efter- og videreuddannelse. Side 16 - Der er brug for mere og bedre samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om efter- og videreuddannelse. Det skal sikre, at den nyeste forskning inddrages i efter- og videreuddannelserne. Lægeuddannelsen og den lægelige videreuddannelse Anbefalingerne i det følgende handler om uddannelse på lægeområdet - dvs. den 6 årige lægeuddannelse på universiteterne, den lægelige videreuddannelse og efteruddannelse. Den lægelige videreuddannelse er det praktisk orienterede uddannelsesforløb, som læger gennemfører på sygehusene efter lægestudiet. Den lægelige videreuddannelse indeholder tre på hinanden følgende uddannelseselementer: et års ansættelse i klinisk basisuddannelse, et års ansættelse i introduktionsstilling og fire-fem års ansættelse (afhængigt af speciale) i hoveduddannelsesforløb. Videreuddannelsen foregår under ansættelse i lægestillinger på sygehuse i regionerne. I den kliniske basisuddannelse og i visse specialer indgår også tjeneste i lægepraksis. Regionernes anbefalinger - lægeuddannelsen Dimensionering af lægeuddannelsen - Optaget på lægestudiet skal bygge på en vurdering af den fremtidige efterspørgsel på speciallæger. Lægestudiet er det første led i fødekæden, som forsyner sundhedsvæsenet med speciallæger. Derfor er optaget afgørende for en god balance mellem udbud og efterspørgsel. - Fordelingen af studiepladser skal ændres en større andel af de studerende skal optages på de vestdanske universiteter. Det vil give et bedre udgangspunkt for rekruttering af læger til alle dele af landet. Rekruttering til lægeuddannelsen - Optagelsesmetoderne til lægestudiet skal moderniseres. Karaktergennemsnit alene, fortæller ikke om ansøgeren vil blive en god læge. Derfor skal der anvendes mere nuancerede optagelseskriterier, f.eks. med brug af samtaler med ansøgerne.

17 Indhold på lægeuddannelsen - De kliniske elementer på lægestudiet skal styrkes. De studerende skal gøres parate til arbejdet som læge i sundhedsvæsenet, og de skal have et solidt afsæt til den kliniske basisuddannelse, som følger efter lægestudiet. De studerende skal trænes systematisk i fremtidens arbejdsformer med f.eks. tværfaglige arbejdsgange og forløbsorienteret behandling. Desuden skal det akutkursus, som i dag ligger efter studiet i den kliniske basisuddannelse, samt kursus i medicinanvendelse indbygges i lægestudiet. Side 17 - Lægestudiet skal have et tværfagligt modul, som skal gennemføres sammen med studerende på professionsbacheloruddannelserne. Modulet kunne bl.a. handle om sammenhæng i og samarbejde om patientforløb. - Lægestudiet skal have et stærkere fokus på patientsikkerhed og patientens oplevelser. Bl.a. skal de lægestuderende følge patienter på tværs af sektorer. - De studerende skal under studiet præsenteres bedre for de lægelige specialer, som har svært ved at rekruttere læger. Desuden skal de ophold med praktisk klinisk træning, som indgår i lægestudiet, udbredes til en større del af sygehusene. Det skal være med til at styrke rekrutteringen til alle specialer og give de kommende læger et bredere kendskab til funktionerne og vilkårene i sundhedsvæsenet. Regionernes anbefalinger - den lægelige videreuddannelse Overgangen fra lægestuderende til nyuddannet (KBU) - Regionerne skal kunne sammensætte uddannelsesforløbene i den kliniske basisuddannelse uden at være bundet af kvoter for bestemte specialer. Det afgørende er, at lægerne opnår de kompetencer, som de skal have i løbet af den kliniske basisuddannelse. Det kan opnås på flere måder, dvs. i en række forskellige specialer og funktioner. - Afdelingerne skal have mere fokus på arbejdstilrettelæggelse og supervision for læger i klinisk basisuddannelse. Det skal være med til at skabe en god overgang fra lægestudiet og sikre, at lægerne i løbet af den kliniske basisuddannelse lærer, at fungere godt i lægerollen.

18 Dimensionering og rekruttering - Der skal skabes et bedre billede af den fremtidige efterspørgsel efter speciallæger som grundlag for beslutning om antallet af uddannelsesstillinger. Regionerne vil som arbejdsgivere og ansvarlige for sundhedsvæsenet medvirke til at vurdere efterspørgslen og til at udarbejde den dimensioneringsplan, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Side 18 - Dimensioneringsplanen er et planlægningsredskab, som skal bruges til at sikre forsyningen med speciallæger i alle specialer og alle dele af landet. Med fordelingen af uddannelsesstillingerne skal dimensioneringsplanen skabe incitamenter, der kan medvirke til, at læger under videreuddannelse fordeler sig hensigtsmæssigt. Det skal sikre en god udnyttelse af den samlede uddannelseskapacitet og være med til, at læger under videreuddannelse orienterer sig bredt, både specialemæssigt og geografisk, når de søger uddannelsesforløb. - Regionerne skal løbende og fleksibelt kunne regulere dimensioneringsplanen, så den til enhver tid er ajour med udviklingen og behovene i sundhedsvæsenet. - Regionerne vil gennemføre initiativer med det formål at dæmpe den fremtidige vækst i efterspørgslen efter speciallæger. De økonomiske rammer tillader næppe en fortsættelse af de senere års vækstrater. - Regionerne vil have fokus på gode uddannelsesmiljøer. Det skal være med til at styrke rekrutteringen. - Der skal være systematisk og konsekvent karrierevejledning på lægestudiet, i KBU og introduktionsstilling. Det skal understøtte en bredere søgning til hoveduddannelsesforløb, som tilgodeser alle specialer. - Regionerne vil gøre en særlig indsats for at styrke rekrutteringen til uddannelsesstillinger i psykiatrien. Det skal være med til at sikre, at der en den behandlingskapacitet, som er nødvendig, for at psykiatriske patienter kan få hurtig behandling af høj kvalitet. Indhold og struktur i den lægelige videreuddannelse - Regionerne ønsker en lægelig videreuddannelse, som sikrer balance mellem de meget specialiserede og de brede speciallægekompeten-

