Haslev Folkeuniversitet

Transkript

1 Haslev Folkeuniversitet Folkelig universitetsundervisning - i et sprog, alle kan forstå Efteråret Haslev Folkeuniversitet indbyder til sæson EFTERÅRET 2016 på MSG Haslev. Vi håber, at De igen vil finde emner af interesse. Deltagelse i forelæsningerne er åben for alle og kræver ingen forudsætninger. Vi vil i fremtiden udsende programmet pr. . Ønsker De at modtage programmer fra Haslev Folkeuniversitet bedes De venligst sende Deres adresse til Knud Jepsen, jepsenknud@gmail.com Kursusprogram er fremlagt på bibliotekerne i Haslev og Faxe. Alle forelæsningerne finder sted på MSG Haslev, Skolegade 31. Medmindre andet er angivet. Alle dage kl. 16:30 til 18:30. Undtagen 12. okt. og 26. okt. Kl. 17:30-19:30 TILMELDING er ikke obligatorisk, men modtages meget gerne (kaffe/kage). Opgiv vemligst fulde navn og forelæsningsdato(-er) ved tilmeldingen. Kursusgebyr: 100 kr. pr. forelæsning til: Reg.nr Kontonr Tilmelding til kurserne kan også ske ved henvendelse til formanden, Knud Jepsen. Haslev Folkeuniversitet, Knud Jepsen jepsenknud@gmail.com Vestervang 2, 4690 Haslev tlf Til tidligere studerende ved Haslev Folkeuniversitet. Alle, som har opgivet adresse, modtager dette program pr. . Hvis De ikke ønsker at modtage programmer fra Haslev Folkeuniversitet skal De blot skrive Afmelding til Knud Jepsen, jepsenknud@gmail.com For at spare på Deres farvepatroner er programteksten delt med ét emne pr. side. De behøver ikke at printe hele programmet. Print blot den/de side(-r). Nr. øverst t.h Oversigt for efteråret Forelæsninger i Haslev Folkeuniversitet. 06. september Amalie Grubb Martinussen. Kunsthistoriker Museum ARKEN. 02 Gerda Wegener en dansk pioner i Paris. Baggrund og inspirationskilder. 13. september Amalie Grubb Martinussen. Kunsthistoriker Museum ARKEN. 03 Gerda Wegener en dansk pioner i Paris. Kønnet i kunsten. 12. oktober. Lars Hovbakke Sørensen. Ph.d.. Historiker Univ. College Sjælland. 04 Et nyt samfund skabes. Danmark og Europa efter oktober. Lars Hovbakke Sørensen. Ph.d.. Historiker Univ. College Sjælland. 05 Stærke kvinder i Danmarks historie. 26. oktober. Kirsten Rykind-Eriksen. Kulturforsker, mag.art. 06 Griffe, hejrer og ulve Kunstindustri og dannelse Valgmenighedssalen, Vandringsvej 22, Gevnø St. Heddinge. 02. november. Johannes Krüger. Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. 07 Is og Klima: Naturen som klimaarkiv. 09. november. Anders Svensson. Ass. profesor. NBI, KU. 08 Is og Klima: Introduktion til iskerner og hvad de kan fortælle om fortidens klima. 16. november: Johannes Krüger. Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. 09 Is og Klima: Fup eller fakta i klimadebatten. 21. november. Hanne Foighel. Journalist. Mellemøstkorrespondent. 10 Kultur i et multikulturelt immigrantsamfund eksemplet Israel. 23. november. Sune Olander Rasmussen. Lektor. NBI, KU. 11 Is og Klima: Istider, mellemistider og bratte klimaændringer - hvad iskerner fra Grønland og Antarktis fortæller. 30. november. Anders Svensson. Ass. profesor. NBI, KU. 12 Is og Klima: Klimaet i vores nuværende mellemistid og projektioner for fremtiden Efterårsprogram 2016 for Folkeuniversitetet HOLMEGAARD-SUSÅ 13

2 Gerda Wegener en dansk pioner i Paris Bagrund og inspirationskilder 2 Forelæser: Amalie Grubb Martinussen Cand.mag.. Kunsthistoriker. Museum ARKEN. Projektmedarbejder på ARKENs udstilling om Gerda Wegener (november 2015 januar 2017) I november 2015 åbnede ARKENS store udstilling om Gerda Wegener, som på mere end en måde var forud for sin tid. Præstedatteren fra Grenå delte vandene i den hjemlige andedam med sin raffinerede og storby-dekadente kunst, men fik stor succes i Paris, hvor hendes karriere foldede sig ud på tværs af kunstneriske og kommercielle genrer. Gerda Wegener: En Sommerdag. Foto: Museum ARKEN. Ishøj. Gerda Wegener en dansk pioner i Paris Bagrund og inspirationskilder Forelæser: Amalie Grubb Martinussen Cand.mag.. Kunsthistoriker. Museum ARKEN. Projektmedarbejder på ARKENs udstilling om Gerda Wegener (nov jan. 2017) Centralt i hendes værk står skildringerne af ægtefællen, landskabsmaleren Einar Wegener, i skikkelse af kvinden Lili. Hvor hendes kunstneriske parløb med den transkønnede ægtefælle var uhørt i hendes samtid, er køns-tematikken i dag i høj grad kommet på den globale dagsorden og i februar 2016 fik Tom Hoopers Hollywood-film om Gerda og Lili Damarkspremiere under titlen The Danish Girl. Forelæsningerne vil give en indføring i Gerda Wegeners banebrydende kunst og liv, hendes inspirationskilder og tematikker og vil til slut give en status på hendes fortsatte relevans i dag. Dato: Tirsdag 06. september, 2016

3 Gerda Wegener en dansk pioner i Paris Kønnet i kunsten 3 Forelæser: Amalie Grubb Martinussen Cand.mag.. Kunsthistoriker. Museum ARKEN. Projektmedarbejder på ARKENs udstilling om Gerda Wegener (november 2015 januar 2017) Gerda Wegener: Lili med fjerkost Foto: Museum ARKEN. Ishøj. Amalie Grubb Martinussen Privat foto. Gerda Wegener en dansk pioner i Paris Kønnet i kunsten I november 2015 åbnede ARKENS store udstilling om Gerda Wegener, som på mere end en måde var forud for sin tid. Præstedatteren fra Grenå delte vandene i den hjemlige andedam med sin raffinerede og storby-dekadente kunst, men fik stor succes i Paris, hvor hendes karriere foldede sig ud på tværs af kunstneriske og kommercielle genrer. Centralt i hendes værk står skildringerne af ægtefællen, landskabsmaleren Einar Wegener, i skikkelse af kvinden Lili. Hvor hendes kunstneriske parløb med den transkønnede ægtefælle var uhørt i hendes samtid, er køns-tematikken i dag i høj grad kommet på den globale dagsorden og i februar 2016 fik Tom Hoopers Hollywood-film om Gerda og Lili Damarkspremiere under titlen The Danish Girl. Forelæsningerne vil give en indføring i Gerda Wegeners banebrydende kunst og liv, hendes inspirationskilder og tematikker og vil til slut give en status på hendes fortsatte relevans i dag. Forelæser: Amalie Grubb Martinussen Cand.mag.. Kunsthistoriker. Museum ARKEN. Projektmedarbejder på ARKENs udstilling om Gerda Wegener (nov jan. 2017) Dato: Tirsdag 13. september, 2016

