Modul 1. Kommunal byggesag. Bygherrekompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 1. Kommunal byggesag. Bygherrekompetencer 2012-2013"

Transkript

1 Kommunal byggesag Bygherrekompetencer Gruppearbejde af: Christina Rosenlund Knudsen Peter Sahl Jens Krauthammer Søren Odgaard Claus Griepentrog Christian Aagaard Nielsen

2 Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Organisering af bygherreopgave... 4 Bygherrens rolle og ansvar... 4 Bygherrens opgaver Byggesagens hovedforudsætninger Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering Værdier og strategi for håndtering... 7 Værdier: Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan... 8 Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan?... 9 Udredning af interessenter... 9 Hvornår inddrages interessenterne Hvordan inddrages interessenter Hvad kan brugerne påvirke Bæredygtighed i projektet Bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed i skolebyggeriet: Bilagsoversigt: Litteraturhenvisning: Side 2 af 16

3 1-00 Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Bygherrekompetencer Vores projektopgave omhandler planlægning af en ny skole i Skolekøbing Kommune, til drift i år 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er udpeget ligesom skoleledelse og forældregruppe er præsent. Budgettet er fastlagt til 150 mio. ekskl. moms. Der er i forbindelse med byggeriet, stor politisk fokus på overholdelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer samt byggeriets kvalitet. Projektgruppen har ud fra opgavens præmisser, følgende oplæg til projektets gennemførelse: Børn og Unge er den egentlige bygherre men overdrager bygherrerollen til Teknik & Miljø. Byggeriets planlægningsproces ledes af en nedsat styregruppe. Der er stor fokus på risici og interessentinddragelse. Kommunens vision er, at skolen opføres gennem værdibaseret planlægning og på den måde kan være til stor nytte for lokalsamfundet og opfylde nutidens og morgendagens behov. For at sikre en høj grad af bæredygtighed i projektet, både de sociale, miljømæssige og økonomiske forhold, certificeres projektet iht. DGNB. Side 3 af 16

4 1-01 Organisering af bygherreopgave Skolekøbing kommune er organiseret således at Børn & Unge varetager ejer- og bygherrerolle over de bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for de kommunale brugere. (Udvalgsstyremodellen jf. bilag 1-01-a) I forbindelse med opførelse af den nye skole er det Børn & Unge, der er bygherre. Det er aftalt at styringen af byggesagen (Bygherrerollen) er placeret hos Teknik & Miljø, da denne forvaltningsenhed besidder byggetekniske kompetencer og dermed har bedre forudsætninger for at varetage opgaven end Børn & Unge. Det anbefales at bygherreopgaven ikke varetages af et større udvalg da dette vil hæmme beslutningsdygtigheden. Én person i styregruppen bør have bygherrebeføjelser overfor de øvrige parter i byggesagen. Denne person bør være Børn & Unge. Der udpeges en styregruppe til at varetage bygherreopgaven. Styregruppen består af den Tekniske Direktør samt to medarbejdere fra Teknik & Miljø samt direktøren for Børn & Unge. Bygherrens rolle og ansvar Bygherrens vigtigste rolle er at være byggeriets beslutningstager og sikre at der træffes beslutninger om grundlæggende forhold: Økonomi Kvalitet Udformning og arkitektur Byggested Risici Tidsfrister Entrepriseform Organisering De tidsmæssige og økonomiske rammer er fastlagte, idet der er afsat 150 mio. kr. til projektet, desuden forventes skolestart sommeren 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er ligeledes fastlagt og der er nu udpeget en styregruppe. Bygherren skal sørge for at indgå aftale med samarbejdspartnere herunder bl.a.: Bygherrerådgivere. Ingeniører og arkitekter. Juridiske og økonomiske rådgivere. Entreprenører og leverandører. Desuden har bygherren et ansvar iht. arbejdsmiljøloven som ikke kan overdrages til andre. Overordnet set skal bygherren: Udpege arbejdsmiljøkoordinator. Sikre at koordinators opgaver bliver udført. Sørge for anmeldelse til arbejdstilsynet. Bygherrens opgaver Bygherren har en lang række opgaver der er med til at sikre rettidig omhu i planlægningen og styringen af byggesagen. I bilag 1-01-b ses en liste over disse opgaver. Bl.a. er det vigtigt fra begyndelsen at danne sig et realistisk overblik over egen kapacitet, så bygherre kan få planlagt, hvilke dele af opgaven, der skal løse hhv. internt og eksternt. Her skal man overveje om der er den fornødne tid til rådighed hos de medarbejdere der besidder de rette kompetencer. Side 4 af 16

5 Som minimum bør følgende løses i eget regi: Overordnet ansvar for økonomi, tid og kvalitet Udbuds- og kontraheringsstrategi Aftaleindgåelse Håndtering af eksterne interessenter Risikoanalyse Bygherren bærer risikoen ved fx entreprenørkonkurs, prisstigninger, vejrlig, svigt og fejl hvor ansvaret ikke kan placeres andre steder. Bygherren bør løbende overveje risici for, at byggesagen udvikler sig problematisk overskridelse af økonomiske og tidsmæssige rammer. For at imødegå og forebygge dette, bør der tidligt i forløbet udarbejdes en risikoanalyse. Nedenstående er første udgave af risikoanalysen for dette projekt. Risikoanalysen ajourføres og udbygges efterhånden som projektet skrider frem, så man hele tiden er på forkant med de forudseelige risici. Skema over risikoanalyse Risiko Årsager Konse -kvens Budgettet overskrides Sandsynlighed Risikofaktor Foranstaltninger Hvad? Hvorfor? K (1-10) S (1-10) (K x S) Forebyggende Afbødende Nye krav fra bygherre eller brugere opstår under udførelsen Reserver til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelig Koordination og kommunikation mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse, entreprenører og brugere svigter Udsving i konjunkturer medfører forøgede byggeomkostninger Forurenet jord Rammen er lagt på et ufuldstændigt grundlag Bygherre og brugere bliver først klar over hvad de egentlig vil have når de ser projektet 1:1 Man har været for optimistisk ved budgetlægningen Ikke tilstrækkelig klarhed over hvem der skal kommunikere hvad ud til hvem Budgetopfølgning Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Sørg for at trække på erfaringer fra andre skoler og få belyst muligheder og begrænsninger fra starten En del af de uforudseelige udgifter kan måske forudses Økonomiske og tidsmæssige reserver. Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Lav en kommunikations-plan Økonomiske og tidsmæssige reserver. Vanskeligt at forudse Økonomiske reserver Kan ikke forudses medmindre grunden er kortlagt som forurenet eller man har mistanke om at der kan have foregået forurenende aktiviteter på grunden Undersøg om grunden er kortlagt og om der tidligere har været forurenende virksomhed på grunden. Økonomiske og tidsmæssige reserver. Fortidsminder Vanskeligt at forudse Tidsreserver! Problemer ved Foretag geotekniske fundering undersøgelser Der er ikke lavet tilstrækkelige undersøgelser Der må findes ny (ofte dyrere funderingsform) Høj score i konsekvens peger mod en afbødende foranstaltning, mens høj score i sandsynlighed peger mod en forebyggende foranstaltning. Side 5 af 16

6 1-02 Byggesagens hovedforudsætninger. Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering. Byggesagens hovedforudsætning: Planlægningen af byggeriet skal baseres på en nøje overvejelse om bygningens nytte for brugerne og sammenhæng med lokalsamfundets behov for undervisning, kultur, fritid m.m. Kommunens vision: For den, der ikke kender sin havn, er ingen vind gunstig Seneca, Romersk Filosof. En vision er det mål, hvor man gerne vil hen. Visionen behøver ikke at være realistisk i den forstand, at den beskriver noget, der med sikkerhed kan opnåes. En god måde at beskrive en vision på er, at den er uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. En vision er altså en rimeligt klart beskrevet fremtidig tilstand, som det kræver en væsentlig indsats for at opnå. Vision for skolens fysiske rum: Et byggeri der målrettes på de fremtidige brugere og opfylder de nuværende behov. Fleksible bygningsmæssige rammer, der er indrettet på at skabe et godt læringsmiljø, sikre et sundt arbejdsmiljø og give et aktivt samspil mellem pædagogik og arkitektur. Kommunens værdi: Hvad er værdi, og hvis værdi? Værdiopfattelsen er subjektiv og skifter over tid. Der er ikke nogen generel definition af værdier. Værdier kan kun forstås i deres kontekst. Værdier "oversættes" gennem dialog, så alle forstår, hvad en værdi står for, og hvordan den kan blive en del af hverdagen. Værdigrundlag er forudsætninger og sigtepunkter for: At sikre den kvantitative og kvalitative udvikling af skolens fysiske rammer og arkitektoniske standart. At sikre, at skolens bygninger og rammer spiller en aktiv rolle I løsningen af den samlede kommunale opgave på børne og unge området. At sikre et godt arbejdsmiljø for alle. At der etableres et udviklingsmiljø for skolebyggeriet, der bygger på ny viden om samspillet mellem pædagogik og skolebygning. At der gennemføres værdibaseret planlægning, hvor bygherren fører en dialog med brugerne og interessenterne om opfyldelse af deres værdier. Plan for opfølgning: Som værktøj for opfølgning og evaluering på projektets værdier skal projektleder og projektgruppe foranledige udarbejdelse af en interessentanalyse med tilhørende beskrivelse af succeskriterier for de enkelte interessenters værdier, vægtet op mod Kommunens værdigrundlag for projektet. Interessentanalysen skal udføres adskillige gange i løbet af projektet, og løbende evalueres. Bl.a. udføres den som en del af planlægningsworkshoppen i begyndelsen af projektet. Men det er vigtigt, at projektgruppen jævnligt justerer interessentanalysen, da interessenter skifter position og nye dukker op, som projektet skrider frem. Side 6 af 16

