Modul 1. Kommunal byggesag. Bygherrekompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 1. Kommunal byggesag. Bygherrekompetencer 2012-2013"

Transkript

1 Kommunal byggesag Bygherrekompetencer Gruppearbejde af: Christina Rosenlund Knudsen Peter Sahl Jens Krauthammer Søren Odgaard Claus Griepentrog Christian Aagaard Nielsen

2 Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Organisering af bygherreopgave... 4 Bygherrens rolle og ansvar... 4 Bygherrens opgaver Byggesagens hovedforudsætninger Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering Værdier og strategi for håndtering... 7 Værdier: Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan... 8 Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan?... 9 Udredning af interessenter... 9 Hvornår inddrages interessenterne Hvordan inddrages interessenter Hvad kan brugerne påvirke Bæredygtighed i projektet Bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed i skolebyggeriet: Bilagsoversigt: Litteraturhenvisning: Side 2 af 16

3 1-00 Oplæg til byggesagens gennemførelse Resumé Bygherrekompetencer Vores projektopgave omhandler planlægning af en ny skole i Skolekøbing Kommune, til drift i år 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er udpeget ligesom skoleledelse og forældregruppe er præsent. Budgettet er fastlagt til 150 mio. ekskl. moms. Der er i forbindelse med byggeriet, stor politisk fokus på overholdelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer samt byggeriets kvalitet. Projektgruppen har ud fra opgavens præmisser, følgende oplæg til projektets gennemførelse: Børn og Unge er den egentlige bygherre men overdrager bygherrerollen til Teknik & Miljø. Byggeriets planlægningsproces ledes af en nedsat styregruppe. Der er stor fokus på risici og interessentinddragelse. Kommunens vision er, at skolen opføres gennem værdibaseret planlægning og på den måde kan være til stor nytte for lokalsamfundet og opfylde nutidens og morgendagens behov. For at sikre en høj grad af bæredygtighed i projektet, både de sociale, miljømæssige og økonomiske forhold, certificeres projektet iht. DGNB. Side 3 af 16

4 1-01 Organisering af bygherreopgave Skolekøbing kommune er organiseret således at Børn & Unge varetager ejer- og bygherrerolle over de bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for de kommunale brugere. (Udvalgsstyremodellen jf. bilag 1-01-a) I forbindelse med opførelse af den nye skole er det Børn & Unge, der er bygherre. Det er aftalt at styringen af byggesagen (Bygherrerollen) er placeret hos Teknik & Miljø, da denne forvaltningsenhed besidder byggetekniske kompetencer og dermed har bedre forudsætninger for at varetage opgaven end Børn & Unge. Det anbefales at bygherreopgaven ikke varetages af et større udvalg da dette vil hæmme beslutningsdygtigheden. Én person i styregruppen bør have bygherrebeføjelser overfor de øvrige parter i byggesagen. Denne person bør være Børn & Unge. Der udpeges en styregruppe til at varetage bygherreopgaven. Styregruppen består af den Tekniske Direktør samt to medarbejdere fra Teknik & Miljø samt direktøren for Børn & Unge. Bygherrens rolle og ansvar Bygherrens vigtigste rolle er at være byggeriets beslutningstager og sikre at der træffes beslutninger om grundlæggende forhold: Økonomi Kvalitet Udformning og arkitektur Byggested Risici Tidsfrister Entrepriseform Organisering De tidsmæssige og økonomiske rammer er fastlagte, idet der er afsat 150 mio. kr. til projektet, desuden forventes skolestart sommeren 2014, alternativt sommeren Byggegrunden er ligeledes fastlagt og der er nu udpeget en styregruppe. Bygherren skal sørge for at indgå aftale med samarbejdspartnere herunder bl.a.: Bygherrerådgivere. Ingeniører og arkitekter. Juridiske og økonomiske rådgivere. Entreprenører og leverandører. Desuden har bygherren et ansvar iht. arbejdsmiljøloven som ikke kan overdrages til andre. Overordnet set skal bygherren: Udpege arbejdsmiljøkoordinator. Sikre at koordinators opgaver bliver udført. Sørge for anmeldelse til arbejdstilsynet. Bygherrens opgaver Bygherren har en lang række opgaver der er med til at sikre rettidig omhu i planlægningen og styringen af byggesagen. I bilag 1-01-b ses en liste over disse opgaver. Bl.a. er det vigtigt fra begyndelsen at danne sig et realistisk overblik over egen kapacitet, så bygherre kan få planlagt, hvilke dele af opgaven, der skal løse hhv. internt og eksternt. Her skal man overveje om der er den fornødne tid til rådighed hos de medarbejdere der besidder de rette kompetencer. Side 4 af 16

