Fodring i forbindelse med AMS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodring i forbindelse med AMS"

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1413 Dato: Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Fodring i forbindelse med AMS Målet for de fleste AMS-besætninger vil være at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. For at opfylde målet skal der være fokus på robottens udnyttelse og fodringen af den enkelte ko, især omkring kælvning. Den højeste udnyttelse opnås, når køerne frivilligt opsøger robotten rettidigt. Som en af flere faktorer, der påvirker kotrafikken kan fodringen anvendes i styringen af køernes opsøgning af robotten via fodermængder, -typer, -kvalitet og fordeling mellem foderbord og AMS. Mængden af kraftfoder der kan udfodres i forbindelse med malkning er påvirket af køernes malketid. En ko, der giver 30 kg mælk vil således kunne optage knap 8 FE i robotten, såfremt den kun yder 1 kg mælk pr. minut, mens en hurtigtmalkende ko ved samme ydelse kun når at optage 3 FE. Foderet i robotten skal have en højere energikoncentration og bedre smag end ædelystfoderet på foderbordet. Energikoncentrationen i ædelystfoderet afstemmes således at gennemsnitskoen kan tildeles 4 kg kraftfoder i robotten. For at undgå reduceret kapacitet i robotten tildeles maksimalt 6 kg foder i robotten, og hvis malkekapaciteten i robotten er en begrænsende faktor tildeles højtydende køer med høj minutydelse supplerende kraftfoder udenfor robotten. Ved optrapning efter kælvning søges mobiliseringen reduceret ved, at optrapning af kraftfoder sker således, at maksimalt foderniveau nås 3 til 5 uger efter kælvning og for malkefrekvensens vedkommende 4-6 uger efter kælvning. Der er endnu mange områder omkring samspillet mellem foderstyring og malkefrekvens, der ikke er undersøgt. Det er derfor nødvendigt, at den enkelte besætning arbejder med en tilpasning der tilgodeser forholdene i den konkrete besætning med fokus på målet at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Samspil mellem fodring, ydelse, sundhed og malkefrekevens Der er arbejdet meget med at forstå og optimere samspillet mellem fodring, sundhed og ydelse. Ved introduktion af AMS vil malkefrekvensen være endnu en vigtig faktor, som indgår i det i forvejen komplicerede samspil. Balancen i samspillet vil ofte være vanskeligst, når der søges mod høje ydelser pr. ko, hvilket som regel er tilfældet i besætninger med AMS. Nogle af de elementer i samspillet som påvirker eller påvirkes heraf er vist i figur 1. Fodring Optrapning Ydelse Huld Appetit Konsistens af gødning Smag - kvalitet Vandforsyning Malkefrekvens Mælkefeber Mastitis Ketose Ben og klove Sundhed Figur 1. Illustration af samspillet mellem fodring, ydelse, sundhed og malkefrekvens.

2 Figur 1 giver anledning til en række spørgsmål, som er knyttet til fodertildeling, foderstyring og regulering af malkefrekvensen, i bestræbelserne på at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. - hvilket og hvor meget foder skal der tildeles i AMS og som ad libitum foder på foderbordet - hvordan tilrettelægges malkefrekvensen gennem laktationen - hvordan tilrettelægges foderstyringen omkring kælvning og i løbet af laktationen I det følgende indkredses problemstillingen med det formål at styrke forståelsen af samspillet og hvilke elementer, der er de væsentligste for at opfylde målet om at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Fodringen vil ved AMS have to funktioner, dels som næringsstof til dækning af koens behov dels som led i at sikre en høj grad af frivillig malkning samtidig med en høj udnyttelse af robotten. Udnyttelse af robotten. Den højeste udnyttelse opnås, når køerne frivilligt opsøger robotten rettidigt. Afviste besøg og køer, der skal hentes, nedsætter kapaciteten. Ligeledes er det væsentligt, at der er køer i robotten flest mulige timer i døgnet og at køerne, når de malkes, har en høj ydelse pr min. Fodringen vil kunne anvendes i styringen af køernes opsøgning af robotten via mængder, typer, kvalitet og fordeling mellem foderbord og AMS, og via udfodringsrutiner. Det er dog vigtigt at understrege at fodringen kun er en af mange faktorer som påvirker kotrafikken. Staldindretning, tilvænning og dagligt management generelt er ligeledes væsentlige forhold. Foder på foderbordet Øget energikoncentration i ædelystfoderet forøger koens foderoptagelse og dermed den potentielle mælkeydelse, men flere undersøgelser har vist, at en øget energikoncentration nedsætter malkefrekvensen, idet motivationen til at opsøge robotten reduceres. Udfordringen er derfor at finde en energikoncentration, der både tilgodeser køernes behov og sikrer den planlagte malkefrekvens. For lav energikoncentration vil markant øge antallet af afviste besøg, ligeledes vil lav energikoncentration betyde at der skal tildeles relativt mere foder i robotten, hvilket kan øge opholdstiden i boksen i forbindelse med malkningen. Begge forhold reducerer kapaciteten. For koen vil en øget andel af kraftfoder i robotten øge risikoen for acidose, laminitis o.lign. For de højestydende køer vil en lav energikoncentration i ædelystfoderet betyde en reduceret mulighed for at tilfredsstille det øgede energibehov via øget optag af ædelystfoderet, hvorved risikoen for ketose øges. Hyppig udfodring og i nogen udstrækning indfejning kan øge aktiviteten i stalden og dermed antallet af malkninger. Det kan anvendes til at sikre dels en højere udnyttelse af robotten på de ellers stille tidspunkter, dels til at motivere køerne til at opsøge robotten oftere. Foderbordet må aldrig blive tømt helt. Et tomt foderbord vil betyde kø ved AMS, og robottens kapacitet vil ikke blive udnyttet fuldt ud døgnet igennem. Kraftfoder i AMS Smaglighed, pillekvalitet og næringsindhold, vil ud over mængden, der udfodres påvirke køernes villighed til at opsøge robotten. Der er dog ikke noget entydigt billede, når der ses på de foreliggende resultater. I nogle besætninger opnås der en tilfredsstillende malkefrekvens, uden køerne skal hentes, selv ved mængder på 1 til 2 kg kraftfoder dagligt, mens andre skal op på 5 til 6 kg dagligt, før de når tilsvarende resultater. Årsagen hertil kan ikke umiddelbart udledes, men kan eventuelt skyldes, at der ved de lave mængder fokuseres på andre måder til at motivere til malkning, som f.eks. hyppigere tilsyn og udfodring af ad libitum foderet. Mængden af kraftfoder der kan udfodres i forbindelse med malkningen er påvirket af køernes malketid, hvilket er illustreret i figur 2.. Der er regnet med en optagelse på 250 g kraftfoder pr. min. En ko, der giver 30 kg mælk, vil således kunne optage knap 8 FE såfremt den kun yder 1 kg mælk pr minut, mens en hurtigt malkende ko (2.5 kg mælk pr. minut) ved samme ydelse kun når at optage 3 FE. Minut-ydelsen er generelt stigende med malkeintervallet og koens dagsydelse, men indenfor besætning er der meget stor variation mellem køerne.

3 Kraftfoder FE ydelse Figur 2. Beregning af maksimal mængde kraftfoder i robotten afhængig af dagsydelse og mælke-mængde pr minut, fra 1 til 2.5 kg mælk per minut. Teoretisk vil en ko, der producerer 40 kg mælk, således skulle have en mælkeydelse på kun 1,5 kg pr. minut for at have en tilstrækkelig lang opholdstid til at kunne optage den nødvendige mængde kraftfoder, ca. 6 FE. Afstemmes ad libitum foderet efter en højere ydelse, vil det dels kunne reducere køernes villighed til at opsøge robotten, dels vil der være en større andel af køerne som vil have for høj samlet foderoptagelse i forhold til deres ydelse. Samtidigt viser beregningerne at de højtydende køer kun kan tilgodese deres foderbehov ved en lang opholdstid i robotten, med deraf følgende nedsat kapacitet. En løsning kan derfor være, at de højestydende køer tildeles kraftfoder i en automat ude i stalden. Indflydelsen heraf på koens villighed til at opsøge malkningen er også her et vigtig faktor, men viden herom er ikke dokumenteret. For nærværende må anbefalingen være at - altid højere energikoncentration og bedre smag i robotfoderet end i ædelystfoderet - energikoncentrationen i ædelystfoderet afstemmes, således at gennemsnitskoen kan tildeles 4 kg kraftfoder i robotten - der maksimalt tildeles 6 kg i robotten, for at undgå reduceret kapacitet - højtydende køer med høj minutydelse bør tildeles supplerende foder udenfor robotten, såfremt malkekapaciteten i robotten er en begrænsende faktor for besætningens produktion. Fodring af den enkelte ko Ovenstående er besætningsorienteret og primært rettet mod køernes villighed til at opsøge robotten, men der er også behov for at se på hvorledes den enkelte kos behov igennem laktationen tilgodeses bedst muligt. Fodertildelingen og malkefrekvensen umiddelbart efter kælvning er her et centralt område. Der foreligger ikke undersøgelser omkring forskellige strategier for optrapning i systemer med AMS, men kombinationen af malkefrekvens og foderoptrapning rummer potentielle muligheder for at opnå en høj ydelse med en sund og velfungerende ko. Malkefrekvens Det er velkendt at ydelsen bl.a. afhænger af malkefrekvensen, og samtidigt sker der en ændring i mælkens sammensætning, således at fedtindholdet falder med stigende frekvens. I et review konkluderes, at malkning en gang dagligt i forhold til malkning to gange dagligt medvirker til fald i ydelsen på 6,2 kg. Ved at malke hhv. 3 og 4 gange dagligt vil ydelsen stige med 3,5 kg og 4,9 kg set i forhold til to daglige malkninger. I litteraturen er der dog ret varierende resultater, hvilket sandsynligvis skyldes forhold som malkeinterval, køernes genetiske potentiale, opstart efter kælvning, tidspunkt i laktationen og fodertildelingen. Det er desuden vist, at ydelsen hurtigt efter reduktion af malkefrekvensen reduceres, således at der ikke er nogen vedvarende effekt af en periodevis høj malkefrekvens. Optrapning efter kælvning Ved traditionel malkning er det vist at forskellige optrapningshastigheder af kraftfoderet efter kælvning påvirker vommiljøet og har en effekt på køernes sundhed og laktationsydelse. Når variationer i malkefrekvensen tilføjes, kan det tænkes at koen endnu lettere kommer i fysiologisk ubalance. Det er således vist, at vægttabet de første otte uger efter kælvning blev øget, når malkningsfrekvensen blev ændret fra 2 til 3 eller 4 gange dagligt. Det skyldes, at foderoptagelsen ikke blev øget trods en højere ydelse. Det er

4 uvist om en hurtigere optrapning af tilskudsfoderet kunne have løst problemet. Såfremt en hurtigere optrapning havde medført en lavere optagelse af grundrationen kunne det måske endda have forstærket problemet, via en uheldig vomomsætning og deraf negativ indflydelse på koens sundhed. I litteraturen er der angivet anbefalinger med op til 6 gange malkning i perioden indtil 4 uger efter kælvning, hvorefter der malkes 3 til 4 gange dagligt. Anbefalingerne er givet ud fra, at en høj start-frekvens er nødvendig for at sikre en høj topydelse som grundlag for en høj laktationsydelse. En så kraftig opstart kan normalt ikke anbefales, idet en række køer formodentlig ikke vil have tilstrækkelig optagelseskapacitet til at sikre det stærkt stigende energibehov. Ud fra et hensyn om at reducere mobiliseringen efter kælvning kunne det være en løsning at malke kun en gang dagligt i starten. Et forsøg har vist en markant ændring i vægtforløbet med mindre mobilisering, men selvfølgelig også en lavere ydelse i de første tre uger med en gang malkning. Der er derfor ingen tvivl om, at styring af malkefrekvensen kan påvirke køernes mobilisering. Et afgørende spørgsmål er i hvilket omfang en langsom optrapning af malkefrekvensen efter kælvning påvirker den samlede laktationsydelse. I forsøget med en gang malkning de første tre uger efter kælvning blev ydelsen reduceret med ca. 7 % på laktationsbasis, når der den resterende del af laktationen blev malket to gange dagligt. Der foreligger ikke forsøg med forskellige kombinationer af malkefrekvenser gennem hele laktationen, hvorfor de samlede konsekvenser af forskellige strategier ikke er tilstrækkeligt underbygget. For nærværende må følgende anbefales i bestræbelser på at sikre en god opstart af laktationen Optrapning af kraftfoder således at maksimalt niveau nås 3 til 5 uger efter kælvning, eller maksimalt 1 kg pr. uge Optrapning af den mulige malkefrekvens fra 2 gange dagligt den første uge til 4 gange dagligt, 4 til 6 uger efter kælvning Anbefalingerne bygger på, at forøgelsen af malkefrekvensen, med heraf følgende ydelsesstigning, ikke må give anledning til mobilisering i et omfang, der påvirker koens sundhed og velfærd, hvorfor optrapningen af malkefrekvensen skal være lidt langsommere end stigningen i foderoptagelsen. En væsentlig ukendt faktor er i hvilket omfang koen selv er i stand til at regulere malkefrekvensen. Det kunne tænkes at en ko, der var påvirket af stærk mobilisering, subklinisk ketose, har nedsat aktivitet og derfor naturligt ville få en lavere malkefrekvens end en meget velfungerende ko, som også kunne tåle en høj malkefrekvens. Specielt for 1. kalvs køerne skal malkefrekvensen sandsynligvis mere styres efter at sikre en god tilvænning, end problemer med sundheden. Afslutning Der er endnu mange områder omkring samspillet mellem foderstyring og malkefrekvens, der ikke er undersøgt. Med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger er det derfor nødvendigt, at den enkelte besætning arbejder med en tilpasning, der tilgodeser forholdene i den konkrete besætning, med fokus på målet at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning. Et element heri er, at arbejde mod en større individuel hensyntagen til den enkelte ko mht. fodertildeling og malkefrekvens. Litteratur AMS fodring brutto liste Andersen, J.B., Friggens, N.C., Larsen, T. & Ingvartsen, K.L Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation. DJF rapport Husdyrbrug nr. 22, DJF. 38 pp. Dooren, H. J. C, van, Sporndly, E. & Wiktorsson, H. 2002, Automatic milking and grazing. EU project report D 25, 28 pp. Izumi, K, Morita, S., Komiya, M., No, E The relationship between feeding management and milking performance of high yielding dairy cows in automatic milking system. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada III Koning, K. & Ouweltjes, W Maximising the milking capacity of an automatic milking system. In: Robotic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands Krohn, C.C. & Munksgaard, L Adfærd i stalde med automatisk malkning. Automatisk malkning i Danmark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF Land, A., van Lenteren, A.C., van Schooten, E., Bouwmans, C., Gravesteyn, D.J. & Hink, P Management issues in relation to optimal robotic dairy. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III

5 Lauwere, C.C.K-de., Ipema, A.H., Lokhorst, C., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M., Schouten, W.G.P., Smits, A.C Effect of sward height and distance between pasture and barn on cows visits to an automatic milking system and other behaviour. Livest. Prod. Sci. 65, 1-2, Kristensen, T Produktion, fodring og kotrafik i besætninger med AMS. Resultater fra registreringer på Studielandbrug. Internt notat, DJF, 16 pp. Maltz, E Precision agriculture in dairying. Individual management by automatic milking systems. In: Robotic Milking. Research Institute for Animal Husbandry, Netherlands Maltz, E., Livshin, N., Rosenfeld, D., Devir, S Using on-line data in individual milking freqency and concentrates supplementation in the AMS herd. In: The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Munksgaard, L. & Krohn, C.C Minirapport vedrørende afgræsning i løsdriftstalde med automatisk malkning. DJF. 68 pp. Noe, E. & Kristensen, T., Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. [Management challenges when establishing automatic milking systems (AMS) in existing dairy production systems]. Danish Institute of Agricultural Sciences. DJF report No 47, 24 pp. (In Danish). Rasmussen, M.D. (red.) år med automatisk malkning i Danmark DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF. 106 pp. Raun, C. & Rasmussen, M.D Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatisk malkesystemer. DJF rapport Husdyrbrug nr. 26, DJF. 96 pp. Rodenburg, J. & Wheeler, B Strategies for incorporating robotic milking into north American herd management. In: The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Spörndly, E., Krohn, C., Dooren, H. J. & Wiktorsson, H Automatic milking and grazing. In: Automatic milking a better understanding, Wageningen Academic Publishers Spörndly, E. & Wredle, E Management and animal husbandry. The effect of distance to pasture and level of supplementary feeding on visiting frequency, milk production and live weight of cows in an automatic milking system. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada Wiedemann, M., Wendl, G. & Schön, H Management and animal husbandry. Effects of energy and protein content in basic feed on milking and cow behaviour in automatic milking systems. In. The First North American Conference on Robotic Milking. March, Toronto, Canada. III Aaes, O Fodring og afgræsning. In: Automatisk malkning i Danmark. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24, DJF Aaes, O. & Ingvartsen, K.L Virkning af optrapningsstrategi efter kælvning på foderoptagelse og produktion hos malkekøer. Intern rapport nr. 47. Temamøde 1995 DJF KvægInfo nr.: 1413 Dansk Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER 27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer

Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer DJF rapport Husdyrbrug nr. 47 Maj 2003 Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer Egon Noe & Troels Kristensen, Afdeling

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen,

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

LELY. Herd Managementprogrammer 11

LELY. Herd Managementprogrammer 11 LELY Produktnavn Sælges som T4C TIME FOR COWS. Sælges sammen med LELY s automatiske malkesystemer. Exchange modulet giver mulighed for dataudveksling, men benyttes kun ved opstart. Krav til hardware/internet

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere

Læs mere

AMS - fra til i tankcelletal

AMS - fra til i tankcelletal AMS - fra 200.000 til 120.000 i tankcelletal Holdopdeling v/specialkonsulent og dyrlæge Jørgen Katholm Nyinfektion v/kvalitetsrådgiver Snorri Sigurdsson Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag 29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse tryk eller træk Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 9 Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Køernes gennemsnitlige ydelses har været

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture Mere mælk, Lelys fri kotrafik sundere køer og en glad landmand www.lely.com innovators in agriculture Frihed = Lykken Mere mælk, sundere køer og en glad landmand med fri kotrafik i Lely-robotten At spærre

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling

Læs mere

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne Få mere tid - og skær ned på omkostningerne DeLaval Optimat TM Din løsning - hver dag Se fodring som en mulighed Automatisk fodring DeLaval Optimat system er et fodringssystem, der mindsker din arbejdsbyrde

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

S.A. Christensen & Co

S.A. Christensen & Co S.A. Christensen & Co Produktnavn Sælges som SATURNUS. Sælges p.t. sammen med Galaxy malkerobot. I fremtiden vil det sælges som managementprogram til anvendelse sammen med alle produkter fra S.A. Christensen

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere