Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management

Transkript

1 Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management Adgangskrav Bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Takst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ingen maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen

2 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i jordbrug, natur og miljø Uddannelsen fokuser på samspillet mellem jordbrug og: Klimaændringer, herunder bl.a. lagring af kulstof i jord og jordbrugets udledning af drivhusgasser Vandmiljø, herunder bl.a. jordbrugets næringsstofkredsløb i relation til driftstype. Natur, herunder jordbrugets betydning for flora, fauna og biodiversitet. Naturressourceanvendelse, herunder bl.a. anvendelse af naturressourcerne til non-food og bioenergi. Jordressourcen, herunder bl.a. beskyttelse af jordressourcen mod erosion og jordpakning. Samfund, herunder landbrugets miljømæssige rammevilkår. De studerende vælger på første semester 2 af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. Fagelementerne kobles på andet semester til en jordbrugsmæssig kontekst på et såvel lokalt som regionalt niveau. På tredje semester vælger de studerende fra en pulje af valgfag med hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske fagområde. Uddannelse (ansøgte titel): Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø Universitet: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Sagsbehandling afsluttet: 28. november 2007

3 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Uddannelsens centrale fagområder inden for jordbrug og miljø vurderes at være særligt repræsenteret i Institut for Jordbrug og Miljø (JPM) samt Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) nationale og internationale forskningsaktiviteter. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Flere af de adspurgte kommuner peger på, at der må forventes en stor efterspørgsel efter de kompetencer uddannelsen tilbyder. Primært på baggrund af tre grunde: 1) En generel tendens til at udskifte de nuværende miljøteknikere med akademiker. 2) Der er et generationsskifte på vej, der for alvor vil slå igennem om få år. 3) Der sker en generel opnormering i kommunerne på natur- og miljøområdet. Der er dokumenteret en erhvervsmæssig efterspørgsel efter uddannelsens færdige dimittender. Således har 29 %, af et repræsentativt udsnit af arbejdsgivere på det jordbrugsakademiske arbejdsmarked tilkendegivet, at de helt sikkert eller næsten sikkert vil kunne ansætte medarbejdere med denne uddannelse. Faglig progression Uddannelsen vurderes at have en faglig progression såvel eksternt som internt. Begrundelsen herfor er at der vurderes at være sammenhæng mellem uddannelsens indhold og adgangsgivende kvalifikationer. Samt at uddannelsens indhold er konstrueret på en sådan måde, at de studerende sikres en tydelig faglig profil og særkende. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været væsentlig for indstillingen, at ansøger vurderes at have dokumenteret et samfundsmæssigt behov for jordbrugsakademikere generelt samt sandsynliggjort en relativ stor efterspørgsel efter uddannelsens færdige dimittender i særlig grad fra kommuner, direktorater og styrelser samt landbrugsrådgivningen. På baggrund af det forventede minimumsoptag på 10 studerende, vurderes det dog at være uklart, hvorvidt fagområdet jordbrug og miljø kvalificerer til en selvstændig uddannelse. Til sammenligning er det forventede minimumsoptag på kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab på 8 studerende pr. linje, hvilket i nogen grad signalerer, at den ansøgte uddannelse potentielt kunne være indeholdt som en specialisering i den jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelse. Der vurderes imidlertid ikke at være nogen direkte struktur- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de to nævnte uddannelser, hvorfor uddannelsen som helhed vurderes at have en sandsynliggjort samfundsmæssig relevans. Det har endvidere været centralt at uddannelsen er vurderet som værende forskningsmæssigt forankret i DJF s institutter generelt samt i JPM og DMU i særdeleshed. Enhederne vurderes alle at have en dokumenteret national såvel som international forsknings aktivitet, som omfatter uddannelsens centrale

4 fagområder inden for jordbrug og miljø. Ansøger har ydermere sandsynliggjort at undervisningen varetages af medarbejder, som udover fagspecifikke kvalifikationer også besidder pædagogiske og didaktiske kompetencer. Endelig har uddannelsen en faglig progression såvel eksternt som internt. De centrale argumenter her er for det første at adgangskravet, som omfatter 4 typer af bacheloruddannelser, alle med kvalifikationer inden for kemi, statistik, biologi (klima, jord og vand for geografernes og geologernes vedkommende), er sammenhængende med uddannelsens indhold på første semester. For det andet at de opnåede kvalifikationer på uddannelsens første semester kobles til en jordbrugsfaglig kontekst. Tilvalget af valgfrie fagelementer på tredje semester suppler endvidere uddannelsens øvrige semestre og styrker den samlede faglige profil hos den færdige kandidat. Overordnet set sikrer uddannelsens indhold og konstruktion således de færdige dimittender en tydelig faglig profil og særkende.

5 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Dansk titel: Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø Engelsk oversættelse: Master of Science in Agro-Environmental Management Begrundelse for indstillingen er, at uddannelsens kernefaglighed vurderes at være indeholdt i det naturvidenskabelige videnskabsfelt, hvorfor bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 finder anvendelse. Såvel uddannelsens indhold som dens kompetenceprofil underbygger dette. Således skal de studerende på uddannelsens første semester, udover fagelementerne agro-ecology and environment og agricultural policy, vælge 2 ud af 4 temaer inden for henholdsvis Carbon Cycling and Climate Change, Nutrient Cycling and Environmental Effects, Modelling and Analysis og Fate and Effects of Xenobiotics. På uddannelsens andet semester kobles de foregående fagelementer til en jordbrugsmæssig kontekst i et såvel lokalt som regionalt perspektiv. På 3 semester vælger den studerende 30 ECTS-point fra en pulje af valgfag, som alle har hovedvægten på henholdsvis det biologisk, kemiske og miljøteknologiske samt IT og datatekniske område. Ifølge studieordningen (Bilag 10 s. 1) opnår den studerende endvidere følgende viden og kompetencer: Viden om jordbrugsproduktion. Helhedsforståelse af sammenhænge og processer i agro-økosystemet. Helhedsforståelse for effekter af jordbrugsproduktion på natur og miljø. Viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Kunne vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle metoder til at belyse problemstillinger indenfor fagområdet jordbrug, natur og miljø og herudfra opstille nye analyseog løsningsmodeller. (Ansøgning s. 10) Kunne vurdere biologiske og teknologiske redskaber til løsning af miljømæssige udfordringer indenfor området. (Ansøgning s. 10) At kunne kommunikere faglig viden, videnskabeligt såvel som populærvidenskabeligt. (Ansøgning s. 10) At kunne indgå i og tage ansvar for tværfaglige grupper, der har til opgave at bidrage til bæredygtige løsninger af miljømæssige udfordringer på lokal, regional og global skala samt løsninger af miljømæssige udfordringer i bred betydning på lokal, regional og global skala. (Ansøgning s. 10) Uddannelsen vurderes altså at have jordbruget som sit centrale omdrejningspunkt og derved have sin kernefaglighed på det naturvidenskabelige område, hvorfor den danske titel i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 50, stk. 3 bør være cand.scient. i jordbrug, natur og miljø med den tilhørende engelske oversættelse Master of Science in Agro-Environmental Management.

6 Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse inden for jordbrugsvidenskab, biologi, geologi eller geografi. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxametertakst 3 Begrundelse: Mere end to tredjedele af uddannelsens fagelementer indeholder praktiske øvelser, som antages at være et udtryk for laboratoriearbejde eller lignende. Godt halvdelen af disse fagelementer er endvidere vurderet til at have et grundvidenskabeligt fordybelsesniveau, hvorved de omkostningsmæssigt er kvalificeret til at opnå taxametertakst 3. Derudover indeholder lidt under en tredjedel af uddannelsens fagelementer ingen praktiske øvelser. Fordybelsesniveauet på disse fagelementerne er karakteriseret ved at de studerende skal opnå kendskab til, viden om og forståelse for. De er således vurderet til at have et omkostningsniveau, som berettiger til taxametertakst 1. Sammenligner man endvidere med den generelle indplacering af landbrugsvidenskabelige uddannelser jf. takstkataloget 2008 bør uddannelsen indplaceres til taxametertakst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ikke angivet en maksimumsgrænse for optag. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.