5 Som minimum bør følgende løses i eget regi: Overordnet ansvar for økonomi, tid og kvalitet Udbuds- og kontraheringsstrategi Aftaleindgåelse Håndtering af eksterne interessenter Risikoanalyse Bygherren bærer risikoen ved fx entreprenørkonkurs, prisstigninger, vejrlig, svigt og fejl hvor ansvaret ikke kan placeres andre steder. Bygherren bør løbende overveje risici for, at byggesagen udvikler sig problematisk overskridelse af økonomiske og tidsmæssige rammer. For at imødegå og forebygge dette, bør der tidligt i forløbet udarbejdes en risikoanalyse. Nedenstående er første udgave af risikoanalysen for dette projekt. Risikoanalysen ajourføres og udbygges efterhånden som projektet skrider frem, så man hele tiden er på forkant med de forudseelige risici. Skema over risikoanalyse Risiko Årsager Konse -kvens Budgettet overskrides Sandsynlighed Risikofaktor Foranstaltninger Hvad? Hvorfor? K (1-10) S (1-10) (K x S) Forebyggende Afbødende Nye krav fra bygherre eller brugere opstår under udførelsen Reserver til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelig Koordination og kommunikation mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse, entreprenører og brugere svigter Udsving i konjunkturer medfører forøgede byggeomkostninger Forurenet jord Rammen er lagt på et ufuldstændigt grundlag Bygherre og brugere bliver først klar over hvad de egentlig vil have når de ser projektet 1:1 Man har været for optimistisk ved budgetlægningen Ikke tilstrækkelig klarhed over hvem der skal kommunikere hvad ud til hvem Budgetopfølgning Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Sørg for at trække på erfaringer fra andre skoler og få belyst muligheder og begrænsninger fra starten En del af de uforudseelige udgifter kan måske forudses Økonomiske og tidsmæssige reserver. Der må søges om ekstra bevilling eller der må skæres i det ellers planlagte Lav en kommunikations-plan Økonomiske og tidsmæssige reserver. Vanskeligt at forudse Økonomiske reserver Kan ikke forudses medmindre grunden er kortlagt som forurenet eller man har mistanke om at der kan have foregået forurenende aktiviteter på grunden Undersøg om grunden er kortlagt og om der tidligere har været forurenende virksomhed på grunden. Økonomiske og tidsmæssige reserver. Fortidsminder Vanskeligt at forudse Tidsreserver! Problemer ved Foretag geotekniske fundering undersøgelser Der er ikke lavet tilstrækkelige undersøgelser Der må findes ny (ofte dyrere funderingsform) Høj score i konsekvens peger mod en afbødende foranstaltning, mens høj score i sandsynlighed peger mod en forebyggende foranstaltning. Side 5 af 16

6 1-02 Byggesagens hovedforudsætninger. Vision og værdier inkl. plan for opfølgning / evaluering. Byggesagens hovedforudsætning: Planlægningen af byggeriet skal baseres på en nøje overvejelse om bygningens nytte for brugerne og sammenhæng med lokalsamfundets behov for undervisning, kultur, fritid m.m. Kommunens vision: For den, der ikke kender sin havn, er ingen vind gunstig Seneca, Romersk Filosof. En vision er det mål, hvor man gerne vil hen. Visionen behøver ikke at være realistisk i den forstand, at den beskriver noget, der med sikkerhed kan opnåes. En god måde at beskrive en vision på er, at den er uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. En vision er altså en rimeligt klart beskrevet fremtidig tilstand, som det kræver en væsentlig indsats for at opnå. Vision for skolens fysiske rum: Et byggeri der målrettes på de fremtidige brugere og opfylder de nuværende behov. Fleksible bygningsmæssige rammer, der er indrettet på at skabe et godt læringsmiljø, sikre et sundt arbejdsmiljø og give et aktivt samspil mellem pædagogik og arkitektur. Kommunens værdi: Hvad er værdi, og hvis værdi? Værdiopfattelsen er subjektiv og skifter over tid. Der er ikke nogen generel definition af værdier. Værdier kan kun forstås i deres kontekst. Værdier "oversættes" gennem dialog, så alle forstår, hvad en værdi står for, og hvordan den kan blive en del af hverdagen. Værdigrundlag er forudsætninger og sigtepunkter for: At sikre den kvantitative og kvalitative udvikling af skolens fysiske rammer og arkitektoniske standart. At sikre, at skolens bygninger og rammer spiller en aktiv rolle I løsningen af den samlede kommunale opgave på børne og unge området. At sikre et godt arbejdsmiljø for alle. At der etableres et udviklingsmiljø for skolebyggeriet, der bygger på ny viden om samspillet mellem pædagogik og skolebygning. At der gennemføres værdibaseret planlægning, hvor bygherren fører en dialog med brugerne og interessenterne om opfyldelse af deres værdier. Plan for opfølgning: Som værktøj for opfølgning og evaluering på projektets værdier skal projektleder og projektgruppe foranledige udarbejdelse af en interessentanalyse med tilhørende beskrivelse af succeskriterier for de enkelte interessenters værdier, vægtet op mod Kommunens værdigrundlag for projektet. Interessentanalysen skal udføres adskillige gange i løbet af projektet, og løbende evalueres. Bl.a. udføres den som en del af planlægningsworkshoppen i begyndelsen af projektet. Men det er vigtigt, at projektgruppen jævnligt justerer interessentanalysen, da interessenter skifter position og nye dukker op, som projektet skrider frem. Side 6 af 16

7 1-03 Værdier og strategi for håndtering Værdier: Det er vigtigt for Teknik & Miljø at værdierne bliver synlige, så alle er klar over hvilke værdier der lægges vægt på i projektet. Projektets værdigrundlag opdeles i procesværdier og produktværdier. Værdierne tilrettes efterhånden som de forskellige interessenter inddrages i processen. Værdierne skal fastlægges tidligt i forløbet, således at de er afgrænset og præciseret for alle interessenter. Procesværdier: At projektets fremtidige brugere føler ejerskab for projektet. At ansvar og opgaver er klart fordelt, så alle procesdeltagere kender egne og andres roller i sagen. At interessenter inddrages i processen på det tidspunkt, hvor det skaber mest værdi for projektet. At projektet og processen evalueres og registreres løbende, så Teknik & Miljø kan samle erfaringer til fremtidige projekter. At Teknik & Miljøs egen organisation styrkes og får udvidet sit erfaringsgrundlag. At der følges op på økonomien i hele processen. At der er fokus på sikkerheds- og sundhedsarbejdet i både projekteringsfasen og udførelsesfasen, således at arbejdsulykker undgås. Produktværdier: At økonomien overholdes. At de tidsmæssige rammer overholdes for hver fase i projektet. At kvaliteten af materialer er i top. At økonomien til drift og vedligehold er lav. At skolen kan certificeres iht. anerkendt bæredygtighedsordning. At skolens faciliteter kan bruges af forskellige foreninger efter skolens åbningstid, af hensyn til foreningslivet i lokalområdet. At arkitekturen tilpasses omgivelser og understøtter bygningens funktioner og læringsmiljø. At skolens indretning giver mulighed for fremtidige ændringer f.eks. ændringer af størrelserne på klasselokalerne. At byggeriet afleveres med nul fejl og mangler. Funktionsbeskrivelse Som præcisering af værdierne skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse der konkret beskriver de funktioner der skal understøttes med det nye byggeri. Disse krav bør omhandle arkitektur, materialevalg, arealer m.m. kan eventuelt udarbejdes i form af et rumprogram. Programmet skal udarbejdes i samarbejde med interessenter og projekterende i den indledende fase. Side 7 af 16

