Commissioning BYG RIGTIGT FØRSTE GANG. University College Nordjylland. Specialerapport 7. Semester Udarbejdet af Morten Villekjær Nielsen

Transkript

1 Commissioning BYG RIGTIGT FØRSTE GANG Specialerapport 7. Semester 2013 Udarbejdet af

2 Titelblad Titel: Forfatter: Commissioning Byg rigtigt første gang Ryesgade 71, st. tv Aalborg Uddannelse: Bygningskonstruktør, Technology & Business Porthusgade 1, 9000 Aalborg Klasse: Vejleder: 7. semester, BK7a Tommy Knøss Underviser, Korrekturlæsning: Teresa Nyrup Haaning Nielsen Anslag: Sidetal: 52 sider Dato for aflevering: Underskrift 1

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Modtager Indledning Formål Problemstilling Problemformulering Metode og afgrænsning Analyse Commissioning Hvad er Commissioning Hvad er commissioning ikke Hvad kan Commissioning Hvad kan Commissioning ikke Hvorfor Commissioning sammenspil mellem entrepriserne Bygningens performance Drift og vedligeholdelse Delkonklusion Hvordan benyttes Commissioning Idé/Programfasen (Pre-Design) Dispositionsforslag/Projektforslag/Hovedprojekt (Design) Udførelse/byggeproces (Konstruktion) Drift og vedligeholdelse (Idriftsættelse) Guideline Delkonklusion Commissioning i praksis i Danmark Hvad koster højere effektivitet

4 6.7 UTZON Centret Interview Rentabilitet Hvem får gevinsten Lovgivning/Lovkrav Fremtiden for Commissioning SWOT Analyse Konklusion Refleksion Kildeangivelse

5 Forord Dette speciale er en del af det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen fra. Rapporten vil beskrive og analysere konceptet, Commissioning i forbindelse med nybyggeri. Der skal lyde en stor tak til Anni G. Walther, Administrerende Direktør for Utzon Centret i Aalborg, som gennem et interview, gav gode input til specialet. Endvidere takker jeg min bror, Jeppe Villekjær Nielsen for inspiration og hjælp til problemformuleringen, samt Teresa Nyrup Haaning Nielsen, for korrekturlæsning, støtte og opbakning gennem skriveforløbet. Jeg har forsøgt at gøre opgaven så letlæselig og forståelig som muligt. Håber læser vil finde emnet lige så interessant som jeg selv. Rigtig god fornøjelse. Forfatter:, Aalborg 2013 Modtager For at få det bedst mulige udbytte af rapporten, forventes det at læser af denne rapport har en forståelse og indsigt i kvalitetssikring i byggeriets faser, samt en interesse og viden omkring energiforbruget i nutidens byggerier. 4

6 1. Indledning Det opleves, at mange nybyggerier er præget af flere fejl og mangler. Årsagen er ofte manglende kvalitetsstyringsprocesser, samt manglende fokus på drift og vedligeholdelse. Dette kan skabe endeløse problemer som f.eks. dårlig ydeevne, øget energiforbrug og dyrere drift, hvilket i sidste ende, kan blive en meget bekostelig affære for bygherre såvel som entreprenør. Man må antage, at enhver bygherres ønske er at modtage et fejlfrit og driftsikkert byggeri ved nøgleafleveringen, så hvad skyldes forbeholdet over for de metoder, der kan sikre et bedre byggeri? Hvorfor lukkes øjnene for metoder, der kan nedbringe antallet af fejl i byggeriet? Er dette forbundet med uvidenhed, eller er der for store omkostninger forbundet med at gennemføre kvalitetssikringsprocesser? Nybyggeri er i dag langt mere komplekst end det har været hidtil, da der er flere lovkrav, der nu skal overholdes. Her kan bl.a. nævnes skærpede krav til at sikre de ansatte og deres omgivelser, øgede krav til energiforbruget, krav til indeklima og komfort, samt den hurtige udvikling af tekniske installationer og it-udstyr. Alt dette samlet med mange andre faktorer, er med til at øge kompleksiteten af nybyggeriet. For at undgå de mange faldgrupper, som kan opstå under byggeprocessen, er en ordentlig kvalitetssikringsproces nødvendigt, specielt med henblik på energiforbruget. Selvom nybyggeriet kun udgør 1 procent af den samlede boligmasse i Danmark 1 er vigtigheden i at fokusere på disse boligers energiforbrug fortsat stor. Danmark har ifølge Kyoto aftalen forpligtet sig til at nedbringe sit CO 2 udslip med 20 procent inden år , hvoraf boliger udgør en stor del af det danske CO 2 udslip. Så hvordan sikre man, at de nybyggede bygninger fungere optimalt uden et overforbrug af energi? Findes der en kvalitetssikringsproces, der kan sikre, at disse nybyggerier afleveres fejlfrit, samt en guideline til, hvordan den bør udføres? Alle disse spørgsmål, der kan rejse sig i forbindelse med et byggeris opståen, gør det interessant at se nærmere på kvalitetssikringsprocessen, Commissioning. Commissioning er ikke et nyt begreb, metode eller koncept, eftersom det i flere år har været benyttet i offshore projekter som f.eks. i Vindmøllebranchen, på boreplatforme, i fly- og skibsindustrien. I 1 Regeringen, Energistrategi feb %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20-%20final.pdf 2 Viden om Energi - 5

7 Danmark er konceptet dog endnu ikke slået igennem i byggebranchen, hvilket kan skabe stor undren, eftersom konceptet har fungeret forbilledligt i andre brancher 3. Det er således interessant at se nærmere på Commissioning, og her særligt belyse, hvad konceptet indebærer og hvordan det kan anvendes i de forskellige faser i byggeriet. 2. Formål Specialeskrivning på 7. semester er det sidste og afsluttende speciale i forbindelse med Bygningskonstruktør uddannelsen på. Det er en individuel skriftlig rapport med afsæt i et professionsrelevant emne. Emnet i denne specialeopgave er Commissioning i nybyggeri og det overordnede formål er at opnå viden og færdigheder inden for dette område. I opgaven vil der således formidles praksisnære og faglige problemstillinger, og der vil udvises færdigheder og kompetencer, som tilsammen skal tilvejebringe en løsning/anbefaling på problemet 4. Mere konkret er formålet med denne opgave at give et indblik i, hvordan implementering af commissioning vil påvirke byggeriet i en positiv retning i henhold til at sænke energiforbruget, og herunder de problematikker, der kan være forbundet hermed. 3. Problemstilling Igennem de seneste par år er der blevet fokuseret væsentligt mere på energiforbruget i vores boliger. I kølvandet på denne fokus er der opstået nye byggetrends, som bl.a. lavenergiboliger, passivhuse og passiv plus huse. Dette er byggerier med et ekstremt lavt energiforbrug, eller som i bedste fald producere mere energi end de forbruger, på papriet 5. Det er naturligvis positivt med et øgede fokus på energiforbruget og planen om at sænke CO 2 udslippet i Danmark, for undersøgelser viser, at op imod 40 procent af det samlede danske CO 2 udslip stammer fra boligernes energiforbrug 6. Ligeledes er der et økonomisk aspekt i det. De støt stigende priser på el, vand og varme, er en af de største udgifter i driften af en bygning. Derfor betaler bygherre gerne en merpris for opførsel af en energivenlig bygning, for derved at være så upåvirket af energiprisernes 3 Danmarks Tekniske Universitet; 4 Specialekatalog forår Ingeniøren.dk: Lavenergihuse plages af både overophedning og kolde rum, lavenergihuse-plages-af-baade-overophedning-og-kolde-rum 6 Institut for fremtidssikring: 6

8 udsving som muligt. Der bliver således ofte brugt en del penge på ekstra foranstaltninger, udstyr, samt systemer, der skal medvirke til et lavere energiforbrug. Det er dog ikke altid, at disse bygninger lever op til de ønskede krav. Der er efterhånden set flere tilfælde, hvor byggerier bruger mellem 33 til100 procent mere energi end først beregnet 7. Dette efterlader bygherre tilbage med en væsentligt større udgift til drift af et allerede dyrere byggeri end først antaget. De meste gængse problemer er, ekstrem overophedning om sommeren, som kræver meget energi til køling, og ordentlig opvarmning af bygningerne om vinteren. Det er således ofte fejl og mangler i den projekterende som i den udførende fase, som kunne have været mindsket og mange gange helt undgået med de rigtige processer. Commissioning er et værktøj, som skal kunne mindske mængden af disse fejl og mangler, sænke energiforbruget, samt sikre en optimal drift og vedligeholdelse af det færdige byggeri. På trods af denne viden, bliver Commissioning sjældent anvendt i den danske byggebranche. Aktørerne i branchen, anvender i stedet deres egne udviklede kvalitetssikringer, som sjældent har samme fokus eller er ligeså dybdegående som Commissioning. Der er derfor set et behov for at belyse konceptet og dets positive effekter, som kan bidrage til et mere glidende byggeri, der samtidig opfylder alle bygherrens forventninger fra dag et. 4. Problemformulering Hvordan sikrer Commissioning et fejlfrit byggeri, der tager højde for en optimal drift og vedligeholdelse, og derved medfører lavere energi forbrug? Hvad er Commissioning? Hvorfor er Commissioning et ukendt koncept i den danske byggebranche? Hvorfor bør commissioning være en integreret del af byggeprocessens faser? Hvad er forudsætningerne for at bruge Commissioning i nybyggeri i dagens Danmark? Hvilke problemstillinger opstår ved byggeri uden ordentlig kvalitetsstyring? Hvilke tiltag kan fremme brugen af konceptet? Hvad er fremtiden for Commissioning i Danmark? 7 Ingeniøren.dk: lavenergihuse plages af både overophedning og kolde rum, lavenergihuse-plages-af-baade-overophedning-og-kolde-rum 7

9 5. Metode og afgrænsning For at svare på opgavens problemformulering, vil der overordnet gøres brug af den viden jeg har tilegnet mig igennem mit studie som bygningskonstruktør. Analysen vil starte med en beskrivelse af, hvad Commissioning er som koncept, hvad det indebærer, kan og ikke kan. Det vil belyses, i hvilke faser, man vil benytte sig af Commissioning, samt hvorfor Commissioning bør være en integreret del af byggeprocessen i det danske byggeri. Ligeledes vil der ved hjælp af praktisk nære eksempler blive belyst de problemstillinger, som kan opstå ved ikke at benytte Commissionering. Der vil ses på, hvordan Commissioning kan implementeres i den danske byggebranche, samt hvordan fremtiden for konceptet kan se ud. Opgaven tager udelukkende udgangspunkt i Commissioning i nybyggeri Undervejs i analysen vil der inddrages forskellige eksempler, interview og cases. Her vil der bl.a. tages afsæt i en analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Building Commissioning, Advantages and disadvantages of the process and how it has been applied in Denmark 8. Denne rapport sammenligner to butikscentre i Danmark (Bruuns Galleri i Aarhus og Bryggen i Vejle), hvor der i det ene center er anvendt Commissioning. Herudfra vil det være muligt at påpege de positive/negative virkninger, som er ved brugen af koncepten, og dermed påpege ideer til løsningsforslag på fremtidig byggeprojekter. Afslutningsvis i analysen vil der blive udarbejdet en SWOT- analyse, der skal belyse fordele og ulemper ved konceptet, for derved at pointere hvor der skal arbejdes med konceptet for at stille det stærkere i forhold til den danske byggebranche Opgaven vil blive afsluttet med en konklusion, der svarer på opgavens problemformulering, samt en refleksion over egen læring og kompetenceudvikling under specialeskrivningen. 6. Analyse Udtrykket Commissioning stammer oprindeligt fra skibsbyggebranchen og har sidenhen bredt sig til offshore projekter med havvindmøller, boreplatforme, flyindustrien, og inden for de sidste årtier også til byggebranchen. Commissioning i byggebranchen, er dog på nuværende tidspunkt mest udbredt i USA, hvor man har benyttes sig af processen i snart 30 år 9, men på trods af dets forholdsvis lange historie, er mange endnu ikke bekendte med begrebet. 8 Building Commissioning: 9 NCBC 2013: historical 8

10 Groft oversat til dansk, betyder Commissioning idriftsættelse, og er som tidligere nævnt et udtryk der stammer fra skibsbranchen. Før et skib anses for at være klar til søtjeneste, har det passeret flere milepæle undervejs, hvor alt udstyr er installeret og testet, problemer er blevet identificeret og korrigeret løbene, det kommende driftspersonale/besætning er ordentligt uddannet til drift og vedligeholdelse af skibet. Det betyder således, at et afleveret skib er et skib hvis anvendte materialer, systemer og besætning har gennemgået og afsluttet en grundig kvalitetssikringsproces før det/de er blevet blåstemplet - klar til søsætning 10. Årsagen til, at Commissioning har været anvendt i længere tid i skibsbranchen end i f.eks. byggebranchen, er højst sandsynligt den store fare for tab af menneskeliv, som der vil være hvis materialer eller systemer fejler og skibet derved forliser. Set på de omkostninger som en fejl i et skibsbyggeri ville medføre, er selve prisen på Commissioning-processen en minimal udgift i total økonomien. Commissioning blev først anvendt i Danmark i ca. år 2000 og virksomhederne der har gennemført processen har løbende udviklet deres egne processer. Der har ikke været mange byggerier med en detaljeret Commissioning fra start til slut i Danmark, men virksomhederne har dog igennem de sidste 10 år fået erfaringer i at gennemføre Commissioning af bygninger, og specielt med et fokus på HVAC 11 systemer 12, som er de helt store energiforbrugere i dagens byggeri. 6.1 Commissioning Commissioning er en kontinuerlig kvalitetssikringsproces med fokus på at nedbringe energiforbruget, opnå et optimalt indeklima, samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse af bygningen. Man kan på mange måder kalde det en form for videreudviklet Facility Management, der følger alle faserne i byggeriet fra tanke til aflevering af en bygning, der opfylder alle bygherrens forventninger. Commissioning i byggebranchen tager udgangspunkt i stort set de samme principper som de oprindelige principper fra Commissioning i skibsbranchen. Fra den første tanke om et byggeris opførelse, starter således en intensiv kvalitetssikringsproces, der udføres lige fra designstadiet gennem hele byggeriets projektering til den udførende fase til ibrugtagningen, drift og vedligeholdelse. Commissioning sikre dermed, at bygningens drift er optimalt ved nøgleafleveringen, at den lever op til 10 Grontmij.dk: 11 Heating, Ventilation, and Air Conditioning 12 Danmarks Tekniske Universitet: 9

11 bygherres forventning, samt at bygningens driftspersonale/beboer er uddannet til at drive og vedligeholde bygningen optimalt. Nedenfor er vist tre figurer, der illustrere Commissioning processen, og dets påvirkning og effekter. Figur 1 Illustration af commissionings indgriben i byggeprocessen 13 På figur 1 ses de forskellige parter, der er involveret i en byggesag, hvilke forskellige planer, der bør udarbejdes, samt faserne i byggeriet. Rød indikerer hvor Commissioning primært går ind i den projekterende del af byggeriet, og grøn indikere den udførende del af byggeriet. Commissioning Før aflevering 13 entials_leon%20svendborg%20poulsen%20grontmij-carlbro.pdf 10

12 Figur 2-Illustartion af arbejdsbyrden af commissioning i byggeprocessen 14 Figur 2 illustrerer en kurve, der viser hvori processerne arbejdet ligger, samt hvordan arbejdstiden/byrden er støt stigende jo nærmere man kommer selve byggeriet, og derefter stigende under hele byggeprocessen frem til afleveringen. Figur 3 Illustration af arbejdsbyrden ved den efterfølgende drift og vedligeholdelse 15 Figur 3 illustrerer, hvordan arbejdstiden/byrden er fordelt efter ibrugtagning, alt efter, hvordan man har valgt at gennemføre sit byggeri. Den lyserøde kurve illustrerer et byggeri opført uden Commissioning, og viser derved en utrolig stor og konstant arbejdsbyrde, som er støt stigende som årene går. Den røde kurve illustrerer et byggeri uden Commissioning, men med engageret drift, og viser her en forholdsvis stor arbejdsbyrde indenfor det første år, hvorefter den er støt faldende. Ved 5års gennemgangen, har det røde eksempel dog stadigt ikke opnået optimalt niveau. Den grønne kurve illustrerer i stedet driften af et byggeri efter Commissioning, hvor arbejdsbyrden allerede ved aflevering (år 0) er kraftigt faldende. Omkring 1 års eftersyn, kommer et lille opsving, hvor det kan forventes, at installationerne skal finindstilles/justeres, hvis der har været ændringer i bygningens brug. Samme scenarie udspiller sig ved 5 årsgennemgangen. Sammenlignet med de andre kurver, viser 14 Energiforum.dk: sentationer/energiforum_2011/commissioning_energiforum_da nmark.pdf 15 Energiforum.dk: sentationer/energiforum_2011/commissioning_energiforum_da nmark.pdf 11

13 grøn kurve dog tydeligt, at der er et minimum af drift arbejde efter en Commissioning. Dette skyldes, at det forventes, at alle installationer kører optimalt allerede ved nøgleafleveringen. Den minimale arbejdsbyrde er lig med et minimalt timeforbrug på drift og vedligeholdelse, hvilket er mandetimer, der er sparet i modsætning til de to andre scenarier. På baggrund af ovenstående figurer, ses det nødvendigt, at opridse, hvad Commissioning processen indebærer, her opdelt i, hvad Commissioning er, og ikke er, samt kan, og ikke kan. Det er ikke et eksakt facit, men derimod egenskaber, som de fleste Commissioning processer har/bør have til fælles Hvad er Commissioning Et forstærket samarbejde imellem de involverede parter i byggesagen En tilskyndet og dokumenteret kommunikation imellem bygherren, arkitekten, ingeniøren, entreprenøren, og drift- og vedligeholdelsespersonale En sikkerhed for, at dokumentere alle problemer, fejl og mangler igennem projektet, som er modstridende med OPR 16 (Owners Project Requirements), og at der bliver lavet overskuelige strukturerede løsninger herpå En løbende og systematisk kvalitetssikring og test for at sikre at bygningen lever op til OPR En sikkerhed for at brugeren/driftspersonale har den fornødne viden til at sikre at bygningen forbliver på det ønskede driftsniveau En proces, der først og fremmest har et fokus på resultatet og derefter, hvilke systemer, der skal anvendes for at nå dette resultat Hvad er commissioning ikke Det er ikke en erstatning af den allerede eksisterende kvalitetssikringsproces, men derimod en sideløbende kvalitetssikring Det er ikke en yderlig fase til byggeriet allerede eksisterende faser, men en proces, der løber sideløbende med de oprindelige byggefaser Det er ikke test og afprøvning af enkelte udstyr Det er ikke et testnings, justerbart og afbalancerings værktøj 16 Parsons-Brinckerhoff: equirements.aspx 12

14 6.1.3 Hvad kan Commissioning For at få det fulde potentiale ud af at gennemføre Commissioning, er det vigtigt at den starter allerede i pre-design fasen og følger projektet parallelt hele vejen til aflevering. Dette er nødvendigt for at så mange af de eventuelle ændringer og/eller uoverensstemmelser, bliver afklaret så tidligt i processen som muligt. Omkostningerne ved at ændre i projektet vil dermed være betydeligt lavere. Herunder er listet et par af de opgaver, der må forventes at skulle udføres under en korrekt Commissioning. Udarbejde dokumenter, der klart beskriver og definere bygherrens forventninger og krav til bygningen og dens efterfølgende brug, en såkaldt OPR Granske og validere de valgte designløsninger og sikre, at de lever op til bygherrens specifikke krav (OPR) Mindske fejl og mangler grundet dårlig kommunikation, samt reducere ændringer i designet inden opstart af byggeriet Løbende kvalitetssikre, at alle komponenter i byggeriet fungerer efter hensigten Sænke drift og vedligeholdelsesudgifter grundet forlænget levetid på installationer, samt sænke energiforbruget ved at sikre den optimale drift af anlæg. Give brugbare projektdokumentationer, som til enhver tid vil kunne tilvejebringes som dokumentation Yde den rigtige oplæring af driftspersonale/beboerne Sikre grundigt udførte kvalitets og effekt testning af systemerne anvendt på byggeriet, og derved sikre, at ingen komponenter/systemer modarbejder hinanden. Gemme testresultater med henblik på senere forbedringer, eller for at se om ydeevnen har ændret sig eller skal ændres grundet anden anvendelse af bygningens lokaler Hvad kan Commissioning ikke Herunder er listet en række opgaver som Commissioning ikke er omfattet, men mange fejlagtigt tror processen kan udføre. Rette op på uigennemtænkte urealistiske krav og forventninger til bygningen Rette op på et utilstrækkeligt design og/eller konstruktionsbudget Designe bygningen eller de anvendte systemer i stedet for designteamet Opføre bygningen i stedet for entreprenøren Reparere og ændre mangler i byggeriets systemer uden høje omkostninger Drive og vedligeholde bygningen i stedet for driftspersonale/beboere 13

15 Rette op på gennemgående problemer i sidste øjeblik - inden afslutning af byggeriet Med afsæt i ovenstående, skal man således ikke forvente, at man ved anvendelse af Commissioning kan spare og undlade nogle af de normale aktører i byggeriet, for Commissioning erstatter ikke de andre aktører, men er derimod en sideløbende samarbejdspartner. 6.2 Hvorfor Commissioning Kompleksiteten i byggeriet i dag er meget større end for bare år tilbage, og vil med stor sandsynlighed blive øget de kommende år. Med de strammere lovkrav og reglementer, er det vigtigt med en god kvalitetssikringsproces, der gennemgår hele byggeriet og dermed sørger for at afleverede byggeri lever op til bygherres forventning. Figur 4 Kompleksiteten af Tekniske installationer i nybyggeri 17 Illustrationen ovenfor viser nogle af de mange forskellige elementer, der kan forekomme i et nybyggeri i dag, samt hvor meget større kompleksiteten i byggeriet er i dag end for bare få år tilbage. Hvis man ikke har fokus på hele systemer, men kun på de enkelte installationer, kan man hurtigt risikere, at de modarbejder hinanden, og derved skaber et unødigt højt energiforbrug som vil medføre højere driftsomkostninger for bygherren/beboeren. Byggeprocessen i dag er ikke en 100 % kontinuerlig fremgangsmåde, og bliver den nok heller aldrig. Dette kan resultere i et utal af problemstillinger under og imellem design, udførelse, aflevering, drift og 17 Politiken: Staten hæmmer huse med gratis varmeregning juni