4 Et nyt samfund skabes. Danmark og Europa efter Forelæser: Lars Hovbakke Sørensen Adjunkt, Ph.D., University College Sjælland. Afslutningen på 2. verdenskrig er et af de vigtigste vendepunkter i Danmarks og Europas historie. Efter krigens afslutning voksede et helt nyt samfund frem. Lars Hovbakke Sørensen Mens landbruget tidligere havde været det væsentligste erhverv, blev det nu industrien. Samtidig blev der opbygget et velfærdssamfund, hvor det offentlige tog sig af de svage, de syge og de gamle. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og børnene kom i institution. DANMARKS HISTORIE. Samtidig kom Den Kolde Krig til at ligge som en skygge over det hele, og de vesteuropæiske lande begyndte at samarbejde i et omfang, man aldrig tidligere havde set, inden for rammerne af EF/EU, NATO, Europarådet osv.. Europa og Danmark blev aldrig det samme igen Et nyt samfund skabes Danmark og Europa efter 1945 Forelæser: Lars Hovbakke Sørensen Adjunkt, Ph.D., University College Sjælland. Dato: Onsdag 12. oktober, 2016 Tid: Kl. 17:30 19:30 Bemærk venligst tiden: 17:30 19:30

5 Stærke kvinder i Danmarks historie 5 Forelæser: Lars Hovbakke Sørensen Adjunkt, Ph.D., University College Sjælland. Leonora Christina. Maleri 1800-tallet. Ukendt kunstner. Rosenborg. Thit Jensen. Foto Gyldendal I den politiske Danmarkshistorie har man ofte haft tendens til at glemme kvinderne, fordi det er mændene, der har været konger og (med en enkelt undtagelse) stats- og udenrigsministre. Men i virkeligheden har kvinderne naturligvis altid spillet en lige så stor rolle som mændene i udviklingen af det danske samfund, og i denne forelæsning vil vi se på nogle af de betydningsfulde og indflydelsesrige kvinder, der har været med til at forme Danmark. Det gælder bl.a. Margrete 1., Kirsten Munk, mor Sigbrit, Leonora Christine, men også nyere og så forskellige - skikkelser som grevinde Danner, Nina Bang, Thit Jensen, Bodil Koch, dronning Margrethe 2. og Helle Thorning-Schmidt. Stærke kvinder i Danmarks historie Forelæser: Lars Hovbakke Sørensen Adjunkt, Ph.D., University College Sjælland. Dato: Onsdag 26. oktober, 2016 Tid: Kl. 17:30 19:30 Bemærk venligst tiden: 17:30 19:30

6 Griffe, hejrer og ulve Kunstindustri og dannelse, Forelæser: Kirsten Rykind-Eriksen Kulturforsker, mag.art. Kirsten Rykind-Eriksen. Privat foto. Griffe, hejrer og ulve Kunstindustri og dannelse, Hvad har folkelig vækkelse, stærkt udskårne møbler og kunstindustri med hinanden at gøre? Det vil Kirsten Rykind-Eriksen fortælle om i sit foredrag, hvor hun tager udgangspunkt i perioden , der var præget af åndelige vækkelser, indførelse af demokrati, industrialisering og et nyt verdensbillede, hvor al samfundsudvikling blev anskuet historisk. Hertil kom en stærk tro på fremskridtet med fokus på individualitet og selvstændighed. Den kunstindustrielle bevægelse blev en betydningsfuld medspiller i denne proces. Var det muligt at gøre masserne til nyttige og dannede samfundsborgere gennem historicistisk udformet boligindretning og møbler med udskæringer og talrige ornamenter. Forelæser: Kirsten Rykind-Eriksen Kulturforsker, mag.art. Dato: Onsdag 26. oktober, 2016 Tid: Kl. 20:00 22:00 Sted: Valgmenighedssalen Vandrigsvej 22, Gevnø, 4660 St. Heddinge Bemærk venligst tid og sted: 20:00 22:00

7 Naturen som klimaarkiv 7 Forelæser: Johannes Krüger Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. Fup eller fakta i klimadebatten (I) den globale temperatur og havisen. Om årsager til klimaforandringer en videnskabelig kontrovers. Egentlige temperaturmålinger har man kun for de seneste 150 år. Men det er alt for kort tid, hvis man vil fange de naturlige klimasvingninger og finde den egentlige årsag til vor tids klimaforandringer. Is og Klima. Johannes Krüger Naturen som klimaarkiv Forelæser: Johannes Krüger Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. Dato: Onsdag 02. november, 2016 Jordens landskaber giver værdifulde oplysninger om klimaforandringer og deres følgevirkninger. Men de store bidrag til en rekonstruktion og forståelse af Jordens lange klimahistorie kommer fra udforskningen af borekerner fra dybhavets bund og fra de store isskjolde. Videnskabelige meningsudvekslinger mellem forskere har altid været en naturlig del af forskningsprocessen, men når diskussionen drejer sig om årsagen til den globale opvarmning, får forskerne ikke mulighed for at diskutere i fred for indblanding fra politikere og interesseorganisationer. Politik, videnskab og særinteresser blandes sammen til en farlig cocktail, og det er hverken videnskaben eller samfundet tjent med. Er det CO 2, der er drivkraften bag klimaforandringerne, eller er det variationer i Solens aktivitet i samspil med de kosmiske stråler, som Jorden modtager fra verdensrummet. I dag føler menigmand sig utryg og medskyldig i den globale opvarmning og alle dens katastrofale følgevirkninger, men hvad er fup, og hvad er fakta om Jordens hedetur, havisens udbredelse, gletsjernes smeltning, havets stigning og det ekstreme vejr? Til slut peges på nogle væsentlige og afgørende svagheder ved computerproducerede klimamodeller.

8 Iskerner fortæller om fortidens klima 8 Flydelinjer i isskjoldet over Grønland Forelæser: Anders Svensson Ass. Prof. NBI, KU. Introduktion til iskerner og hvad de kan fortælle om fortidens klima. I 3-4 kilometer lange iskerner boret i indlandsisen i Grønland og i Antarktis kan vi følge fortidens klima tilbage i tiden. I Grønland rækker iskernerne 130 tusind år tilbage i tiden, mens de ældste iskerner fra Antarktis er mere end 800 tusinde år gamle. Som noget enestående for iskerner kan vi ofte følge fortidens klimaændringer år for år. Anders Svensson. Iskerner fortæller om fortidens klima Forelæser: Anders Svensson Ass. Prof. NBI, KU. Dato: Onsdag 09. november, 2016 I iskernerne findes tydelige spor af istiders kommen og gåen, af fortidens vulkanisme, af ændringer i mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og af variationer i Solens udstråling. Under den sidste istid afslører iskernerne voldsomme og hurtige klimaændringer, som var langt mere dramatiske end de klimaændringer, vi oplever i dag. Nogle af disse ændringer var globale, mens andre manifesterede sig meget forskelligt i forskellige regioner. Ved at sammenholde iskerner fra Grønland og Antarktis kan vi komme nærmere på årsagerne til de forskelligartede klimaændringer. I nyere tid viser iskernerne tydeligt, hvordan mængden af drivhusgasser i atmosfæren med industrialiseringen er kommet helt ud af balance i forhold til det naturlige niveau. Som en konsekvens af de forøgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren kan vi i fremtiden forvente højere globale temperaturer, forøget afsmeltning fra iskapperne og et stigende havniveau.

9 Fup eller fakta i klimadebatten 9 Forelæser: Johannes Krüger Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. Solvinden rammer Jorden og påvirker klimaet Fup eller fakta i klimadebatten Johannes Krüger Forelæser: Johannes Krüger Prof. emeritus, dr.scient. Geoscience, KU. Dato: Onsdag 16. november, 2016 Fup eller fakta i klimadebatten (II) gletsjerne, havstigningen og det ekstreme vejr. Klimamodeller og FN s klimapanel IPCC. Egentlige temperaturmålinger har man kun for de seneste 150 år. Men det er alt for kort tid, hvis man vil fange de naturlige klimasvingninger og finde den egentlige årsag til vor tids klimaforandringer. Jordens landskaber giver værdifulde oplysninger om klimaforandringer og deres følgevirkninger. Men de store bidrag til en rekonstruktion og forståelse af Jordens lange klimahistorie kommer fra udforskningen af borekerner fra dybhavets bund og fra de store isskjolde. Videnskabelige meningsudvekslinger mellem forskere har altid været en naturlig del af forskningsprocessen, men når diskussionen drejer sig om årsagen til den globale opvarmning, får forskerne ikke mulighed for at diskutere i fred for indblanding fra politikere og interesseorganisationer. Politik, videnskab og særinteresser blandes sammen til en farlig cocktail, og det er hverken videnskaben eller samfundet tjent med. Er det CO 2, der er drivkraften bag klimaforandringerne, eller er det variationer i Solens aktivitet i samspil med de kosmiske stråler, som Jorden modtager fra verdensrummet. I dag føler menigmand sig utryg og medskyldig i den globale opvarmning og alle dens katastrofale følgevirkninger, men hvad er fup, og hvad er fakta om Jordens hedetur, havisens udbredelse, gletsjernes smeltning, havets stigning og det ekstreme vejr? Til slut peges på nogle væsentlige og afgørende svagheder ved computerproducerede klimamodeller.

10 Kultur i et multikulturelt samfund eksemplet Israel 10 Forelæser: Hanne Foighel Journalist. Mellemøstkorrespondent. Israels oprettelse er et af vor tids mere spændende statsdannelser. Hvis man et øjeblik tager øjnene fra krig og konflikt og ser ind i det israelske samfund, ser man et samfund, der i 1948 begyndte med indbyggere som i dag har over 8 millioner. Langt de fleste af dem er indvandrere eller andengenerations-indvandrere, fra lande så forskellige som Marokko, Iran, Estland, Grækenland, Polen, Georgien, Yemen, England, Rusland, Irak m.fl.. Hvordan er det lykkedes at skabe ét fælles sprog (ovenikøbet ved at genoplive et 2000 år gammelt og hengemt ét)? Hvordan har man tacklet emner som integration? Ghettodannelse? Kultur? Religiøs diversitet? Kultur i et multikulturelt samfund eksemplet Israel Forelæser: Hanne Foighel Journalist. Mellemøstkorrespondent. Dato: Mandag 21. november, 2016 Hanne Foighel s stemme har i over 25 år fortalt, forklaret og fortolket Israel og Mellemøsten. I Weekendavisen, Berlingske Tidende og Politiken, og især har hendes kyndige og vidende stemme lydt fra Radioavisens morgennyheder over Orientering på P1 til fjernsynets Deadline på DR2. Hendes evne til at observere, med passion at grave sig ind under overfladen og samtidig stille tvivlende og kritiske spørgsmål har gjort hende til en anden slags formidler af et område, der behandles løbende i dagspressen men som ofte præsenteres ude af den store sammenhæng. Forelæsningen vil lægge vægt på at publikum deltager ved at stille mange spørgsmål.

11 Istider, mellemistider og bratte klimaændringer 11 - hvad iskerner fra Grønland og Antarktis fortæller Borestation på Grønland Sune Olander Rasmussen Istider, mellemistider og bratte klimaændringer - hvad iskerner fra Grønland og Antarktis fortæller Forelæser: Sune Olander Rasmussen Ass. Prof. NBI, KU. Forelæser: Sune Olander Rasmussen Ass. Prof. NBI, KU. I 3-4 kilometer lange iskerner boret i indlandsisen i Grønland og i Antarktis kan vi følge fortidens klima tilbage i tiden. I Grønland rækker iskernerne 130 tusind år tilbage i tiden, mens de ældste iskerner fra Antarktis er mere end 800 tusinde år gamle. Som noget enestående for iskerner kan vi ofte følge fortidens klimaændringer år for år. I iskernerne findes tydelige spor af istiders kommen og gåen, af fortidens vulkanisme, af ændringer i mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og af variationer i Solens udstråling. Under den sidste istid afslører iskernerne voldsomme og hurtige klimaændringer, som var langt mere dramatiske end de klimaændringer, vi oplever i dag. Nogle af disse ændringer var globale, mens andre manifesterede sig meget forskelligt i forskellige regioner. Ved at sammenholde iskerner fra Grønland og Antarktis kan vi komme nærmere på årsagerne til de forskelligartede klimaændringer. I nyere tid viser iskernerne tydeligt, hvordan mængden af drivhusgasser i atmosfæren med industrialiseringen er kommet helt ud af balance i forhold til det naturlige niveau. Som en konsekvens af de forøgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren kan vi i fremtiden forvente højere globale temperaturer, forøget afsmeltning fra iskapperne og et stigende havniveau. Dato: Onsdag 23. november, 2016

12 Klimaet i vores nuværende mellemistid og projektioner for fremtiden 12 Forelæser: Anders Svensson Ass. Prof. NBI, KU. Isdeleren på Grønland Istid Klimaet i vores nuværende mellemistid og projektioner for fremtiden Forelæser: Anders Svensson Ass. Prof. NBI, KU. Dato: Onsdag 30. november, 2016 I 3-4 kilometer lange iskerner boret i indlandsisen i Grønland og i Antarktis kan vi følge fortidens klima tilbage i tiden. I Grønland rækker iskernerne 130 tusind år tilbage i tiden, mens de ældste iskerner fra Antarktis er mere end 800 tusinde år gamle. Som noget enestående for iskerner kan vi ofte følge fortidens klimaændringer år for år. I iskernerne findes tydelige spor af istiders kommen og gåen, af fortidens vulkanisme, af ændringer i mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og af variationer i Solens udstråling. Under den sidste istid afslører iskernerne voldsomme og hurtige klimaændringer, som var langt mere dramatiske end de klimaændringer, vi oplever i dag. Nogle af disse ændringer var globale, mens andre manifesterede sig meget forskelligt i forskellige regioner. Ved at sammenholde iskerner fra Grønland og Antarktis kan vi komme nærmere på årsagerne til de forskelligartede klimaændringer. I nyere tid viser iskernerne tydeligt, hvordan mængden af drivhusgasser i atmosfæren med industrialiseringen er kommet helt ud af balance i forhold til det naturlige niveau. Som en konsekvens af de forøgede mængder af drivhusgasser i atmosfæren kan vi i fremtiden forvente højere globale temperaturer, forøget afsmeltning fra iskapperne og et stigende havniveau.

13 13 Information fra: Folkeuniversitetet HOLMEGAARD - SUSÅ. Tilmelding kan kun ske via kontakt os på Vigtigt: tilmelding først fra 10.august EFTERÅRSPROGRAM RUNDVISNING I ROSKILDE DOMKIRKE Arkitektur og udsmykning Tirsdag den 30. august kl Mødetid kl v. Frank Ramskov, arkitekt 2 VALG I U.S.A.. Er der demokrati i U.S.A Torsdag den 15. september kl v. Anne Mørk, adjunkt. 3 RUNDVISNING GISSELFELD KLOSTER Lørdag den 17.september kl.13 14, mødetid kl FRA PIGESKRIG TIL POPKUNST The Beatles som kult og koncept Onsdag den 2. november kl v. Michel Eigtved, lektor 7 OPERA: MAHAGONNY Foredrag torsdag den 5.januar 2017 kl Forestilling torsdag den 12. januar 2017 kl. 20 Dette tilbud er en samlet pakke. Alle foredragene finder sted i Fensmark Præstegård, Chr. Winthersvej 2, Fensmark, 4684 Holmegaard. Se Folkeuniversitetet Holmegaard - Susås efterårsprogram 2016 på Tilmelding via hjemmesidens "Kontakt os" rubrik. Se nærmere information under hvert enkelt programpunkt MARTIN BIGUM Kunstforedrag Torsdag den 6. oktober kl v. Rebecca Vestervang Chong, Kunstformidler på Arken 5 MOSEN TIL ALLE TIDER - da tørv var brændsel Onsdag den 26. oktober kl v. Axel Degn Johansson, lærer og forfatter