8 1-04 Fastlæggelse af faseforløb og hovedtidsplan Bygherrekompetencer Skematisk hovedtidsplan med projektfaser Side 8 af 16

9 1-05 Plan for inddragelse af interessenter/brugere, hvornår og hvordan? Udredning af interessenter Interessenternes interesser i, og formål med deres deltagelse, må udredes tidligst. Det er formålstjenstligt at kortlægge interessenterne i to helt overordnede grupper! Gr. + (gruppe plus) -Dem der ønsker byggeriet. Til denne gruppe hører alle dem, som vil have glæde og gavn af skolebyggeriet og som derfor grundlæggende ønsker dette og vil bidrage positivt til realiseringen. I denne gruppe er der interessenter, der har modstridende interesser, der til tider modarbejder hinanden, skønt de alle vil realiseringen. Men de vil det på hver deres måde, og med forskellige metoder, systemer og koncepter. Eksempel herpå kan være Teknik & Miljø og Skoleledelsen. Gr. (gruppe minus) -Dem der vil undgå det/ begrænse det. Til denne gruppe hører alle dem, som vil modarbejde eller begrænse realiseringen af skolebyggeriet. Bl.a. fordi de varetager andre interesser som kolliderer med dette projekt. Grunden til denne 1. gruppering er, at få afdækket de interessenter, der skal inddrages hurtigst muligt, for at undgå spildt arbejde på urealiserbare projekter. Det er dem med myndighed! Herefter kan interessenterne underinddeles, så deres interesse synliggøres. Alt dette er opstillet i et skema der giver overblik og mulighed for at trække relevante data ud. Side 9 af 16

10 Gr + Gr. - Ejere & beslutningstagere Brugere Drifts-ansvarlige Planlægningsproces Byggeproces Design Indretning Styregruppe Byggeudvalg Brugergruppe Skema over interessenter: Interesser Bygherrekompetencer Funktionsgrupper Interessenter Byråd X X Børn & Unge X X X X Teknik & Miljø X X X X X Skoleledelsen X X X X X X Tekniske Myndigheder X X X X Naturforening X X X X Lærere - Nye X X X X X Lærere - gamle X Elever X X X X Forældre X X X X Undervisningsministeriet X X X Naboer X X Lokale foreninger X X X X Lokalråd X X X X Overblik over interessentgrupper Hierarkisk Interessent Funktion Består af Byråd Bevillingsmyndighed. Folkevalgte politikere. Børn & Unge Forvalter byrådets bevilling. Politisk udvalg og direktør for Børn & Unge Styregruppe Ansvarlige for skolebyggeriet og Teknisk Direktør og Direktør for Børn & Unge Byggeudvalg Brugergruppe (r) Høringsgrupper skoleudvalgets arbejdsgruppe Ansvarlige for planlægningen og udførelsen af skolebyggeriet. Er styregruppens arbejdsgruppe Brugere af skolen, som har erfaring og viden om deres fags udfoldelse i skolen. Interessenter som skal høres og inddrages pga. deres perifere og ikke direkte interesse. 2 byggesagkyndige fra Teknik & Miljø. Teknik & Miljø Skoleledelse. Både skole og SFO Lærere og pædagoger Administrationen Elever & Forældre Servicefolk (rengøring og pedel) Naboer. Leverandører. Renovation Rådet For Større Færdselssikkerhed Side 10 af 16