16 vedligeholdelse faserne. Derforuden kan nævnes fejl, der er forsaget i designfasen, manglende kommunikation, tågede og uklare ansvarsområder, ændringer i ordrer eller reporterede problemer fra beboerne/bygherren efter overdragelse. Alt dette sammenkogt kan være en medvirkende årsager til forsinkelser og i værste fald store budgetoverskridelser. Fejl i bygningens design kan ligeledes medføre øgede energiomkostninger, grundet fejlprojekteringer på systemer og anlæg. Dette kan i sidste ende reducere bygningens værdi og derved sætte bygherre i en pinagtig situation, i henhold til hjemtagning af lån fra banken. De ikke direkte energimæssige fordele er også en væsentlig del af Commissioning processen, hvis ikke den væsentligste. Det at sikre, at alle systemer kører optimalt med et lavt energiforbrug er naturligvis en stor drivfaktor for at gennemføre Commissioning. Faktisk er det at skabe en ordenligt varme/kuldekomfort og sikre, at den indendørs luftkvalitet er rigtig, en meget vigtig del af at forbedre indeklimaet, som uden sammenligning er en indikator for et bedre arbejdsmiljø. Bedre arbejdsmiljø er lig med højere produktivitet og færre sygedage af brugerne af bygningen. Derudover er det at systemerne kører optimalt og efter hensigten, samtidig med de gennemgår de fornødne eftersyn, med til at sikre en markant længere levetid på installationerne og materialerne i bygningen. Manglende eftersyn og forkert vedligeholdelse er tit skyld i at anlæg går i stykker før tid, og det kan være en yderst bekostelig affære at skulle udskifte sådanne installationer. Dette skyldes nødvendigvis ikke, at bygherren/beboeren ikke vedligeholder systemerne, men ganske enkelt fordi de ikke har den fornødne viden til at forstå, hvornår og hvordan det skal gøres korrekt. Commissioning er og har længe været en del af den produktionsproces, der foregår i den moderne produktions industri. Der er store økonomiske omkostninger forbundet med produkter, der skal tilbagekaldes og/eller laves om grundet fejl, der er lavet under produktionen. Samtidig kan der hurtigt spredes dårlige omtale hvis det rygtes at ens produkter ikke er holdbarer, hvilket kan være utroligt skadelige for virksomhedens omdømme. Det gør det således ekstremt vigtigt for en produktionsvirksomhed at sikre at kvalitetssikringsprocesserne kører optimalt. Resultatet er stort set det samme når man flytter konceptet over på bygninger. I juni 2010 udkom rapporten Måling af svigt, fejl og mangler i dansk bygger udarbejdet af Rambøll for Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) 18. Dens formål var at opgøre omfanget af fejl og mangler i det danske byggeri i perioderne 2002/2003 samt 2007/2008. Resultatet af denne undersøgelse viser, at mange af de samme fejl går igen, hvorfor man må antage, at der er et stort lærings- og forbedringspotentiale for de 18 Erhvervs- og byggestyrelsen: %20publikationer/EBST%20publikationer/M%C3%A5ling%20af%20fejl%20og%20mangler%20i%20dansk%20byggeri.p df 15

17 danske entreprenører. Omfanget af fejl og mangler udgør ifølge rapporten ca. 7 % af værdien af byggeriet, men det betyder dog ikke, at man blot ved at betale 7 % mere kan få dækket prisen på udbedringerne af manglerne. Når bygningen først er taget i brug er det ofte en meget dyr affære at skulle rette op på fejl og mangler. Her kan f.eks. nævnes driftstab, hvis en produktion skal stoppes i forbindelse med udbedringerne, samt eventuel genhusning af beboere, hvis fejlene er så fatale, at de ikke kan bo i bygningen imens udbedringerne bliver lavet. Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri er en anden rapport udarbejdet af Erhvervs- & Byggestyrelsen selv 19. Denne viser at udviklingen i fejl og mangler har været støt faldende igennem årene fra 2001 til 2005, men at der fra år 2005 til år 2008 har været en stagnering. Finn Lauritzen, direktør for Erhverves og byggestyrelsen, har efterfølgende kommenteret på denne udvikling, hvor han forklarer, at tallene fra denne rapport stammer fra en tid, hvor byggebranchen var inde i en højkonjunkturtid med megen travlhed og tykke ordrebøger. Han begrunder således denne travlhed til at være udslagsgivende for omfanget af fejl og mangler, og påpeger, at man i dag, hvor byggeriet er inde i en afmatning grundet finanskrisen, vil se et helt andet billede 20. Finn Lauritzen kan muligvis have ret i mange af sine begrundelser om at det er travlheden i byggeriet der har været udslagsgivende, men det er generelt svært at give en ekstakt begrundelse til stagneringen af fejl og mangler i byggeriet. Måske kan årsagen også være, at vi nu har nået et niveau, hvor vi ikke kan sænke antallet af fejl og mangler yderligere på grund af manglende viden og/eller uddannelse inden for dette område. Essensen af Commissioning er kommunikation og granskning, og god kommunikation er nøglen til et succesfuldt byggeprojekt, med flere beslutningstagere. I en Commissioning dokumenteres alt kommunikation imellem alle aktører, der må være involveret i byggeriet, for på den måde at minimere risikoen for fejl og mangler for eksempel grundet uklarhed om arbejdsområder og fordeling. Granskningen skal sikre at fejl og mangler bliver opdaget og løst så tidligt i processen som muligt, samt at alle systemer og udstyr skal kvalitetssikres/testes for at sikre, at de opfylder kravspecifikationerne stillet af bygherren. Jo tidligere i processen at fejl og mangler opdages - jo lavere er omkostninger, der er forbundet med at få dem løst. Det primære formål er at have fundet eventuelle fejl og mangler, og få fastsat eventuelle uoverensstemmelser i design inden byggeprocessen opstarters. Når først byggeriet er gået i gang er der meget højere omkostninger forbundet med ændringer og udbedringer af fejl, samtidigt med de eventuelle forsinkelser, som det kan medføre. 19 Erhverves- og byggestyrelsen: %20publikationer/EBST%20publikationer/Omfanget%20af%20svigt,%20fejl.%20mangler%20og%20skader%20i%20da nsk%20byggeri% pdf 20 Byggeplads.dk: 16

18 Figur 5 Omkostningsfordeling på en byggesag 21 Figur 5 visualiserer, i hvilke byggeprocesser ændringer vil medføre lavest omkostninger, samt højest omkostninger. Som det ses på figuren skifter omfanget fra lav til høj omkostning, når man går fra den projekterende fase til den udførende fase sammenspil mellem entrepriserne Som tidligere nævnt er kommunikation essentielt for at få et velfungerende byggeri, og det er derfor vigtigt med et godt samspil på tværs af entrepriserne. Det kræver efterhånden en ret effektiv indsats at få entrepriserne til at samarbejde, når man tager de nye bygningers kompleksitet i betragtning. Det er Commissioning processens formål at fokusere på den kommunikation imellem de involverede aktører og sikre, at der er en klar kommunikation imellem alle byggeriets parter. Derudover skal Commissioning sørger for at: Der er en klar ansvarsplacering, så problemer kan blive løst hurtigst muligt Granskning og evaluering af valgte løsninger skal ske så tidligt i forløbet som muligt Viderekommunikere identificeret mål og krav fra bygherren Sikre et fokus på totaløkonomien Lave relevante tests på tværs af entrepriser og leverancer, og sikre, at der er et helhedsperspektiv vedrørende bygningens anlæg 21 Dansk webside om Commissioning: 17

19 Figur 6 Illustration af typisk byggeri uden commissioning 22 Figur 7 - Byggeri med commissioning som lukker hullerne imellem entrepriserne Dansk Webside om Commissioning: 18

20 På ovenstående side er vist to eksempler på byggeprojekter. Det øverste eksempel (figur 6) illustrerer et byggeprojekt uden Commissioning, med ingen eller dårligt samarbejde mellem de forskellige fagentrepriser. Eksemplet nedenfor (figur 7) viser i stedet et byggeprojekt, hvor der er anvendt Commissioning. Her ses hvordan commissioning går ind og udfylder de huller, der måtte være imellem de forskellige fagentrepriser. Hvis ikke Commissioning lukker disse huller vil der være en risiko for at hver entreprise kun udfører sit kontraktmæssige arbejde, og dermed ikke ser udover sit eget arbejde, hvilket kan være medvirkende til, at det overordnerede byggeri ikke opfylder kravene. Derfor er det så nødvendigt, at samspillet mellem entrepriserne er yderst velfungerende for at dermed at sikre den bedst mulige performance af bygningen Bygningens performance Hvad menes der med en bygnings performance niveau og hvordan bliver det målt? Som det er i dag bliver performance niveauet af en bygning målt ud fra bygningens samlede kwh forbrug, og ud fra det niveau kategoriseres energimærkningen 24. Det kan diskuteres om dette er den mest optimale måde at vurdere energimærkningen på. At en bygning har et lavt energiforbrug, er ikke ens betydning med, at den performer godt, for hvis en bygning har et dårligt indeklima, vil det lave energiforbrug egentligt være underordnet, da rammerne derfor vil være uhensigtsmæssige for brugerne. Hvis bygningen ikke performer optimalt kan det have visse konsekvenser for flere forskellige parametre. De forhold, der hyppigst vil kunne påvirke bygningens performance niveau vil for eksempel kunne være: Bygningens energiforbrug Den termiske komfort i bygningen Bygningens luftkvalitet Lys- og akustikniveauet i bygningen Det er således vigtigt, at man har fokus på alle elementer og ikke kun på for eksempel energiforbruget i bygningen. 23 Dansk webside om Commissioning: 24 Energistyrelsen: 19

21 For at en bygning performer optimalt bør alle ovenstående elementer tages i betragtning, og dermed ikke kun energiforbruget, som mange har øget fokus på i dag. Med fokus på alle performance elementer undgår man dermed at ende op med en bygning med et dårligt indeklima, som ofte kan påvirke det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Det er som regel de tekniske faktorer, der er med til at påvirker arbejdsmiljøet, og dermed også brugerne af bygningen. Nedenfor vil kort komme en uddybning af de elementer, der foruden energiforbruget, kan påvirke performanceniveauet i en bygning og hvordan det kan påvirke brugeren negativt, hvis bygningen ikke performer optimalt. Den termiske komfort i bygningen Det termiske indeklima er vigtigt for at brugerne af bygningen kan præstere optimalt. Hvordan bygningens indeklima bør være, er helt og aldeles op til bygningens forventede brug. Stillesiddende arbejde og hårdt fysisk arbejde kræver vidt forskellige klimaer. Indeklimaet skal således tilpasses og reguleres, så det passer brugens behov. Med et dårligt indeklima er der ofte tale om enten en overophedning eller en unødvendig underkøling af bygningens lokaler, hvilket foruden de negative sideeffekter for brugeren vil være medvirkende til et stigende energiforbrug. Bygningens luftkvalitet Det kan virke sløvende på brugeren af bygningen, og derved påvirke produktiviteten/motivationen, hvis man opholder sig i et lokale med et for højt CO 2 niveau grundet dårlig luftskifte. Luftkvaliteten sikres således ved tilførelse af den rette mængde frisk luft i bygningens lokaler. Desuden skal luftskiftet reguleres så det som minimum overholder lovkravene sat i BR10. Lys og akustikniveau Som med luftkvaliteten er det også vigtigt med den rette mængde lys (RA-værdi 25, lysstrøm 26 ). Er der for lidt lys i et lokale kan det medføre træthed, hvorimod for meget lys med en direkte blændende effekt kan det være medvirkende til ubehag hos beboerne/brugerne, eksempelvis i form af hovedpine. Rumakustikken måles i efterklangstid, hvilket betyder den tid det tager for en lyd at aftage 27. Akustikken i bygningen har også en stor betydning for brugenes velbefindende. For mange støjgener kan medføre træthed og koncentrationsproblemer. Ligeledes er der i f.eks. åbne kontormiljøer ofte et 25 Show systems aps: 26 Nordisk Folkecenter: 27 Audiologi.dk: 20

