Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Transkript

1 Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013

2 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro har en besætning på 42 finsk Ayrshire og 14 Jersey køer. De afgræsser 52 ha vedvarende græs i et naturfølsomt område, desuden får de en smule kraftfoder i forbindelse med malkningen. Vinterfodringen består af wrap fra det samme areal. Det samlede areal er inddelt i et antal marker, hvor mark 1-4 er tættest på gården, så de afgræsses dag og nat, mens de øvrige er længere væk og anvendes kun til afgræsning om dagen. Mark 9 og 10 indeholder mange urter, og endelig har mark 6 og 7 fået møg i foråret. I en 10 dages periode i september har køerne skiftet mark dagligt, og der er taget prøver af tankmælken. Desuden er der taget en mælkeprøve fra 1 Jersey og 1 Ayrshire, og endelig er der en mælkeprøve fra oktober, hvor køerne er skiftet til vinterfodring. Analyser Mælken er frosset ned lige efter prøvetagning og opbevaret på frost indtil analyse. På hver af prøverne er målt indhold af fedt, protein mv. med Milkoscan, og indholdet af E-vitamin, carotenoider samt fedtsyresammensætningen er analyseret. Resultater Resultater af analyse af de enkelte mælkeprøver findes samlet i bilag 1, og til sammenligning er desuden inkluderet en konventionel mælkeprøve fra en besætning med 1/3 Jersey og 2/3 Dansk Holstein. Forskellene er generelt set små mellem tankmælksprøverne, og der er også kun mindre forskelle mellem prøven fra vinterfodring og prøverne fra afgræsning. Til gengæld er der stor forskel mellem den konventionelle prøve og Ole Panduros prøver. De to prøver fra individuelle køer er håndmalkede, og begge prøverne har en noget lavere fedtprocent end normalt. Dette afspejler sig også i en væsentlig anden sammensætning af fedtsyrer. Repræsentative prøver for en hel malkning ville formentlig have givet resultater tættere på tankmælken. Ved hjælp af principal component analyse (PCA) kan forskelle mellem prøverne visualiseres, og for fedtsyrer er der fokuseret på linolensyre (C18:3 n3), linolsyre (C18:2 n6) og CLA (CLA c9tr11), da disse er de vigtigste polyumættede fedtsyrer i mælk, og navnlig linolensyre og CLA er interessante i forbindelse med afgræsning. Desuden er inkluderet palmitinsyre (C16:0) og oliesyre (C18:1 c9) da disse er de kvantitativt vigtigste fedtsyrer i mælken, og ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det ønskeligt at palmitinsyre reduceres mens oliesyre øges.

3 Figur 1 viser hvordan de to første prøver fra 15/9 og 16/9 adskiller sig fra de øvrige afgræsningsprøver, hvor der til gengæld ikke er ret stor forskel. Forskellen er primært, at indholdet af linolsyre og linolensyre er højere i de to første prøver. Dette er sandsynligvis en effekt af afgræsningen på mark X den 15/9, der fortsætter over begge dage. Denne effekt kan være forårsaget af det højere urteindhold i marken, hvor urterne kan hæmme hydrogeneringen af fedtsyrerne, dvs. der er en større andel, der overføres til mælken. En hæmmet hydrogenering vil ligeledes (alt andet lige) give lidt mindre CLA, hvilket også bekræftes af figuren. Ud over urterne kan græssets udviklingstrin ved afgræsningen også være af betydning, og jo senere i perioden jo mere efterårsagtigt vil græsset være. Prøven fra mark IX adskiller sig ikke væsentligt, fra mark II-VII, hvilket kan skyldes, at effekten af urterne ikke slår igennem samme dag, men kan have en lidt forsinket effekt, ligesom der ses ved de to første prøver. Figur 1: PCA af fedtsyresammensætning i mælkeprøver i afgræsningsperioden. Mælkeprøver er markeret med og dato samt mark nr, mens de karakteristiske fedtsyrer er mærket med.