11 Hvornår inddrages interessenterne På baggrund af omstående grundige udredning af interessenter og deres interesser, kan deres deltagelse planlægges. Pos Fase Interessent/ gruppe Aktivitet A ANALYSE Børn & Unge Rapport om muligheder og økonomi B IDÉ Børn & Unge Igangsætter ANALYSE af muligheder B1 Udredning interessenter Høringsgruppe Afdække muligheder og begrænsninger for projektet realisering. C PROGRAMMERING C1 Forprogram Styregruppe Afdækning af de overordnede emner for en ny skole. C2 Workshop/ orientering Skolens ledelse inkl. SFO Hente inspiration på andre skoler. Brainstorm og opsamling: Hvordan kan en ny skole underbygge den nye pædagogiske vision? C3 Program Byggeudvalg Fastlæggelse af byggeprogram. Afholdelse af workshop C4 Workshop 1 Byggeudvalg Ledelse og arkitekter i workshop. Finde fysiske rum for ledelsens pædagogiske vision. C5 Workshop 2 Skolens ledelse og Forældrebrugergruppe Konkretiseret fysiske rum og logistik, ift. den pædagogiske vision. C6 Dispositionsforslag Byggeudvalg Disponering af byggeriet. Budgetlægning Tidsplan Indstilling til styregruppen. C7 Høring Høringsgrupper Modtage kommentarer til projektet C8 Workshop Brugergruppe Anvendelse af udearealerne, set i sammenhæng med den pædagogiske vision og det faglige læringsmiljø. IKKE AKTUELT I DENNE OPGAVE. Afhænger af skolens ansættelser og videre proces. Hvordan inddrages interessenter Interessentinddragelsen antager forskellige former, alt efter, om de er beslutningstagere, brugere eller perifere. Beslutningstagerne inddrages som sparringspart der opsætter mål og midler. Brugergrupperne inddrages i info-møder, workshops og som sparringspart. Men altid vidende, at de ikke har beslutningskompetence. Deres indsats og påvirkningsmulighed skal altid nærmere defineres, for at modvirke, at disse går ud af en gal tangent, hvor deres indsats ikke agtes. Høringsgrupper informeres og opfordres til at give deres mening til kende. De skal have feedback på deres engagement, ligesom de skal vide, med hvilken vægt deres mening slår igennem. Side 11 af 16

12 Hvad kan brugerne påvirke I sagens natur kan de påvirke alt, fra og med de kommer ind i projektet. Men deres opgave skal defineres til at omhandle nytteværdien. Dvs. deres fokus og deres direkte påvirkning går på, den sociale og arbejdsmæssige situation og mulighed. Heri, hvordan rums afhængigheder og brug er optimal. Altid bør interessegrupperne bistås af en professionel rådgiver, der kan guide og fører grupperne ind i problemstillingen, opgaven eller emnet. Side 12 af 16

13 1-06 Bæredygtighed i projektet I dag findes der utallige måder at måle bæredygtighed på. Det kan være ud fra et ønske om at nedsætte udledningen af CO 2, hæve det sociale miljø og mindske anvendelsen af miljøfarlige stoffer. Der er danske ordninger, som tager højde for specifikke krav, der bliver stillet af myndighederne, og der er internationale ordninger, som er verdensomspændende, men sværere at tilpasse de danske forhold. Bæredygtighedsbegrebet Our Common Future (Vor Fælles Fremtid), af de fleste kendt som Brundtland-rapporten, blev udgivet i 1987 og er resultatet af et arbejde udført af Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (WCED). Rapporten præsenterer en tilgang til begrebet bæredygtighed, som favner både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. I denne rapport står bl.a. følgende: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Gro Harlem Brundtlan 1987 Brundtlandrapporten Disse vise ord kan deles op i flere kategorier: 1. Social bæredygtighed handler om at skabe hensigtsmæssige områder og bygninger, som får os til at føle os bedre tilpas. 2. Miljømæssig bæredygtighed handler om at bygge og renovere områder og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. 3. Økonomisk bæredygtighed handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Hvis disse 3 punkter kombineres med optimale byggetekniske og teknologiske forhold samt en gennemarbejdet procestænkning opnås de bedste forudsætninger for den højeste grad af bæredygtighed i projektet. (Se bilag 1-02-a for en uddybning af begrebet bæredygtighed) Bæredygtighed i skolebyggeriet: I det kommende skoleprojekt er der flere værktøjer der kan anvendes i forhold til at måle bæredygtigheden i projektet. 1. Breeam Building Research Establishment Environmental Assessment Method - en engelsk model fra LEED Leadership in Energy and Environmental Design En amerikansk model fra DGNB Deutsches Gesellschaft fürnachhaltiges Bauen En tysk model fra HQE - Haute Qualité Environnementale - en fransk model fra Disse 4 værktøjer er alle mere eller mindre internationale anerkendte ordninger. (Se bilag 1-02-b for en gennemgående vurdering af disse 4) Herhjemme har vi Svanemærket og Blomstermærket som er de officielle danske miljømærker. De mærker de enkelte produkter i forhold til: 1 Projektgruppen er bekendt med, at DGNB primært anvendes på kontorbyggeri, men vælger at gøre den forudsætning, at systemet også i fremtiden vil blive tilpasset så det også gælder bl.a. skolebyggeri. Side 13 af 16

14 At mindske energiforbruget gennem krav til produktionen. At mindske udledningen af giftige og andre forurenende stoffer i miljøet ved at mindske brugen af disse i produktionen. At fremme sikkerhed og eliminere sundhedsrisici i indeklimaet ved at mindske brugen og afgasningen af farlige stoffer i materialer og i det færdige produkt. Valg af parametre og ordning: For at finde grundlaget for valg af ordning må alle væsentlige faktorer findes. Den pædagogiske og læringsmæssige tilgang til valg af bæredygtighedsprincipper er meget væsentlig. Andre faktorer er skolens målsætninger om at optimere lys, lyd og arbejdsmiljø. Geografisk placering, det sociologiske aspekt og hele tilblivelsesproces-sen er vigtige faktorer. Ligeså er det økonomiske overblik i anlægsfasen og den fremtidige drift - også de næste mange år ud i fremtiden. De tre hovedpunkter i bæredygtighedsprincippet er social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed, og de bærer samlet set alle disse elementer i sig og vil kunne sikre et godt læringsmiljø mange år ud i fremtiden. Herover er vist nogle gamle principper for bæredygtighed. Ud fra de oplistede mulige parametre og med de enkelte certificeringsordningers forskellige evne til, at tilpasse sig den aktuelle byggesag, er det derfor projektgruppens klare indstilling, at der arbejdes videre med at få kommunens nye skolebyggeri certificeret efter DGNB-ordningen for opnåelse af sølv. Denne ordning er netop oversat til dansk og til danske begreber, herunder byggestil og metode. Bag ordningen står Green Building Council Denmark. DK-GBC er en uafhængig non profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Se mere på GBC.dk (Se bilag 1-01-c for en artikel om DGNB) Side 14 af 16

15 Parametrene i DGNB, samt deres indbyrdes vægtning Økonomien: En DGNB-certificering til sølv vil give en beregnet meromkostning i anlægget på 4-5 % i forhold til standard byggeri efter BR10 krav. Den procentielle meromkostning skønnes at være mindre såfremt det ønskes at byggeriet skal leve op til 2015 krav. I disse meromkostninger er indeholdt udgifter til øget fokus og optimering vedrørende energiforbrug og fremtidig drift. Samtidig er der som en del af certificeringen indbygget en totaløkonomisk oversigt, som giver et overblik over de samlede udgifter der vedrører bygningen i de næste 50 år. Certificeringen tager endvidere hensyn til brugerens trivsel og sundhed, hvilket reducerer sygdomme og omkostninger der er forbundet med disse betragteligt. (Se bilag 1-02-d med en skala for DGNB guld, sølv og bronze) Side 15 af 16

16 Bilagsoversigt: Bilag 1-01-a 1-01-b 1-02-a 1-02-b 1-02-c 1-02-d Bygherrekompetencer Kommunernes organisering ved drift og opførelse af bygninger Liste med bygherrens opgaver Begreber om bæredygtighed - Introducerende artikel om bæredygtighedsbegreber med fokus på de overordnede begreber svag og stærk bæredygtighed. Af Søren Steen Olsen, futurist and partner House of Futures Bæredygtigt byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri. Af Harpa Birgisdottir, Klaus Hansen, Kim Haugbølle, Peter Hesdorf, Ib Steen Olsen og Simon Mortensen Grønt stempel til byggebranchen. Af Signe Pedersen JP Erhverv Uddrag af Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Af Harpa Birgisdottir. Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut Litteraturhenvisning: BV08 Bygherrevejledningen af 2008 Projektledelse overblik og indblik af Flemming Ettrup, Erhvervsskolernes Forlag, 1. udgave, 1. oplag Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen, Folkeskolerådet Undervisningsministeriet maj 2000 Brugernes behov er visionen for samarbejde, Byggeindustrien Byggeforum august 2007 Datablad vedr. bygherrerådgivning. Kuben Management KM Version 2,0 Side 16 af 16

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30

Læs mere

Get Up, Green Up COWI

Get Up, Green Up COWI Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i

Læs mere

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Bilag 1. Regionsrådets behandling af Projekt Universitetshospital Køge, fordelt på projektets faser

Bilag 1. Regionsrådets behandling af Projekt Universitetshospital Køge, fordelt på projektets faser Bilag 1. Regionsrådets behandling af Projekt Universitetshospital Køge, fordelt på projektets faser Regionsrådets behandling Samlet projekt A1 + A2 (Anlægsentrepriser) B5 (Kontorer) B1 (Behandling syd)

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Revideret Forslag til ejendomsstrategi Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen Lise Haugaard Formål med vejledningen Belyse og tydeliggøre overvejelser, der bør tages inden - man fordeler ansvar og risiko mellem bygherre

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

9 dogmer KVALITET I BYGGERIET. Intromateriale BYGGERI KØBENHAVN

9 dogmer KVALITET I BYGGERIET. Intromateriale BYGGERI KØBENHAVN 9 dogmer KVALITET I BYGGERIET Intromateriale BYGGERI KØBENHAVN FÆLLES VÆRDISÆT Byggeri København har formuleret et sæt dogmer for kvalitet i Københavns Kommunes Byggerier. Dogmerne er formuleret på baggrund

Læs mere

DGNB Konsulentuddannelse

DGNB Konsulentuddannelse DGNB Konsulentuddannelse En uddannelse som konsulent i DGNB system Denmark giver dig en indgående forståelse for DGNB certificeringssystemet og for, hvordan du kan bruge systemet som en guide til at komme

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august 2017

Læs mere

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB for eksisterende

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN

KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen EVALUERINGSRAPPORT KULTURELT UDBUD AF INDVENDIG DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF CLUB DANMARK HALLEN DATO: 28.10.2016 Sags nr. 2016-0083970 Evalueringsrapport

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE BILAG 1 FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE UDDRAG AF SAMARBEJDSAFTALE 4.2 Bygherren lægger vægt på, at parterne i fællesskab udarbejder de nærmere retningslinjer for samarbejdets grundlag og nærmere forløb,

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin »DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere