Modul 1. Kommunal byggesag. Bygherrekompetencer

Transkript

1 Kommunal byggesag Bygherrekompetencer Gruppearbejde af: Christina Rosenlund Knudsen Peter Sahl Jens Krauthammer Søren Odgaard Claus Griepentrog Christian Aagaard Nielsen

2 Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Organisering af bygherreopgave... 4 Bygherrens rolle og ansvar... 4 Bygherrens opgaver Byggesagens hovedforudsætninger Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering Værdier og strategi for håndtering... 7 Værdier: Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan... 8 Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan?... 9 Udredning af interessenter... 9 Hvornår inddrages interessenterne Hvordan inddrages interessenter Hvad kan brugerne påvirke Bæredygtighed i projektet Bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed i skolebyggeriet: Bilagsoversigt: Litteraturhenvisning: Side 2 af 16

3 1-00 Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Bygherrekompetencer Vores projektopgave omhandler planlægning af en ny skole i Skolekøbing Kommune, til drift i år 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er udpeget ligesom skoleledelse og forældregruppe er præsent. Budgettet er fastlagt til 150 mio. ekskl. moms. Der er i forbindelse med byggeriet, stor politisk fokus på overholdelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer samt byggeriets kvalitet. Projektgruppen har ud fra opgavens præmisser, følgende oplæg til projektets gennemførelse: Børn og Unge er den egentlige bygherre men overdrager bygherrerollen til Teknik & Miljø. Byggeriets planlægningsproces ledes af en nedsat styregruppe. Der er stor fokus på risici og interessentinddragelse. Kommunens vision er, at skolen opføres gennem værdibaseret planlægning og på den måde kan være til stor nytte for lokalsamfundet og opfylde nutidens og morgendagens behov. For at sikre en høj grad af bæredygtighed i projektet, både de sociale, miljømæssige og økonomiske forhold, certificeres projektet iht. DGNB. Side 3 af 16

4 1-01 Organisering af bygherreopgave Skolekøbing kommune er organiseret således at Børn & Unge varetager ejer- og bygherrerolle over de bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for de kommunale brugere. (Udvalgsstyremodellen jf. bilag 1-01-a) I forbindelse med opførelse af den nye skole er det Børn & Unge, der er bygherre. Det er aftalt at styringen af byggesagen (Bygherrerollen) er placeret hos Teknik & Miljø, da denne forvaltningsenhed besidder byggetekniske kompetencer og dermed har bedre forudsætninger for at varetage opgaven end Børn & Unge. Det anbefales at bygherreopgaven ikke varetages af et større udvalg da dette vil hæmme beslutningsdygtigheden. Én person i styregruppen bør have bygherrebeføjelser overfor de øvrige parter i byggesagen. Denne person bør være Børn & Unge. Der udpeges en styregruppe til at varetage bygherreopgaven. Styregruppen består af den Tekniske Direktør samt to medarbejdere fra Teknik & Miljø samt direktøren for Børn & Unge. Bygherrens rolle og ansvar Bygherrens vigtigste rolle er at være byggeriets beslutningstager og sikre at der træffes beslutninger om grundlæggende forhold: Økonomi Kvalitet Udformning og arkitektur Byggested Risici Tidsfrister Entrepriseform Organisering De tidsmæssige og økonomiske rammer er fastlagte, idet der er afsat 150 mio. kr. til projektet, desuden forventes skolestart sommeren 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er ligeledes fastlagt og der er nu udpeget en styregruppe. Bygherren skal sørge for at indgå aftale med samarbejdspartnere herunder bl.a.: Bygherrerådgivere. Ingeniører og arkitekter. Juridiske og økonomiske rådgivere. Entreprenører og leverandører. Desuden har bygherren et ansvar iht. arbejdsmiljøloven som ikke kan overdrages til andre. Overordnet set skal bygherren: Udpege arbejdsmiljøkoordinator. Sikre at koordinators opgaver bliver udført. Sørge for anmeldelse til arbejdstilsynet. Bygherrens opgaver Bygherren har en lang række opgaver der er med til at sikre rettidig omhu i planlægningen og styringen af byggesagen. I bilag 1-01-b ses en liste over disse opgaver. Bl.a. er det vigtigt fra begyndelsen at danne sig et realistisk overblik over egen kapacitet, så bygherre kan få planlagt, hvilke dele af opgaven, der skal løse hhv. internt og eksternt. Her skal man overveje om der er den fornødne tid til rådighed hos de medarbejdere der besidder de rette kompetencer. Side 4 af 16

5 Som minimum bør følgende løses i eget regi: Overordnet ansvar for økonomi, tid og kvalitet Udbuds- og kontraheringsstrategi Aftaleindgåelse Håndtering af eksterne interessenter Risikoanalyse Bygherren bærer risikoen ved fx entreprenørkonkurs, prisstigninger, vejrlig, svigt og fejl hvor ansvaret ikke kan placeres andre steder. Bygherren bør løbende overveje risici for, at byggesagen udvikler sig problematisk overskridelse af økonomiske og tidsmæssige rammer. For at imødegå og forebygge dette, bør der tidligt i forløbet udarbejdes en risikoanalyse. Nedenstående er første udgave af risikoanalysen for dette projekt. Risikoanalysen ajourføres og udbygges efterhånden som projektet skrider frem, så man hele tiden er på forkant med de forudseelige risici. Skema over risikoanalyse Risiko Årsager Konse -kvens Budgettet overskrides Sandsynlighed Risikofaktor Foranstaltninger Hvad? Hvorfor? K (1-10) S (1-10) (K x S) Forebyggende Afbødende Nye krav fra bygherre eller brugere opstår under udførelsen Reserver til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelig Koordination og kommunikation mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse, entreprenører og brugere svigter Udsving i konjunkturer medfører forøgede byggeomkostninger Forurenet jord Rammen er lagt på et ufuldstændigt grundlag Bygherre og brugere bliver først klar over hvad de egentlig vil have når de ser projektet 1:1 Man har været for optimistisk ved budgetlægningen Ikke tilstrækkelig klarhed over hvem der skal kommunikere hvad ud til hvem Budgetopfølgning Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Sørg for at trække på erfaringer fra andre skoler og få belyst muligheder og begrænsninger fra starten En del af de uforudseelige udgifter kan måske forudses Økonomiske og tidsmæssige reserver. Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Lav en kommunikations-plan Økonomiske og tidsmæssige reserver. Vanskeligt at forudse Økonomiske reserver Kan ikke forudses medmindre grunden er kortlagt som forurenet eller man har mistanke om at der kan have foregået forurenende aktiviteter på grunden Undersøg om grunden er kortlagt og om der tidligere har været forurenende virksomhed på grunden. Økonomiske og tidsmæssige reserver. Fortidsminder Vanskeligt at forudse Tidsreserver! Problemer ved Foretag geotekniske fundering undersøgelser Der er ikke lavet tilstrækkelige undersøgelser Der må findes ny (ofte dyrere funderingsform) Høj score i konsekvens peger mod en afbødende foranstaltning, mens høj score i sandsynlighed peger mod en forebyggende foranstaltning. Side 5 af 16

