FREMTIDENS LÆGER JANUAR 2019
|
|
- Mette Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMTIDENS LÆGER JANUAR 2019
2 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 LÆGEUDDANNELSEN 6 FADL foreslår om optaget til lægeuddannelsen 6 FADL foreslår om lægeuddannelsen 7 FADL foreslår om klinikophold 8 LÆGERS VIDEREUDDANNELSE 10 FADL foreslår om KBU 10 FADL foreslår om introstillinger 11 FADL foreslår om hoveduddannelsesstillinger 11 LÆGEN I SAMFUNDET 14 FADL foreslår om samarbejdet i sundhedssektoren 14 FADL foreslår om lægen i fremtidens sundhedssektor 15 3
4 Velkommen til FADLs udspil om fremtidens læger. De nyest optagede medicinstuderende vil være færdiguddannede læger om allerede 6 år. Og de nyuddannede læger skal være med til at drive, udvikle og lede den danske sundhedssektor de næste år. Det glæder vi os til! Men sundhedssektoren er offer for megen politisk spekulation og regelrytteri. Derfor er det afgørende, at den i højere grad udvikler sig med fokus på patienterne og med en optimal anvendelse af faggruppernes kompetencer. Vi finder det naturligt, at vi, som Foreningen af Danske Lægestuderende, giver vores bud på, hvordan udviklingen kan foregå. Både når det handler om lægeuddannelsen, lægers videreuddannelse og lægen i samfundet. Vi mener, at fremtidens læger skal uddannes til at være basislæger med et kompetencefokus på den basale lægegerning suppleret med et bredere katalog af færdigheder end i dag. Lægers videreuddannelse og specialisering skal efter kandidatgraden sikre, at lægerne kan imødekomme de krav, der stilles til sundhedssektoren i dag og i fremtiden. En del af vores forslag bliver allerede brugt i dag. Denne udgivelse skal derfor også inspirere aktører på tværs af landet til at lære af hinanden. 4
5 5
6 LÆGEUDDANNELSEN Lægeuddannelsen er stedet, hvor fremtidens læger opnår de fundamentale faglige kompetencer, de skal bruge til gavn for den danske sundhedssektor mange år ud i fremtiden. Lægeuddannelsen er dermed essentiel for kvaliteten af vores sundhedssektor. FADL FORESLÅR OM OPTAGET TIL LÆGEUD- DANNELSEN: Mindst 25% af optaget på hver af de fire lægeuddannelser skal foregå gennem kvote 2. Optagesystemet på lægestudiet skal tilsigte at optage studerende med forskellige kompetencer, så lægestanden afspejler bredden i samfundet. Dimensioneringen af lægeuddannelsen skal foretages af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det vil sikre en mere forsvarlig dimensionering samt skabe sammenhæng mellem lægestudiet og den efterfølgende videreuddannelse og specialisering. I dag er optaget på lægeuddannelsen politisk dimensioneret gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det betyder, at optaget afspejler aktuelle politiske hensyn og ikke nødvendigvis er gennemtænkt på langt sigt. 3 3 Læger skal være medicinske eksperter, men også formidlere, undervisere, forhandlere, kende til andre kulturer, have indsigt i samfundsforhold osv. Det betyder, at både de naturvidenskabelige og de bredere humanistiske og samfundsfaglige kompetencer skal vægtes i forbindelse med optaget på lægeuddannelsen. 6
7 FADL FORESLÅR OM LÆGEUDDANNELSEN: Pensum på lægeuddannelsen skal revurderes af universiteterne i et samarbejde med de studerende og både de offentlige og private arbejdsgivere. FADLs holdning er, at fremtidens nyuddannede læge skal være basislæge, og det vil sige en medicinsk ekspert med fokus på basal behandling af en bred vifte af patienter og mange multisyge. Den egentlige specialisering skal ligge i den lægelige videreuddannelse efter opnået kandidatgrad på universitetet. Lægestudiet skal forberede fremtidens basislæger på en ny virkelighed i sundhedssektoren. Her er kompetencer såsom kommunikation, etik, didaktik, videnskabsteori, statistik og psykologi essentielle. FADL anbefaler også, at der lægges vægt på, at de studerende opnår flere kompetencer i databehandling, litteratursøgning og undersøgelsesteknik. Fokus på anvendelsesorienteret undervisning. Lægestudiet er performanceorienteret, da store mængder paratviden i korte intervaller skal indlæres til 4-6 timers skriftlige eksaminer. Den performanceorienterede indlæringsstrategi skaber ikke langtidsviden, da det indlærte glemmes til fordel for næste, store eksamen. I stedet skal der være fokus på at skabe en anvendelsesorienteret mestringsstrategi, så erhvervet viden og færdigheder kan anvendes i ens senere virke. OSCE-eksaminerne er et eksempel på dette. Gode muligheder for relevant studiearbejde. Det er vigtigt, at fremtidens læger i løbet af deres uddannelse får indblik i dagligdagen i sundhedssektoren. Der skal være fokus på at sikre gode muligheder for dette sideløbende med lægeuddannelsen. 3 3 Gode decentrale kandidatuddannelser. FADL ser positivt på oprettelsen af de nye kandidatspor i Esbjerg og Køge, da dette på langt sigt kan være med til at rekruttere læger til udkantsområder. Det er naturligvis vigtigt, at disse kandidatspor er frivillige for de studerende og er af samme faglige kvalitet som de eksisterende. 7
8 Der er en voksende efterspørgsel efter forskningserfaring fra lægestuderende. Derfor bør universiteterne på tværs indføre forskerspor ved siden af det almindelige curriculum til uddannelse af basislæger. Det kan give værktøjer, færdigheder og erfaring med udarbejdelse og udgivelse af videnskabeligt materiale. Vigtigt er, at forskningserfaring skal være en mulighed og ikke et krav for at komme videre i sin lægefaglige karriere. Undervisningen på lægestudiet skal være forskningsbaseret. Underviserne på såvel universitetet som hospitaler skal være udrustede med didaktiske og pædagogiske kompetencer. Undervisning skal for det videnskabelige personale være meriterende på lige fod med forskningsarbejde. Den enkelte lægestuderende skal i høj grad bestemme over eget uddannelsesforløb. Det skal være muligt at pausere studiet for ekstracurriculære aktiviteter såsom forskforskning eller klinisk arbejde til fordel for den enkeltes trivsel og uddannelse samt for øvrige interessenter. FADL FORESLÅR OM KLINIKOPHOLD: En styrkelse af klinikopholdene, så de studerende får bedre fornemmelse for lægefaget. Alt for mange klinikophold består af, at den studerende i flere uger følger tilfældige læger eller andet personale og kun ved tilfælde får læring i de praktiske og teoretiske kompetencer, de skulle tilegne sig i løbet af klinikopholdet. Klinikophold skal i højere grad struktureres, så det sikres, at alle lægestuderende får styrket både medicinske kompetencer og de bredere færdigheder inden for eksempelvis etik og kommunikation med patienterne. Fremtidens læger skal lære om didaktik allerede på studiet, og de læger, som skal undervise de lægestuderende i løbet af et klinikophold, skal være uddannede i didaktik og pædagogik. På den måde sikrer vi, at de studerende får mere ud af klinikundervisning og -opholdene end i dag. 3 3 Klinikophold skal fordeles over hele studiet. Med jævne mellemrum er den lægestuderende 8
9 i korte klinikophold for at tillære sig ikkemedicinsk-faglige lægefærdigheder inden for kommunikation, undersøgelsesteknik og kliniske færdigheder, samt for at få et indblik i sundhedsvæsenets opbygning og samspillet mellem sektorerne. Igennem kandidatuddannelsen skal den lægestuderende gennemføre klinikophold på forskellige afdelinger med det formål at tillære og anvende medicinsk-faglig viden i samspil med tidligere lærte ikke-medicinske lægefærdigheder. Fokus er her i højere grad på det specialespecifikke medicinsk-faglige indhold, der er nødvendigt for basislægen og integration af viden og færdigheder. 3 3 Fokus på samarbejde med andre faggrupper. Samarbejdet med andre faggrupper i sundhedssektoren er en vigtig del af en læges virke. Derfor skal dette integreres i de lægestuderendes klinikophold. 9
10 LÆGERS VIDEREUDDANNELSE En læge er uddannet læge med graden cand.med., men det er kun første skridt i et langt lægeliv. Den uddannede læge møder sundhedssektoren, når lægen begynder i den obligatoriske kliniske basisuddannelse (KBU). Det er en god træning i det at være læge men den er for kort. Ikke mindst fordi den samlede mængde kompetencer i sundhedssektoren vokser, og den nyuddannede læge har brug for at styrke sin lægefaglige viden om både sygehusene og almen praksis. FADL FORESLÅR OM KBU: KBU forlænges med 6 måneder, så den bliver på 1 ½ år. Det skal være obligatorisk, at den nyuddannede læge kommer i almen praksis som en del af KBU en, men naturligvis ikke skal agere som praktiserende læge uden supervision. Ved at styrke KBU en med et obligatorisk ophold i almen praksis får alle unge læger et nødvendigt kendskab til primærsektoren, som er vigtigt for at kende til de udfordringer, patienterne møder i overgangen fra hospital til egen læge og omvendt. En algoritme for uddeling af KBU. Læger skal så vidt muligt i KBU et sted, hvor det også geografisk giver mening. Det er vigtigt for rekrutteringen til udkantsområder og til gavn for lægen selv. FADL støtter en matematisk algoritme baseret på lægernes egne ønsker, som kan skabe større motivation og tilfredshed. Når KBU er gennemført, begynder lægen sin videre uddannelse i retning af det endelige speciale. Introstillingerne er af 1 års varighed, bortset fra intro- 10
11 stillingen i almen medicin, der kan forkortes med et halvt år, hvis man i løbet af KBU allerede har været et halvt år i almen praksis. De nyuddannede læger bruger introstillingerne til at lære ét af de 39 specialer at kende for at finde ud af, om det er noget for dem. FADL FORESLÅR OM INTROSTILLINGER: Afskaf 6-års reglen, der ikke har bidraget til at løse speciallægemanglen. I dag skal den nyuddannede læge inden for seks år have påbegyndt sin hoveduddannelse til speciallæge. Det er vigtigt for lægen og for sundhedssektoren, at lægen træffer det rigtige valg, og det sker i forbindelse med introstillingerne. Tvang og tidsfrister undergraver den lægelige videreuddannelse. Skab flere brede introduktionsstillinger, hvor flere lægefaglige specialer kan kombineres. Det vil gøre det muligt at få et bredere kendskab til ét eller flere specialer. Det kan eksempelvis foregå ved, at det er muligt at få kendskab til et hovedspeciale og ét bi-speciale på lavere niveau. Når en læge har gennemført én eller flere introduktionsstillinger, skal lægen videre i sin hoveduddannelse til speciallæge. Hoveduddannelsesstillingen varer 4-5 år afhængigt af det enkelte speciale. Der er 39 lægefaglige specialer i Danmark. Men der er brug for flere specialer, der kan matche udfordringerne i sundhedssektoren. FADL FORESLÅR OM HOVEDUDDANNELSES- STILLINGER: Rekruttering til hoveduddannelsesstillingerne og det videre lægeliv skal anvende et bredt rekrutteringsperspektiv, hvor der tages højde for de mange facetter af lægens kvalifikationer. 3 3 Det er vigtigt, at alle læger kommer igennem en hoveduddannelse og bliver speciallæge. Der skal oprettes flere hoveduddannelsesstillinger, så antallet svarer til antallet af færdiguddannede læger. Ikke mindst er det positivt, hvis der gøres en særlig indsats for at rekruttere flere læger til hoveduddannelsesstillinger i specialer med rekrutteringsproblemer. 11
12 12
13 3 3 Der skal oprettes et speciale i palliativ medicin. Sundhedsvæsnet er generelt indrettet til at behandle, og beslutningen om at stoppe behandling og fokusere på palliativ indsats er svær at træffe. Med en fortsat voksende andel af ældre, flere kronikere og uhelbredeligt syge er der behov for specialister til varetagelse og koordinering af smertelindring og tværfaglige indsatser, så den døendes sidste tid bliver så tålelig, værdig og smertefri som muligt. 13
14 LÆGEN I SAMFUNDET Læger arbejder overalt i både privat praksis, på sygehusene og i et mindre omfang i pharma-industrien og på privathospitaler. Langt de fleste læger arbejder på hospitaler i større eller mindre enheder. Hvis Danmark skal opnå en sundhedssektor med mere fokus på den enkelte patient, skal læger bruge mindre tid på bureaukrati og mere tid på de lægefaglige opgaver. De sundhedsfaglige grupper skal generelt have bedre muligheder for at udføre deres arbejde. FADL FORESLÅR OM SAMARBEJDET I SUNDHEDSSEKTOREN: Samarbejdet mellem de sundhedsfaglige grupper ikke mindst læger og sygeplejersker skal styrkes og funderes bedre allerede under studietiden, så faggrupperne kan supplere hinanden stærkere til patienternes fordel. Samarbejdsmulighederne mellem læger og andre akademiske faggrupper, som eksempel ingeniører og dataloger, skal udbygges, da lægevidenskaben fremover får endnu større behov for at håndtere teknologiske forandringer og data. Alle læger skal vide mere om ledelse, og for de læger, der bliver ledere, er det tilsvarende nødvendigt, at de trænes i at lede klinik og til at lede større enheder. Det er nødvendigt, at der i ledelsen af sundhedssektoren tages hensyn til såvel den forsvarlige sundhedsfaglige opgaveløsning som anerkendende og resultatorienterede ledelsesprincipper. 14
15 Fremtidens sundhedssektor skal både forenkles og kunne håndtere øget kompleksitet. Forenkles, fordi det er omsonst, at sundhedssektorens styrende enheder i så lille et land kan være så forskellige. Håndtere øget kompleksitet, fordi sundhedssektoren fremover vil have flere patienter med forskellige behandlingsbehov. FADL FORESLÅR OM LÆGEN I FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR: Lægens position i sundhedssektoren skal styrkes som sundhedsfaglig autoritet, da det giver patienterne den bedste forsikring for optimal behandling. Det kræver, at både politiske, ledelsesmæssige og økonomiske styringsredskaber tager bedre højde for de lægefaglige anbefalinger; ikke det modsatte. med til at øge mulighederne for, at uddannede læger bliver i regionen. 3 3 Et arbejdsmiljø præget af effektiviseringer, nedskæringer og politiske omprioriteringer skaber ikke den nødvendige retning og stabilitet omkring sundhedssektorens udvikling. Der er brug for mindre politisk spekulation, ikke mere. Skal regionerne nedlægges eller omprioriteres, er det vigtigt med et bredt, langsigtet forlig, så der skabes stabilitet omkring sundhedssektoren. Der skal skabes bedre incitament for, at læger slår sig ned i udkantsområder. Det foregår netop ved at styrke de faglige og kollegiale miljøer samt betingelser for familieliv. Nye kandidatuddannelser regionalt, som en del af de fire universiteter i Danmark, hvor der i dag er lægeuddannelser, vil være 15
16 16
PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen medicin Hovedbudskaber Der skal en ambitiøs plan til for at vende udviklingen med mangel på praktiserende læger
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereNationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet
Nationale lægedækningsrapport Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Baggrund for Lægedækningsudvalget: Regeringen ønsker: at alle danskere skal have adgang til speciallægeressourcer,
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBilag: Høringssvar kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg
Bilag: Høringssvar kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Oversigt... 1 Høringsparter og sammenfatning... 1 Sammenfatning af høringssvar... 2 Liste
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereFADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013
FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en
Læs mereNationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet
Nationale lægedækningsrapport Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Baggrund for Lægedækningsudvalget: Regeringen ønsker: at alle danskere skal have adgang til speciallægeressourcer,
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereBRUG DE LÆGESTUDERENDE - AFHJÆLP PERSONALEMANGLEN I SUNDHEDSVÆSENET
- AFHJÆLP PERSONALEMANGLEN I SUNDHEDSVÆSENET Udgivet af FADL August 2019 2 INDHOLD - Afhjælp personalemanglen i sundhedsvæsenet................. 4 SÅDAN ARBEJDER DE LÆGESTUDERENDE I SUNDHEDSVÆSENET........................
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereLektor/professor netværks møde
Lektor/professor netværks møde Dagsorden til møde i Charlottehaven den 3. oktober 2017 fra kl. 8.30 15.30 Kl. 08.30 09.00 MORGENMAD SAMT KAFFE/TE Kl. 09.00 09.30 Kl. 09.30 10.00 Velkomst med præsentation
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereFYAM s medlemsundersøgelse 2016
FYAM s medlemsundersøgelse 2016 Forum for Yngre almenmedicinere (FYAM) er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og således en videnskabelig almenmedicinsk forening for de yngre læger, som er
Læs merearbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
Læs mereUNDERBILAG 3D TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS UDDANNELSE
UNDERBILAG 3D TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS UDDANNELSE 1. Indledning... 1 1.1. Kvalitet i uddannelsesopgaven... 1 1.2. Uddannelsesfordeling... 1 1.3. Elever og praktikpladser... 2 1.4. Formel efter- og videreuddannelse...
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereDet lægevidenskabelige Studienævns visionsnotat nr. 1 for kandidatuddannelsen
Det lægevidenskabelige Studienævns visionsnotat nr. 1 for kandidatuddannelsen Baggrund På baggrund af den nye basisuddannelse, den nye kompetencebeskrivelse, og den stigende internationalisering (herunder
Læs merePå vej mod ny psykiatriplan
På vej mod ny psykiatriplan Fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling Psykiatri- og Socialudvalg 23/4/2019 Oplæg v. Anders Meinert Indledning Hvis vi skal lykkes med ny psykiatriplan er det en
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereSpeciallæge Børne- og Ungdomspsykiatri
Speciallæge Børne- og Ungdomspsykiatri Psykiatri og Social www.skarpehjerner.dk Bliv speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri FORDI speciallægerne indenfor psykiatri gør en forskel for meget syge mennesker,
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs merePROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor
FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu
Læs mereDen kliniske basisuddannelse
Den kliniske basisuddannelse Med denne pjece får du en kort information om nogle praktiske forhold og rettigheder i forbindelse med din kommende ansættelse i din kliniske basisuddannelse, KBU. Indhold:
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereVelkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Til møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord den 11. december 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr.
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereYngre Lægers DNA og visioner
Yngre Lægers DNA og visioner FAKTA OM YNGRE LÆGER Yngre Læger er fagforening for alle læger ansat i underordnede stillinger Yngre Læger har ca. 13.000 medlemmer. Gennemsnitsalderen er ca. 37 år. 62 pct.
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereBACHELOR- UDDANNELSER
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Til møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord den 11. december 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr.
Læs mereSEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST
SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN
Læs mereIt og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT
It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling
Læs mereLægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Lægeforeningen 27. november 2008 Notat Jr. 2006-154/204867 JAS Emne: Til: Fra: Rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereHøringssvar vedr. ny bachelorstudieordning i medicin
Høringssvar vedr. ny bachelorstudieordning i medicin Indhold Censorformandskabet for lægeuddannelsen i Danmark... 2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SDU... 3 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereNotat. Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region Midtjylland. Bilag a.
Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Bilag a. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Notat Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region
Læs mereMastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereThy Erhvervsforum Nytårskur. Hotel Limfjorden Søren Kæseler Andersen Morten Sig Ager Jensen
Thy Erhvervsforum Nytårskur Hotel Limfjorden 4-1-2019 Søren Kæseler Andersen Morten Sig Ager Jensen Praktiserende læge i Thy? Morten Sig Ager Jensen 42 år Praktiserende læge, ph.d. hos I/S Lægerne i Nors
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereKristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program
Side 1 af 7 KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program P2019-05 Sundhedspolitisk Program Historik Forslagsstiller/ Udvalg Vedtaget/forkastet Side 2 af 7 Hovedbestyrelsen 2019-02-02 Vedtaget Side 3
Læs mereSpeciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord
Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereInfo om KBU og 4 års reglen
Info om KBU og 4 års reglen Læge Mads Skipper Tovholder for Yngre Lægers Team Uddannelse Yngre Læge dagen 2011, Roskilde Fra Turnus til KBU At sammenligne æbler og pærer nu før Måske var æblet klart til
Læs mereLAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse
LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3
Læs mereIdékatalog fra. Temadag om lægedækning på almen praksis området
Idékatalog fra Temadag om lægedækning på almen praksis området 30. november 2016 I N D H O L D 1 Indledning... 3 2 Organisering... 5 3 Samarbejde... 6 4 Uddannelse & udvikling... 7 5 Rekruttering... 8
Læs mereBUDGET Udgifter til lægelig videreuddannelse
BUDGET 2020 5. Udgifter til lægelig videreuddannelse Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Mennesker og Organisation Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Uddannelseskonsulent Lotte
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereHvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?
Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 289 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPAAK Koordineret med: - Dok.
Læs mereMøde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S Mødelokale 501
D A G S O R D E N BILAG NR18-18 Emne Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 3. oktober 2018, kl. 15-18 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S Mødelokale 501
Læs mereGodmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde 2016 Lægelig Videreuddannelsesråd
Godmorgen og velkommen til dag 2 Årsmøde 2016 Lægelig Videreuddannelsesråd Uddannelse og læring skal flytte med 5-punktsplanen Lægelig Videreuddannelse på AUH 2016/17 Uddannelse og læring skal flytte
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereLægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.
Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt
Læs mereForretningsudvalg for Undervisningsudvalg ved IKM
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R K L I N I S K M E D I C I N Forretningsudvalg for Undervisningsudvalg ved IKM M Ø D E R E F E R A T 29. MAJ 2018 Forum Forretningsudvalg
Læs mere8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin
8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereReferat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011
Referat fra regionsbestyrelsesmøde D. 4. november 2011 1. Fastholdelse og rekruttering 2. Status og indsatser vedr. nationale retningslinjer på ryg og knæ området her i regionen 3. Neurorehabilitering
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereKIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening
KIROPRAKTORERNE I SPIL KIROPRAKTORERNE I SPIL POLITISK MÅLPROGRAM 2011-2016 DANSK KIROPRAKTOR FORENING - KØBENHAVN 2010 Kiropraktorerne i spil KIROPRAKTORERNE I SPIL Forord Målprogrammet Kiropraktorerne
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mere