22 dårligt lydniveau, som kan gøre det vanskeligt for kollegaer at kommunikere uden, at det kan være til gene for andre medarbejdere. Derfor bør støjgener så vidt muligt undgås eller minimeres Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse er en anden stor del af at sikre at bygningen performer maksimalt hele tiden, og derved sikre de optimale forhold for brugerne/beboerne. Hvis en bygning har en dårlig drift og vedligeholdelse, kan det resultere i Øget energiforbrug Forringelse af anlægs levetid Nedbrud af systemer og driftstop af anlæg Forringelse af bygningens indeklima Med fokus på de nævnte problemstillinger ved dårlig drift, er det således vigtigt at have velinformerede brugere som kan sikre, at der er en konstant optimal drift- og vedligeholdelse af bygningen. Derfor er det ligeledes vigtigt at have et fokus på totaløkonomien og ikke blot bygningens opførelsesøkonomi, så driften af bygningen ikke bliver en uventet ekstra omkostning for bygherren. Commissioning har som tidligere nævnt fokus på at opfylde de definerede krav fra bygherren igennem hele byggeprocessen. Processen arbejder med et øget fokus på indeklima, energiforbrug, drift og vedligeholdelse, levetiden på systemerne, samt at reducere mængden af fejl og mangler, hvilket alt sammen omfatter områder, der komplementerer hinanden. Igen er det nødvendigt at understrege vigtigheden i samspillet imellem entrepriserne for at få det til at fungere optimalt. Energiforbruget Med det øgede fokus på energiforbruget, er det vigtigt at sikre, at alle systemer i byggeriet, er rigtigt indstillet og kan arbejde sammen. Dette vil opnå den optimale ydeevne og derved det laveste energiforbrug. Drift og vedligeholdelse Driften skal tænkes ind i byggeprojektet allerede tidligt i projektet for at sikre, at der ikke vil opstå dårlig og mangelfuld drift, med højt energiforbrug. Det kan medføre nedsat effektivitet, og endda nedbrud og produktionsstop. Ordentlig drift kræver selvfølgelig også en god vedligeholdelse. Med en ordentlig vedligeholdelse sikre et mindre slid på systemer og anlæg, 21

23 som afspejler sig i lavere energiforbrug og længere levetid. For at kunne opnå dette, kræves et trænet og engageret driftspersonale/brugere. Reduktionen af mængden af fejl og mangler i byggeriet Med en gennemgående granskning og kvalitetssikring allerede tidligt i projektet, sikres reduktionen af fejl og mangler, og derved også de omkostninger, der er forbundet med at udbedre dem efterfølgende. Optimalt indeklima Fokusset på de ovennævnte faktorer, sammenholdt med sammenspillet af systemer og anlæg er essentielt for at kunne opnå det optimale indeklima med så et lavt energiforbrug. 6.3 Delkonklusion Der er utrolig mange fordele ved kvalitetsstyringsprocessen; Commissioning. Formålet med den løbende granskning og kvalitetssikring i Commissioning er at mindske antallet af fejl og mangler specielt i de projekterende faser af byggeriet, hvor det er billigst at rette op og udbedre dem. Derforuden kan Commissioning sikre at anlæg og systemer anvendt i byggeriet samarbejder med det formål at sænke energiforbruget. Man må dog tage som forholdsregel, at så længe man arbejder med mennesker er der en reel risiko for at fejl bliver overset, selvom der er en øget granskning og kvalitetssikring. Formålet med Commissioning er ligeliges at opfylde alle bygherrens krav og forventninger og derved levere et færdigt byggeri, der yder optimalt med lavest muligt energiforbrug fra dag 1. Der bliver med denne proces skabt et fokus på totaløkonomien af byggeriet og ikke kun på opførelsesøkonomien. Derfor har bygherren allerede inden byggeriet går i gang en fornemmelse af, hvordan og hvor mange ressourcer, der skal anvendes på bygningen, når den efterfølgende skal driftes og vedligeholdes. Dette er en proces, der kræver et tæt samspil på tværs af entrepriser, og at alle implicerede parter ved, hvad der forventes af dem. 22

24 6.4 Hvordan benyttes Commissioning Nedenfor vil der tages afsæt i de forskellige faser i Commissioning - fra ide til drift og vedligeholdelse. Commissioning er opdelt i fire faser; Pre-Design, Design, Konstruktion og Idriftsættelse. For en overordnet visualisering er faserne opstillet med nogle af deres overordnede emner, hvorefter hver fase kort beskrives nærmere 28. IDE /PROGRAMFASEN (Pre-Design) Udvælgelse af Commissioning leder Pre-Design fase - Commissioning møde Opstart på udarbejdelse af OPR (Owner s Project Requirements) Udvikle første Commissioning plan DISPOSITIONSFORSLAG PROJEKTFORSLAG HOVEDPROJEKT (Design) UDFØRELSE BYGGELEDELSE (Konstruktion) DRIFT & VEDLIGEHOLDESE (Idriftsættelse) Design fase - Commissioning møde (hvis ikke afholdt i Pre-Design) Udføre Commissioning-fokuseret design gennemgang Opdatere Commissioning plan Udvikle Commissioning krav til div. specifikationer Påbegyndelse af planlægning af kontrol tjeklist, funktions test, system manualer og uddannelseskrav Opstartsmøde Gennemgang af tegninger og tidsplaner Gennemgang af drift og vedligeholdelses manual Udførelse af løbende kvalitetssikring af byggeriet Udfører kontroltjek Udfører funktionalitets test Udarbejdelse af commissioning rapport og system manual Udarbejd en recommissionings plan Godkend og gennemgå oplæring af driftspersonale/beboere Løse udestående idriftsættelsesproblemer Udfører sæsonbestemte udskudte test Udfører en tæt på garantiudløbs gennemgang Idé/Programfasen (Pre-Design) I idé/programfasen også kaldet Pre-design fasen er hovedformålet for en Commissioning at få udviklet et gennemført og dybdegående kravdokument fra bygherren, en såkaldt OPR. OPR er et dokument, der udarbejdes i samarbejde med bygherren, driftspersonale, brugere, og besøgende, det skal formidle de funktionelle krav til byggeprojektet. Derforuden bør OPR en beskrive 28 Scholarship.org: 23

25 bygherrens forventninger til bygningens efterfølgende brug og drift, hvis der f.eks. er planer om en eventuel senere udvidelse af bygningen, krav til materialers kvalitet, projekt plan, krævet dokumentation, begrænsninger og restriktioner, samt forventninger til energieffektivitet og driftsomkostninger. En OPR kan/bør defineres således: Introduktion - Her skal udarbejdes en introduktion, der beskriver og skaber et overblik over projektet og dets omfang, og eventuelt beskrive, hvorfor projektet benytter sig af Commissioning Kritiske punkter - Herunder skal dokumenteres alle de kritiske punkter Commissioning teamet har defineret som værende ekstra vigtige at holde fokus på for at opnå et succesfuldt byggeri General beskrivelse af projektet - Her skal beskrives alt om selve byggeriet, dets eksakte størrelse og indholdet af, hvad byggeriet er inkluderet Byggeriets mål - Der bliver i dette afsnit opstillet nogle målsætninger og kriterier, som er succeskriteriet for byggeriet Funktionaliteten - Under dette afsnit beskrives den forventede brug af bygningen, samt korte beskrivelser af brugen/betjeningen og dets forskellige funktionalitet. Hvis der er planer om senere ændringer i bygningernes brug, så man evt. allerede på forhånd kan forberede hertil, skal dette også beskrives her Brugeren - Afsnittet skal beskrive brugeren af bygningen, hvis der er specielle hensyn/betingelser, som skal tages, samt besøgende og evt. tidsplaner for brugen Budget - Her beskrives det forventede budget for byggeriet, de overvejelser der måtte have været, samt begrænsninger Evaluering - Her opstilles, hvilke kriterier byggeriet vil blive vurderet/evalueret ud fra. Det skal være verificerbare og målbare kriterier - her kunne bl.a. byggeriets evaluerings center(bec) være en aktør Seneste opdatering - Under opdateringer beskrives og dokumenteres de ændringer, der har været fortaget i OPR en i løbet af projektet, samt i hvilke faser af byggeriet, som de er foretaget OPR-dokumentet vil fungere som en tonegivende guide til design, konstruktion og drift af bygningen. Derfor er det vigtigt at Commissioning lederen/teamet allerede er involveret fra starten af denne fase. Det er her Commissioning planen grundlægges. Den skal definere, hvem der deltager i Commissioning processen, samt hvilke krav der er til dokumenter, forudsætninger og aktiviteter. Det er dog for tidligt 24

26 i fasen til at specificere de enkelte emner 100 %, hvilket gør at processen skal ses som en dynamisk plan, der udvikler sig sideløbende med hele byggeriets udvikling. Med udgangspunkt i OPR en udarbejdes et dokument, der indeholder de kravspecifikke designbeslutninger. Dokumentet kaldes BOD 29 (Basis of Design). BOD oversætter så at sige bygherrens krav (OPR) til bygningsdele, og beskriver fremgangsmåden, og paramenterne der er sat for det enkelte projekt. Når der er udarbejdet et ønsket design, granskes dokumenterne af Commissioning teamet, med henblik på at sikre, at de tænkte systemer lever op til bygherres krav etc. Commissioning teamet kvalitetssikre dog ikke alle udregninger og tegninger det er stadigt de enkelte aktørers egen opgave at granske og kvalitetssikre deres eget arbejde inden aflevering Dispositionsforslag/Projektforslag/Hovedprojekt (Design) I denne fase oversættes de kravspecifikke dokumenter til design-dokumenter, og efterfølgende til konstruktions-dokumenter. BOD en som er blevet startet i Pre-design fasen videreudvikles, og sikre dermed at designet opfylder de intentioner, forventninger og krav som bygherren har sat. Der udarbejdes beskrivelser af de ønskede systemer anvendt i byggeriet, som dernæst anføres i BOD. Commissioning teamet laver herefter en driftsorienteret granskning og godkendelse på alle designdokumenter, samt opstart af udarbejdelsen af diverse testparadigmer. I designfasen defineres også den forventede træning til det kommende driftspersonale/beboere Udførelse/byggeproces (Konstruktion) I konstruktionsfasen bliver alle enheder og systemer installeret og Commissioning teamet vil her inspicere, teste og sikre at alt kører efter og opfylder lovkravene, samt kriterierne som opstillet fra bygherres side i kravspecifikationen (OPR). Kvalitetssikringsprocessen vil nu køre sideløbende gennem hele projektet. Den enkelte entreprenør/underentreprenør skal dog stadigt lave sin normale kvalitetssikring og dokumentere at den er udført som aftalt Drift og vedligeholdelse (Idriftsættelse) Den væsentligste del af byggeriet inden aflevering er idriftsættelsen. Her skal det sikres, at alle systemer og enheder i bygningen lever op til og overholder kravspecifikationerne. Igangværende drift 29 Parsons-Brinckerhoff: spx 25

27 og vedligeholdelse, samt eventuelle modifikationer på systemerne skal verificeres, inden byggeriet kan afleveres. At alle systemer er testkørt og indstillet ved afleveringen skal sikre, at der vil være minimale drift og vedligeholdelsesomkostninger fra dag 1. Dette er ofte én af de store oversete faktorer i byggeriet, hvor man ofte først udfører disse tests, når bygningen er taget i brug Guideline Hvordan og hvorledes en Commissioning kan/bør udføres, findes der et hav af metoder til - alle med deres fordele såvel som ulemper. Der er dog lavet forskellige guidelines til at gennemføre en lettere glidende Commissioning. I USA har de blandt andet udviklet ASHRAE Guideline (American Society of Heating, Refrigerating and Air-conditioning Engineers) 30. Den skal hjælpe med at gennemfører en Commissioning proces, med alt hvad der tilhører. ASHRAE blev brugt for første gang i , og er sidenhen blevet opdateret løbende, eftersom man har indsamlet data og erfaringer fra projekter, hvor den er blevet anvendt. Commissioning er i dag langt mere udbredt i USA, hvor bygherrerne virkeligt har fået øjnene op for de fordele som ligger i Commissioning her særligt dens evne til at bygge broer over de huller, der er mellem entrepriserne. Derved skabes en bedre dialog på tværs af fagene, og ved at lukke hullet mellem byggefasen og driften, opnås samtidig et bedre slutresultat. I flere amerikanske stater er det et krav, at der udføres Commissioning. I Californien er det bl.a. et krav på alt nybyggeri. Generelt, findes også forskellige bæredygtighedscertifikater, der kun kan opnås hvis der er blevet anvendt Commissioning i opførelsen af byggeriet. I USA har de bl.a. en LEED certificering 32. I England har de i stedet BRE - i dag kaldet BREEAM 33 certificeringen, som nu er anvendt over hele kloden. I Australien har de et rating system kaldet Green Star 34 og i Frankrig HQE 35. Den australske og franske model, kan sidestilles lidt med den danske passivhus certificering 36, som ikke kræver, at der er gennemført Commissioning. I disse tilfælde vil det dog kunne gøres væsentligt nemmere at opnå de opsatte krav, hvis Commissioning er benyttet. 30 ASHRAE-Guideline: Process.pdf 31 Dansk Webside om Commissioning: 32 U.S. Green Building Council: Green Building Council Australia: 35 Concept Bio: 36 Passivhus.dk: 26

28 Studier og estimater, der er lavet på baggrund af amerikanske undersøgelser, viser at hvis de gennemsnitlige besparelser på de allerede Commissionerede bygninger i USA 37 fortsætter, vil det svare til en årlig besparelse på omkring 30 milliarder dollars i år 2030 (ca. 165 milliarder DKK), hvilket samtidig svarer til en årlig nedbringelse af udledning af drivhusgaser på omkring 340 megaton CO 2 hvert år 38. Dette er naturligvis i et væsentligt større perspektiv end det ville være, hvis man overførte det til danske forhold, men det, blandt mange andre tiltag vil være en stor medvirkende til at opfylde regeringens målsætning om nedbringelse af det danske CO 2 udslip inden Med henblik på også at benytte konceptet på det almene boligbyggeri, vil potentialet givetvis være endnu større. 6.5 Delkonklusion Ud fra den ovenstående analyse, må det konkluderes, at der her er tale om et kvalitetssikringskoncept, der på papiret fungerer rigtig godt. Fremadrettet vil Commissioning kunne være med til at højne niveauet af det danske byggeri, samtidigt med, at det vil kunne sænke energiforbruget i bygningerne, og derved også CO 2 udslippet i Danmark. Konceptet kan bruges på alle former for byggeri, både nybyggeri såvel som eksisterende bygninger, idet det bliver tilpasset de enkelte projekters specifikationskrav. Dét at konceptet allerede er anvendt mange steder i udlandet, skaber mulighed for, at Danmark kan drage nytte af de erfaringer, der allerede er draget gennem de snart 30 år, hvor Commissioning er blevet benyttet og forbedret. Commissioning ville dog være væsentlig nemmere at anvende, hvis der var udarbejdet en helt specifik guideline som alle kunne for enige sig om at benytte. F.eks. hvis man kunne blive enige i kun at benytte ASHRAE eller måske skabe en helt ny og verdensomspændende konceptmodel. Det samme gælder med de mange forskellige bæredygtighedscertificeringer. Når hvert land har sin egen form for certificering, kan det let skabe forvirring omkring de mange forskellige konceptformer - hvilken man skal benytte sig af og hvorfor netop den frem for andre. Der vil dog være visse problemstillinger ved en verdensomspændende guideline, her særligt i form af de geografiske forskelligheder, som der er mellem landende. Det vil kræve, at der udarbejdes en guideline med fokus på forskellige elementer, alt efter hvilken klimazone man befinder sig i. F.eks. vil et byggeri i Nordnorge eller Island kræve langt mere fokus på opvarmning og lys end et byggeri i Syditalien eller Egypten, hvor køling derimod bør være i fokus. En eventuel ny guideline hertil, bør dermed tage højde for forskellige problemstillingsområder alt efter hvor man befinder sig i verden. 37 Her er tale om ikke beboede bygninger, men kun fabrikker, varehuse, butikscentre, etc. 38 e-scholarship University of Californiahttp://escholarship.org/uc/item/7dq5k3fp#page-10 27

29 Nu er begrebet Commissioning blevet forklaret i teorien, men hvordan er det i praksis? Der vil på de følgende sider tages udgangspunkt i danske byggesager, hvor der er benyttet commissioning, og her bl.a. indgå et interview med Utzon centres direktør, der påpeger de daglige problematikker ved et byggeri, hvor drift og vedligeholdelse ikke er tænkt ind. 6.6 Commissioning i praksis i Danmark Commissioning er som koncept ikke så udbredt i Danmark endnu. Der er dog flere og flere, der efterhånden er begyndt at få øjnene op for de positive efterdønninger, som konceptet medfører. Ifølge Erhvervs- & Byggestyrelsen havde regeringen allerede i april 2009 ifølge Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 39 planer om at udvikle en form for standard for Commissioning, i det kommende bygningsreglement. Hvorfor denne udeblev, melder historien desværre ikke noget om, men man må på baggrund af dette forudsætte, at der i den nærmeste fremtid, vil komme en standard for udførelse af Commissioning i Danmark. Der er en udbredt fejlagtig opfattelse af Commissioning konceptet. En opfattelse om, at Commissioning teamet blot er en klods om benet på de udførende aktører, som bliver sænket i deres arbejde på grund af de mange ekstra tests og tjeks, som kan koste unødige penge. For at Commissioning skal kunne komme i betragtning som kvalitetssyringsproces, skal denne tankegang således ændres fra at være en være en proces, der kritiser og hænger aktørerne ud for deres fejl og mangler, til dét som Commissioning egentligt er - en samarbejdspartner på tværs af entrepriser. Commissioning teamet er ikke kun bygherrens hjælper, men derimod alle aktører, der er involveret i byggeriet. De er med til at skabe en bedre kommunikation på tværs af entrepriser og faggrupper, og derved identificere eventuelle problemstillinger inden de opstår. De formår at få en forventningsafstemning af de indblandede aktører, samt skabe en bedre forståelse for bygherrens krav, hvilket er med til at skabe et mere glidende og problemfrit byggeri. Så hvorfor er Commissioning ikke mere udbredt i Danmark? En væsentlig begrundelse kunne være, at der i Danmark mangler direkte dokumentation over konkret udført Commissioning og de efterfølgende besparelser. Som nævnt jf. afsnit 5 - metode & afgræsning, er der fra Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet en rapport, der omhandler Commissioning i Danmark. Rapporten er baseret på baggrund af viden om de to danske butikscentre, Bruuns Galleri i Aarhus opført i 2003 og Bryggen i Vejle opført i Af de 2 butikscentre, er det kun Bryggen i Vejle, der har gennemgået en Commissioning proces under opførelsen. Rapporten opstiller de målbare fordele, der er ved at anvende Commissioning og 39 Regeringen: 28

30 konkluderer en forskel på omkring 40 % i energiforbruget på de to byggeriers årlige energiforbrug 40. På de følgende sider illustreres tabeler, der viser udfaldet af netop denne rapport. Bryggen Bruuns Galleri Location Vejle, Danmark Aarhus, Danmark Størrelse m² m² Åbnings år Antal butikker Cafe/restauranter 2 5 Biografer/teatre 0 1 (2.011 sæder i 8 sale) Anvendte bygningsreglement BR95 BR95 Hovedentreprenør NCC NCC Figur 8 Dataoversigt over de 2 butikscentre 41 Med afsæt i figur 8, ses en stor størrelsesforskel på de 2 butikscentre. Alle udregningerne i denne rapport er dermed beregnet per m², hvorfor det er muligt at sammenstille tallene fra de to byggerier til trods for forskellen i størrelsen. Endvidere er de begge opført til at skulle overholde det samme bygningsreglement og de er begge opført af samme entreprenør, NCC. Figur 9 - Elektricitetsforbrug per m² Danmarks Tekniske Universitet: 41 Grontmij.dk: 42 Grontmij.dk: 29

31 Som det ses ud fra figur 9, der viser el forbruget for de to butikscentre i år 2009, så har Bruuns Galleri til sammenligning med Bryggen, et dobbelt så stort elforbrug i sommerperioden. Man kan antage, at det højere elforbrug i Bruuns Galleri skyldes overophedning, og at den ekstra energi dermed bliver brugt til nedkøling af bygningen for at opnå et ordentligt tempereret indeklima i centret. Om overophedningen skyldes forkert eller dårligt kørende systemer, eller fejl i designet, fortæller rapporten dog intet om. Elektricitetsforbrug per m² 2008(kWh/m²)* (kWh/m²) 2010(kWh/m²)** Bruuns Galleri 45,91 39,07 9,11 Bryggen 27,73 23,31 4,19 Difference i forbrug 40 % 40 % 54 % Figur 10- Elektricitetsforbrug per m² 44 Figur 10 viser det årlige elforbrug per m², hvor det ses, at det gennemsnitlige elforbrug i Bruuns Galleri både i 2008 og 2009 ligger 40 % over Bryggens elforbrug, og helt op til 54 % over i Det udspecificerede forbrug per måned for år 2008 og år 2010 kan ses i bilag 1 og 2. Energiforbrug til opvarmning 2008(kWh/m²)* 2009(kWh/m²) 2010(kWh/m²)** Og varmtvands produktion per m² Bruuns Galleri 10,393 30,195 20,201 Bryggen 11,879 19,775 11,743 Difference i forbrug -14 % 35 % 42 % Figur 11 Energiforbrug til opvarmning & varmtvandsproduktion 45 Figur 11 viser energiforbruget brugt på opvarmning og varmtvandsproduktionen i butikscentrene. Med afsæt i tallene, antages det, at der højst sandsynligt har været en smule indkøringsproblemer i Bryggen, som i 2008 kommer ud med et forbrug, der er 14 % højere end Bruuns Galleri. Årsagen kan eksempelvis være forkert indkørte anlæg, som kan have skabt et unødigt overforbrug. Dette må dog være blevet justeret i år 2009, for allerede året efter er der sket en drastisk ændring i forbruget, og Bryggens forbrug ligger væsentlig under Bruuns Galleris forbrug. 43 * = Kun i perioden fra maj til december 2008 ** = Kun i perioden fra januar til april Grontmij.dk: 45 Grontmij.dk: 30

32 Det månedlige forbrug ses i bilag 3, 4 og 5. Vandforbrug per m² 2008(m³/m²)* 2009(m³/m²) 2010(m³/m²)** Bruuns Galleri 0,165 0,257 0,085 Bryggen 0,091 0,129 0,035 Difference i forbrug 44 % 50 % 59 % Figur 12- Vandforbrug per m² 46 Figur 12 viser vandforbruget i de 2 butikscentre, og her er ligeledes en stor forskel. Bryggen ligger henholdsvis 44, 50 og 59 % under Bruuns Galleris vandforbrug. Det udspecificerede månedlige vandforbrug ses i bilag 6, 7,og 8. Ud fra de ovenstående oplysninger om de 2 butikscentre, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om Bruuns Galleri er et godt eksempel at sammenligne med. Er Bruuns Galleri med afsæt i figur 9-12 virkelig så dårligt et byggeri, eller er eksemplet blot anvendt for at få Commissioning til at tage sig bedre ud end det reelt er i virkeligheden? ELO-sekretariatet ved Teknologisk Institut har i 2010 lavet en undersøgelse, der beskriver det gennemsnitlige energiforbrug for butikscentre i Danmark i Her fremgår det, at Bruuns Galleri ligger væsentligt under gennemsnittet, så selvom undersøgelsen er fra 2005, giver det en indikation af, at Bruuns Galleri har et lavere gennemsnitsforbrug, hvorfor det ikke er et dårligt eksempel at sammenligne med Hvad koster højere effektivitet Med Bryggens betydeligt lavere energiforbrug, må det givetvis også kræve meget mere i drift og vedligeholdelsesomkostninger. På baggrund af den mængde data, der er i rapporten om drift og vedligeholdelsesomkostninger per m², se nedenstående, er der kun sammenlignet data fra år 2009 og D & V Omkostninger per m² 2009(DKK/m²) 2010 (DKK/m²)* 48 Bruuns Galleri 5,62 1,81 Bryggen 5,01 2,03 Difference 11 % -12 % Figur 13 Drift & Vedligeholdelsesomkostninger per m² Grontmij.dk: 47 Danmarks Tekniske Universitet: 48 *kun i perioden fra januar til april

33 Det er svært at skabe sig et præcist overblik over forskellen på de 2 butikscentre på baggrund af data for så kort en periode, men som tallene viser, er der ikke den helt store forskel, når man sammenligner den registrerede data. At forskellen i drift- og vedligeholdelsesomkostningerne ikke er større på de 2 butikscentre, er klart et positivt resultat for Bryggen. Det beviser, at der ikke nødvendigvis behøves at være højere driftsomkostninger forbundet med at have et system, der har en høj ydeevne, end et system, der ikke har. Selvom niveauet er højt, er det beviseligt, at det stadigt kan have et lavt energiforbrug, hvilket også er vist i eksemplerne. Resultaterne i figur 13 viser kun de reelt målbare omkostninger som vedligeholdelse og reparationsomkostninger af bygningernes systemer, som f.eks. ventilation, opvarmning, køling, og den almene bygningsvedligeholdelse. Her er f.eks. ikke medregnet den længere levetid af systemerne og den derved større besparelse, hvilket skal ses som en yderligere positiv effekt, der vil være til Bryggens økonomiske fordel. 49 Grontmij.dk: 32

34 6.7 UTZON Centret Billede 1 - Utzon Centrets facade mod havnefronten, Aalborg I min praktikperiode på 6. semestre, der blev afviklet ved entreprenørfirmaet HP-Byg A/S, blev jeg gjort opmærksom på tilfælde af byggerier, hvor drift og vedligeholdelse ikke har været tænkt ind i byggeriet, og herunder de konsekvenser det har haft på den efterfølgende drift og vedligeholdelse af bygningen. Ét af projekterne var her Utzon centret, der blev færdigbygget i år 2008 på havnen i Aalborg. Utzon centret har været et prestigeprojekt for arkitekterne Jørgen og Kim Utzon, hvor det primære mål har været at bygge noget udsædvaneligt og specielt, som eventuelt kunne blive et varetegn for Aalborg, hvilket det efterfølgende også er blevet. Ved en privat rundvisning på Utzon centret med HP Byg A/S, blev problematikkerne i den daglige drift fremhævet, og ligeledes blev der vagt en undren over, hvordan et prestigefyldt byggeri som Utzon centret, ikke har drift og vedligeholdelse med i overvejelserne under designfasen. I den forbindelse, har jeg efterfølgende taget kontakt til centrets adm. Direktør, Anni G. Walther for at få hendes version af, hvad der skulle have været anderledes under opførelsen af centret, samt få en uddybende forklaring på de problemstillinger de dagligt står overfor. 33

35 6.7.1 Interview Under mit interview af Anni G. Walther gav hun udtryk for mange frustrationer over fejl og mangler i designet, der giver dem problemer i dagligdagen. På de næste sider, vil disse problemer og eventuelle løsninger herpå forklares. Først vil der kort beskrives, hvad Utzon centret er og hvad det bliver brugt til. Utzon centret er mere end blot et museum, hvilket også var arkitektens ønske. Udover 2 udstillingshaller, rummer centret Spidsgatterhallen, værksted for studerende tilknyttet Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, Utzon biblioteket, Utzon Arkivet, Utzon café og restaurant, samt Det Obelske Auditorium, der benyttes til forelæsninger af Aalborg universitet. Byggeriets omdrejningspunkt er Atriumgården, som centret er bygget op omkring. Utzon centret er tegnet af Jørgen Utzon, som selv stammer fra Aalborg og hans søn Kim Utzon. Bygningen, der ligger ved Aalborg havnefront stod færdig i maj 2008, har et areal på m² og kostede 87mio. kr. at opfører 50. Bygningen blev opført for midler indsamlet fra forskellige fonde og donationer, men primært fra den Obelske Fond. De betalte dog kun for opførelsen, hvorfor der ikke blev sat penge af til drift og vedligeholdelse af bygningen, som nu helt og aldeles er pålagt lejerne. I dag er der to lejere og én forpagter. Én lejer til museum og udstilling, én lejer til undervisningslokalerne for Arkitektur og Design, og én forpagter af caféen og restauranten. Allerede her dukker de første problemer op, i og med, at der ikke er installeret separate målere til de forskellige lejere. Derfor bliver forbruget udregnet per m², hvilket er en stor ulempe for museet, der har det mindste forbrug, men det største areal, hvorfor de betaler mere end de egentlig bruger. Et andet problem er den manglende lagerplads og opbevaring i byggeriet, og herunder pladsen til de mest basale ting som f.eks. rengøringsartikler, ekstra møbler osv. Centret har sammenlagt fire små rum under trappen i Spidsgatterhallen, som langt fra dækker museets behov. Her påpeger Anni G. Walther, hvordan det påvirker museet, at de ikke har mere plads til oplagring. De er bl.a. tvunget til at leje lagerplads ude i byen, hvilket både er en ekstra udgift, men også meget spildtid i form af fragt af materialer på tværs af byen. De bliver derfor ofte tvunget til at smide ting ud, som ellers kunne have været genbrugt til andre udstillinger, fordi de ganske enkelt ikke har den fornødne lagerplads, eller fordi det vil koste for meget tid/penge at fragte det til fjernlageret. 50 Byggeplads.dk: 34

36 Billede 2 - Utzon centrets lagerplads under trappen i Spidsgatterhallen Museet har efter ibrugtagning fundet mange fejl og mangler i designet som påvirker den daglige drift og økonomi på Utzon. Én af de større designfejl er dørene i udstillingshallerne, som er så små, at de flere gange har været nødsaget til at afvise, eller gå på kompromis med udstillinger, som ikke har kunnet komme igennem dørene. Dertil hører, at der ikke nogle parkeringspladser til centret, og at dørene til hallerne ligger på en brandvej, hvilket medfører at de gang på gang får parkeringsbøder, når de læsser af og på til udstillingerne. 35

37 Billede 3 - Utzon centret Aalborg- for små indgangspartier til udstillingshallerne Et andet problem er indgangen til centret. Der er kun indgang fra havnefronten, men de fleste gæster ankommer til centret fra bysiden, hvorfor de flere gange dagligt oplever gæster, der ankommer til en aflåst dør, fordi denne indgang virker som den mest oplagte, når man kommer fra byen. At der er flere lejere af bygningen, påvirker også museumsdelen negativt. Arkitektur og Design afdelingen er til benyttelse af de studerende 24 timer i døgnet, hvorimod museet lukker kl. 17. Både indgangen til Arkitektur og Design afdelingen og toiletterne ligger i museets del af bygningen, hvilket medfører, at de studerende skal igennem en del af museets områder for at komme frem og tilbage. Denne aktivitet udenfor museets åbningstid bevirker til et unødvendigt forbrug af vand, varme og el. Museet har i dag ikke de store økonomiske midler til vedligeholdelse, så når/hvis problemerne opstår, bliver disse ofte udarbejdet i form af billige nødløsninger, der ikke udføres som forskrevet. Når der ikke udføres en optimal vedligeholdelse, skubber dette blot problemer for en kort stund, men ender for det meste med at blive en dyr løsning på sigt. 36

38 Ud fra interviewet med Anni G. Walther og herunder de bekrevne problematikker, er det tydeligt, at de største problemer i den daglige drift, er problemer som kunne have været løst allerede i designfaserne. Det er helt klart et prestigebyggeri, men det er uforståeligt, hvordan artikterne har kunnet udelade så mange basale fornødenheder, der påvirker den daglige drift. Bygningens formål var kendt fra starten af, hvorfor det er uforstående, at der i designfasen ikke har været et bedre sammenspil med brugerne af bygningen for derved at afklare og dække behovet bedst muligt. Hvis dette byggeri havde gennemgået en Commissioning proces, ville det have været Commissioning teamets opgave at klarligge alle disse problemer og sikre at: Alle brugers behov ville blive dækket Hver afdeling ville have fået egne toiletforhold Der ville være adskilte målere, så hver lejer kunne stå til ansvar for eget forbrug Brugen af lokalerne er klarlagt, så adgangsvejene ville have fået de rette dimensioner og den fornødne lagerkapacitet Placeringen af hovedindgangen ville ligge hensigtsmæssigt Osv. I bagklogskabens klare lys er det altid nemt at se tilbage og set på, hvordan man muligvis skulle have gjort det hele korrekt, men efter min overbevisning, ville der være mange af ovenstående forhold, der kunne have været forhindret, hvis der havde været en tættere dialog mellem Arkitekten og dem, der reelt skulle benytte sig af bygningen efterfølgende. 6.8 Rentabilitet Commissioning gennemføres med henblik på at bygherrens krav og forventninger bliver fuldt helt til dørs. Udover, at bygherren selv har en enorm stor interesse i at nedbringe sit energiforbrug, så er det også i regeringens interesse, at så mange som muligt vil benytte sig af processen. Prisen for at gennemføre Commissioning er selvfølgelig svingene fra byggeri til byggeri, men nøgletal viser, at prisen ligger et sted imellem ½ og 1½ % af byggesummen 51. Dette må anses for at være en relativt lille udgift i forhold til de forventede besparelser på energiforbruget, samt de store udgifter som man kan risikere at skulle betale for fejl og mangler, der først ses senere i byggeriet. 51 Danmarks Tekniske Universitet: 37

39 Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for en Commissioning er ca. 4 år for nybyggeri og ca. 1 år for eksisterende bygninger. Med den viden fremgår det tydeligt, at det er en god og meget kortfristet investering at benytte sig af Commissioning 52. Når en Commissioning bliver gennemført på et nybyggeri spares der i gennemsnit 13 % på energiforbruget, men her er der kun tale om den målbare besparelse. Derudover kommer besparelserne på diverse driftsforhold, med mindre mandetimer, færre serviceudkald, og længere levetid på installationerne etc. 53 Med afsæt i eksemplet med de to butikscentre, vil besparelserne for Bryggen i Vejle alene i år 2009 være på kwh, hvilket omregnet til kr. vil svare til en besparelse på ca kr., som inden 5års gennemgangen vil give en besparelse på over 4,5 millioner kr. 54. Tallene er beregnet med elpriser fra Energi Nord (februar 2013) med en gennemsnitspris på 240,75 øre/kwh. Prisen på energien må dog antages at have været en smule mindre i år 2009, da elpriserne sidenhen har været stigende, men tallene giver alligevel en god fornemmelse af, hvor mange penge, der er at spare, hvis man sikre sig at systemerne kører efter hensigten. 6.9 Hvem får gevinsten Som nævnt i forrige kapitel får bygherren en stor gevinst ud af at gennemføre Commissioning, både i form af et mindre energiforbrug, længere levetid på installationer og systemer, et godt indeklima med en ordentlig luftkvalitet, samt det rigtige lys og lyd niveau i sin bygning. Derforuden får bygherren et veldokumenteret bevis på, at alle hans opsatte krav i OPR er opfyldt. Ligeledes viser dette dokument, hvilke kriterier systemernes ydeevne har, hvilket også ses som en garanti for, at systemerne i bygningen ikke modarbejder hinanden og bruger unødigt energi. Han får derforuden et velinformeret driftspersonale, der sikre en høj effektivitet på bygningens systemer med et så lavt energiforbrug som muligt. Sidstnævnt, medvirker den optimale drift og vedligeholdelse også til at systemer og installationer får en længere levetid. Entreprenøren/rådgiveren/ingeniøren, der gennemfører Commissioning, får derimod en økonomisk gevinst i form af den tilkøbte ekstra ydelse. Samtidig vil entreprenøren løbende kunne oparbejde en større viden omkring dét at gennemføre en Commissioning, hvilket med tiden kan være med til at 52 Dansk Webside om Commissioning: Elpristavlen.dk: 38

40 højne niveauet af byggeriet, klæde dem bedre på til lignende opgaver, samt gøre dem mere konkurrencedygtige. Der vil ligeledes blive sparet en del mandetimer i form af mindre efterreparationer grundet fejl og mangler i afleveringen, da disse fejl allerede vil blive opdaget i designfasen. Hvis der opstår problemer i løbet af udførelsesperioden, vil Commissioning teamet allerede identificere disse i starten af byggeriet, hvilket medvirker til en hurtig løsning på problemet, og dermed minimere risikoen for at overskride tidsplaner og/eller budget. Endvidere mindskes antallet af efterreparationer i garantiperioden, hvilket igen er mandetimer, der er sparet for entreprenøren. Sidst, men ikke mindst får regeringen en gevinst. Ved anvendelse af Commissioning vil de hermed få en god hjælp til at opfylde sine målsætninger om at nedbringe CO 2 udslippet inden år 2020, og derved overholde de forpligtigelser som de påtog sig ved indgåelsen af kyotoaftalen 55. Hvis alt offentligt byggeri skulle gennemgå Commissioning, ville de årlige besparelser på energiforbruget, ligeledes kunne komme kommunerne til gode - i form af en stor økonomisk gevinst Lovgivning/Lovkrav Der er på nuværende tidspunkt ikke noget lovkrav om, at der skal gennemføres Commissioning ved nybyggeri eller renovering. Sidste gang bygningsreglementet blev revideret til BR10, var det dog forventet, at der ville komme nogle retningsliner og standarder for, hvordan og hvorledes en Commissioning kunne udføres for at sikre det bedst mulige indeklima og mindske energiforbruget. Ud fra de ønskede tiltag, der er beskrevet i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april , må det dog forventes, at der kommer en form for standard, eller i hvert fald mere specifikke retningslinjer for, hvordan en Commissioning bør udføres. I initiativ 5 - Indsats for at sikre indeklima og komfort, står der: Der udvikles en dansk standard for samordnet idriftsættelse (commissioning) af automatik i bygningen. Det skal bidrage til at sikre, at forskellige tekniske installationer ikke modarbejder hinanden til skade for energiforbrug og indeklima 57. Dette beskriver således et initiativ, der tilsyneladende stadigt mangler at bliver ført ud i livet, snart 4 år efter det er blevet vedtaget. Byggerier, der er støttet eller delvist støttet med over 50 % af det offentlige, er underlagt bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejde 58. Denne bekendtgørelse kræver, at der bliver udført dokumenteret granskning, samt dokumenterede tilsynsplaner, men der er heri ingen krav til 55 Wikipedia.org: 56 Regeringen: side Retsinformation.dk: 39

41 hvordan dette skal gøres. Her ses således et potentielt område, hvorpå man kunne gå ind og lovgive om brugen af Commissioning, samtidigt med en guideline for, hvordan den skal/bør udføres. Der er allerede kommet nye krav i Bips beskrivelsesanvisningerne fra maj 2012, som kan anvendes ved Commissioning, i B Disse omhandler bygningsinstallationer, hvori der er opstillet en række paradigmer, forskellige kontroller som kan/bør udføres løbende i byggeriet, samt indreguleringer, prøvninger, og idriftsætning. Det er naturligvis vanskeligt for regeringen at presse nye initiativer ind i en branche, der har været presset helt i knæ, på grund af den finansielle krise, der har hærget landet siden 2008/ Meget tyder dog på, at vi stille og roligt er ved at komme igennem krisen og at der er så småt, er ved at være gang i byggeriet igen. Samtidig er der udsigt til at bolig-jobordningen (håndværkerfradraget) bliver genindført som en del af regeringens vækstplan i 2013 og , hvorfor man kan håbe at den lille, men positive udvikling fortsætter. En forbedret byggebranche giver således en forventning om, at regeringen vil bringe Commissioning ind i det kommende bygningsreglement BR15. Tidspunktet til nye tiltag anses også for at være rigtigt, eftersom byggebranchen ikke er inde i en utrolig travl periode og derfor vil have bedre tid til at bruge ressourcer på skoling, samt sætte sig ind i et nyt koncept og dets krav Fremtiden for Commissioning Med de primært positive sidegevinster, der er ved at gennemføre Commissioning, må det forventes at der i fremtiden vil ses langt flere byggerier opført under konceptet. Commissioning vil nok primært blive udført på byggerier over en hvis størrelse, men med afsæt i den øgede kompleksitet i nybyggeri, de strammere lovkrav, samt dét at entreprenøren opnår øget viden omkring Commissioning, vil med stor sandsynlighed kunne brede sig til almindeligt boligbyggeri. Desuden kan de mange lavenergi-, passiv- og passivplus huse, som er blevet opført, men ikke lever op til bygherrens forventninger, grundet fejlprojekteringer og mangler i udførelsen, også ses som en motivation for at vælge Commissioning. Disse lavenergihuse, er ligeledes byggerier med en forholdsvis stor kompleksitet, som i fremtiden gennem Commissioning, nemmere og med større sandsynlighed, vil kunne blive afleveret mangelfrit og med en drift, der lever op til bygherrens forventninger. Der er dog stadig en del barriere, der skal brydes. Alt for få kender til Commissioning konceptet og dets formål. 59 Bips B1.400 anvisninger, beskrivelser - Bygningsinstallationer 60 Faktalink.dk: 61 Finans.tv2.dk: h%c3%a5ndv%c3%a6rkerfradraget-vender-tilbage.html?forside Børsen.dk: 40

42 Der fremgår specielt en følelse af, at Commissioning teamet er et konstant belastning for byggesagen, og bygherren vil ofte formode, at det som Commissioning indebærer allerede burde være indbefattet i Arkitektens og Entreprenørens arbejde. Man kan således have tendens til at anskue Commissioning som en unødig ekstraudgift, frem for at se de fremtidige positive effekter og den forholdsvis korte tilbagebetalingstid. Man kunne håbe på, at der fra statens side vil blive stillet krav til at for eksempelvis, alt offentligt byggeri skal gennemgå Commissioning, eller at alt byggeri over en hvis størrelse eller anlægsbudget skal gennemgå Commissioning, for derved at tvinge konceptet igennem. På den måde sikrer man også, at aktørerne i byggeriet får oparbejdet erfaring omkring det at gennemføre Commissioning og herigennem få indblik i alle de positive sideeffekter, der følger med. Man kan således håbe på, at dette ville kunne brede sig som ringe i vandet, så den private sektor også ville blive interesserede i at anvende Commissioning. Der vil således hurtigt kunne blive opført en del byggerier, hvorfra man få målbare data og erfaring, med fordele og ulemper, der kan benyttes til at påvise effekten af konceptet og dermed også videreudvikle det. Det er altid svært at spå om fremtiden, men med det voksende fokus på vores energiforbrug, mængden af vores CO 2 udslip osv., vil det være et naturligt skridt, hvis staten strammede op og stillede nogle flere krav i det kommende bygningsreglement med f.eks. brugen af Commissioning. Hvis Commissioning skal slå igennem som lovkrav vil det dog kræve en form for certificering af de firmaer, der udbyder at gennemfører Commissioning. På den måde sikres, at den udførende opgave, bliver gennemført korrekt SWOT Analyse Som afslutning på analysen, vil der nedenfor udarbejdes en SWOT analyse, der skal hjælpe med at fremhæve fordele og ulemper ved Commissioning (styrker, svagheder, muligheder og trusler). Ved hjælp af denne analyse, vil det blive synliggjort hvor og hvad man skal gribe ind med for at gøre Commissioning stærkere end det er i dag. Styrker Sikre en øget kommunikation mellem de involverede parter i byggeriet Hjælpe alle involverede parter med at minimere omkostningerne ved at finde fejl og mangler så tidligt i processen som muligt Sikre at drift- og vedligeholdelsespersonalet kan yde en optimal drift igennem hele bygningens levetid ved hjælp af den udvidede dokumentation med alle relevante informationer om bygningen 41

43 At alle systemer opnår optimalt niveau, sikre lavere energi og driftsomkostninger Mindske antallet af beboerklager samt efterreparationer efter afleveringen, fordi systemerne yder optimalt fra dag 1 Sikre et optimalt indeklima i bygningen Sikre at alle bygherrens krav sat i OPR bliver overholdt Øge sandsynligheden for at byggeriet bliver færdig til aftalt tid, grundet færre ændringer i ordre i sidste øjeblik, samt færre konflikter grundet den bedre kommunikation på tværs af entrepriser Sikre at bygherre identificerer, definerer og dokumenter alle sine krav og forventninger i OPR i målbare kriterier Omkostningseffektiv kvalitetssikringsproces Ser på helheden i bygningen, og laver beregninger og beslutninger ud fra hele bygningens levetid, hvilket er grundlaget for hele Commissioningprocessen Svagheder Bygherren ønsker sjældent at gøre byggeriet dyre end allerede først beregnet Dårlig erfaring med Commissioning, der ikke har givet den ønskede besparelse og derved medført en længere tilbagebetalingstid en forventet Bygherren mener ikke, at det er nødvendigt at betale ekstra for en service, der sikrer et bedre byggeri og slutresultat, da det formodes, at det allerede burde være inkluderet i arkitektens/ingeniørens/entreprenørens pris og opgave Manglende certificering af Commissioning udbydere, hvilket kan resultere i, at virksomheder der tilbyder en Commissioning men egentligt bare yder en billig TAB (test and balancing) og derved er medvirkende til spredning af et negativt omdømme Manglende erfaring og uddannelse i udførelse af Commissioning Stigning i virksomheder der tilbyder commissioning, uden at ville kunne bestå en commissioning certificering og derved vil skade commissionings omdømme som en god kvalitetssikringsproces At det er en ekstra udgift der bliver lagt oven i prisen på byggeriet, og på det grundlag derfor ofte bliver valgt fra Bygninger med lav kompleksitet og mindre systemer har ikke behov for Commissioning Kan forlænge byggeperioden Kan medfører forsinkelser grundet den øgede dokumentation, som kan tage længere tid end forventet hvis der er uerfarne commissioning instanser involveret i byggeriet 42

44 Kræver et samarbejde imellem mange forskellige instanser, hvilket kan blive en merudgift hvis det ikke klart er beskrevet i kontraktmaterialet fra start Muligheder Her menes muligheder hvor det vil være fordelagtigt for byggeprocessen og bygningen at gennemgå en commissioning proces. Ufyldestgørende drift og vedligeholdelsesmanual, træning/skoling af drift og vedligeholdelsespersonale samt systemdokumentation Bygherren er uklar i forhold til krav og forventninger til bygningen Uklare krav og forventninger til bygningens systemers performance niveau Store og komplekse systemer (så som ved hospitalsbyggeri eller laboratorier) Trusler Bygninger med lav kompleksitet og mindre systemer har ikke behov for Commissioning Hvis lovgivningen ikke på sigt vil stille krav om commissioning, er eventuelt = færre byggerier der anvender Commissioning Som det kan ses i ovenstående, er tiden for udførelsen af Commissioning både anført som en styrke og svaghed. Overordnet set, kan Commissioning øge sandsynligheden for, at byggeriet bliver færdigt til tiden. I modsat fald kan Commissioning også skubbe tidsplanen, hvis processen starter for sent i forløbet, og/eller at der bliver fundet for mange designfejl, der skal udbedres inden byggeriet kan pågå. Set med de økonomiske briller er det dog væsentligt bedre at byggeriet bliver forlænget fremfor at der skal laves omkostningstunge ændringer under selve opførelsen eller i værste fald efter afleveringen. Igennem rapporten er Commissioning blevet omtalt meget positivt og virker umiddelbart som en gennemgående fordelagtig konceptmetode at anvende, som SWOT-analysen viser, står Commissioning dog også overfor en del svagheder. De fleste af dem er forbundet med en manglende viden omkring selve Commissioning, samt manglende certificering af konceptet. Så med en bedre formidling og udbredelse af konceptet, samt en eventuel certificering af virksomhederne, der udbyder Commissioning, vil dette formegentlig kunne fjerne en stor del af de svagheder, der præger konceptet i dag. 43

45 7. Konklusion Commissioning er en gennemtestet dialogbaseret kvalitetsstyringsproces, der sikrer at hele byggeriet lever op til bygherrens/brugernes forventninger ved nøgleaflevering. Processen starter i ide- eller programfasen og følger sideløbende byggeriet igennem hele byggeperioden. Commissioning kan med stor fordel benyttes hvis man bygger huse med en høj kompleksitet, som f.eks. nye lavenergihuse, eller store byggerier som hospitaler, laboratorier og lignende. Konceptet vil hjælpe med at få opfyldt kravene til byggeriet, og sikre at bygningen fungerer optimalt fra dag 1. Commissioning bygger bro mellem faserne i byggeriet, samtidigt med at den i den udførende fase ved hjælp af kommunikation og dokumentation, sikre at hullerne imellem entrepriserne bliver lukket, hvilket dermed skaber et mere problemfrit byggeri. I Commissioning processen udarbejdes en OPR, der definerer bygherrens kvalitetsbegreber, krav og forventninger til bygningen. Dette medvirker, at alle involverede aktører er fuldt informerede, og har kendskab til de opstillede krav som gør dem i stand til at praktiserer og udføre det forventede arbejde. Med afsæt i den høje kompleksitet i nutidens danske byggerier, vurderes forudsætningerne for at anvende Commissioning i Danmark som værende rigtig gode. Der flere gode dokumenterede årsager til at benytte sig af Commissioning. Foruden de meste kendte, som sænket energiforbrug og sikret optimal drift og vedligeholdelse, er forlænget levetid på systemer og anlæg, samt god komfort og indeklima, der øger produktiviteten, alt sammen noget, der gavner byggeherren. Foruden bygherrens gevinster, vil anvendelse af Commissioning også komme regeringen til gode. Hvis Commissioning anvendes på offentligt byggeri vil det sænkede energiforbrug skabe lavere driftsomkostninger, hvilket samtidigt vil sænke CO 2 udslippet, som vil gavne Danmark fremadrettet. Commissioning differentierer sig fra andre kvalitetsstyringsprocesser ved at have et øget fokus på totaløkonomien i byggeriet og ikke kun på selve opførelsesøkonomien. Med afsæt i det øgede fokus på totaløkonomien sikrer commissioning, at den efterfølgende drift og vedligeholdelse af bygningen er tænkt ind i byggeriet allerede under designfasen. Commissioning sikrer således en optimal drift og vedligeholdelse af bygningen og dens systemer, hvilket medfører en længere levetid på systemer og anlæg i bygningen, som samtidigt sikrer at systemerne yder optimalt med et lavt energiforbrug. Det vil altid være en skepsis omkring, hvorvidt Commissioning kan betale sig kontra prisen på at gennemføre konceptet, samt hvor stor en efterfølgende økonomisk besparelse, der vil være. 44

46 Commissioning kan for mange virke som en kompliceret proces med alt den ekstra krævede kommunikation og samspil på tværs af fagene, samt den ekstra krævede dokumentation. Hvis Commissioning er udført korrekt, er den dog med til at sikre en mere flydende byggeproces. Commissioning simplificerer byggeprocessen ved at gennemgranske alle problemstillingerne, hvilket sikre, at der ikke er nogen usikkerhed om hvorvidt og hvordan opgaverne skal udføres. Alle ansvarsvejene er klart trukket op, og dette medfører, at alle involverede har et klart overblik over kommandovejene i byggeprocessen. Med afsæt i Commissionings positive egenskaber, er det meget overraskende, at konceptet ikke er mere udbredt i Danmark. Årsagen er sandsynligvis forbundet med den store uvidenhed, der er omkring konceptet. Der er i dag kun meget lidt registreret data på danske byggesager, hvor Commissioning er blevet anvendt, og som derved ville kunne bruges til at påpege de positive virkninger, der er forbundet med brugen af konceptet. Med afsæt i udbredelsen af konceptet i udlandet, hvor Commissioning er blevet benyttet i snart tre årtier, er det dog en oplagt mulighed at trække på deres viden og erfaring, som igennem tiderne er blevet opbygget og forbedret. For at fremme udviklingen af brugen af Commissioning i Danmark, er det således ønskværdigt at staten træder til, ved evt. at lave lovkrav eller stramninger om brugen af Commissioning. Med den viden vi har om konceptet fra udlandet, burde det ligeledes være muligt at udarbejde en form for dansk guideline til udførelse af Commissioning, som dermed kan sikre en korrekt gennemført Commissioning. Hvorvidt Commissioning bliver en fast og certificeret del i den danske byggeproces, som den allerede er i mange andre lande, er i store træk den danske regerings afgørelse. Det afhænger af om der udarbejdes stramninger og lovkrav på Commissioning, og hvornår disse i så fald vil træde i kraft. For afslutningsvis, at konkludere på analysens resultater og dermed besvare rapportens problemformulering, vil hovedpunkterne til at sikre et fejlfrit byggeri, kort opridses. Hvordan sikrer Commissioning et fejlfrit byggeri, der tager højde for en optimal drift og vedligeholdelse, og derved medfører lavere energi forbrug, Fokus på totaløkonomien God, klar og dokumenteret dialog imellem entrepriserne Klare kommandoveje, tvivlspørgsmål mindskes Ekstra gennemgranskning af dokumenter og tegningsmateriale Ekstra kvalitetssikring, og grundig test og justering af anlæg og systemer 45

47 8. Refleksion På trods af flere år i byggebranchen, var Commissioning for blot få måneder siden, et ukendt koncept for mig. Det blev derfor hurtigt interessant at se nærmere på begrebet, og hvad det indebærer. Efter min tid i praktik ved entreprenørvirksomheden HP Byg A/S med tilknytning til en byggeplads, blev vigtigheden i en ordentlig kvalitetsstyringsproces, mig hurtigt bekendt. Tid og penge er altoverskyggende for en byggeproces. Behovet for at synliggøre ansvars- og kommandovejene er således utroligt stort, idet dette kan mindske risikoen for at unødig kommunikationen frem og tilbage vil bremse byggeriet. Med afsæt i mit 3. semester speciale omkring passivplus hus, samt 5. semester speciale omhandlende energioptimering af eksisterende boligmasse, er det blevet mig bevist, hvor stor en energisluger vores bygninger er og derved også, hvor stor en CO 2 synder den danske boligmasse er. Det blev derfor vurderet yderst interessant at arbejde med emnet omkring Commissioning hvis hovedopgave netop er at nedbringe energiforbruget i bygningerne og derved også CO 2 udslippet. Med udarbejdelse af denne rapport har jeg fået en indsigt i en kvalitetssikringsproces, der breder sig over alle byggeriet faser, og set hvorledes et sådant koncept kan påvirke processerne positivt. Det således være yderst interessant at blive tilkoblet en byggesag, der anvender Commissioning, for derved at få afprøvet konceptet i praksis og se hvilke problemstillinger, det vil stå overfor. Under udarbejdelse af rapporten har jeg fået en stor forståelse af, hvor vigtig god kommunikation imellem aktørerne i byggeriet er, for at opnå et optimalt slutresultat med Commissioning. Det er bevist, at det nemt kan betale sig at bruge ekstra tid på at sikre en god dialog og ordentlig dokumentation i starten af byggeriet. Konsekvenserne af ikke at udfører den korrekte granskning og kommunikation skinner særligt igennem på Utzon centret. Interviewet gav mig en stor indsigt i deres daglige problemer, var det overraskende, hvordan ganske små og simple problemer i designet kan påvirke den daglige drift. Dette viser tydligt, hvor vigtigt det er at drage alle brugere ind i projektet gennem hele byggeriet, så man sikre at alles ønsker og behov bliver dækket. Commissioning er blot en ud af mange metoder til at nedbringe mængden af fejl og mangler under byggeriet, og samtidigt være med til at sænke energiforbruget. Det er dog særligt dens evne til at sikre at den efterfølgende drift og vedligeholdelse af bygninger bliver udført optimalt, som adskiller sig fra de andre kvalitetssikringsmetoder. Denne konstatering fangede min interesse, særligt i form af min optagen af metoder til nedbringelse af energiforbruget, og vil fremadrettet stå som rollemodel i mit fremtidige arbejde som bygningskonstruktør. 46

48 9. Kildeangivelse Internetsider

49 Artikler HVAC nr. 1. januar 2011 årgang 47 Commissioning lukker hullet mellem byggefase og drift s skrevet af Ole Teisen Ingeniøren.dk lavenergihuse plages af både overophedning og kolde rum skrevet af Ulrik Andersen d. 27. august 2010 Byggeplads.dk stadig mange fejl i byggeriet skrevet af ukendt forfatter d. 29. juni 2010 Avisen.dk dårlig ledelse giver byggesjusk skrevet af Jens Peter Kildevang d.22. maj 2011 Byggeplads.dk Monument for et ikon skrevet af Morten Lund august 2008 Tv2.dk Tillykke husejer håndværkerfradraget vender tilbage skrevet af Bjarke Hansen d.26. februar 2013 Borsen.dk Håndværkerfradraget kan komme i spil igen af Ritzau d. 16. januar 2013 Politiken.dk Staten hæmmer huse med gratis varmeregning skrevet af Michael Rothenborg d. 24. juni 2010 Andet Regeringen - April 2009 strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger Rambøll for Erhvervs- og byggestyrelsen Måling af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri Erhvervs- og byggestyrelsen Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri ASHRAE Guideline Bips- anvisninger B Bygningsinstallationer Danmarks tekniske universitet Building commissioning Syddansk Universitet Implementering af drift i byggeri 48

50 Figurer Figur 1: Illustration af commissionings indgriben i byggeprocessen Figur 2: Illustration af arbejdsbyrden af commissioning i byggeprocessen Figur 3: Illustration af arbejdsbyrden ved den efterfølgende drift og vedligeholdelse Figur 4: Kompleksiteten af Tekniske installationer i nybyggeri Figur 5: Omkostningsfordeling på en byggesag Figur 6: Illustration af typisk byggeri uden commissioning Figur 7: Byggeri med commissioning som lukker hullerne imellem entrepriserne Figur 8: Dataoversigt over de 2 butikscentre Figur 9: Elektricitetsforbrug per m² 2009 Figur 10: Elektricitetsforbrug per m² Figur 11: Energiforbrug til opvarmning & varmtvandsproduktion Figur 12: Vandforbrug per m² Figur 13: Drift & Vedligeholdelsesomkostninger per m² Billeder Billede 1: Utzon Centrets facade mod havnefronten, Aalborg Billede 2: Utzon centrets lagerplads under trappen i Spidsgatterhallen Billede 3: Utzon centret Aalborg- for små indgangspartier til udstillingshallerne 49

51 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 50

52 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 51

53 Bilag 7 Bilag 8 52