4 På Figur 2 ses en tilsvarende analyse af de forskellige typer af mælk, hvor afgræsningsperioden er repræsenteret ved et gennemsnit af prøverne fra mark II til IX. Dette gennemsnit er sammenfaldende med prøven fra vinterfodring, og Jerseyprøven er også tæt på disse. Prøven af Ayshire såvel som den konventionelle prøve adskiller sig klart fra de øvrige, hvor Ayrshire prøven indeholder mere linolensyre, CLA og oliesyren, mens den konventionelle ligger lavere i disse ønskelige fedtsyrer og højere i palmitinsyre og linolsyre. Som nævnt ovenfor er de to prøver af hhv. Ayrshire og Jersey ikke repræsentative for mælkesammensætningen for de to racer, men det er sandsynligt, at der ved repræsnetative prøver af de to racer stadig ville kunne ses højere indhold af linolensyre, CLA og oliesyre i mælk fra Ayrshire. Figur 2: PCA af fedtsyresammensætning i forskellige typer af mælkeprøver. Mælkeprøver er markeret med og type (konventionel: Konv, Jersey: Jer, Ayrshire: Fay, vinterfodring: Vint, gennemsnit fra mark II til IX: I-IX), mens de karakteristiske fedtsyrer er mærket med.

5 Figur 3 viser hvorledes mælkeprøverne fra afgræsningen er delt i to grupper, hvor prøverne fra første halvdel af perioden har et lidt højere E-vitaminindhold i kombination med et lidt lavere indhold af carotenoider. For vinterfodring ses en lille øgning i indholdet af beta-caroten. Figur 3: PCA af sammensætning af E-vitamin og carotenoider i forskellige typer af mælkeprøver i afgræsningsperioden. Mælkeprøver er markeret med og mark nr samt Vint for vinterfodring, mens de karakteristiske fedtsyrer er mærket med.

6 De observerede forskelle fra Figur 3 er dog lave, og Figur 4 viser forskellene mellem mælketyperne, hvor tankmælksprøverne ligger samlet i midten af diagrammet, den konventionelle prøve har det laveste indhold af såvel E-vitamin som carotenoider, hvilket er en forventet forskel pga. den konventionelle fodring. Ayrshire ligger også relativt lavt, mens Jersey ligger højt. Det er velkendt, at Jersey ligger højt for E- vitamin og carotenoider. Besætningen består af 75% Ayrshire og 25% Jersey, og beregning af et vægtet gennemsnit ud fra resultaterne for de to enkeltdyr giver værdier tæt på tankmælkssammensætningen, hvilket viser, at resultaterne for E-vitamin og carotenoider i højere grad kan opfattes som repræsentative for racerne. Figur 4: PCA af sammensætningaf E-vitamin og carotenoider i forskellige typer af mælkeprøver. Mælkeprøver er markeret med og type (konventionel: Konv, Jersey: Jer, Ayrshire: Fay, vinterfodring: Vint, gennemsnit fra mark II til IX: I-IX), mens de karakteristiske fedtsyrer er mærket med.

7 Konklusion Alle mælkeprøverne fra Ole Panduro viser et karakteristisk højt indhold af linolensyre, CLA, E-vitamin og carotenoider, og værdierne er sammenlignelige med værdier fra litteraturen på low input mælkeproduktion i Wales. Afgræsningsprøverne er taget inden for en 10 dages periode og viser således ikke noget om hvordan sæsonvariationen er, og det må forventes, at forskellig udvikling og sammensætning af forårsgræs, sommergræs og efterårsgræs vil have effekt på mælkens sammensætning. Forskellene mellem racerne ville kunne undersøges yderligere ved at tage parallelprøver ved ydelseskontrollen.

8 Bilag 1: Sammensætning af mælkeprøverne. Prøve Mark/type 15/9 X 16/9 l 17/9 ll 18/9 lll 19/9 lv 20/9 V 21/9 Vl 22/9 Vll 23/9 Vlll 24/9 IX 25/9 Fay 25/9 Jer 15/10 vinterfodr Konv. kontrol Gns II-IX Fedt % Protein % Casein % Lactose % E-vitamin* Lutein* Zeaxantin* Beta-caroten* Fedtsyrer (% af fedtsyrer) C C C C C C C14: C14: C C16: C16: C C18: C18:1 tr C18:1 c C18:2 n C18:3 n CLA c9tr *: E-vitamin og carotenoider: µg/g fedt