7 1-03 Værdier og strategi for håndtering Værdier: Det er vigtigt for Teknik & Miljø at værdierne bliver synlige, så alle er klar over hvilke værdier der lægges vægt på i projektet. Projektets værdigrundlag opdeles i procesværdier og produktværdier. Værdierne tilrettes efterhånden som de forskellige interessenter inddrages i processen. Værdierne skal fastlægges tidligt i forløbet, således at de er afgrænset og præciseret for alle interessenter. Procesværdier: At projektets fremtidige brugere føler ejerskab for projektet. At ansvar og opgaver er klart fordelt, så alle procesdeltagere kender egne og andres roller i sagen. At interessenter inddrages i processen på det tidspunkt, hvor det skaber mest værdi for projektet. At projektet og processen evalueres og registreres løbende, så Teknik & Miljø kan samle erfaringer til fremtidige projekter. At Teknik & Miljøs egen organisation styrkes og får udvidet sit erfaringsgrundlag. At der følges op på økonomien i hele processen. At der er fokus på sikkerheds- og sundhedsarbejdet i både projekteringsfasen og udførelsesfasen, således at arbejdsulykker undgås. Produktværdier: At økonomien overholdes. At de tidsmæssige rammer overholdes for hver fase i projektet. At kvaliteten af materialer er i top. At økonomien til drift og vedligehold er lav. At skolen kan certificeres iht. anerkendt bæredygtighedsordning. At skolens faciliteter kan bruges af forskellige foreninger efter skolens åbningstid, af hensyn til foreningslivet i lokalområdet. At arkitekturen tilpasses omgivelser og understøtter bygningens funktioner og læringsmiljø. At skolens indretning giver mulighed for fremtidige ændringer f.eks. ændringer af størrelserne på klasselokalerne. At byggeriet afleveres med nul fejl og mangler. Funktionsbeskrivelse Som præcisering af værdierne skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse der konkret beskriver de funktioner der skal understøttes med det nye byggeri. Disse krav bør omhandle arkitektur, materialevalg, arealer m.m. kan eventuelt udarbejdes i form af et rumprogram. Programmet skal udarbejdes i samarbejde med interessenter og projekterende i den indledende fase. Side 7 af 16

8 1-04 Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan Bygherrekompetencer Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Side 8 af 16

9 1-05 Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan? Udredning af interessenter Interessenternes interesser i, og formål med deres deltagelse, må udredes tidligst. Det er formålstjenstligt at kortlægge interessenterne i to helt overordnede grupper! Gr. + (gruppe plus) -Dem der ønsker byggeriet. Til denne gruppe hører alle dem, som vil have glæde og gavn af skolebyggeriet og som derfor grundlæggende ønsker dette og vil bidrage positivt til realiseringen. I denne gruppe er der interessenter, der har modstridende interesser, der til tider modarbejder hinanden, skønt de alle vil realiseringen. Men de vil det på hver deres måde, og med forskellige metoder, systemer og koncepter. Eksempel herpå kan være Teknik & Miljø og Skoleledelsen. Gr. (gruppe minus) -Dem der vil undgå det/ begrænse det. Til denne gruppe hører alle dem, som vil modarbejde eller begrænse realiseringen af skolebyggeriet. Bl.a. fordi de varetager andre interesser som kolliderer med dette projekt. Grunden til denne 1. gruppering er, at få afdækket de interessenter, der skal inddrages hurtigst muligt, for at undgå spildt arbejde på urealiserbare projekter. Det er dem med myndighed! Herefter kan interessenterne underinddeles, så deres interesse synliggøres. Alt dette er opstillet i et skema der giver overblik og mulighed for at trække relevante data ud. Side 9 af 16

10 Gr + Gr. - Ejere & beslutningstagere Brugere Drifts-ansvarlige Planlægningsproces Byggeproces Design Indretning Styregruppe Byggeudvalg Brugergruppe Skema over interessenter: Interesser Bygherrekompetencer Funktionsgrupper Interessenter Byråd X X Børn & Unge X X X X Teknik & Miljø X X X X X Skoleledelsen X X X X X X Tekniske Myndigheder X X X X Naturforening X X X X Lærere - Nye X X X X X Lærere - gamle X Elever X X X X Forældre X X X X Undervisningsministeriet X X X Naboer X X Lokale foreninger X X X X Lokalråd X X X X Overblik over interessentgrupper Hierarkisk Interessent Funktion Består af Byråd Bevillingsmyndighed. Folkevalgte politikere. Børn & Unge Forvalter byrådets bevilling. Politisk udvalg og direktør for Børn & Unge Styregruppe Ansvarlige for skolebyggeriet og Teknisk Direktør og Direktør for Børn & Unge Byggeudvalg Brugergruppe (r) Høringsgrupper skoleudvalgets arbejdsgruppe Ansvarlige for planlægningen og udførelsen af skolebyggeriet. Er styregruppens arbejdsgruppe Brugere af skolen, som har erfaring og viden om deres fags udfoldelse i skolen. Interessenter som skal høres og inddrages pga. deres perifere og ikke direkte interesse. 2 byggesagkyndige fra Teknik & Miljø. Teknik & Miljø Skoleledelse. Både skole og SFO Lærere og pædagoger Administrationen Elever & Forældre Servicefolk (rengøring og pedel) Naboer. Leverandører. Renovation Rådet For Større Færdselssikkerhed Side 10 af 16

11 Hvornår inddrages interessenterne På baggrund af omstående grundige udredning af interessenter og deres interesser, kan deres deltagelse planlægges. Pos Fase Interessent/ gruppe Aktivitet A ANALYSE Børn & Unge Rapport om muligheder og økonomi B IDÉ Børn & Unge Igangsætter ANALYSE af muligheder B1 Udredning interessenter Høringsgruppe Afdække muligheder og begrænsninger for projektet realisering. C PROGRAMMERING C1 Forprogram Styregruppe Afdækning af de overordnede emner for en ny skole. C2 Workshop/ orientering Skolens ledelse inkl. SFO Hente inspiration på andre skoler. Brainstorm og opsamling: Hvordan kan en ny skole underbygge den nye pædagogiske vision? C3 Program Byggeudvalg Fastlæggelse af byggeprogram. Afholdelse af workshop C4 Workshop 1 Byggeudvalg Ledelse og arkitekter i workshop. Finde fysiske rum for ledelsens pædagogiske vision. C5 Workshop 2 Skolens ledelse og Forældrebrugergruppe Konkretiseret fysiske rum og logistik, ift. den pædagogiske vision. C6 Dispositionsforslag Byggeudvalg Disponering af byggeriet. Budgetlægning Tidsplan Indstilling til styregruppen. C7 Høring Høringsgrupper Modtage kommentarer til projektet C8 Workshop Brugergruppe Anvendelse af udearealerne, set i sammenhæng med den pædagogiske vision og det faglige læringsmiljø. IKKE AKTUELT I DENNE OPGAVE. Afhænger af skolens ansættelser og videre proces. Hvordan inddrages interessenter Interessentinddragelsen antager forskellige former, alt efter, om de er beslutningstagere, brugere eller perifere. Beslutningstagerne inddrages som sparringspart der opsætter mål og midler. Brugergrupperne inddrages i info-møder, workshops og som sparringspart. Men altid vidende, at de ikke har beslutningskompetence. Deres indsats og påvirkningsmulighed skal altid nærmere defineres, for at modvirke, at disse går ud af en gal tangent, hvor deres indsats ikke agtes. Høringsgrupper informeres og opfordres til at give deres mening til kende. De skal have feedback på deres engagement, ligesom de skal vide, med hvilken vægt deres mening slår igennem. Side 11 af 16

12 Hvad kan brugerne påvirke I sagens natur kan de påvirke alt, fra og med de kommer ind i projektet. Men deres opgave skal defineres til at omhandle nytteværdien. Dvs. deres fokus og deres direkte påvirkning går på, den sociale og arbejdsmæssige situation og mulighed. Heri, hvordan rums afhængigheder og brug er optimal. Altid bør interessegrupperne bistås af en professionel rådgiver, der kan guide og fører grupperne ind i problemstillingen, opgaven eller emnet. Side 12 af 16

13 1-06 Bæredygtighed i projektet I dag findes der utallige måder at måle bæredygtighed på. Det kan være ud fra et ønske om at nedsætte udledningen af CO 2, hæve det sociale miljø og mindske anvendelsen af miljøfarlige stoffer. Der er danske ordninger, som tager højde for specifikke krav, der bliver stillet af myndighederne, og der er internationale ordninger, som er verdensomspændende, men sværere at tilpasse de danske forhold. Bæredygtighedsbegrebet Our Common Future (Vor Fælles Fremtid), af de fleste kendt som Brundtland-rapporten, blev udgivet i 1987 og er resultatet af et arbejde udført af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (WCED). Rapporten præsenterer en tilgang til begrebet bæredygtighed, som favner både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. I denne rapport står bl.a. følgende: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Gro Harlem Brundtlan 1987 Brundtlandrapporten Disse vise ord kan deles op i flere kategorier: 1. Social bæredygtighed handler om at skabe hensigtsmæssige områder og bygninger, som får os til at føle os bedre tilpas. 2. Miljømæssig bæredygtighed handler om at bygge og renovere områder og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. 3. Økonomisk bæredygtighed handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Hvis disse 3 punkter kombineres med optimale byggetekniske og teknologiske forhold samt en gennemarbejdet procestænkning opnås de bedste forudsætninger for den højeste grad af bæredygtighed i projektet. (Se bilag 1-02-a for en uddybning af begrebet bæredygtighed) Bæredygtighed i skolebyggeriet: I det kommende skoleprojekt er der flere værktøjer der kan anvendes i forhold til at måle bæredygtigheden i projektet. 1. Breeam Building Research Establishment Environmental Assessment Method - en engelsk model fra LEED Leadership in Energy and Environmental Design En amerikansk model fra DGNB Deutsches Gesellschaft fürnachhaltiges Bauen En tysk model fra HQE - Haute Qualité Environnementale - en fransk model fra Disse 4 værktøjer er alle mere eller mindre internationale anerkendte ordninger. (Se bilag 1-02-b for en gennemgående vurdering af disse 4) Herhjemme har vi Svanemærket og Blomstermærket som er de officielle danske miljømærker. De mærker de enkelte produkter i forhold til: 1 Projektgruppen er bekendt med, at DGNB primært anvendes på kontorbyggeri, men vælger at gøre den forudsætning, at systemet også i fremtiden vil blive tilpasset så det også gælder bl.a. skolebyggeri. Side 13 af 16

14 At mindske energiforbruget gennem krav til produktionen. At mindske udledningen af giftige og andre forurenende stoffer i miljøet ved at mindske brugen af disse i produktionen. At fremme sikkerhed og eliminere sundhedsrisici i indeklimaet ved at mindske brugen og afgasningen af farlige stoffer i materialer og i det færdige produkt. Valg af parametre og ordning: For at finde grundlaget for valg af ordning må alle væsentlige faktorer findes. Den pædagogiske og læringsmæssige tilgang til valg af bæredygtighedsprincipper er meget væsentlig. Andre faktorer er skolens målsætninger om at optimere lys, lyd og arbejdsmiljø. Geografisk placering, det sociologiske aspekt og hele tilblivelsesproces-sen er vigtige faktorer. Ligeså er det økonomiske overblik i anlægsfasen og den fremtidige drift - også de næste mange år ud i fremtiden. De tre hovedpunkter i bæredygtighedsprincippet er social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed, og de bærer samlet set alle disse elementer i sig og vil kunne sikre et godt læringsmiljø mange år ud i fremtiden. Herover er vist nogle gamle principper for bæredygtighed. Ud fra de oplistede mulige parametre og med de enkelte certificeringsordningers forskellige evne til, at tilpasse sig den aktuelle byggesag, er det derfor projektgruppens klare indstilling, at der arbejdes videre med at få kommunens nye skolebyggeri certificeret efter DGNB-ordningen for opnåelse af sølv. Denne ordning er netop oversat til dansk og til danske begreber, herunder byggestil og metode. Bag ordningen står Green Building Council Denmark. DK-GBC er en uafhængig non profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Se mere på GBC.dk (Se bilag 1-01-c for en artikel om DGNB) Side 14 af 16

15 Parametrene i DGNB, samt deres indbyrdes vægtning Økonomien: En DGNB-certificering til sølv vil give en beregnet meromkostning i anlægget på 4-5 % i forhold til standard byggeri efter BR10 krav. Den procentielle meromkostning skønnes at være mindre såfremt det ønskes at byggeriet skal leve op til 2015 krav. I disse meromkostninger er indeholdt udgifter til øget fokus og optimering vedrørende energiforbrug og fremtidig drift. Samtidig er der som en del af certificeringen indbygget en totaløkonomisk oversigt, som giver et overblik over de samlede udgifter der vedrører bygningen i de næste 50 år. Certificeringen tager endvidere hensyn til brugerens trivsel og sundhed, hvilket reducerer sygdomme og omkostninger der er forbundet med disse betragteligt. (Se bilag 1-02-d med en skala for DGNB guld, sølv og bronze) Side 15 af 16

16 Bilagsoversigt: Bilag 1-01-a 1-01-b 1-02-a 1-02-b 1-02-c 1-02-d Bygherrekompetencer Kommunernes organisering ved drift og opførelse af bygninger Liste med bygherrens opgaver Begreber om bæredygtighed - Introducerende artikel om bæredygtighedsbegreber med fokus på de overordnede begreber svag og stærk bæredygtighed. Af Søren Steen Olsen, futurist and partner House of Futures Bæredygtigt byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Af Harpa Birgisdottir, Klaus Hansen, Kim Haugbølle, Peter Hesdorf, Ib Steen Olsen og Simon Mortensen Grønt stempel til byggebranchen. Af Signe Pedersen JP Erhverv Uddrag af Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Af Harpa Birgisdottir. Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Litteraturhenvisning: BV08 Bygherrevejledningen af 2008 Projektledelse overblik og indblik af Flemming Ettrup, Erhvervsskolernes Forlag, 1. udgave, 1. oplag Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen, Folkeskolerådet Undervisningsministeriet maj 2000 Brugernes behov er visionen for samarbejde, Byggeindustrien Byggeforum august 2007 Datablad vedr. bygherrerådgivning. Kuben Management KM Version 2,0 Side 16 af 16

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder UDKAST 26-06-2014 Forord Denne folder er udarbejdet på basis af en serie workshops om Udbud & Bæredygtighed, som blev afholdt i Innobyg udviklingsprojektet

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Projektstyring. Dag 3

Projektstyring. Dag 3 Akademifaget Projektstyring Dag 3 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Analyse Projektmandat Mål delmål Produktbaseret planlægning

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden Fig. 12.1 Værdikædens datastyring internt og eksternt. 1. Formulerings- og analysefase 2. Planlægningsfase 3. Udvælgelses-/beslutningsfase 4. Informationsfase 5. Implementeringsfase 6. Opfølgnings-/kontrolfase

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

(virksomhed) (projektnavn) (måned år)

(virksomhed) (projektnavn) (måned år) Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Bilag 1 Månedsrapport Månedsrapport nr. (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Bilag 1

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS Medlemsmøde LCDK og DFM Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS I:\sag\25\302.20\lci\ 1 Hvad handler det hele om? Mennesket max Værdi Produktivitet

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14

Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14 Side 1 af 5 Referat fra bestyrelsesmøde i ledersektionen 8. november 2013 kl. 10-14 Tilstede: Anders Fløjborg, Helle Christoffersen, Anne Steenberg, Jeppe Bülow Sørensen, Rikke Rødekilde og Charlotte Holmershøj

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Byggestyringsregler 2011

Byggestyringsregler 2011 Byggestyringsregler 2011 Byggestyringsregler - 2011 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund... 2 3. Formål... 2 4. Anvendelsesområde... 3 5. Kompetence og opgavefordeling... 3 6. Administrative regler og

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere