Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem

Transkript

1 Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem vfl.dk

2 Undgå medicinrester i mælken konventionel malkning Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er det vigtigt? Mælk med medicinrester må ikke leveres til mejeriet Hvis uheldet alligevel sker, kan det blive en dyr oplevelse for landmanden Mejeriprodukternes image som sunde og rene fødevarer skal bevares. Redaktør Iben Strøm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tekst Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fotos Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Version 2 September 2012 Du kan læse meget mere om dette i denne pjece. Gode daglige rutiner For at undgå uheld, skal de daglige rutiner optimeres. Rådene i denne pjece er ligetil og nemme at gøre til dagligdags rutiner. Udover gode rutiner kan det anbefales at lave en SOP (Standard Operationelle Procedurer) om Sikker Malkning, så du sikrer, at de gode vaner er tilpasset netop din besætning og bliver tydelige for alle medarbejdere. Husk oversættelse til andet sprog, hvis du har udenlandsk arbejdskraft. Side 2 Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning

3 Mærkning Alle køer skal mærkes, med rødt bånd på begge bagben, inden behandling helst allerede ved udpegning til behandling Sørg for, at der på gården er aftalt en nøjagtig procedure for mærkning Korrekt mærkning skal sikre framalkning af alle behandlede køer Korrekt mærkning skal sikre, at behandlinger foretages på de rigtige køer Alle behandlede goldkøer skal også være mærket. Sæt altid bånd på begge bagben: Et bånd kan falde af Et enkelt bånd kan overses under malkning. Registrering Optegnelsen over behandlinger skal indeholde: dato for behandlingens indledning og afslutning hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet, med entydig identifikation årsag til behandlingen, hvilket lægemiddel, der er anvendt dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. Lav en tavle, fx en white board, hvor alle køer, der ikke må malkes med, er skrevet op. Gør det synligt for alle, at koen er i behandling og ikke må malkes med. Brug tavle med numre på køer til framalkning i malkestalden Overstreg løbende køerne ved hver framalkning Efter endt malkning skal alle være overstreget Ved ændringer skal tavlen straks opdateres. Ved pc managementprogram: Indtast altid framalkning inden behandling helst allerede ved udpegning til behandling. Indtast ikke slutdato som alternativ kan en meget lang framalkning indtastes et halvt eller eller et år frem. Derved sikres, at framalkning sker, indtil tilbageholdelsestiden samt koens mælk og ydelse er godkendt. Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning Side 3

4 Framalkning Den anbefalede og bedste metode til framalkning er i separat spand med separat malkesæt og pulsator. Vakuumforsyning til spanden tilkobles pulsatorledningen (aldrig mælkeledningen). Rengør malkesæt, mælkeslanger og andet udstyr, der har kontakt med mælken, i lunkent vand, o C, inden fortsat brug. Sæt ikke spandmaskinen til vask før mælkeslangen er taget fra tanken. Framalkning i separat spand uden separat malkesæt og pulsator kræver stor omhu, hvis man skal undgå forurening af mælken. Denne metode anbefales ikke. Hvis uheldet er sket: Kontakt dit mejeri omgående Indvejning skal undgås. Opsæt et synligt STOP-skilt på tanken Bortskaf kasseret mælk korrekt, dvs. i gylletank Vask tanken før ibrugtagning Husk at tjekke, at tanken er ren og fri for belægninger. I tvivlstilfælde kan du få en vejledende analyse af en prøve efter aftale med mejeriet. Selvom der ikke påvises syrningshæmmer ved den vejledende analyse, er mælkens kvalitet stadig dit ansvar, såfremt den leveres. Undgå forurening af mælken Mælk er en fødevare, og det er vigtigt, at der ikke er risiko for forurening af mælken under malkning. Rene og tørre patter inden malkning påbegyndes, er en selvfølge. Undgå brug af antibiotikaholdige pattemidler inden malkning. Hvis de benyttes efter malkning, skal der ske en meget grundig aftørring inden næste malkning. Foretag ikke klovvask under malkningen. Malkemaskinen suger meget luft ind under malkning. Denne luft blandes med mælken, og derfor er det vigtigt, at malkepladsen er så ren, at malkningen udføres hygiejnisk, og luften ikke forurenes med sprøjt fra klovene. Benyt ikke diverse spraymidler til digital dermatitis, mens der malkes. Ellers er der risiko for, at spraymidlet suges ind i mælken under malkning. Benyt kun godkendte produkter til yveraftørring og pattedesinfektion både før og efter malkningen. Side 4 Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning

5 Hurtigtest på gården Tankmælk kan testes inden levering ved brug af Delvotest. Testen tager tre timer og har den samme følsomhed som testen på Eurofins Steins. Sørg for grundig opblanding af mælken i tanken inden prøveudtagning helst med speciel prøvehane på tanken. Hvis prøven tages i studs, kan det være nødvendigt at lukke minimum 50 liter ud af studsen, for at prøven er repræsentativ. VIGTIGT Hvis uheldet er sket, og der er malket en behandlet ko med i køletanken, skal du IKKE teste tankmælken. Tankmælken SKAL kasseres. Mælk fra enkeltdyr kan testes med Betastar Combo HS, inden mælken malkes med i køletanken. Betastar er en hurtigtest på 8 minutter. Testen har en god følsomhed på ko niveau og kan fastslå, at mælken ikke længere indeholder antibiotika. Det skal sikres, at kun antibiotika, der kan måles med testen, benyttes på ejendommen. Testen kan benyttes på tankmælk, hvor levering ikke kan afvente de tre timer, som en Delvotest tager. Benytter man Betastar på tankmælk, er der dog risiko for, at testen kan være negativ, selv om mælken findes positiv på Eurofins Steins. Det skyldes, at følsomheden på Betastar-testen ikke er så høj som Delvotesten. VIGTIGT Det er først efter tilbageholdelsestiden, at det er relevant at teste på koniveau. Inden da er det ikke lovligt at levere mælken til mejeriet. Det vil til enhver tid være den officielle prøve udført på Eurofins Steins, der giver det endelige svar og lægges til grund for eventuelle sanktioner. Du kan læse mere om hurtigtest på gården i pjecen Hurtigtest for antibiotikarester på: Ingen hæmstof i mælk Hæmstof er uønsket i mælk, fordi: Forbrugerne forventer, at mælk er et rent produkt Antibiotika kan i sjældne tilfælde udgøre en risiko for alvorlige overfølsomhedsreaktioner hos mennesker Det kan give resistensproblemer På mejeriet tilsættes der mælkesyrebakterier til mælken, når mejeriet producerer ost og syrnede mælkeprodukter. Hvis bakterierne hæmmes/påvirkes på grund af hæmstof i den indvejede mælk, forringes både produktets kvalitet og udbytte. Hvad er hæmstof og syrningshæmmere? Leverandørmælk undersøges som udgangspunkt mindst én gang om ugen for hæmstof/syrningshæmmere. Hæmstof og syrningshæmmere er stoffer, der kan hæmme bakteriers vækst. Det er oftest rester af antibiotika i mælken fra behandlede køer, der ved uheld er kommet i mælken. Men det kan også være kemiske stoffer som rester af rengøringsmidler fra rengøring af malkeanlæg. Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning Side 5

6 I praksis er det antibiotika, der er problemet, når der konstateres hæmstof i den ugentlige leverandørmælksprøve. Mere end 95 % af påvisningerne i 2011 viste sig at være antibiotika. Mejeriernes politik Mejeriernes politik på området er, at antibiotika er uønsket i mælk af fødevare-sikkerhedsmæssige årsager. En forudsætning for at kvalitetskravet kan indfries er, at mælkeproducenterne benytter sig af faste rutiner for at sikre, at mælk fra behandlede køer framalkes med egnet malkeudstyr og -teknik. Mejeriernes retningslinjer for disse procedurer er indskrevet i branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, kvalitetsprogrammet Arlagården og kvalitetsprogrammet Gården. Mejeriernes egenkontrol for hæmstof i mælk Myndighederne kræver, at en mejerivirksomhed har et egenkontrolprogram og undersøger mælken for indhold af blandt andet hæmstof/ antibiotika. I Danmark analyseres leverandørmælk som udgangspunkt én gang om ugen for hæmstof jf. mejeriernes branchekode. Prøven udtages automatisk ved afhentning af mælk til mejeriet. Mælkeproducenten ved ikke hvilken ugedag, der analyseres for hæmstof. Analyserne foregår hos Eurofins Steins Laboratorium A/S i Holstebro. Mælkeprøven undersøges i to trin: Første trin er en screeningsmetode, der påviser hæmning i prøven, og andet trin er en bestemmelse af hvilken type antibiotika og hvilken koncentration af stoffet, der er i prøven. Mejerierne anbefaler følgende model som konsekvens over for landmanden ved fund af positiv prøve: Ved påvisning af hæmstof klassificeres mælken i klasse 3, og der udtages opfølgende analyser ved hver leverance i 12 uger. Desuden pålægges landmanden en bøde i følgende størrelsesorden: Første påvisning af antibiotika: Værdien af to dages mælkeleverance kr. Anden påvisning af antibiotika: Værdien af fire dages mælkeleverance kr. Tredje påvisning af antibiotika: Værdien af otte dages mælkeleverance kr. samt separat indtransport af mælken i 14 dage betalt af mælkeproducenten. Hvis koncentrationen af antibiotika i prøven overstiger EU s grænseværdi, skal myndighederne orienteres, hvilket kan udløse yderligere bøde og eventuelt overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler med fradrag i EU-støtten. Ved bøde, jf. ovenstående, placeres besætningen i kategorien skærpet rådgivning med hyppigere dyrlægebesøg. Før mejeriet tager mælken i brug, analyseres den for antibiotika. METODEN TIL AT FINDE ANTI- BIOTIKA ER MEGET EFFEKTIV 1 gram penicillin kan påvises i tons mælk. 1 tube til patten kan indeholde ca. 0,6 g penicillin. Side 6 Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning

7 Årsager til uheld med antibiotika Kvalitetsrådgivere fra Videncentret for Landbrug, Kvæg interviewer mælkeproducenter, der har haft uheld med antibiotika. Det har givet meget nyttig viden om konkrete årsager til uheld. Malkning af behandlet ko. Mange uheld skyldes menneskelige fejl. Derfor er kommunikation og sikre procedurer for mærkning og framalkning en stor hjælp til at undgå fejl. Manglende eller mangelfuld rengøring af udstyr der havde været i kontakt med forurenet mælk. Rengør man ikke udstyret mellem malkning af en behandlet og en ubehandlet ko, er det kun et spørgsmål om tid, før uheldet sker. Fejl ved framalkning sker især i løsdriftssystemer, ofte på en måde, der er i direkte modstrid med anvisningerne i kvalitetsprogrammerne (afsnit 233). Vakuum må aldrig tages fra mælkeledningen. Uheld relateret til vikar/afløser skyldes oftest dårlig kommunikation eller uheld, fx tab af et benbånd. Uheld kan forebygges ved god tovejs kommunikation om behandlede køer (både mundtlig og skriftlig) og korrekt mærkning af behandlede køer. Vikaren skal have en fair chance for at gøre sit arbejde ordentligt. Goldkøer behandlet med antibiotika. Køerne overses eller glemmes, fordi de ikke er mærkede. Der sker flere uheld med malkning af goldkøer efter sammenløb af dyr. Der sker også uheld, fordi behandlede køer kælver tidligere end forventet. Også goldkøer skal mærkes. Forlænget udskillelse af antibiotika i mælk kan forekomme. Tilbageholdelsestiden skal forlænges hos køer, der har fået en høj dosis af medicin, behandlede køer, der er påvirket syge eller køer med lav ydelse. Medicin skal opbevares efter firmaets/dyrlægens anvisninger. Korrekt injektion er også vigtig. Injektion under huden eller i fedtvæv giver længere udskillelsestid. Mange behandlede dyr i besætningen øger risikoen. Det er derfor en god ide at holdopdele besætningen med et hold af køer, som skal framalkes. DIN LOKALE KVALITETSRÅDGIVER KAN HJÆLPE DIG MED AT LAVE PROCEDURER FOR SIKKER MALKNING. Undgå medicinrester i mælken Konventionel malkning Side 7

8 Lars Kurt Laugesen Tlf: Henrik Abildgaard Tlf Benny Sørensen Tlf: Peter Uttrup Tlf: Jan Støve Tlf: Snorri Sigurdsson Tlf: Søren B. Nielsen Tlf Bent Truelsen Tlf: Lars Mortensen Tlf: Hans Henrik Bentin Tlf: