Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. rektor@au.dkl au@au.dk

Transkript

1 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. rektor@au.dkl au@au.dk Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i innovation og teknologiledelse Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 23. juni 2008 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i innovation og teknologiledelse. Uddannelsens formål er at give et solidt grundlag i erhvervsøkonomi til tekniske bachelorer. Alle kurser vil starte på et niveau, hvor viden om erhvervsøkonomi ikke er nødvendig. Uddannelsen ønsker at kombinere teknisk, teknologisk og merkantil viden og fremmer et udbytterigt og dynamisk læringsmiljø, hvor de teknisk uddannede bachelorer kan eksperimentere med kreativitet og nye teknologier og udvikle nye produkter, services og forretninger. Det meddeles hermed, at uddannelsen den 23. juni 2008 har fået afslag på akkreditering, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat samt Aarhus Universitets fremsendte høringssvar af 13. juni Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsen er foretaget på baggrund af fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 1. juli 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: - Kriterium 3 forskningsbasering: Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de erhvervsøkonomiske forskere på et forskningsbaseret grundlag vil kunne sikre, at bachelorernes tekniske kompetencer inddrages i kandidatuddannelsen. - Kriterium 6 Uddannelsesstruktur: Et af uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte er at inddrage den studerendes tekniske baggrund. Det vurderes ikke sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, hvordan det skal fore-

2 gå, eller hvordan de erhvervsøkonomiske forskere vil sikre en sådan inddragelse. - Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil: Det vurderes ikke sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen lever op til kvalifikationsnøglens bestemmelse om, at bachelorens faglige viden skal udbygges. Ligeledes vurderes det ikke sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens 3 og 21, stk. 1 om, at en kandidatuddannelse skal udbygge den studerendes faglige viden og kunnen samt øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer i forhold til bachelorniveauet, da kandidatuddannelsen ikke udbygger bachelorernes tekniske viden. Derudover har Akkrediteringsrådet vurderet, at det ikke gælder, som Aarhus Universitet fremfører i sit høringssvar, at Det Faglige Sekretariats fortolkning er meget snæver og vil gøre det vanskeligt fortsat at udvikle et fleksibelt uddannelsessystem. Akkrediteringsrådet vurderer, at Det Faglige Sekretariats fortolkning ikke går på, at kandidatuddannelsen skal have et væsentligt teknologisk indhold, men at deres fortolkning, på grundlag af Uddannelsesbekendtgørelsen, særligt kræver, at den studerendes faglige viden og kunnen udbygges på kandidatuddannelsen. Helhedsvurdering Som konsekvens af ovennævnte er det Rådets vurdering, at forskningsbaseringen ikke er tilstrækkelig, og det faglige niveau ikke svarer til Uddannelsesbekendtgørelsens krav til en kandidatuddannelse. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 På den baggrund er det Rådets samlede faglige vurdering, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad opfylder kriterierne og derfor må meddeles afslag på akkreditering. Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf. akkrediteringslovens 10 ikke godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

3 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport

4 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Aarhus Universitet, Handelshøjskolen Cand.techn.merc. i innovation og teknologiledelse Master of Science in Innovation and Technology Management Kandidat Samfundsvidenskab Uddannelsens formål er at give et solidt grundlag i erhvervsøkonomi til tekniske bachelorer. Alle kurser vil starte på et niveau, hvor viden om erhvervsøkonomi ikke er nødvendig. Uddannelsen ønsker at kombinere teknisk, teknologisk og merkantil viden og fremmer et udbytterigt og dynamisk læringsmiljø, hvor de teknisk uddannede bachelorer kan eksperimentere med kreativitet og nye teknologier og udvikle nye produkter, services og forretninger. Rapport sendt i høring 6. juni 2008 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2008 Særlige bemærkninger Aarhus Universitet har søgt om titlen cand.techn.merc i innovation og teknologiledelse. Det er en ny titel, som ikke findes i uddannelsesbekendt- 1

5 gørelsens kapitel 6. Den ansøgte titel retter sig mod kandidatuddannelser inden for det teknologisk-merkantile område, som har til formål at kvalificere den studerende til med baggrund i tekniske kompetencer at varetage erhvervsfunktioner inden for innovation, ledelse, værdiskabelse og kommunikation i nationale og internationale virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen er centreret om teknologisk og erhvervsøkonomisk teori, metode og praksis set i et tværvidenskabeligt perspektiv. På uddannelsen sker en specialisering, der tager udgangspunkt i den studerendes tekniske uddannelsesbaggrund (Ansøgning, s. 15). Uddannelsen vurderes på baggrund af denne titels hensigt. 2

6 Faglig vurdering af uddannelsen Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Ifølge Aarhus Universitet vil dimittenderne kunne finde arbejde i små, mellemstore og store virksomheder. De forventes at ville arbejde med skabelse og vedligeholdelse af innovationsmiljø, deltagelse i udviklingsstrategisk planlægning, gennemførelse af udviklingsstrategi og ledelse af specifikke produktrealiseringsforløb. Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen ved at foretage en behovsanalyse. Behovsundersøgelsen viser, at der blandt de adspurgte 257 virksomheder er interesse for uddannelsen. 29,9 % mener, at uddannelsen har stor interesse og 46,7 % mener, at den har nogen interesse. Især større virksomheder viser interesse for uddannelsen. Aarhus Universitet har således sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. Aarhus Universitet har forholdt sig til beslægtede uddannelser på området. På nuværende tidspunkt opnås de kompetencer, denne uddannelse giver, gennem efteruddannelsestilbud som en HD, men det er ikke muligt at opnå kompetencerne ved en kandidatoverbygning. Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra de eksisterende kandidatuddannelser, som ingeniøruddannelser der kombinerer tekniske videnskab med forretningsforståelse. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Aarhus Universitet har dokumenteret beskæftigelsestallene for erhvervsøkonomer og ingeniører og forventer, at uddannelsens dimittender vil have en lignende beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsestallene er høje både for erhvervsøkonomer og ingeniører. Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Vurdering Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad 3

7 ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Begrundelse Undervisningen på uddannelsen vil blive varetaget af Handelshøjskolen, hvis forskningsfelt er erhvervsøkonomiske emner. Det vurderes på den baggrund, at den del af undervisningen er forskningsbaseret, da den tager udgangspunkt i erhvervsøkonomiske emner. Dog har uddannelsen som målsætning at bruge bachelorernes tekniske kompetencer, og det fremgår af fagbeskrivelserne, at dette er udgangspunktet for undervisningen. Det vurderes ikke at være sandsynliggjort, at de erhvervsøkonomiske forskere vil kunne sikre dette, men at det i stedet overlades til de studerende, at sikre koblingen mellem deres tekniske forkundskaber og uddannelsens erhvervsøkonomiske undervisning. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynliggjort, at den del af uddannelsen, der vedrører bachelorernes tekniske kompetencer, er forskningsbaseret. Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at de studerende opnår viden om videnskabelig teori og metode blandt andet i forbindelse med faget Research Methods. Det vurderes, at Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at de studerende igennem deres undervisning opnår erhvervsrettede kompetencer, og at de studerende i uddannelsens fagelementer opnår akademiske fagspecifikke kompetencer, som understøtter de erhvervsrettede kompetencer. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes at være sandsynliggjort, at undervisningen tilrettelægges og afvikles af fastansat videnskabeligt personale, da Aarhus Universitet anfører, at undervisningen udelukkende vil blive udviklet og planlagt af heltidsansatte forskere. Det er ligeledes sandsynliggjort, at tilrettelæggernes og undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at tilrettelæggerne og underviserne er en del af et for uddannelsen relevant forskningsområde. Ifølge Aarhus Universitet er det hensigten, at undervisningen også skal afvikles af de forskere, som er involveret i planlægningen. Dog kan der i enkelte tilfælde blive benyttet eksterne lektorer. Det fremgår ikke, hvem der forventes at varetage undervisningen i de enkelte fag. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Vurdering Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis 4

8 Begrundelse Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der er et bagvedliggende forskningsmiljø bag uddannelsen, som deltager aktivt i internationalt samarbejde og publicerer internationalt. Der er vedlagt CV er for 6 forskere tilknyttet Aarhus Universitet, Handelshøjskolens Institut for Marketing og Statistik eller Institut for Ledelse. Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Aarhus Universitet har i ansøgningen og udkastet til studieordningen redegjort for uddannelsens opbygning, ECTS, moduler, progression og læringsmål for de enkelte fag. Aarhus Universitet har i nogen grad sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte fagelementer. Uddannelsens indhold understøtter således de færdigheder, viden og kompetencer, som uddannelsen samlet skal give de studerende. Dog er et af uddannelsens overordnede mål at inddrage den studerende tekniske baggrund. Det fremgår ikke, hvordan dette skal foregå, eller hvilke muligheder erhvervsøkonomiske forskere har for at sikre en sådan inddragelse. Universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens indhold er afpasset uddannelsens adgangskrav, da den erhvervsøkonomiske uddannelse starter på et niveau, hvor bachelorerne, der alle har en tekniske baggrund, kan deltage. Se dog kriterium 9 vedrørende adgangskravenes betydning for uddannelsens faglige niveau. Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for at læse i udlandet særligt i forbindelse med uddannelsens tredje semester, hvor der er valgfag på uddannelsen. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Uddannelsen kombinerer holdundervisning med casestudier, og det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem overordnede mål for læringsudbytte og undervisningsformen. Aarhus Universitet har på tilfredsstillende vis sandsynliggjort, at der er fokus på undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Undervisningens arbejds- 5

9 former fremgår således af studieordningens fagbeskrivelser. Endelig har Aarhus Universitet på tilfredsstillende vis illustreret, hvordan uddannelsens fysiske tilrettelæggelse tænkes ind i institutionens eksisterende infrastruktur. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Aarhus Universitet har et kvalitetssikringssystem, hvor aftagere inddrages og der anvendes evaluering af undervisning og uddannelser. Kriteriet vurderes derfor at være opfyldt. Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Aarhus Universitet har ansøgt om en ny titel, hvor tekniske bachelorer skal have en erhvervsøkonomisk overbygning med udgangspunkt i bachelorernes tekniske forudsætninger. Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem intentionen i titelforslaget og uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte. Det vurderes at være problematisk for det faglige niveau, at de studerende ikke har nogen erhvervsøkonomiske forudsætninger for at følge kandidatuddannelsens fag. Således indledes uddannelsen med et fag om basal virksomhedsforståelse, og Aarhus Universitet skriver til uddannelsesguiden, at alle fagene kan følges uden forudgående viden om erhvervsøkonomi. Det vurderes, at uddannelsen ikke lever op til kravene i den danske kvalifikationsnøgle. Kvalifikationsnøglen indeholder følgende bestemmelse: Kandidaten skal i forhold til bacheloren have udbygget sin faglige viden og selvstændighed således at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for i såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. (Kvalifikationsnøglen, s. 20) Denne bestemmelse skal læses sammen med uddannelsesbekendtgørelsens 3 og 21, stk. 1, som fastslår, at en kandidatuddannelse skal udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. En kandidatuddannelse skal desuden udbygge de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen i innovation og teknologiledelse vurderes ikke at udbygge bachelorernes tekniske viden, og således øger kandidatuddannelsen ikke de teoretiske og metodiske kvalifikationer i forhold til bachelorniveauet. På den baggrund vurderes 6

10 kandidatuddannelsen i innovation og teknologiledelse ikke at opfylde kriterium 9. 7

11 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Universitetets dokumentation Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Uddannelsens erhvervssigte Aftagere af uddannelsens kandidater er ifølge Handelshøjskolen små, mellemstore og store virksomheder. Behovet er dog størst i store virksomheder. (Ansøgning, s. 3) Se desuden nedenfor under "Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes?" Aarhus Universitet skriver, at "uddannelsens overordnede erhvervssigte er at kvalificere kandidaterne til ansættelse i produktions- og udviklingsvirksomheder, hvor de i kraft af kombinationen af en afrundet teknisk bachelor- eller diplomingeniør-uddannelse og efterfølgende teknologiskmerkantil kandidatuddannelse vil kunne indgå ved løsning af følgende opgaver: Skabelse og vedligeholdelse af innovationsmiljø Deltagelse i udviklingsstrategisk planlægning Gennemførelse af udviklingsstrategi Ledelse af specifikke produkt realiseringsforløb Uddannelsens formål er at forberede de teknisk uddannede bachelorer til ledende stillinger inden for følgende områder: R&D ledelse, teknologiledelse, innovationsledelse, produktudvikling, forretningsudvikling og intrapreneurship." (Ansøgning, s. 3) "Netop kombinationen af en teknisk bachelor eller den klassiske udviklingsbaserede ingeniørprofil og den nye kandidatuddannelse betyder, at virksomheder opnår, at de i én enkelt person både har den tekniske baggrund til at forestå løsning af tekniske aspekter og samtidig kan overskue hele processen frem til forretningsgørelse. I SMV-virksomheder vil kandidaterne kunne udgøre den bærende kraft i selve udviklingsarbejdet og i de store virksomheder, hvor behovet er størst, vil de kunne yderligere kunne lede udviklingsarbejde i afdelinger. I større virksomheder er der behov for at tilføre 8

12 udviklingsprojekterne kandidater, der kan skabe et bindeled mellem udviklings-, produktions og salgsaktiviteter og her vil kombinationen af teknologi- og innovationskompetencer understøtte eksisterende innovationskultur." (Ansøgning, s. 3) Virksomhederne er i forbindelse med behovsundersøgelsen blevet bedt om et statement, der kan begrunde deres interesse for uddannelsen. Blandt de virksomheder der har stor interesse for uddannelsen, begrunder Dansteel sin interesse med: Ingeniører har masser af tekniske færdigheder, men mangel på økonomi i forhold til den store betydning, som økonomien har. Anritsu A/ S begrunder sin interesse med: Teknisk domæne kræver også en del kommercielt arbejde. Der er derfor behov for kommerciel viden. Også bedre for leveranceafdelingen, fordi en sådan uddannet person kan træffe flere beslutninger. Behovsundersøgelser indeholder også udsagn fra de virksomheder, som ikke har interesse i uddannelsen. Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? "Uddannelsen har adskillige gange været drøftet med stor interesse blandt aftagerrepræsentanterne i Handelshøjskolens daværende bestyrelse. Efter fusionen har Handelshøjskolens nye aftagerråd bekræftet sin store interesse for uddannelsen, og fra Handelshøjskolens brede erhvervskontaktflade i øvrigt er der gennem mange år givet udtryk for behovet for et uddannelsesinitiativ på dette område. Der bl.a. fra dette udgangspunkt at uddannelsen er udviklet. Udvikling af serien af uddannelser, der kombinerer en teknisk baggrund med en teknologisk merkantil viden blev diskuteret i Handelshøjskolen med flere erhvervsledere som begrundelse for at fusionere med AU." (Ansøgning, s. 4) Aarhus Universitet har fået foretaget en behovsundersøgelse. Undersøgelsen baserer sig på 257 interviews med virksomheder udvalgt blandt relevante virksomheder med 50 eller flere ansatte. Svareprocenten er på 51. Virksomhederne er blevet orienteret om uddannelsens indhold og faglige profil. Virksomhederne er blevet bedt om at svare på, hvor interessant virksomheden vurderer uddannelsen ved fremtidig ansættelse på en skala fra 1-10, hvor 1 er uinteressant og 10 er meget interessant. Hvis interessevurderingen grupperes i tre kategorier, nemlig Ingen interesse (1-3), Nogen interesse (4-7) og Stor interesse (8-10), viser behovsundersøgelsen, at 29,9 % synes uddannelsen har stor interesse, 46,7 % nogen interesse og 21,8 % ingen interesse. Interessen for uddannelsen er størst blandt virksomheder med mange ansatte, typisk større virksomheder. (Ansøgning, s. 5-6; Bilag 1, s. 2). Aftagerne er blevet bedt om at vurdere de faglige elementer i 9

13 uddannelsen på en skala fra Alle fagene vurderes over 5. Den højeste vurdering er på faget basal virksomhedsforståelse, og den laveste er på faget ophavsret. (Bilag 1, s. 8) Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Oftest opnås lignende kompetencer for tekniske bachelorer ved en HD eller en MBA-uddannelserne. Disse efteruddannelser er bredere tilbud, hvor sigtet er, at give ingeniører med typisk en 5-10 år gammel ingeniøreksamen, en generel ledelsesuddannelse indenfor et af de erhvervsøkonomiske fagområder, ofte fordi udviklingen i jobfunktionerne krævede det, eller fordi adgangskravene til eksempelvis MBA er ledererfaring. (Ansøgning, s. 6) Derudover findes fire ingeniøruddannelser, der inddrager erhvervsøkonomiske emner: 1. Innovation and Business på Syddansk Universitet. 2. Produktudvikling og innovation på Syddansk Universitet 3. Design og innovation på DTU 4. Produktion på DTU og Aalborg Universitet. Fælles for disse fire ingeniøruddannelser er, at de med deres dominerende indhold af ingeniørfaglige fag bevarer deres præg af ingeniøruddannelser gennem hele det femårige studieforløb. Det er Handelshøjskolens vurdering, at disse uddannelser inden for det område, der er Handelshøjskolens faglige felt, hverken i omfang eller faglig dybde kan sammenlignes med Handelshøjskolens uddannelse mht. integration og progression. (Ansøgning, s. 6) Endelig findes den traditionelle erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse, hvor der kan være mulighed for at specialisere sig i samme emner. Forskellen er naturligvis cand.merc. ens mangel på teknisk indsigt, som til gengæld modsvares af en langt bredere erhvervsøkonomisk forståelse i kraft af den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse. Erhvervsøkonomen vil også beskæftige sig med innovation og entrepreneurship, men det faglige udgangspunkt og dermed jobmulighederne vil være anderledes. (Ansøgning, s. 7) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Hvordan understøtter ovenstående behovet for den ansøgte uddannel- Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. Der findes ikke eksisterende uddannelser af denne type, og derfor er det sandsynliggjort tilstrækkeligt, at der er en konkret efterspørgsel, som ikke imødekommes af beslægtede uddannelser. Se ovenfor. 10

14 se? Aarhus Universitet forventer, at uddannelsens dimittender finder job i små-, mellemstore og store virksomheder. I små- og mellemstore virksomheder vil dimittenderne ifølge Aarhus Universitet kunne være en del udviklingsarbejdet, og i store virksomheder vil dimittenderne kunne lede udviklingsarbejdet ved at skabe bindeled mellem udviklings-, produktions- og salgsaktiviteter. Det vurderes, at Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at der er et arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. Aarhus Universitet har foretaget en behovsanalyse, som viser, at 29,9 % af de 257 adspurgte virksomheder har stor interesse for uddannelsen, og at 46,7 % har nogen interesse for uddannelsen. Interessen er størst hos større virksomheder. Således viser behovsanalysen, at flere virksomheder tilkendegiver at have et behov for uddannelsens dimittender. Aarhus Universitet har vedlagt en redegørelse for sit metodevalg i forbindelse med behovsundersøgelsen. Heraf fremgår det, at behovsundersøgelsen er udarbejdet ved, at de adspurgte virksomheder er blevet oplyst kort om uddannelsens faglige profil og faglige indhold. Dermed er undersøgelsen udarbejdet med udgangspunkt i uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte. Aarhus Universitet har i forbindelse med den foretagne behovsanalyse spurgt virksomheder om deres holdning til uddannelsens fag, og de adspurgte virksomheder har på en skala fra 1-10 vurderet alle uddannelsens fag over 5. Det vurderes, at Aarhus Universitet med behovsundersøgelsen har sandsynliggjort en interesse for uddannelsens faglige profil på arbejdsmarkedet. Aarhus Universitet har inddraget Handelshøjskolens aftagerråd, som ifølge ansøgningen har været positive over for uddannelsen. På den baggrund vurderes det, at Aarhus Universitet har inddraget sit aftagerråd og aftagere i udarbejdelsen af uddannelsen, men det vurderes at være uklart, hvordan aftagernes holdninger har påvirket uddannelsens profil og indhold. Aarhus Universitet har dog sandsynliggjort, at aftagerne og aftagerrådet er positive over for uddannelsen. Aarhus Universitet har redegjort for, hvordan den ansøgte uddannelse adskiller sig fra eksisterende uddannelser. Ifølge Aarhus Universitet adskiller uddannelsen sig fra lignende uddannelser, da uddannelsen er et nyt uddannelsestilbud, som ikke findes i dag. Det er i dag ikke muligt for tekniske bachelorer at tage en erhvervsøkonomisk overbygning. Dette er i dag kun muligt ved efteruddannelsestilbud som en HD, men ellers ikke. Der vurderes i dag at være uddannelser, der kombinerer det ingeniørfaglige med det erhvervsøkonomiske, men på denne uddannelse lægges der op til, at dimittenderne ender med to helt separate uddannelsesretninger en teknisk bachelor og en erhvervsøkonomisk kandidat. De ingeniørfaglige uddannelser, der inddrager erhvervsøkonomi, adskiller sig ved at have 90 ECTS teknisk videnskab, hvor denne uddannelse udelukkende har samfundsvidenskabelige elementer. Det vurderes, at Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at der er et behov for en ny uddannelse på området. 11

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Universitetets dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? Hvordan understøtter ovenstående behovet for den ansøgte uddannelse? De senest tilgængelige beskæftigelsestal for nyuddannedes beskæftigelse er fra De viser, at 90 % af de nyuddannede civilingeniører finder beskæftigelse i perioden 4-19 måneder efter afslutningen af uddannelsen. For de erhvervsøkonomiske kandidater er det tilsvarende tal 88 %. (Ansøgning, s. 7) Det må formodes, at kandidaterne fra Handelshøjskolens uddannelse vil finde beskæftigelse på områder, der hidtil er blevet varetaget primært af ingeniører og erhvervsøkonomer. Forventningen må derfor være, at cand.techn.merc.-kandidaterne vil have beskæftigelsesudsigter, der ligner dette billede. (Ansøgning, s. 7) Aarhus Universitet har på tilfredsstillende vis dokumenteret arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Tallene viser, at der er høj beskæftigelse for både civilingeniører og erhvervsøkonomer i sammenligning med det gennemsnitlige beskæftigelsestal for 2005 for nyuddannede (86 % jf. UBST hjemmeside). Aarhus Universitet har på tilfredsstillende vis sat arbejdsløshedstallene i relation til uddannelsens faglige profil. 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Universitetets dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Aarhus Universitet påtænker at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområde ved at lade forskere på Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, varetage undervisningen på uddannelsen. Aarhus Universitet skriver følgende om de kompetencer, uddannelsens dimittender forventes at opnå: Uddannelsens sigte er derfor at styrke de studerendes forståelse af strategier, strukturer, processer, mennesker og kulturer med det formål at kunne udvikle og kommercialisere innovative teknologier og styrke virksomhedernes innovationsmiljø. De studerende forventes således at opnå kompetencer til løsning af følgende opgaver: Skabelse og vedligeholdelse af innovationsmiljø Deltagelse i udviklingsstrategisk planlægning Gennemførelse af udviklingsstrategi Ledelse af specifikke produkt realiseringsforløb Kandidaternes kompetencer er sammensat, således at de både selvstændigt kan gennemføre et produktrealiseringforløb og indgå i større organisationers produkt- og udviklingsafdelinger. (Ansøgning, s. 7). Derudover skriver Aarhus Universitet om de kompetencer, de studerende opnår ved hvert enkelt fag: - Grundlæggende indsigt i virksomhedens økonomiske forhold - Forståelse og udførelse af opgaver i udvikling af nye processer fra ideskabelse til kommercialisering. - Udvikling af en forståelse for hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder (patenter) kan anvendes til teknologiudvikling. - Forståelse for virksomheders interne innovationsperspektiv og -kontekst. - Forståelse for hvilke relevante innovationskilder der eksisterer udenfor virksomheden, og hvordan virksomheden kan løfte disse eksterne kilder til produktudvikling og dermed 13

17 skabe innovation. - Udføre empiriske erhvervsøkonomiske undersøgelser på en gyldig og pålidelig måde. - Udvikling af entreprenøradfærd og start af egne virksomhed baseret på egne forretningsideer. (Ansøgning, s. 11ff) Derudover er et af de overordnede mål med uddannelsen, at uddannelsens skal således ikke kun give de studerende kompetencer inden for bestemte af Handelshøjskolens fagområder den skal noget centralt sikre, at de studerende ser disse kompetencer i sammenhæng med de allerede erhvervede tekniske kompetencer fra bacheloruddannelsen. Man kan derfor her tale om integrerede teknologiske, innovative og erhvervsøkonomiske kompetencer på kandidatuddannelsen i modsætning til adskilte sæt af kompetencer. (Ansøgning, s. 2). De studerende vil fra deres bacheloruddannelse have viden om teknisk videnskabelig teori og metode, og på kandidatuddannelsen vil generelt i fagmodulerne den samfundsvidenskabelige teori og metode være dominerende. Specielt skal naturligvis fremhæves, at Research Methods direkte arbejder med videnskabelig metode i relation til de behov, der er i denne uddannelse. (Ansøgning, s. 8) Af studievejledningens fagbeskrivelser fremgår det, at faget vedrører problemdefinition, forskningsdesign, måleproblemer, dataindsamling og analyser af datamateriale ud fra erhvervsøkonomisk metode. Målet med faget er, at de studerende skal kunne planlægge og udføre kvantitative studier såvel som evaluere kvantitative studier udført af andre (Studieordning, s. 29). I en række af fagene er projektformen den dominerende, og her vil der i forbindelse med projektrapporterne blive arbejdet med samfundsvidenskabelig metode. Den afsluttende kandidatafhandling og vejledningen i den forbindelse vil naturligvis være stærkt metodepræget. (Ansøgning, s. 8). Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Interaktion mellem forskning og praksis Spørgsmålet er ikke behandlet i ansøgning. Se kriterium 6 for at se interaktion mellem forskning og praksis i forbindelse med undervisningen. Hvis ikke det vurderes at være relevant: Spørgsmålet er ikke behandlet i ansøgning. 14

18 Hvorfor? Det vurderes, at Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at de studerende igennem deres undervisning opnår erhvervsrettede kompetencer, og at de studerende i uddannelsens fagelementer opnår akademiske fagspecifikke kompetencer, som understøtter de erhvervsrettede kompetencer (se nærmere under kriterium 6). Desuden har Aarhus Universitet sandsynliggjort, at de studerende opnår viden om erhvervsøkonomisk videnskabelig teori og metode. Handelshøjskolen vil varetage undervisningen. Det vurderes, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at undervisningen vil basere sig på forskning, da der er tale om undervisning i erhvervsøkonomiske emner, som er Handelshøjskolens forskningsfelt. Dog har uddannelsens som målsætning at bruge bachelorernes tekniske kompetencer, og det fremgår af fagbeskrivelserne, at dette er udgangspunktet for undervisningen. Det vurderes ikke at være sandsynliggjort, at de erhvervsøkonomiske forskere vil kunne sikre dette, men at det i stedet overlades til de studerende, at sikre koblingen mellem deres tekniske forkundskaber og uddannelsens erhvervsøkonomiske undervisning. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynliggjort, at den del af undervisningen er forskningsbaseret. Det er ikke behandlet i ansøgningen, hvorvidt de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på interaktion mellem forskning og praksis. Dette spørgsmål kunne have været relevant at behandle. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Universitetets dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Aarhus Universitet skriver følgende: Undervisningen vil udelukkende blive udviklet og planlagt af heltidsansatte forskere, primært fra det under kriterium 5 omtalte forskningsmiljø. Det er desuden hensigten, at også undervisningens afvikling varetages af disse forskere. I enkelte tilfælde kan der dog blive tale om, at der benyttes eksterne lektorer. (Ansøgning, s. 8) De eksterne lektorer vil blive knyttet til forskningsmiljøet, og deres undervisning vil foregå under supervision fra fastansatte forskere. Derudover kan udenlandske gæsteprofessorer blive benyttet. (Ansøgning, s. 8) Det vurderes at være uklart, hvordan de eksterne lektorer vil blive tilknyttet forskningsmiljøet. Det vurderes dog at være positivt, at Aarhus Universitet har en målsætning om at gøre dette. 15

19 Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete Ikke relevant. handlingsplaner, tegner satsningen? Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Aarhus Universitet skriver, at undervisningen udelukkende vil blive udviklet og planlagt af heltidsansatte (se kriterium 5). Det vurderes at være sandsynliggjort, at undervisningen tilrettelægges og afvikles af fastansat videnskabeligt personale. Aarhus Universitet henviser i ansøgningen til kriterium 5, hvor det bagvedliggende forskningsmiljø beskrives. Det er de institutter, der leverer undervisning til uddannelsen. Aarhus Universitet har således sandsynliggjort, at undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er en del af det/de for uddannelsen relevante forskningsmiljøer. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Universitetets dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? Handelshøjskolen skriver: Flere af Handelshøjskolens institutter leverer undervisning til cand.techn.merc.-uddannelsen i Innovation Management, men uddannelsen er i særlig grad knyttet til innovationsmiljøet på Institut for Marketing og Statistik og Institut for Ledelse (Ansøgning, s. 8) Forskergruppen på Institut for Marketing og Statistik og Institut for Ledelse består af: - Professor Christopher Lettl: Formand for teknologi og innovationsledelse på Institut for Markting og Statistik. - Professor Poul Rind Christensen, Institut for Ledelse - Associate Professor Helle Alsted Søndergaard, Institut for Markting og Statistik. - Associate Professor John Howells, Institut for Markting og Statistik. - Assistant Professor Anne Mette Sonne, Institut for Markting og Statistik. - Ph.D Researcher Hirendra Vikram, Institut for Markting og Statistik. 16

20 Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? Institutionens internationale forskningssamarbejde behandles ikke eksplicit i ansøgningen. Af de vedlagte CV er fremgår det dog, at forskerne indgår i internationalt samarbejde. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvordan uddannelsen forventes at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen. Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete Ikke relevant. handlingsplaner, tegner satsningen? Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Der er vedlagt CV er for 6 forskere ansat på Aarhus Universitet, Handelshøjskolen på Institut for Marketing og Statistik eller på Institut for Ledelse. Det er de forskere, der forventes at varetage undervisningen på uddannelsen. Det fremgår ikke af ansøgningen, om der er andre end de 6 forskere, der skal varetage undervisningen, der er tilknyttet forskningsmiljøet. Det må dog formodes, at det bagvedliggende forskningsmiljø består af flere forskere fra de to nævnte institutter. Samlet set vurderes det at være sandsynliggjort, at der er et bagvedliggende forskningsmiljø bestående af aktive forskere. Det vurderes, at Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. Aarhus Universitet har ikke behandlet spørgsmålet i ansøgningen, men det fremgår af de vedlagte CV er, at flere af forskerne indgår i aktivt forskningssamarbejde og publicerer internationalt. 17