IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning
|
|
- Charlotte Bak
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning Jens Hesselbjerg Christensen Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Danmarks Meteorologiske Institut NORCE Climate, Bergen, Norge
2 Hvad er IPCC? FN s Klimapanel Forsyner verden med videnskabelig vurdering af klimaændringer og konsekvenser heraf Udfører ikke forskning eller dataindsamling Politisk relevant information, men ingen anbefalinger Understøtter arbejdet under Klimakonventionen
3 IPCC særrapport om 1,5 C Blev til på opfordring fra COP21 i Paris i sider med sammendrag 6000 forskningsartikler ligger til grund 224 forfattere Dansk islæt: Maria Figueroa, CBS
4 Parisaftalens målsætning Reduktionsmålene i de nuværende nationale handlingsplaner meldt ind under Parisaftalen vil sandsynligvis resultere i en global opvarmning på >3 C i 2100.
5 Kuldioxid, CO 2 September NASA
6 Observerede ændringer global temperatur Afvigelse i C i forhold til middel 1,0 0,5-0,0-0,5 Middel
7 Observerede ændringer Grønland Middel
8 I forhold til Lokale temperaturafvigelser fra 1880 til 2018
9 Sommer-havis
10 Observerede trends Jansen et al. (2019)
11
12
13 Ændring i havniveau Observeret i havne 250 Ændring i havniveau i mm Observeret med satellitter Ændring i havniveau i mm
14 Hvor er vi? NU: 1,1 C global opvarmning siden industrialiseringen Den stiger i øjeblikket med 0,2 C pr. årti Med den hast, når vi sandsynligvis 1,5 C mellem 2030 og 2052 Opvarmningen er større over land Opvarmningen er 2-3 gange større i Arktis
15 Temperaturstigninger
16 Konsekvenser af klimaforandringerne De negative konsekvenser af klimaforandringer er større i en 1,5 C verden, end de er i dag, men mindre end i en 2 C verden. Konsekvenserne omfatter stigning i ekstreme vejrbegivenheder Kraftigere regn under orkaner Kraftigere og voldsommere hedebølger Ørkener spreder sig
17 Konsekvenser: Havniveau Havet stiger 10 cm mindre ved 1,5 C end ved 2 C global opvarmning men fortsætter med at stige efter Ustabiliteter i Antarktis og afsmeltning af Grønlands indlandsis kan føre til flere meters havniveaustigning over hundreder af år. Tærskel omkring 1,5 C - 2 C. Havniveauet vil stige også efter år 2100, og hastigheden og størrelsen af stigningen afhænger af de fremtidige udledninger. Slide 17 ESA Sentinel 1 satellite image from Dr.Stef Lhermitte
18 Besked fra fortidens varmeperioder Antarktis Slide 18
19 HTM: Holocene Thermal Maximum LIG: Last Interglacial MPWP: Mid Pliocene Warm Period Slide 19
20 Besked fra fortidens varmeperioder HTM og LIG: Global temperaturer op til 1 C varmere ( ) Høje breddegrader, opvarmning 2-4 C Troperne kun lidt CO 2 som præ-industrielt MPWP: CO 2 omtrent som i dag Global temperaturer >1 C varmere ( ) Arktis, opvarmning 8 C Slide 20
21 Besked fra fortidens varmeperioder AMOC: CH 4 : Ikke tegn på shut-down Ikke tegn på kraftig forøgelse Globalt havniveau: Op til 9m over nuværende niveau Slide 21
22 Konsekvenser: Arktis Havis Om sommeren forudses et isfrit hav i Arktis 1 gang per århundrede ved 1,5 C Mindst 1 gang per årti ved 2 C Permafrost Området med permafrost og tundra der tør bliver ca. 2 millioner km 2 større ved 2 C end ved 1,5 C Slide 22 Foto: Olina Angie K Nielsen
23 CMIP5 og havis projektioner IPCC (2013)
24 CMIP5 og havis projektioner IPCC (2013)
25 Observerede decadisk trends Jansen et al. (2019)
26 Modellerede trends CMIP5 RCP2.6 RCP Jansen et al. (2019)
27 At vælge modeller ud Krav: Klimatologien skal passe og observerede trends skal være rimeligt matchede IPCC (2013)
28 CMIP5 og havis projektioner Sea ice extent of a subset of models that most closely reproduce the climatological mean state and trend (solid lines). Multi-model mean (dashed lines) IPCC (2013)
29 Se på relative ændringer Yang et al. (in prep)
30 Anvend alle modeller sammen med observationer ift September havis Yang et al. (in prep.)
31 Konsekvenser: natur og samfund Klimaforandringer vil medføre arters uddøen, nedgang i biodiversitet, negative konsekvenser for sundhed, levebrød, sikkerhed for mennesker og fødevare- og vandforsyning samt økonomisk vækst. Eksempel: Tropiske koralrev Ved 1,5 C er koralrevs tilbagegang 70-90% Ved 2 C er koralrevs tilbagegang over 99% Slide 32 Photo by NPS (CC BY 2.0)
32
33 Reduktionstiltag 1,5 C kræver global CO 2 -reduktion på 45% i 2030 ift Netto-udledningerne skal nå nul omkring 2050 Samtidig kraftig reduktion i øvrige drivhusgasser Photo bythomas Gennara, Consumers Energy (CC BY-NC-SA 2.0) Photo bydennis SCHROEDER / NREL (CC BY-NC-SA 2.0)
34 Global Fossil CO 2 Emissions Global fossil CO 2 emissions: 36.2 ± 2 GtCO 2 in 2017, 63% over 1990 Projection for 2018: 37.1 ± 2 GtCO 2, 2.7% higher than 2017 (range 1.8% to 3.7%) Uncertainty is ±5% for one standard deviation (IPCC likely range) Estimates for 2015, 2016 and 2017 are preliminary; 2018 is a projection based on partial data. Source: CDIAC; Le Quéré et al 2018; Global Carbon Budget 2018
35 Systemomstillinger 1,5 C vil kræve hurtige og omfattende systemomstillinger på en hidtil uset skala inden for energi land og skovbrug industri byer og infrastruktur, inkl. transport, bygninger. Det indebærer kraftige udledningsreduktioner i alle sektorer, en bred portefølje af reduktionstiltag og en betydelig optrapning af investeringer her i.
36 Fjerne CO 2 fra atmosfæren Alle udledningsscenarier, der fører til 1,5 C, involverer såkaldte negative udledninger: Fjernelse af CO 2 fra atmosfæren ved hjælp af fx skovrejsning eller bioenergi med kulstofopsamling og lagring. Muligheden for at fjerne CO 2 fra atmosfæren i stor skala er begrænset og forbundet med risici. Photo byjames Anderson, WRI (CC BY-NC-SA 2.0)
37 IPCC, AR5 2013/14
38 IPCC, SR
39 Handlingsvinduet lukker hurtigt 65 (75)% af carbon budgettet svarende til 2 C målet er allerede brugt Total Carbon Budget: 790 GtC Amount Used : 515 GtC 600 Amount Remaining: 275 GtC 219 AR5 WGI SPM (2014) IPCC AR5 Synthesis Report
40 Takes note of the work of the Structured Expert Dialogue, the IPCC report and key messages The goal is to hold the global temperature increase well below 2 C, pursuing efforts to limit increase to 1.5 C Parties should act urgently and ambitiously Encourages science community to address information and research gaps, including 1.5 C scenarios Agreed to convene the Structured Expert Dialogue in conjunction with the next periodic review Tak for opmærksomheden
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereCop 21 - mere end varm luft?
Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereHvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereSne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereForskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik
Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereParisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Anne Olhoff, UNEP DTU Partnership Høring om Danmarks klimaindsats
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereBehovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereKlimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima
NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVand og klima - fra problem til potentiale
Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereKan klimamodellerne forudsige jordens temperatur om 100 år?
Kan klimamodellerne forudsige jordens temperatur om 100 år? Møde om klimastrategier Den 7/12-09 Af Karl Iver Dahl-Madsen Vicepræsident i Akademiet for Fremtidsforskning Iltsvindsareal [km2] Miljømodellering
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereByerne og det stigende havvand. Hvad ved vi?
Byerne og det stigende havvand Hvad ved vi? 1 Fa er! Er det Verdenshavet? - Nej, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal. Fritz Jürgensen, 1843 There are things we know we know. We also know there are
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKlimastrategi Københavns Lufthavne A/S
Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S 1 2 CO 2 -udledning i Københavns Lufthavn Scope 3 Samlet CO 2 -udledning i 2018: 386.573 ton 93% Scope 3: Flyselskaber, handlere, forpagtere, lejere og tilbringertrafik
Læs mereIPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI
IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier
Læs mereKLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND NATURGEOGRAFI C/B LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNINGEN...1 Formål og kernestof...1 Grønland i fokus...2
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereBør vi handle på klimaforandringerne?
Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mere