19 cer. Det er nødvendigt for at give patienterne den bedste behandling. For eksempel er det vigtigt, at udredning og diagnosticering af akutte medicinske patienter i det daglige er et fælles ansvar for de 9 internmedicinske specialer. Side 19 - Balancen mellem de specialiserede og de brede speciallægekompetencer skal bl.a. sikres ved, at speciallægerne i deres efteruddannelse fortsætter den faglige udvikling målrettet mod fagområder. - Uddannelsesforløbene skal sammensættes, så lægerne uddannes der, hvor patienterne og dermed uddannelseskapaciteten er. Derfor er der brug for nytænkning og fleksibilitet i sammensætningen af uddannelsesforløb. - Regionerne vil sikre, at sygehusene er gode uddannelsesmiljøer med uddannelsesintensiv arbejdstilrettelæggelse, hvor de mindre erfarne lærer af de erfarne. Det skal skabe god kvalitet i uddannelsen også de steder, hvor der er rigtig mange uddannelseslæger og hvor uddannelseskapaciteten kan være under pres. - Regionerne vil sørge for, at der er en ledelsesmæssig prioritering og synliggørelse af uddannelsesopgaven som en central driftsopgave. Det skal være med til at holde fokus på kvaliteten i den kliniske uddannelse. - Regionerne skal deltage i arbejdet med de målbeskrivelser som fastlægger, hvad en læge skal kunne for at blive speciallæge. Det skal være en forudsætning for at de kan godkendes. Det skal medvirke til, at målbeskrivelserne er i trit med de krav der stilles til speciallægernes kompetencer. Efteruddannelse / faglig udvikling - Planlægning af den enkelte speciallæges faglige udvikling sker i en dialog mellem den lokale ledelse og medarbejderen og bl.a. under hensyn til medarbejderens opgaver i fremtiden. Sådan skal det også være fremover. - Dynamikken og fleksibiliteten i efteruddannelsen er vigtig derfor ønsker regionerne ikke en formalisering af fagområderne i retning af de tidligere grenspecialer. Efteruddannelse rettet mod fagområder skal være med til, at sundhedsvæsenet til enhver tid og med relativt

20 kort varsel kan råde over de speciallægeprofiler der skal til, for at vi kan bemande nye, vigtige funktioner, hvor særlige kompetencer efterspørges. Side 20 - Regionerne vil se på mulighederne for at systematisere efteruddannelse af speciallæger både når det gælder vedligeholdelse af kompetencer og efteruddannelse, der retter sig mod bestemte, evt. nye områder og funktioner i sundhedsvæsenet. Regionerne ser et stort potentiale i klinisk efteruddannelse, hvor speciallæger har mulighed for at udvikle deres kompetencer sammen med og under supervision af kolleger, herunder evt. fra andre faggrupper. Bl.a. kan udveksling af personale mellem afdelinger, funktioner og sygehuse give et stort læringsmæssigt udbytte.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

4. Orientering om status på arbejdet med ny portøruddannelse Bilag 1: Indstilling

4. Orientering om status på arbejdet med ny portøruddannelse Bilag 1: Indstilling Referat Udvalg: Portøruddannelsesnævnet Emne: Referat fra mødet onsdag den 8.2.2012 kl. 10-12.00 Til stede: Erik Brouer, Region Hovedstaden (formand) Lotte Meilstrup, FOA (suppleant) Janne Uth, Region

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Patientens behov og lægens efteruddannelse

Patientens behov og lægens efteruddannelse Patientens behov og lægens efteruddannelse Medlemsmøde Lægeforeningen Hovedstaden den 26. maj 2014 Region Hovedstadens rolle og ansvar Region Hovedstaden som arbejdsgiver Arbejdsgiverforpligtelse Hvem

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

LEON i fremtidens sundhedsvæsen

LEON i fremtidens sundhedsvæsen Opgaveflytning med eksempel for SOSU v. brystkræftscreening 8. februar 2010 Cheflæge Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg, Hammel og Skanderborg www.regionmidtjylland.dk LEON i fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger

Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Region Hovedstaden: MedarbejderTopmøde fremtidens medicinske afdelinger Onsdag den 10. juni 2009 kl. 9 16 i FrederiksborgCentret i Hillerød Afstemningsspørgsmål: (1) Hvilke faktorer har størst positiv

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg Høring om den Præhospitale Indsats Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 194 Offentligt Uddannelse Ambulanceselskabernes erfaringer og

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere