FRIE FEDTSYRER I MÆLK (FFA) RÅDGIVNINGSMANUAL
|
|
- Thorvald Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRIE FEDTSYRER I MÆLK (FFA) RÅDGIVNINGSMANUAL
2 FFA RÅDGIVNINGSMANUAL Rådgivningsmanualen er skabt som et værktøj med formålet at øge forståelsen for årsagerne til mælkens indhold af frie fedtsyrer (FFA) samt at virke som vejledning i de situationer, hvor årsagen til høje FFA i enkelte besætninger skal findes i praksis. FFA OG MÆLKEKVALITET Mælk er en ekstremt følsom fødevare, som bliver produceret under konstante påvirkninger fra de dynamiske miljøer, som omgiver vores malkekøer. Mælken påvirkes ydermere af malketeknik, malkeudstyr og mælkekøling, som bruges på gården, før mælken kan indgå i den egent lige mejeriproduktion. Mælkens fedt er en af mælkens komponenter, som i høj grad betyder noget for mælkens samlede kvalitet og kan især påvirke mælkens smag negativt ved et højt indhold af FFA. FFA dannes, når mælkefedtet spaltes til frie fedtsyrer og glycerol, og er oftest højere i besætninger, hvor køerne malkes i bindestald og AMS sammenlignet med malkestalde. FFA RÅDGIVNINGSMANUAL er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Redaktør Per Justesen, specialkonsulent, SEGES Forfatter Snorri Sigurdsson, specialkonsulent, SEGES Layout Inger Camilla Fabricius, SEGES Fotos LandbrugsMedierne og SEGES Version November FFA RÅDGIVNINGSMANUAL
3 BIOLOGI Mælkefedt består af forskellige fedtsyrer samlet i små (0,1-12 µm) kugler, hvor størrelsen af kuglerne er styret af fedtsyrernes længde. Det anslås, at næsten halvdelen af fedtet produceres i blodet, hvorefter det ved mælkens syntese passerer blod-mælkebarrieren. Den anden halvdel, og især de længere fedtsyrer, bliver produceret direkte i yverets malkekirtler. Derfor er det også muligt at påvirke mælkens indhold af fedtsyrer gennem fodringen. Hver enkelt fedtkugle er omgivet af en særlig proteinmembran, som spiller en væsentlig rolle i at stabilisere fedtkuglen og forhindre den i at nedbrydes. Ødelagte fedtkugler frigiver sine fedtsyrer og bidrager med et øget indhold af FFA i mælken og derved en forringet kvalitet. Strukturen og kvaliteten af de ovennævnte membranproteiner er afhængig af forskellige faktorer såsom fedtsyretype og -længde, fedtkuglernes størrelse, køernes fodring, genetik og sundhed. Ydermere har køernes laktationsstadie en afgørende betydning. ÅRSAGER TIL HØJE FFA-NIVEAUER Da mælkens indhold af FFA er en konsekvens af ødelagte fedtkugler, er der i teorien mange mulige årsager, som alle har at gøre med både fedtkuglernes stabilitet og de faktorer, som er medvirkende til at ødelægge dem. Årsager til højt FFA kan altså groft inddeles i de faktorer, som bidrager til fedtkuglernes robusthed og de faktorer, som efterfølgende bidrager til at nedbryde eller ødelægge disse fedtkugler. Der er typisk en sæsonvariation i FFA, med noget højere værdier i foråret og tidlig sommer end om efteråret og vinteren, pga. foderets sammensætning og energiindhold. Undersøgelser har vist, at størrelsen af fedtkuglerne i mælken kan påvirkes af forskellige faktorer, og at en høj fedtprocent i mælken giver større fedtkugler, sandsynligvis grundet en begrænset kapacitet af proteinmembran. Normal mælk har et FFA-indhold på omkring 0,3-0,7 mmol pr. liter. FFA over 1 kan smages i mælken. Malketeknik, landmanden og koen påvirker frie fedtsyrer i mælken. FFA RÅDGIVNINGSMANUAL 3
4 FEDTKUGLERNES ROBUSTHED Det er påvist, at store fedtkugler er mere ustabile og følsomme over for fysisk påvirkning end mindre, og procentdelen af store fedtkugler øges ved hyppig malkning. Koncentrationen af FFA i mælk fra AMS-besætninger øges signifikant af høj malkningsfrekvens. Forskning har ydermere vist, at både lav ydelse og malkning sent i laktationen øger mælkens indhold af FFA. Køernes genetik påvirker ikke kun proteinmængden i mælken, men også kvaliteten af de proteinmembraner, der omgiver fedtkuglerne. Køernes energibalance påvirker også mælkens indhold af FFA, så et for lavt energiindhold i foderet og/eller syge køer øger FFA. FYSISK PÅVIRKNING Tidligere undersøgelser af FFA-problematikken i Danmark har vist, at de hyppigste fejl i besætninger med konventionelle malkesystemer var utætheder i mælkesektionen og for højt luftindtag i centralen. Samme undersøgelse konkluderer, at de hyppigste fejl relateret til FFA i besætninger med AMS var stort luftforbrug ved malkeprocesserne, pumpning af mælk og køling/omrøring af mælken. Det har også vist sig, at FFA i mælken øges, når mælken er indsamlet af prøvetagningsudstyr. Fedtkugler er mere skrøbelige i varm mælk, hvorfor manglende mælkekøling før pumpningen af mælk til mælketanken også kan øge mælkens indhold af FFA. Det naturligt forekommende enzym lipase, som også spalter fedtet, har en optimal virkning ved 37 C. Desuden har undersøgelser vist, at den, til tider, hårde behandling af mælken i pumpe, rørledninger, malkeorgan og mælketanke kan for- Man skal sikre, at mælkepumpen fungerer optimalt, og at der ikke er opstået utætheder ved samlinger, haner og studser på mælkeledningen. årsage ødelæggelse af fedtkuglerne og dermed øge mængden af FFA. Ydermere har en ikke-optimeret køle- og omrøringsstart på mælketanken indflydelse på akkumulering af FFA i mælk. De vigtigste faktorer, der påvirker frie fedtsyrer i tankmælk Teknikken Landmanden Malketeknik Mælkepumpning og -nedkøling Vedligehold Malkefrekvens Dage fra kælvning Fodring Mælkemængde Koen Fedtmenbran kvalitet Sundhed 4 FFA RÅDGIVNINGSMANUAL
5 RÅDGIVNING TRIN FOR TRIN MULIGE FEJL VED TEKNIK Disse fejl skal grupperes i lufttilblanding og køling. Lufttilblanding Defekt mælkepumpe - Defekte eller slidte mælkepumper kan være skyld i ekstreme fysiske påvirkninger af mælken. Efterløb i mælkepumpen - Mælkepumpen fortsætter, uden at der er mælk i selve pumpehuset. Luftlækager i de mælkeførende ledninger - Luftlækage kan give øget turbulens, som ødelægger fedtkuglerne i mælken på vej mod køletanken og bør ikke overstige 10 liter pr. minut plus 2 liter pr. minut pr. malkecentral. For stort luftindindtag i malkecentralen - Luftindtaget bør ikke overstige 12 liter pr. minut pr. malkecentral. Øgede luftmængder giver øget turbulens, som ødelægger fedtkuglerne i mælken på vej mod køletanken. Stor løftehøjde. Ikke korrekt eller manglende fald på mælkeledningen. Ikke-laminare og uregelmæssige strømningsforhold i mælke- og pumpeledningen. - Dårligt udførte samlinger. - Pumpning af mælk op mod lukket ventil - Mange bøjninger, ventiler og uhensigtsmæssigt design. Køling og køletanken Påfrysning af mælk i køletanken - Oftest et problem i AMS-besætninger, hvor der benyttes en køletank med direkte fordampning. Ved de relativt små mængder mælk, der pumpes ind i en tom køletank, er der stor risiko for påfrysninger af mælken. Det anbefales at bruge tanke med isvands køling og/eller justere kølingen til først at begynde, når der er mælk nok i tanken til, at det ikke fryser. Piskning af mælk i køletanken - Problemet opstår oftest i AMS-besæt ninger, hvor omrøreren i køletanken starter, inden den er dækket af mælk. Pumpning af ukølet mælk - Kold mælk (4-6 C) er mere robust over for fysiske påvirkninger end lunken mælk, hvorfor det er en fordel at køle mælken, inden den transporteres til tanken. I øvrigt henvises til SEGES produktstandard for lugt- og smagsfejl, ISO 5707 (Milking machine installations - Construction and performance), ISO 6690 (Milking machine installations Mechanical tests) og ISO (Automatic milking installations Requirements and testing). Undgå påfrysning af mælk i køletanken samt unødvendig omrøring i mælkens overflade. FFA RÅDGIVNINGSMANUAL 5
6 MULIGE FEJL VED MANAGEMENT OG KØER Mange malkninger pr. døgn - Tre malkninger pr. døgn har vist sig at resultere i, at fedtkuglernes robusthed bliver reduceret. Små mælkemængder - En ydelse < 10 kg mælk pr. malkning har vist sig at resultere i, at fedtkuglernes robusthed bliver reduceret. Mange køer i senlaktation - Køer i senlaktation medvirker i klart større udstrækning end andre køer til højere FFA. Dårlig fodring/lav energitildeling - Køer, der ikke får nok at æde, har øget risiko for at levere mælk med forhøjet FFA. Underforsyning med vitamin E og D kan også medføre skrøbelige fedtkugler. Et højt indhold af umættet fedt vil kunne give øget risiko for højt FFA. Mange syge køer - Syge køer (eks. ketose, ovariecyster og til dels mastitis) har øget risiko for at levere mælk med forhøjet FFA. FFA-ANALYSER PÅ KONIVEAU Efter at have udelukket de tekniske og management-betingede fejl, bør FFA-rådgivning tage udgangspunkt i individuelle prøver af køerne for at udrede hvilke køer, der bidrager for derigennem at komme årsagen nærmere. En ikke-robust mælk er meget følsom over for fysiske påvirkninger (også moderate). Derfor er det vigtigt at få en ide om, hvor robust mælken er, lige når den forlader koen. Lave ydelser, køer i senlaktation og flere end tre malkninger pr. døgn giver en øget risiko for højt indhold af FFA. Der vil oftest være en variation i FFA-værdier inden for besætningen. Hvis der er lave FFA-værdier på koniveau, er der formentlig et problem med teknikken og behandlingen af mælken. KONKLUSION Efter at have udelukket de mest iøjnefaldende tekniske og management betingede fejl bør rådgivning omkring FFA tage udgangspunkt i individprøver. Individprøverne vil i de fleste tilfælde give en god indikation af, hvorvidt problemet skyldes en ikke særlig robust mælk eller skyldes en teknisk fejl og dermed en for hård behandling af mælken. 6 FFA RÅDGIVNINGSMANUAL
7 LITTERATUR Cavaletto M., M.G. Giuffrida og A. Conti, Milk fat globule membrane components - a proteomic approach. Adv Exp Med Biol., 606: Coulon, J.B., D. Dupont, S. Pochet, P. Pradel og H. Duploye, Effect of genetic potential and level of feeding on milk protein composition. Journal of Dairy Research, 68: Rasmussen,M.D., Wiking L., Bjerring M., Larsen H.C Influence of Air Intake on the Concentration of Free Fatty Acids and Vacuum Fluctuations During Automatic Milking. J. Dairy Sci. 89: Singh H., The milk fat globule membrane-a biophysical system for food applications. Curr. Opin. Colloid Interface Sci., 11: Slaghuis, B., de Jong, O., Bos, K., Verstappen-Boerekamp, J. & Ferwerda-van Zonnenveld, R., Milk quality on farms with an automatic milking system. Free fatty acids and automatic milking systems. EU-rapport nr.: QLK Sigurðsson, S., Áhrif nythæðar og stöðu á mjaltaskeiði á lausar fitusýrur í mjólk. Fræðaþing landbúnaðarins 2010: Sutton, J. D. og S. V. Morant, A review of the potential of nutrition to modify milk fat and protein. Livestock Production Science, Vol 23 (3-4): Thomson, N. A. Woolford, M. W. Copeman, P. J. A. Auldist, M. J., Milk harvesting and cow factors influencing seasonal variation in the levels of free fatty acids in milk from Waikato dairy herds. New Zealand journal of agricultural research 48: Wiking L., Milk fat globule stability Lipolysis with Special Reference to Automatic Milking Systems. Doctoral Dissertation. Swedish University of Agricultural Sciences. Uppsala. 39 s. Køerne skal altid have adgang til godt foder med optimal energitildeling. FFA RÅDGIVNINGSMANUAL 7
8 SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Axeltorv 3 DK 1609 Kbh. V W seges.dk T E info@seges.dk T E vsp-info@seges.dk
Frie fedtsyrer i mælk (FFA)
Frie fedtsyrer i mælk (FFA) Rådgivningsmanual 2012 vfl.dk FFA- Rådgivningsmanual Formål Rådgivningsmanualen er skabt som et værktøj med formålet at øge forståelsen for årsagerne til mælkens indhold af
Læs mereNMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder
NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereKURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED
KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og
Læs mereTERMORESISTENTE BAKTERIER
TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion
Læs mereUdvikling af nye funktionelle mælketyper. Leif Friis Jørgensen. Naturmælk & Øllingegaard
Udvikling af nye funktionelle mælketyper Leif Friis Jørgensen Naturmælk & Øllingegaard Hvor blev mælk af Vision: Naturmælk har vedtaget en vision: At levere markedets sundeste mejeriprodukter med store
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereTERMORESISTENTE BAKTERIER
TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk Forfatter Helge Kromann Review Per Justesen
Læs mereUNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN. Sikker malkning i AMS
UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er det vigtigt?
Læs merePRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016
PRODUKTER KVALITETSRÅDGIVNING 2016 2 STYRK DIN FORRETNING få en ekspert ind over Den mælk du leverer til mejeriet, skal have den bedst mulige kvalitet af hensyn til både fødevaresikkerheden, forbrugerne,
Læs mereFremtidens supermæ lk
Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereNår malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten
Når malkeanlægget ødelægger mælkekvaliteten Mælkekvalitetsrådgiver Bent Truelsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Kvalitetsrådgiverne TEAM NORD TEAM SYD Kvalitetsrådgivernes arbejdsopgaver Rådgivning ang. celletal,
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs mereINFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET
Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP
Læs mereKvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag
Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereAfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger
AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereVMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM
FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små
Læs mereFodring i forbindelse med AMS
KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereUndgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem vfl.dk Undgå medicinrester i mælken konventionel malkning Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager
Læs mereMælkens frysepunkt årsager til variationer
KvægInfo nr.: 1749 Dato: 14-06-2007 Lotte Bach Larsen* Morten Dam Rasmussen** Jakob Sehested** *Institut for Råvarekvalitet og ** Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereSæt omkostninger til vedligehold på skrump
Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Helge Kromann, VFL, Kvæg Per Justesen, VFL, Kvæg Driftsleder Lars Jacewicz Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereMilking Time Test i Praktiken
Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning
Læs mereAMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER
27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs mereUndgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereBuffertanke. Installering og brug. December 2013. vfl.dk
Buffertanke Installering og brug December 2013 vfl.dk Buffertanke Installering og brug Overvejer du at installere en buffertank og opnå tillæg for uafhængig afhentning, er der flere ting, du skal overveje
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereFremtidens overvågnings- og styringssystem
Styring af bedriften med ny teknologi Fremtidens overvågnings- og styringssystem Rolf Singer; Lattec I/S Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Strukturudvikling og konsolidering Dansk Mælkeproduktion
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker
Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder
Læs mereFem AMS-nøgletal der styrer din besætning
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow
Læs mereSEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB
SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereHurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken
Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken vfl.dk Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Denne pjece giver gode råd til, hvordan du i tvivlstilfælde ved hjælp
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereSikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet
Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereOptimér dit el- og vandforbrug ved malkning
Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereHvor kommer mælken fra?
LÆRERVEJLEDNING 0. 4. KLASSE dansk natur/teknik temaarbejde Hvor kommer mælken fra? Landbrug & Fødevarer Hvor kommer mælken fra? Filmen Hvor kommer mælken fra? har til hensigt at give eleverne i 0. 4.
Læs mereNy KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6
Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereTemadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereAfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling
AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereMalkekarruseller AutoRotor Magnum 40
Malkekarruseller AutoRotor Magnum 40 Den afrundede løsning, der giver større effektivitet og komfort 2 AutoRotor Magnum 40 - giver toppræstationer uden stress AutoRotor Magnum 40 er vort topprodukt: I
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereKursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning
Læs mereGÅRDSTEKNISK FORUM 2017 STATUS TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 OG AKTIVITETER 2017
GÅRDSTEKNISK FORUM 2017 STATUS TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 OG AKTIVITETER 2017 Tirsdag den 14. marts 2017 Koldkærgård Specialkonsulent Helge Kromann STATUS PÅ TEKNIK PÅ GÅRDEN 2016 Opgaver Delafhentning Køling
Læs mereMALKNING OG HYGIEJNE
MALKNING OG HYGIEJNE MALKNING OG HYGIEJNE er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Udarbejdet af Afdeling for mælkekvalitet
Læs mereVelkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereFarmTest nr El- og vandforbrug. ved malkning med AMS KVÆG
FarmTest nr. 61 2009 El- og vandforbrug ved malkning med AMS KVÆG El- og vandforbrug ved malkning med AMS Indhold Forord... 3 Sammendrag og konklusion... 3 Målingerne... 4 Elforbrug... 4 Vandforbrug...
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mere