Synopsis. Uddannelse: Multimediedesign Semester: 1. Semester Klasse: Mmda0914

Transkript

1 Synopsis Denne rapport indeholder en række teorier og analyse modeller, som vi har brugt til at analysere mødrehjælpen, og den målgruppe, som vi forsøger at ramme med denne kampagne video, som skal få flere til at donere til Mødrehjælpens julehjælp. Uddannelse: Multimediedesign Semester: 1. Semester Klasse: Mmda0914 Projekt: Digital kampagne Projektgruppe: Gruppe 6 Antal anslag: Antal sider: 19,39 Projektet må gerne offentliggøres Link: balder.ucn.dk/ /digitalkampagne Projektgruppe navne Underskrift Anders Thyssen Kristensen Kristian Skovsted Gasberg Jesper Larsen Jensen Mads Balslev Pedersen Marcela Nedergaard Vejleder: Lisbeth Matiesen Kasper Hurwitz 1

2 Indhold 1. Indledning Problem beskrivelse Målsætning for projektet Problem formulering Metode Udviklingsmetode De 6 tænkehatte For analyse Design Realisering Anvendt teori Interessentanalyse Omverdensmodellen SWOT-analysen Minerva modellen Gallup IMK modellen Beretter modellen Sketching Layout Gestalt Grid Interne links Analyse

3 7.1 Organisations analyse Omverdensmodellen Organisationsstruktur Interessentanalyse SWOT-analysen Minervamodellen Gallup modellen IMK modellen Beretter modellen Design proces Layout Grid Gestalt analyse Farve Støtte element Interne links Konklusion Proces refleksion Ansvars liste Litteraturliste Bøger Links Bilag Gallup analyse Gruppe kontrakt

4 12.3 Resultat opgørelse Tidsplan

5 1. Indledning Vi har i temaet Digital Kampagne fået stillet den opgave at lave en digital kampagne for socialhumanitær organisationen Mødrehjælpen, som hjælper familier og enlige forældre i trængte situationer. Mødrehjælpen fokusere på at hjælpe, hvor de kan, og forsøger derfor at holde omkostningerne nede på kampagner og marketing. Derfor består deres marketing i øjeblikket af deres hjemmeside moedrehjaelpen.dk, og de kommer ud til målgruppen ved personligt at søge kontakt med dem. 2. Problem beskrivelse I dagens Danmark er der mange familier, som ikke har de økonomiske midler til at fejre jul, ligesom resten af befolkningen. Til disse familier/enlige forældre støtter Mødrehjælpen med Julehjælp, som bidrager til familiernes måltid og gaver til de små. For at kunne yde denne hjælp, er Mødrehjælpen afhængig af økonomiske bidrag fra private og erhvervsdrivende. Bidraget går til Julehjælpen samt øvrige projekter, som alle har det samme formål, at hjælpe udsatte familier. Vores opgave er at lave et koncept og en kampagne, der fanger målgruppen og i sidste ende øger donationerne. Dette fremgår også som et vigtigt mål i Mødrehjælpens strategibeskrivelse. Mødrehjælpens strategi hedder Mere Mødrehjælpe, fordi vi skal hjælpe flere i de kommende år, men også fordi vi skal lave Mødrehjælp på nye måder. 5

6 Dette skal ske gennem en bæredygtig økonomi, mødrehjælp på nye måder (digitalt, frivilligt og i partner- skaber) (Mødrehjælpen, 2013, p. 46) En af de største udfordringer ved at få folk til at donere penge til velgørende formål, er de mange fordomme og rygter, som fx at pengene går ikke til formålet, pengene går til administration, de der modtager støtten, bruger ikke bidraget til det, den er tænkt til. Dette betyder, at vi mister en del potentielle bidrag, fordi folk ikke vil bidrage til et formål, som de ikke finder pålideligt. Vi skal gennem vores kampagne fange målgruppens tillid så de føler, at deres bidrag går til formålet. (Polman, 2011 p. 46, Fog, 2014 p. 46, Hemmingsen, 2014 p. 46) Kommunikativt er den store udfordring, at vi i dag har mere og mere travlt med vores mange gøremål. Samtidig bliver vi bombarderet med reklamer og informationer fra alle former for medier, som alle har sit budskab, de vil frem med. I sidste ende er den enkelte persons opgave at sortere i disse mange inputs, og med den enorme mængde, er det meget få der faktisk bliver bearbejdet. Vi har her at gøre med det, der også kaldes støj på linjen, som er en altafgørende faktor for kommunikation i alle tænkelige former. (Kristensen, 2014 s. 46, Larsen, 2014 s.46) I forbindelse med mange reklamer, så skaber dette overflod større krav hos modtageren for, at reklamerne, og kampagnerne for den sags skyld, skal sige mere end bare her er en varer, køb den. Modtageren forventer i dag, at reklamerne er originale, ikke lige som konkurrenten og skal gerne kunne tilbyde noget helt ekstraordinært. Især hvad angår velgørenhed er kravene store. Med det brede udvalg af organisationer, der i dag ønsker at vi skal støtte netop deres sag, er kravene fra forbrugeres store. Vigtigst er her, at der er behov for nytænkning inden for selve indsamlingen. Mindre tiggeri og mere kunderelationer. Forbrugeren vil inddrages og være mere tilstede - de vil ikke bare give et økonomisk bidrag og så være en blandt de mange andre. (Jensen & Jacobsen p. 46) 6

7 3. Målsætning for projektet Mål: Vores mål er at få flere penge i kassen. Middel: Ændre målgruppens holdning til støtteorganisationen, Mødrehjælpen. At appellere til folks følelser og give dem lyst til at hjælpe. Stimulerer folk ud fra signalværdier og gevinster. Kampagne mål: At appellere til folks følelser og give dem lyst til at hjælpe. Middel: Give folk dårlig samvittighed. Vise at de kan gøre en forskel. Skabe en positiv signalværdi hos målgruppen. Specifikt delmål: Målgruppen skal føle, at de gør en forskel. Middel: En form for viral kampagne der anvender netværkskommunikation og video. Benytte massekommunikation i form af tv-reklame. Hjælpemål: Kendskabsmål, imagemål, salgsmål. 4. Problem formulering Hvordan laver vi en digital kampagne baseret på et micro-site og en video, med anvendelse af story Telling til at påvirke målgruppens følelser, med det mål at øge folks interesse i støtte Mødrehjælpens Julehjælp? Hvilken målgruppe skal vi sigte efter, for at opnå bedst mulig effekt? Hvilken kommunikationsstrategi skal vi anvende for at fange målgruppen? Hvilke elementer og virkemidler skal vi anvende for at vores video og micro-site tydeliggøre budskabet? 7

8 5. Metode 5.1 Udviklingsmetode I dette projekt har vi valgt at benytte os af HOME-metoden. Med HOME-metoden har vi fokus på de krav og behov, der er hos vores klient, som danner grund for det produkt, vi skal lave. HOMEmetoden er helhedsorienteret, og sætter processen systematisk op, så den bliver sammenhængende og velovervejet for i sidste ende at give et produkt af høj kvalitet. Projektet deles op i fire faser: Foranalyse, Undersøgelse, Design og Realisering. Dette er med til at sikre, at vi berører alle de forskellige aspekter, hvilket også er væsentligt for det endelige resultat og kvaliteten af produktet. Metoden kan tilpasses forskellige projekttyper, og man vælger frit, hvilket elementer der er relevante for det aktuelle projekt. HOME-metoden arbejder med en lav risikovillighed, da der dels tages højde for løbende ændringer samt kommunikationen mellem projektteam og klient. Dette giver i sidste ende et stærkere produkt, som er tilpasset brugerne og omverdenen. (Fischer & Oosterbaan, 2013 p. 45) 5.2 De 6 tænkehatte Gennem hele projektet vil vi benytte os af de seks tænkehatte. Ved at anvende denne metode, sikrer man, at man husker at kigge på projektet fra alle vinkler. Hattene repræsenterer seks forskellige måder at tænke på, og giver dermed forskellige vinkler og synspunkter på arbejdet. - Hvid hat: Neutral og objektiv. Orienteret mod fakta og data. - Rød hat: Følelsesladet, intuitiv og spontan. - Gul hat: Optimist, positiv og konstruktiv. Fokus på muligheder og gevinster. - Sort hat: Kritisk vurderende. Fokus på fejl, mangler og potentielle problemer. - Grøn hat: Kreativ, ser alternativer, har humoristisk indfaldsvinkel og kommer med løsningsforslag. - Blå hat: Klarhed, overblik, styring og konklusion. 8

9 5.3 For analyse I foranalysen vil vi præcisere de forhold, vi skal have fokus på, når vi senere i processen skal udtænke koncept og designe produktet. I vores foranalyse vil vi kigge på Interessentanalyse, Omverdens modellen og SWOT-analysen. Disse tre analyser vil give os et overblik over, hvordan vores kampagne bedst muligt kommer til nytte for så mange interessenter som muligt, samt hvordan vi får klienten i fokus, så kampagnen blive lavet på baggrund af deres behov. Derefter vil vi lave en målgruppeanalyse, som vil give os et kart billede af, hvem vi skal rette kampagnen mod. Til at beskrive målgruppen vil vi anvende segmenteringsværktøjet Minerva, som deler befolkningen op i fire livsstilssegmenter. Vi vil derefter uddybe vores segmenter ved brug af Gallup, som tager højde for, at segmenterne ikke er så firkantede, som Minerva beskriver dem. 5.4 Design I design processen vil vi tage udgangspunkt i vores målsætninger og koncept. Vi vil starte med at byde ind med hver vores skitserede ideer til, hvordan siden kan se ud og der ud fra diskutere, hvilke elementer vi vil anvende. Vi vil have fokus på vores målgruppe og dens måde at anvende en hjemmeside for at sikre, at alle elementer på siden bliver set. Vi vil i designprocessen anvende flere af de seks tænkehatte. F.eks. vil vi anvende den grønne, kreative hat i idegenerering og den gule, konstruktive hat og sorte, kritiske hat under diskussionen. 5.5 Realisering Vi vil tage den endelige skitse og skitsere den op efter 960 grid system, for at få et rent design, hvor elementerne på siden følger hinanden pænt. Detaljerne på siden vil vi lave i Adobe Illustrator, så vi kan anvende vector grafik. 9

10 6. Anvendt teori 6.1 Interessentanalyse Formålet med en interessentanalyse er, at få et overblik over de parter, som kunne have en hvilken som helst form for interesse i et givent projekt. De forskellige parter kan hver især have deres udbytte af projektet, hvad end det er økonomisk eller holdningspræget. Særligt i større projekter, hvor der deltager mange personer, og udbyttet af projektet har stor betydning for mange personer, er det væsentligt at få et klart billede af, hvem der er vigtige at have med, samt hvem der skal have større eller mindre indflydelse på projektet. Som en hjælp til at finde projektets interessenter kan man anvende spørgsmålene: - Hvilke personer bliver berørt af projektet? - Hvem bliver berørt af projektets resultat? 6.2 Omverdensmodellen Vi har som udgangspunkt til vores organisationsanalyse valgt at anvende Omverdensmodellen, som vi bruger til at identificere de faktorer, som har en direkte eller indirekte indflydelse på organisationens design. Jo flere faktorer, der har indflydelse på organisationen, jo mere kompleks er omverdenen. Samtidig vurderer man hvorvidt disse faktorer har stor eller lille indflydelse på organisationen - man skelner her mellem en stabil eller dynamisk omverden. Til sidst vurderer man omverdenens usikkerhed, som i sidste ende har en indflydelse på organisationens usikkerhed. For at takle denne usikkerhed bør organisationen have en struktur og en strategi, der er egnet til den omverden, den er oppe imod. 10

11 6.3 SWOT-analysen SWOT-analysen anvendes til at vurdere en organisations stærke og svage sider (interne faktorer) samt muligheder og trusler (eksterne faktorer). Disse faktorer giver os et overblik over, hvordan vi kan forbedre organisationen. Dette gør man f.eks. ved at arbejde på de stærke sider, så de bliver endnu stærkere og ligeledes arbejde på de svage sider. De eksterne faktorer, som vi kan se på og vurdere, men ikke direkte gøre noget ved blot drage nytte af dem. Vi får til sidst en række indsatsområder, som er dem vi kan vælge at arbejde ud fra. 6.4 Minerva modellen Minerva opdeler befolkningen i fem segmenter. Disse segmenter går ind og ser på handlingsmønstre, vaner og tankebaner. Blå - De blå er karakteriserede ved at være individualister, og vil opnå prestige, derfor går efter en synlig succes. Grøn - De grønne er karakteriserede ved at de sørger anerkendelse og forfremmelse, de vil opnå oplevelse gennem bevidstheden Rosa - De rosa er karakterisede ved at de er gruppe orienterede, de nyder de traditionelle mål. Er glade for at bruge tid med venner og familie. Violette - er karakteriserede ved at være individualister og er uafhængige. De holder af gamle traditioner. De arbejder for at leve. Grå Dette segment er de unge, som ikke har nok livserfaring til, at man kan sætte dem i et segment, og har derfor et segment for dem selv. Figur 1 Minerva modellen 11

12 6.5 Gallup Gallups kompas er et segmenteringsværktøj, der er baseret på holdningsspørgsmål. Gallup har opdelt befolkningen i ni forskellige segmenter. Det giver en nuanceret indsigt i forbrugernes holdninger, værdier og livsstil. Gallup hjælper med at give en profil af ens brugere. 6.6 IMK modellen IMK-modellen står for International Markedskommunikation. Modellen anvendes til at sætte kampagne og micositet i centrum, og ser på hvordan produktet bliver påvirket af forskellige faktorer. Afsender, modtager og koden er lige vigtige for at budskabet når frem. Spiller disse tre faktorer ikke sammen kan budskabet forvrænges og misforstås. Afsender: Defineres som den der står bag kommunikationen, den kan her deles op i to grupper, den tekstinterne og teksteksterne. De teksteksterne er dem der står bag kommunikationen som f.eks. reklamebureau, i dette tilfælde vil den teksteksterne være I love media, som skal lave kampagnen til mødrehjælpen. Den tekstinterne er den der kommunikeres om, som oftest er udbyderen, i dette tilfælde vil det være mødrehjælpen der er den tekstinterne. Modtager: Defineres som den der modtager kampagnen, som der også her kan deles op i de tekstinterne og teksteksterne. De tekstinterne er dem der inde for vores definerede målgruppe. De teksteksterne er dem der ser kampagnen, men er uden for målgruppen. Yderligere kan man definer sekundære og primære modtagere. Eksempelvis i en kampagne der er rettet mod børn, vil børnene være den primære modtager og deres forældre vil være den sekundære, da det er dem der betaler. Teksten: Vi anvender her retoriske virkemidler for at skabe budskabet. Dette kan både være verbalt og none-verbalt. 12

13 Referenten: Referenten er den effekt teksten har på modtageren. Det er de tanker der sættes i gang hos modtageren. Kontekst/kultur: Beskriver hvordan budskabet vil virke. Her tages forbehold for hvornår, hvor og hvad målgruppen ser og hvordan de reagerer på kampagnen. Her skal også tages forbehold for hvilken kultur målgruppen har. Medier: Dette beskriver det specifikke medie som kampagnen bliver udsendt på. Disse medier kan i sig selv påvirke kommunikationen mellem afsender og modtager. Her skal også tages forbehold for de personlige holdninger modtageren allerede har til mediet, dette kan f.eks. være tv reklamer som mange allerede er skeptiske overfor. Genre: For at beskrive genren ved hjælp af IMK modellen bruges tre trin: - Det kommunikative formål, er formålet med kampagnen set fra både modtageren og afsenderens synspunkt. - Træstrukturer er de forventninger modtageren har til kampagnen på det enkelte medie, her kan modtageren f.eks. forvente at der kommer en reklame hvis en film bliver afbrudt i fjernsynet. - Retoriske strategier er de tekniske virkemidler benytte i kampagnen for at tydeliggøre stemningen og budskabet i kampagnen. Dette kan f.eks. gøres ved lys, lyd, ordspil og animationer. Koden: Koden er den forforståelse og de forudsætninger modtageren har for at forstå teksten. Vigtige elementer er her kontekst/kultur, medier og genre der sammen er med til at lade modtageren forstå afsenderens budskab. 13

14 6.7 Beretter modellen Berettermodellen er en spændingskurve, også kendt som Hollywood modellen, som beskriver en fortællings spændingsudvikling over tid. Berettermodellen benyttes til at beskrive udviklingen i handlingsforløbet i film og tekst. Over tid forekommer der i fortællinger en række hændelser som i berettermodellen deler op sådan: Anslag Dette er en appetitvækker for seerne. Præsentation Præsentation af karakterer samt tid og sted. Her bliver vi også præsenteret for selve historien. Uddybning Her lærers hovedpersonen at kende. Det er her hvor seerne vælger hovedpersonens side. PONR (Point of no return) En uundgåelig konflikt. Her er der ingen vej tilbage, og hovedpersonen er fanget i handlingen. Konfliktoptrapning Konflikten optrappes og spændingen i historien øges. Klimaks Det er her, hvor f.eks. hovedperson vinder over det onde. Udtoning Konflikten er løst og alt vender tilbage til det normale. 6.8 Sketching Når vi vælger at starte med at lave vores skitser, som er bud på et design, er det for at få visuelle eksempler på vores ideer, uden at bruge meget tid på dem. Sketching gør det væsentligt nemmere at kommunikere tydeligt til hinanden. Det er dertil væsentligt nemmere at fjerne og tilføje ideer og ydermere nemmere at skrotte ideerne helt. Man vil til sidst have en endelig skitse, som bliver udgangspunktet for det endelige design. Figur 2 Berettermodellen 14

15 6.9 Layout Ved anvendelse af elementer som typografi, farver og grafik kan vi skabe det design, som passer til vores koncept og budskab. Disse tre elementer er afgørende for det endelige layout, som er afgørende for brugerens oplevelse af hjemmesiden. Også brugerens adfærd på siden kan styres gennem layoutet. F.eks. har vi en Call to Action (CTA), som er den handling vi ønsker, skal være den endelige handling, når brugeren har besøgt siden. Vi arbejder her med sidens visuelle hierarki, som bruges til at fremhæve de elementer på side, som er vigtigere end andre Gestalt Gestaltprincipperne anvendes til at placere elementer i forhold til hinanden afhængig af hvilket udtryk man vil have frem. Det kan være at placere elementer tæt på hinanden for at skabe en helhed (f.eks. et billede) eller ganske enkelt for at indikerer, at de er samhørige og modsat at de ikke hører sammen. Der er her forskellige regler, altså måder at placere elementerne på, som giver hver sin effekt. Proximity For reglen om proximity gælder det, at en gruppe af objekter hører sammen i en given sammenhæng. De behøver ikke nødvendigvis være samlet i en boks, men nærheden på de forskellige elementer, er nok til at give brugeren en opfattelse af gruppering. Similarity Similarity minder om proximity, forskellen er at similarity handler om elementer der slægter hinanden, opfattes som en enhed. Dvs. elementer der f. eks har samme størrelse, effekt eller farve, opfattes som en enhed, og er dermed slægtet. Simplicity For reglen simplicity gælder det om at holde det enkelt, og elementer skal opfattes på den simplest måde. Dertil at finde den letteste løsning, uden for meget støj. 15

16 6.11 Grid Grid fungerer som en gitterkonstruktion, grid et hjælper til opstilling på et website. Et grid består af en række lodrette søjler, hele vejen ned på siden, disse søjler guider en til at placere elemeter på hjemmesiden. Dette kan være med til, at øge usability på hjemmesiden. Vi benytter os af grid et fra Bootstrap. Boostraps grid består af 12 koloner/søjler. (Soegaard p. 47 ) Figur 3 Bootstrap grid system 6.12 Interne links Når man skal navigere rundt på en side er det vigtigt at det er tydeligt, hvilke handlinger der er mulige, og hvad man skal gøre, for at udføre handlingen. Der er her tale om affordance og signifiers. Affordance er de handlinger, som er mulige, signifiers er hvordan vi viser brugeren, hvordan man udfører handlingen. (Norman, p. 45) Vi vil i vores signifiers anvende semiotik, som er læren om tegn. Når man ser tegn omkring sig giver man dem automatisk en betydning. Når der er tale om tovejskommunikation, er det ikke lige meget hvilken betydning disse tegn får. Tegnenes betydning afhænger af sammenhængen de ses i og, hvilken forforståelse man har. For at undgå misforståelser er det vigtigt at arbejde med fælles koder. Vi vil her anvende ikoner, symboler og index. 16

17 7. Analyse 7.1 Organisations analyse Omverdensmodellen Ressourcer: Finansielle: - Hvor mange donerer penge til velgørenhed (Jensen & Jacobsen p. 47) - Pengene der kommer ind gennem salg i genbrug går til organisationens indsatser - Medlemsservice fast donation (Jensen & Jacobsen p. 47) Menneskelige: - Frivilligt arbejde Teknologi: - Gør det nemmere for organisationen at komme ud med budskabet hurtigt og bredt, gennem digitale medier, i form af hjemmesider og videoer. Markedet: - Markedet består her af dem, der donerer til organisationen. Mødrehjælpen konkurrerer mod andre støtteorganisationer, som også ønsker donationer til at støtte deres sag. - Ligeledes konkurreres der om støttemodtagernes, som de forskellige organisationer gerne vil have til at henvender sig i deres organisation. Råmaterialer: - Leverandøre er private som donerer tøj til genbrug. - Firmaer, som indgår aftaler - de laver et produkt, som sælges i detail, hvorved der ved hvert køb doneres en procentdel af beløbet til organisationen. Industrien: - Der er flere velgørenhedsorganisationer, som yder julehjælp. Andre velgørende organisationer, som yder samme hjælp, som f.eks. Røde Kors og Folkekirken Nødhjælp. - Som relaterede industrier, eksisterer der andre velgørenhedsorganisationer som f.eks. Unicef og WSPA. Regering: - Lovgivning inden for velgørenhed - Alt, hvad der doneres til organisationer op til kr årligt, kan for både erhvervsdrivende og private trækkes fra i skat. - Heller ikke familierne, der modtager støtten, skal betale skat af beløbet, (jf. ligningsloven 7 stk. 22. ) (Mødrehjælpen s. 46) 17

18 Sociokulturel udvikling: - Stigende interesse i at hjælpe samfundets udsatte. - Negative fordomme og rygter om velgørende organisationer. Kilde: henvisninger ligger i problemformuleringen. - Folk i dagens Danmark har mere og mere travlt, samtidig med at de konstant bliver bombarderet med nyheder og reklamer. Kilde: henvisninger ligger i problemformuleringen. Økonomi: - Samfundsøkonomien kan have stor indflydelse på folks privatøkonomi, som ydermere kan påvirke antallet af donationer. Vi kan derefter bruge denne model til at vurdere omverdens usikkerhed. Når usikkerheden er bestemt, skal vi vurdere, hvordan vi håndterer denne usikkerhed. en lav usikkerhed kan skyldes den mekaniske organisationsstruktur, som giver effektivitet og kontrol (Dinitzen & Jensen, 2010 ) Stabil: Figur 4 del af omverdensmodel Omverdenen er stabil, fordi de faktorer, som berører organisationen ikke ændrer sig betydeligt gennem tiden - dog med undtagelse af den sociokulturelle, som kan påvirkes drastisk af de offentlige medier, hvor udtalelser fra politikere, private m.m. kan ændre folks holdninger fra det ene øjeblik til det andet. Disse holdninger er altafgørende for organisationens image og troværdighed og derfor også dets placering i markedet. 18

19 Kompleks: Vi vurderer at omverdenen er kompleks. Argumenterne for dette er, at der er få forudsigelige ændringer. Dog har disse ændringer stor betydning for organisationen. Organisationen er fattig på ressourcer, da konkurrencen mellem de forskellige organisationer er høj i forhold til den frivillige arbejdskraft. Ergo, har det en afgørende betydning for organisationen, hvorvidt faktorerne ændrer sig. Konklusionen på omverdens usikkerhed er derfor, at Mødrehjælpen har en moderat til lav usikkerhed. Lige meget hvor høj en usikkerhed en organisation har, skal den være i stand til at takle den. Vi vil derfor kort kigge på Mødrehjælpens organisationsstruktur, for at se, hvor godt rustet organisationen er til at takle den usikkerhed, der nu engang kan være. 19

20 7.1.2 Organisationsstruktur Mekanisk organisationsstruktur: Hos Mødrehjælpen ses der en tydelig mekanisk organisationsstruktur. Kendetegnet for en mekanisk struktur er, at personalet er funktionsopdelt, og medarbejderne er specialiseret inden for hvert deres område. Kommunikationen sker på vertikalt plan og koordineringen sker gennem ledere. (Jensen & Dinitzen, 2010, p. 46 ). Figur 5 Illustration af organisationsstrukturen Mødrehjælpen er delt op i forskellige afdelinger, som har hvert sit ansvarsområde, som alle er nødvendige for at organisationen løber rundt. Den mekaniske struktur gør det muligt at specialisere sig inde for forskellige områder, som kun skal overskue få funktioner. Med en mindre del af omverdenen at skulle fokusere på, har man derfor reduceret kompleksiteten af omverden og mængden af informationer for den enkelte medarbejder. 20

21 Som en afdeling i den mekaniske struktur har Mødrehjælpen lokalforeningerne, som varetager det frivillige arbejde i lokalsamfundene. Foreningen fungerer som en bestyrelse, der iværksætter aktiviteter for børnefamilier i lokalområdet og består af frivillige, der gerne vil gøre en forskel. Det frivillige arbejde består f.eks. i at hjælpe til i foreningernes genbrugsbutikker. Organisk organisationsstruktur: Bestyrelserne er bygget op i en organisk struktur, hvor kommunikationen sker på horisontalt plan - altså kan alle tale med alle, hvilket er nødvendigt, når man typisk er væsentligt færre ansatte end i en mekanisk organisation. Koordineringen foregår her på horisontalt plan, og de ansatte har bredere og mere varierende opgaver. Med løbende arrangementer og udskift i frivillige er omverdenen mere dynamisk og kan ikke løses så strukturelt, som i den mekaniske struktur. Strategi Outside-in strategi: Ud fra udsagnene, som er citeret fra Mødrehjælpens er det tydeligt, hvordan Mødrehjælpen anvender en outside-in strategi. Organisationen tilpasser sig markedet og dets centrale tendenser. Organisationen går ind og analyserer markedet og retter produkter, ydelser og marketing derefter. Organisationens evne til at forstå markedet er derfor afgørende for den konkurrencemæssige fordel. (Jensen & Dinitzen. 2010, p. 46) Figur 6 Strategiplan 21

22 7.2 Interessentanalyse Til at starte med blev der lavet en brainstorm over, hvilke interessenter, der er i projektet. Interessenterne er derefter uddybet i tabellen nedenfor. (Busch, Engelby, Andersen & Larsen p. 45) Interessent Mødrehjælpen Familier, der søger hjælp Virksomheder og Private, som støtter Frivillig Folk med negative holdninger Projektgruppen UCN Staten/Kommunen Interessenten kan opleve fordele ved projektet. Flere økonomiske bidrag og frivillige - hjælp til flere udsatte samt stærkere og mere stabil organisation. Flere familier får den hjælp, de søger. Det bliver attraktivt at give et bidrag til org. Det bliver attraktivt at være frivillig. Ser vi på den sociokulturelle del, så er det generelt godt at have en positiv holdning Vi opnår kompetencer indenfor forskellige områder. Eleverne Ce kompetencer, som forbedrer deres karakterer i sidste ende - karaktererne har i sidste ende betydning for skolen som virksomhed. Jo flere der får hjælp, jo flere Interessenten kan opleve ulemper ved projektet. Hvis projektet går dårligt, kan org. tabe bidrag og frivillige. Org. kan opleve dårlig omtale, som skader org. Færre familier får den hjælp, de søger. Gruppen føler sig snydt og udnyttet. Vælger ikke at støtte mere. Mødrehjælpen får et dårligt ry Vurdering af interessentens betydning for projektet Stor betydning, da det er Mødrehjælpens navn, der står på projektet. Stor betydning - uden nogen, der skal have hjælp, intet projekt. Stor Betydning, da de danner grund for en af de vigtigste ressourcer i org. Stor betydning, fordi org. er afhængig af de frivillige. - Stor betydning, da vores mål er at ændre deres holdning til org. I værste fald, har gruppen ikke fået nye kompetencer gennem projektet. Hvis ikke eleverne forbedre deres kompetencer og karaktererne, kan det have negativ betydning for skolen som virksomhed. Jo færre der får hjælp, jo færre Stor betydning, da det er os, der står bag alle dele af projektet. Middel betydning, da UCN har en del af ansvaret for elevernes indlæring samt vejledning af eleverne. Mellem stor betydning, da det i Håndtering af interessenter Møder, hvor vi spørger ind til krav og ønsker, samt løbende evaluering på forløbet. Fokus på at skabe positiv omtale for org. og dermed positive holdninger til org. Fokus på at skabe tillid til org. i gruppen. Fokus på at skabe positiv omtale for org. og dermed positive holdninger til org. Stort fokus på denne gruppe i udarbejdelse af kampagnen. Gennem gruppearbejde. Gennem undervisning og procesvejledning - 22

23 Protektor ressourcer er der til andre formål. Det bliver attraktivt at hjælpe org. ressourcer er der til andre formål. Dårligt ry ved at hjælpe org. sidste ende påvirker den lokale og nationale Økonomi. Mellem Betydning Folk uden økonomi - - Lille betydning - til at hjælpe Folk, uden Der opnås et - Lille betydning - kendskab til Mødrehjælpen kendskab til Mødrehjælpen. Politikere - - Lille betydning - Lignende Organisationer - Lille betydning - Inspiration til egne kamagner - modsat hvis projektet går skidt vil det falde til deres fordel konkurrencemæssigt Fokus på at skabe positiv omtale for org. og dermed et godt ry for protektoren. 23

24 7.3 SWOT-analysen Figur 7 SWOT-analyse Interne forhold Stærke sider Mødrehjælpen består primært af frivilligt arbejdskraft. Derfor er der ikke noget behov for et stort lønnings budget. I 2013 havde Mødrehjælpen 1003 frivillige. (mødrehjælpen 2013 B. p. 46) De frivillige driver Mødrehjælpens butikker, hvori der sælges genbrugstøj og ting til børn. Alt dette tøj bliver leveret af private leverandører, der kommer med deres aflagte tøj og ting. Derfor er der ikke omkostninger ved at få deres produkter leveret. Disse butikker giver også en nærhed til de kunder, som kommer for at købe i disse lokale butikker. Mødrehjælpen stræber efter at undlade store unødvendige omkostninger, så flere af de samlede indkomster går til formålet. Kronprinsesse Mary er protektor for Mødrehjælpen, hvilket giver Mødrehjælpen et godt image og troværdighed. 24

25 Svage sider Mødrehjælpen består primært af frivillig arbejdskraft, hvilket gør dem afhængige af antallet af frivillige. Hvis antallet af frivillige falder drastisk, vil Mødrehjælpen være nødsaget til at øge udgifter på arbejdskraft. Derudover er organisationen også afhængig af de donationer, der kommer fra virksomheder og private, da dette er deres primære indtægtskilde. Donationerne går dels til familierne der har brug for dem og dels til de omkostninger der er ved at drive en organisation. Ved at spare nogle omkostninger på reklame og lignende, sætter de dog en begrænsning for deres markedsføring, for uden reklame eller lignende er det svært at sprede sine budskaber. Eksterne forhold Muligheder En mulighed for Mødrehjælpen er medierne, fordi de via medier kan få god omtale, som øger kendskabet. Hvis der bliver sagt noget godt om Mødrehjælpen i tv et, vil en stor gruppe mennesker blive påvirket af det, og dermed se positivt på Mødrehjælpen. De sociokulturelle forhold kunne være en håndgribelig mulighed for Mødrehjælpen, da folk er gavmilde op til diverse højtideligheder, som f.eks. jul. Hvis interessen for at donere penge til velgørenhed er stigende, vil det være en klar mulighed for Mødrehjælpen. Hvis samfundsøkonomien er i bedring, og folk får flere penge i lommerne, vil de muligvis blive mere gavmilde. Trusler Mødrehjælpen har, som langt de fleste organisationer, også konkurrenter som f.eks. Røde Kors og Dansk Folkehjælp, der konkurrerer om frivillige og dem der donorer. Medierne er som sagt en mulighed, men kan også være en stor trussel for Mødrehjælpen, da dårlig omtale kan have store konsekvenser for velgørenhedsorganisationer, da der allerede er mistro til velgørenhedsarbejde. Folk kan miste interessen for at donere penge, da der allerede er en mistro til velgørenhedsarbejde, så mistroen kan have en negativ effekt på interessen. Hvis lovgivningen 25

26 bliver ændret, vil det kunne få konsekvenser for Mødrehjælpen, dette kunne være i form af at, man ikke kan trække ens donationer fra i skat. En stigende økonomi kan være til fordel for Mødrehjælpen. Økonomien er dog også en trussel, hvis den er faldene, da folk vil begynde at tage stilling til, om de har overskud i egen økonomi til at donere penge til velgørenhed. Indsatsområder Vi kan nu ud fra SWOT-analysen vurdere, hvilke områder, vi som multimediedesignere kan tage udgangspunkt i, når vi skal hjælpe organisationen fremad i deres strategi. Mødrehjælpen bruger ingen penge på andet end deres kernemål, som er at hjælpe de udsatte. Det er derfor en stor mulighed ved denne kampagne, da de ikke selv har lavet nogen form for reklame før. Vi kan bruge vores viden og erfaringer, og komme med et kvalificeret bud på en kampagne - det er derfor også en stor hjælp for mødrehjælpen, at vi som gratis arbejdskraft går ind og foreslår en kampagne. 26

27 7.4 Minervamodellen Det Blå segment Kendetegnet for det blå segment er individualisme, prestige og moderne værdier. Med de moderne værdier menes der f.eks. nye trends og at man ikke står fast i fortiden, men følger med i udviklingen. Med individualisme menes det, at man har sig selv i fokus. Her sættes ens egne interesser, rettigheder og frihed over fællesskabet. I denne sammenhæng vil det sige, at en stor del af det blå segment typisk vil tage afstand fra velgørenhed. Vi er vores egen lykkes smed, og vi må alle hver især tage ansvar for vores egen velvære. Skulle en blå alligevel vælge at give et bidrag til velgørenhed, vil det ikke være på baggrund af det formål, det går til, men nærmere den gevinst han selv får ud af det. Gevinsten kan bestå af en form for trofæ, som han kan vise frem og prale med det, for at skabe et fokus omkring sin succes. Bidraget kan også gives på baggrund af reklame, dels som person og dels som virksomhed. Der vil altid være en form for konkurrence mellem de blå, om at give det største bidrag, dermed vil bidragene hurtigt løbe op i store beløb - jo større bidraget er, jo større prestige giver det. Dette vil de kun gøre, hvis det skaber en trend eller følger en trend. Det Grønne segment Kendetegnet for det grønne segment er fællesskab, ligestilling og principper. Hos det grønne segment er de meget engageret i de sager, som de har stærke holdninger til. Det er lige meget, hvor i verden det er, bare det omhandler den sag de står for. Der er et stort ønske om ligestilling til alle, og vi skal hjælpe hinanden, hvor vi kan. I modsætning til de blå går de grønne op i, at pengene går til formålet, og det gør en forskel. Derfor sætter de sig ind i organisationens mål og værdier. De er interesseret i at give budskabet videre til omverdenen, og vil også meget gerne sikre, at deres holdninger bliver hørt. De deltager i frivilligt arbejde til større arrangementer såsom koncerter eller foredrag. 27

28 Det Rosa segment Kendetegnet for det rosa segment er tradition, familie og det nære miljø. Hos det rosa segment er det vigtigt at støtte det nationale og lokale. De rosa lader sig gerne påvirke af det, der lægger dem nært, fx familie og venner. Ligeledes kan direkte konfrontation med problemet have en afsmittende virkning på deres holdninger og værdier. De støtter gerne flere lokale projekter, men når det handler om at støtte nationale projekter, foretrækker de at holde sig til en bestemt organisation. Det Violette segment Kendetegnet for det violette segment er individualisme med traditionelle værdier. De knokler for deres penge, så de har råd til at holde fri. I modsætning til de blå som lever for at arbejde, arbejder de violette for at leve. Derfor er det ikke dette segment, som donerer deres penge væk. Hvis de donerer penge er det fordi det har været en tradition for dem igennem tiden, og det er den samme velgørenhedsorganisation de støtter. Det er højst sandsynligt sportsforeninger de støtter, da de går op i fysisk krævende aktivitet. Det Grå segment Det grå segment består af folk der ikke har fundet deres rette segment endnu. Dette er typisk yngre mennesker, der ikke har etableret sig selv endnu. 28

29 Del konklusion af Minerva modellen Med udgangspunkt i vores mål, som er at øge interessen for at støtte Julehjælpen, vil vi nu kigge på, hvem fra de forskellige segmenter, der er realistiske at nå med kampagnen, og hvem der ikke er. Det blå segment er sjældent interesseret i den konkrete sag og vil derfor ikke have nogen interesse i kampagnen. For at fange dette segment skal kampagnen rettes direkte mod de blå, hvilket vil sortere en del fra de resterende segmenter fra. Heller ikke hos de violette synes der at være nogen stor interesse for velgørenhed, og med de stærke individualistiske og traditionelle værdier vil det være svært at påvirke deres holdninger. Vi har derfor valgt at fokusere på det grønne segment, da de i forvejen har interesse i at støtte andre humanitære organisationer og har interesse i det arbejde organisationerne gør. Vi har også valgt at arbejde med det rosa segment, da de gerne støtter en god sag. Det er dog vigtigt at det sker inden for trykke rammer, hvor de ved, at pengene går til det rigtige formål. Begge segmenter er idealistisk orienteret, og er derfor oplagte at sigte efter i en kampagne, der bakker op om Julehjælp. 29

30 7.5 Gallup modellen Med udgangspunkt i at finde vores målgruppe, vil vi i dette afsnit fortælle hvilke segmenter vi har valgt at inkludere og ikke inkludere, dette bliver gjort på baggrund af Minerva segmenteringen. Vi har valgt at sortere det Moderne, Moderne-fællesskabsorinterede, Moderne - individorienterede og individorinterede, Traditionel - individorienterede fra, da vi analyserede dem til, at ligge inden for det blå og violette segment i Minerva modellen. Og som vores analyse viser har disse segmenter ikke stor interesse for at donere penge. Dertil har vi valgt at sortere det traditionel individorienterede fra, da disse typisk er pensionister, som ikke råder over en høj økonomi, samt de kun donere i form af små penge, og støtter kun til de lokale velgørenhedsorganisationer. Hvis de oplever noget kritisk i det lokale samfund eller noget der holder dem nært, såsom familie eller venner, vil de være tilbøjelige til, at donere penge. Videre analyse af disse segmenter, kan ses i bilag side 48 Traditionel Kendetegnet ved dette segment er hjemlige gøremål og traditionelle familieværdier. Denne gruppe af befolkningen vil være at finde i alle de danske provinskommuner, aldersgruppen er meget præget af de ældre og pensionister. De mennesker der hører til dette segment, går meget op i at hjælpe, både de ældre og de svage i samfundet, dette hænger også godt sammen med at de røde vælgere når det kommer til politik. Denne gruppe mennesker er glade for at donere, da de gerne vil hjælpe, hvor de kan. Selv om de ikke har mange penge at råde over, har de så godt styr på deres økonomi, at de altid vil kunne finde overskud på kontoen til, at donere for at hjælpe andre i nød. Sammenlignet med Minerva hører denne gruppe til det Rosa segment. Traditionel - fællesskabsorienterede Kendetegnet ved dette segment er at de støtter velfærdssamfundet, IT og teknologi skepsis, skrabespil, helsekost og økologi. De er i alderen 50+ og primært kvinder. Geografisk set er de spredt overalt i landet. De nyder at læse skønlitteratur, se teaterstykker og gå på museer. Da disse mennesker går meget op i velfærdssamfundet, donerer dette segment gladeligt til velgørenhedsorganisationer, da de også går ind for ligestilling, og dertil ønsker det bedste for alle. 30

31 Hvis vi sammenligner med Minerva modellen, kan dette segment både placeres i det Grønne og det Rosa segment. Fællesskabsorienterede Kendetegnet ved dette segment er social ansvarlighed og medmenneskelighed, den politiske og grønne forbruger, helse, økologi og ernæring. Aldersgruppen for dette segment vil typisk være kvinder mellem 40 og 59 år, de holder til øst for Storebæltsbroen, hovedsagligt i hovedstaden. Denne gruppe er meget kulturelle og har en forkærlighed for politik, da de har stor interesse i, hvordan Danmark skal fungere, i denne sammenhæng har de også stor interesse i at hjælpe andre, både nationalt men også internationalt. De donere forholdsvist i høje beløb, men kun til sager som de er 100 % engageret i. Sammenlignet med Minerva modellen, vil dette segment være i det grønne segment. Del konklusion af Gallup modellen Disse mennesker donere af glæde, og føler sig ansvarlig for de ældre og svage i samfundet, uanset om de har penge til det eller ej. Hvilket passer i forhold til vores problemformulering, da vi gerne vil påvirke vores modtageres følelser, og vise glæden ved at donere til Mødrehjælpen. Segmenterne består af ældre mennesker fra alder 40 og op efter, med et flertal af kvinder. Geografisk set bor vores segmenter overalt i Danmark. Derfor har vi valgt at benytte video til vores kampagne, da dette passer til vores målgruppe. De har ikke en høj interesse inde for moderne teknologi, og derfor vil størstedelen af vores målgruppe, ikke benytte sig af apps og andre har muligvis ikke en mobil eller tablet. 31

32 7.6 IMK modellen Afsender: Tekstintern afsender: Mødrehjælpen Teksteksterne afsender: Gruppe 6 Modtager: Tekstintern modtager: Vores definerede målgruppe. Tekstekstern modtager: De som ikke er en del af vores målgruppe, men som også ser reklamen. Primær modtager: Vores definere målgruppe Sekundær modtager: Omgangskredsen til vores definerede målgruppe, som vi håber på kan blive påvirket af omtale fra målgruppen. Teksten: Det samlede indhold i produktet. - tekstlige og visuelle elementer Referenten: De tanker og følelser som vores modtager får ud fra teksten i vores tilfælde, medfølelse og medlidenhed. Kontekst/kultur: Vi kan som afsender ikke bestemme i hvilken situation modtageren ser kampagnen på eller sammen med hvem, men vi kan bestemme hvor den skal vises på internettet som en del af Mødrehjælpens kampagne. Havde vi haft midlerne og ressourcerne til det, havde vi ønsket at vise kampagnevideoen i tv. Her ville vi vurdere hvilke kanaler og tidspunkter den skulle vises på i forhold til hvilken del af målgruppen vi vil fange. Forventningerne til kampagnen kan være både positive og negative alt efter hvilke holdninger modtageren har. F.eks. kan det blokere for modtagelsen af budskabet, hvis holdningen er negativ 32

33 og afvisende. Samtidig kan forventningerne være positive, hvor modtageren vil være åbensindet og derved bedre vil modtage budskabet. Medier: I dette tilfælde i form af et micro-site og en video, som vises på micro sitet. Genre: I dette tilfælde, hvor vi har at gøre med velgørenhed, sætter det nogle forventninger hos modtageren om, hvilken genre, der er anvendt. De forventer drama, som spiller på følelser og evt. anvendelse af de retoriske virkemidler Ethos og Pathos. Koden: Summen af de tre faktorer, kontekst/kultur, genre og medier som er med til at påvirke forståelsen af teksten. 33

34 7.7 Beretter modellen Filmens tema: Filmens tema bygger på udvikling af omverden. I begyndelsen er folk uhøflige over for hinanden, men dette ændre sig til, at de begynder at hjælpe hinanden. Plotline Plotlinet med denne historie er, at selv små ting gør en forskel, med dette mener vi, at hver en lille eller stor gerning gør en forskel. Effekter: I filmen benytter vi musik til at skabe forskellige stemninger igennem forløbet. Anslag Første scene, hvor hovedpersonen vises. Præsentation Hovedpersonen kommer gående omkring hjørnet - vi er her ikke i tvivl om, at han er vores hovedperson. Uddybning Hovedpersonen er vidne til en række episoder, hvor folk er uhøflige overfor hinanden. Han undrer sig, og vi får det indtryk af ham, at han ikke synes godt om det han ser. PONR (Point of no return) Scenen, hvor hovedpersonen åbner døren for kvinden og derved starter bølgen af gode handlinger. Konfliktoptrapning Alle scenerne, hvor folk gør gode gerninger. 34

35 Klimaks Scenen, hvor hovedpersonen bliver stoppet inden han går ud på vejen. Udtoning Billedet skifter til Mødrehjælpens logo og vores budskab. 7.8 Design proces Layout Ved anvendelse af elementer som typografi, farver og grafik kan vi skabe det design, som passer til vores koncept og budskab. Disse tre elementer er afgørende for det endelige layout, som har stor betydning for brugerens oplevelse af hjemmesiden. Også brugerens adfærd på siden kan styres gennem layoutet. Fx har vi en Call to Action (CTA), som er den handling vi ønsker skal være den endelige handling, når brugeren har besøgt siden. Vi arbejder her med sidens visuelle hierarki, som bruges til at fremhæve de elementer på siden, som er vigtigere end andre Grid Som beskrevet tidligere har vi brugt bootstrap til at sætte hjemmesiden op, bootstrap bruger et responsive 12 grid system, som automatisk kan kollapse designet i forhold til hvilken skærmstørrelse man ser hjemmesiden på. Micrositet er bygget i to primære versioner, en mobil version som vil blive vist på tablets, mobiltelefoner og en version til enheder med større opløsning. Bootstrap grid et på micrositet skifter automatisk til mobilversionen hvis opløsningen er mindre end 992px i bredden. Grid systemets funktion er også at kunne placere de forskellige elementer forskellige steder på sitet og derved også hjælpe med at kunne overskue sitet bedre. På micrositet har vi to kolonner hvor den venstre af dem holder kant med den nederste boks dette hjælper derfor brugeren med at finde en struktur på siden. Figur 8 hjemmesiden med grid system 35

36 7.8.3 Gestalt analyse Vi har benyttet tre af gestalt lovene, for at kunne placere vores elementer på hjemmesiden. De gestaltlove vi har brugt er, proximity, similarity og simplicity. Proximity har vi anvendt i form af, at skabe slægtskab og sammenhæng mellem vores video element og tekst element på desktop, hvis vores hjemmeside bliver vist på en mobil enhed, vil der være nærhed og slægtskab mellem dem, fordi elementerne ses som en gruppering. Similarity har vi benyttet ved at skabe lighed mellem vores tekst element og støtte element. Dette har vi gjort ved, at give vores elementer samme baggrundsfarve, skrifttype, skriftfarver og alle elementerne er firkantede figurer. I forhold til simplicity, har vi holdt hjemmesiden så simpel som muligt, så brugeren ikke oplever nogen form for støj, og dermed kan opnå sit mål på vores hjemmeside. Figur 9 side 1 mobil design Figur 10 side 2 af mobil design 36

37 7.8.4 Farve Til denne hjemmeside har vi taget udgangspunkt i de farver, som repræsenterer Mødrehjælpen. Vi har her at gøre med farverne rød og grå. Disse farver har vi flettet ind i vores billeder i baggrunden, som sammen med farverne skaber en rolig julestemning. Vi har dog fokuseret på ikke at overdrive julestemningen, da det stadig er en organisation, som hjælper med alvorlige problemer. Det er derfor vigtigt at holde til et stilrent design, som virker pålideligt og serøst. For at holde siden enkel er baggrunden holdt i en lys grålig tone, som i forhold til farven hvid giver en varmere stemning. Mængden af billeder på baggrunden er holdt nede, for at give luft på siden. Figur 11 side 2 af hjemmesiden Støtte element Vi har anvendt radio buttons, for at gøre det nemt for brugeren at angive en pris, som de vil donere. Hvis vi brugte check bokse ville man selv skulle afmærker boksen for at ændre pris, mens radio buttons selv sletter markeringen. Vi har reguleret på priserne fra Mødrehjælpens egen støtteside, da vi mente, at de var sat højt i forhold til, hvad vores målgruppe typisk vil donere. Vil man alligevel give et større bidrag, kan man angive beløbet i tekstfeltet Andet. 37 Figur 12 støtte boks

38 7.8.6 Interne links Med fokus på dele af vores målgruppe, som ikke nødvendigvis er vandt til brug af internettet, har vi lagt interne links på siden. Vi anvender her signifiers, til at vise brugeren, at der er en mulig handling, og hvilken affordance, der ligger bag handlingen. Vi har her anvendt semiotik til at fortælle brugeren, hvilke handlinger, der ligger bag knapperne. Knappen Støt mødrehjælpen fortæller direkte, at hvis du vil støtte mødrehjælpen, kan du trykke her. Knappen pil-op er et ikon og et symbol på, at man bevæger sig opad på siden, hvis man trykker på den. Knappen play er et ikon og et symbol på, at man starter en film, hvis man trykker på den. Brugeren er derved ikke i tvivl om, at man kan navigere op og ned på siden. Figur 15 CTA knap Figur 14 til top pil Figur 13 play knap 38

39 8 Konklusion Vi har benyttet Minerva og gallup til at definere vores målgruppe og vi er derigennem kommet frem til at vores målgruppe primært er kvinder over 40 år, fra traditionelle og fællesskabsorienterede segmenter. Det er de segmenter, hvor vi ser mest muligt potentiale, i at øge interessen for at støtte Mødrehjælpen. Vi har baseret vores kommunikationsstrategi på vores målgruppeanalyse, og ud fra det fandt vi frem til, at en video ville være det ideelle kommunikationsmiddel at benytte, frem for en app. Vi har anvendt berettermodellen til at skabe en historie der fortæller vores budskab. Til micrositet har vi benyttet os af gestaltlove, grid og semiotik til at underbygge vores designelementer for bedre at kunne tydeliggøre budskabet for modtageren. 9 Proces refleksion Marcela Proces refleksion Gruppearbejdet er kørt som smurt uden nogen problemer. Alle parter har været enige i kontrakt og tidsplan har så hvidt muligt rettet sig ind efter dem. Det har været en spændende proces, hvor alle parter har deltaget aktivt. Jeg har oplevet den store fordel der er ved at arbejde i gruppe, men har også oplevet et tidspres, som har gjort, at vi alligevel har måtte dele os op. Jeg synes ikke at analysen kunne være lavet meget hurtigere, men man bør til en anden gang alligevel overveje, hvor meget tid der så vil være tilbage til udvikling af produktet. Der var denne gang ikke ret meget tid til produktet, hvilke i mine øjne afspejles i det endelige resultat. Men alt i alt en lærerig proces, som jeg uden tvivl har lært en del af. 39

40 Anders Thyssen Kristensen: I dette projektforløb har vi i gruppen arbejdet som en stærk enhed og alle har været klar over hvad der skulle laves. Moralen i gruppen har været høj og der har været plads til at alle kunne komme med input og ideer uden kritik fra andre. Vi har været rigtig gode til at snakke sammen omkring, hvad der skulle skrives og laves i projektet, men med det sagt, kunne vi have været bedre til at dele tingene ud iblandt os. Ved at dele os mere op kunne vi have haft mere tid, for på grund af manglende tid har vi været nødsaget til at ændre i nogle planer og nogle lette løsninger blev taget i brug. Dette forekommer nok også af at vi havde en lidt for løs arbejdsplan. Ellers mener jeg at der er blev diskuteret på en sund måde og diskussionerne har været korte og givet udbytte. Alt i alt har vellykket samarbejde i gruppen og det har været en fornøjelse at arbejde med de andre. Jesper Larsen Jensen: Jeg syntes at vi i dette projekt har været rigtig dygtige til at finde ud hvad der skulle laves og hvordan vi ville lave det. Vi har en rigtig god tone i gruppen, og alle har haft mulighed for at komme med deres mening samt at kunne lave hvad man måtte have lyst til at lave. Vi har dog til tider stået lidt i stampe hvor vi har gået lidt for meget op i detaljerne i forhold til hvor meget tid vi har haft til opgaven. Jeg syntes at vi er nået frem til et rigtig godt produkt især i forhold til den tid vi har til opgaven. Jeg syntes også vores samarbejde med vores opponentgruppe har været rigtig vellykket de har blandt andet hjulpet med vores reklamefilm. så alt i alt et vellykket projekt efter min mening. 40

41 Kristian Gasberg: Jeg syntes at projektet har forløbet rigtig godt, vi har været rigtig gode til at arbejde sammen, således vi alle har haft rigtig stor del i at projektet er gået så som det er. Under arbejdet har vi været gode til at lave tingene sammen og vi har haft mange gode diskussioner, som har ført til gode analyser. Vi burde dog have delt arbejdet mere op, da vi har været meget presset af tiden. Alle gruppe medlemmer har været gode til at arbejde ud fra vores gruppe kontrakt og tidsplan, hvilket høre til et godt gruppe arbejde. Til sidst har vi også haft et godt samarbejde med opponent gruppen, da de har været med omkring vores produkt. Mads Balle Pedersen: Jeg synes vi har haft et godt struktureret projekt, fordi vi udarbejde en god plan for, hvordan vi skulle gribe projektet an og hvordan det skulle forløbe. Vores tidsplan blev revurderet nogle gange, fordi der kom nogle kritiske punkter, det fik vi løst ved at revurdere vores tidsplan. Vi har fungeret som en stærk enhed i gruppearbejde, der har været en høj moral og god tone. Der har været åbenhed omkring alles meninger, og taget højde for gruppens styrker og svagheder. Vi har været gode til at hjælpe hinanden, dermed har alle haft en hånd med omkring alt i projektet. Vi har haft et velfungerende samarbejde med vores opponentgruppe. 41

42 10 Ansvars liste Anders Thyssen: Problemformulering, problembeskrivelse, konceptbeskrivelse, analyse, video, video redigering, Konklusion, proces refleksion Kristian Gasberg: Problemformulering, problembeskrivelse, analyse, video, musik, bilag, forside, PPM Booklet, Konklusion, proces refleksion Jesper Larsen: Problemformulering, problembeskrivelse, analyse, video optagelse, video redigering, micro site, konklusion, proces refleksion Mads Balslev: Problemformulering, problembeskrivelse, analyse, anvendt teori, video, PPM Booklet, konklusion, proces refleksion Marcela Nedergaard: Problemformulering, problembeskrivelse, analyse, anvendt teori, metode, video, koncept beskrivelse, konklusion, proces refleksion 42

43 11 Litteraturliste 11.1 Bøger Busch, A, Engelby, D, Andersen, G & Larsen, T Kommunikation i multimediedesign. Kapitel 17. Markedskommunikation og medievalg S Hans Reitzels forlag [Kbh.] Fischer, L & Oosterbaan, M, Digital media management s Nyt teknisk forlag [Kbh] Jensen, L & Dinitzen, H. 2010, Organisation og ledelse s. 32. Hans Reitzels forlag [Kbh]. Jensen, L & Denitzen, H. 2010, Organisation og ledelse Kapitel 3. Hans Reitzels forlag [Kbh]. Norman D. 2013, The design of everyday things, Kapitel 1 The Psychopathology of everyday things. Basic books [New York] 43

44 11.2 Links Mødrehjælpen, 2013 A. Strategi Mere mødrehjælp. (Online). Mødrehjælpen. Available at: (Accessed 2014 ukendt dato] Polman, L Politiken Ngo er spilder folks penge. (online). Politiken. Available at: (Accessed ) Fog, S Kristeligt-dagblad.dk velgørende ord om velgørenhed. (Online). Kristelig-dagblad Available at: (Accessed ) Hemmingsen, L Kristeligt-dagblad.dk Private firmaer tjener penge på velgørenhed. (Online). Kristeligt-dagblad. Available at: (Accessed ) Kristensen, M Jyllands-posten.dk Flere boligejere siger nej til reklamer. (Online) Jyllands Posten. Available at: (Accessed ) Larsen, J Markedsforing.dk Vi ignorerer banner-reklamer. (Online). Markedsforing Available at: (Accessed ) Ruskin, A. Library.anglia.ac.uk Harvard system. (Online). Library.anglia.ac.uk. Available at: (Accessed ) Mødrehjælpen Hvordan hjælper vi? (Online). Mødrehjælpen. Available at: (Accessed ) Mødrehjælpen, 2013 B Årsrapport (Online). Mødrehjælpen. Available at: (Accessed ) Jensen, J & Jacobsen, P Isobro Danskerne og velgørenhed anno (Online) Isobro. Available at: 44

45 anno_2013.pdf (Accessed ) Soegaard, M. Interaction-design Gestalt principles of form perception. (Online) Interaction design. Available at: ( ) 45

46 12 Bilag 12.1 Gallup analyse Traditionel - individorienterede Kendetegnede ved dette segment er gør-det-selv, havearbejde, Teknologi-skepsis, Fædrelandskærlighed og Pensionister. De bor i provinsbyerne, og er lavere uddannede dertil ikke en høj indkomst. De donere penge til lokale indsamlinger for, at støtte det lokale. Hvis en der står dem nært eller en fra lokalsamfundet har brug for støtte, støtter de gerne denne sag. Når de støtter er det ikke høje beløb, pga. deres indkomst. Hvis man sammenligner dette segment med Minerva modellen, vil de være at finde i det rosa segment. Individorienterede Kendetegnet hos dette segment er, at de har en begrænset interesse for samfundet. Segmentet finder hovedsageligt i Jylland, og aldersgruppen er meget spredt, dog præget af den yngre aldersgruppen, der er en overflod af mænd i dette segment. Dette segment har ikke mange penge at råde over, og de penge de har, vil oftest være i interesse til dem selv. Hvis de donere penge vil det være til lokale foreninger eller til nationale støtte arrangementer, hvor der er en chance for, at vinde en bil. Det er ikke store beløb de donere, da de kun har økonomi til det kan gå rundt. Denne gruppe vil til dels være at finde i det violette segment, og bære også præg af det rosa segment i Minerva modellen. Moderne Kendetegnet ved det moderne segment er karriere, Velbjærgede og Luksus. De Moderne lever oftest i storbyerne, og har en høj indkomst. Det er typisk mænd under 40år. Det moderne segment er umiddelbart ikke interesseret i at donere, da de bruger alt deres tid og energi på at skabe succes for dem selv, og derfor bruger størstedelen af deres tid på at arbejde og skabe deres egen succes. De er til dels egoistiske pga. de er selvfede i sig selv, har stort fokus på deres egen karriere. Hvis det mordene segment skulle donere penge, skulle det være i deres egen interesse, og for at vise andre at de har penge og succes. I forhold til Minerva modellen, ligger det moderne segment i det blå Segment. 46

47 Moderne - fællesskabsorienterede Kendetegnet ved dette segment er kulturkonsumenter, akademikere og samfundsengagerede idealister/humanistiske. De levet oftest i Københavnsområdet, er i alders gruppen 20-49år, og har oftest stiftet familie. De har stor interesse i at støtte international organisationerne eller danske støtteorganisationer, der har fokus på at støtte internationalt. Sammenlignet med Minerva modellen er de inden for det grønne segment samt til dels violette. Moderne - Individorienterede Kendetegnet ved dette segment er, karriere, og deres egen lykke og succes. De moderne individorienterede bor primært i storbyerne, de er i alderen år, der er en stor overflod af mænd i dette segment. De har en høj indkomst, men nødvendigvis ikke højtuddannede. Dette segment vil primært ikke donere, da de ikke har nogen interesse i at hjælpe andre og alle andre selv har ansvar for deres økonomiske tilstand og selv skal kunne tjene de penge de mangler. Da de er stor modstander af, at det er så let at få tildelt penge fra det offentlige. Hvis dette segment skulle donere penge, skal der være en form for gevinst f.eks. en bil, dette kunne foregå i form af en national velgørenhedsindsamling. Hvis man sammenligner dette segment med Minerva modellen, vil de være at finde i det violette segment og til dels også i det blå segment Gruppe kontrakt Informer andre gruppe medlemmer om evt. fravær (tjek kontaktoplysninger) Følger/overholder studie reglement Alle interne aftaler i gruppen skal overholdes Alle skal møde til aftalt tid. Vi byder alle ind til projektet ud fra vores individuelle kompetencer. Uddelegering af opgaver kan forekomme. Vi udarbejder en tidsplan/arbejdsplan med milepæle som vi følger. Giv besked angående en situation, hvis man er fraværende Der er bestemt på fælles vis at Anders vil fungere som projektets projektleder, som benyttes i tilfælde af konflikt i gruppen. Følg med i undervisning 47

48 12.3 Resultat opgørelse 48