6 1-02 Byggesagens hovedforudsætninger. Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering. Byggesagens hovedforudsætning: Planlægningen af byggeriet skal baseres på en nøje overvejelse om bygningens nytte for brugerne og sammenhæng med lokalsamfundets behov for undervisning, kultur, fritid m.m. Kommunens vision: For den, der ikke kender sin havn, er ingen vind gunstig Seneca, Romersk Filosof. En vision er det mål, hvor man gerne vil hen. Visionen behøver ikke at være realistisk i den forstand, at den beskriver noget, der med sikkerhed kan opnåes. En god måde at beskrive en vision på er, at den er uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. En vision er altså en rimeligt klart beskrevet fremtidig tilstand, som det kræver en væsentlig indsats for at opnå. Vision for skolens fysiske rum: Et byggeri der målrettes på de fremtidige brugere og opfylder de nuværende behov. Fleksible bygningsmæssige rammer, der er indrettet på at skabe et godt læringsmiljø, sikre et sundt arbejdsmiljø og give et aktivt samspil mellem pædagogik og arkitektur. Kommunens værdi: Hvad er værdi, og hvis værdi? Værdiopfattelsen er subjektiv og skifter over tid. Der er ikke nogen generel definition af værdier. Værdier kan kun forstås i deres kontekst. Værdier "oversættes" gennem dialog, så alle forstår, hvad en værdi står for, og hvordan den kan blive en del af hverdagen. Værdigrundlag er forudsætninger og sigtepunkter for: At sikre den kvantitative og kvalitative udvikling af skolens fysiske rammer og arkitektoniske standart. At sikre, at skolens bygninger og rammer spiller en aktiv rolle I løsningen af den samlede kommunale opgave på børne og unge området. At sikre et godt arbejdsmiljø for alle. At der etableres et udviklingsmiljø for skolebyggeriet, der bygger på ny viden om samspillet mellem pædagogik og skolebygning. At der gennemføres værdibaseret planlægning, hvor bygherren fører en dialog med brugerne og interessenterne om opfyldelse af deres værdier. Plan for opfølgning: Som værktøj for opfølgning og evaluering på projektets værdier skal projektleder og projektgruppe foranledige udarbejdelse af en interessentanalyse med tilhørende beskrivelse af succeskriterier for de enkelte interessenters værdier, vægtet op mod Kommunens værdigrundlag for projektet. Interessentanalysen skal udføres adskillige gange i løbet af projektet, og løbende evalueres. Bl.a. udføres den som en del af planlægningsworkshoppen i begyndelsen af projektet. Men det er vigtigt, at projektgruppen jævnligt justerer interessentanalysen, da interessenter skifter position og nye dukker op, som projektet skrider frem. Side 6 af 16

7 1-03 Værdier og strategi for håndtering Værdier: Det er vigtigt for Teknik & Miljø at værdierne bliver synlige, så alle er klar over hvilke værdier der lægges vægt på i projektet. Projektets værdigrundlag opdeles i procesværdier og produktværdier. Værdierne tilrettes efterhånden som de forskellige interessenter inddrages i processen. Værdierne skal fastlægges tidligt i forløbet, således at de er afgrænset og præciseret for alle interessenter. Procesværdier: At projektets fremtidige brugere føler ejerskab for projektet. At ansvar og opgaver er klart fordelt, så alle procesdeltagere kender egne og andres roller i sagen. At interessenter inddrages i processen på det tidspunkt, hvor det skaber mest værdi for projektet. At projektet og processen evalueres og registreres løbende, så Teknik & Miljø kan samle erfaringer til fremtidige projekter. At Teknik & Miljøs egen organisation styrkes og får udvidet sit erfaringsgrundlag. At der følges op på økonomien i hele processen. At der er fokus på sikkerheds- og sundhedsarbejdet i både projekteringsfasen og udførelsesfasen, således at arbejdsulykker undgås. Produktværdier: At økonomien overholdes. At de tidsmæssige rammer overholdes for hver fase i projektet. At kvaliteten af materialer er i top. At økonomien til drift og vedligehold er lav. At skolen kan certificeres iht. anerkendt bæredygtighedsordning. At skolens faciliteter kan bruges af forskellige foreninger efter skolens åbningstid, af hensyn til foreningslivet i lokalområdet. At arkitekturen tilpasses omgivelser og understøtter bygningens funktioner og læringsmiljø. At skolens indretning giver mulighed for fremtidige ændringer f.eks. ændringer af størrelserne på klasselokalerne. At byggeriet afleveres med nul fejl og mangler. Funktionsbeskrivelse Som præcisering af værdierne skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse der konkret beskriver de funktioner der skal understøttes med det nye byggeri. Disse krav bør omhandle arkitektur, materialevalg, arealer m.m. kan eventuelt udarbejdes i form af et rumprogram. Programmet skal udarbejdes i samarbejde med interessenter og projekterende i den indledende fase. Side 7 af 16

8 1-04 Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan Bygherrekompetencer Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Side 8 af 16

9 1-05 Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan? Udredning af interessenter Interessenternes interesser i, og formål med deres deltagelse, må udredes tidligst. Det er formålstjenstligt at kortlægge interessenterne i to helt overordnede grupper! Gr. + (gruppe plus) -Dem der ønsker byggeriet. Til denne gruppe hører alle dem, som vil have glæde og gavn af skolebyggeriet og som derfor grundlæggende ønsker dette og vil bidrage positivt til realiseringen. I denne gruppe er der interessenter, der har modstridende interesser, der til tider modarbejder hinanden, skønt de alle vil realiseringen. Men de vil det på hver deres måde, og med forskellige metoder, systemer og koncepter. Eksempel herpå kan være Teknik & Miljø og Skoleledelsen. Gr. (gruppe minus) -Dem der vil undgå det/ begrænse det. Til denne gruppe hører alle dem, som vil modarbejde eller begrænse realiseringen af skolebyggeriet. Bl.a. fordi de varetager andre interesser som kolliderer med dette projekt. Grunden til denne 1. gruppering er, at få afdækket de interessenter, der skal inddrages hurtigst muligt, for at undgå spildt arbejde på urealiserbare projekter. Det er dem med myndighed! Herefter kan interessenterne underinddeles, så deres interesse synliggøres. Alt dette er opstillet i et skema der giver overblik og mulighed for at trække relevante data ud. Side 9 af 16

10 Gr + Gr. - Ejere & beslutningstagere Brugere Drifts-ansvarlige Planlægningsproces Byggeproces Design Indretning Styregruppe Byggeudvalg Brugergruppe Skema over interessenter: Interesser Bygherrekompetencer Funktionsgrupper Interessenter Byråd X X Børn & Unge X X X X Teknik & Miljø X X X X X Skoleledelsen X X X X X X Tekniske Myndigheder X X X X Naturforening X X X X Lærere - Nye X X X X X Lærere - gamle X Elever X X X X Forældre X X X X Undervisningsministeriet X X X Naboer X X Lokale foreninger X X X X Lokalråd X X X X Overblik over interessentgrupper Hierarkisk Interessent Funktion Består af Byråd Bevillingsmyndighed. Folkevalgte politikere. Børn & Unge Forvalter byrådets bevilling. Politisk udvalg og direktør for Børn & Unge Styregruppe Ansvarlige for skolebyggeriet og Teknisk Direktør og Direktør for Børn & Unge Byggeudvalg Brugergruppe (r) Høringsgrupper skoleudvalgets arbejdsgruppe Ansvarlige for planlægningen og udførelsen af skolebyggeriet. Er styregruppens arbejdsgruppe Brugere af skolen, som har erfaring og viden om deres fags udfoldelse i skolen. Interessenter som skal høres og inddrages pga. deres perifere og ikke direkte interesse. 2 byggesagkyndige fra Teknik & Miljø. Teknik & Miljø Skoleledelse. Både skole og SFO Lærere og pædagoger Administrationen Elever & Forældre Servicefolk (rengøring og pedel) Naboer. Leverandører. Renovation Rådet For Større Færdselssikkerhed Side 10 af 16

11 Hvornår inddrages interessenterne På baggrund af omstående grundige udredning af interessenter og deres interesser, kan deres deltagelse planlægges. Pos Fase Interessent/ gruppe Aktivitet A ANALYSE Børn & Unge Rapport om muligheder og økonomi B IDÉ Børn & Unge Igangsætter ANALYSE af muligheder B1 Udredning interessenter Høringsgruppe Afdække muligheder og begrænsninger for projektet realisering. C PROGRAMMERING C1 Forprogram Styregruppe Afdækning af de overordnede emner for en ny skole. C2 Workshop/ orientering Skolens ledelse inkl. SFO Hente inspiration på andre skoler. Brainstorm og opsamling: Hvordan kan en ny skole underbygge den nye pædagogiske vision? C3 Program Byggeudvalg Fastlæggelse af byggeprogram. Afholdelse af workshop C4 Workshop 1 Byggeudvalg Ledelse og arkitekter i workshop. Finde fysiske rum for ledelsens pædagogiske vision. C5 Workshop 2 Skolens ledelse og Forældrebrugergruppe Konkretiseret fysiske rum og logistik, ift. den pædagogiske vision. C6 Dispositionsforslag Byggeudvalg Disponering af byggeriet. Budgetlægning Tidsplan Indstilling til styregruppen. C7 Høring Høringsgrupper Modtage kommentarer til projektet C8 Workshop Brugergruppe Anvendelse af udearealerne, set i sammenhæng med den pædagogiske vision og det faglige læringsmiljø. IKKE AKTUELT I DENNE OPGAVE. Afhænger af skolens ansættelser og videre proces. Hvordan inddrages interessenter Interessentinddragelsen antager forskellige former, alt efter, om de er beslutningstagere, brugere eller perifere. Beslutningstagerne inddrages som sparringspart der opsætter mål og midler. Brugergrupperne inddrages i info-møder, workshops og som sparringspart. Men altid vidende, at de ikke har beslutningskompetence. Deres indsats og påvirkningsmulighed skal altid nærmere defineres, for at modvirke, at disse går ud af en gal tangent, hvor deres indsats ikke agtes. Høringsgrupper informeres og opfordres til at give deres mening til kende. De skal have feedback på deres engagement, ligesom de skal vide, med hvilken vægt deres mening slår igennem. Side 11 af 16

12 Hvad kan brugerne påvirke I sagens natur kan de påvirke alt, fra og med de kommer ind i projektet. Men deres opgave skal defineres til at omhandle nytteværdien. Dvs. deres fokus og deres direkte påvirkning går på, den sociale og arbejdsmæssige situation og mulighed. Heri, hvordan rums afhængigheder og brug er optimal. Altid bør interessegrupperne bistås af en professionel rådgiver, der kan guide og fører grupperne ind i problemstillingen, opgaven eller emnet. Side 12 af 16

13 1-06 Bæredygtighed i projektet I dag findes der utallige måder at måle bæredygtighed på. Det kan være ud fra et ønske om at nedsætte udledningen af CO 2, hæve det sociale miljø og mindske anvendelsen af miljøfarlige stoffer. Der er danske ordninger, som tager højde for specifikke krav, der bliver stillet af myndighederne, og der er internationale ordninger, som er verdensomspændende, men sværere at tilpasse de danske forhold. Bæredygtighedsbegrebet Our Common Future (Vor Fælles Fremtid), af de fleste kendt som Brundtland-rapporten, blev udgivet i 1987 og er resultatet af et arbejde udført af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (WCED). Rapporten præsenterer en tilgang til begrebet bæredygtighed, som favner både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. I denne rapport står bl.a. følgende: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Gro Harlem Brundtlan 1987 Brundtlandrapporten Disse vise ord kan deles op i flere kategorier: 1. Social bæredygtighed handler om at skabe hensigtsmæssige områder og bygninger, som får os til at føle os bedre tilpas. 2. Miljømæssig bæredygtighed handler om at bygge og renovere områder og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. 3. Økonomisk bæredygtighed handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Hvis disse 3 punkter kombineres med optimale byggetekniske og teknologiske forhold samt en gennemarbejdet procestænkning opnås de bedste forudsætninger for den højeste grad af bæredygtighed i projektet. (Se bilag 1-02-a for en uddybning af begrebet bæredygtighed) Bæredygtighed i skolebyggeriet: I det kommende skoleprojekt er der flere værktøjer der kan anvendes i forhold til at måle bæredygtigheden i projektet. 1. Breeam Building Research Establishment Environmental Assessment Method - en engelsk model fra LEED Leadership in Energy and Environmental Design En amerikansk model fra DGNB Deutsches Gesellschaft fürnachhaltiges Bauen En tysk model fra HQE - Haute Qualité Environnementale - en fransk model fra Disse 4 værktøjer er alle mere eller mindre internationale anerkendte ordninger. (Se bilag 1-02-b for en gennemgående vurdering af disse 4) Herhjemme har vi Svanemærket og Blomstermærket som er de officielle danske miljømærker. De mærker de enkelte produkter i forhold til: 1 Projektgruppen er bekendt med, at DGNB primært anvendes på kontorbyggeri, men vælger at gøre den forudsætning, at systemet også i fremtiden vil blive tilpasset så det også gælder bl.a. skolebyggeri. Side 13 af 16

14 At mindske energiforbruget gennem krav til produktionen. At mindske udledningen af giftige og andre forurenende stoffer i miljøet ved at mindske brugen af disse i produktionen. At fremme sikkerhed og eliminere sundhedsrisici i indeklimaet ved at mindske brugen og afgasningen af farlige stoffer i materialer og i det færdige produkt. Valg af parametre og ordning: For at finde grundlaget for valg af ordning må alle væsentlige faktorer findes. Den pædagogiske og læringsmæssige tilgang til valg af bæredygtighedsprincipper er meget væsentlig. Andre faktorer er skolens målsætninger om at optimere lys, lyd og arbejdsmiljø. Geografisk placering, det sociologiske aspekt og hele tilblivelsesproces-sen er vigtige faktorer. Ligeså er det økonomiske overblik i anlægsfasen og den fremtidige drift - også de næste mange år ud i fremtiden. De tre hovedpunkter i bæredygtighedsprincippet er social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed, og de bærer samlet set alle disse elementer i sig og vil kunne sikre et godt læringsmiljø mange år ud i fremtiden. Herover er vist nogle gamle principper for bæredygtighed. Ud fra de oplistede mulige parametre og med de enkelte certificeringsordningers forskellige evne til, at tilpasse sig den aktuelle byggesag, er det derfor projektgruppens klare indstilling, at der arbejdes videre med at få kommunens nye skolebyggeri certificeret efter DGNB-ordningen for opnåelse af sølv. Denne ordning er netop oversat til dansk og til danske begreber, herunder byggestil og metode. Bag ordningen står Green Building Council Denmark. DK-GBC er en uafhængig non profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Se mere på GBC.dk (Se bilag 1-01-c for en artikel om DGNB) Side 14 af 16

15 Parametrene i DGNB, samt deres indbyrdes vægtning Økonomien: En DGNB-certificering til sølv vil give en beregnet meromkostning i anlægget på 4-5 % i forhold til standard byggeri efter BR10 krav. Den procentielle meromkostning skønnes at være mindre såfremt det ønskes at byggeriet skal leve op til 2015 krav. I disse meromkostninger er indeholdt udgifter til øget fokus og optimering vedrørende energiforbrug og fremtidig drift. Samtidig er der som en del af certificeringen indbygget en totaløkonomisk oversigt, som giver et overblik over de samlede udgifter der vedrører bygningen i de næste 50 år. Certificeringen tager endvidere hensyn til brugerens trivsel og sundhed, hvilket reducerer sygdomme og omkostninger der er forbundet med disse betragteligt. (Se bilag 1-02-d med en skala for DGNB guld, sølv og bronze) Side 15 af 16

16 Bilagsoversigt: Bilag 1-01-a 1-01-b 1-02-a 1-02-b 1-02-c 1-02-d Bygherrekompetencer Kommunernes organisering ved drift og opførelse af bygninger Liste med bygherrens opgaver Begreber om bæredygtighed - Introducerende artikel om bæredygtighedsbegreber med fokus på de overordnede begreber svag og stærk bæredygtighed. Af Søren Steen Olsen, futurist and partner House of Futures Bæredygtigt byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Af Harpa Birgisdottir, Klaus Hansen, Kim Haugbølle, Peter Hesdorf, Ib Steen Olsen og Simon Mortensen Grønt stempel til byggebranchen. Af Signe Pedersen JP Erhverv Uddrag af Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Af Harpa Birgisdottir. Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Litteraturhenvisning: BV08 Bygherrevejledningen af 2008 Projektledelse overblik og indblik af Flemming Ettrup, Erhvervsskolernes Forlag, 1. udgave, 1. oplag Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen, Folkeskolerådet Undervisningsministeriet maj 2000 Brugernes behov er visionen for samarbejde, Byggeindustrien Byggeforum august 2007 Datablad vedr. bygherrerådgivning. Kuben Management KM Version 2,0 Side 16 af 16